Lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed og lov om film (Gennemførelse af direktivet om audiovisuelle medietjenester m.v.)

Lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed og lov om film 1) Loven har som udkast været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/1535/EU om en informationsprocedure med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester (kodifikation). 2) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2018/1808/EU af 14. november 2018 om ændring af direktiv 2010/13/EU om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester (direktiv om audiovisuelle medietjenester) i betragtning af de ændrede markedsforhold, EU-Tidende 2018, nr. L 303, side 69. Lov om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v. Lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed og lov om film Loven har som udkast været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/1535/EU om en informationsprocedure med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester (kodifikation). Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2018/1808/EU af 14. november 2018 om ændring af direktiv 2010/13/EU om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester (direktiv om audiovisuelle medietjenester) i betragtning af de ændrede markedsforhold, EU-Tidende 2018, nr. L 303, side 69. (Gennemførelse af direktivet om audiovisuelle medietjenester m.v.) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: I lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 248 af 16. marts 2019, som ændret ved § 1 i lov nr. 1548 af 18. december 2018 og lov nr. 323 af 31. marts 2020, foretages følgende ændringer: Lovens titel affattes således: Lov om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v. Fodnoten til lovens titel affattes således: Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2018/1808/EU af 14. november 2018 om ændring af direktiv 2010/13/EU om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester (direktiv om audiovisuelle medietjenester) i betragtning af de ændrede markedsforhold, EU-Tidende 2018, nr. L 303, side 69, og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/22/EF af 7. marts 2002 om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -‌tjenester (forsyningsdirektivet), EU-Tidende 2002, nr. L 108, side 51, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/136/EF af 25. november 2009, EU-Tidende 2009, nr. L 337, side 11. § 2, stk. 1, nr. 4, affattes således: udbud af on demand audiovisuelle medietjenester, hvor hovedformålet med en tjeneste eller en del af den, der kan adskilles fra tjenesteudbyderens hovedaktivitet, er at udbyde informerende, underholdende eller oplysende billedprogrammer til almenheden via elektroniske kommunikationsnet som defineret i lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester. I § 2 indsættes som stk. 6: Stk. 6. Ved et billedprogram forstås et sæt levende billeder med eller uden lyd, der udgør en individuel del uanset dets længde inden for en programflade eller et katalog udarbejdet af en medietjenesteudbyder, herunder film af spillefilmslængde, videoklip, sportsbegivenheder, dokumentarprogrammer, børneprogrammer og tv-drama. Efter § 9 indsættes i kapitel 2: Modtagefrihed af audiovisuelle medietjenester En udbyder af en audiovisuel medietjeneste, der hører under et andet lands myndighed inden for Den Europæiske Union eller Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, og som leverer en audiovisuel medietjeneste, er undtaget fra overholdelse af danske regler inden for det område, der samordnes ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester, selv om tjenesten retter sig mod Danmark, jf. dog stk. 2. Uanset stk. 1 kan Radio- og tv-nævnet træffe foranstaltninger, der midlertidigt begrænser adgangen til at levere en audiovisuel medietjeneste, over for en medietjene‌‌steudbyder, der hører under et andet lands myndighed inden for Den Europæiske Union eller Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, i tilfælde af en åbenlys, væsentlig og alvorlig overtrædelse af direktivets regler om forbud mod tilskyndelse til had eller vold eller offentlig opfordring til at begå en terrorhandling eller for beskyttelse af mindreårige, eller hvor der er fare for folkesundheden eller den offentlige sikkerhed. Kulturministeren fastsætter nærmere regler for, hvornår de foranstaltninger, der er nævnt i stk. 2, kan træffes. I § 39, stk. 4, 1. pkt., ændres »Radio- og tv-foretagender og øvrige medietjenesteudbydere,« til: »Radio- og tv-foretagender, øvrige medietjenesteudbydere og udbydere af videodelingsplatformstjenester,«. § 42, nr. 2, affattes således: At registrere foretagender, som udøver programvirksomhed ved hjælp af satellit, fællesantenneanlæg, jordbaserede digitale radio- og tv-sendemuligheder, kortbølgesendemuligheder eller øvrige elektroniske kommunikationsnet, og medietjenesteudbydere, der udbyder on demand audiovisuel programvirksomhed omfattet af § 2, stk. 1, nr. 4, og at føre tilsyn med programvirksomheden, jf.

§ 47. I § 42, nr. 5, indsættes efter »stk. 2«: »og 3«. § 42 a affattes således: Radio- og tv-nævnet har følgende opgaver vedrørende videodelingsplatformstjenester: At registrere udbydere af videodelingsplatformstjene‌ster og at føre tilsyn med virksomheden, jf. § 51 a. At påtale overtrædelser af loven og bestemmelser fastsat efter loven. At træffe afgørelse om foranstaltninger vedrørende beskyttelse af mindreårige og offentligheden mod indhold, der tilskynder til vold eller had eller til at begå terrorhandlinger, eller mod indhold med børnepornografi, racisme eller fremmedhad, jf. § 51 b, stk. 2 og 3. At træffe afgørelse om foranstaltninger og bestemmelser vedrørende identifikation og indhold af reklamer, sponsorering og produktplacering på videodelingsplatformstjenester, jf. § 51 b, stk. 4. At træffe afgørelse om indstilling af virksomheden, jf. § 51 c, stk. 1. § 47, stk. 1, 2. pkt., affattes således: Medietjenesteudbydere, der udbyder on demand audiovisuel programvirksomhed omfattet af § 2, stk. 1, nr. 4, og som hører under dansk myndighed, skal tillige lade sig registrere hos Radio- og tv-nævnet. I § 47, stk. 5, ændres »stk. 1, 1. pkt., og stk.« til: »stk. 1 og«. I § 48, 2. pkt., indsættes efter »regler om beskyttelse af mindreårige«: », herunder om mærkning af programmers egnethed for mindreårige og om mindreåriges personoplysninger«. § 48, 3. pkt., affattes således: Der fastsættes endvidere regler om, at programmerne ikke på nogen måde må tilskynde til vold eller had af nogen af de grunde, der er omhandlet i artikel 21 i EU’s charter om grundlæggende rettigheder, ligesom der fastsættes regler om, at programmerne ikke på nogen måde må fremme terrorisme. I § 48 indsættes som stk. 2: Stk. 2. Kulturministeren fastsætter bestemmelser om, at programvirksomheden ved hjælp af forholdsmæssige foranstaltninger løbende og gradvis gøres mere tilgængelig for personer med handicap. Kulturministeren fastsætter endvidere bestemmelser om adgang til at klage over, hvorvidt de foranstaltninger, der er omfattet af 1. pkt., er etableret. Efter kapitel 8 indsættes: Videodelingsplatformstjenester Udbydere af videodelingsplatformstjenester, som hører under dansk myndighed, skal lade sig registrere hos Radio- og tv-nævnet. Ved en videodelingsplatformstjeneste forstås en tjeneste, hvor hovedformålet med tjenesten eller en del af den, der kan adskilles herfra, eller en væsentlig funktion i tjenesten består i at udbyde billedprogrammer, jf. § 2, stk. 6, brugergenererede videoer eller begge dele til offentligheden, som udbyderen af videodelingsplatformen ikke har noget redaktionelt ansvar for, med henblik på at informere, underholde eller oplyse via elektroniske kommunikationsnet som defineret i lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester og hvis tilrettelæggelse fastlægges af udbyderen af videodelingsplatformen, herunder ved brug af automatiske metoder og algoritmer og navnlig gennem visning, tagging og sekvensering. Ved en udbyder af en videodelingsplatformstjeneste forstås en fysisk eller juridisk person, der udbyder en videodelingsplatformstjeneste. Ved en brugergenereret video forstås et sæt levende billeder med eller uden lyd, der udgør en individuel del uanset dens længde, som skabes af en bruger og uploades på en videodelingsplatform af denne bruger eller af enhver anden bruger. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om registrering i henhold til stk. 1 og regler for, hvornår udbydere af videodelingsplatformstjenester hører under dansk myndighed, med henblik på gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester. Kulturministeren fastsætter endvidere regler for, hvornår udbud af billedprogrammer, brugergenererede videoer eller begge dele udgør en væsentlig funktion i en videodelingsplatformstjeneste i henhold til stk. 2. For udbydere af videodelingsplatformstjenester, der er omfattet af § 51 a, stk. 1, gælder §§ 3, 4, 6 og 14-16 i lov om tjenester i informationssamfundet, herunder visse aspekter af elektronisk handel. Kulturministeren fastsætter regler om, at udbydere af videodelingsplatforme omfattet af § 51 a, stk. 1, skal træffe passende foranstaltninger for at beskytte mindreårige mod skadeligt indhold. I den forbindelse fastsætter kulturministeren regler om, at mindreåriges personoplysninger, som indsamles eller genereres af udbydere af videodelingsplatforme, ikke må behandles med henblik på kommercielle formål. Kulturministeren fastsætter regler om, at udbydere af videodelingsplatforme skal træffe passende foranstaltninger for at beskytte offentligheden mod indhold, der tilskynder til vold eller had af nogen af de grunde, der er omhandlet i artikel 21 i EU’s charter om grundlæggende rettigheder, eller indhold, hvis udbredelse udgør en strafbar handling i forbindelse med offentlige opfordringer til at begå terrorhandlinger som omhandlet i § 114, stk. 1, i straffeloven, lovovertrædelser i forbindelse med børnepornografi som omhandlet i § 235, stk. 1, i straffeloven og lovovertrædelser i forbindelse med racisme og fremmedhad som omhandlet i § 266 b i straffeloven. Kulturministeren fastsætter regler om identifikation og indhold af reklamer, sponsorering og produktplacering på videodelingsplatformstjenester. Radio- og tv-nævnet kan træffe afgørelse om midlertidig eller endelig indstilling af virksomheden på en tjeneste omfattet af § 51 a, stk. 1, hvis udbyderen af videodelingsplatformstjenesten groft eller gentagne gange overtræder loven eller bestemmelser fastsat i medfør af loven. En afgørelse truffet efter stk. 1 kan af den, afgørelsen vedrører, forlanges indbragt for domstolene, hvis afgørelsen vedrører regler som fastsat i medfør af § 51 b, stk. 2, 1. pkt., eller stk. 3. Begæring herom skal fremsættes til Radio- og tv-nævnet, inden 4 uger efter at afgørelsen er meddelt den pågældende. Afgørelsen skal indeholde oplysninger om adgangen til at kræve domstolsprøvelse og om fristen herfor. Radio- og tv-nævnet anlægger sag mod den pågældende i den borgerlige retsplejes former. Retten kan ved sagsanlæg omfattet af stk. 2 ved kendelse bestemme, at sagsanlæg har opsættende virkning. Såfremt Radio- og tv-nævnets afgørelse opretholdes ved dom, kan der heri bestemmes, at anke ikke har opsættende virkning. § 85 a, stk. 1, affattes således: Visning af programmer i fjernsyn og on demand audiovisuelle medietjenester, som indeholder produktplacering, er ikke tilladt. I § 87, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »registrerede foretagender«: »i henhold til § 47, stk. 1, 1. pkt.« Efter § 88 indsættes: Programvirksomhed ved udsendelse af billedprogrammer må ikke forsynes med overliggende indslag til kommercielle formål eller ændres uden samtykke fra de foretagender, der udøver programvirksomheden. Kulturministeren fastsætter bestemmelser om fravigelse af kravet om samtykke i stk. 1. I § 93, stk. 1, nr. 6, indsættes efter »§ 47, stk. 1 og 2,«: »eller § 51 a, stk. 1,«. § 93, stk. 1, nr. 7, affattes således: tilsidesætter en afgørelse om indstilling af programvirksomheden efter § 42, nr. 5, eller § 50, stk. 2 eller 3, eller om indstilling af virksomheden efter § 51 c, stk. 1, I lov nr. 186 af 12. marts 1997 om film, som ændret senest ved lov nr. 1627 af 26. december 2013, foretages følgende ændringer: Som fodnote til lovens titel indsættes: Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2018/1808/EU af 14. november 2018 om ændring af direktiv 2010/13/EU om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester (direktiv om audiovisuelle medietjenester) i betragtning af de ændrede markedsforhold, EU-Tidende 2018, nr. L 303, side 69. § 19, stk. 1, 1. pkt., affattes således: Kulturministeren nedsætter Medierådet for Børn og Unge, som skal vejlede forældre m.fl. og udbydere af audiovisuelle medietjenester, jf. lov om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v., om egnetheden af film, programmer m.v. for børn og unge. I § 19, stk. 1, indsættes som 3. pkt.: Medierådet kan desuden oplyse og rådgive om børn og unges digitale dannelse, herunder om børn og unges digitale tryghed, trivsel og rettigheder. I § 19 indsættes som stk. 3: Stk. 3 . Kulturministeren fastsætter nærmere regler om Medierådets vejledning af udbydere af audiovisuelle medietjenester m.fl. om egnetheden af programmer for børn og unge, jf. stk. 1, 1. pkt., herunder regler om adgang for Medierådet til at træffe afgørelse om vurderinger af egnetheden af programmer. I den forbindelse kan kulturministeren fastsætte regler om, at Medierådet kan afgive vejledende udtalelser om egnetheden af programmer. Kulturministeren kan endvidere fastsætte regler om betaling til hel eller delvis dækning af udgifter forbundet med Medierådets udtalelser efter 2. pkt. I § 21, stk. 2, indsættes som 2. pkt.: Kulturministeren fastsætter endvidere regler om, at videogrammer skal mærkes efter regler om medietjenesteudbyderede m.fl.s mærkning af programmer, jf. lov om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v. Loven træder i kraft den 1. juli 2020. Foretagender, der på tidspunktet for lovens ikrafttræden udøver on demand audiovisuel programvirksomhed, og som hører under dansk myndighed, jf. § 47, stk. 1, 2. pkt., i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v. som affattet ved denne lovs § 1, nr. 10, og som ikke allerede er registreret hos Radio- og tv-nævnet, skal lade sig registrere hos nævnet senest den 1. september 2020. Udbydere af videodelingsplatformstjenester, der på tidspunktet for lovens ikrafttræden udøver virksomhed, og som hører under dansk myndighed, jf. § 51 a i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v. som affattet ved denne lovs § 1, nr. 15, og som ikke allerede er registreret hos Radio- og tv-nævnet, skal lade sig registrere hos nævnet senest den 1. september 2020. Regler om mærkning af egnetheden af programmer for børn og unge i bestemmelser fastsat efter § 48, stk. 1, 2. pkt., i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v. som affattet ved denne lovs § 1, nr. 12, finder alene anvendelse på programmer, hvorom der er indgået eller forlænget aftale om produktion heraf efter den 1. september 2020 eller indkøb af sådanne programmer efter den 1. september 2020. Regler, der er fastsat efter § 48, 3. pkt., i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 248 af 16. marts 2019, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af bestemmelser fastsat efter § 48, stk. 1, 3. pkt., i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v. som affattet ved denne lovs § 1, nr. 13. Under Vor Kongelige Hånd og Segl