AI-assisted research summary: This provision sets 2021 tax prepayment adjustments, including percentage increases for certain income amounts and rules for property value tax entries.
Bekendtgørelse om forskudsregistrering og beregning af indeholdelsesprocent for 2021 Bekendtgørelse om forskudsregistrering og beregning af indeholdelsesprocent for 2021 I medfør af § 48, stk. 5, § 52, stk. 4, § 54 og § 55 A i kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 117 af 29. januar 2016, som ændret ved lov nr. 1310 af 6. december 2019, fastsættes: Forskudsregistreringen for 2021 Ved forskudsregistreringen for 2021, der foretages på grundlag af oplysninger om indkomsten i et tidligere år, anvendes en af følgende 2 procentreguleringer, jf. dog stk. 2-5 samt §§ 2-5: Indkomstbeløb, der indgår i slutligningen for 2019, forhøjes ved forskudsregistreringen for 2021 med 4,0 pct. Indkomstbeløb, der indgår i forskudsregistreringen for 2020, forhøjes ved forskudsregistreringen for 2021 med 4,0 pct. Indkomstbeløb, der indgår i indkomstregistret for 2020, forhøjes ved forskudsregistreringen for 2021 med 4,0 pct. Posten ”ejendomsværdiskat” ansættes ved forskudsregistreringen for 2021 på grundlag af den laveste værdi af henholdsvis den ejendomsværdi, der er ansat for den pågældende ejendom pr. 1. januar 2001 reguleret med 5 pct., ejendomsværdien pr. 1. januar 2002 eller ejendomsværdien pr. 1. oktober 2019. For ejendomme, hvor det ikke er muligt maskinelt at beregne ejendomsværdiskatten, ansættes posten ”ejendomsværdiskat” ved forskudsregistreringen for 2021 til den ejendomsværdiskat, der indgår i slutligningen for 2019, eller til den ejendomsværdiskat, der indgår i forskudsregistreringen for 2020. For udenlandske ejendomme ansættes posten ”ejendomsværdiskat” ved forskudsregistreringen for 2021 til den ejendomsværdiskat, der indgår i slutligningen for 2019, eller til den ejendomsværdiskat, der indgår i forskudsregistreringen for 2020. Ved forskudsregistreringen for 2021, der foretages på grundlag af oplysninger om indkomsten i et tidligere år, anvendes i de i stk. 4 nævnte tilfælde en af følgende 2 procentreguleringer, jf. dog §§ 2-5, og der foretages ikke regulering efter stk. 1: Indkomstbeløb, der indgår i slutligningen for 2019, forhøjes ved forskudsregistreringen for 2021 med 2,5 pct. Indkomstbeløb, der indgår i forskudsregistreringen for 2020, forhøjes ved forskudsregistreringen for 2021 med 1,25 pct. Indkomstbeløb, der indgår i indkomstregistret for 2020, forhøjes ved forskudsregistreringen for 2021 med 1,25 pct. Stk. 3 finder anvendelse ved forskudsregistreringen for 2021 af skattepligtige udbetalinger efter lov om delpension, lov om social service, lov om aktiv socialpolitik, lov om fleksydelse og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, efterløn, dagpenge og overgangsydelser efter lov om arbejdsløshedsforsikring, dagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom og fødsel, og kommunale og amtskommunale tjenestemandspensioner og private pensioner såsom udbetalinger fra pensionsordninger med løbende udbetalinger, rateforsikringer i pensionsøjemed og rateopsparinger i pensionsøjemed. Renteindtægter reguleres ikke efter stk. 1. Sociale pensioner efter lov om social pension ansættes ved forskudsregistreringen for 2021 på grundlag af oplysninger fra Pensionsregistret. Der foretages ikke regulering efter