Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om registrering af køretøjer
Verify source ↗ AI-assisted research summary: The amendment sets rules for a vehicle being used on the road traffic area, including prior notice to the Tax Administration, carrying the receipt, who may drive, and direct travel to and from the border.
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om registrering af køretøjer Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om registrering af køretøjer I bekendtgørelse nr. 1643 af 17. december 2018 om registrering af køretøjer, som ændret ved bekendtgørelse nr. 423 af 8. april 2019, foretages følgende ændringer: Indledningen affattes således: I medfør af § 1, stk. 3, § 2, stk. 5, § 5, § 6, stk. 2, § 7, stk. 2-5 og 7, § 7 e, stk. 4, § 7 h, § 14, stk. 2 og 3, § 15, stk. 5, § 17, stk. 2, og § 20, stk. 2, i lov om registrering af køretøjer, jf. lovbekendtgørelse nr. 186 af 1. marts 2020, fastsættes: I § 15, stk. 2, indsættes som nr. 6: Hvis køretøjet ibrugtages på færdselslovens område senest den 31. maj 2020. Føreren skal underrette Skatteforvaltningen om ibrugtagningen på færdselslovens område, inden ibrugtagningen sker, med angivelse af dagen for ibrugtagning på www.skat.dk/motor-udland. Skatteforvaltningen udsteder en elektronisk kvittering for anmeldelsen. Kvitteringen fra Skatteforvaltningen skal medbringes under kørslen og skal efter anmodning vises til politiet eller Skatteforvaltningen. Køretøjet må her i landet kun føres af den, der har anmeldt ibrugtagningen til Skatteforvaltningen, eller af personer, der tilhører den pågældendes husstand. Kørslen på færdselslovens område må alene ske fra grænsen og direkte til det sted her i landet, hvor føreren har bopæl. Et køretøj, der er indført i landet i overensstemmelse med proceduren i 2.-6. pkt., kan efter samme procedure udføres af landet igen ved kørsel fra førerens bopæl og direkte til grænsen. Kørsel fra førerens bopæl til grænsen skal ske senest den 31. december 2020. Et køretøj kan kun indføres i og udføres af landet én gang efter denne bestemmelse. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april 2020.