Lov om ændring af udlændingeloven, integrationsloven og forskellige andre love (Forenkling af regler, herunder om klageadgangen til Udlændingenævnet og indrejseforbud, indførelse af en bagatelgrænse for tilbagebetaling af gebyr, præcisering af adgangen og ændring af kompetencen til at forlænge en udrejsefrist, opfølgning på evaluering af Danmarks anvendelse af Schengenreglerne om bl.a. tilbagesendelse og præcisering af rækkevidden af indrejseforbud omfattet af udsendelsesdirektivet m.v.)

Lov om ændring af udlændingeloven, integrationsloven og forskellige andre love 1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes frit og opholde sig frit på medlemsstaternes område, om ændring af forordning (EF) nr. 1612/68 og om ophævelse af direktiv 64/221/EØF, 68/360/EØF, 72/194/EØF, 73/148/EØF, 75/34/EØF, 75/35/EØF, 90/364/EØF, 90/365/EØF og 93/96/EØF (Opholdsdirektivet), EU-Tidende 2004, nr. L 158, side 77, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/115/EF af 16. december 2008 om fælles standarder og procedurer i medlemsstaterne for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold (Udsendelsesdirektivet), EU-Tidende 2008, nr. L 348, side 98. 2) Loven indeholder en bestemmelse, der gennemfører dele af Rådets direktiv 2001/51/EF af 28. juni 2001 om fastsættelse af supplerende bestemmelser til artikel 26 i konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen af 14. juni 1985, EU-Tidende 2001, nr. L 187, side 45. Lov om ændring af udlændingeloven, integrationsloven og forskellige andre love Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes frit og opholde sig frit på medlemsstaternes område, om ændring af forordning (EF) nr. 1612/68 og om ophævelse af direktiv 64/221/EØF, 68/360/EØF, 72/194/EØF, 73/148/EØF, 75/34/EØF, 75/35/EØF, 90/364/EØF, 90/365/EØF og 93/96/EØF (Opholdsdirektivet), EU-Tidende 2004, nr. L 158, side 77, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/115/EF af 16. december 2008 om fælles standarder og procedurer i medlemsstaterne for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold (Udsendelsesdirektivet), EU-Tidende 2008, nr. L 348, side 98. Loven indeholder en bestemmelse, der gennemfører dele af Rådets direktiv 2001/51/EF af 28. juni 2001 om fastsættelse af supplerende bestemmelser til artikel 26 i konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen af 14. juni 1985, EU-Tidende 2001, nr. L 187, side 45. (Forenkling af regler, herunder om klageadgangen til Udlændingenævnet og indrejseforbud, indførelse af en bagatelgrænse for tilbagebetaling af gebyr, præcisering af adgangen og ændring af kompetencen til at forlænge en udrejsefrist, opfølgning på evaluering af Danmarks anvendelse af Schengenreglerne om bl.a. tilbagesendelse og præcisering af rækkevidden af indrejseforbud omfattet af udsendelsesdirektivet m.v.) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1022 af 2. oktober 2019, som ændret bl.a. ved lov nr. 572 af 31. maj 2010, § 1 i lov nr. 174 af 27. februar 2019, § 2 i lov nr. 1057 af 24. oktober 2019 og lov nr. 1439 af 17. december 2019 og senest ved § 3 i lov nr. 349 af 2. april 2020, foretages følgende ændringer: I § 9, stk. 4, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum: Hvis ansøgeren har bestået danskprøven på A1-niveau eller A2-niveau, andre danskprøver på et tilsvarende eller højere niveau eller en afsluttende prøve i dansk, jf. § 9, stk. 1, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., udgør det angivne beløb i 1. pkt. det beløb, som kommunalbestyrelsen efter stk. 36-38 kan nedsætte den økonomiske sikkerhed til. I § 9, stk. 4, 3. pkt., der bliver 4. pkt., indsættes efter »angivne beløb«: »i 1. pkt.« I § 9, stk. 17, ændres »§ 11, stk. 12 og 13 eller 17« til: »§ 11, stk. 12, 13 eller 17«. I § 9, stk. 36, indsættes som 2. pkt.: Dette gælder dog ikke, hvis stk. 4, 2. pkt., har fundet anvendelse. I § 9, stk. 37, indsættes som 2. pkt.: Dette gælder dog ikke, hvis stk. 4, 2. pkt., har fundet anvendelse. I § 9, stk. 38, indsættes som 2. pkt.: Dette gælder dog ikke, hvis stk. 4, 2. pkt., har fundet anvendelse. I § 9 indsættes efter stk. 40 som nyt stykke: Danskbonus efter integrationslovens § 22 anses ikke som hjælp efter integrationsloven. Stk. 41 og 42 bliver herefter stk. 42 og 43. I § 9 a, stk. 5, 2. pkt., ændres »som har fået tillagt en anden ansøgning om opholdstilladelse opsættende virkning med hensyn til udrejsefristen« til: »som har ret til at blive her i landet under behandlingen af en anden ansøgning om opholdstilladelse, eller som har en verserende ansøgning om forlængelse eller en klagesag, der er tillagt opsættende virkning«. I § 9 c, stk. 1, 3. pkt., ændres »§ 9, stk. 26-33 og 36-42« til: »§ 9, stk. 26-33 og 36-43«. I § 9 h, stk. 3, 2. pkt., ændres »2. pkt.« til: »4. pkt.« I § 9 h indsættes efter stk. 13 som nyt stykke: Betaler udlændingen eller virksomheden et beløb, der overstiger det gebyr, der skal betales efter stk. 1, 3, 5 eller 10, tilbagebetales det overskydende beløb ikke, hvis dette beløb udgør 30 kr. eller derunder. Stk. 14 bliver herefter stk. 15. I § 9 p, stk. 2, 2. pkt., ændres »som har fået tillagt en anden ansøgning om opholdstilladelse opsættende virkning med hensyn til udrejsefristen« til: »som har ret til at blive her i landet under behandlingen af en anden ansøgning om opholdstilladelse, eller som har en verserende ansøgning om forlængelse eller en klagesag, der er tillagt opsættende virkning«. I § 10, stk. 3, 1. pkt., ændres »§ 32, stk. 12« til: »§ 32, stk. 1, nr. 5«. I § 10, stk. 3, 2. pkt., indsættes efter »§ 25 c,«: »eller som har indrejseforbud efter § 32, stk. 1, nr. 2,«. I § 10, stk. 4, 1. pkt., ændres »§ 32, stk. 1 og 12« til: ‌ »§ 32, stk. 1, nr. 1 og 5«. I § 10, stk. 4, 2. pkt., indsættes efter »§ 25 b«: »eller er meddelt indrejseforbud efter § 32, stk. 1, nr. 2«. I § 10, stk. 5, ændres »§ 32, stk. 9« til: »§ 32, stk. 1, nr. 3«. I § 11, stk. 2, 1. pkt., udgår »og § 19 a, stk. 2«. I § 11, stk. 3, nr. 5, indsættes som 2. pkt.: Danskbonus efter integrationslovens § 22 anses ikke som hjælp efter integrationsloven. I § 12 a indsættes efter »tredjelandsstatsborgere«: »med senere ændringer«. I § 19, stk. 11, ændres »stk. 3« til: »stk. 4«. § 19 a, stk. 2, 2. pkt., ophæves. I § 19 a indsættes som stk. 3: Ved afgørelse om inddragelse af opholdstilladelse efter § 19, stk. 2, nr. 2 og 3, finder § 26, stk. 2, anvendelse. § 25 b, stk. 2, ophæves. Efter § 26 b indsættes: En afgørelse om udvisning medfører, at udlændingens ret til ophold bortfalder. I § 29 a, stk. 1, ændres »et andet EU-land« til: »en anden medlemsstat«. Før § 32 indsættes som ny overskrift: Indrejseforbud § 32 affattes således: Der fastsættes et indrejseforbud, hvorefter den pågældende udlænding ikke uden tilladelse på ny må indrejse og opholde sig på det i afgørelsen fastsatte område, jf. dog stk. 2 og 3, i følgende tilfælde: Udlændingen er udvist. Udlændingen er pålagt at udrejse af landet straks eller udrejser ikke i overensstemmelse med udrejsefristen efter § 33, stk. 2. Udlændingen er omfattet af restriktive foranstaltninger i form af begrænsninger med hensyn til indrejse og gennemrejse besluttet af De Forenede Nationer eller Den Europæiske Union. Udlændingen er optaget på den liste, der er nævnt i § 29 c, stk. 1. Udlændingens opholdstilladelse eller opholdsret er bortfaldet efter § 21 b, stk. 1. Der fastsættes alene indrejseforbud for en udlænding, som er omfattet af EU-reglerne, hvis den pågældende er udvist af hensyn til den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed. Der kan i særlige tilfælde, herunder af hensyn til familiens enhed, undlades fastsat et indrejseforbud, hvis udlændingen udvises efter § 25 a, stk. 2, eller § 25 b, eller hvis udlændingen er omfattet af stk. 1, nr. 2. Indrejseforbud meddeles, jf. dog stk. 5, med følgende varighed: En periode på 2 år, hvis udlændingen udvises efter § 25 a eller § 25 b, eller udlændingen er meddelt et indrejseforbud efter stk. 1, nr. 2, jf. dog nr. 3. En periode på 4 år, hvis udlændingen udvises efter § 22, § 23 eller § 24 og idømmes en betinget fængselsstraf eller idømmes en ubetinget fængselsstraf af indtil 3 måneders varighed eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter eller varighed, jf. dog nr. 5, eller hvis udlændingen udvises efter § 25 c. En periode på 5 år, hvis udlændingen udvises efter § 25, nr. 2, når udlændingen anses for en alvorlig trussel mod den offentlige sundhed, eller hvis udlændingen er tredjelandsstatsborger og er meddelt et indrejseforbud efter stk. 1, nr. 2, eller i forbindelse med udvisning efter § 25 a, stk. 2, eller § 25 b, og er indrejst i strid med et indrejseforbud, der tidligere er meddelt efter stk. 1, nr. 2, eller i forbindelse med udvisning efter § 25 a, stk. 2, eller § 25 b, eller i strid med et indrejseforbud meddelt af en anden medlemsstat og opdateret i SIS II. En periode på 6 år, hvis udlændingen udvises efter § 22, § 23 eller § 24 og idømmes en ubetinget fængselsstraf af mere end 3 måneder og indtil 1 års varighed eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed. En periode på mindst 6 år, hvis udlændingen udvises efter § 22, nr. 4-8, § 23, nr. 1, jf. § 22, nr. 4-8, eller § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 4-8, eller hvis udlændingen er udvist ved dom og ikke har haft lovligt ophold her i landet i længere tid end de sidste 6 måneder. En periode på 12 år, hvis udlændingen udvises efter § 22, § 23 eller § 24 og idømmes en ubetinget fængselsstraf af mere end 1 års og indtil 1 år og 6 måneders varighed eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed. For bestandig, hvis udlændingen udvises efter § 22, § 23 eller § 24 og idømmes en ubetinget fængselsstraf af mere end 1 år og 6 måneders varighed eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed. For bestandig, hvis udlændingen udvises efter § 25, nr. 1, eller efter § 25, nr. 2, når udlændingen anses for en alvorlig trussel mod den offentlige orden eller sikkerhed. For bestandig, hvis indrejseforbuddet er meddelt efter stk. 1, nr. 5. For så længe udlændingen er omfattet af de restriktive foranstaltninger, der er nævnt i stk. 1, nr. 3, eller er optaget på den liste, der er nævnt i stk. 1, nr. 4. Der kan meddeles et indrejseforbud af kortere varighed i følgende tilfælde: Udlændingen udvises efter § 22, § 23 eller § 24, og et indrejseforbud af den varighed, der er nævnt i stk. 4, vil indebære, at udvisning med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Udlændingen er meddelt et indrejseforbud efter stk. 1, nr. 2, eller i forbindelse med udvisning efter § 25 a, stk. 2, § 25 b eller § 25, nr. 2, når udlændingen anses for en alvorlig trussel mod den offentlige sundhed, og ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiemæssige og sociale tilknytninger, taler for, at der meddeles et indrejseforbud af kortere varighed end anført i stk. 4, nr. 1 og 3. Et indrejseforbud for bestandig efter stk. 4, nr. 8 eller 9, vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Et indrejseforbud regnes fra datoen for udrejsen eller udsendelsen af det område, som indrejseforbuddet vedrører. Indrejseforbud efter stk. 1, nr. 3 og 4, regnes fra den dato, hvor udlændingen opfylder betingelserne for at blive meddelt indrejseforbud efter bestemmelserne. Indrejseforbud efter stk. 1, nr. 5, regnes fra datoen for konstateringen af, at udlændingen opfylder betingelserne for at blive meddelt indrejseforbud, hvis udlændingen opholder sig uden for Danmark. Et indrejseforbud, der er meddelt en udlænding, som er omfattet af EU-reglerne, ophæves efter ansøgning, hvis den pågældendes personlige adfærd ikke længere kan anses for at udgøre en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel imod den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed. I vurderingen inddrages enhver ændring af de forhold, der begrundede udstedelsen af indrejseforbuddet. Der skal tages stilling til en ansøgning om ophævelse af indrejseforbuddet inden 6 måneder fra ansøgningens indgivelse. Uden for de tilfælde, der er nævnt i 1. pkt., kan et indrejseforbud efter stk. 1, nr. 2, eller i forbindelse med udvisning efter § 25 a, stk. 2, eller § 25 b, ophæves, hvis ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derfor. Herudover kan et indrejseforbud efter stk. 1, nr. 2, ophæves, hvis udlændingen har forladt landet i overensstemmelse med en fastsat udrejsefrist. Et indrejseforbud bortfalder i følgende tilfælde: Når den pågældende under de i § 10, stk. 3-6, nævnte betingelser meddeles opholdstilladelse efter §§ 7-9 f, 9 i-9 n, 9 p eller 9 q. Når den pågældende, efter at der er foretaget en vurdering svarende til den i stk. 7, 1. og 2. pkt., nævnte vurdering, får udstedt et registreringsbevis eller opholdskort, jf.

§ 6. Når den pågældende ophører med at være omfattet af de restriktive foranstaltninger som nævnt i stk. 1, nr. 3. Når den pågældende ophører med at være optaget på listen som nævnt i § 29 c, stk. 1. I § 32 a ændres »eller § 8, stk. 1 eller 2, eller afgørelser om bortfald eller inddragelse af en sådan opholdstilladelse« til: »og afgørelser om bortfald, nægtelse af forlængelse eller inddragelse af en opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2,«. I § 32 b udgår »eller § 8, stk. 1 eller 2«. Før § 33 indsættes som ny overskrift: Fastsættelse af udrejsefrist § 33, stk. 1, affattes således: En afgørelse eller beslutning, hvorved det meddeles en udlænding, at vedkommende i medfør af reglerne i kapitel 1 og 3-4 a ikke har ret til at opholde sig i landet, skal indeholde en frist for udrejse. En afgørelse eller beslutning efter 1. pkt. skal meddeles skriftligt og indeholde oplysninger om reglerne i § 33 b. Efter anmodning gives udlændingen en skriftlig eller mundtlig oversættelse af de vigtigste elementer i afgørelsen eller beslutningen på et sprog, vedkommende forstår eller med rimelighed kan formodes at forstå. I § 33, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »stk. 1,«: »1. pkt.,«. I § 33, stk. 2, 6. pkt., indsættes efter »under«: »eller har lagt hindringer i vejen for«. § 33, stk. 3-8, ophæves, og i stedet indsættes: Stadfæstes en afgørelse, der er tillagt opsættende virkning efter § 33 b eller § 53 a, stk. 2, 4. pkt., eller frafaldes en sådan klage, fastsættes der en ny frist for udrejse efter reglerne i stk. 2. En udrejsefrist efter stk. 2 kan fastsættes til et senere tidspunkt eller forlænges, hvis særlige grunde, herunder opholdets varighed, hensynet til skolesøgende børn eller anden familiemæssig og social tilknytning, taler herfor. Afgørelsen skal meddeles skriftligt. Stk. 9 bliver herefter stk. 5. I § 33, stk. 9, 1. pkt., der bliver stk. 5, 1. pkt., ændres »stk. 15« til: »stk. 7«. § 33, stk. 10-13, ophæves. Stk. 14 og 15 bliver herefter stk. 6 og 7. I § 33, stk. 15, der bliver stk. 7, ændres: »Stk. 14« til: »Stk. 6«. Før § 33 a indsættes som ny overskrift: Processuelt ophold § 33 a affattes således: En udlænding har ret til at blive her i landet under behandlingen af en ansøgning om opholdstilladelse efter §§ 7 eller 9 d eller en ansøgning om opholdstilladelse, som tillades indgivet her i landet efter § 9, stk. 25, § 9 a, stk. 5, § 9 c, stk. 6, § 9 f, stk. 9, § 9 i, stk. 4, § 9 j, stk. 2, § 9 k, stk. 2, § 9 l, stk. 2, § 9 m, stk. 2, § 9 n, stk. 2, § 9 p, stk. 2, eller § 9 q, stk. 11. En udlænding kan meddeles ret til at blive her i landet under behandlingen af en anmodning om genoptagelse af en afgørelse efter § 7, når anmodningen er indgivet inden udrejsefristens udløb. Når ganske særlige grunde taler derfor, kan en udlænding meddeles ret til at blive her i landet under behandlingen af følgende sager: Anmodning om genoptagelse af en afgørelse efter § 7, når anmodningen er indgivet efter udrejsefristens udløb. Ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 b. Ansøgning om opholdstilladelse efter §§ 9-9 f, 9 i-9 n, 9 p eller 9 q til en udlænding med indrejseforbud, jf. § 10, stk. 4. Anmodning om genoptagelse af en afgørelse efter §§ 9-9 f, 9 i-9 n, 9 p eller 9 q. Før § 33 b indsættes som ny overskrift: Opsættende virkning § 33 b affattes således: Der tillægges opsættende virkning i følgende tilfælde: Ved afgørelser som nævnt i § 33, stk. 1, der påklages, inden 7 dage efter at afgørelsen er meddelt udlændingen, hvis den pågældende enten er omfattet af EU-reglerne, jf. dog stk. 2, 2. pkt., er statsborger i et andet nordisk land og har haft bopæl her i landet eller hidtil har haft opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold her i landet. Opsættende virkning kan dog nægtes, hvis ganske særlige grunde taler derfor. Ved afgørelser om afslag på opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 3, nr. 2, eller om nægtelse af forlængelse, inddragelse eller bortfald af en opholdstilladelse meddelt efter § 9 c, stk. 3, nr. 2, der påklages, inden 7 dage efter at afgørelsen er meddelt den pågældende. Ved afgørelser om afslag på opholdstilladelse efter § 9 e eller om inddragelse af en opholdstilladelse efter § 9 e, der påklages, inden 7 dage efter at afgørelsen er meddelt udlændingen, hvis den pågældende er omfattet af persongruppen angivet i § 9 e. Ved ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse, som tillades indgivet her i landet efter § 9, stk. 25, § 9 a, stk. 6, § 9 c, stk. 6, § 9 f, stk. 9, § 9 i, stk. 5, § 9 j, stk. 3, § 9 k, stk. 3, § 9 l, stk. 3, § 9 m, stk. 3, § 9 n, stk. 3, § 9 p, stk. 3, eller § 9 q, stk. 12. Ved ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse efter § 9 b, der er indgivet rettidigt. Klage over en afgørelse, der ikke er omfattet af stk. 1 eller § 53 a, stk. 2, 4. pkt., kan kun tillægges opsættende virkning, hvis særlige grunde taler derfor. Det samme gælder klage over en afgørelse om udvisning efter §§ 25 a eller 25 b af en udlænding, som er omfattet af EU-reglerne, men som forud for udvisningen alene har opholdt sig midlertidigt her i landet, jf. § 2, stk. 1 eller 2. Tilsvarende gælder ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse efter § 9 b, der ikke er indgivet rettidigt. § 33 c ophæves. Før § 34 indsættes som ny overskrift: Foranstaltninger for at sikre en udlændings tilstedeværelse eller medvirken I § 34, stk. 4, ændres »en ansøgning om opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2« til: »en ansøgning om opholdstilladelse efter § 7« . I § 36, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »frihedsberøves«: », jf. § 36, stk. 9«. I § 36, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »tilstrækkelige«: », jf. § 36, stk. 10«. I § 36, stk. 5, indsættes efter »i øvrigt«: », hvis de i § 34 og § 42 a, stk. 7, 3. pkt., stk. 8, 2. pkt., og stk. 14, nævnte foranstaltninger ikke er tilstrækkelige«. I § 36 indsættes som stk. 9 og 10: Ved beslutning om frihedsberøvelse efter § 36, stk. 1, 1. pkt., skal der navnlig lægges vægt på, om der er risiko for, at udlændingen vil forsvinde eller unddrage sig udsendelse, eller om udlændingen vil undvige eller lægge hindringer i vejen for forberedelsen af tilbagesendelses- eller udsendelsesprocessen. Risiko for, at udlændingen vil forsvinde eller unddrage sig udsendelse, foreligger, når udlændingen ikke har medvirket under eller har lagt hindringer i vejen for sagens behandling, eller når der i øvrigt på baggrund af oplysningerne om udlændingen og opholdets varighed og karakter er grund til at antage, at udlændingen vil forsvinde eller unddrage sig udsendelse. Ved beslutning om frihedsberøvelse efter § 36, stk. 1, 2. pkt., skal der særlig lægges vægt på, om udlændingen har søgt asyl i andre lande, der er tilsluttet Dublinforordningen, eller om udlændingen under opholdet i Danmark har forsøgt at indrejse og søge asyl i en anden medlemsstat. Endvidere skal der lægges vægt på, om udlændingen antræffes af politiet og ikke har indgivet ansøgning om asyl her i landet eller i øvrigt ikke har lovligt ophold her i landet, udlændingen tidligere har været overført fra Danmark i medfør af Dublinforordningen og på ny er indrejst her i landet, og om udlændingen tidligere har unddraget sig eller forsøgt at unddrage sig afvisning eller overførsel, udlændingen har forsømt at overholde foranstaltninger, som denne er pålagt i medfør af § 34 til sikring af dennes tilstedeværelse, udlændingen over for udlændingemyndighederne eller politiet har givet udtryk for ikke at ville følge en afgørelse om afvisning eller overførsel, udlændingen er blevet udvist efter § 25 a, stk. 2, eller § 25 b, udlændingen er indrejst i strid med et indrejseforbud, der er udstedt her i landet eller i en anden medlemsstat, eller sagens omstændigheder i øvrigt, herunder længden af et ulovligt ophold, bestyrker vurderingen af, at der er en væsentlig risiko for forsvinden. I § 40 indsættes som stk. 13: En ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 b eller efter § 9 c, når ansøgningen vedrører en udlænding, der har indgivet ansøgning om opholdstilladelse efter § 7, eller efter § 9 e behandles ikke, hvis den myndighed, der skal træffe afgørelsen, ikke er bekendt med udlændingens opholdssted. Det samme gælder for en anmodning om genoptagelse af en afgørelse efter §§ 7 eller 9 b eller efter § 9 c, når afgørelsen vedrører en udlænding, der har indgivet ansøgning om opholdstilladelse efter § 7, eller efter § 9 e. I § 40 d ændres »stk. 4, 1. pkt.« til: »stk. 5, 1. pkt.« I § 42 a, stk. 8, 1. pkt., ændres »en udlænding, der har fået afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2« til: »en udlænding, der har fået afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter § 7« . I § 42 a, stk. 13, ændres »stk. 13« til: »stk. 15«. I § 42 a, stk. 15, ændres »en udlænding, der har fået afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2« til: »en udlænding, der har fået afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter § 7«. I § 42 a, stk. 16, 1. pkt., ændres »stk. 11, nr. 1-4 og 6, og stk. 12« til: »stk. 13, nr. 1-4 og 6, og stk. 14«. I § 42 a, stk. 17, ændres »stk. 11-14« til: »stk. 13-16«. I § 42 a, stk. 19, ændres i 1. pkt. »stk. 11-14« til: »stk. 13-16«, og »42,73« til: »53,39«, og i 2. pkt. ændres »2005-beløb« til: »2020-beløb«, og »2006« til: »2021«. § 43 c ophæves. I § 44 a, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »landet«: »samt oplysninger om modtagelse af hjælp til repatriering«. I § 46, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 21 b og afgørelser efter § 33« til: »§ 21 b samt afgørelser efter §§ 33 og 33 a og § 33 b, stk. 1, nr. 4,«. I § 46, stk. 2, 3. pkt., ændres »§ 25 b, stk. 2« til: »§ 32, stk. 1, nr. 2«. I § 46, stk. 3, ændres »§ 33, stk. 4« til: »§ 33 a, stk. 3, nr. 2, og § 33 b, stk. 1, nr. 5, og stk. 2, 3. pkt.« I § 46 indsættes som stk. 7: Afgørelse om forlængelse af udrejsefrist efter § 33, stk. 4, træffes af den myndighed, som har truffet den afgørelse, udrejsefristen knytter sig til. § 46 a affattes således: Udlændingestyrelsens og Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelser efter denne lov kan påklages til Udlændingenævnet, jf. dog stk. 4 og 6 og § 53 a. Udlændingenævnet kan endvidere behandle klager over: Udlændingestyrelsens og Styrelsen for International Rekruttering og Integrations konstatering af, at en opholdstilladelse meddelt efter § 9, § 9 a, § 9 c, stk. 1, eller §§ 9 d-9 f, 9 i-9 n, 9 p eller 9 q er bortfaldet, jf. §§ 17-18. Det samme gælder klager over afslag på ansøgninger om, at en opholdstilladelse ikke skal anses for bortfaldet, jf. § 17, stk. 3, og § 17 a, stk. 2. Styrelsen for International Rekruttering og Integrations konstatering af, at en opholdsret efter § 6 er ophørt. Politiets afgørelser om afvisning, jf. § 28, stk. 1-4 og stk. 7, 3. pkt. Afgørelser, der træffes i 1. instans af en færøsk myndighed i medfør af § 46 i, jf. dog stk. 6, nr. 8. Klage til Udlændingenævnet over de afgørelser, der er nævnt i stk. 1 og 2, skal være indgivet, inden 8 uger efter at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Udlændingenævnets formand eller den, formanden bemyndiger dertil, kan i særlige tilfælde beslutte, at en klage skal behandles, selv om klagen er indgivet efter udløb af fristen. Udlændingestyrelsens afgørelser vedrørende opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 2, kan påklages til udlændinge- og integrationsministeren. Det samme gælder Udlændingestyrelsens konstatering af, at en opholdstilladelse meddelt efter § 9 c, stk. 2, er bortfaldet, jf. §§ 17-18, og klager over afslag på ansøgninger om, at en sådan opholdstilladelse ikke skal anses for bortfaldet, jf. § 17, stk. 3, og § 17 a, stk. 2. En dansk diplomatisk eller konsulær repræsentati‌ons afgørelse om afslag på en ansøgning om visum eller om annullering eller inddragelse af et allerede meddelt visum, jf. § 47, stk. 2, kan påklages til Udlændingestyrelsen. En afgørelse, der er meddelt ansøgeren alene ved brug af en standardformular, jf. § 4 e, stk. 1, anses for påklaget til Udlændingestyrelsen. Følgende afgørelser kan ikke påklages: Udlændingestyrelsens og Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelser om afvisning, der er truffet efter regler udstedt i medfør af § 9 g, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, 2. pkt., og afgørelser efter § 9 g, stk. 3, § 9 h, stk. 8, 1. pkt., § 9 h, stk. 9, 1. pkt., jf. stk. 5, 1. pkt., jf. stk. 1, § 9 h, stk. 14, § 11, stk. 10, § 27, § 29 c, stk. 1, § 32 a, § 33, stk. 1, 2 og 5-7, §§ 33 a og 33 b, § 40, stk. 13, § 42 a, stk. 7, 3. pkt., og stk. 8 og 10, § 42 b, stk. 1, 3 og 7-9, § 42 d, stk. 2, § 46 e og § 53 b. Udlændingestyrelsens og Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelser om afkortning af varigheden af en opholdstilladelse meddelt efter § 9, § 9 a, § 9 c, stk. 1, eller §§ 9 d-9 f, 9 i-n, 9 p eller 9 q på grund af udløb af udlændingens pas eller rejselegitimation. Udlændingestyrelsens og de danske diplomatiske og konsulære repræsentationers afgørelser efter § 4 d. Udlændingestyrelsens afgørelser om spærring af dansk udstedt rejselegitimation i Det Centrale Pasregister i medfør af § 39, stk. 8 og 9. Udlændingestyrelsens afgørelser efter § 42 k og § 42 l, for så vidt angår boligens geografiske placering. Udlændingestyrelsens afgørelser i sager om klager over anvendelse af reglerne i kapitel 9 a. Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelser om varsel, jf. § 19, stk. 1, nr. 14, 2. pkt. Afgørelser om opsættende virkning efter § 33 b, der træffes af en færøsk myndighed i medfør af § 46 i. Udlændingestyrelsens beslutning om, at der ikke er særlige grunde til at antage, at en uledsaget udlænding, der inden det fyldte 18. år har indgivet ansøgning om opholdstilladelse i medfør af § 7, ikke bør gennemgå en asylsagsprocedure, jf. § 9 c, stk. 3, nr. 1, kan ikke påklages. Endvidere kan Udlændingestyrelsens og Styrelsen for International Rekruttering og Integrations beslutninger om betaling af udgifter forbundet med tilvejebringelsen af oplysninger til brug for behandlingen af en sag efter denne lov, jf. § 40, stk. 4, ikke påklages. Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om klagefrist for de typer af afgørelser, der er omfattet af stk. 5, 1. pkt. I § 48, stk. 1, 2. og 6. pkt., ændres »§ 33, stk. 9« til: »§ 33, stk. 5«. § 48, stk. 1, 5. pkt., affattes således: De afgørelser, der er nævnt i 2.-4. pkt., kan påklages til udlændinge- og integrationsministeren, jf. dog 7. pkt. og stk. 2 og 3. § 48 b affattes således: Anmoder en anden medlemsstat Danmark om at overtage eller tilbagetage en udlænding efter reglerne i kapitel 5 a, tager Udlændingestyrelsen snarest muligt stilling til og besvarer anmodningen. I § 49, stk. 1, indsættes som 3. pkt.: Dommen skal ledsages af en vejledning om indrejseforbuddets omfang og retsvirkninger. § 52 b ophæves. I § 52 c, stk. 3, ændres »Udlændingestyrelsen eller fra Styrelsen for International Rekruttering og Integration« til: »Udlændingestyrelsen, Styrelsen for International Rekruttering og Integration eller politiet«. I § 52 c indsættes som stk. 9: Afgørelser om opsættende virkning, jf. § 33 b, træffes af Udlændingenævnets formand eller den, formanden bemyndiger dertil. I § 53, stk. 6, ændres: »stk. 8-14« til: »stk. 8-15«. I § 53 indsættes efter stk. 14 som nyt stykke: Sager om forlængelse af udrejsefristen efter § 33, stk. 4, behandles af formanden eller en næstformand alene. Dog kan sådanne sager i helt særlige tilfælde henvises til behandling efter stk. 6. Stk. 15 og 16 bliver herefter stk. 16 og 17. I § 53 a, stk. 1, nr. 3, indsættes efter »§ 32 a«: », og afgørelser efter § 33, stk. 4, truffet i forbindelse med disse bestemmelser«. I § 53 a, stk. 1, nr. 7, indsættes efter »Afslag på opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 3«: », eller nægtelse af forlængelse, inddragelse eller bortfald af opholdstilladelse meddelt efter § 9 c, stk. 3«. I § 56, stk. 1, og stk. 3, 1. pkt., ændres »8-14« til: »8-15«. I § 56 b, stk. 1, ændres »§ 62 l, stk. 1, jf. §§ 62 m-62 o,« til: »§ 62 l, stk. 1,«. I § 56 d, stk. 2, ændres »§ 56« til: »§ 56 a«. I § 58 g, stk. 1, nr. 8, ændres »§ 25 b eller« til: »§§ 25 a eller 25 b og meddelt indrejseforbud,«. I § 58 g, stk. 1, nr. 9, ændres »§ 29 c, stk. 1.« til: »§ 29 c, stk. 1, eller«. I § 58 g, stk. 1, indsættes som nr. 10: udlændingen er meddelt indrejseforbud efter § 32, stk. 1, nr. 2. I § 59 a indsættes som stk. 3: Bøder for transportvirksomheders overtrædelse af stk. 1 udmåles til maksimum 37.200 kr. pr. udlænding, der befordres. I § 60, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 34, stk. 1-3 og 6« til: »§ 34, stk. 1-3 og 7«, og »stk. 8, 3. pkt.« ændres til: »stk. 8, 4. pkt.« I § 60, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 42 a, stk. 8, 2. pkt.« til: § 42 a, stk. 8, 2. og 5. pkt.« Overskriften til kapitel 9 b affattes således: Anbringelse af uledsagede mindreårige udlændinge I § 62 l, stk. 1, ændres »efter §§ 62 m-62 o, når betingelserne for anbringelse er opfyldt« til: »på et anbringelsessted efter § 66, stk. 1, i lov om social service, herunder på delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger, sikrede døgninstitutioner og særligt sikrede afdelinger, hvis der er en åbenbar risiko for, at den uledsagede mindreårige udlændings sundhed eller udvikling lider alvorlig skade på grund af utilstrækkelig omsorg, behandling, overgreb, kriminel adfærd, misbrugsproblemer eller andre adfærds- eller tilpasningsproblemer«. I § 62 l, stk. 5, 1. pkt., og stk. 9, ændres »i delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger, sikrede døgninstitutioner og særligt sikrede afdelinger« til: »på anbringelsessteder«. § 62 l, stk. 8, nr. 7, ophæves. Nr. 8-10 bliver herefter nr. 7-9. I § 62 l indsættes som stk. 10: Kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor indkvarteringsstedet ligger, træffer afgørelse om valg af det konkrete anbringelsessted, jf. § 66, stk. 1, i lov om social service. Kommunalbestyrelsen vælger det anbringelsessted, som bedst kan imødekomme udlændingens særlige behov. I § 62 m, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., § 62 n, stk. 1 og 2, og § 62 o, stk. 2, ændres »nr. 6« til: »nr. 7«. To steder i § 62 p og i § 62 q, stk. 1, 1. pkt., og stk. 3, § 62 r, stk. 1, § 62 s, stk. 1, 1. pkt., § 62 t, stk. 1, 1. pkt., § 62 u, stk. 1, og § 62 v ændres »§ 62 l, jf. §§ 62 m-62 o« til: »§ 62 l«. Efter kapitel 9 b indsættes: Iværksættelse af sociale foranstaltninger over for ledsagede mindreårige udlændinge uden lovligt ophold og unge udlændinge i alderen fra 18 til 22 år uden lovligt ophold Har en mindreårig udlænding uden lovligt ophold, som er indkvarteret sammen med en forældremyndighedsindehaver eller andre, der er trådt i forældremyndighedsind‌ehaverens sted, og som er omfattet af § 42 a, stk. 1 eller 2, behov for særlig støtte, og er der begrundet formodning om, at udlændingens behov for særlig støtte ikke kan imødekommes i indkvarteringssystemet, finder §§ 46-48 a, 50-50 b og 51, § 52, stk. 1 og 2, stk. 3, nr. 1-7 og 9, og stk. 4, §§ 53-54 a, § 55, stk. 1-3, § 56, § 58, stk. 1-3 og 5, §§ 59 og 62-63 a, § 63 b, stk. 1, stk. 2, nr. 1-3, og stk. 3-5, §§ 63 c-65, § 66, stk. 1, nr. 1-8, og stk. 2 og 3, §§ 66 a-66 f, 67-68 b og 69-75, kapitel 13, § 101, stk. 10 og 12, § 140, stk. 1-3, 5 og 6, §§ 140 a, 148, 156 og 157, kapitel 30 og § 172 a i lov om social service anvendelse med de fornødne tilpasninger. Har en ung udlænding i alderen fra 18 til 22 år uden lovligt ophold, som er omfattet af § 42 a, stk. 1 eller 2, behov for særlig støtte, og er der begrundet formodning om, at udlændingens behov for særlig støtte ikke kan imødekommes i indkvarteringssystemet, finder kapitel 12, § 140, stk. 1-3, 5 og 6, §§ 140 a og 148 og kapitel 30 i lov om social service anvendelse med de fornødne tilpasninger. Kommunalbestyrelsen eller børn og unge-udvalget i den kommune, hvor en mindreårig udlænding uden lovligt ophold, som er indkvarteret sammen med en forældremyndighedsindehaver eller andre, der er trådt i forældremyndighedsindehaverens sted, eller en ung udlænding i alderen 18 til 22 år uden lovligt ophold er indkvarteret, kan træffe afgørelse om iværksættelse af sociale foranstaltninger efter § 62 x. Meddeles en mindreårig udlænding, som er indkvarteret sammen med en forældremyndighedsindehaver eller andre, der er trådt i forældremyndighedsindehaverens sted, eller en ung udlænding i alderen 18 til 22 år opholdstilladelse, gælder afgørelsen om iværksættelse af sociale foranstaltninger efter § 62 x, indtil der er truffet afgørelse om særlig støtte eller ophør heraf efter reglerne i lov om social service. Afgørelse om særlig støtte eller ophør heraf efter reglerne i lov om social service, der er iværksat efter § 62 x, stk. 1, skal træffes af kommunalbestyrelsen eller børn og unge-udvalget i den kommune, hvortil udlændingen visiteres, efter integrationslovens § 10, senest 2 måneder efter at kommunalbestyrelsen er blevet orienteret af Udlændingestyrelsen om, at udlændingen skal visiteres til kommunen. Udlændingemyndighederne kan udveksle oplysninger om rent private forhold vedrørende en mindreårig udlændings eller en ung udlændings personlige og familiemæssige omstændigheder efter betingelserne i og med myndighederne, der er nævnt i §§ 49 a, 49 b og 50 c i lov om social service i forbindelse med en sag, der behandles i medfør af § 62 x. § 11 c, stk. 1, nr. 1, og stk. 2-4, og kapitel 9 og 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område finder anvendelse på afgørelser, der træffes i medfør af § 62 x. I lov om dansk indfødsret, jf. lovbekendtgørelse nr. 1029 af 10. juli 2018, som ændret ved § 1 i lov nr. 1735 af 27. december 2018, § 2 i lov nr. 173 af 27. februar 2019, § 1 i lov nr. 1057 af 24. oktober 2019 og § 1 i lov nr. 63 af 28. januar 2020, foretages følgende ændringer: I § 12, stk. 1, indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum: Gebyr for ansøgninger om dansk indfødsret ved naturalisation og ansøgninger om bevis for eller bevarelse af dansk indfødsret og gebyr for afgivelse af erklæring om dansk indfødsret betales til Udlændinge- og Integrationsministeriet. I § 12, stk. 1, indsættes som 8. pkt.: Betaler ansøgeren eller den erklærende et beløb, der overstiger det gebyr, der skal betales efter 1. eller 2. pkt., tilbagebetales det overskydende beløb ikke, hvis dette beløb udgør 30 kr. eller derunder. I integrationsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1 af 1. januar 2020, foretages følgende ændringer: § 8, stk. 2, 2. pkt., ophæves. I § 16, stk. 9, udgår »eller introduktionsprogram«. I § 20, stk. 1, 4. pkt., ændres »stk. 3« til: »stk. 4«. I § 20, stk. 7, 3. pkt., ændres »udlændinge, der alene har ledighed som problem,« til: »jobparate udlændinge«. I § 22, stk. 1, ændres »stk. 2 eller 3« til: »stk. 2, 3 eller 4«. I § 45, stk. 9, nr. 4, ændres »§ 2, stk. 5« til: »§ 2 e, stk. 3«. I § 52, stk. 3, nr. 1, ændres »§ 22, stk. 3, nr. 4« til: »§ 22, stk. 2, nr. 4«. I § 52, stk. 3, nr. 2, ændres »§ 22, stk. 3, nr. 3« til: »§ 22, stk. 2, nr. 3«. I § 52, stk. 3, nr. 3, ændres »§ 22, stk. 3, nr. 2« til: »§ 22, stk. 2, nr. 2«. I § 52, stk. 3, nr. 4, ændres »§ 22, stk. 3, nr. 1« til: »§ 22, stk. 2, nr. 1«. I lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., jf. lovbekendtgørelse nr. 901 af 19. august 2019, foretages følgende ændring: I § 5, stk. 3, 2. pkt., indsættes efter »deltagelse i undervisningen«: », om opbevaring af registreringer«. I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 823 af 15. august 2019, som ændret ved § 13 i lov nr. 1746 af 27. december 2016, § 1 i lov nr. 209 af 5. marts 2019, lov nr. 564 af 7. maj 2019 og lov nr. 333 af 30. marts 2020, foretages følgende ændring: To steder i § 50, stk. 3, ændres »integrationsydelse« til: »selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse«. I lov om kommunale særlige tilbud om grundskoleundervisning til visse udenlandske børn og unge, jf. lovbekendtgørelse nr. 595 af 15. maj 2019, foretages følgende ændring: To steder i § 9, stk. 8, ændres »integrationsydelse« til: »selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse«. I lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 287 af 16. april 2018, som ændret senest ved § 3 i lov nr. 646 af 19. maj 2020, foretages følgende ændring: I § 5 u, stk. 1, 1. pkt., stk. 2 og stk. 3, 1. pkt., ændres »integrationslovens § 12, stk. 6« til: »integrationslovens § 12, stk. 1«. I lov nr. 174 af 27. februar 2019 om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love (Videre adgang til inddragelse af opholdstilladelser for flygtninge, loft over antallet af familiesammenføringer, skærpet straf for overtrædelse af indrejseforbud og overtrædelse af opholds-, underretnings- og meldepligt, ydelsesnedsættelse for forsørgere m.v.), som ændret ved § 29 i lov nr. 551 af 7. maj 2019, § 22 i lov nr. 1550 af 27. december 2019 og § 17 i lov nr. 1558 af 27. december 2019, foretages følgende ændring: § 1, nr. 21, ophæves. I lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 826 af 16. august 2019, som ændret senest ved § 5 i lov nr. 525 af 27. april 2020, foretages følgende ændring: I § 9 a, stk. 4, 3. pkt., indsættes efter » 2. pkt.,«: »eller bliver et barn eller en ung, der er anbragt efter udlændingelovens § 62 l, stk. 1, eller § 62 x, stk. 1,«. I lov om voksenansvar for anbragte børn og unge, jf. lovbekendtgørelse nr. 764 af 1. august 2019, foretages følgende ændring: § 2, stk. 5, ophæves. Stk. 6 bliver herefter stk. 5. Loven træder i kraft den 15. juni 2020, jf. dog stk. 2 og 3. § 1, nr. 79, § 3, nr. 2-6, og §§ 5 og 6 træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Udlændinge- og integrationsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af § 1, nr. 84. § 1, nr. 11, finder anvendelse for udlændinge og virksomheder, som efter lovens ikrafttræden indbetaler gebyr efter udlændingelovens § 9 h, stk. 1, 3, 5 eller 10. § 1, nr. 24, finder ikke anvendelse for sager efter udlændingelovens § 25 b, stk. 2, som er indledt af myndighederne før lovens ikrafttræden, eller ved anmodning om genoptagelse af afgørelser efter udlændingelovens § 25 b, stk. 2, som er indgivet før lovens ikrafttræden. For sådanne sager eller afgørelser finder de hidtil gældende regler anvendelse. § 1, nr. 40 og 42, finder ikke anvendelse ved ansøgninger, klager eller anmodninger om genoptagelse af afgørelser, som er indgivet før lovens ikrafttræden. For sådanne ansøgninger, klager eller anmodninger finder de hidtil gældende regler anvendelse. § 1, nr. 64, 66, 69, 71 og 75, finder ikke anvendelse for klager, der er indgivet før lovens ikrafttræden. For sådanne klager finder de hidtil gældende regler anvendelse. Udlændingelovens § 46 a, stk. 3, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 64, finder ikke anvendelse for afgørelser, der er truffet af Udlændingestyrelsen eller Styrelsen for International Rekruttering og Integration før lovens ikrafttræden, og som på afgørelsestidspunktet ikke kunne påklages til Udlændingenævnet efter den hidtil gældende bestemmelse i udlændingelovens § 52 b. § 2, nr. 2, finder anvendelse for ansøgere og erklærende, som efter lovens ikrafttræden indbetaler gebyr efter indfødsretslovens § 12, stk. 1, 1. og 2. pkt. Sociale foranstaltninger, der er iværksat på baggrund af principperne i lov om social service forud for lovens ikrafttræden, over for mindreårige udlændinge uden lovligt ophold, som er indkvarteret sammen med en forældremyndighedsindehaver eller andre, der er trådt i forældremyndighedsindehaverens sted, og som er omfattet af udlændingelovens § 42 a, stk. 1 eller 2, opretholdes ved behov herfor, indtil den mindreårige udlænding meddeles opholdstilladelse, udrejser eller udsendes. Meddeles den mindreårige udlænding opholdstilladelse efter lovens ikrafttræden, finder udlændingelovens § 62 y, stk. 2 og 3, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 92, anvendelse. Sociale foranstaltninger, der er iværksat på baggrund af principperne i lov om social service forud for lovens ikrafttræden, over for en ung udlænding i alderen fra 18 til 22 år uden lovligt ophold, som er omfattet af udlændingelovens § 42 a, stk. 1 eller 2, opretholdes ved behov herfor, indtil den unge udlænding meddeles opholdstilladelse, udrejser eller udsendes. Meddeles den unge udlænding opholdstilladelse, finder udlændingelovens og retssikkerhedslovens almindelige regler om opholds- og handlekommune anvendelse. § 62 y, stk. 3, i udlændingeloven som affattet ved denne lovs § 1, nr. 92, finder anvendelse, hvis den mindreårige udlænding, som er indkvarteret sammen med en forældremyndighedsindehaver eller andre, der er trådt i forældremyndighedsindehaverens sted, er meddelt opholdstilladelse efter lovens ikrafttræden. Regler fastsat i medfør af udlændingelovens 9 h, stk. 14, jf. lovbekendtgørelse nr. 1022 af 2. oktober 2019, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af udlændingelovens § 9 h, stk. 15. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men lovens §§ 1 og 2 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger. Under Vor Kongelige Hånd og Segl