AI-assisted research summary: Certain discharged conscripts and women on conscript-like terms must serve in mobilisation companies if selected; some former defence employees must also serve, subject to limits and exemptions.
§ 8. Efter § 7 indsættes: Hjemsendte værnepligtige og hjemsendte kvinder på værnepligtslignende vilkår, som udpeges til at indgå i mobiliseringskompagnier, har pligt til at forrette tjeneste heri, jf. § 9, stk. 1. Pligten ophører, når der er forløbet 5 år fra datoen for hjemsendelsen fra den første samlede tjeneste, medmindre den pågældende er aktiveret i et mobiliseringskompagni ved udløbet af 5-årsperioden. I sidstnævnte tilfælde ophører pligten ved udløbet af aktiveringsperioden. Forsvarsministeren kan fastsætte nærmere regler om pligten til at forrette tjeneste i mobiliseringskompagnier. I § 9, stk. 1, ændres »§ 7« til: »§§ 7 og 8«. I § 9 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke: Militært personel, der tidligere har haft ansættelse på Forsvarsministeriets område i mindst 1 år, har under de forhold, der er nævnt i stk. 1, pligt til at forrette tjeneste indtil den pågældende når folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension. Tjenesten kan ikke overstige i alt 36 måneder. Pligten gælder dog ikke for tidligere ansatte, som på anden vis er forpligtet til at forrette tjeneste i forsvaret. Stk. 4 bliver herefter stk. 5. I § 9, stk. 4, der bliver stk. 5, indsættes efter »Ansatte,«: »herunder tidligere ansatte, jf. stk. 4,«. I § 9 indsættes som stk. 6: Forsvarsministeren kan fastsætte regler om, at personer, der er omfattet af stk. 1-4, og som varetager eller skal varetage samfundsvigtige funktioner uden for forsvaret, fritages for pligten til at forrette tjeneste. I § 11 b indsættes som stk. 4: For personel, der er omkommet eller påført varigt men under eller som følge af tjeneste under udsendelse den 14. august 1996 eller senere, kan udbetaling af den supplerende skattepligtige løbende ydelse efter stk. 1 tidligst ske med virkning fra den 14. august 1996. For personel, der er omkommet eller påført varigt men under eller som følge af tjeneste under udsendelse før den 14. august 1996, kan udbetaling af den supplerende skattepligtige løbende ydelse efter stk. 1 tidligst ske med virkning fra den 1. januar 2018. I § 11 c indsættes som stk. 2: Godtgørelsen efter stk. 1 kan udbetales for perioden, fra tilskadekomsten er sket, og indtil en mengrad er fastsat. Anordningen træder i kraft den 1. januar 2021. § 1, nr. 1 og 2, finder anvendelse for værnepligtige og kvinder på værnepligtslignende vilkår, der påbegynder tjenesten den 1. august 2018 eller derefter. De hidtil gældende regler vil dog fortsat finde anvendelse for værnepligtige og kvinder på værnepligtslignende vilkår, der påbegyndte tjenesten i perioden fra den 1. august 2018 til den 1. juli 2019, hvis den enkelte værnepligtige eller kvinde på værnepligtslignende vilkår anmoder herom. § 1, nr. 6, finder anvendelse for militært personel, der ansættes efter lovens ikrafttræden, og militært personel, der var ansat den 1. juli 2019. Militært personel, der var ansat 1. juli 2019, vil dog efter anmodning kunne fritages for pligten til at forrette tjeneste efter endt ansættelse. Under Vor Kongelige Hånd og Segl