Bekendtgørelse om afgrænsning af anvendelsesområdet for lov om screening af visse udenlandske direkte investeringer m.v. i Danmark (investeringsscreeningsloven)

Bekendtgørelse om afgrænsning af anvendelsesområdet for lov om screening af visse udenlandske direkte investeringer m.v. i Danmark (investeringsscreeningsloven) Bekendtgørelse om afgrænsning af anvendelsesområdet for lov om screening af visse udenlandske direkte investeringer m.v. i Danmark (investeringsscreeningsloven) I medfør af § 2, stk. 5, § 3, stk. 3, § 5, stk. 6, § 6, stk. 2, § 7, stk. 2, og § 11 i lov nr. 842 af 10. maj 2021 om screening af visse udenlandske direkte investeringer m.v. i Danmark (investeringsscreeningsloven) og efter forhandling med finansministeren, udenrigsministeren, justitsministeren, klima-, energi- og forsyningsministeren og forsvarsministeren fastsættes: Anvendelsesområde m.v. Bekendtgørelsen finder anvendelse på udenlandske investorer efter § 4, nr. 3, i investeringsscreeningsloven. Bekendtgørelsen finder anvendelse på udenlandske direkte investeringer og særlige økonomiske aftaler, der foretages eller indgås af udenlandske statsborgere efter investeringsscreeningslovens § 2, stk. 1, 1. pkt. Bekendtgørelsen finder desuden anvendelse på udenlandske direkte investeringer og særlige økonomiske aftaler, der foretages eller indgås af virksomheder efter investeringsscreeningslovens § 2, stk. 2. Udover udenlandske statsborgere og virksomheder efter stk. 1 og 2 finder investeringsscreeningsloven og denne bekendtgørelse også anvendelse på følgende juridiske personer: Nationale myndigheder og statslige organer uden for EU og EFTA, herunder offentlige institutioner og statsejede investeringsfonde, der foretager direkte udenlandske investeringer i virksomheder eller enheder hjemmehørende i Danmark. Nationale myndigheder og statslige organer uden for EU og EFTA, herunder offentlige institutioner og statsejede investeringsfonde, som indgår særlige økonomiske aftaler med virksomheder eller enheder hjemmehørende i Danmark inden for særligt følsomme sektorer og aktiviteter efter lovens

§ 6. Ideelle foreninger, ikke-erhvervsdrivende fonde og lignende juridiske personer uden for EU og EFTA, der foretager direkte udenlandske investeringer eller indgår særlige økonomiske aftaler i virksomheder eller enheder hjemmehørende i Danmark inden for særligt følsomme sektorer og aktiviteter efter lovens

§ 6. Bekendtgørelsen finder anvendelse på udenlandske direkte investeringer i og særlige økonomiske aftaler med virksomheder hjemmehørende i Danmark efter investeringsscreeningslovens § 3, stk. 1. Bekendtgørelsen finder desuden anvendelse på stiftelse af nye virksomheder i Danmark, efter investeringsscreeningslovens § 3, stk. 2, med de undtagelser, der følger af § 5, stk. 1, i denne bekendtgørelse. Udover virksomheder omfattet af stk. 1 eller 2, finder investeringsscreeningsloven og denne bekendtgørelse også anvendelse på følgende danske enheder: Offentlige og private ikke-erhvervsdrivende forskningsinstitutioner for så vidt angår joint ventures efter § 12 når disse vedrører forsvarssektoren, it- sikkerhed, kritisk teknologi eller kritisk infrastruktur efter §§ 7 og 8 og §§ 10 og 11. Aktieselskaber stiftet eller ejet af en eller flere offentlige forskningsinstitutioner efter lov om offentlige forskningsinstitutioners kommercielle aktiviteter og samarbejde med fonde omfattes efter investeringsscreeningslovens § 3, stk. 1 eller 2. Offentlige myndigheder og institutioner inden for kritisk infrastruktur efter investeringsscreeningslovens § 6, stk. 1, nr. 5, jf. denne bekendtgørelses

§ 11. Ved en offentlig forskningsinstitution forstås i denne bekendtgørelse universiteter omfattet af lov om universiteter og sektorforskningsinstitutioner efter lov om sektorforskningsinstitutioner. Stiftelse af nye virksomheder som er undtaget fra investeringsscreeningsloven Uanset investeringsscreeningslovens § 5, stk. 5, finder loven ikke anvendelse på udenlandske direkte investeringer i nystiftede virksomheder inden for særligt følsomme sektorer og aktiviteter efter lovens § 6, jf. denne bekendtgørelses §§ 7-11, hvis den udenlandske investors kapitaltilførsel til den nye virksomhed ikke samlet overstiger 75 mio. DKK i op til tre regnskabsår fra stiftelsen, og hvis den nystiftede virksomhed ikke er en dattervirksomhed af en udenlandsk investor. Ved kapitaltilførsel forstås tilførsel af såvel egenkapital som langfristet uopsigelig lånefinansiering. Tilsvarende gælder for særlige økonomiske aftaler, jf.

§ 17. Hvis en udenlandsk investor har såvel investeringer i som aftaler med en nystiftet virksomhed, finder undtagelsen i 1. pkt. kun anvendelse, hvis den samlede værdi af investeringer og aftaler ikke overstiger 75 mio. DKK. Overstiger udenlandske direkte investeringer eller særlige økonomiske aftaler beløbet i stk. 1 i den anførte periode, skal den udenlandske investor søge om tilladelse til investeringer eller aftaler, der overstiger beløbet. Allerede gennemførte investeringer eller aftaler under det anførte beløb forbliver uberørt heraf. Bliver Erhvervsstyrelsen bekendt med, at en udenlandsk investor har stiftet en ny virksomhed uden tilladelse efter investeringsscreeningslovens § 5, stk. 5, kan styrelsen efter lovens § 29, stk. 1 og 2, kræve oplysninger om, hvorvidt betingelserne i stk. 1 er opfyldt. Præ-screening En udenlandsk investor kan anmode Erhvervsstyrelsen om at få vurderet, om en påtænkt udenlandsk direkte investering eller særlig økonomisk aftale vedrører kritisk teknologi eller kritisk infrastruktur efter §§ 10 eller 11. En dansk virksomhed, som er genstand for en påtænkt udenlandsk direkte investering eller særlig økonomisk aftale, kan på vegne af den udenlandske investor anmode om en tilsvarende vurdering. Senest tre år fra stiftelsen af en virksomhed hjemmehørende i Danmark kan stifterne eller virksomheden ved henvendelse til Erhvervsstyrelsen få vurderet, om en påtænkt udenlandsk direkte investering eller særlig økonomisk aftale vedrører kritisk teknologi eller kritisk infrastruktur efter §§ 10 eller 11 eller er omfattet af undtagelsen i § 5, stk. 1. Ved præ-screening efter stk. 1 kan Erhvervsstyrelsen udstede en bekræftelse på, at den påtænkte udenlandske direkte investering eller særlige økonomiske aftale ud fra de foreliggende oplysninger ikke vedrører kritisk teknologi eller kritisk infrastruktur efter §§ 10 eller 11. Ved præ-screening efter stk. 2 kan Erhvervsstyrelsen udstede en bekræftelse på, at investeringen i eller aftalen med den nye virksomhed ud fra de foreliggende oplysninger enten ikke vedrører kritisk teknologi eller kritisk infrastruktur efter §§ 10 eller 11 eller vil være undtaget efter § 5, stk. 1. Erhvervsstyrelsen kan kræve en ansøgning om tilladelse til den påtænkte udenlandske direkte investering eller særlige økonomiske aftale, hvis Erhvervsstyrelsen vurderer, at der er behov for oplysninger, udover hvad der fremgår af henvendelsen om præ-screening. Hvis en dansk virksomhed har anmodet om vurderingen på vegne af den udenlandske investor kan Erhvervsstyrelsen informere virksomheden om, at det vil være nødvendigt for den udenlandske investor at ansøge om tilladelse. Afgrænsning af særligt følsomme sektorer og aktiviteter omfattet af investeringsscreeningsloven Virksomheder og enheder efter § 3, stk. 1 og 2 og stk. 3, nr. 1, inden for forsvarssektoren efter investeringsscreeningslovens § 6, stk. 1, nr. 1, omfatter følgende: Virksomheder og enheder, der udvikler eller producerer våben, krigsmateriel eller anden teknologi til militær anvendelse, der er opført i EU’s fælles liste over militært udstyr. Virksomheder og enheder, der ikke er omfattet af nr. 1, og som leverer tjenester til Forsvaret, der har særlig betydning for Forsvarets operative virke. Stk. 1 og investeringsscreeningslovens §§ 5, 10 og 14 finder ikke anvendelse på udenlandske direkte investeringer, der er omfattet af lov om krigsmateriel, jf. investeringsscreeningslovens § 1, stk. 2. Virksomheder og enheder efter § 3, stk. 1 og 2 og stk. 3, nr. 1, inden for it-sikkerhedsfunktioner eller behandling af klassificerede oplysninger efter investeringsscreeningslovens § 6, stk. 1, nr. 2, omfatter følgende: Virksomheder og enheder, der enten selv eller som underleverandør udvikler eller producerer it-produkter og komponenter, der anvendes til sikring af klassificerede systemer eller oplysninger, eller virksomheder, der leverer produkter eller tjenester til behandling af klassificerede oplysninger. Virksomheder efter § 3, stk. 1 og 2, der producerer produkter med dobbelt anvendelse efter investeringsscreeningslovens § 6, stk. 1, nr. 3, omfatter alle virksomheder, som producerer produkter, der er omfattet af bilag I til Rådets forordning (EF) nr. 428/2009 med senere ændringer. Virksomheder og enheder efter § 3, stk. 1 og 2 og stk. 3, nr. 1, inden for anden kritisk teknologi efter investeringsscreeningslovens § 6, stk. 1, nr. 4, omfatter virksomheder og enheder, der udvikler eller fremstiller følgende teknologier: Kunstig intelligens og maskinlæring til autonome fartøjer, efterligning af mennesker, analyse af positioneringsdata og biometrisk identifikation. Avanceret industriel robotteknologi, herunder til produktionsrobotter eller til brug i sundhedssektoren, samt avanceret droneteknologi. Halvledere til brug i integrerede kredsløb, herunder teknologier der understøtter produktionen heraf. Teknologier til beskyttelse af cyber- og informationssikkerhed med henblik på tilgængelighed, integritet eller fortrolighed i it-systemer, samt forsvar mod it-angreb. Rumfartsteknologi til opsendelse af satellitter, personer og andet samt kommunikationsteknologi der understøtter dette. Teknologier til industriel energilagring, energikonvertering og energitransport. Kvanteteknologi i forbindelse med kvantecomputere, kvantesensorer, kvantekryptografi og kvantekommunikation. Nuklearteknologi, dog ikke produkter til anvendelse i sundhedssektoren. Nanoteknologi, herunder avancerede materialer med grafen. Bioteknologi inden for syntetisk biologi. 3D-print til fremstilling af komponenter til industriel anvendelse. Uanset stk. 1 er virksomheder der udvikler eller fremstiller teknologier ikke omfattet, hvis teknologien udvikles eller fremstilles med henblik på produkter til forbrugere og disse produkter er almindeligt tilgængelige, herunder legetøj og forbrugerprodukter til brug i hjemmet. Ved kritisk infrastruktur efter investeringsscreeningslovens § 6, stk. 1, nr. 5, forstås ”infrastruktur, herunder faciliteter, systemer, processer, netværk, teknologier, aktiver og serviceydelser, som er nødvendige for at opretholde eller genoprette samfundsvigtige funktioner”. Den konkrete vurdering af, hvad der skal anses for kritisk infrastruktur fastsættes på grundlag af en inddeling af samfundet i samfundsvigtige sektorer, som yderligere omfatter en række underliggende samfundsvigtige funktioner. Infrastruktur vurderes som kritisk, hvis den er nødvendig for at opretholde eller genoprette de samfundsvigtige funktioner efter stk. 3. En udenlandsk investor eller enhed efter § 1 og § 2, skal på forhånd ansøge Erhvervsstyrelsen om tilladelse, hvis denne har til hensigt at foretage en udenlandsk direkte investering eller indgå en særlig økonomisk aftale med en virksomhed, eller enhed efter § 3, der direkte eller indirekte ejer, efter aftale driver (outsourcing) eller har myndighedsansvar for kritisk infrastruktur som nævnt i stk. 3. Tilsvarende gælder investeringer i eller aftaler med en virksomhed, eller enhed efter § 3 som udvikler eller fremstiller teknologi, der udgør kritisk infrastruktur som nævnt i stk. 3. Kritisk infrastruktur efter stk. 1 omfatter virksomheder og enheder efter § 3, der er nødvendig for at opretholde eller genoprette de samfundsvigtige funktioner, der følger under nr. 1-11, inden for de samfundsvigtige sektorer, der følger af nr. 1-11: Inden for energisektoren: Elproduktion, ellagringskapacitet samt transport og levering af elektricitet. Produktion, transport og lagring af varme og køling. Produktions- og lagringsmæssig kapacitet samt transport og levering af gas. Produktion, lagring og transport af råolie samt olieprodukter til transport og den petrokemiske industri. Inden for informations- og kommunikationsteknologi (IKT): Offentligt tilgængelige elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, som defineret ved lov om sikkerhed i net og tjenester § 2, stk. 1, nr. 3-4 (jævnfør lovbekendtgørelse nr. 153 af 1. februar 2021). Central dataopbevaring (datalagringscentre). Satellit-, radio- og tv-transmission. Fællesoffentlige grunddata, herunder geodata, personregistrering og central virksomhedsregistrering. Domænenavnsfunktioner, som er omfattet af bekendtgørelse nr. 453 af 8. maj 2018 om sikkerhed i net og informationssystemer for operatører af væsentlige tjenester på domænenavnsområdet. Nyhedsformidling omfattet af public service-forpligtelse efter lov om radio- og fjernsynsvirksomhed. Central offentlig digital identifikation og kommunikation. IT- og kommunikationsløsninger til understøttelse af kriseberedskab. Klassificeret kommunikation i staten. Lukkede kommunikationsnet og -tjenester mellem myndigheder omfattet af § 3, stk. 3, nr. 1, som ikke er omfattet af stk. 3, nr. 2, litra h og i, samt nr. 11, litra a. Inden for transport: Centrale trafikstyringsenheder inden for kollektiv-, person- og godstransport (vej, bane, luft og sø). Centrale havne, broforbindelser, lufthavne, togstationer, vej- og jernbanenet, kombiterminaler og transportcentre samt metro- og letbaner. Centrale overvågningsenheder og enheder til vedligehold af infrastruktur (broer, tunneler, togstationer, lufthavne m.v.). Søopmåling. Post- og kurerservice. Inden for beredskab og civilbeskyttelse: Alarmering og varslingstjenester. Brand- og redningstjenester. Inden for sundhed: Sygehusvæsen. Den præhospitale indsats. Overvågning og varsling af smitsomme sygdomme. Indkøb, oplagring, distribution og forsyning af vacciner. Indkøb, oplagring, distribution og forsyning af værnemidler og udstyr til test til sundheds- og plejesektoren i forbindelse med epidemi-/pandemihåndtering. Produktion, registrering, distribution og overvågning af receptpligtige lægemidler. Inden for drikkevand og fødevarer: Indvinding, produktion, lagring, kontrol med og forsyning af rent drikkevand og overvågning af grundvand. Overvågning og kontrol med fødevaresikkerhed med undtagelse af virksomhedernes egenkontrol. Inden for spildevand og renovation: Håndtering og rensning af spildevand. Inden for finans og økonomi: Betalingsløsninger og finansielle markedsinfrastrukturer, herunder clearing og afvikling af betalinger og værdipapirhandel. Pengeinstitut- og forsikringsvirksomhed. Markedspladser, jf. § 3, nr. 5, i lov om kapitalmarkeder og værdipapircentraler (CSD’er), jf. § 3, nr. 10, i lov om kapitalmarkeder. Fælles datacentraler som defineret i § 343 q, i lov om finansiel virksomhed. Inden for meteorologi: Meteorologisk betjening, rådgivning og varsling af samfundet, forsvaret, beredskabet og den civile luftfart med viden og data om vejr, klima og hav. Inden for myndighedsudøvelse generelt: Systemer til gennemførelse af valghandlinger. Understøttende funktioner til ordenshåndhævelse, kriminalitetsbeskyttelse og politiets beredskab (kommunikation, logistik og it). Støttefunktioner til straffesagskæden og straffuldbyrdelse (logistik m.v.). Inden for tværgående krisestyring: Understøttende funktioner til tværgående og koordinerende kriseberedskab og -styring i staten. Afgrænsning af særlige økonomiske aftaler omfattet af investeringsscreeningsloven Ved joint ventures omfattet af investeringsscreeningslovens § 7, stk. 1, og § 11 forstås en særlig økonomisk aftale om samarbejde vedrørende forsknings- og udviklingsaktiviteter mellem en udenlandsk investor efter bekendtgørelsens § 1 og § 2, stk. 1 og 2, og stk. 3, nr. 2 og 3, og en virksomhed eller enhed efter bekendtgørelsens § 3, stk. 1 og 2, og stk. 3, nr. 1, hvis den udenlandske investor ved aftalen får kontrol med eller betydelig indflydelse på den danske virksomhed eller enhed efter stk. 3. Joint ventures efter stk. 1 er omfattet af krav om tilladelse efter investeringsscreeningslovens § 7, stk. 1, hvis de vedrører særligt følsomme sektorer og aktiviteter efter lovens § 6, jf. denne bekendtgørelses §§ 7-11. Andre joint ventures efter stk. 1 kan være omfattet af bestemmelsen om anmeldelse efter lovens

§ 11. Ved kontrol eller betydelig indflydelse efter stk. 1 forstås samarbejdsaftaler som omfatter alle eller en væsentlig del af forsknings- og udviklingsaktiviteterne i den danske virksomhed eller enhed, og hvor aftalen indeholder bestemmelser eller vilkår om et eller flere af følgende forhold: Den udenlandske investor får ret til at træffe beslutning om gennemførelse af de omfattede forsknings- og udviklingsaktiviteter. Den udenlandske investor tillægges en vetoret i forhold til beslutninger om gennemførelse af de omfattede forsknings- og udviklingsaktiviteter. Den udenlandske investor er sikret samme indflydelse som den danske virksomhed i forhold til beslutninger om forsknings- og udviklingsaktiviteter. Den udenlandske investor kan beslutte at udvide et joint venture til andre områder end oprindelig aftalt. Den udenlandske investor er på forhånd sikret rettighederne til udnyttelse af resultaterne af forsknings- og udviklingsaktiviteterne. Ved leverandøraftaler omfattet af investeringsscreeningslovens § 7, stk. 1, og § 11 forstås aftaler om, at en udenlandsk investor efter bekendtgørelsens § 1 og § 2, stk. 1 og 2, og stk. 3, nr. 2 og 3, skal levere råvarer, produkter, anlæg eller halvfabrikata og komponenter, herunder software, til en virksomhed eller enhed efter § 3, stk. 1 og 2, og stk. 3, nr. 2, hvis den udenlandske investor derved får kontrol med eller betydelig indflydelse på virksomheden eller den danske enhed efter stk. 3. Aftaler om enkeltstående leverancer omfattes ikke af 1. pkt., dog undtaget levering af anlæg. Leverandøraftaler efter stk. 1 er omfattet af krav om tilladelse efter investeringsscreeningslovens § 7, stk. 1, hvis de vedrører særligt følsomme sektorer og aktiviteter efter lovens § 6, jf. denne bekendtgørelses §§ 7-11. Andre leverandøraftaler efter stk. 1 kan være omfattet af bestemmelsen om anmeldelse efter lovens

§ 11. Kontrol eller betydelig indflydelse efter stk. 1 foreligger, hvis leverandøraftalen omfatter alle eller en væsentlig del af aktiviteterne i den danske virksomhed eller enhed, og et eller flere af følgende forhold foreligger: Leverandøraftalen indeholder bestemmelser eller vilkår om, at den er indgået for en længere periode end 24 måneder, eller er uopsigelig i en længere periode end 12 måneder, herunder hvis aftaler uden tidsbegrænsning er uopsigelige i en længere periode end 12 måneder Aftalen indeholder bestemmelser eller vilkår, som giver den udenlandske investor ret til at træffe beslutninger om anvendelsen af de omfattede råvarer, produkter, anlæg eller halvfabrikata og komponenter, herunder software, eller uovervåget adgang til de omfattede bygninger, anlæg, installationer eller systemer i en virksomhed eller enhed efter § 3, stk. 1, og stk. 3, nr. 2. Den udenlandske leverandør kun med betydelig risiko for virksomhedens fortsatte drift eller for gennemførelse af forretningskritiske udviklingsprojekter kan erstattes med en anden leverandør. Ved drifts- eller serviceaftaler omfattet af investeringsscreeningslovens § 7, stk. 1, og § 11 forstås aftaler om, at en udenlandsk investor efter § 1 og § 2, stk. 1 og 2, og stk. 3, nr. 2 og 3, skal varetage drift eller vedligeholdelse af bygninger, anlæg, installationer eller systemer i en virksomhed eller enhed efter § 3, stk. 1 og 2, og stk. 3, nr. 2, eller skal stille sådanne bygninger, anlæg, installationer eller systemer til rådighed for virksomheden eller enheden, og den udenlandske investor derved får kontrol med eller betydelig indflydelse på den danske virksomhed eller enhed efter stk. 3. Aftaler om enkeltstående ydelser omfattes ikke af 1. pkt. Drifts- eller serviceaftaler efter stk. 1 er omfattet af krav om tilladelse efter investeringsscreeningslovens § 7, stk. 1, hvis de vedrører særligt følsomme sektorer og aktiviteter efter lovens § 6, jf. denne bekendtgørelses §§ 7-11. Andre drifts- eller serviceaftaler efter stk. 1 kan være omfattet af bestemmelsen om anmeldelse efter lovens

§ 11. Kontrol eller betydelig indflydelse efter stk. 1 foreligger, hvis de pågældende bygninger, anlæg, installationer eller systemer omfatter alle eller en væsentlig del af aktiviteterne i den danske virksomhed eller enhed, og et eller flere af følgende forhold foreligger: Drifts- eller serviceaftalen indeholder bestemmelser eller vilkår om, at den er indgået for en længere periode end 24 måneder, eller er uopsigelig i en længere periode end 12 måneder, herunder hvis aftaler uden tidsbegrænsning er uopsigelige i en længere periode end 12 måneder. Aftalen indeholder bestemmelser eller vilkår som giver den udenlandske investor kontrol over anvendelsen af eller uovervåget adgang til de omfattede bygninger, anlæg, installationer eller systemer i en virksomhed eller enhed efter § 3 stk. 1 og stk. 3, nr. 2. Den udenlandske leverandør kun med betydelig risiko for virksomhedens fortsatte drift eller for gennemførelse af forretningskritiske udviklingsprojekter kan erstattes med en anden leverandør. Joint ventures, leverandøraftaler samt drifts- eller serviceaftaler som i al væsentlighed er indgået i overensstemmelse med almindeligt anvendte standardaftaler omfattes ikke af §§ 12-14. Erhvervsstyrelsen offentliggør på sin hjemmeside www.erst.dk en oversigt over standardaftaler, som er omfattet af stk. 1. Joint ventures, leverandøraftaler samt drifts- eller serviceaftaler som er indgået mellem koncernforbundne virksomheder, jf. definitionen i den internationale regnskabsstandard IFRS 10 med senere ændringer, er ikke omfattet af §§ 12-14. Tilsvarende gælder ved efterfølgende ændringer i sådanne aftaler. Joint ventures, leverandøraftaler samt drifts- eller serviceaftaler med nystiftede virksomheder efter denne bekendtgørelses § 5, stk. 1, er ikke omfattet af §§ 12-14. Ikrafttræden Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2021.