Bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2020/2021

Bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2020/2021 1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 91/676/EØF af 12. december 1991 om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget, EF-Tidende 1991, nr. L 375, side 1, som ændret senest ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2008/1137/EF af 22. oktober 2008 om tilpasning til Rådets afgørelse 1999/468/EF af visse retsakter, der er omfattet af proceduren i traktatens artikel 251, for så vidt angår forskriftsproceduren med kontrol, EU-Tidende 2008, nr. L 311, side 1. Bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2020/2021 Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 91/676/EØF af 12. december 1991 om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget, EF-Tidende 1991, nr. L 375, side 1, som ændret senest ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2008/1137/EF af 22. oktober 2008 om tilpasning til Rådets afgørelse 1999/468/EF af visse retsakter, der er omfattet af proceduren i traktatens artikel 251, for så vidt angår forskriftsproceduren med kontrol, EU-Tidende 2008, nr. L 311, side 1. I medfør af § 13, stk. 2-5, § 16, stk. 2, § 19, § 21, stk. 4, § 22, stk. 3 og 4, § 23, § 24, stk. 3, § 25, stk. 3 og 6, § 26, § 27, § 28, § 30, § 31, § 35, § 36, stk. 2, 4 og 5, § 37, § 41, stk. 2, § 42, stk. 3, § 47, stk. 3, § 48, stk. 1 og 2, § 52, § 53, stk. 3, og § 54, stk. 1, i lov nr. 338 af 2. april 2019 om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag, som ændret ved lov nr. 1569 af 27. december 2019, fastsættes efter forhandling med justitsministeren og efter bemyndigelse: Anvendelsesområde og definitioner Bekendtgørelsen finder anvendelse for: Virksomheder, der efter lov nr. 338 af 2. april 2019 om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag skal anmelde sig, eller er anmeldt til registrering i Register for Gødningsregnskab. Virksomheder, herunder fælles biogas-, forarbejdnings-, forbrændings- og brændingsanlæg og offentligt ejede virksomheder, der sælger eller afgiver kvælstof- eller fosforholdig gødning. Fælles biogas-, forarbejdnings-, forbrændings- og brændingsanlæg, der modtager kvælstof- eller fosforholdig gødning. I denne bekendtgørelse forstås ved: Gødskningsloven: Lov nr. 338 af 2. april 2019 om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag, med senere ændringer. Register for Gødningsregnskab: Det register, som føres i medfør af § 5, stk. 1, i gødskningsloven. Nyregistreret virksomhed: En virksomhed, der ikke i den foregående planperiode har været registreret i Register for Gødningsregnskab. Kunstgødning: Uorganiske gødninger og urea, der indeholder hovednæringsstofferne N eller P og er fremstillet ved en industriel proces, og som ikke er bioaske. Husdyrgødning: Følgende typer af gødning i enhver anden form end aske: Fast husdyrgødning. Flydende husdyrgødning. Mave- og tarmindholdet fra slagtede husdyr. Bundfald. Blandinger af a-d. Blandinger af a-e med andre stoffer, produkter og materialer. Anden organisk gødning: Organisk gødning, der ikke er husdyrgødning eller urea. Forædlet organisk gødning: Type af anden organisk gødning, hvortil der kan være tilsat mineralske gødningsstoffer, samt tørret eller på anden vis forarbejdet organisk materiale, der ikke er husdyrgødning. Forbrændingsanlæg: Et anlæg, der er godkendt efter bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed, der kan forbrænde affald i henhold til reglerne i den til enhver tid gældende bekendtgørelse om anlæg, der forbrænder affald. Brændingsanlæg: Et anlæg, der er godkendt efter artikel 24, stk. 1, litra d, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1069/2009 af 21. oktober 2009 for så vidt angår brænding af husdyrgødning som brændsel i anlægget. Biogasanlæg: Et anlæg, der bl.a. ud fra husdyrgødning, affald, vegetabilsk biomasse eller blandinger heraf producerer biogas med afgasset biomasse som restprodukt. Fælles biogasanlæg: Et biogasanlæg, der ikke drives under samme CVR-nummer som en jordbrugsvirksomhed. Forarbejdningsanlæg: Et anlæg, der modtager husdyrgødning fra en eller flere husdyrproducenter, og som ved en teknisk forarbejdning af husdyrgødningen skaber produkter, der er forskellige fra det materiale, der tilføres anlægget med hensyn til tørstofindhold, sammensætning og koncentration af gødningsstoffer, og som ikke er et forbrændingsanlæg eller brændingsanlæg. Bioaske: Gødningstyper, der hidrører fra forbrænding af organisk materiale, herunder de asketyper, der er omfattet af bekendtgørelse om anvendelse af bioaske til jordbrugsformål og forbrændt husdyrgødning. Afgasset biomasse: Tilbageværende materiale efter produktion af biogas ud fra bl.a. husdyrgødning, affald, vegetabilsk biomasse eller blandinger heraf. Forarbejdet husdyrgødning: Produkter fra et forarbejdningsanlæg, dog ikke afgasset biomasse, der ikke efter forarbejdningsanlæggets behandling forarbejdes yderligere. JB-nr.: Jordbundstype fastsat i medfør af den til enhver tid gældende bekendtgørelse om jordbundstypeklassifikation. Planperiode: Perioden fra den 1. august til den 31. juli. Dyrkes afgrøder, der skal tilføres kvælstof eller fosfor efter den 31. juli, men inden den 30. september, og som skal høstes eller afgræsses inden den 31. december, forlænges planperioden til den 30. september. Registrering Register for Gødningsregnskab Register for Gødningsregnskab omfatter de virksomheder, der er registreret eller registreres i medfør af § 5, § 6 og § 58, stk. 6, i gødskningsloven. Virksomheder, der kan registreres i medfør af § 6 i gødskningsloven skal anmelde deres virksomhed til registrering senest den 31. juli 2021. Anmeldelsen får virkning for hele planperioden. Anmeldelse til registeret skal ske i Miljø- og Fødevareministeriets Tast selv-service, som kan tilgås via Landbrugsstyrelsens hjemmeside. Afmelding af en virksomhed fra registeret i medfør af § 9, stk. 1, i gødskningsloven, skal være modtaget i Landbrugsstyrelsen senest den 31. juli 2021. Kvælstofnormer Kvælstofnormer for landbrugsafgrøder og for grøntsager på friland og andre plantekulturer fremgår af bilag 1, tabel 1 og 2. Kvælstofnormen for den pågældende afgrøde skal fradrages forfrugtsværdi, alt efter hvilken afgrøde der er dyrket på arealet året før, jf. bilag 1, tabel 1 og 2. Kvælstofnormen med fradrag af forfrugtsværdien kan ikke udgøre mindre end 0 kg kvælstof. Dyrkes en afgrøde, der ikke fremgår artsspecifikt af bilag 1, tabel 1 og 2, skal fællesnormen for afgrødekategorien anvendes. Kvælstofnormen for vandet sandjord, jf. bilag 1, tabel 1, kolonne 10, må kun anvendes, hvis det kan dokumenteres, at der er mindst 75 mm vand til rådighed, svarende til 750 m 3 /ha. Vandindvindingstilladelse, der gælder for hele eller dele af arealet, skal forevises på forlangende i forbindelse med kontrol. For afgrøder, der er omfattet af bilag 1, tabel 2, og for hvilke der ikke er fastsat en artsspecifik kvælstofnorm, samt for ”Grøntsager, andre” anført i bilag 1, tabel 1, kan Landbrugsstyrelsen efter ansøgning fastsætte en højere kvælstofnorm end anført i bilag 1, tabel 1 og 2. Ansøgningen skal indeholde dokumentation for, at der ud fra god dyrkningspraksis er behov for en højere kvælstofnorm. Tildelingen af normen for græs forudsætter at kravene til antallet af græsningsenheder (GE) eller slæt angivet i oversigtstabel 1 overholdes. Ved afgræsning skal det kunne dokumenteres, at der på græsmarkerne er et græsningstryk svarende til minimum antal græssende dyr, der er angivet i oversigtstabellen. Tages der et eller flere græsslæt på arealerne, reduceres arealet, hvorpå der skal dokumenteres afgræsning med de i oversigtstabellen angivne andele pr. slæt. For at kunne anvende normerne for græs kræves det ved opfodring på egen virksomhed, at summen af græsudbytte i slæt og afgræsning ikke må overstige 4.000 FE pr. GE. Den høstede mængde, som ikke opfodres på virksomheden, skal kunne dokumenteres som videresolgt mængde (FE) ved fremvisning af dokumentation i form af en faktura. Ved anvendelse af høstet afgrøde i eget gårdbiogasanlæg, skal afgrødens indhold af kvælstof indregnes i gødningsregnskabet som tilført organisk materiale til anlægget. Ved afsætning af slætgræs til andre virksomheder end virksomheder, der er registreret i Register for Gødningsregnskab, skal det ved kontrol ligeledes dokumenteres som videresolgt mængde (FE) ved fremvisning af dokumentation i form af en faktura. Hvis en virksomheds græsarealer afgræsses af dyr tilhørende en anden virksomhed, skal afgræsningen dokumenteres ved en græsningsaftale eller ved oplysninger, der fremgår af gødningsregnskabet, jf. § 12, stk. 2, nr. 5. Dokumentation påkrævet efter stk. 5-8 skal opbevares på virksomheden i 5 år fra planperiodens udløb og skal kunne forevises på forlangende i forbindelse med kontrol. Brødhvede Ved dyrkning af de hvedesorter, der er nævnt i bilag 1, tabel 3, kan den i bilag 1, tabel 1, fastsatte kvælstofnorm for hvede til brødfremstilling anvendes, hvis betingelserne i stk. 2-5 er opfyldt. Følgende betingelser vedrørende virksomhedens tidligere produktion og afsætning af hvede skal være opfyldt for, at kvælstofnorm for hvede til brødfremstilling kan anvendes: Virksomheden skal i mindst 1 af de 2 foregående planperioder (høst 2019 og 2020) have dyrket en brødhvedesort, og hvor hveden havde et proteinindhold på mindst 11,5 procent, et faldtal på mindst 275 samt en hektolitervægt på mindst 77,0 kg og er leveret til en grovvare- eller møllervirksomhed med henblik på brødfremstilling. Virksomheden skal for den aktuelle planperiode (høst 2021) have indgået kontrakt med en grovvare- eller møllervirksomhed om dyrkning og levering af hvede fra virksomheden til brødfremstilling. Virksomheden skal kunne dokumentere den i stk. 2, nr. 1, nævnte levering. Dokumentationen skal indeholde oplysninger om hvedesorten, den leverede mængde hvede, proteinindholdet, faldtallet og hektolitervægten. Virksomheden skal på forlangende i forbindelse med kontrol kunne forevise den indgåede kontrakt, jf. stk. 2, nr. 2, med en grovvare- eller møllervirksomhed om dyrkning af hvede fra virksomheden til brødfremstilling. Kontrakten, jf. stk. 2, nr. 2, skal indeholde følgende oplysninger: Navn, adresse og CVR-nr. på den virksomhed, der leverer hvede til brødfremstilling. Navn, adresse og CVR-nr. på den grovvare- eller møllervirksomhed, der aftager hvede til brødfremstilling. Kontraktarealets størrelse (ha), den anvendte hvedesort og den mængde hvede, kontrakten omfatter. Den planperiode, kontrakten omfatter. Kontraktparternes skriftlige bekræftelse af kontrakten ved daterede underskrifter. Den i stk. 3 nævnte dokumentation skal opbevares på virksomheden i 5 år fra planperiodens udløb og skal kunne forevises på forlangende i forbindelse med kontrol. For nyregistrerede virksomheders arealer og for arealer erhvervet ved ejer- eller brugerskifte kan kvælstofnorm for brødhvede anvendes på de betingelser, der er nævnt i

§ 4. Dokumentationskravet kan opfyldes ved anvendelse af dokumentation indhentet fra den tidligere ejer eller bruger. Korrektion af kvælstofnorm ved forventet højere udbytte Ved afsætning af en afgrøde kan en virksomheds afgrødes kvælstofnorm korrigeres efter gødskningslovens § 16, stk. 1, hvis det forventede udbytte afviger fra standardudbytterne i bilag 1, tabel 1. Korrektionen foretages med korrektionsfaktoren i bilag 1, tabel 1, kolonne 15. Korrektion i opadgående retning kan alene ske, hvis der foreligger dokumentation for, at der i de 5 umiddelbart forudgående planperioder er høstet højere udbytter af afgrøden på virksomheden end standardudbytterne for den pågældende afgrøde. Dokumentationen skal bestå af faktura på salg af den pågældende afgrøde opgjort i ren varevægt og gødningsplanlægningen, jf. gødskningslovens § 41, der angiver arealet med den pågældende afgrøde. Ved dokumentation af tidligere opnåede høstudbytter for en afgrøde skal opgørelsen alene ske ud fra virksomhedens samlede salg af afgrøden i pågældende planperiode uden hensyn til jordtype, vanding, sorter eller proteinindhold. Et forventet højere udbytte skal beregnes som et gennemsnit af de høstudbytter, der er opnået for den pågældende afgrøde inden for de 5 umiddelbart forudgående planperioder. Høstudbyttet fra den umiddelbart forudgående planperiode skal dog udelades af beregningen af forventet højere udbytte, hvis udbyttet først afsættes efter den ansøgningsfrist, der falder inden for planperioden for indsendelse af Fællesskema i den til enhver tid gældende bekendtgørelse om markblok, elektronisk fællesskema og elektroniske tilsagnsskemaer. Hvis der foreligger dokumentation for, at afgrøden har været dyrket i alle 5 planperioder, kan det højeste og det laveste høstudbytte udelades ved beregningen af det forventede højere udbytte. Hvis høstudbyttet for planperioden 2019/2020 ikke er solgt, skal højeste udbytte for de øvrige 4 år også holdes ude af beregningen af det forventede højere udbytte. For korn- og industriafgrøder samt frø til udsæd angives udbyttet som afregnet vare, idet der korrigeres til basisvandprocent og ren varevægt. For kartofler angives udbyttet som afregnet vare, idet der korrigeres for frasortering og lagringssvind. Den i stk. 1 nævnte dokumentation skal opbevares på virksomheden i 8 år fra planperiodens udløb og skal kunne forevises på forlangende i forbindelse med kontrol. Ved anvendelse af kornafgrøder på egen virksomhed kan en virksomheds kornafgrødes kvælstofnorm korrigeres efter gødskningslovens § 16, stk. 1, hvis det forventede udbytte afviger fra standardudbytterne i bilag 1, tabel 1. Korrektionen foretages med korrektionsfaktoren i bilag 1, tabel 1, kolonne 16. Korrektion i opadgående retning kan alene ske, hvis der foreligger dokumentation for, at der i de 5 umiddelbart forudgående planperioder er høstet højere udbytter af afgrøden på virksomheden end standardudbytterne for den pågældende afgrøde. For planperioden 2020/2021 skal der dog alene foreligge dokumentation for, at der i gennemsnit er høstet højere udbytter af kornafgrøden på virksomheden i planperioderne 2016/2017, 2017/2018, 2018/2019 og 2019/2020. Dokumentationen, jf. stk. 1, skal bestå af en opgørelse for hver planperiode over virksomhedens foderforbrug samt virksomhedens kornbalance, opgjort efter stk. 4, 2. og 3. pkt. Kornbalancen skal indeholde oplysninger om primo- og ultimolager korrigeret for køb, salg og opfodring. Dokumentationen skal endvidere omfatte gødningsplanlægningen, jf. gødskningslovens § 41, der angiver arealet med den pågældende kornafgrøde. Et forventet højere udbytte skal beregnes som et gennemsnit af de høstudbytter, der er opnået for den pågældende kornafgrøde inden for de 5 umiddelbart forudgående planperioder. For planperioden 2020/2021 beregnes det forventede højere udbytte dog alene på grundlag af høstudbyttet opnået i planperioderne 2016/2017, 2017/2018, 2018/2019 og 2019/2020. Høstudbyttet, jf. stk. 3, opgøres på grundlag af virksomhedens foderforbrug og kornbalance for hver planperiode. Opgørelsen for den enkelte planperiode af foderforbrug og kornbalance skal mindst omfatte en sammenhængende periode på 12 måneder i perioden 1. august ved planperiodens begyndelse til 15. februar i den umiddelbart efterfølgende planperiode. Foderforbrug kan opgøres på baggrund af enten standardværdier, virksomhedens effektivitetskontrol eller virksomhedens korrektion for afvigelser i ydelses- og produktionsniveau samt fodermængde og -sammensætning, jf.

§ 16. Anvendes virksomhedens korrektion for afvigelser i ydelses- og produktionsniveau samt fodermængde og -sammensætning, skal denne være sammenfaldende med korrektion for produktionen af kvælstof i husdyrgødning, jf.

§ 16. Den i stk. 1 og 2 nævnte dokumentation skal opbevares på virksomheden i 8 år fra planperiodens udløb og skal kunne forevises på forlangende i forbindelse med kontrol. Kvælstofkvote En virksomheds samlede kvote for kvælstof i planperioden beregnes efter gødskningslovens § 13, stk. 1, 1. pkt., som summen af kvoterne for de enkelte marker i virksomheden. For hver enkelt mark beregnes kvælstofkvoten efter gødskningslovens § 13, stk. 1, 2. pkt., på grundlag af markens størrelse, afgrøde, forfrugten og afgrødens kvælstofnorm i det pågældende klimaområde og JB-nr., jf. bilag 1, tabel 1. Markens afgrøde er den eller de afgrøder, der dyrkes på arealet, dog på grundlag af den senest etablerede afgrøde, hvis marken er sået om. Tildeling af kvælstofkvote for den enkelte mark forudsætter, at markens afgrøde dyrkes med henblik på høst til salg, opfodring, energiafgrøder eller andet erhvervsmæssigt formål, hvor udbytte og anvendelse kan dokumenteres. Kvoten beregnes som marken angivet i ha med mindst to decimaler ganget med den pågældende afgrødes kvælstofnorm for markens jordbundstype med fradrag af angiven forfrugtsværdi, jf. §§ 3-7, jf. bilag 1, tabel 1 og 2. For virksomheder, der ved aftale med en offentlig myndighed har forpligtet sig til eller i henhold til anden lovgivning er forpligtet til at tilføre en mindre mængde kvælstof end afgrødens kvælstofnorm med fradrag af angiven forfrugtsværdi, jf. bilag 1, tabel 1 og 2, er det denne mindre mængde, der skal anvendes ved beregning af markens kvælstofkvote. Virksomhedens samlede kvote for kvælstof for planperioden kan ikke udgøre mindre end 0 kg kvælstof. Kvælstofkvoten for virksomheden opgøres på baggrund af de arealer, virksomheden har rådighed over pr. 31. juli 2021. Virksomhedens samlede kvote for kvælstof reduceres i medfør af gødskningslovens § 17, stk. 1 eller 2, eller regler fastsat i medfør af gødskningslovens § 17, stk. 3 og 4. Reduktionen beregnes på baggrund af den omregningsfaktor, der er fastsat i bekendtgørelse om næringsstofreducerende tiltag og dyrkningsrelaterede tiltag i jordbruget for planperioden 2020/2021 og i den til enhver tid gældende bekendtgørelse om nationalt tilskud til kvælstofreducerende virkemidler. Gødningsplanlægning og gødningsregnskab Gødningsplanlægning Virksomheder, der er omfattet af § 5, § 6 og § 58, stk. 6, i gødskningsloven, skal indberette gødningsplanlægning, jf. gødskningslovens § 41, til Landbrugsstyrelsen senest den 10. september 2021. Gødningsplanlægningen skal indeholde følgende oplysninger: Et markkort, der viser de marker, der indgår i virksomhedens samlede landbrugsareal pr. 31. juli 2021. Marknr. for de marker, der indgår i virksomhedens samlede landbrugsareal pr. 31. juli 2021. Markernes afgrøder i planperioden. Markernes jordtype angivet med et JB-nr. Vandet sandjord, hvis dette findes på virksomheden. Markens forfrugt. Korrektion af kvælstofnorm på baggrund af forventet højere udbytte eller på grund af miljøtilsagn. Det samlede landbrugsareal opgøres som virksomhedens arealer med et gødningsbehov samt udyrkede og udtagne arealer. Ændringer i indberetning efter stk. 1 kan foretages til og med den 31. marts 2022. Ændringer skal foretages i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelse om næringsstofreducerende tiltag og dyrkningsrelaterede tiltag i jordbruget. Indberetninger og ændringer af indberetninger efter stk. 1 skal foretages digitalt ved brug af Miljø- og Fødevareministeriets Tast selv-service, som kan tilgås via Landbrugsstyrelsens hjemmeside. Indberetninger eller ændringer i indberetninger, der ikke er foretaget digitalt i det særlige skema, anses ikke for modtaget i Landbrugsstyrelsen. Gødningsregnskab Virksomheder, der er omfattet af § 5, § 6 og § 58, stk. 6, i gødskningsloven, skal efter gødskningslovens § 42 udarbejde gødningsregnskab for planperioden og indberette oplysningerne herunder antal dyr pr. husdyrtype, staldtype og besætningsnummer til Landbrugsstyrelsen. Oplysningerne skal indberettes senest den 31. marts 2022. Ved afmeldelse fra Register for Gødningsregnskab skal virksomheden indberette oplysningerne for planperioden til Landbrugsstyrelsen med samme frist som angivet i stk. 1. Angiver virksomheden en dato for ophør, der ikke svarer til tidspunktet for planperiodens udløb, skal virksomheden indberette gødningsregnskab til Landbrugsstyrelsen fra planperiodens start frem til datoen for afmeldelse. Hvis den ophørende virksomhed har givet den virksomhed, der overtager arealet eller brugsretten hertil, skriftlige oplysninger som nævnt i gødskningslovens § 32, stk. 2, skal den ophørende virksomhed dog ikke indberette et gødningsregnskab for planperioden. Har en virksomhed efter ansøgning fået tilladelse til at blive registreret for en del af virksomheden i Register for Gødningsregnskab efter § 7, stk. 2, i gødskningsloven eller efter tidligere lovgivning, kan virksomheden lade sig registrere med et SE-nr. Indberetning af de i stk. 1 nævnte oplysninger skal foretages digitalt til Landbrugsstyrelsen. Indberetninger, der er foretaget på anden måde end digitalt, kan ikke anses for modtaget i Landbrugsstyrelsen. Gødningsregnskab skal digitalt indberettes og udarbejdes på skemaer, der er udarbejdet af Landbrugsstyrelsen. Gødningsregnskabet for virksomheder, der i planperioden afgiver husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, anden organisk gødning, bioaske eller afgasset biomasse, skal, jf. dog stk. 5, indeholde følgende oplysninger: Modtagerens navn, adresse og CVR-nr. Det totale antal kg kvælstof og fosfor i og typen af den afgivne husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, anden organisk gødning, bioaske eller afgasset biomasse. Det gennemsnitlige fosforloft for den leverede gødning. Den andel af det totale indhold af kvælstof i gødningen, der skal anvendes til beregning af virksomhedens forbrug af kvælstof, jf. § 19, stk. 1, § 20, stk. 4 og 5, og

§ 21. Hvorvidt overførsler af husdyrgødning sker ved, at afgivers dyr græsser på modtagerens arealer, eller ved levering af gødning. Virksomheder, der i planperioden modtager husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, anden organisk gødning, bioaske eller afgasset biomasse fra en anden virksomhed, skal skriftligt bekræfte at have modtaget de oplysninger, som fremgår af stk. 2. Gødningsregnskabet for virksomheder, der i planperioden afgiver husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, anden organisk gødning, bioaske eller afgasset biomasse til forbrænding eller jordbrugsmæssig udnyttelse på virksomheder uden for Danmark, jf. § 13, stk. 3 og 4, skal indeholde oplysning om modtagerens navn, adresse og virksomhedsidentitet i vedkommende udenlandske virksomhedsregister, samt virksomhedens oplysninger om det totale antal kg kvælstof og fosfor i og typen af den leverede husdyrgødning eller forarbejdet husdyrgødning. Afgiver virksomheden i planperioden husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, anden organisk gødning, bioaske eller afgasset biomasse til andre end virksomheder registreret efter § 5, § 6 og § 58, stk. 6, i gødskningsloven, skal gødningsregnskabet omfatte oplysninger om den samlede mængde husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, anden organisk gødning, bioaske eller afgasset biomasse for de enkelte typer af gødning, der er leveret, samt følgende oplysninger: Modtagerens navn, adresse og CVR-nr. Det totale indhold af kvælstof og fosfor i gødningen. Det gennemsnitlige fosforloft for den leverede gødning. Den andel af det totale indhold af kvælstof i gødningen, der skal anvendes til beregning af en virksomheds forbrug af kvælstof. Dokumentation efter stk. 2, 3, 4 og 5 skal opbevares på virksomheden i 5 år fra planperiodens udløb og skal kunne forevises på forlangende i forbindelse med kontrol. I gødningsregnskabet kan fratrækkes kvælstof- og fosforindholdet i anden organisk gødning, bioaske og kunstgødning, der i planperioden er afsat til en virksomhed registeret efter § 5, § 6 og § 58, stk. 6, i gødskningsloven. I gødningsregnskabet kan fratrækkes kvælstofindholdet i den husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, der i planperioden er afbrændt i eget forbrændings- eller brændingsanlæg. I gødningsregnskabet kan fratrækkes kvælstof- og fosforindholdet i den husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, der i planperioden er afsat til forbrænding i forbrændings- eller brændingsanlæg i eller uden for Danmark, jf. § 12, stk. 4. I gødningsregnskabet kan fratrækkes kvælstof- og fosforindholdet i den husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, afgasset biomasse, anden organisk gødning og bioaske, der i planperioden er afsat til jordbrugsmæssig udnyttelse på virksomheder uden for Danmark, jf. § 12, stk. 4. I gødningsregnskabet kan fratrækkes kvælstof- og fosforindholdet i den gødning, der afsættes af udegående husdyr på arealer, der i henhold til anden lovgivning ikke må tilføres mere gødning, end der efterlades af husdyrene. I gødningsregnskabet kan fratrækkes kvælstof- og fosforindholdet, der afsættes af udegående husdyr på arealer, som er omfattet af tilsagn om tilskud i medfør af bekendtgørelse nr. 175 af 22. marts 2002 eller tidligere bekendtgørelser om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, når der ifølge tilsagnet må tilføres et bestemt niveau kvælstof udover den mængde kvælstof i husdyrgødning, som afsættes af de udegående husdyr på arealerne. Landbrugsstyrelsen kan efter gødskningslovens § 21, stk. 4, i tilfælde af brand eller tyveri og efter ansøgning tillade, at virksomheden i gødningsregnskabet kan fratrække kvælstof- og fosforindholdet i henholdsvis husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, afgasset biomasse, anden organisk gødning, bioaske og kunstgødning, hvis der kan fremlægges dokumentation fra en offentlig myndighed vedrørende de særlige omstændigheder, der ligger til grund for ansøgningen. Husdyrgødning m.v. Beregning af besætningsstørrelse Virksomhedens besætningsstørrelse i planperioden beregnes for hver husdyrart, staldsystem og besætningsnummer som antal årsdyr eller det samlede antal producerede dyr i planperioden. Virksomhedens besætningsstørrelse skal for alle andre dyrearter end kvæg kunne dokumenteres ved besætningsoptegnelser eller ved driftsbilag på leveringer af producerede dyr. Opgørelsen af antal årsdyr eller antal producerede dyr skal foretages som anført i bilag 2, tabel 1. Beregning af kvælstof og fosfor i husdyrgødningsproduktionen Produktionen af kvælstof og fosfor i husdyrgødning beregnes som antal årsdyr eller antal producerede dyr af de pågældende husdyrarter ganget med den i bilag 2, tabel 2, fastsatte norm for indhold af kvælstof og fosfor i husdyrgødning for den pågældende husdyrart og i det pågældende staldsystem, uanset om dyrene går ude en del af planperioden. Virksomhedens produktion af kvælstof og fosfor i husdyrgødning beregnes som summen af produktionen af kvælstof og fosfor i husdyrgødning fra hver af virksomhedens husdyrarter og staldsystemer i planperioden. Fremgår husdyrarten eller staldsystemet ikke af bilag 2, tabel 2, skal produktionen af kvælstof og fosfor i husdyrgødning beregnes på grundlag af normer for husdyrarten under kategorien »Andre dyrearter« i tabellen. Ved korrektion af produktionen af kvælstof og fosfor i husdyrgødning for afvigelser i ydelses- og produktionsniveau samt fodermængde og -sammensætning, jf. gødskningslovens § 22, stk. 1, 2. pkt. og stk. 2, skal korrektionsformlerne i bilag 2, tabel 3, anvendes. For hver dyretype skal data for hele virksomheden samles, og der må kun anvendes én af de i bilag 2, tabel 3, nævnte korrektionsformler. Beregning af korrektionsfaktorer må kun ske på grundlag af oplysninger om virksomhedens drift. Ved blanding af foder til svin og fjerkræ på basis af egen avl eller indkøbte foderstoffer, hvor indholdet af protein eller fosfor ikke fremgår af en deklaration, skal standardværdier for protein- eller fosforkoncentrationen angivet i bilag 2, tabel 5, anvendes. Ved anvendelse af egen avl til fodring af egen kvægbesætning skal der enten udelukkende anvendes standardværdier for henholdsvis gram råprotein pr. kg fodertørstof og gram fosfor pr. kg fodertørstof angivet i bilag 2, tabel 4, eller udelukkende standardværdier i NorFors fodermiddeltabel, jf. dog stk. 3. Ved anvendelse af de standardværdier, der fremgår af bilag 2, tabel 4 og 5, skal der anvendes de værdier, der er fastsat for det år, hvor foderafgrøden er høstet, eller de værdier, der er fastsat for fodermidlet. For indkøbte foderstoffer til kødædende pelsdyr anvendes data om henholdsvis proteinkoncentrationen og fosforindholdet fra relevante fodercentraler. Alle virksomhedens egne værdier for foderets indhold af henholdsvis råprotein pr. kg fodertørstof og gram fosfor pr. kg fodertørstof kan dog anvendes ved type 2 korrektion for kvæg, jf. bilag 2, tabel 3, når følgende betingelser er opfyldt: Samtlige analyser af partier eller slæt af grovfodermidler, der anvendes til fodring af egen kvægbesætning, skal indgå i korrektionen med den andel, der svarer til andelen af den samlede foderration. For partier eller slæt, der ikke er analyseret, anvendes enten udelukkende standardværdier for henholdsvis råprotein pr. kg fodertørstof og gram fosfor pr. kg fodertørstof angivet i bilag 2, tabel 4, eller udelukkende standardværdier i NorFors fodermiddeltabel. Ved anvendelse af de standardværdier, der fremgår af bilag 2, tabel 4, skal der anvendes de værdier, der er fastsat for det år, hvor foderafgrøden er høstet, eller de værdier, der er fastsat for fodermidlet. Analyse af indhold af råprotein og fosforindhold i fodermidler skal foretages af et laboratorium, der er akkrediteret til udførelse af kemiske analyser af foder af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond (DANAK) eller et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af European co-operation for Accreditation’s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse. Der skal foretages foderkontrol mindst 4 gange årligt, hvor indholdet af råprotein pr. kg fodertørstof, gram fosfor pr. kg fodertørstof og det totale foderforbrug beregnes. Virksomhedens afvigelser i ydelses- og produktionsniveau samt fodermængde og -sammensætning skal dokumenteres ved driftsbilag, som er baseret på de faktiske driftsforhold i egen virksomhed. Dokumentationen kan omfatte ydelses-, effektivitets- og foderkontrol eller foderopgørelser. Dokumentation skal være baseret på indkøbs- og salgsbilag med slagteri, mejeri eller lignende virksomheder. Dokumentationen for egne værdier for proteinkoncentrationen til beregning af type 2 korrektion, jf. bilag 2, tabel 3, skal omfatte resultater af foderanalyser af det anvendte foder, resultater af foderkontrol eller foderopgørelser samt indlægs- og følgesedler fra indkøbt kraftfoder og råvarer. Dokumentationen skal opbevares på virksomheden i 5 år fra planperiodens udløb og skal kunne forevises på forlangende i forbindelse med kontrol. Dokumentationen, jf. stk. 4, skal mindst omfatte en sammenhængende periode på 12 måneder i perioden 1. august 2019 til 15. februar 2021, hvor det alene er afvigelser i fodermængde og -sammensætning, der kan medtages fra virksomhedens foderkontrol eller foderopgørelser. Ved korrektion for afvigende ydelses- og produktionsniveau skal dokumentationen omfatte oplysninger fra indeværende planperiode. Afgasset biomasse og forarbejdet husdyrgødning For afgasset biomasse skal indholdet af kvælstof og fosfor beregnes på grundlag af oplysninger om den husdyrgødning eller anden organisk gødning, der er tilført anlægget, jf. gødskningslovens § 22, stk. 1 og 2, og nærværende bekendtgørelses §§ 14-16 samt § 20, stk. 6, jf. dog stk. 2. Biogasanlæg skal endvidere fastsætte det gennemsnitlige fosforloft, jf. bekendtgørelse om miljøregulering af dyrehold og om opbevaring og anvendelse af gødning. Biogasanlæg, der afsætter afgasset biomasse til virksomheder omfattet af § 5, § 6 og § 58, stk. 6, i gødskningsloven, eller til andre virksomheder med henblik på endelig brug i virksomheder omfattet af § 5, § 6 og § 58, stk. 6, i gødskningsloven, kan alternativt få indholdet af kvælstof og fosfor bestemt ved analyse. Indholdet af kvælstof og fosfor bestemt ved analyse skal ske ved repræsentative prøver foretaget i passende intervaller mindst 12 gange i den planperiode, hvori gødningen skal anvendes, jf. stk. 3 og bilag 3. Biogasanlægget skal opgøre den leverede mængde afgasset biomasse, som analysen gælder for. Analyse af indhold af kvælstof og fosfor i gødning skal foretages af et laboratorium, der er akkrediteret til udførelse af kemiske analyser af gødning af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond (DANAK) eller et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af European co-operation for Accreditation’s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse. For forarbejdningsanlæg skal den totale mængde kvælstof og fosfor i den forarbejdede husdyrgødning svare til den totale mængde kvælstof og fosfor, der er i den husdyrgødning, som er tilført anlægget. Ligeledes skal den andel af den totale mængde kvælstof i forarbejdet husdyrgødning, som skal anvendes ved beregning af forbruget af kvælstof, mindst svare til den andel, der skal anvendes ved beregning af forbruget af den mængde kvælstof, der er i den husdyrgødning, som er tilført anlægget. Producenter af forarbejdet husdyrgødning skal ved salg eller afgivelse til en virksomhed registreret efter § 5, § 6 og § 58, stk. 6, i gødskningsloven fastsætte det totale antal kg kvælstof i gødningen og den andel af det totale antal kg kvælstof, der skal anvendes ved beregning af forbruget af kvælstof, jf. § 19, stk. 2. Producenter skal endvidere fastsætte det totale antal kg fosfor i den forarbejdede husdyrgødning og det gennemsnitlige fosforloft, jf. bekendtgørelse om miljøregulering af dyrehold og om opbevaring og anvendelse af gødning. Producenter af forarbejdet husdyrgødning skal ved salg eller afgivelse til andre virksomheder end de i stk. 2 nævnte angive det totale antal kg kvælstof og fosfor i henhold til deklaration, jf. lov om gødning og jordforbedringsmidler m.v. Den andel af det totale antal kg kvælstof i gødningen, der skal anvendes ved beregning af forbruget af kvælstof, fastsættes af producenten, jf. § 19, stk. 2. Producenten skal endvidere angive det totale antal kg fosfor i gødningen og det gennemsnitlige fosforloft, jf. bekendtgørelse om miljøregulering af dyrehold og om opbevaring og anvendelse af gødning. Ved afbrænding eller afsætning til forbrænding, herunder afsætning ud af landet, af den fiberfraktion, der er fremkommet ved forarbejdning af husdyrgødning, skal den afbrændte eller afsatte kvælstof- og fosformængde, der fratrækkes i gødningsregnskabet, jf. § 12, stk. 4 og 5, dokumenteres. Dette skal ske ved bilag fra vejning på brovægt og samtidig prøvetagning med henblik på analyse af kvælstof- og fosforindholdet, jf. § 17, stk. 3. Ved beregning af forbruget af kvælstof i de gødningsfraktioner, der ikke afbrændes eller afsættes til forbrænding, herunder afsættes ud af landet, benyttes de i § 19, stk. 1, anførte andele af kvælstof. Beregning af forbrug af kvælstof Husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning Ved beregning af forbruget af kvælstof i husdyrgødning skal følgende andele af det totale indhold af kvælstof i gødningen anvendes, jf. dog stk. 2: Svinegylle: 80 pct. Kvæggylle: 75 pct. Fjerkrægylle: 80 pct. Gylle fra kødædende pelsdyr: 75 pct. Dybstrøelse (andre dyrearter end fjerkræ): 50 pct. Dybstrøelse (fjerkræ) og anden husdyrgødning (fjerkræ): 60 pct. Fiberfraktion efter forarbejdning, dybstrøelse og husdyrgødning, der ikke er omfattet af nr. 1-6 eller 8: 55 pct. Ajle og væskefraktion efter forarbejdning: 85 pct. Ved beregning af forbruget af kvælstof i forarbejdet husdyrgødning og forarbejdet afgasset biomasse kan den andel af den totale mængde af kvælstof, der skal anvendes ved beregning af forbruget af kvælstof, af producenten af den forarbejdede husdyrgødning eller forarbejdede afgassede biomasse beregnes efter reglerne i

§ 18. For blandinger af gødning, herunder for afgasset biomasse, opgøres den andel, der skal anvendes ved beregning af forbruget af kvælstof, som gennemsnittet af de fastsatte andele for de enkelte gødningstyper vægtet i forhold til den totale mængde af kvælstof i gødningstyperne. For afgasset biomasse kan andelen dog opgøres som andelen for svinegylle. Såfremt der som led i bekæmpelse af smitsomme husdyrsygdomme fastsættes krav om håndtering af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning således, at gødningsværdien nedsættes, kan Landbrugsstyrelsen tillade, at andelene i stk. 1-3 fraviges. Anden organisk gødning Indholdet af kvælstof og fosfor i anden organisk gødning skal bestemmes ved analyse af repræsentative prøver efter retningslinjerne i § 17, stk. 3. Analysen skal foretages mindst én gang inden for den planperiode, hvor gødningen skal anvendes. Den mængde af anden organisk gødning, som analysen gælder for, skal opgøres. Uanset stk. 1 skal indholdet af kvælstof og fosfor i spildevandsslam og komposteret husholdningsaffald m.m. bestemmes i overensstemmelse med bekendtgørelse om tilsyn med spildevandsslam m.m. til jordbrugsformål. Den totale mængde kvælstof og fosfor i anden organisk gødning beregnes som den mængde kvælstof og fosfor i anden organisk gødning, som er tilført virksomheden i planperioden. Ved beregning af forbruget af kvælstof i anden organisk gødning skal følgende andele af det totale indhold af kvælstof i gødningen anvendes: Spildevandsslam: 45 pct. Komposteret husholdningsaffald: 20 pct. Kartoffelfrugtsaft: 50 pct. Grønsaft: 40 pct. Have- og parkaffald: 0 pct. Kød- og benmel, børstemel, blodmel og fiskemel/fiskeaffald: 80 pct. Forædlede organiske gødninger: 90 pct. Andre typer af anden organisk gødning, der ikke er omfattet af nr. 1-7: 40 pct. Hvis den faktiske andel i gødningen, der kan udnyttes af afgrøden, afviger fra andelene fastsat i stk. 4, nr. 6, 7 og 8, kan virksomheden i gødningsregnskabet angive den faktiske andel, der skal anvendes ved beregningen af forbruget af kvælstof. Virksomheden skal fra leverandøren kunne dokumentere carbon- og kvælstofindholdet for hver leverance af gødningen (C/N-forholdet), som beregnes ved følgende formel: 87% - (5% x C/N) + (100% - (87% - (5% x C/N))) x 40%. Dokumentationen skal kunne forevises på forlangende i forbindelse med kontrol. Hvis virksomheden ikke kan forevise dokumentationen, indgår gødningen i gødningsregnskabet med den andel, som er fastsat for den specifikke gødningstype i stk. 4. Virksomheder, der modtager anden organisk gødning, skal som dokumentation have en dateret og underskrevet opgørelse fra leverandøren med følgende oplysninger: Typen, mængden og det totale indhold af kvælstof og fosfor i gødningen. Den andel af det totale indhold af kvælstof i gødningen, der skal anvendes til beregning af virksomhedens forbrug af kvælstof. Dato for levering af gødningen. Kunstgødning Virksomhedens forbrug af kvælstof i kunstgødning opgøres som den totale mængde af kvælstof i kunstgødningen. Opgørelse af lagerstatus for kvælstof og fosfor Lagerstatus for kvælstof og fosfor i husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, afgasset biomasse, anden organisk gødning og bioaske Virksomhedens lagerstatus af kvælstof og fosfor i henholdsvis husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, afgasset biomasse, anden organisk gødning og bioaske skal opgøres pr. 31. juli 2021. Virksomhedens ultimolagre opgøres som lagerstatus fradraget den mængde kvælstof og fosfor i husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, afgasset biomasse, anden organisk gødning og bioaske, der udbringes i perioden 1. august 2021 til 30. september 2021 til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden 31. december 2021. Opgørelsen af ultimolageret for kvælstof og fosfor i husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, afgasset biomasse, anden organisk gødning og bioaske, der er produceret og modtaget på virksomheden, beregnes på baggrund af kvælstof- og fosformængden ab lager. Lagerstatus for husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, afgasset biomasse, anden organisk gødning og bioaske opgøres som summen af hver lagerbeholdning af kvælstof og fosfor i husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, afgasset biomasse, anden organisk gødning og bioaske. Beregningen foretages på baggrund af normer, analyser eller de oplysninger, der er fulgt med gødningen ved modtagelse, og omfatter alle lagre af husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, afgasset biomasse, anden organisk gødning og bioaske, uanset hvor gødningen er opbevaret. Virksomhedens samlede ultimolager af henholdsvis kvælstof og fosfor i husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, anden organisk gødning, afgasset biomasse og bioaske må ikke udgøre mere end 50 % af den samlede mængde af henholdsvis kvælstof og fosfor, der er produceret og modtaget på virksomheden i planperioden, jf. dog stk. 4-6. Det samlede ultimolager af henholdsvis kvælstof og fosfor i husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, anden organisk gødning, afgasset biomasse og bioaske for virksomheder uden husdyrbesætning og virksomheder med en husdyrbesætning, der producerer gødning med et samlet kvælstofindhold på maksimalt 3.000 kg kvælstof, må maksimalt udgøre 100 % af den samlede mængde af henholdsvis kvælstof og fosfor, der er produceret og modtaget på virksomheden i planperioden. Det samlede ultimolager af fosfor for virksomheder, hvor modtaget fosfor i bioaske udgør mere end 75 % af den samlede mængde fosfor i husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, afgasset biomasse, anden organisk gødning og bioaske, der er produceret på virksomheden i planperioden, må maksimalt svare til den mængde fosfor, der i alt er modtaget og produceret på virksomheden i den forudgående og indeværende planperiode. Stk. 3-5 finder ikke anvendelse for virksomheder, hvor kvælstofindholdet i dybstrøelse udgør mere end 75 % af virksomhedens samlede kvælstofproduktion. For virksomheder med produktion af konsumæg eller rugeæg med gødningstypen fast gødning, herunder dybstrøelse, jf. staldtyper i bilag 2, tabel 2, hvor det ikke er muligt at fjerne gødning, før hønsene sættes ud, må ultimolager af kvælstof og fosfor i fast gødning, herunder dybstrøelse fra disse staldsystemer, maksimalt svare til den samlede produktion af fast gødning opgjort i kg kvælstof og fosfor i indeværende planperiode og i den forudgående planperiode. Blandinger af husdyrgødning og anden organisk gødning betragtes ved lageropgørelse som husdyrgødning. Landbrugsstyrelsen kan i særlige tilfælde og efter ansøgning tillade, at bestemmelserne i stk. 3 og 4 fraviges. Lagerstatus for kvælstof og fosfor i kunstgødning Virksomhedens lagerstatus af kvælstof og fosfor i kunstgødning skal opgøres pr. 31. juli 2021. Virksomhedens ultimolager af kvælstof og fosfor i kunstgødning opgøres som lagerstatus fradraget den mængde kvælstof og fosfor i kunstgødning, der udbringes i perioden 1. august 2021 til 30. september 2021 til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden 31. december 2021. Lagerstatus for kunstgødning opgøres som summen af al lagerbeholdning af kvælstof og fosfor i kunstgødning. Beregningen foretages på baggrund af de oplysninger, der er fulgt med gødningen ved modtagelse, og omfatter alle lagre af kunstgødning, uanset hvor gødningen er opbevaret. Ved salg eller afgivelse af kunstgødning skal der foreligge dokumentation i form af faktura eller lignende dateret driftsbilag på den solgte eller afgivne mængde kvælstof og fosfor. Ophør og overdragelse Ophører en virksomhed som omhandlet i gødskningslovens § 32, stk. 1, før udløbet af planperioden med at eje eller have brugsret til et areal med afgrøder, som er omfattet af en kvælstof- eller fosfornorm, skal den ophørende virksomhed give den overtagende virksomhed skriftlige oplysninger efter gødskningslovens § 32, stk. 2, senest en måned efter ophørstidspunktet. Stk. 1 og gødskningslovens §§ 32 og 33 gælder tilsvarende i tilfælde, hvor brugsretten ophører som følge af kreditorforfølgning. Ændringer som følge af ophør af ejerforhold, brugsret eller kreditorforfølgning, jf. stk. 1 og 2, skal tillige registreres i gødningsplanlægningen, jf.

§ 10. Erklærer den virksomhed, der overtager arealet eller brugsretten hertil, at forbruget af kvælstof og fosfor som omhandlet i gødskningslovens § 33, stk. 3, henregnes til denne virksomhed, skal erklæringen underskrives af begge parter og indsendes til Landbrugsstyrelsen af den ophørende virksomhed. Indsendelsen skal ske senest ved planperiodens ophør. Skriftlige oplysninger som nævnt i stk. 1 og 2 skal angives på skemaer godkendt af Landbrugsstyrelsen. Ophører en virksomhed som omhandlet i gødskningslovens § 34, stk. 1, før udløb af planperioden med at være registreret i Register for Gødningsregnskab, og overdrager virksomheden før udløb af planperioden sit samlede lager af kvælstof og fosfor i de gødningstyper, der er nævnt i gødskningslovens § 34, stk. 1, skal virksomheden senest en måned efter overdragelsen opgøre lageret på overdragelsestidspunktet. Det samlede lager af kvælstof og fosfor i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning skal opgøres på grundlag af virksomhedens primolager af kvælstof og fosfor i husdyrgødning og i forarbejdet husdyrgødning, produktionen af kvælstof og fosfor i husdyrgødning og i forarbejdet husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet, mængden af modtaget og afgivet kvælstof og fosfor i husdyrgødning og i forarbejdet husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet, og mængden af forbrugt kvælstof og fosfor i husdyrgødning og i forarbejdet husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet. I særlige tilfælde, herunder ved overdragelse af dødsbo, kan Landbrugsstyrelsen godkende, at virksomhedens samlede lager af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning opgøres på grundlag af repræsentative prøver analyseret på et laboratorium, der er autoriseret eller akkrediteret, jf. § 17, stk. 3. Det samlede lager af kvælstof og fosfor i anden organisk gødning skal opgøres på grundlag af mængden af modtaget og afgivet kvælstof og fosfor i anden organisk gødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet, og mængden af forbrugt kvælstof og fosfor i anden organisk gødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet. Det samlede lager af fosfor i bioaske skal opgøres på grundlag af mængden af modtaget og afgivet fosfor i bioaske fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet, og mængden af forbrugt fosfor i bioaske fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet. Gødskningslovens § 43, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse ved overdragelser. Nyregistrerede virksomheder For nyregistrerede virksomheder gælder følgende: Virksomhedens primolager af kvælstof og fosfor i husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, afgasset biomasse, anden organisk gødning og bioaske skal fastsættes ved beregning eller måling pr. 1. august 2020 fradraget den mængde kvælstof og fosfor i gødningstyperne, der udbringes i perioden 1. august 2020 til 30. september 2020 til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden 31. december 2020. Opgørelsen af primolageret skal være dateret og skal opbevares sammen med gødningsregnskabet for planperioden 2020/2021. Der skal foretages en statusopgørelse af virksomhedens primolager af kunstgødning pr. 1. august 2020, fradraget den mængde kvælstof og fosfor i kunstgødning, der udbringes i perioden 1. august 2020 til 30. september 2020 til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden 31. december 2020. Statusopgørelsen skal foretages på baggrund af driftsbilag vedrørende leveret kunstgødning i planperioden 2019/2020 og oplysninger om udbragt kunstgødning i samme periode. Opgørelsen af primolageret skal være dateret og skal opbevares sammen med gødningsregnskabet for planperioden 2020/2021. For hver enkelt mark skal forfrugten fastsættes som markens afgrøde i den foregående planperiode. Gødningsleverandører Virksomheder og offentligt ejede virksomheder, som er omfattet af gødskningslovens § 3, stk. 1, der sælger eller afgiver kunstgødning, skal senest den 1. september 2021 digitalt indberette til Landbrugsstyrelsens Leverandørregister for gødningsleverancer, hvem der er afsat kunstgødning til i planperioden. Ved afsætning af kunstgødning til virksomheder, der er registreret efter § 5, § 6 og § 58, stk. 6, i gødskningsloven, skal indberettes følgende oplysninger: Modtagers CVR-nr. Det totale indhold af kvælstof og fosfor. Typen af kunstgødning. Den totale mængde af kunstgødning. Ved afsætning af kunstgødning til andre virksomheder end virksomheder, der er registreret efter § 5, § 6 og § 58, stk. 6, i gødskningsloven, skal indberetningen udelukkende indeholde følgende oplysninger: Hvilke typer af kunstgødning. Det totale indhold af kvælstof og fosfor i den afsatte kunstgødning. Ved afsætning af kunstgødning til private skal indberettes følgende oplysninger: Det totale indhold af kvælstof og fosfor, der samlet er afsat til private. Den samlede mængde af kunstgødning, der samlet er afsat til private. Typen af kunstgødning. For indberetninger efter stk. 1-3 skal indberetningen medtage kunstgødning, der i henhold til faktura er afsat eller aftalt afsat i planperioden. Virksomheder registeret efter § 5, § 6 og § 58, stk. 6, i gødskningsloven, der har overtaget arealer og underskrevet en erklæring som nævnt i § 24, stk. 4, forpligter sig herved til at foretage indberetning som nævnt i stk. 1 for den samlede planperiode. Indberetningen skal indeholde oplysninger om kunstgødning, som den virksomhed, der overdrog arealerne, har solgt eller afgivet i planperioden 2020/2021. Ved leverancer af flydende ammoniak, jf. stk. 1-3, skal den mængde, der må anvendes til ludning af halm efter reglerne i bekendtgørelse om miljøregulering af dyrehold og om opbevaring og anvendelse af gødning, opgøres særskilt. Leverancer af foderurea opgøres ligeledes særskilt. Følgende virksomheder og offentligt ejede virksomheder skal senest den 1. september 2021 digitalt indberette til Landbrugsstyrelsens Leverandørregister for gødningsleverancer, hvem de har afsat gødning til i planperioden: Offentligt ejede virksomheder, der afsætter anden organisk gødning. Fælles biogasanlæg, der afsætter afgasset biomasse. Forbrændings- og brændingsanlæg, der ikke er registreret efter § 5, § 6 og § 58, stk. 6, i gødskningsloven, og som afsætter husdyrgødning eller bioaske. Forarbejdningsanlæg, der ikke er registreret efter § 5, § 6 og § 58, stk. 6, i gødskningsloven, og som afsætter forarbejdet husdyrgødning. Andre virksomheder, der ikke er registreret efter § 5, § 6 og § 58, stk. 6, i gødskningsloven, og som afsætter forarbejdet husdyrgødning, anden organisk gødning, afgasset biomasse eller bioaske. Ved afsætning af gødning til virksomheder, der er registreret efter § 5, § 6 og § 58, stk. 6, i gødskningsloven, skal indberettes følgende oplysninger, jf. dog stk. 5: Modtagers CVR-nr. Det totale indhold af kvælstof og fosfor. Typen af gødning. Den totale mængde gødning. Den andel af den totale mængde kvælstof, der skal anvendes ved beregning af forbruget af kvælstof i den afsatte gødning. Ved afsætning af gødning til andre virksomheder end virksomheder, der er registreret efter § 5, § 6 og § 58, stk. 6, i gødskningsloven, skal indberetningen udelukkende indeholde oplysninger om, hvilke typer af gødning og det totale indhold af kvælstof og fosfor, der samlet set er afsat. Ved afgivelse af husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, afgasset biomasse og anden organisk gødning skal indberetningen, jf. stk. 2 og 3, endvidere indeholde oplysninger om det gennemsnitlige fosforloft. Ved afgivelse til private skal indberetningen, jf. stk. 2, udelukkende indeholde oplysninger om de totale kvælstof- og fosformængder, der samlet er afgivet til private. Offentligt ejede virksomheder, jf. stk. 1, nr. 1, skal for anden organisk gødning, der afgives via genbrugsstationer eller tilsvarende offentlige genbrugsforanstaltninger, hvor der er almen offentlig adgang, alene indberette afgivelse til virksomheder registreret efter § 5, § 6 og § 58, stk. 6, i gødskningsloven. Følgende virksomheder skal senest den 1. september 2021 digitalt indberette til Landbrugsstyrelsens Leverandørregister for gødningsleverancer, hvem de har modtaget gødning fra i planperioden: Fælles biogasanlæg, der modtager husdyrgødning, anden organisk gødning eller bioaske. Forbrændings- og brændingsanlæg, der ikke er registreret efter § 5, § 6 og § 58, stk. 6, i gødskningsloven, og som modtager husdyrgødning eller forarbejdet husdyrgødning. Forarbejdningsanlæg, der ikke er registreret efter § 5, § 6 og § 58, stk. 6, i gødskningsloven, og som modtager husdyrgødning. Indberetningen, jf. stk. 1, skal indeholde følgende oplysninger: Hvilke registrerede virksomheder efter § 5, § 6 og § 58, stk. 6, i gødskningsloven, der er modtaget gødning fra, angivet med afgivers CVR-nr. Typen af gødning, der er modtaget. Det totale indhold af kvælstof og fosfor, der er modtaget. Den totale mængde af den gødning, der er modtaget. Den andel af den totale mængde kvælstof, der skal anvendes ved beregning af forbruget af kvælstof i den modtagne gødning. Ved modtagelse af forarbejdet husdyrgødning fra andre virksomheder end virksomheder, der er registreret efter § 5, § 6 og § 58, stk. 6, i gødskningsloven, skal indberetningen, jf. stk. 2, udelukkende indeholde oplysninger om, hvilke gødningstyper samt de totale kvælstof- og fosformængder, der samlet er modtaget fra disse virksomheder. Forbrændingsanlæg og brændingsanlæg Forbrændings- og brændingsanlæg, der tilhører virksomheder, der er registreret efter § 5, § 6 og § 58, stk. 6, i gødskningsloven, skal på varmeveksleren være forsynet med en energimåler, der måler den producerede energimængde i kWh. Energimåleren skal være kalibreret af et institut, der er akkrediteret hertil. På forbrændings- og brændingsanlæg, der tilhører virksomheder, der er registreret efter § 5, § 6 og § 58, stk. 6, i gødskningsloven, skal der foreligge en opgørelse over den mængde og type af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, der tilføres forbrændings- eller brændingsanlægget, og over den producerede energimængde med angivelse af energimålerens visning. Opgørelsen skal ajourføres dagligt i perioder, hvor der finder forbrænding sted. Opgørelsen skal være påført virksomhedens CVR-nr. og planperioden. Opgørelsen skal opbevares på virksomheden i 5 år fra planperiodens udløb og skal kunne forevises på forlangende i forbindelse med kontrol. På forbrændings- og brændingsanlæg, der tilhører virksomheder, der er registreret efter § 5, § 6 og § 58, stk. 6, i gødskningsloven, skal der ved enhver bortskaffelse eller anvendelse af bioaske udtages en repræsentativ kontrolprøve af bioasken. Kontrolprøven skal udgøre mindst 100 g aske og skal være påført dato for prøveudtagning. Kontrolprøven og dokumentation for den samlede mængde af bioaske, der bortskaffes eller anvendes, skal opbevares på virksomheden i 5 år fra planperiodens udløb og skal kunne forevises på forlangende i forbindelse med kontrol. Administration, offentliggørelse, straffebestemmelser og ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser Administration Landbrugsstyrelsen fører tilsyn med, at der ikke sker overtrædelse af bekendtgørelsen. Landbrugsstyrelsens afgørelser truffet efter gødskningsloven eller efter denne bekendtgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Offentliggørelse Landbrugsstyrelsen kan på Landbrugsstyrelsens hjemmeside offentliggøre med navns nævnelse oplysninger indberettet i gødningsregnskaberne, resultater på grundlag af kontrol, herunder påtaler, samt vedtagne administrative bødeforelæg. Straffebestemmelser Overtrædelse af § 4, stk. 5, § 10, § 11, § 12, stk. 1, 2, 4, 5 og 6, §§ 18-20, § 22, stk. 1, 3, 4, 5, 7, § 23, § 24, § 25, stk. 1, 2, 4 og 5, og §§ 27-31, straffes med bøde. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter straffelovens 5. kapitel. Skønnes en overtrædelse af § 12 i gødskningsloven ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan Landbrugsstyrelsen i et bødeforelæg tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retssag, hvis den, der har begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden en nærmere angiven frist at betale en bøde som angivet i bødeforelægget. Retsplejelovens regler om krav til indholdet af et anklageskrift og om, at en sigtet ikke er forpligtet til at udtale sig, finder tilsvarende anvendelse på bødeforelæg meddelt efter stk. 1. Vedtages bødeforelægget inden den givne frist, bortfalder videre forfølgning. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2020. Virksomheder, der har modtaget blandinger af husdyrgødning, herunder afgasset biomasse, i planperioden 2019/2020, og hvor blandingen indgår i virksomhedens primolager pr. 1. august 2020, kan beregne forbruget af kvælstof i den modtagne blanding efter reglerne i § 20, stk. 1-3, i bekendtgørelse nr. 762 af 29. juli 2019 om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2019/2020, hvis blandingen udbringes i planperioden 2020/2021. Bilagsoversigt Bilag 1 Kvælstof- og fosfornormer m.v. Tabel 1 Normer til landbrugsafgrøder og grøntsager på friland (kvælstof og fosfor) Tabel 2 Afgrødenormer for andre plantekulturer Tabel 3 Godkendte hvedesorter til brødhvede Oversigtstabel 1 Minimum antal græsningsenheder (GE) pr. ha. (for at normerne for græskategorien kan anvendes) Oversigtstabel 2 Beregning af græsningsenheder (GE) Bilag 2 Husdyrnormer m.v. Tabel 1 Opgørelse af antal dyr inden for forskellige husdyrarter Tabel 2 Indhold af kvælstof og fosfor i husdyrgødning Tabel 3 Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold Tabel 4 Gram råprotein og fosfor pr. kg tørstof i afgrøder til kvæg Tabel 5 Protein- og fosforkoncentration i fodermidler til svin og fjerkræ Tabel 6 Standardforudsætninger for produktionen af husdyrgødning Bilag 3 Krav til prøvetagning i forbindelse med analyse af kvælstof og fosfor i afgasset biomasse Kvælstof- og fosfornormer m.v. Bilag 1, tabel 1: Normer til landbrugsafgrøder og grøntsager på friland (kvælstof og fosfor) Normer til landbrugsafgrøder og grøntsager på friland (kvælstof og fosfor) 20 Kvælstof- og fosfornormer i kg pr. ha for 2020/21-2022/23. Normerne angiver total mængde kvælstof og fosfor på årsbasis. For grønsager på friland, hvor der er fastsat en artsspecifik kvælstofnorm, gælder normen pr. kultur. Afgrødekode Afgrøde Forfrugtsværdi Indregning af forfrugtsværdi i afgrødens kvælstofnorm Uvandet grovsand Uvandet finsand Vandet sandjord Sandblandet lerjord Lerjord Humusjord Korrektion for udbytte (salg) Korrektion for udbytte (opfodring) Normer for fosfor JB 1 + 3 JB 2 + 4 og 10 + 12 1 JB 1 - 4 JB 5 - 6 JB 7- 9 JB 11 kg N/ha Ja/ Nej Udbytte-norm Kvælstof-norm Udbytte- norm Kvælstof- norm Udbytte- norm Kvælstof- norm Udbytte- norm Kvælstof- norm Udbytte- norm Kvælstof- norm Udbytte- norm Kvælstof- norm kg N/hkg kg P/ha hkg/ha kg N/ha hkg/ha kg N/ha hkg/ha kg N/ha hkg/ha kg N/ha hkg/ha kg N/ha hkg/ha kg N/ha 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 Vårsæd til modenhed hkg/ha hkg/ha hkg/ha hkg/ha hkg/ha hkg/ha 1 Vårbyg 2 0 Ja 46 (51) 141 53 (58) 137 58 (64) 159 65 (72) 144 69 (76) 150 53 (58) 87 1,5 1,5 21 2 Vårhvede 2 0 Ja 42 (46) 165 48 (53) 159 53 (58) 181 59 (65) 165 63 (69) 171 48 (53) 109 1,5 1,5 18 6 Vårhvede, brødhvede 2 0 Ja 42 (46) 168 48 (53) 164 53 (58) 187 59 (65) 172 63 (69) 179 48 (53) 114 1,7 1,7 18 3 Vårhavre 0 Ja 45 115 52 110 57 132 58 109 61 113 52 60 1,5 1,5 23 4 Blanding af vårsåede arter 11 0 Ja 45 115 52 110 57 132 58 109 61 113 52 60 1,5 1,5 23 55 Vårrug 0 Ja 45 115 52 110 57 132 58 109 61 113 52 60 1,5 1,5 23 8 Vårspelt 0 Ja 45 115 52 110 57 132 58 109 61 113 52 60 1,5 0 23 5 Majs modenhed 0 Ja 71 168 71 153 79 184 77 157 82 165 71 103 1,5 0 35 7 Korn + bælgsæd under 50 pct. bælgsæd 11 6 Ja 44 78 47 64 50 81 53 57 56 58 47 14 0,5 0 20 56 Vårtriticale 0 Ja 45 115 52 110 57 132 58 109 61 113 52 60 1,5 1,5 23 58 Sorghum 0 Ja 115 110 132 109 113 60 0,0 0,0 23 Vintersæd til modenhed hkg/ha hkg/ha hkg/ha hkg/ha hkg/ha hkg/ha 10 Vinterbyg 2 0 Ja 56 (62) 172 60 (66) 161 64 (70) 181 79 (87) 184 84 (92) 195 60 111 1,2 1,2 18 11 Vinterhvede 2 0 Ja 55 (61) 175 70 (77) 181 74 (81) 202 88 (97) 208 93 (102) 221 70 131 1,5 1,5 19 13 Vinterhvede, brødhvede 2 0 Ja 55 (61) 211 70 (77) 220 74 (81) 242 88 (97) 251 93 (102) 265 70 170 1,7 0,0 21 57 Vinterrhavre 2 0 Ja 51 (56) 137 65 (72) 138 64 (70) 152 77 (85) 153 81 (89) 163 65 88 1,2 1,2 18 14 Vinterrug 2 0 Ja 51 (56) 138 65 (72) 139 64 (70) 152 77 (85) 153 81 (89) 163 65 89 1,2 1,2 18 15 Vinterhybridrug 2 0 Ja 62 (68) 150 77 (85) 153 77 (85) 168 88 (97) 166 93 (102) 177 77 103 1,2 1,2 22 16 Vintertriticale 2 0 Ja 49 (54) 179 61 (67) 178 61 (67) 193 69 (76) 188 74 (81) 198 61 128 1,2 1,2 20 9 Vinterspelt 2 0 Ja 51 (56) 138 65 (72) 139 64 (70) 152 77 (85) 153 81 (89) 163 65 89 1,2 1,2 18 17 Blanding af efterårssåede kornarter 2+11 0 Ja 51 (56) 138 65 (72) 139 64 (70) 152 77 (85) 153 81 (89) 163 65 89 1,2 1,2 18 Oliefrø og bælgsæd hkg/ha hkg/ha hkg/ha hkg/ha hkg/ha hkg/ha 21 Vårraps 18 Ja 19 137 22 126 24 144 25 121 26 122 22 76 1,5 0 22 22 Vinterraps 18 Ja 31 190 39 202 39 202 44 210 46 213 39 152 1,5 0 26 23 Rybs 18 Ja 19 137 22 126 24 144 25 121 26 122 22 76 1,5 0 22 24 Solsikke 18 Ja 19 185 21 170 23 185 25 160 26 160 21 120 0 0 16 25 Sojabønner 18 Nej 47 0 47 0 47 0 47 0 47 0 47 0 0 0 30 180 Gul sennep 18 Ja 20 139 22 127 25 145 25 120 26 122 22 77 1,5 0 20 182 Blanding af oliearter 11 18 Ja 137 126 144 121 122 76 0 0 22 30 Ærter 18 Nej 46 0 46 0 46 0 46 0 46 0 46 0 0 0 27 31 Hestebønner 18 Nej 46 0 46 0 46 0 46 0 46 0 46 0 0 0 32 32 Sødlupin 18 Nej 31 0 31 0 31 0 31 0 31 0 31 0 0 0 25 54 Bælgsæd blanding 18 Nej 48 0 56 0 66 0 73 0 73 0 56 0 0 0 22 35 Bælgsæd, flerårig blanding 11 18 Nej 46 0 46 0 46 0 46 0 46 0 46 0 0 0 22 36 Bælgsæd, andre typer til modenhed, blanding 11 18 Nej 46 0 46 0 46 0 46 0 46 0 46 0 0 0 27 Hør og hamp hkg/ha hkg/ha hkg/ha hkg/ha hkg/ha hkg/ha 40 Oliehør 18 Ja 15 101 15 86 15 101 15 76 15 76 15 36 0 0 18 41 Spindhør 18 Ja 92 63 92 48 92 63 92 38 92 38 92 48 0 0 23 42 Hamp 18 Ja 123 155 123 140 123 155 123 130 122 130 123 90 0 0 24 51 Blanding af bredbladet afgrøde, frø/kerne 11 18 Ja 137 126 144 121 122 76 0 0 22 52 Quinoa 18 Ja 114 114 114 114 114 64 0 0 25 53 Boghvede 18 Ja 114 114 114 114 114 64 0 0 25 Frøgræs hkg/ha hkg/ha hkg/ha hkg/ha hkg/ha hkg/ha 101 Rajgræs, alm. 18 Nej 13 170 13 170 13 170 13 170 13 170 13 120 0 0 15 102 Rajgræs, alm. 1. år, efterårsudlagt 18 Nej 13 200 13 200 13 200 13 200 13 200 13 150 0 0 15 103 Rajgræs, italiensk 18 Nej 14 125 14 125 14 125 14 125 14 125 14 75 0 0 15 104 Rajgræs, italiensk 1. år, efterårsudlagt 18 Nej 14 155 14 155 14 155 14 155 14 155 14 105 0 0 15 116 Rajgræs, hybrid 18 Nej 12 140 12 140 12 140 12 140 12 140 12 90 0 0 15 117 Rajgræs, hybrid, efterårsudlagt 18 Nej 12 170 12 170 12 170 12 170 12 170 12 120 0 0 15 105 Timothefrø 18 Nej 4 110 4 110 4 110 4 110 4 110 4 60 0 0 15 106 Hundegræsfrø 18 Nej 10 200 10 200 10 200 10 200 10 200 10 150 0 0 15 107 Engsvingelfrø 18 Nej 8 120 8 120 8 120 8 120 8 120 8 70 0 0 15 108 Rødsvingelfrø 18 Nej 14 150 14 150 14 150 14 150 14 150 14 100 0 0 15 109 Rajsvingelfrø 18 Nej 11 160 11 160 11 160 11 160 11 160 11 110 0 0 15 118 Rajsvingelfrø, efterårsudlagt 18 Nej 11 190 11 190 11 190 11 190 11 190 11 140 0 0 15 110 Svingelfrø, stivbladet 18 Nej 13 150 13 150 13 150 13 150 13 150 13 100 0 0 15 111 Svingelfrø, strand 18 Nej 13 200 13 200 13 200 13 200 13 200 13 150 0 0 15 112 Engrapgræsfrø (marktype) 18 Nej 10 160 10 160 10 160 10 160 10 160 10 110 0 0 15 113 Engrapgræsfrø (plænetype) 18 Nej 10 170 10 170 10 170 10 170 10 170 10 120 0 0 15 114 Rapgræs, alm. 18 Nej 8 120 8 120 8 120 8 120 8 120 8 70 0 0 15 115 Hvenefrø 18 Nej 4 120 4 120 4 120 4 120 4 120 4 70 0 0 15 120 Kløverfrø 115 Nej 5 0 5 0 5 0 5 0 5 0 5 0 0 0 15 121 Bælgplanter, frø 11 18 Nej 4 0 4 0 4 0 4 0 4 0 4 0 0 0 15 122 Kommenfrø 18 Nej 11 132 11 132 11 132 11 132 11 132 11 82 4 0 15 123 Valmuefrø 18 Ja 5 135 8 133 9 152 9 127 9 127 8 83 4 0 15 124 Spinatfrø 18 Ja 12 148 15 160 17 169 17 169 17 169 15 110 4 0 15 125 Bederoefrø 18 Ja 21 210 21 210 21 210 21 210 21 210 21 160 0 0 15 126 Blanding af markfrø til udsæd 11 18 Nej 120 120 120 120 120 0 70 0 0 15 Kartofler hkg/ha hkg/ha hkg/ha hkg/ha hkg/ha hkg/ha 149 Kartofler lægge - (certificeret) 0 Ja 320 136 346 126 371 146 371 121 371 121 346 76 0,2 0,0 35 150 Kartofler lægge - (Egen opformering) 0 Ja 320 136 346 126 371 146 371 121 371 121 346 76 0,2 0,0 35 151 Kartofler, stivelse 0 Ja 475 206 526 202 577 227 577 202 577 202 526 152 0,2 0,0 47 152 Kartofler, spise (pakkeri, vejsalg) 0 Ja 330 169 407 170 432 190 432 165 432 165 407 120 0,2 0,0 37 154 Kartofler, spise (proces, skrællet, kogte) 0 Ja 330 169 407 170 432 190 432 165 432 165 407 120 0,2 0,0 37 155 Kartofler, pulver/granules 0 Ja 475 206 526 202 577 227 577 202 577 202 526 152 0,2 0,0 47 156 Kartofler, friteret, chips, pommes frites 0 Ja 475 206 526 202 577 227 577 202 577 202 526 152 0,2 0,0 47 Rodfrugter til fabrik hkg/ha hkg/ha hkg/ha hkg/ha hkg/ha hkg/ha 160 Sukkerroer til fabrik 3 Ja 485 135 535 125 535 140 655 127 715 133 535 75 0,1 0,0 44 161 Cikorierødder 3 Ja 197 151 250 141 318 163 318 138 337 140 250 91 0,1 0,0 30 162 Blanding, andre industriafgrøder 11 3 Ja 120 120 120 120 120 70 0,0 0,0 30 Helsæd, vår FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha 210 Vårbyg, helsæd 0 Ja 5.000 127 5.900 121 6.500 142 7.400 126 7.900 131 5900 71 0 0 25 211 Vårhvede, helsæd 0 Ja 4.600 123 5.400 116 6.000 137 6.800 120 7.300 125 5400 66 0 0 24 212 Vårhavre, helsæd 0 Ja 5.100 103 6.000 97 6.700 119 6.800 95 7.200 99 6000 47 0 0 26 213 Blandkorn, vårsået, helsæd 11 0 Ja 5.200 104 6.100 98 6.800 120 6.800 95 7.300 100 6100 48 0 0 26 214 Korn og bælgsæd, helsæd, under 50 pct. bælgsæd 11 6 Ja 5.200 64 6.100 58 6.800 80 6.800 55 7.300 60 6100 8 0 0 27 215 Ærtehelsæd 18 Nej 5.600 0 5.600 0 5.600 0 5.600 0 5.600 0 5600 0 0 0 27 216 Silomajs 0 Ja 10.200 168 10.200 153 11.200 184 11.100 157 11.700 165 10200 103 0 0 45 Helsæd, vinter FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha 220 Vinterbyg, helsæd 0 Ja 6.500 172 7.000 163 7.500 183 9.400 187 10.100 199 7000 113 0 0 21 221 Vinterhvede, helsæd 0 Ja 6.800 174 8.600 177 9.100 197 10.900 201 11.500 212 8600 127 0 0 26 222 Vinterrug, helsæd 0 Ja 5.400 132 7.100 134 6.900 148 8.600 149 9.100 159 7100 84 0 0 22 223 Vintertriticale, helsæd 0 Ja 5.500 173 7.000 173 7.000 188 8.100 184 8.600 194 7000 123 0 0 21 224 Blandkorn, efterårssået helsæd 11 0 Ja 5.300 132 6.900 132 6.500 143 8.200 145 8.700 155 6900 82 0 0 21 Korn, grønkorn FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha 230 Blanding af vårkorn, grønkorn 11 0 Ja 3.000 124 3.800 124 3.800 139 4.100 121 4.100 121 3800 74 0 0 22 701 Grønkorn af vårbyg 0 Ja 3.000 124 3.800 124 3.800 139 4.100 121 4.100 121 3800 74 0 0 22 702 Grønkorn af vårhvede 0 Ja 3.000 124 3.800 124 3.800 139 4.100 121 4.100 121 3800 74 0 0 22 703 Grønkorn af vårhavre 0 Ja 3.000 124 3.800 124 3.800 139 4.100 121 4.100 121 3800 74 0 0 22 704 Grønkorn af vårrug 0 Ja 3.000 124 3.800 124 3.800 139 4.100 121 4.100 121 3800 74 0 0 22 705 Grønkorn af vårtriticale 0 Ja 3.000 124 3.800 124 3.800 139 4.100 121 4.100 121 3800 74 0 0 22 234 Korn og bælgsæd, grønkorn, under 50 pct. bælgsæd 11 0 Ja 3.000 79 3.800 79 3.800 94 4.100 76 4.100 76 3800 29 0 0 19 235 Blanding af vinterkorn, grønkorn 11 0 Ja 4.000 152 5.100 161 5.100 176 6.200 183 6.200 188 5100 111 0 0 23 706 Grønkorn af vinterbyg 0 Ja 4.000 152 5.100 161 5.100 176 6.200 183 6.200 188 5100 111 0 0 23 707 Grønkorn af vinterhvede 0 Ja 4.000 152 5.100 161 5.100 176 6.200 183 6.200 188 5100 111 0 0 23 708 Grønkorn af vinterhavre 0 Ja 4.000 152 5.100 161 5.100 176 6.200 183 6.200 188 5100 111 0 0 23 709 Grønkorn af vinterrug 0 Ja 4.000 152 5.100 161 5.100 176 6.200 183 6.200 188 5100 111 0 0 23 710 Grønkorn af hybridrug 0 Ja 4.000 152 5.100 161 5.100 176 6.200 183 6.200 188 5100 111 0 0 23 711 Grønkorn af vintertriticale 0 Ja 4.000 152 5.100 161 5.100 176 6.200 183 6.200 188 5100 111 0 0 23 Græs, permanent 4 FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha 248 Permanent græs ved vandboring 18 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 249 Udnyttet græs ved vandboring 18 Nej 1.800 0 1.800 0 1.800 0 1.800 0 1.800 0 1800 0 0 0 0 250 Permanent græs, meget lavt udbytte 19 18 Nej 800 30 800 30 800 30 800 30 800 30 800 30 0 0 3 251 Permanent græs, lavt udbytte 19 18 Nej 1.800 80 1.800 80 1.800 80 1.800 80 1.800 80 1800 80 0 0 8 252 Permanent græs, normalt udbytte 19 18 Nej 3.100 157 3.100 157 3.100 157 3.100 157 3.100 157 3100 157 0 0 13 259 Permanent græs til fabrik, over 6 tons 3+19 18 Nej 7 229 7 229 7 229 7 229 7 229 7 229 30 0 17 276 Permanent græs og kløvergræs uden norm under 50 pct. kløver 5 18 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 286 Permanent græs og kløvergræs uden norm, over 50 pct. kløver 5 115 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 287 Græs til udegrise, permanent 18 Nej 63 63 63 63 63 63 0 0 25 Græs, permanent omlagt mindst hvert 5. år 4+13 FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha 255 Permanent græs under 50 pct. kløver/lucerne 6+19 115 Nej 7.200 284 7.400 287 8.700 300 7.700 290 7.700 290 7400 287 0 0 32 256 Permanent græs over 50 pct. kløver/lucerne 6+19 115 Nej 5.900 75 6.400 75 7.500 75 7.500 75 7.500 75 6400 75 0 0 27 257 Permanent græs uden kløver 19 18 Nej 7.900 383 8.400 393 9.900 425 8.900 404 8.900 404 8400 393 0 0 33 272 Permanent græs til fabrik 3+16 18 Nej 13 348 14 375 16 455 15 402 15 402 14 375 30 0 34 273 Lucerne til fabrik 115 0 12 0 13 0 15 0 13 0 13 0 13 0 0 0 31 274 Permanent lucernegræs over 25 pct. græs, til fabrik 3+16+19 115 Nej 12 75 14 75 17 75 16 75 16 75 14 75 15 0 36 277 Kløver eller kløvergræs over 50 pct. kløver til fabrik 3+19 115 Nej 12 0 14 0 17 0 12 0 16 0 14 0 0 0 37 278 Permanent lucerne og lucernegræs med over 50 pct. lucerne 19 115 Nej 12 75 12 75 14 75 13 75 13 75 12 75 15 0 36 279 Permanent kløvergræs til fabrik 3+16+19 115 Nej 12 250 12 255 14 290 13 263 13 263 12 255 15 0 30 Græsmarksplanter, omdrift 4 FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha 266 Græs under 50 pct. kløver/lucerne, med ekstremt lavt udbytte 6+19 18 Nej 610 30 610 30 610 30 610 30 610 30 600 30 0 0 3 267 Græs under 50 pct. kløver/lucerne, meget lavt udbytte 6+19 18 Nej 1.500 80 1.500 80 1.500 80 1.500 80 1.500 80 1500 30 0 0 6 268 Græs under 50 pct. kløver/lucerne, lavt udbytte 6+19 18 Nej 2.600 155 2.600 155 2.600 155 2.600 155 2.600 155 2600 105 0 0 11 260 Græs med kløver/lucerne under 50 pct. bælgpl. (omdrift) 6+19 115 Nej 7.200 284 7.400 287 8.800 300 7.700 290 7.700 290 7400 237 0 0 32 284 Græs med vikke og andre bælgplanter, under 50 pct. bælgpl 6+19 115 Nej 5.800 270 6.400 276 7.500 287 7.500 287 7.500 287 6400 226 0 0 27 261 Kløvergræs over 50 pct. kløver (omdrift) 19 115 Nej 5.900 75 6.400 75 7.500 75 7.500 75 7.500 75 6400 25 0 0 27 262 Lucerne, lucernegræs, over 50 pct. lucerne (omdrift) 19 115 Nej 6.000 75 6.500 75 7.500 75 7.500 75 7.500 75 6500 25 0 0 28 263 Græs uden kløvergræs (omdrift) 19 18 Nej 7.900 383 8.400 393 10.000 425 8.900 404 8.900 404 8400 343 0 0 33 269 Græs, rullegræs 0 Nej 210 210 210 210 210 160 0 0 20 270 Græs til udegrise, omdrift 115 Nej 180 180 180 180 180 130 0 0 25 264 Græs og kløvergræs uden norm, under 50 pct. kløver omdrift 5 18 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 285 Græs og kløvergræs uden norm, over 50 pct. kløver (omdrift) 5 115 Nej 800 0 800 0 800 0 800 0 800 0 800 0 0 0 0 170 Græs til fabrik (omdrift) 3+19 18 Nej 13 353 14 380 16 460 15 407 15 407 14 330 30 0 41 174 Kløvergræs til fabrik 3+19 115 Nej 12 250 12 255 14 290 13 263 13 263 12 205 15 0 30 171 Lucerne, slæt 115 Nej 12 0 13 0 16 0 14 0 14 0 13 0 0 0 31 172 Lucernegræs, over 25 pct. græs til slæt inkl. eget foder 3 115 Nej 12 75 13 75 16 75 14 75 14 75 13 25 0 0 32 173 Kløver til slæt 115 Nej 12 0 12 0 14 0 13 0 13 0 12 0 0 0 29 975 Græs, slæt før vårsået afgrøde 7+16+19 0 Nej 2.700 108 2.700 108 2.700 108 2.700 108 2.700 108 2700 58 Andre foderafgrøder FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha 280 Fodersukkerroer 3 Ja 9.300 191 12.600 210 12.600 225 13.700 211 13.700 211 12600 160 0 0 41 281 Kålroer 3 Ja 7.300 186 8.900 187 8.900 202 8.900 177 8.900 177 8900 137 0 0 35 282 Fodermarvkål 3 Ja 7.300 137 7.900 130 9.000 161 9.000 136 9.000 136 7900 80 0 0 25 283 Fodergulerødder 3 Ja 7.300 170 8.900 172 8.900 187 8.900 162 8.900 162 8900 122 0 0 25 Udlæg og efterafgrøder 16 FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha 943 Kløvergræs med over 50 pct. kløver, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.l. høstet i maj/juni 9+16+19 0 Nej 2.700 33 3.000 36 4.200 48 2.600 32 2.600 32 3000 36 0 0 28 944 Kløvergræs med over 50 pct. kløver, udlæg/efterslæt efter helsæd høstet senest 1. august 9+16+19 0 Nej 1.500 18 1.600 20 1.700 21 1.400 17 1.400 17 1600 20 0 0 16 945 Kløvergræs med over 50 pct. kløver, udlæg/efterslæt efter korn o.l. 9+16+19 0 Nej 620 7 620 7 710 8 620 7 620 7 600 7 0 0 7 946 Kløvergræs med over 50 pct. kløver til fabrik, efterslæt efter grønkorn o.l. høstet i maj/juni 3+16+19 0 Nej 4 28 5 29 5 29 4 28 4 28 0 29 0 0 25 960 Græs, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.l. høstet i maj/juni 8+16+19 0 Nej 4.800 198 5.100 205 6.400 231 4.700 196 4.700 196 5100 155 0 0 28 961 Græs, udlæg/efterslæt efter helsæd/tidlig frøgræs eller vinterbyg høstet senest 1. august 8+16+19 0 Nej 2.800 135 3.000 139 3.100 141 2.700 133 2.700 133 3000 89 0 0 16 962 Græs, udlæg/efterslæt efter korn/sildig frøgræs 8+16+19 0 Nej 1.300 64 1.300 64 1.400 66 1.300 64 1.300 64 1300 14 0 0 7 963 Kløvergræs med under 50 pct. kløver, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.l. høstet i maj/jun 9+16+19 0 Nej 4.200 146 4.500 149 5.800 162 4.100 145 4.100 145 4500 99 0 0 25 964 Kløvergræs med under 50 pct. kløver, udlæg/efterslæt efter helsæd høstet senest 1. august 9+16+19 0 Nej 2.100 91 2.300 93 2.500 94 2.000 90 2.000 90 2300 43 0 0 13 965 Kløvergræs med under 50 pct. kløver, udlæg/efterslæt efter korn o.l. 9+16+19 0 Nej 1.200 39 1.200 39 1.300 40 1.200 39 1.200 39 1200 39 0 0 7 966 Græs/kløvergræs med under 50 pct. kløver til fabrik, efterslæt efter grønkorn o.l. høstet i maj/juni 3+16+19 0 Nej 7 258 8 291 8 291 7 258 7 258 0 241 30 0 23 968 Efterafgrøder, pligtige, husdyr, målrettede 10+16 17/25 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 970 Udlæg og efterafgrøder til grøngødning 15+16 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 972 Mellemafgrøder 16 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Afgrødekode Afgrøde Forfrugtsværdi Indregning af forfrugtsværdi i afgrødens kvælstofnorm Uvandet grovsand Uvandet finsand Vandet jord Sandblandet lerjord Lerjord Humusjord Korrektion for udbytte (salg) Korrektion for udbytte (opfodring) Normer for fosfor . JB 1 + 3 JB 2 + 4 og 10 + 12 1 Alle jordtyper JB 5 - 6 JB 7- 9 JB 11 kg N/ha Ja/ Nej Udbytte-norm Kvælstof-norm Udbytte- norm Kvælstof- norm Udbytte- norm Kvælstof- norm Udbytte- norm Kvælstof- norm Udbytte- norm Kvælstof- norm Udbytte- norm Kvælstof- norm kg N/hkg kg P/ha hkg/ha kg N/ha hkg/ha kg N/ha hkg/ha kg N/ha hkg/ha kg N/ha hkg/ha kg N/ha hkg/ha kg N/ha 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 Grøntsager, friland 18 hkg/ha hkg/ha hkg/ha hkg/ha hkg/ha hkg/ha 400 Asieagurker 25 Ja 135 120 135 110 120 120 0 0 30 401 Asparges 25 Nej 150 135 150 125 135 135 0 0 20 402 Bladselleri 25 Ja 215 200 215 190 200 200 0 0 40 403 Blomkål 25 Ja 255 240 255 230 240 240 0 0 40 404 Broccoli 25 Ja 215 200 215 190 200 200 0 0 40 405 Courgette, squash 25 Ja 150 135 150 125 135 135 0 0 30 406 Grønkål 50 Ja 185 170 185 160 170 170 0 0 25 407 Gulerod 25 Ja 400 125 400 110 400 125 400 100 400 110 400 110 0,1 0 35 408 Hvidkål 50 Ja 285 270 285 260 270 270 0 0 40 409 Kinakål 25 Ja 195 180 195 170 180 180 0 0 35 410 Knoldselleri 50 Ja 235 220 235 210 220 220 0 0 40 411 Løg 0 Ja 165 150 165 140 150 150 0 0 40 412 Pastinak 25 Ja 165 150 165 140 150 150 0 0 35 413 Rodpersille 25 Ja 165 150 165 140 150 150 0 0 30 415 Porre 25 Ja 225 210 225 200 210 210 0 0 35 416 Rosenkål 50 Ja 240 225 240 215 225 225 0 0 40 417 Rødbede 25 Ja 180 165 180 155 165 165 0 0 35 418 Rødkål 50 Ja 265 250 265 240 250 250 0 0 40 420 Salat 25 Ja 165 150 165 140 150 150 0 0 30 421 Savoykål, spidskål 25 Ja 265 250 265 240 250 250 0 0 40 422 Spinat 25 Ja 120 105 120 95 105 105 0 0 25 423 Sukkermajs 25 Ja 155 140 155 130 140 140 0 0 40 424 Ærter, konsum 17 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 25 429 Jordskok, konsum 25 Nej 150 150 150 150 150 150 0 0 30 450 Grøntsager, blandinger 25 Ja 265 250 265 240 250 250 0 0 30 430 Bladpersille 25 Ja 205 190 205 180 190 190 0 0 20 431 Purløg 50 Ja 300 285 300 275 285 285 0 0 20 432 Krydderurter (undtagen persille og purløg) 25 Ja 205 190 205 180 190 190 0 0 20 434 Grøntsager, andre (friland) 25 Ja 135 120 135 110 110 120 0 0 20 Afgrødekode Afgrøde Forfrugtsværdi Indregning af forfrugtsværdi i afgrødens kvælstofnorm Uvandet grovsand Uvandet finsand Vandet sandjord Sandblandet lerjord Lerjord Humusjord Korrektion for udbytte (salg) Korrektion for udbytte (opfodring) Normer for fosfor JB 1 + 3 JB 2 + 4 og 10 + 12 1 JB 1 - 4 JB 5 - 6 JB 7- 9 JB 11 kg N/ha Ja/ Nej Udbytte-norm Kvælstof-norm Udbytte- norm Kvælstof- norm Udbytte- norm Kvælstof- norm Udbytte- norm Kvælstof- norm Udbytte- norm Kvælstof- norm Udbytte- norm Kvælstof- norm kg N/hkg kg P/ha hkg/ha kg N/ha hkg/ha kg N/ha hkg/ha kg N/ha hkg/ha kg N/ha hkg/ha kg N/ha hkg/ha kg N/ha 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 Udyrkede arealer, vildtagre o.l. FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha 305 Permanent græs, uden udbetaling af økologi-tilskud 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 306 Græs i omdrift, uden udbetaling af økologi-tilskud 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 308 MFO-brak sommerslåning 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 309 Udyrket areal ved vandboring 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 310 Brak, sommerslåning 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 319 MFO-brak, Udtagning, ej landbrugsareal 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 323 MFO-udyrket areal ved vandboring 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 324 Blomsterbrak 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 325 MFO-blomsterbrak 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 327 MFO-bræmme, sommerslåning 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 328 MFO-bræmme med blomsterblanding 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 329 MFO-bræmme, miljøtilsagn 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 334 MFO-bræmme, forårsslåning 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 335 MFO-bræmme, permanent græs, forårsslåning 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 336 MFO-bræmme, permanent græs, sommerslåning 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 337 MFO-bræmme, permanent græs, miljøtilsagn 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 338 Brak, forårsslåning 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 339 MFO-brak, forårsslåning 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 342 Bestøverbrak 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 343 MFO-bestøverbrak 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 344 Brak langs vandløb og søer, forårsslåning (alternativ til efterafgrøder) 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 345 Brak langs vandløb og søer, sommerslåning (alternativ til efterafgrøder) 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 346 Brak, sommerslåning (til målrettet kvælstofregulering) 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 347 Brak. Forårsslåning (til målrettet kvælstofregulering) 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 348 Brak langs vandløb og søer, forårsslåning (til målrettet kvælstofregulering) 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 349 Brak langs vandløb og søer, sommerslåning (til målrettet kvælstofregulering) 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 271 Rekreative formål 12 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 579 Tagetes, sygdomssanerende plante 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Arealer med tilsagn under miljøordningerne 247 Miljøgræs MVJ-tilsagn (0 N), omdrift 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 253 Miljøgræs MVJ-tilsagn (80 N), omdrift 22 Nej 2200 80 2200 80 2200 80 2200 80 2200 80 2200 80 0 0 7 254 Miljøgræs MVJ-tilsagn (0 N), permanent 22 Nej 800 0 800 0 800 0 800 0 800 0 800 0 0 0 0 Særlige afgrødekoder i forbindelse med tilsagn eller miljøtiltag 311 Skovrejsning på tidl. landbrugsjord 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 312 20-årig udtagning 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 313 20 -årig udtagning af agerjord med frivillig skovrejsning 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 314 20-årig udtagning med tilsagn om skovrejsning 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 317 Vådområder med udtagning 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 318 MVJ ej udtagning, ej landbrugsjord 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 321 Miljøtiltag, ej landbrugsarealer 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 322 Minivådområder, projekttilsagn 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 326 Permanent græs i MSO, omlagt fra permanent græs 17 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 361 Ikke støtteberettet landbrugsareal 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Noter til Bilag 1, Tabel 1. 1) JB 12 kan indplaceres som andre jordtyper ud fra den aktuelle tekstur. 2) Korrektion af kvælstofnormen for højere forventet udbytte foretages i forhold til udbyttenormerne angivet i parentes, når forfrugten er alt andet end korn. Når forfrugten er korn, sker korrektionen i forhold til den først angivne udbyttenorm uden parentes. 3) Græs mv. til fabrik: Udbytte i ton færdigvarer pr. ha (93 % tørstof). Der kan omregnes mellem foderenheder og færdigvarer med faktoren 1 FE = 1,2 kg færdigvare. Udbyttekorrektion fremgår af kolonne 15 og foretages med hhv. 30 og 15 kg N pr. tons færdigvare. 4) For tildeling af kvælstofkvote til græs og kløvergræs i omdrift, permanent græs, græs/kløvergræsudlæg og græs/kløvergræsefterafgrøder gælder kravene til benyttelse i oversigtstabellen (Oversigtstabel 1). Kravene til benyttelse af markerne er angivet ved et minimum antal græssende græsningsenheder (GE) eller slæt pr. ha. 5) Benyttes til græsmarker, der ikke opfylder kravene for tildeling af norm jf. oversigtstabel 1. 6) Kløver/lucerne omfatter også vikke og andre græsmarksbælgplanter. Ved brug af undtagelsen på 230 kg N/ha for kvægbrug må dog kun anvendes kløver og lucerne. 7) Normen kan anvendes, når der tages et slæt efter 1. maj forud for en forårssået afgrøde med sent såtidspunkt som f.eks. silomajs. Normen kan også anvendes, når der om foråret tages et slæt af italiensk rajgræs forud for høst af frø. 8) Normen gælder også for efterslæt af ikke-kvælstoffikserende afgrøder, der benyttes til afgræsning eller slæt. Afgrøden skal medregnes i oversigtstabel 1. 9) Normen gælder også for efterslæt af kvælstoffikserende afgrøder, der benyttes til afgræsning eller slæt. Afgrøden skal medregnes i oversigtstabel 1. 10) Pligtige efterafgrøder og husdyrefterafgrøder samt målrettede efterafgrøder. Der trækkes en eftervirkning på 25 kg N pr. ha eller 17 kg N pr. ha pligtige efterafgrøder, dyrket i efteråret 2020 fra virksomhedens samlede kvælstofkvote 2019/2020. Pligtige efterafgrøder med eftervirkning på 25 kg N pr. ha anvendes, når der på virksomheden er udbragt 80 kg N eller derover fra husdyrgødning og anden organisk gødning pr. ha harmoniareal i forrige planperiode. Pligtige efterafgrøder, med eftervirkning på 17 kg N pr. ha anvendes, når der på virksomheden er udbragt under 80 kg N fra husdyrgødning og anden organisk gødning pr. ha harmoniareal i forrige planperiode. 11) Kan anvendes som fællesnorm jf. § 3, stk. 2. 12) Arealer til rekreative formål herunder til vildtpleje og jagt kan gødskes uden at regne kvælstoffet med i gødningsregnskabet, hvis der er betalt afgift af gødningen, jf. gødskningslovens §18, stk. 2. 13) Normen kan anvendes for arealer omlagt min. hvert 5. år. Hvis arealerne med permanent græs har været henlagt i 5 år eller længere, skal afgrødekoderne 250, 251, 252, 259, 276, 286 eller 287, anvendes. 14) Kvælstofkvoten for arealer med MVJ-tilsagn indgået i 2003, 2004 og 2005, svarer til indholdet af kvælstof afsat af græssende dyr. Krav til antal græssende dyreenheder er fastsat i tilsagnet. Vedr. MVJ-tilsagn indgået i 2006 og efterfølgende år, samt for tilsagn indgået i 2002 eller tidligere skal kvælstof afsat på egne MVJ-arealer af egne græssende dyr fraregnes i opgørelsen af normproduktionen ved brug af felt 319 i gødningsregnskabet. 15) Denne afgrødekode kan bl.a. benyttes af virksomheder, der har ansøgt om anvendelse af harmoniundtagelsen på 230 kg N/ha. 16) Kan ikke anvendes som hovedafgrøde. 17) Skal bruges når en ansøger har omlagt permanent græs til ikke-landbrug i et miljøsårbart område (MSO). 18) For afgrøder under overskriften ”Grøntsager friland” kan kvælstofnorm og udbyttenorm for vandet sandjord (kolonne 9 og 10) anvendes for alle jordbundstyper der vandes. For alle andre afgrøder gælder udbyttenorm og kvælstofnorm i kolonne 9 og 10 kun for vandet sandjord. 19) Tildelingen af norm for kløvergræs i omdrift sker efter indholdet af kløver i afgrøden. Derudover skal græs/kløvergræs både i omdrift, permanent og som udlæg overholde kravet til antal græsningsenheder (GE) eller slæt angivet i oversigtstabel 1 samt normudbytte jf. Tabel 1 kolonne 5,7,9,11, 13 eller 15 afhængig af jordtype. 20) I kornafgrøder og grovfoder beregnes den økonomisk optimale kvælstofnorm med indregning af værdien af protein. I de indstillede normer for kornafgrøder indregnes 75 pct. af proteinværdien i kvælstofnormen. Værdien af protein beregnes ud fra værdien ved opfodring til svin ud fra de sidste 5 års priser for korn og soyaskrå. Korrektionen med 75 pct. af værdien af protein betyder, at normen er ca. 20 kg kvælstof pr. ha højere end, hvis der ikke blev korrigeret for proteinværdi og 10 kg lavere end, hvis hele værdien af protein indgik i beregningen. Hvis kornet sælges uden, at der afregnes ud fra proteinindholdet, bør kvælstoftilførslen korrigeres herfor. Bilag 1, tabel 2: Afgrødenormer for andre plantekulturer Andre kulturer, kvælstof-og fosfornormer Afgrødekode Afgrøde Forfrugtsværdi Indregning af forfrugtsværdi i afgrødens kvælstofnorm Alle jordtyper N-norm Normer for fosfor Kg N/ha Ja/Nej Kg N/ha Kg P/ha 1 2 3 4 5 Medicinplanter 440 Solhat 0 Nej 75 20 448 Medicinplanter, et- og toårige 0 Nej 80 20 449 Medicinplanter, stauder 0 Nej 80 20 496 Medicinpl. vedplanter 0 Nej 80 20 Havefrø 650 Chrysanthemum Garland, frø 27 Ja 60 20 651 Dildfrø 27 Ja 90 20 652 Kinesisk kålfrø 27 Ja 140 35 653 Karsefrø 27 Ja 150 30 654 Rucolafrø 27 Ja 150 30 655 Radisefrø (inklusiv oliereæddike) 27 Ja 150 30 656 Bladbedefrø, rødbedefrø 27 Ja 210 40 657 Grønkålfrø 27 Ja 160 40 658 Gulerodsfrø 27 Ja 160 30 659 Kålfrø (hvid- og rødkål) 27 Ja 200 40 660 Persillefrø 27 Ja 210 40 661 Kørvelfrø 27 Ja 180 30 662 Majroefrø 27 Ja 160 40 663 Pastinakfrø 27 Ja 120 30 664 Skorzonerrod/skorzonerrodfrø 27 Nej 150 40 665 Havrerodfrø 27 Ja 150 40 666 Purløgfrø 27 Nej 120 20 667 Timianfrø 27 Nej 120 40 668 Blomsterfrø 27 Ja 60 30 Småplanteproduktion og planteskoleplanter 501 Stauder 0 Nej 300 30 502 Blomsterløg 0 Nej 300 45 503 En- og toårige planter 0 Nej 300 30 504 Solbær, stiklingeopformering 0 Nej 100 25 505 Ribs, stiklingeopformering 0 Nej 100 25 506 Stikkelsbær, stiklingeopformering 0 Nej 100 25 507 Hindbær, stiklingeopformering 0 Nej 100 25 508 Andre af slægten Vaccinium 0 Nej 100 25 509 Trækvæde 0 Nej 100 25 489 Havtorn 0 Nej 100 25 491 Storfrugtet tranebær 0 Nej 100 25 492 Tyttebær 0 Nej 100 25 493 Surbær 0 Nej 100 25 494 Japan kvæde 0 Nej 100 25 537 Valnød (almindelig) 0 Nej 100 25 538 Kastanje (ægte) 0 Nej 100 25 495 Morbær 0 Nej 100 25 540 Tomater 2 0 Nej 2350 500 541 Agurker 2 0 Nej 2100 450 542 Salat 2 0 Nej 900 150 543 Grøntsager, andre 2,9 0 Nej 800 140 544 Snitblomster og snitgrønt 2 0 Nej 1100 160 545 Potteplanter 2 0 Nej 950 140 547 Planteskolekulturer, stauder 2 0 Nej 300 60 497 Planteskolekulturer, vedplanter, til videresalg 2 0 Nej 300 60 548 Småplanter, en-årige 2 0 Nej 300 60 549 Lukket system 1, en-årige 3 0 Nej Udbragt mængde Udbragt mængde 563 Svampe, champignon 3 0 Nej Udbragt mængde Udbragt mængde 564 Containerplads 4 0 Nej 550 60 Frugt og bær 510 Melon 25 Ja 135 30 553 Centnergræskar 25 Ja 135 30 551 Moskusgræskar 25 Ja 135 30 552 Mandelgræskar 25 Ja 135 30 512 Rabarber 50 Nej 150 20 513 Jordbær 7 0 Nej 160 25 514 Solbær 0 Nej 160 30 515 Ribs 0 Nej 160 30 516 Stikkelsbær 0 Nej 100 25 517 Brombær 0 Nej 100 25 518 Hindbær 0 Nej 100 25 519 Blåbær 0 Nej 160 25 532 Anden buskfrugt 9 0 Nej 85 25 570 Humle 0 Nej 175 25 520 Surkirsebær uden undervækst af græs 0 Nej 150 30 521 Surkirsebær med undervækst af græs 1 0 Nej 200 30 522 Blomme uden undervækst af græs 0 Nej 150 30 523 Blomme med undervækst af græs 1 0 Nej 200 30 524 Sødkirsebær uden undervækst af græs 0 Nej 150 30 525 Sødkirsebær med undervækst af græs 1 0 Nej 200 30 526 Hyld 0 Nej 200 30 527 Hassel 0 Nej 85 30 528 Æbler 0 Nej 140 30 529 Pærer 0 Nej 140 30 530 Vindrue 0 Nej 140 30 536 Spisedruer 0 Nej 140 30 533 Rønnebær 0 Nej 100 30 534 Hyben 0 Nej 100 30 535 Bærmispel 0 Nej 100 30 539 Blandet frugt 0 Nej 100 30 531 Anden træfrugt 9 0 Nej 100 30 Trækulturer 487 Skovlandbrug 0 Nej 100 0 488 Hønsegård, permanent græs 10 22 Nej 80 0 580 Anden skovdrift 11 0 Nej 0 0 576 Skovrejsning (statslig) - forbedring af vandmiljø og grundvandsbeskyttelse 0 Nej 0 0 577 Skov med biodiversitetsformål 0 Nej 0 0 578 Skovrejsning (privat) – forbedring af vandmiljø og grundvandsbeskyttelse 0 Nej 0 0 581 Skovdrift med fjernelse af ved 13 0 Nej 15 10 582 Pyntegrønt, økologisk jordbrug, JB 2+4-12 0 Nej 90 10 582 Pyntegrønt, økologisk jordbrug, JB 1+3 0 Nej 110 10 583 Juletræer og pyntegrønt, JB 2+4-12 0 Nej 90 10 583 Juletræer og pyntegrønt, JB 1+3 0 Nej 110 10 585 Skovrejsning i projektområde, som ikke er omfattet af tilsagn 12 0 Nej 15 10 586 Offentlig skovrejsning 12 0 Nej 15 10 587 Skovrejsning på tidl. Landbrugsjord 12 0 Nej 15 15 588 Statslig skovrejsning 12 0 Nej 15 10 589 Bæredygtig skovdrift 12 0 Nej 0 0 590 Bæredygtig skovdrift i Natura 2000-område 12 0 Nej 0 0 Energiafgrøder og anden særlig produktion 591 Lavskov 6 0 Nej 100 15 592 Pil 5 0 Nej 120 15 593 Poppel (0-100 andre træer pr. ha) 6 0 Nej 120 15 606 MFO - Poppel (100-400 andre træer pr. ha) 6 0 Nej 120 15 594 El 6 0 Nej 75 15 605 MFO-Lavskov 6 0 Nej 100 15 602 MFO-Pil 5 0 Nej 120 15 603 MFO - Poppel (0-100 andre træer pr. ha) 6 0 Nej 120 15 604 MFO-El 6 0 Nej 75 15 596 Elefantgræs 0 Nej 75 15 597 Rørgræs 0 Nej 75 15 598 Sorrel 0 Nej 150 15 599 Poppel (100-400 andre træer pr. ha) 6 0 Nej 120 15 Øvrige afgrøder 900 Øvrige afgrøder 0 Nej 60 15 903 Lysåbne arealer i skov 0 Nej 0 0 907 Naturarealer, økologisk jordbrug 8 0 Nej 0 0 920 Økologisk sommerbrak 0 Nej 0 0 921 Bar jord 0 Nej 0 0 Noter til tabel 2 1) Beregnes på den del af arealet, der er græsdækket, og som høstes eller afgræsses i planperioden. 2) Kvælstofnormerne gælder for åbne systemer, og er angivet i kg N årligt pr. ha grundareal væksthus. For kulturer dyrket i færre end 52 uger beregnes kvælstofnormen forholdsmæssigt. For tomat og agurk er normen angivet for én dyrkningssæson. For tomat er dyrkningssæsonen 9 måneder. For virksomheder, der over for Landbrugsstyrelsen kan dokumentere, at de har en dyrkningssæson på 11 måneder, er normen for tomat dog 3000 kg N pr. ha og 2800 kg N pr. ha for agurk. Normen for salat er baseret på produktion af 7 hold pr. år. For virksomheder, der over for Landbrugsstyrelsen kan dokumentere, at de har flere hold end 7 hold pr. år, korrigeres normen forholdsmæssigt. Væksthus defineres som åbne systemer, hvor der dyrkes i bundjorden, med overdækning. 3) I lukkede systemer er normen lig med den udbragte mængde. Et lukket system, recirkulerer det overskydende vandingsvand (gødningsvand), således at det føres tilbage til en beholder (kar eller bassin), hvorfra det ved næste vanding pumpes op og blandes med en vis procent gødningsvand fra gødningsblanderen. 4) En containerplads er et afgrænset, planeret dyrkningsareal på friland, hvorpå der dyrkes planter i potter (containere). 5) Normen for pil gælder kun for pil dyrket med henblik på høst. Normen gælder kun til og med 4. planperiode efter afhugning eller plantning. 6) Normen for poppel, el og lavskov gælder kun for kulturer dyrket med henblik på høst. Normen gælder kun til og med 10. planperiode efter afhugning eller plantning. 7) Norm for jordbær i væksthus er 1000 kg N/ha væksthusgrundareal for 9 måneders dyrkningssæson i et åbent system (i et lukket system er kvoten = udbragt mængde). 8) Anvendes jf. reglerne i grundbetalingsordningen. Kvælstof afsat på egne arealer af egne græssende dyr fraregnes i opgørelsen af normproduktionen ved brug af felt 319 i gødningsregnskabet. 9) Kan anvendes som fællesnorm jf. gødskningsbekendtgørelsens § 3, stk. 2. 10) Normen kan bruges til økologiske hønsegårde med en blanding af vedvarende græs og trækulturer. Arealet kan tælle med som harmoniareal. Normen kan anvendes til arealer, hvortil der søges støtte under ordningen Grundbetaling og Økologisk Arealtilskud, hvis støttebetingelserne er opfyldt. 11) Anden skovdrift end afgrødekode 487, 576-578 og 581-590. 12) Disse afgrødekoder må kun bruges, hvis arealet får tilskud efter den pågældende ordning. 13) Fjernelse af over 10 % af veddet de seneste 10 år ved flishugning, renafdrift eller lignende. Nyplantning af skov med henblik på fjernelse af over 10 % af veddet, når bevoksningen er sluttet, sidestilles med fjernelse af 10 % af veddet. Bilag 1, tabel 3: Godkendte hvedesorter til brødhvede Vårhvede : Sorter som er optaget på EU’s sortsliste i planperioden. Vinterhvede : Creator, Heroldo, Informer, Kashmir, KWS Extase, KWS Leif, KWS Lili, KWS Montana, KWS Zyatt, Pistoria, Skagen og Ure, Hymalaya, Bright. Bilag 1, oversigtstabel 1: Minimum antal græsningsenheder (GE) pr. ha. (for at normerne for græskategorien kan anvendes) Afgrødekode Græskategori Andel, som hvert slæt beslaglægger af markens samlede areal 1+6 Minimum antal græsnings-enheder (GE) pr. ha 2+3+5+6 250 Permanent græs, meget lavt udbytte 1 0,2 251 Permanent græs, lavt udbytte 1 0,5 252 Permanent græs, normalt udbytteniveau 4 0,5 0,8 255 Permanent græs under 50 pct. kløver omlagt min. hvert 5. år 4 0,33 1,8 256 Permanent græs over 50 pct. kløver omlagt min. hvert 5. år 0,33 1,5 257 Permanent græs uden kløver omlagt min. hvert 5. år 0,33 2,0 278 Permanent lucerne og lucernegræs med over 50 pct. lucerne, omlagt mindst hvert 5. år 0,33 1,8 260 Kløvergræs under 50 pct. kløver (omdrift) 0,33 1,8 284 Græs med vikke og andre bælgplanter, under 50 pct. bælgplanter (omdrift) 0,33 1,5 261 Kløvergræs over 50 pct. kløver (omdrift) 0,33 1,5 262 Lucerne og lucernegræs m. over 50 pct. lucerne 0,33 1,5 263 Græs uden kløvergræs (omdrift) 0,33 2,0 975 Græs til slæt før forårssået afgrøde (omdrift) 1 0,7 266 Græs under 50 pct. Kløver/lucerne med ekstremt lavt udbytteniveau (omdrift) 1 0,2 267 Græs under 50 pct. Kløver/lucerne med meget lavt udbytteniveau (omdrift) 1 0,4 268 Græs under 50 pct. Kløver/lucerne med lavt udbytteniveau (omdrift) 0,5 0,7 960 Græs, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.l. høstet maj/juni 0,33 1,2 961 Græs, udlæg/efterslæt efter helsæd/tidlig frøgræs eller vinterbyg høstet senest 1. august 1 0,7 962 Græs, udlæg/efterslæt efter korn/sildig frøgræs 1 0,3 943 Kløvergræs med over 50 pct. kløver, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.l. høstet i maj/juni 0,5 0,7 944 Kløvergræs med over 50 pct. kløver, udlæg/efterslæt efter helsæd høstet senest 1. august 1 0,4 945 Kløvergræs med over 50 pct. kløver, udlæg/efterslæt efter korn o.l. 1 0,2 963 Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.l. høstet i maj/juni 0,33 1,1 964 Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter helsæd høstet senest 1. august 1 0,5 965 Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter korn o.l. 1 0,3 Noter til Oversigtstabel 1: 1) Andelen af markens græsareal, som beslaglægges af slæt, kan maksimalt være 1,00. 2) Græsningsenheder (GE) for svin, fjerkræ og pelsdyr samt dyr, der ikke kommer på græs, kan ikke medregnes som GE. Antal græsningsenheder opgøres efter oversigtstabel 2. 3) Når arealer afgræsses af dyr fra anden virksomhed, så skal gødningsoverførslen i kg N og P angives af den virksomhed, der ejer dyrene. Græsningstrykket beregnes ved at dividere den oplyste gødningsmængde med 100 kg N og herefter multiplicere antallet af GE med 2, da 1 GE svarer til en produktion af 100 kg N pr. GE pr. år, og da græsningstrykstabellen er udarbejdet med en standardforudsætning om, at græsningsperioden er 6 måneder. Bemærk, at dyr der kun opholder sig på bedriften en del af året, skal ligeledes multipliceres med faktor 2. 4) På særligt produktive permanente græsarealer, som ikke er omlagt inden for de seneste 5 år, kan normen for permanent græs, under 50 pct. kløver, undtagelsesvist anvendes, såfremt der kan dokumenteres et græsningsniveau svarende til kravet for græs i omdrift, og at udbyttet overstiger 4000 FE pr. ha. Dokumentationen skal bestå af en foderplan med opgørelse af det samlede producerede antal FE på virksomheden samt foderbehovet. Produktionen af FE skal opgøres ud fra udbyttenormerne for alle de dyrkede og indkøbte grovfoderafgrøder og foderbehovet beregnes ud fra et maksimalt foderforbrug af græsafgrøder på 2500 FE pr. græsningsenhed. 5) Hvis en virksomhed udnytter græsarealer ved afgræsning af dyr tilhørende en anden virksomhed, skal afgræsningen dokumenteres med en kvittering fra ejeren af dyrene for overførsel af kvælstof i kg N og P i husdyrgødning. 6) Ved afgræsning skal det kunne dokumenteres, at der på græsmarkerne er et græsningstryk svarende til minimum antal græssende dyr, der er angivet i oversigtstabellen. Tages der et eller flere græsslæt på arealerne, reduceres arealet, hvorpå der skal dokumenteres afgræsning med de i oversigten angivne andele pr. slæt. Bilag 1, oversigtstabel 2: Beregning af græsningsenheder (GE) 1 græsningsenhed (1 GE) defineres som 100 kg N ab lager ved staldsystemet med det højeste indhold af kvælstof ab lager (BEK 853 af 30/06/2014), og er baseret på normtal for 2020/2021. Husdyrart Enhed Antal/GE 1 årsko (malkekvæg, Tung race) 1 årsko 0,61 1 årsko (malkekvæg, Jersey) 1 årsko 0,74 1 årsammeko (under 400 kg) 1 årsdyr 2,25 1 årsammeko (400-600 kg) 1 årsdyr 1,56 1 årsammeko (over 600 kg) 1 årsdyr 1,39 1 årsopdræt (småkalv 0-6 mdr., Tung race) 1 årsdyr 3,75 1 årsopdræt (kvier eller stude 6 mdr. - kælvning (27 mdr.)/slagtning, Tung race) 1 årsdyr 1,90 1 årsopdræt (småkalv 0-6 mdr., Jersey) 1 årsdyr 4,97 1 årsopdræt (kvier eller stude 6 mdr. - kælvning (25 mdr.)/slagtning, Jersey) 1 årsdyr 2,50 1 stk. slagtekalv, 0-6 mdr., Tung race 1 produceret dyr 7,93 1 stk. slagtekalv, 6 mdr. - slagtning (440 kg), Tung race 1 produceret dyr 4,07 1 stk. slagtekalv, 0-6 mdr., Jersey 1 produceret dyr 10,84 1 stk. slagtekalv, 6 mdr. - slagtning (328 kg), Jersey 1 produceret dyr 5,21 1 voksen hest, under 300 kg 1 årshest 4,74 1 voksen hest, 300 kg - mindre end 500 kg 1 årshest 2,87 1 voksen hest, 500 kg - mindre end 700 kg 1 årshest 2,29 1 voksen hest, 700 kg og derover 1 årshest 1,88 Får, 1 moderdyr med afkom 1 årsfår 6,85 Mohairgeder, 1 moderdyr med afkom 1 årsged 6,37 Kødgeder, 1 moderdyr med afkom 1 årsged 7,09 Malkegeder, 1 moderdyr med afkom 1 årsged 6,85 Hjorte > 15 mdr., 10 stk. 0,45 Hinder > 15 mdr., 10 stk. 0,54 Unge hjorte 3-15 mdr., 10 stk. 0,71 Unge hinder, 3-15 mdr., 10 stk. 0,83 Årshind, 1 stk. 5,29 Dådyr, 1 stk. 9,09 Husdyrnormer m.v. Bilag 2, tabel 1: Opgørelse af antal dyr inden for forskellige husdyrarter Husdyrart Opgørelse 1 årsko uden opdræt Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser (tung race og Jersey opgøres hver for sig). Opgørelserne skal være vægtede gennemsnit af lakterende og ikke lakterende køer (goldkøer). 1 årsko svarer til 365 foderdage. 1 årsammeko uden opdræt Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser (tung race og Jersey opgøres hver for sig). Antal årsdyr opgøres inden for vægtkategorierne under 400 kg, 400-600 kg, og over 600 kg. 1 årsko svarer til 365 foderdage. 1 årsopdræt (småkalve 0-6 mdr. (både fra malkekøer og ammekøer)) Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser (tung race og Jersey opgøres hver for sig). 1 årsopdræt svarer til 365 foderdage. 1 årsopdræt (kvier/stude 6 mdr. - kælvning*/ slagtning (både fra malkekøer og ammekøer)) Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser (tung race og Jersey opgøres hver for sig). 1 årsopdræt svarer til 365 foderdage. * Kælvning: 27 mdr. for tung race og 25 mdr. for jersey *Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser (tung race og Jersey opgøres hver for sig). 1 stk. produceret slagtekalv 0-6 mdr. * Optælling: Antal dyr afgået i planperioden (slagtet, solgt eller døde, samt kalve, der har passeret 6 måneders alderen. 1 stk. produceret slagtekalv 6 mdr. – slagtning* *Slagtning: 440 kg for tung race og 328 kg for jersey Salgsbilag i perioden (tung race og Jersey opgøres hver for sig). Opgøres på baggrund af antal dyr afgået i planperioden (slagtet, solgt eller døde). 1 årsso med 33,2 grise til 6,7 kg Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser. Dyrene tælles som søer fra og med første løbning. Alternativt kan en årsso opgøres som 365 foderdage. 10 stk. producerede smågrise, 6,7–31kg En opgørelse skal ud fra løbende besætningsoptegnelser både gøre rede for det antal smågrise, der forbliver i egen besætning og det antal, der sælges. 10 stk. producerede slagtesvin, 31–113 kg Salgsbilag i perioden. Antal producerede slagtesvin beregnes som (antal solgte dyr x 1,01) 1000 stk. producerede slagtekyllinger Salgsbilag i perioden, fordelt på de fire kategorier 30, 32, 35, 40 eller 45 dage, skrabekyllinger eller økologiske slagtekyllinger. 100 stk. producerede kalkuner Salgsbilag i perioden, fordelt på de to kategorier hunner eller hanner. 100 stk. producerede ænder Salgsbilag i perioden. 100 stk. producerede gæs Salgsbilag i perioden. 100 årshøns Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser. 1 årshøne svarer til 365 foderdage. 100 stk. producerede hønniker Købs- og salgsbilag. 1 årstæve, kødædende pelsdyr Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser. 1 årstæve, kødædende pelsdyr svarer til 365 foderdage. 1 årstæve, ræve eller finnracoon Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser. 1 årstæve, ræve eller finnracoon, svarer til 365 foderdage. 1 årshest Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser. Føl medregnes fra fravænningstidspunktet. Opgøres inden for vægtkategorierne under 300 kg, 300-500 kg, 500-700 kg og over 700 kg. 1 årshest svarer til 365 foderdage. Bilag 2, tabel 2: Indhold af kvælstof og fosfor i husdyrgødning Kode dyretype Kode staldsystem Husdyrart og staldtype Gødningstype Indhold kg kvælstof (ab lager) Indhold kg fosfor (ab lager) 1 2 3 4 1 årsko (malkekvæg, tung race) 1201 01 Bindestald med grebning Fast gødning 75,8 20,8 + ajle 64,2 2,2 1201 02 Bindestald med riste Gylle 155,6 23,0 1201 03 Sengestald med fast gulv Gylle 144,6 22,8 1201 04 Sengestald med spalter (kanal, linespil) Gylle 150,2 22,8 1201 05 Sengestald med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Gylle 149,1 22,8 1201 14 Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb 14 ) Gylle 151,3 22,8 1201 06 Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse 164,7 25,3 1201 07 Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 103,0 15,8 + gylle 57,6 9,1 1201 08 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil) Dybstrøelse 103,0 15,8 + gylle 59,8 9,1 1201 09 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Dybstrøelse 103,0 15,8 + gylle 59,4 9,1 1201 15 Dybstrøelse, lang ædeplads, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb Dybstrøelse 103,0 15,8 + gylle 60,3 9,1 1 årsko (malkekvæg, Jersey) 17 1231 01 Bindestald med grebning Fast gødning 61,8 18,9 + ajle 52,1 1,9 1231 02 Bindestald med riste Gylle 126,6 20,7 1231 03 Sengestald med fast gulv Gylle 117,6 20,6 1231 04 Sengestald med spalter (kanal, linespil) Gylle 122,1 20,6 1231 05 Sengestald med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Gylle 121,3 20,6 1231 14 Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb 14 ) Gylle 123,0 20,6 1231 06 Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse 134,3 22,6 1231 07 Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 83,6 14,0 + gylle 46,8 8,2 1231 08 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil) Dybstrøelse 83,6 14,0 + gylle 48,7 8,2 1231 09 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Dybstrøelse 83,6 14,0 + gylle 48,3 8,2 1231 15 Dybstrøelse, lang ædeplads, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb Dybstrøelse 83,6 14,0 + gylle 49,0 8,2 1 årsammeko (under 400 kg) 1 1241 01 Bindestald med grebning Fast gødning 14,5 3,7 + ajle 23,7 0,5 1241 02 Bindestald med riste Gylle 41,3 4,2 1241 09 Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil) Gylle 39,3 4,2 1241 10 Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl el. ringkanal) Gylle 38,8 4,2 1241 11 Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb Gylle 39,7 4,2 1241 03 Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse 44,4 4,8 1241 04 Dybstrøelse (kort ædeplads med fast gulv) Dybstrøelse 43,8 4,7 1241 05 Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 27,3 3,0 + gylle 14,7 1,7 1241 06 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, liniespil) Dybstrøelse 27,3 3,0 + gylle 15,6 1,7 1241 07 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Dybstrøelse 27,3 3,0 + gylle 15,5 1,7 1 årsammeko (400-600 kg) 1 1242 01 Bindestald med grebning Fast gødning 20,6 5,4 + ajle 35,2 0,7 1242 02 Bindestald med riste Gylle 60,2 6,1 1242 09 Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil) Gylle 57,3 6,1 1242 10 Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl el. ringkanal) Gylle 56,6 6,1 1242 11 Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb Gylle 57,9 6,1 1242 03 Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse 64,1 6,9 1242 04 Dybstrøelse (kort ædeplads med fast gulv) Dybstrøelse 63,4 6,8 1242 05 Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 39,4 4,3 + gylle 21,4 2,4 1242 06 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil) Dybstrøelse 39,4 4,3 + gylle 22,8 2,4 1242 07 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Dybstrøelse 39,4 4,3 + gylle 22,6 2,4 1 årsammeko (over 600 kg) 1 1243 01 Bindestald med grebning Fast gødning 22,7 6,1 + ajle 40,8 0,9 1243 02 Bindestald med riste Gylle 68,4 7,0 1243 09 Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil) Gylle 65,1 6,9 1243 10 Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl el. ringkanal) Gylle 64,4 6,9 1243 11 Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb Gylle 65,9 6,9 1243 03 Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse 72,1 7,7 1243 04 Dybstrøelse (kort ædeplads med fast gulv) Dybstrøelse 71,4 7,6 1243 05 Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 44,2 4,8 + gylle 24,4 2,8 1243 06 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil) Dybstrøelse 44,2 4,8 + gylle 26,0 2,8 1243 07 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Dybstrøelse 44,2 4,8 + gylle 25,7 2,8 1 årsopdræt (småkalv 0-6 mdr., tung race) 2,3 1202 01 Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse 26,7 3,3 1202 02 Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 26,7 3,3 1 årsopdræt (kvier eller stude 6 mdr. – kælvning (27 mdr.)/slagtning, tung race) 2,3 1203 01 Bindestald med grebning Fast gødning 21,1 6,1 + ajle 23,3 0,6 1203 02 Bindestald med riste Gylle 48,1 6,7 1203 03 Sengestald med fast gulv Gylle 43,1 6,6 1203 04 Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil) Gylle 45,7 6,6 1203 05 Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl eller ringkanal) Gylle 45,2 6,6 1203 16 Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb 14 ) Gylle 46,2 6,6 1203 06 Dybstrøelse, hele arealet Dybstrøelse 52,6 7,5 1203 07 Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 51,5 7,3 1203 08 Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 33,1 4,7 + gylle 17,1 2,6 1203 09 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil) Dybstrøelse 33,1 4,7 + gylle 18,1 2,6 1203 10 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Dybstrøelse 33,1 4,7 + gylle 17,9 2,6 1203 12 Spaltegulvbokse Gylle 44,0 6,6 1 årsopdræt (småkalv 0-6 mdr., Jersey) 2,3,17 1232 01 Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse 20,1 2,5 1232 02 Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 20,1 2,5 1 årsopdræt (kvier eller stude 6 mdr. – kælvning (25 mdr.) / slagtning, Jersey) 2,3,17 1233 01 Bindestald med grebning Fast gødning 16,3 4,6 + ajle 17,1 0,5 1233 02 Bindestald med riste Gylle 36,2 5,0 1233 03 Sengestald med fast gulv Gylle 32,3 5,0 1233 04 Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil) Gylle 34,3 5,0 1233 05 Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl eller ringkanal) Gylle 33,9 5,0 1233 16 Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb 14 Gylle 34,7 5,0 1233 06 Dybstrøelse, hele arealet Dybstrøelse 40,1 5,7 1233 07 Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 39,0 5,6 1233 08 Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 25,1 3,6 + gylle 12,8 2,0 1233 09 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil) Dybstrøelse 25,1 3,6 + gylle 13,6 2,0 1233 10 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Dybstrøelse 25,1 3,6 + gylle 13,5 2,0 1233 12 Spaltegulvbokse Gylle 33,1 5,0 1 stk. slagtekalv, 0 - 6 mdr., tung race 2,4 1204 01 Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse 12,6 1,5 1204 02 Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 12,6 1,5 1 stk. slagtekalve, 6 mdr. – slagtning (440 kg), tung race 2,4 1205 01 Bindestald med grebning Fast gødning 12,2 3,4 + ajle 8,6 0,3 1205 02 Bindestald med riste Gylle 22,7 3,8 1205 10 Sengestald med fast gulv Gylle 20,2 3,7 1205 11 Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil) Gylle 21,4 3,7 1205 12 Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl eller ringkanal) Gylle 21,2 3,7 1205 19 Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb 14 Gylle 21,7 3,7 1205 03 Dybstrøelse, hele arealet Dybstrøelse 24,6 4,1 1205 04 Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 24,1 4,0 1205 05 Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 15,4 2,6 + gylle 8,0 1,5 1205 06 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil) Dybstrøelse 15,4 2,6 + gylle 8,5 1,5 1205 07 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Dybstrøelse 15,4 2,6 + gylle 8,4 1,5 1205 09 Spaltegulvbokse Gylle 20,6 3,7 1 stk. slagtekalv, 0 - 6 mdr., Jersey 2,5 1234 01 Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse 9,2 1,1 1234 02 Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 9,2 1,1 1 stk. slagtekalv 6 mdr. – slagt (328 kg), Jersey 2,5 1235 01 Bindestald med grebning Fast gødning 9,6 2,7 + ajle 6,7 0,3 1235 02 Bindestald med riste Gylle 17,8 2,9 1235 13 Sengestald med fast gulv Gylle 15,8 2,9 1235 14 Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil) Gylle 16,7 2,9 1235 15 Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl eller ringkanal) Gylle 16,6 2,9 1235 19 Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb 14 Gylle 16,9 2,9 1235 03 Dybstrøelse, hele arealet Dybstrøelse 19,2 3,2 1235 04 Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 18,8 3,1 1235 05 Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 12,0 2,0 + gylle 6,3 1,1 1235 06 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil) Dybstrøelse 12,0 2,0 + gylle 6,6 1,1 1235 07 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Dybstrøelse 12,0 2,0 + gylle 6,6 1,1 1235 09 Spaltegulvbokse Gylle 16,1 2,8 1 årsso m. 33,2 grise til 6,7 kg 6,7,18 Bidrag fra løbe- og drægtighedsstald 1501 01 Individuel opstaldning, delvis spaltegulv Gylle 15,0 3,30 1501 08 Individuel opstaldning, fast gulv Fast gødning 4,39 2,20 + ajle 7,57 1,14 1501 04 Løsgående, dybstrøelse + spaltegulv Dybstrøelse 4,62 1,25 + gylle 9,83 2,21 1501 05 Løsgående, dybstrøelse + fast gulv Dybstrøelse 4,62 1,25 + gylle 9,58 2,21 1501 06 Løsgående, dybstrøelse Dybstrøelse 13,5 3,72 1501 07 Løsgående, delvis spaltegulv Gylle 14,8 3,32 Bidrag fra farestald 1502 01 Kassestier, delvis spaltegulv Gylle 6,44 1,41 1502 02 Kassestier, fuldspaltegulv Gylle 5,76 1,41 1502 05 Friland 8 Anden husdyrgødning 8,26 1,62 10 smågrise, 6,7 - 31 kg 9,12 1511 01 Toklimastald, delvis spaltegulv Gylle 4,39 1,17 1511 03 Drænet gulv + spalter (50/50) Gylle 4,06 1,16 1511 04 Fast gulv Fast gødning 1,61 0,94 + ajle 1,18 0,24 1511 05 Dybstrøelse Dybstrøelse 2,93 1,24 10 producerede slagtesvin, 31 – 113 kg 9,13 1512 07 Delvis spaltegulv med 50-75 % fast gulv Gylle 26,6 5,55 1512 08 Delvis spaltegulv med 25-49 % fast gulv Gylle 25,9 5,55 1512 03 Drænet gulv + spalter (33/67) Gylle 25,0 5,53 1512 04 Fast gulv Fast gødning 9,54 4,51 + ajle 9,62 1,09 1512 05 Dybstrøelse, opdelt lejeareal Dybstrøelse 9,9 2,97 + gylle 12,8 2,76 1512 06 Dybstrøelse Dybstrøelse 19,8 5,93 1 årsso, økologisk inkl. 23.4 smågrise til 15 kg 16 1513 Bidrag fra løbe- og drægtighedsperioden 1513 01 Dybstrøelse hele arealet inde. Løbegård med fast/drænet gulv + spaltegulv (50%/50%) Dybstrøelse 4,32 1,31 Gylle 8,32 2,25 1513 02 Løbe/drægtighed, udendørs Anden husdyrgødning 14,3 3,35 1513 03 Delvis spaltegulv inde. Løbegård med fast/drænet gulv + spaltegulv (50%/50%) Gylle 12,6 3,38 Bidrag fra faremarken 1514 01 Faremark, inkl. Smågrise Anden husdyrgødning 14,3 3,35 10 smågrise, økologiske, 15-31 kg 12 1515 01 Udendørs Anden husdyrgødning 5,09 1,04 1515 02 Dybstrøelse hele arealet inde. Løbegård med fast/drænet gulv + spaltegulv (50%/50%) Dybstrøelse 1,20 0,38 Gylle 3,01 0,70 1515 03 Delvis spaltegulv inde. Løbegård med fast/drænet gulv + spaltegulv (50%/50%) Gylle 4,27 1,06 10 slagtesvin, økologiske, 31-113 kg 13 1516 01 Udendørs Anden husdyrgødning 39,6 8,03 1516 02 Delvis spaltegulv inde. Løbegård med fast/drænet gulv + spaltegulv (50%/50%) Gylle 29,1 8,08 1516 03 Dybstrøelse hele arealet inde. Løbegård med fast/drænet gulv + spaltegulv (50%/50%) Dybstrøelse 8,74 2,82 Gylle 20,0 5,38 Slagtekyllinger, 1000 stk. produceret 3230 (3205) 01 Produktionstid 30 dage (levende vægt ved slagtning, 1,74 kg) Dybstrøelse 23,6 7,3 3232 (3201) 01 Produktionstid 32 dage (levende vægt ved slagtning, 1,93 kg) Dybstrøelse 27,5 8,4 3235 (3202) 01 Produktionstid 35 dage (levende vægt ved slagtning, 2,21 kg) Dybstrøelse 36,2 9,9 3240 (3203) 01 Produktionstid 40 dage (levende vægt ved slagtning, 2,69 kg) Dybstrøelse 48,0 14,4 3245 (3204) 01 Produktionstid 45 dage (levende vægt ved slagtning, 3,17 kg) Dybstrøelse 63,7 18,6 3256 (3206) 01 Skrabekyllinger, 44 dage (levende vægt ved slagtning, 1,87 kg) Dybstrøelse 36,9 10,5 3281 (3207) 01 Økologiske slagtekyllinger, 63 dage (levende vægt ved slagt. 2,15 kg) Dybstrøelse 72,2 25,2 Slagtefjerkræ, 100 stk. produceret 3301 01 Kalkuner, tunge hunner, produktionstid 112 dage Dybstrøelse 31,8 12,7 3302 01 Kalkuner, tunge hanner, produktionstid 147 dage Dybstrøelse 57,8 23,2 3500 01 Ænder, produktionstid 52 dage Dybstrøelse 12,2 4,4 3400 01 Gæs, produktionstid 91 dage Dybstrøelse 37,7 16,2 Høns, 100 årshøner (1 årshøne = 365 foderdage) 10 3101 01 Friland, konsumæg, gulvdrift + gødningskummer Dybstrøelse 15,5 5,3 + fast gødning 24,5 10,5 3101 02 Friland, konsumæg, gulvdrift uden gødningskummer Dybstrøelse 46,4 15,8 3101 03 Friland, konsumæg, gulvdrift + fleretagesystem med gødningsbånd Dybstrøelse 10,4 3,5 + fast gødning 42,9 12,3 3101 04 Friland, konsumæg, gulvdrift + fleretagesystem med gødningsbånd Dybstrøelse 10,4 3,5 + gylle 42,9 12,3 3102 01 Økologiske, konsumæg, gulvdrift + fleretagesystem med gødningsbånd Dybstrøelse 11,8 4,6 + fast gødning 48,3 16,0 3102 02 Økologiske, konsumæg, gulvdrift + gødningskumme Dybstrøelse 17,6 6,9 + fast gødning 27,6 13,7 3102 03 Økologiske, konsumæg, gulvdrift + fleretagesystem med gødningsbånd Dybstrøelse 11,8 4,6 + gylle 48,3 16,0 3103 01 Skrabehøner, konsumæg, gulvdrift + gødningskummer Dybstrøelse 16,5 5,7 + fast gødning 26,5 11,5 3103 02 Skrabehøner, konsumæg, gulvdrift + fleretagesystem med gødningsbånd Dybstrøelse 12,5 4,3 + fast gødning 44,6 12,9 3103 03 Skrabehøner, konsumæg, gulvdrift + fleretagesystem med gødningsbånd Dybstrøelse 12,5 4,3 + gylle 51,4 12,9 3104 02 Burhøns, konsumæg, bånd Fast gødning 52,0 15,5 3104 03 Burhøns, konsumæg, bånd Gylle 59,9 15,5 3290 (3105) 01 Rugeæg (HPR-høner), gulvdrift + gødningskummer Dybstrøelse 30,5 23,2 Hønniker, 100 stk. produceret 3111 05 Konsum, bure, produktionstid 118 dage Fast gødning 5,48 2,59 3111 06 Konsum, gulvdrift, produktionstid 118 dage Dybstrøelse 6,99 2,60 3295 (3112) 01 Rugeæg (hønniker, HPR), gulvdrift, produktionstid 119 dage Dybstrøelse 5,68 2,82 Pelsdyr, 1 årstæve 2400 01 Kødædende pelsdyr, bure, gødningsrende, ugentlig tømning Dybstrøelse 0,60 0,17 Gylle 3,62 0,78 2400 03 Kødædende pelsdyr, bure, fast gødning i gødningsrende 15 Anden husdyrgødning 2,99 0,95 Heste 1101 01 1 voksen årshest, under 300 kg Dybstrøelse 21,1 4,6 1102 01 1 voksen årshest, 300 kg – mindre end 500 kg Dybstrøelse 34,8 7,1 1103 01 1 voksen årshest, 500 kg – mindre end 700 kg Dybstrøelse 43,7 9,1 1104 01 1 voksen årshest, 700 kg og derover Dybstrøelse 53,3 11,1 Får og geder, 1 moderdyr med afkom 1300 01 Får Dybstrøelse 14,6 3,1 1401 01 Mohairgeder Dybstrøelse 15,7 3,0 1402 01 Kødgeder Dybstrøelse 14,1 2,5 1403 01 Malkegeder Dybstrøelse 14,6 3,2 Kode dyretype Kode staldsystem Husdyrart og staldtype Indhold kg kvælstof (ab lager) Indhold kg fosfor (ab lager) 1 2 3 Andre dyrearter 11 Kg N Kg P 4701 07 Struds, kylling, 0-3 mdr., 100 producerede dyr 37,7 12,2 4702 07 Struds, kylling, 3-12 mdr., 10 producerede dyr 76,9 24,8 4703 07 Struds, kylling, 3-14 mdr., 10 producerede dyr 90,9 29,3 4704 07 Struds, æglægning, 10 stk. opdræt 111,1 55,3 4705 07 Struds, voksen, hun, 10 årsdyr 125 94,7 4706 07 Struds, voksen, han, 10 årsdyr 142,9 108,2 4707 07 Emu, kylling, 0-3 mdr., 100 producerede dyr 12,6 4,1 4708 07 Emu, kylling, 3-12 mdr., 100 producerede dyr 263,2 84,9 4709 07 Emu, voksen, 10 årsdyr 45,5 34,4 2701 07 Kanin, angora og slagtning, 10 stk. 13,3 2,5 2702 07 Kanin, hobby, 10 stk. 6,7 1,2 4401 07 Fasan, høner, 100 stk. avlsdyr 66,7 28,2 4402 07 Fasan, opdræt, 1000 stk. 20 10 4501 07 Agerhøns, avlsdyr, 100 stk. 44,4 18,8 4502 07 Agerhøns, opdræt, 1000 stk. 13,3 6,6 4201 07 Vagtel, avlsdyr, 100 stk. 22,2 9,4 4202 07 Vagtel, opdræt, 1000 stk. 6,7 3,3 2101 07 Hjorte > 15 mdr., 10 stk. 222,2 47,7 2102 07 Hinder > 15 mdr., 10 stk. 185,2 39,7 2103 07 Unge hjorte 3-15 mdr., 10 stk. 140,8 30,2 2104 07 Unge hinder 3-15 mdr., 10 stk. 120,5 25,9 2105 07 Årshind, 1 stk. 18,9 4 2106 07 Dådyr, 1 stk. 11 2,4 2501 07 Chinchilla, 100 stk. 75,5 13,8 Noter til tabel 2 1) For opdræt og slagtekalve benyttes normen for enten årsopdræt, tung race eller slagtekalve 0-6 mdr. /slagtekalve 6 mdr. til slagtning, tung race. For små ammekvæg med mindst 75% genetisk materiale fra enten Dexter, Galloway eller Skotsk Højlandskvæg bruges normerne for Jersey. 2) Produktionen af gødning fra opdræt og slagtekalve er opdelt i småkalve og i kvier/stude/slagtekalve. Kalvene er defineret som småkalve i de første 6 måneder, hvor de går på dybstrøelse, og som kvier/stude/slagtekalve (6 mdr. til slagtning) i tiden efter overførsel til endeligt staldsystem. Alle kalve til opfedning betragtes som slagtekalve uafhængigt af køn. Indgår der således både hundyr og handyr i slagtekalveproduktionen, er det muligt at lave korrektioner ud fra den samlede produktion og foderopgørelse for hele produktionen. 3) 1 stk. årsopdræt svarer til 365 foderdage. 4) For avlstyre op til 440 kg benyttes samme normer som for slagtekalve, 0-6 mdr. og slagtekalve 6 mdr. til slagtning. For tungere avlstyre bruges værdier pr. årstyr, som er 2 gange normerne for slagtekalve fra 6 mdr. til 440 kg. Kode for tungere avlstyre er 1206 og koden for staldsystemet er det samme som for slagtekalve, 6 mdr. til slagtning. 5) For avlstyre op til 328 kg benyttes samme normer som for slagtekalve, 0-6 mdr. og slagtekalve, 6 mdr. til slagtning. For tungere avlstyre bruges værdier pr. årstyr, som er 2 gange normerne for slagtekalve fra 6 mdr. til 328 kg. Kode for tungere avlstyre er 1236 og koden for staldsystemet er det samme som for slagtekalve, 6 mdr. -slagtning. 6) Normalt fordeler foderforbruget sig for en årsso med omkring 70 pct. i løbe/drægtighedsstalden og 30 pct. i farestalden. Produktionen af gødning for en årsso er derfor opdelt i et bidrag fra løbe/drægtighedsstalden og i et bidrag fra farestalden. Ved angivelsen af antal dyr oplyses det fulde antal årssøer både i løbe/drægtighedsstalden og i farestalden. Hvis man fx har 50 årssøer, oplyses 50 årssøer i løbe/drægtighedsstalden og 50 årssøer i farestalden. 7) Sælger du polte, der afviger fra en afgangsvægt på 113 kg, kan du korrigere kvælstof- og fosformængden på samme måde som for slagtesvin med afvigende afgangsvægt. 8) Ved normen for frilandsproduktion er det forudsat, at søerne er på stald i løbe/drægtighedsperioden og på friland i fareperioden. 9) Ved FRATS produktion benyttes summen af normen for smågrise og slagtesvin. Har du fx 500 FRATS-grise, skriver du 500 smågrise og 500 slagtesvin. Ved korrektion alene for vægt (Type 1 korrektion) korrigeres i forhold til normer for smågrise og normer for slagtesvin. Hvis der laves foderkorrektion, kan man normalt ikke adskille foderforbrug på smågrise og slagtesvin, og ved type 2 korrektion benyttes derfor formlerne for slagtesvin. Korrektionsfaktoren skal du gange med normtallet for slagtesvin og ikke med summen af normer for smågrise og slagtesvin. Koden for dyretypen FRATS er 1520. 10) Normtallene er angivet pr. 100 enheder á 365 foderdage. Antal foderdage opgøres ud fra løbende registreringer af dødeligheden og beregnes normalt i effektivitetskontrollen. Antal foderdage kan dog også beregnes vha. følgende formel: (antal indsatte høner gange læggeperiodens varighed i dage) gange 0,5 gange (antal indsatte høner + antal høner ved afslutning) /antal indsatte høner, idet det antages, at dødeligheden er jævnt fordelt over hele produktions-forløbet. 11) For andre dyrearter er den samlede produktion af kvælstof og fosfor i gødningen anført for et specifikt antal årsdyr/producerede dyr (anført). Gødningens indhold af kvælstof og fosfor opgøres ved at gange antallet af årsdyr/producerede dyr med de anførte normværdier. 12) For smågrise er normtallene baseret på leverede smågrise. I stedet kan du benytte producerede smågrise fra en smågriserapport. 13) For slagtesvin er normtallene baseret på producerede svin. Baseres opgørelsen på leverede slagtesvin, beregner du de producerede som: Producerede slagtesvin = leverede slagtesvin x 1,01. 14) Faste drænede gulve med 2 pct. fald mod langsgående dræn. Gulvet/gangarealet rengøres mekanisk med et skraberanlæg hver anden time. Skraberen afleverer gødningen i en eller flere tværkanaler eller i en langsgående skrabekanal i midten af gangen. Gulvets samlede lysåbningsareal (spalteåbning) må maksimalt udgøre 5 pct. af gangarealet. 15) Gødningssystem med gødningsrender monteret i jordniveau for opsamling af gødning, urin og halm, som efter hver udmugning rives ned i gødningsrenden. Vandspild bortledes via vandafledere monteret under drikkevandsforsyningen. Ammoniaktabet er betydeligt større for denne staldtype, og staldtypen har derfor ikke kunne vælges i tilladelser og miljøgodkendelser meddelt siden 2007 og vil derfor ikke kunne vælges på jordbrugsvirksomheder omfattet af sådanne. 16) Normalt fordeler foderforbruget sig for en årsso med omkring 50 pct. i løbe/drægtighedsstalden og 50 pct. i farestalden/faremarken. Produktionen af gødning for en årsso er derfor opdelt i et bidrag fra løbe/drægtighedsstalden og i et bidrag fra farestalden/faremarken. Ved angivelsen af antal dyr oplyses det fulde antal årssøer både i løbe/drægtighedsperioden og i farestalden/faremarken. Hvis man fx har 50 årssøer, oplyses 50 årssøer i løbe/drægtighedsperioden og 50 årssøer i farestalden/faremarken. 17) Produktioner af malkekvæg og opdræt, hvor den genetiske andel af Jersey er mellem 12,5 og 87,5 pct., kan indberettes som antal årskøer, antal årsopdræt 0-6 mdr. og antal årsopdræt 6 mdr. -kælvning i henholdsvis tung race og Jersey beregnet ud fra den faktiske andel (genetiske andel) af Jersey i dyrene. Ved anvendelse af denne indberetning kan der ikke anvendes type 1 eller type 2 korrektion. 18) 100 års-ungorner på karantænestationer indberettes som 70 drægtige søer i det relevante staldsystem. 100 årsorner på KS-stationen indberettes som 90 drægtige søer i det relevante staldsystem. Der kan ikke foretages en type-2 korrektion på denne dyretype. Bilag 2, tabel 3: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold Kvælstof- og fosforindholdet i husdyrgødningen kan og skal for visse dyrearter korrigeres ved at beregne en korrektionsfaktor. Kvælstof- og fosforindholdet korrigeres herefter ved at gange den beregnede produktion af husdyrgødning med korrektionsfaktoren. Der er to typer af korrektionsformler. Type 1 skal bruges ved afvigende ydelses- eller produktionsniveau. Du skal korrigere kvælstof- og fosformængden, hvis produktionsniveauet afviger fra standardforudsætningerne. Du skal ikke korrigere for mælkeydelsen, her kan du korrigere. Type 2 bruges, hvis både ydelses- eller produktionsniveau og fodermængder eller – sammensætning afviger fra standardforudsætningerne (Bilag 2, tabel 6). Det er kun tilladt at anvende én af de to typer af korrektionsformler. For at udregne en type 2 korrektionsfaktor indsættes virksomhedens ydelses- eller produktionsniveau, fodermængde og –sammensætning for den pågældende husdyrart i korrektionsformlen af type 2. Korrektionsformlerne for malkekøer type 1 er baseret på kg energikorrigeret mælk (EKM), medens de tilsvarende type 2-formler er baseret på produceret kg mælk. Har man ikke tilgængelige tal fra ydelseskontrollen, kan kg produceret mælk beregnes som kg leveret mælk x 1,055. Til beregning af kg EKM bruges følgende formel: Kg EKM = kg produceret mælk x (383 x fedt% + 242 x protein% + 783,2)/3140, hvor fedt% og protein% er bestemt ved kemiske analyser. Opgørelserne skal være vægtede gennemsnit af lakterende og ikke lakterende køer (goldkøer). Korrektionsformlerne for slagtesvin er baseret på afgangsvægt. Har man ikke dokumentation for den reelle afgangsvægt, kan den beregnes som slagtevægt x 1,31. Faktoren korrigerer for slagtesvind og bruges som en af beregningsforudsætningerne i effektivitetskontrollen, herunder produktionstal og N og P aflejring. Normtallene er derfor tilpasset omregningsfaktoren 1,31 (bilag 2, tabel 2). For at benytte korrektionsformler er det en forudsætning, at samtlige faktorer, der indgår i formlen, skal være fastsat ud fra de faktiske driftsforhold i egen virksomhed. Standardværdier for gram råprotein og fosfor pr. kg tørstof for kvæg (Bilag 2, tabel 4) og pr. FEs for svin og pr. kg foder for fjerkræ (Bilag 2, tabel 5) skal anvendes ved anvendelse af egen avl til fodring af egen besætning. Bilag 2, tabel 5 indeholder også angivelse af indhold af foderenheder pr. kg i fodermidler til svin. Der benyttes følgende benævnelser for foderenheder til svin: FE sv til smågrise, slagtesvin og diegivende søer og FE so til drægtige søer Malkekøer, tung race: Type 1 For hver 100 kg EMK, som produceres mere eller mindre end 11.178 kg EKM pr. årsko for tung race, tillægges eller fratrækkes 0,51 pct. af kvælstoffet og fosforet i gødningen. Type 2 Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, mælkeydelse (produceret) og proteinprocenten i mælk skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((kg fodertørstof pr. årsko x g råprotein pr. kg fodertørstof / 6250) - (kg mælk pr. årsko x pct. protein i mælk / 638) - 1,73)/160,45. Ved opgørelse af fodermængde, indhold af fosfor i foderet, mælkeydelse (produceret) og proteinprocenten i mælk skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((kg fodertørstof pr. årsko x g P pr. kg fodertørstof/1000) - (kg mælk pr. årsko x 0,00096) - 0,49)/22,75. Malkekøer, Jersey: Type 1 For hver 100 kg EKM, som produceres mere eller mindre end 9.901 kg EKM pr. årsko for Jersey, tillægges eller fratrækkes 0,63 pct. af kvælstoffet og fosforet i gødningen. Type 2 Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, mælkeydelse (produceret) og proteinprocenten i mælk skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((kg fodertørstof pr. årsko x g råprotein pr. kg fodertørstof/6250) - (kg mælk pr. årsko x pct. protein i mælk/638) - 1,08)/130,52. Ved opgørelse af fodermængde, indhold af fosfor i foderet, mælkeydelse (produceret) og proteinprocenten i mælk skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((kg fodertørstof pr. årsko x g P pr. kg fodertørstof/1000) - (kg mælk pr. årsko x 0,00108) - 0,31)/20,54. Ammekøer (under 400 kg): Type 2 Ved opgørelse af fodermængde og indhold af råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko x g råprotein pr. FE/6250) – 6,78)/43,64. Ved opgørelse af fodermængde og indhold af fosfor i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko x g P pr. FE/1000) – 1,35)/4,14. Ammekøer (400-600 kg): Type 2 Ved opgørelse af fodermængde og indhold af råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko x g råprotein pr. FE/6250) - 9,33)/63,62. Ved opgørelse af fodermængde og indhold af fosfor i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko x g P pr. FE/1000) - 1,89)/6,06. Ammekøer (over 600 kg): Type 2 Ved opgørelse af fodermængde og indhold af råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko x g råprotein pr. FE/6250)- 10,29)/72,41. Ved opgørelse af fodermængde og indhold af fosfor i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko x g P pr. FE/1000) - 2,10)/6,91. Årsopdræt (småkalv 0 - 6 mdr., tung race): Type 1 Korrektion for afvigende indgangsalder og/eller afgangsalder (mdr.). Der korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor: (((alder, ind + alder, afgang) x 0,0729) + 1,93)/2,37. Type 2 Korrektion for afvigende fodermængde og råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af en af formlerne: ((FE pr. årsopdræt x g råprotein pr. FE/6250) - 6,62)/26,73. ((kg fodertørstof pr. årsopdræt x g råprotein pr. kg fodertørstof/6250) - 6,62)/26,73. Korrektion for afvigende fodermængde og fosfor i foderet skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved hjælp af en af formlerne: ((FE pr. årsopdræt x g P pr. FE/1000) - 2,17)/2,96. ((kg fodertørstof pr. årsopdræt x g P pr. kg fodertørstof/1000) - 2,17)/2,96. Årsopdræt (småkalv 0 - 6 mdr., Jersey): Type 1 Korrektion for afvigende indgangsalder og/eller afgangsalder (mdr.). Der korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor: (((alder, ind + alder, afgang) x 0,0576) + 1,46)/1,81. Type 2 Korrektion for afvigende fodermængde og råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af en af formlerne: ((FE pr. årsopdræt x g råprotein pr. FE/6250) – 4,96)/20,05. ((kg fodertørstof pr. årsopdræt x g råprotein pr. kg fodertørstof /6250) – 4,96)/20,05. Korrektion for afvigende fodermængde og fosfor i foderet skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved hjælp af en af formlerne: ((FE pr. årsopdræt x g P pr. FE/1000) – 1,63)/2,22. ((kg fodertørstof pr. årsopdræt x g P pr. kg fodertørstof/1000) – 1,63)/2,22. Årsopdræt (kvier eller stude 6 mdr. – kælvning (27 mdr.)/slagtning, tung race): Type 1 *) *) Korrektionsformel for kvier af tung race kan bruges op til en kælvningsalder på 27 mdr. Ved en kælvningsalder over 27 mdr. bruges korrektionsfaktoren for en kælvningsalder på 27 mdr. Korrektion for afvigende indgangsalder og/eller afgangsalder (mdr.). Der korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor: (((alder, ind + alder, afgang) x 0,0729) + 1,93)/4,34. Type 2 Korrektion for afvigende fodermængde og råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af en af formlerne: ((FE pr. årsopdræt x g råprotein pr. FE/6250) - 7,09)/50,40. ((kg fodertørstof pr. årsopdræt x g råprotein pr. kg fodertørstof /6250) - 7,09)/50,40. Korrektion for afvigende fodermængde og fosfor i foderet skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved hjælp af en af formlerne: ((FE pr. årsopdræt x g P pr. FE/1000) - 1,89)/6,57. ((kg fodertørstof pr. årsopdræt x g P pr. kg fodertørstof/1000) - 1,89)/6,57. Årsopdræt (kvier eller stude 6 mdr. – kælvning (25 mdr.)/slagtning, Jersey): Type 1 *) *) Korrektionsformel for kvier af racen Jersey kan bruges op til en kælvningsalder på 25 mdr. Ved en kælvningsalder over 25 mdr. bruges korrektionsfaktoren for en kælvningsalder på 25 mdr. Korrektion for afvigende indgangsalder og/eller afgangsalder (mdr.). Der korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor: (((alder, ind + alder, afgang) x 0,0576) + 1,46)/3,25. Type 2 Korrektion for afvigende fodermængde og råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af en af formlerne: ((FE pr. årsopdræt x g råprotein pr. FE/6250) – 5,26)/37,86. ((kg fodertørstof pr. årsopdræt x g råprotein pr. kg fodertørstof /6250) – 5,26)/37,86. Korrektion for afvigende fodermængde og fosfor i foderet skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved hjælp af en af formlerne: ((FE pr. årsopdræt x g P pr. FE/1000) – 1,40)/4,95. ((kg fodertørstof pr. årsopdræt x g P pr. kg fodertørstof/1000) – 1,40)/4,95. 1 slagtekalv (0 - 6 mdr., tung race): Type 1 *) Ved afvigende indgangsvægt og/eller afgangsvægt (kg) korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor: (1,825 x (vægt, afgang - vægt, ind) + 0,00605 x ((vægt, afgang) 2 - (vægt, ind) 2 ))/657. *) Bortset fra slagtevægten kan vægten fastsættes på følgende måde: Fødselsvægten er 40 kg og tilvæksten 31,8 kg pr. måned op til 6 mdr. Type 2 Ved afvigende tilvækst, fodermængde og råprotein i foder korrigeres kvælstofmængden med følgende faktor beregnet ud fra energioptag eller tørstofoptag: ((FE pr. produceret slagtekalv fra 0 til 6 mdr. x g råprotein pr. FE/6250) - (kg tilvækst x 0,0285))/12,6. ((kg fodertørstof pr. produceret slagtekalv fra 0 til 6 mdr. x g råprotein pr. kg fodertørstof/6250) – (kg tilvækst x 0,0285))/12,6. Ved afvigende tilvækst, fodermængde og fosfor i foder korrigeres fosformængden med følgende faktor beregnet ud fra energioptag eller tørstofoptag: ((FE pr. produceret slagtekalv fra 0 til 6 mdr. x g P pr. FE/1000) - (kg tilvækst x 0,0085))/1,31. ((kg fodertørstof pr. produceret slagtekalv fra 0 til 6 mdr. x g P pr. kg fodertørstof/1000) – (kg tilvækst x 0,0085))/1,31. 1 slagtekalv (0 - 6 mdr., Jersey): Type 1 *) Ved afvigende indgangsvægt og/eller afgangsvægt (kg) korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor: (2,308 x (vægt, afgang - vægt, ind) + 0,00676 x ((vægt, afgang) 2 - (vægt, ind) 2 ))/443. *) Bortset fra slagtevægten fastsættes vægten på følgende måde: Fødselsvægten er 25 kg og tilvæksten 21,2 kg pr. måned op til 6 mdr. Type 2 Ved afvigende tilvækst, fodermængde og råprotein i foder korrigeres kvælstofmængden med følgende faktor beregnet ud fra energioptag eller tørstofoptag: ((FE pr. produceret slagtekalv fra 0 til 6 mdr. x g råprotein pr. FE/6250) - (kg tilvækst x 0,0285))/9,11. ((kg fodertørstof pr. produceret slagtekalv fra 0 til 6 mdr. x g råprotein pr. kg fodertørstof/6250) – (kg tilvækst x 0,0285))/9,11. Ved afvigende tilvækst, fodermængde og fosfor i foder korrigeres fosformængden med følgende faktor beregnet ud fra energioptag eller tørstofoptag: ((FE pr. produceret slagtekalv fra 0 til 6 mdr. x g P pr. FE/1000) - (kg tilvækst x 0,0085))/0,99. ((kg fodertørstof pr. produceret slagtekalv fra 0 til 6 mdr. x g P pr. kg fodertørstof/1000) – (kg tilvækst x 0,0085))/0,99. 1 slagtekalv, tung race, 230 - 440 kg: Type 1 *) *) Korrektionsformlen for tung race kan bruges til en slagtevægt på maksimalt 700 kg. Ved en slagtevægt over 700 kg bruges korrektionsfaktoren for en slagtevægt på 700 kg. Bortset fra slagtevægten fastsættes vægten på følgende måde: 38,0 kg pr. måned (for dyr over 6 mdr.). Ved afvigende indgangsvægt og/eller afgangsvægt korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor: (1,825 x (vægt, afgang – vægt, ind) + 0,00605 x (vægt, afgang 2 – vægt, ind 2 ))/1.234. Type 2 Ved afvigende tilvækst, fodermængde og råprotein i foderet korrigeres kvælstofmængden med følgende faktor beregnet ud fra energioptag eller tørstofoptag: ((FE pr. produceret slagtekalv fra 6 mdr. til slagtning x g råprotein pr. FE / 6250) - (kg tilvækst x 0,0245))/23,5. ((kg fodertørstof pr. produceret slagtekalv fra 6 mdr. til slagtning x g råprotein pr. kg fodertørstof/6250) – (kg tilvækst x 0,0245))/23,5. Ved afvigende tilvækst, fodermængde og fosfor i foderet korrigeres fosformængden med følgende faktor beregnet ud fra energioptag eller tørstofoptag: ((FE pr. produceret slagtekalv fra 6 mdr. til slagtning x g fosfor pr. FE/1000) - (kg tilvækst x 0,0072))/3,67. ((kg fodertørstof pr. produceret slagtekalv fra 6 mdr. til slagtning x g P pr. kg fodertørstof/1000) – (kg tilvækst x 0,0072))/3,67. 1 slagtekalv, Jersey, 152 - 328 kg: Type 1 *) *) Korrektionsformlen for Jersey kan bruges til en slagtevægt på maksimalt 525 kg. Ved en slagtevægt over 525 kg bruges korrektionsfaktoren for en slagtevægt på 525 kg. Bortset fra slagtevægten fastsættes vægten på følgende måde: 31,9 kg pr. måned (for dyr over 6 mdr.). Ved afvigende indgangsvægt og/eller afgangsvægt korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor: (2,308 x (vægt, afgang – vægt, ind) + 0,00676 x (vægt, afgang 2 – vægt, ind 2 ))/979. Type 2 Ved afvigende tilvækst, fodermængde og råprotein i foderet korrigeres kvælstofmængden med følgende faktor beregnet ud fra energioptag eller tørstofoptag: ((FE pr. produceret slagtekalv fra 6 mdr. til slagtning x g råprotein pr. FE/6250) - (kg tilvækst x 0,0245))/18,4. ((kg fodertørstof pr. produceret slagtekalv fra 6 mdr. til slagtning x g råprotein pr. kg fodertørstof/6250) – (kg tilvækst x 0,0245))/18,4. Ved afvigende tilvækst, fodermængde og fosfor i foderet korrigeres fosformængden med følgende faktor beregnet ud fra energioptag eller tørstofoptag: ((FE pr. produceret slagtekalv fra 6 mdr. til slagtning x g fosfor pr. FE/1000) - (kg tilvækst x 0,0072))/2,84. ((kg fodertørstof pr. produceret slagtekalv fra 6 mdr. til slagtning x g P pr. kg fodertørstof/1000) – (kg tilvækst x 0,0072))/2,84. Søer: Type 2 Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, antal fravænnede grise og fravænningsvægt skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlen: (((FE pr. årsso x g råprotein pr. FE)/ 6250) -1,98 - (antal fravænnede grise pr. årsso x fravænningsvægt x 0,0257 kg N pr. kg tilvækst))/24,17 1) 1) Såfremt der kun anvendes foderblandinger deklareret med FE so , sættes FE lig FE so . Såfremt der anvendes foderblandinger deklareret med både FE sv og FE so anvendes følgende: FE pr. årsso beregnes som summen af FE sv og FE so , og g råprotein pr. FE beregnes som et vægtet gennemsnit af de anvendte foderblandingers råproteinindhold (g råprotein pr. FE sv x FE sv pr. årsso + g råprotein pr. FE so x FE so pr. årsso) / (FE sv + FE so ). Type 2 Ved opgørelse af fodermængde, indhold af fosfor i foderet, antal fravænnede grise og fravænningsvægt skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved hjælp af formlen: (((FE pr. årsso x g fosfor pr. FE)/1000) - 0,58 - (antal fravænnede grise pr. årsso x fravænningsvægt x 0,006 kg P pr. kg tilvækst))/4,71 1) 1) Såfremt der kun anvendes foderblandinger deklareret med FE so , sættes FE lig FE so . Såfremt der anvendes foderblandinger deklareret med både FE sv og FE so anvendes følgende: FE pr. årsso beregnes som summen af FE sv og FE so , og g fosfor pr. FE beregnes som et vægtet gennemsnit af de anvendte foderblandingers fosforindhold (g fosfor pr. FE sv x FE sv pr. årsso + g fosfor pr. FE so x FE so pr. årsso)/(FE sv + FE so ). Økologiske søer Type 2 Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, antal fravænnede og fravænningsvægt skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes: ((FEso pr. årsso x råprotein, g pr. FEso/6250) – 1,98- (antal fravænnede pr årsso x frav.vægt x 0,028 kg N pr. kg gris))/28,53. Ved opgørelse af fodermængde, indhold af fosfor i foderet, antal fravænnede og fravænningsvægt skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes: ((FE pr. årsso x fosfor, g pr. FEso/1000) – 0,58- (antal fravænnede pr årsso x frav.vægt x 0,0055 kg P pr. kg gris))/6,70. Smågrise: Type 1 Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres kvælstof med følgende faktor: ((afgangsvægt - indgangsvægt) x (13,43 +0,1558 x (afgangsvægt + indgangsvægt)))/469. Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres fosfor med følgende faktor: ((afgangsvægt - indgangsvægt) x (4,08 + 0,0185 x (afgangsvægt + indgangsvægt)))/116. Type 2 Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, indgangsvægt og afgangsvægt skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlen: ((FE sv pr. produceret gris x g råprotein pr. FE sv /6250) - ((afgangsvægt - indgangsvægt) x 0,0304 kg N pr. kg tilvækst))/0,469. Ved opgørelse af fodermængde, indhold af fosfor i foderet, indgangsvægt og afgangsvægt skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved hjælp af formlen: ((FE sv pr. produceret gris x g fosfor pr. FE sv /1000) - ((afgangsvægt - indgangsvægt) x 0,0049 kg P pr. kg tilvækst))/0,116. Økologiske smågrise Type 1 Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres kvælstof med følgende faktor: ((afgangsvægt - indgangsvægt) x (24,12 + 0,1676 x (afgangsvægt + indgangsvægt)))/509. Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres fosfor med følgende faktor: ((afgangsvægt - indgangsvægt) x (4,967 + 0,0335 x (afgangsvægt + indgangsvægt)))/104. Type 2 Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, indgangs- og afgangsvægt skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlen: ((FEsv pr. produceret gris x råprotein, g pr. FEsv/6.250) - ((afgangsvægt - indgangsvægt) x 0,0296 kg N pr. kg tilvækst))/0,509. Ved opgørelse af fodermængde, indhold af fosfor i foderet, indgangs- og afgangsvægt skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved hjælp af formlen: ((FEsv pr. produceret gris x fosfor, g pr. FEsv/1.000) - ((afgangsvægt - indgangsvægt) x 0,0055 kg P pr. kg tilvækst))/0,104. Slagtesvin: Type 1 *) Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres kvælstof med følgende faktor: ((afgangsvægt - indgangsvægt) x (13,43 + 0,1558 x (afgangsvægt + indgangsvægt)))/2.941. Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres fosfor med følgende faktor: ((afgangsvægt - indgangsvægt) x (4,08 + 0,0185 x (afgangsvægt + indgangsvægt)))/553. *) Afgangsvægt skal beregnes som slagtevægt x 1,31. Type 2 *) Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, indgangsvægt og slagtevægt skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes: ((FEsv pr. produceret svin x g råprotein pr. FEsv/6250) - ((afgangsvægt - indgangsvægt) x 0,0296 kg N pr. kg tilvækst))/2,941. Ved opgørelse af fodermængde, indhold af fosfor i foderet, indgangsvægt og slagtevægt skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved: ((FEsv pr. produceret svin x g fosfor pr. FEsv/1000) - ((afgangsvægt - indgangsvægt) x 0,0055 kg P pr. kg tilvækst))/0,553. *) Afgangsvægt skal beregnes som slagtevægt x 1,31. Økologiske slagtesvin og FRATS Type 1 *) Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres kvælstof med følgende faktor: ((afgangsvægt - indgangsvægt) x (24,12 + 0,1676 x (afgangsvægt + indgangsvægt)))/3.957. Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres fosfor med følgende faktor: ((afgangsvægt - indgangsvægt) x (4,967 + 0,03358 x (afgangsvægt + indgangsvægt)))/803. *) Afgangsvægt skal beregnes som slagtevægt x 1,31. Type 2 *) Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, indgangs- og slagtevægt skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes: ((FEsv pr. produceret svin x råprotein, g pr. FEsv/6250) - ((afgangsvægt - indgangsvægt) x 0,0296 kg N pr. kg tilvækst))/3,957. Ved opgørelse af fodermængde, indhold af fosfor i foderet, indgangs- og slagtevægt skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved: ((FEsv pr. produceret svin x fosfor, g pr. FEsv/1000) - ((afgangsvægt - indgangsvægt) x 0,0055 kg P pr. kg tilvækst))/0,803. *) Afgangsvægt skal beregnes som slagtevægt x 1,31. Slagtefjerkræ: Type 1 Ved afvigende produktionstid (slagtealder ny, dage, mellem 30 og 45 dage) eller afvigende produktionsvægt (slagtevægt ny, kg, mellem 1,74 og 3,17 kg) beregnes korrektionsfaktoren for kvælstof eller fosformængde med nedenstående formler (den fremkomne faktor multipliceres med kvælstof eller fosforproduktionen i den givne kategori). Slagtekyllinger Produktionstid Kvælstof Over 30 dage (N-prod. ved 30 dg. ganges med): (1 + (slagtealder ny – 30 dage) x 0,083) Over 32 dage (N-prod. ved 32 dg. ganges med): (1 + (slagtealder ny – 32 dage) x 0,106) Over 35 dage (N-prod. ved 35 dg. ganges med): (1 + (slagtealder ny – 35 dage) x 0,065) Over 40 dage (N-prod. ved 40 dg. ganges med): (1 + (slagtealder ny – 40 dage) x 0,065) Over 45 dage (N-prod. ved 45 dg. ganges med): (1 + (slagtealder ny – 45 dage) x 0,065) Produktionsvægt Kvælstof Levende vægt ved slagtning over 1,74 kg (N-prod. ved 1,74 kg ganges med): 1 + (slagtevægt ny – 1,67 kg) x 0,877) Levende vægt ved slagtning over 1,93 kg (N-prod. ved 1,93 kg ganges med): (1 + (slagtevægt ny – 1,85 kg) x 1,134) Levende vægt ved slagtning over 2,21 kg (N-prod. ved 2,21 kg ganges med): (1 + (slagtevægt ny – 2,13 kg) x 0,681) Levende vægt ved slagtning over 2,69 kg (N-prod. ved 2,69 kg ganges med): (1 + (slagtevægt ny – 2,60 kg) x 0,682) Levende vægt ved slagtning over 3,17 kg (N-prod. ved 3,17 kg ganges med): (1 + (slagtevægt ny – 3,07 kg) x 0,682) Produktionstid Fosfor Over 30 dage (N-prod. ved 30 dg. ganges med): (1 + (slagtealder ny – 30 dage) x 0,08) Over 32 dage (P-prod. ved 32 dg. ganges med): (1 + (slagtealder ny – 32) x 0,057) Over 35 dage (P-prod. ved 35 dg. ganges med): (1+ (slagtealder ny – 35) x 0,091) Over 40 dage (P-prod. ved 40 dg. ganges med): (1+ (slagtealder ny – 40) x 0,059) Over 45 dage (P-prod. ved 45 dg. ganges med): (1+ (slagtealder ny – 45) x 0,059) Produktionsvægt Fosfor Levende vægt ved slagtning over 1,74 kg (P-prod. ved 1,74 kg ganges med): 1 + (slagtevægt ny – 1,67 kg) x 0,846) Levende vægt ved slagtning over 1,93 kg (P-prod. ved 1,93 kg ganges med): (1 + (slagtevægt ny – 1,85 kg) x 0,606) Levende vægt ved slagtning over 2,21 kg (P-prod. ved 2,21 kg ganges med): (1 + (slagtevægt ny – 2,13 kg) x 0,948) Levende vægt ved slagtning over 2,69 kg (P-prod. ved 2,69 kg ganges med): (1 + (slagtevægt ny – 2,60 kg) x 0,617) Levende vægt ved slagtning over 3,17 kg (P-prod. ved 3,17 kg ganges med): (1 + (slagtevægt ny – 3,07 kg) x 0,617) Type 2 Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet og tilvækst skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes vha. : Slagtekyllinger, 30 dage: ((kg foder pr. produceret kylling x protein pct. i foder x 1,6) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 29,0))/30,81. Slagtekyllinger, 32 dage: ((kg foder pr. produceret kylling x protein pct. i foder x 1,6) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 29,0))/35,95. Slagtekyllinger, 35 dage: ((kg foder pr. produceret kylling x protein pct. i foder x 1,6) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 28,0))/47,36. Slagtekyllinger, 40 dage: ((kg foder pr. produceret kylling x protein pct. i foder x 1,6) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 29,0))/62,85. Slagtekyllinger, 45 dage: ((kg foder pr. produceret kylling x protein pct. i foder x 1,6) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 29,0))/83,43. Skrabekyllinger, 44 dage: ((kg foder pr. produceret kylling x protein pct. i foder x 1,6) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 29,0))/49,37. Slagtekyllinger, øko., 63 dage: ((kg foder pr. produceret kylling x protein pct. i foder x 1,6) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 29,0))/108,0. Kalkuner, hunner: ((kg foder pr. produceret kalkun x protein pct. i foder x 0,16) - (kg tilvækst pr. produceret kalkun x 2,88))/48,11. Kalkuner, hanner: ((kg foder pr. produceret kalkun x protein pct. i foder x 0,16) - (kg tilvækst pr. produceret kalkun x 2,88))/87,82. Ænder: ((kg foder pr. produceret and x protein pct. i foder x 0,16) - (kg tilvækst pr. produceret and x 2,4))/17,26. Gæs: ((kg foder pr. produceret gås x protein pct. i foder x 0,16) - (kg tilvækst pr. produceret gås x 2,4))/56,08. Ved opgørelse af fodermængde, fosfor i foderet og tilvækst skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved hjælp af formlerne: Slagtekyllinger, 30 dage: ((kg foder pr. produceret kylling x fosfor pct. i foder x 10) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 3,7))/7,26. Slagtekyllinger, 32 dage: ((kg foder pr. produceret kylling x fosfor pct. i foder x 10) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 3,7))/8,42. Slagtekyllinger, 35 dage: ((kg foder pr. produceret kylling x fosfor pct. i foder x 10) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 3,8))/9,85. Slagtekyllinger, 40 dage: ((kg foder pr. produceret kylling x fosfor pct. i foder x 10) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 3,3))/14,34. Slagtekyllinger, 45 dage: ((kg foder pr. produceret kylling x fosfor pct. i foder x 10) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 3,3))/18,58. Skrabekyllinger, 44 dage: ((kg foder pr. produceret kylling x fosfor pct. i foder x 10) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 3,3))/10,44. Slagtekyllinger, øko., 63 dage: ((kg foder pr. produceret kylling x fosfor pct. i foder x 10) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 3,3))/27,85. Kalkuner, hunner: ((kg foder pr. produceret kalkun x fosfor pct. i foder) - (kg tilvækst pr. produceret kalkun x 0,67))/12,66. Kalkuner, hanner: ((kg foder pr. produceret kalkun x fosfor pct. i foder) - (kg tilvækst pr. produceret kalkun x 0,67))/23,21. Ænder: ((kg foder pr. produceret and x fosfor pct. i foder) - (kg tilvækst pr. produceret and x 0,55))/4,29. Gæs: ((kg foder pr. produceret gås x fosfor pct. i foder) - (kg tilvækst pr. produceret gås x 0,55))/16,03. Høns og hønniker: Type 2 Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, produktion af æg og tilvækst skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes Fritgående høns: ((kg foder pr. årshøne x prot. pct. i foder x 0,16) - (kg æg pr. årshøne x 1,81) - (kg tilvækst pr. årshøne x 2,88))/80,11. Økologiske høns: ((kg foder pr. årshøne x prot. pct. i foder x 0,16) - (kg æg pr. årshøne x 1,81) - (kg tilvækst pr. årshøne x 2,88))/90,26. Skrabehøns: ((kg foder pr. årshøne x prot. pct. i foder x 0,16) - (kg æg pr. årshøne x 1,81) - (kg tilvækst pr. årshøne x 2,88))/77,69. Burhøns: ((kg foder pr. årshøne x prot. pct. i foder x 0,16) - (kg æg pr. årshøne x 1,81) - (kg tilvækst pr. årshøne x 2,88))/67,94. HPR-høner: ((kg foder pr. årshøne x prot. pct. i foder x 0,16) - (kg æg pr. årshøne x 1,81) - (kg tilvækst pr. årshøne x 2,88))/88,85. Hønniker, kons. : ((kg foder pr. produceret hønnike x protein pct. i foder x 0,16) - (kg tilvækst pr. produceret hønnike x 2,88))/10,75. Hønniker, HPR: ((kg foder pr. produceret hønnike x protein pct. i foder x 0,16) - (kg tilvækst pr. produceret hønnike x 2,88))/8,72. Ved opgørelse af fodermængde, fosfor i foderet, produktion af æg og tilvækst skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes vha. formlerne: Fritgående høns: ((kg foder pr. årshøne x fosfor pct. i foder) - (kg æg pr. årshøne x 0,2) - (kg tilvækst pr. årshøne x 0,67))/17,55. Økologiske høns: ((kg foder pr. årshøne x fosfor pct. i foder) - (kg æg pr. årshøne x 0,2) - (kg tilvækst pr. årshøne x 0,67))/22,90. Skrabehøns: ((kg foder pr. årshøne x fosfor pct. i foder) - (kg æg pr. årshøne x 0,2) - (kg tilvækst pr. årshøne x 0,67))/17,18. Burhøns: ((kg foder pr. årshøne x fosfor pct. i foder) - (kg æg pr. årshøne x 0,2) - (kg tilvækst pr. årshøne x 0,67))/15,52. HPR-høner: ((kg foder pr. årshøne x fosfor pct. i foder) - (kg æg pr. årshøne x 0,2) - (kg tilvækst pr. årshøne x 0,67))/23,17. Hønniker, kons. : ((kg foder pr. produceret hønnike x fosfor pct. i foder) - (kg tilvækst pr. produceret hønnike x 0,67))/2,59. Hønniker, HPR: ((kg foder pr. produceret hønnike x fosfor pct. i foder) - (kg tilvækst pr. produceret hønnike x 0,67))/2,81. Kødædende pelsdyr: Type 2 Ved opgørelse af fodermængde og indhold af råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((kg foder pr. årstæve x g råprotein pr. kg foder/6250) – 0,471)/5,966. Ved opgørelse af fodermængde og indhold af fosfor i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((kg foder pr. årstæve x g fosfor pr. kg foder/1000) – 0,070)/0,944. Bilag 2, tabel 4: Gram råprotein og fosfor pr. kg tørstof i afgrøder til kvæg Afgrøder Råprotein (g/kg TS) Fosfor (g/kg TS) Afgrøder Råprotein (g/kg TS) Fosfor (g/kg TS) KORN Sojabønner, toasted 410 5.8 Byg, crimpet (65% TS) 101 3.3 Hørfrø 238 5.7 Vårbyg 101 3.3 Solsikkefrø 174 5.8 Vinterbyg 100 3.3 Vegetabilsk fedt (fedtmix) 0 0.0 Havre 106 3.4 Rapsskråfoder, 4% fedt 385 12.9 Rug 86 3.3 Rapskagefoder, 10,5% fedt, DK alm 344 11.1 Hvede 104 3.1 Rapskage, 10% fedt, besk 343 11.1 Majs, fint formalet 96 3.2 Rapskage, 13% fedt 330 10.9 Triticale 105 3.5 Rapskage, 13% fedt, besk 330 10.9 Milo 98 3.3 Rapskagefoder, 13% fedt 331 10.9 Majs, knækket 96 2.8 Rapskagefoder, 20% fedt, koldpresset 301 10.1 Kornblanding, byg/hvede 50/50 106 3.3 Palmekage 172 6.4 Hvede-/kornbærme, tørret 347 8.1 Sojaskråfoder 487 7.6 Hvede-/kornbærme, tørret 347 8.1 Sojaskråfoder, afskallet 528 7.1 Majsbærme, lys "golden" 294 8.4 Sojakage 468 7.0 Majsbærme mørk 291 8.4 Sojaskaller 124 1.4 Havreskalmel (klid) 47 1.7 Solsikkeskråfoder delv. afskallet 17% træ 408 12.5 Hvedestrømel 195 11.9 Solsikkeskråfoder delv. afskallet 14% træ 417 12.5 Hvedeklid 180 11.9 Solsikkekagefoder delv. afskallet 15% træ 392 9.3 Hvedeglutenfoder 172 9.9 Solsikkekagefoder delv. afskallet 21% træ 325 9.3 Majskim 161 17.4 Hørfrøkagefoder 353 8.6 Majsglutenfoder 260 10.4 Hampefrø 256 11.5 Majsgluten 60% 682 5.5 Palmeskrå 180 6.4 Majsstivelse 5 1.6 Hampefrøkage 351 - Majsfodermel 106 5.6 Rapsolie 0 0.0 Mask, frisk 215 7.2 Sojamelasse (sojaskråekstrakt) 100 0.8 Kornbærme, frisk 320 8.1 Solsikkekagefoder, uafskallet 265 9.3 Maltspirer 318 8.0 Sojaolie 0 0.0 Mask, ensileret 215 7.2 BÆLGPLANTEFRØ Rug, NaOH ludet, 75% TS 83 3.2 Lupin, gul 419 4.7 Hvede, NaOH ludet, 75% TS 100 3.0 Lupin, smalbladet 349 5.8 Hvede, NaOH ludet, 65% TS 100 3.0 Ærter 239 4.6 Byg, NaOH ludet, 75% TS 95 3.1 Hestebønner 309 6.0 Majs, crimpet 86 3.2 Hestebønner, toasted 309 6.0 OLIEFRØ Lupin, smalbladet toasted 349 6.0 Bomuldsfrø 234 9.8 Hestebønner, lidt varmebehandling 309 6.0 Rapsfrø, 00 211 7.6 Sojabønner 410 5.8 Afgrøder Råprotein (g/kg TS) Fosfor (g/kg TS) Afgrøder Råprotein (g/kg TS) Fosfor (g/kg TS ) RODFRUGTER Kløvergræs, 6-8 cm, midt, -vanding 220 4.3 Foderroer, 16,5% TS 74 1.7 Kløvergræs, 6-8 cm, sen, -vanding 245 4.3 Foderroer, 18% TS 74 1.7 Kløvergræs, 12-15 cm, tidlig, vanding 225 3.8 Foderroer, 20% TS 74 1.7 Kløvergræs, 12-15 cm, midt, vanding 230 4.3 Sukkerroer 59 1.7 Kløvergræs, 12-15 cm, sen, vanding 245 4.3 Gulerødder 101 3.1 Kløvergræs, 12-15 cm, tidlig, -vanding 225 3.8 Roepiller, umelasseret 96 1.0 Kløvergræs, 12-15 cm, midt, -vanding 215 4.3 Roepiller, letmelasseret 93 0.7 Kløvergræs, 12-15 cm, sen, -vanding 245 4.3 Roepiller, melasseret 97 0.8 Varigt enggræs 200 4.0 Roemelasse 130 0.4 Græs, 6-8 cm 220 3.4 Roepiller mel. Danisco kosetter 110 0.8 Græs, 12-15 cm 210 3.4 HP-Pulp, ensilage 94 0.8 Græs, 20-25 cm 190 3.4 HP-Pulp, ensilage 94 0.8 GRÆS OG BÆLGPLANTER Kartoffelpulp 98 1.9 Italiensk rajgræs, forår, tidlig 250 4.3 Vinasse 354 7.7 Italiensk rajgræs, forår, midt 210 4.3 Roetop, frisk, 20% aske 164 2.7 Italiensk rajgræs, forår, sen 180 4.3 Roetop, samensileret 180 2.7 Italiensk rajgræs, efter helsæd 170 4.3 Kartofler 92 2.1 Italiensk rajgræs, efter korn 185 4.3 Kartoffelproteinkoncentrat 820 4.3 Lucerne, beg. blomst 217 2.8 Roer + top, samensileret 95 1.9 Lucerne, i blomst 184 2.8 Foderroer, samensileret 74 1.7 Lucerne, e. blomst 159 2.8 ANDRE FRØ Hvidkløver, frisk 268 3.1 Citruskvas 74 1.3 Rødkløver, frisk 225 3.0 Pektinaffald 71 0.7 1. slæt kløvergræs, frisk 145 3.1 AFGRÆSNING 2. slæt kløvergræs, frisk 159 3.5 Kløvergræs, 6-8 cm, 20% kløver 230 4.0 3. slæt kløvergræs, frisk 169 3.8 Kløvergræs, 12-15 cm, 20% kløver 220 4.0 Kløvergræs, 20-25 cm, 20% kløver 200 4.0 Kløvergræs, 6-8 cm, 40% kløver 240 4.0 Kløvergræs, 12-15 cm, 40% kløver 230 4.0 Kløvergræs, 20-25 cm, 40% kløver 210 4.0 Kløvergræs, 6-8 cm, 60% kløver 250 4.0 Kløvergræs, 12-15 cm, 60% kløver 240 4.0 Kløvergræs, 20-25 cm, 60% kløver 220 4.0 Kløvergræs, 6-8 cm, tidlig, vanding 235 3.8 Kløvergræs, 6-8 cm, midt, vanding 240 4.3 Kløvergræs, 6-8 cm, sen, vanding 255 4.3 Kløvergræs, 6-8 cm, tidlig, -vanding 235 3.8 Afgrøder Råprotein (g/kg TS) Fosfor (g/kg TS) Afgrøder Råprotein (g/kg TS) Fosfor (g/kg TS ) HELSÆD 3. slæt kløvergræsensilage 165 3.6 Hestebønner, frisk 190 4.7 4. slæt kløvergræsensilage 188 4.1 Smalbladet lupin, frisk 178 2.6 5. slæt kløvergræsensilage 204 4.3 Grønbyg før skrid., frisk 156 3.7 Græs + ærteensilage 163 3.1 Byghelsæd, frisk 102 2.9 Kløvergræs + majs, ensilage 119 2.9 Havrehelsæd, frisk 105 3.5 1. slæt græsensilage 147 3.5 Majshelsæd, frisk 100 3.0 2. slæt græsensilage 154 3.5 Grønrug, frisk 143 3.9 3. slæt græsensilage 160 3.6 Ærtehelsæd, frisk 148 3.3 4. slæt græsensilage 183 4.1 Fodermarvkål, frisk 124 3.8 5. slæt græsensilage 200 4.6 Grønært, frisk 189 3.4 1. slæt lucerneensilage 178 3.7 Grøn vinterhvede, frisk 150 2.6 2. slæt lucerneensilage 178 3.1 Kolbemajs, frisk 82 2.5 3. slæt lucerneensilage 199 3.4 GRÆS- OG KLØVERGRÆSENSILAGE 4. slæt lucerneensilage 218 3.7 Kløvergræsens., høj FK, 20% kløver 164 3.1 HELSÆDSENSILAGE Kløvergræsens., middel FK, 20% kløver 163 3.1 Fodermarvkål, ensilage 121 2.5 Kløvergræsens., lav FK, 20% kløver 159 3.1 Kolbemajs, ensilage 80 2.6 Kløvergræsens., høj FK, 40% kløver 159 3.7 Rapsensilage 111 3.5 Kløvergræsens., middel FK, 40% kløver 156 3.7 Hestebønne, ensilage 170 4.7 Kløvergræsens., lav FK, 40% kløver 159 3.7 Smalbladet lupin, ensilage 156 3.4 Kløvergræsens., høj FK, 60% kløver 180 4.2 Havre + ærte + vikke, ensilage 117 3.4 Kløvergræsens., middel FK, 60% kløver 166 4.2 Grønbygensilage 147 3.1 Kløvergræsens., lav FK, 60% kløver 162 4.2 Byghelsæd, ensilage, høj FK 97 2.7 Forårsudl. Italiensk rajgræs, ensilage 153 3.1 Byghelsæd, ensilage, middel FK 92 2.7 Efterafgrøde, helsæd, ensilage 164 3.1 Byghelsæd, ensilage, lav FK 95 2.7 Efterafgrøde, korn, ensilage 156 3.1 Vinterbyghelsæd, ensilage 101 2.7 Hundegræs, ensilage 126 3.5 Havrehelsæd, ensilage 112 2.5 Varigt enggræs, ensilage 126 3.3 Hvedeært, ensilage 123 2.8 Græsensilage, høj FK 159 3.7 Hvedehelsæd, ensilage, høj FK 104 2.7 Græsensilage, middel FK 159 3.6 Hvedehelsæd, ensilage, middel FK 87 2.6 Græsensilage, lav FK 156 3.4 Hvedehelsæd, ensilage, lav FK 85 2.6 Græsensilage, meget lav FK 144 3.0 Bygært, ensilage, 20% ærter 102 2.8 Lucerneensilage, høj FK 181 3.5 Bygært, ensilage, 40% ærter 128 2.8 Lucerneensilage, lav FK 187 2.8 Bygært, ensilage, 60% ærter 142 3.0 Hvidkløver beg. blomst, ensilage 270 4.1 Majsensilage, høj FK 74 2.0 Rødkløver beg. blomst, ensilage 225 3.0 Majsensilage, middel FK 74 1.9 1. slæt kløvergræsensilage 147 3.3 Majsensilage, lav FK 77 2.0 2. slæt kløvergræsensilage 155 3.5 Triticalehelsæd, ensilage 105 2.5 Afgrøder Råprotein (g/kg TS) Fosfor (g/kg TS) Afgrøder Råprotein (g/kg TS) Fosfor (g/kg TS ) HELSÆDSENSILAGE (FORTSAT) Grønhø, lucerne 170 3.3 Grønrug, ensilage 131 3.9 Grønpiller, Ekstra 180 4.1 Grønbygært, ensilage, 40% ærter 137 3.2 Grønpiller, Plus 180 3.8 Grønbygært, ensilage, 70% ærter 174 3.1 Grønpiller, Standard 170 3.7 Grønært, ensilage 168 2.7 Lucernepiller, Ekstra 200 3.7 Ærtehelsæd, ensilage 163 3.0 Lucernepiller, Standard 170 3.7 Hvede-græs, ensilage 130 3.2 ANDRE PLANTER Majs + roer, ensilage 79 2.0 Rørmelasse 55 0.7 Ensileret ribbehøstet byg 92 3.1 MÆLKEPRODUKTER Ensileret ribbehøstet rug 101 3.4 Skummetmælkspulver 369 10.2 Ensileret ribbehøstet hvede 104 3.0 Sødmælk, stor race 265 7.2 Ensileret ribbehøstet havre 105 3.5 Sødmælk, jersey 258 7.2 Ensileret ribbehøstet ærter 221 4.2 Syrnet råmælk 390 16.0 HØ OG HALM Valle 130 7.9 Vårbyghalm 51 0.9 Laktose pulver 0 0.0 Byghalm, NH 3 -beh. 1) , høj FK 83 0.8 Rapshalm 33 1.0 Lucernehø, wrap 173 3.0 Kløverhø, høj FK 143 2.9 Kløverhø, lav FK, wrap 117 2.9 Græshø, wrap 135 2.5 Byghalm, NaOH-beh. 45 0.8 Byghalm, NH 3 -beh. 1) , lav FK 69 0.8 Havrehalm, NH 3 -beh. 1) 80 1.4 Hvedehalm, NH 3 -beh. 1) 80 0.8 Rughalm, NH 3 -beh. 1) 80 1.0 Vinterbyghalm 40 0.8 Havrehalm 37 1.4 Hvedehalm 33 0.9 Rughalm 38 1.0 Ærtehalm 68 2.0 Hvidkløverhalm 145 2.0 Rajgræshalm 67 1.1 Rødsvingelhalm 35 1.1 GRØNPILLER OG GRØNHØ Grønhø, Ekstra 180 4.1 Grønhø, Plus 180 3.8 Grønhø, Standard 170 3.7 Data fra NorFor´s fodermiddeltabel (www.norfor.info). 1) Ved leverancer af flydende ammoniak skal den mængde, der efter reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen må anvendes til ludning af halm, opgøres særskilt. Bilag 2, tabel 5: Protein- og fosforkoncentration i fodermidler til svin og fjerkræ Indhold angivet i gram pr. kg foder kan bruges ved korrektion hos svin og fjerkræ. Fodermidler Gram råprotein pr. kg Gram fosfor pr. kg FE sv pr. kg FE so pr. kg Vårbyg 2017 92 2,9 1,05 1,05 Vårbyg 2018 108 2,6 1,10 1,10 Vårbyg 2019 93 2,9 1,05 1,05 Vinterbyg 2017 94 2,7 1,01 1,01 Vinterbyg 2018 106 2,6 1,06 1,06 Vinterbyg 2019 97 2,8 1,01 1,02 Hvede 2017 93 2,7 1,15 1,14 Hvede 2018 108 2,4 1,18 1,16 Hvede 2019 95 2,6 1,15 1,13 Rug 2017 74 2,5 1,10 1,09 Rug 2018 90 2,4 1,14 1,13 Rug 2019 79 2,4 1,09 1,08 Havre 2017 92 3,0 0,84 0,88 Havre 2018 114 2,7 0,88 0,91 Havre 2019 97 2,9 0,85 0,88 Triticale 2017 101 3,3 1,13 1,12 Triticale 2018 119 2,9 1,16 1,14 Triticale 2019 103 3,0 1,12 1,11 Majs 2016-18 (Bruges også i 2019) 78 2,8 1,24 1,21 Majs vådkonserveret 52 1,9 0,82 0,81 Rapsfrø DL 179 7,0 2,07 2,05 Rapsskråfoder 344 10,6 0,74 0,80 Rapskagefoder 294 10,5 0,92 0,98 Sojaskråfoder, toastet 427 6,7 0,88 0,91 Sojaskråfoder, afskallet, toastet 458 6,3 0,94 0,96 Sojaprotein HP 300 559 7,7 0,98 1,00 Sojaprotein, Vilosoy 520 7,1 0,98 1,00 Solsikkeskråfoder afskallet, ca. 18% træstof 350 11,2 0,65 0,72 Solsikkeskage, 19 % træstof 327 8,5 0,94 0,99 Ærter 204 3,9 1,01 1,02 Valle 1. Højt proteinindhold i TS (3,4% TS) 5,5 0,24 0,04 0,04 Valle 2. Middel proteinindhold i TS, (4,0% TS) 4,4 0,28 0,05 0,04 Valle 3. Lavt proteinindhold i TS, (5,6% TS) 1,8 0,39 0,06 0,06 Valle 4, Perlac 14, Hoco, 2017 (14,8% TS) 6,1 0,52 0,16 0,16 Fiskemel, standard 695 21,0 1,15 1,11 Fiskemel, LT 717 22,2 1,19 1,15 Svinefedt 0 0 3,82 3,66 Sojaolie og rapsolie 0 0 4,04 3,88 Palmeolie 0 0 3,81 3,66 PFAD 0 0 3,77 3,62 Gærfløde, sprit 109 1,3 0,22 0,24 Gærfløde, øl 43 1,3 0,11 0,12 Hestebønner, gennemsnit af 4 år (2012, 14, 15 og 16) 245 4,5 0,85 0,88 FEsv og FEso er bestemt på baggrund af beregningsmetode for energiværdi til svin gældende fra 1. september 2006 (PD meddelelse FO 08/06). Bilag 2, tabel 6: Standardforudsætninger for produktionen af husdyrgødning Normerne for indhold af kvælstof og fosfor i husdyrgødning angivet i Bilag 2, tabel 2 er fastsat på grundlag af nedenstående forudsætninger om de enkelte husdyrarters ydelsesniveau og foderforbrug. Kvæg Tørstof kg Råprotein g pr. kg tørstof Fosfor g pr.kg tørstof Mælkeydelse * Mælkeprotein pct. Tilvækst kg 1 årsko uden opdræt, malkekvæg Tung race 8.180 170 4,12 10.900 kg produceret (11.178 kg EKM) 3,53 Jersey 6.695 170 4,33 7.545 kg produceret (9.901 kg EKM) 4,27 FE Råprotein g pr. FE Fosfor g pr. FE 1 årsopdræt (kalv 0 - 6 mdr.)** Tung race 1047 (1138 kg tørstof) 199 (183 g pr. kg tørstof) 4,90 (4,51 g pr. kg tørstof) Jersey 785 (854 kg tørstof) 199 (183 g pr. kg tørstof) 4,90 (4,51 g pr. kg tørstof) 1 årsopdræt (6 mdr. - kælvning (27/25 mdr.), køer og stude)** Tung race 2094 (2610 kg tørstof) 172 (138 g pr. kg tørstof) 4,04 (3,24 g pr. kg tørstof) Jersey 1571 (1957 kg tørstof) 172 (138 g pr. kg tørstof) 4,04 (3,24 g pr. kg tørstof) Vægt, kg Ind Slut Slagtekalve (0 - 6 mdr.) Tung race 665 (665 kg tørstof) 169 (169 g pr. kg tørstof) 4,40 (4,40 g pr. kg tørstof) 40 230 Jersey 470 (470 kg tørstof) 169 (169 g pr. kg tørstof) 4,40 (4,40 g pr. kg tørstof) 25 152 Slagtekalve 230 - 440 kg 152 - 328 kg Tung race 1234 (1234 kg tørstof) 145 (145 g pr. kg tørstof) 4,20 (4,20 g pr. kg tørstof) 210 Jersey 979 (979 kg tørstof) 145 (145 g pr. kg tørstof) 4,20 (4,20 g pr. kg tørstof) 176 1 årsammeko (uden opdræt), <400 kg 1525 207 3,60 1 årsammeko (uden opdræt), 400-600 kg 2207 207 3,60 1 årsammeko (uden opdræt), >600 kg 2502 207 3,60 *EKM = energikorrigeret mælk. ** Mængderne er angivet pr. årsopdræt (svarer til 365 foderdage). Svin Tilvækst Kg FE* pr. kg tilvækst FE* pr. årsso Råprotein g pr. FE Fosfor g pr. FE Afgangsvægt kg 1 årsso på stald inkl. 33,2 grise til 6,7 kg 1492 133,5 4,44 1 årsso på friland inkl. 33,2 grise til 6,7 kg 1650 133,5 4,44 1 økologisk årsso, inkl. 23.4 grise til 15 kg** 1843 136,8 5,0 1 smågris, 6,7 – 31 kg 24,3 1,87 166,1 5,18 31 1 økologisk smågris 15 – 31 kg 16 2,11 182,0 5,7 31 1 Slagtesvin, 31-113 kg 82 2,77 147,7 4,42 113 1 økologisk slagtesvin, 31-113 kg 82 2,94 165,5 5,2 113 * Ved smågrise og slagtesvin opgøres foderforbrug i FEsv, og ved søer opgives foderforbrug som summen af FEsv og FEso. ** Inkl. foder til smågrisene inden fravænning. Indhold af råprotein og fosfor er vægtet gennemsnit for sofoder (løbe-/drægtighed samt i faremark) og smågrisefoder (inden fravænning). Slagtefjerkræ Foder pr. prod. dyr Protein i foder pct. Fosfor i foder pct. Tilvækst pr. dyr kg Slagtekyllinger, 30 dage 2,49 20,4 0,55 1,74 Slagtekyllinger, 32 dage 2,83 20,3 0,55 1,93 Slagtekyllinger, 35 dage 3,38 20,2 0,54 2,21 Slagtekyllinger, 40 dage 4,38 20,1 0,53 2,69 Slagtekyllinger, 45 dage 5,48 20,0 0,53 3,17 Skrabekyllinger, 44 dage 3,39 19,1 0,49 1,87 Slagtekyllinger, øko., 63 dage 5,46 19,5 0,64 2,15 Kalkuner, tunge hunner 112 dage 24,3 19,6 0,79 9,7 Kalkuner, tunge hanner 147 dage 50,7 17,6 0,71 19,1 Ænder, 52 dage 9,75 16,8 0,65 3,7 Gæs, 91 dage 28,0 16,0 0,70 6,5 Høns og hønniker Foder * kg Protein i foder pct. Fosfor i foder pct. Æg prod. * kg Tilvækst* kg Fritgående 43,5 16,7 0,50 19,0 0,60 Økologiske 44,5 17,8 0,61 19,2 060 Skrabehøns 43,0 16,7 0,50 19,6 0,60 Burhøns 40,7 16,3 0,49 20,2 0,57 Rugeæg (HPR-høner)** 58,4 12,9 0,47 14,0 2,21 Hønniker, konsum 5,76 15,7 0,60 1,29 Hønniker, HPR (rugeæg) 6,06 14,8 0,68 1,95 * Mængderne er angivet pr. årshøne (svarer til 365 foderdage), henholdsvis pr. produceret hønnike. **Inkl. 0,09 hane pr. årshøne. Krav til prøvetagning i forbindelse med analyse af kvælstof og fosfor i afgasset biomasse Prøver af afgasset biomasse skal analyseres minimum 12 gange i planperioden. Minimum 1 repræsentativ prøve skal analyseres hver måned i den planperiode, hvor den afgassede biomasse afsættes. Inden prøvetagning skal den afgassede biomasse være fuldstændig omrørt, således at prøven udtages fra en masse med et homogent indhold. Prøven skal udtages umiddelbart efter omrøring. Før udtagning af hver delprøve tappes mindst 10 l afgasset biomasse for at sikre, at prøven ikke består af gammel afgasset biomasse. Der skal månedligt udtages en prøve på 2 l, der består af 4 delprøver på hver 0,5 l, som udtages med mindst 5 dages mellemrum indenfor den pågældende måned. Den repræsentative prøve skal udtages manuelt på én af følgende måder fra rør, der leder afgasset biomasse fra biogasreaktor til efterlager på biogasanlægget, eller rør fra reaktor eller efterlager til gyllevogn/gylletrailer/lastbil/slamsuger, eller direkte i gyllevogn/gylletrailer/lastbil/slamsuger. Delprøverne skal umiddelbart efter prøvetagning opbevares i fryser, indtil der er samlet 2 l. Herefter skal der sendes én homogen prøve på minimum 1 l til analyse. Der skal udarbejdes egenkontrol af prøvetagningen, der indebærer en beskrivelse af procedure og dato for prøvetagningen, opbevaring samt dato for forsendelse til laboratorie.