Bekendtgørelse af lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Bekendtgørelse af lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner Bekendtgørelse af lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner Herved bekendtgøres lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner, jf. lovbekendtgørelse nr. 173 af 2. marts 2018, med den ændring, der følger af lov nr. 1189 af 8. juni 2021. Den ændring, der følger af § 1, nr. 1, i lov nr. 1715 af 30. november 2020, er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da ændringen efterfølgende er ophævet, jf. § 2, stk. 2, i lov nr. 1715 af 30. november 2020. Lovens anvendelsesområde Loven gælder for akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner under Uddannelses- og Forskningsministeriet og for akkreditering af disse uddannelsesinstitutioners uddannelser. Uddannelses- og forskningsministeren kan bestemme, at loven finder anvendelse for akkreditering af uddannelser og uddannelsesinstitutioner under andre ministerier og lønnede videregående uddannelser, der gennemføres hos en arbejdsgiver som led i et ansættelsesforhold. Danmarks Akkrediteringsinstitution Danmarks Akkrediteringsinstitution er en fagligt uafhængig myndighed inden for den statslige forvaltning, som varetager opgaver i forbindelse med akkreditering af de uddannelsesinstitutioner, der er omfattet af § 1, og disses uddannelser. Danmarks Akkrediteringsinstitution udarbejder akkrediteringsrapporter til brug for Akkrediteringsrådets afgørelser om akkreditering af uddannelsesinstitutionerne og uddannelserne. Akkrediteringen foretages ud fra centralt fastsatte kriterier. Danmarks Akkrediteringsinstitution skal leve op til internationale standarder og skal i den forbindelse samle national og international erfaring af betydning for akkreditering. Uddannelses- og Forskningsministeren ansætter direktøren for Danmarks Akkrediteringsinstitution efter indstilling fra Akkrediteringsrådet. Akkrediteringsrådet Akkrediteringsrådet er et fagligt uafhængigt råd. Akkrediteringsrådet fastsætter en forretningsorden. Akkrediteringsrådet træffer afgørelse om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner og disses uddannelser, jf. § 1, på baggrund af akkrediteringsrapporter udarbejdet af Danmarks Akkrediteringsinstitution, jf. dog stk. 3. Akkrediteringsrådet kan af faglige grunde eller for at afprøve Danmarks Akkrediteringsinstitutions konkurrencedygtighed beslutte at anvende en anden operatør end Danmarks Akkrediteringsinstitution til at udarbejde akkrediteringsrapporter. Den valgte operatør skal være optaget i det europæiske register for kvalitetssikringsorganer. Danmarks Akkrediteringsinstitution stiller sekretariatsbistand til rådighed for Akkrediteringsrådet. Akkrediteringsrådet består af 1 formand og 8 medlemmer. Uddannelses- og forskningsministeren udpeger formanden. Ministeren udpeger medlemmerne, dog således at 2 medlemmer udpeges efter indstilling fra de studerendes repræsentanter i bestyrelser og skoleråd for uddannelsesinstitutioner med videregående uddannelser under ministeren. Akkrediteringsrådets formand og medlemmer skal tilsammen have viden og erfaring inden for kvalitetssikring, videregående uddannelse, forskning, udviklingsbasering og arbejdsmarkedsforhold for dimittender. Mindst 1 medlem skal have international erfaring med akkreditering. Akkrediteringsrådets formand og medlemmer kan højst sidde i rådet i 8 år fordelt på mindst to udpegningsperioder. Dog kan medlemmerne udpeget efter indstilling fra de studerende, jf. stk. 3, højst sidde i rådet i 3 år fordelt på mindst to udpegningsperioder. Hvis formanden eller et medlem afgår inden periodens udløb, udpeges en afløser efter stk. 2 og 3. I forbindelse med udpegningen tages stilling til udpegningsperiodens længde, jf. 1. pkt. Akkrediteringsrådet offentliggør alle akkrediteringsrapporter og en samlet oversigt over alle akkrediteringsansøgninger og resultatet heraf samt over alle uddannelsesinstitutioner og uddannelser, der er akkrediteret af Akkrediteringsrådet. Danmarks Akkrediteringsinstitution og Akkrediteringsrådet offentliggør hvert år beretninger om deres virksomhed. Akkrediteringsrådet udarbejder et forslag til plan for institutionsakkreditering på baggrund af uddannelsesinstitutionernes ansøgning herom. Samtidig udarbejdes forslag til justering af planen for turnusakkreditering af eksisterende uddannelser og uddannelsesudbud. Planerne forelægges uddannelses- og forskningsministeren til godkendelse. Akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner (institutionsakkreditering) En uddannelsesinstitution omfattet af § 1, stk. 1, gennemgår en institutionsakkreditering med fokus på uddannelsesinstitutionens løbende og systematiske arbejde med sikring og udvikling af uddannelsernes kvalitet og relevans. Institutionsakkreditering skal som udgangspunkt gennemføres samlet for en uddannelsesinstitution som helhed, men i særlige tilfælde kan uddannelsesinstitutionen anmode Akkrediteringsrådet om, at akkrediteringen af uddannelsesinstitutionen opdeles. Akkrediteringsrådet hører uddannelses- og forskningsministeren om anmodningen, inden rådet træffer afgørelse. Som led i institutionsakkrediteringen foretages en undersøgelse og vurdering af, om kvalitetssikringssystemerne i praksis leverer kvalitet og relevans på uddannelsesniveauet og uddannelsesudbudsniveauet. Ved en sammenlægning af to eller flere uddannelsesinstitutioner træffer uddannelses- og forskningsministeren afgørelse om den sammenlagte uddannelsesinstitutions akkrediteringsmæssige status. Ministeren kan herunder træffe afgørelse om, at de sammenlæggende uddannelsesinstitutioners akkrediteringsmæssige status videreføres i en overgangsperiode. Ministeren hører Akkrediteringsrådet, inden der træffes afgørelse. Tidsfristen for, hvornår en uddannelsesinstitution skal institutionsakkrediteres, bortfalder ved en sammenlægning. Ministeren fastsætter, hvornår den sammenlagte uddannelsesinstitution skal gennemgå institutionsakkreditering, dog senest 5 år efter sammenlægningen. Ved institutionsakkreditering nedsætter Danmarks Akkrediteringsinstitution et akkrediteringspanel. Akkrediteringspanelet består af mindst 3 personer og sammensættes af faglige eksperter, der tilsammen har erfaring med den videregående uddannelsessektor generelt og med international kvalitetssikring af uddannelsesinstitutioner. Panelet foretager en akkrediteringsvurdering af uddannelsesinstitutionen. Danmarks Akkrediteringsinstitution udarbejder på baggrund heraf en akkrediteringsrapport. Akkrediteringsrådet kan efter anmodning fra en uddannelsesinstitution helt eller delvis lægge en akkrediteringsrapport fra en anden internationalt anerkendt operatør til grund for afgørelsen om institutionsakkreditering, i det omfang rapporten dokumenterer, at uddannelsesinstitutionen lever op til kriterierne fastsat i medfør af § 8, stk. 2. Akkrediteringsrådet træffer afgørelse om uddannelsesinstitutionens ansøgning om institutionsakkreditering på baggrund af akkrediteringsrapporten. Afgørelsen kan være en positiv institutionsakkreditering, en betinget positiv institutionsakkreditering eller et afslag på institutionsakkreditering. Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter regler om proceduren for institutionsakkreditering, herunder kriterier for institutionsakkreditering med fokus på kvalitet og relevans. Kriterierne for institutionsakkreditering omfatter også kvalitetssikring af uddannelsesinstitutionens prøve- og eksamenssystem. En positiv institutionsakkreditering giver mulighed for at oprette nye uddannelser og nye uddannelsesudbud inden for de videnskabelige områder eller fagområder, som uddannelsesinstitutionen udbød uddannelser inden for, da institutionsakkrediteringen blev påbegyndt, når disse er prækvalificeret og godkendt, jf. §§ 18 og 21, og foretage justering af eksisterende uddannelser. Oprettelse af nye uddannelser og uddannelsesudbud og justeringer af eksisterende uddannelser skal ske i overensstemmelse med uddannelsesinstitutionens kvalitetssikringspolitik og strategi. En positiv institutionsakkreditering gælder i maksimalt 6 år, jf. dog § 6 a, stk. 2. Uddannelsesinstitutioner, der har påbegyndt en institutionsakkreditering, har ligeledes de i stk. 1, 1. pkt., angivne muligheder. Nye uddannelser og uddannelsesudbud kan dog først oprettes og udbydes, når uddannelsesinstitutionen har fået en positiv institutionsakkreditering eller en positiv uddannelsesakkreditering. Inden institutionsakkrediteringsperioden udløber, skal der foretages en ny akkreditering af uddannelsesinstitutionen. Vil en uddannelsesinstitution oprette nye uddannelser og nye uddannelsesudbud inden for videnskabelige områder eller fagområder, som uddannelsesinstitutionen ikke udbød uddannelser inden for, da institutionsakkrediteringen blev påbegyndt, kan uddannelses- og forskningsministeren træffe afgørelse om, at godkendelsen af nye uddannelser og nye uddannelsesudbud sker, under forudsætning af at den nye uddannelse eller det nye uddannelsesudbud opnår en positiv afgørelse i forhold til kriterier for uddannelsens kvalitet. Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter regler om, hvilke kriterier for uddannelsens kvalitet der skal anvendes ved afgørelsen efter stk. 4. En betinget positiv institutionsakkreditering medfører, at alle nye uddannelser og uddannelsesudbud skal uddannelsesakkrediteres før oprettelsen. Akkrediteringsrådet fastlægger, hvor længe den betinget positive institutionsakkreditering gælder, dog maksimalt 3 år, jf. dog § 6 a, stk. 2. Uddannelsesinstitutionen kan foretage justering af eksisterende uddannelser. Akkrediteringsrådet angiver i sin afgørelse en plan for opfølgning. Inden udløbet af den efter stk. 1, 2. pkt., fastsatte periode træffer Akkrediteringsrådet en ny afgørelse efter stk. 3 om institutionsakkreditering på baggrund af en supplerende akkrediteringsrapport, der alene forholder sig til de kriterier, uddannelsesinstitutionen ikke levede op til ved den første afgørelse. Afgørelsen efter stk. 2, 2. pkt., kan være enten en positiv institutionsakkreditering eller et afslag på institutionsakkreditering. Et afslag på institutionsakkreditering medfører, at uddannelsesinstitutionen ikke kan oprette nye uddannelser eller uddannelsesudbud, og at eksisterende uddannelser skal uddannelsesakkrediteres efter en turnusplan, jf. § 5 a. Uddannelses- og forskningsministeren kan dog efter en konkret vurdering dispensere herfra. Uddannelsesinstitutionen kan foretage justering af eksisterende uddannelser. Akkrediteringsrådet afgør efter dialog med uddannelsesinstitutionen, hvornår uddannelsesinstitutionen igen kan anmode om institutionsakkreditering, jf. dog § 6 a, stk. 2. En fornyet ansøgning om institutionsakkreditering behandles efter reglerne i

§ 8. Får en maritim uddannelsesinstitution en betinget positiv institutionsakkreditering eller et afslag på institutionsakkreditering, foretager uddannelses- og forskningsministeren en konkret vurdering af, hvilken opfølgning der skal ske. Ministeren fastsætter nærmere regler om opfølgningen efter stk. 1. Akkreditering af uddannelser og uddannelsesudbud ved videregående uddannelsesinstitutioner (uddannelsesakkreditering) Ved uddannelsesakkreditering nedsætter Danmarks Akkrediteringsinstitution et akkrediteringspanel. Akkrediteringspanelet består af mindst 3 personer og sammensættes af faglige eksperter, der tilsammen har erfaring med den videregående uddannelsessektor generelt og med international kvalitetssikring af uddannelser. Panelet foretager en akkrediteringsvurdering af uddannelsen eller uddannelsesudbuddet. Danmarks Akkrediteringsinstitution udarbejder på baggrund heraf en akkrediteringsrapport. Akkrediteringsrådet kan efter anmodning fra en uddannelsesinstitution helt eller delvis lægge en akkrediteringsrapport fra en anden internationalt anerkendt operatør til grund for afgørelsen om uddannelsesakkreditering, i det omfang rapporten dokumenterer, at uddannelsen lever op til kriterierne fastsat i medfør af § 14, stk. 2. Akkrediteringsrådet træffer afgørelse om uddannelsesinstitutionens ansøgning om uddannelsesakkreditering på baggrund af akkrediteringsrapporten. Afgørelsen kan for nye uddannelser og uddannelsesudbud være en positiv uddannelsesakkreditering eller et afslag på uddannelsesakkreditering. For eksisterende uddannelser og uddannelsesudbud kan afgørelsen være en positiv uddannelsesakkreditering, en betinget positiv uddannelsesakkreditering eller et afslag på uddannelsesakkreditering. Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter regler om proceduren for akkreditering og godkendelse af uddannelser og uddannelsesudbud, herunder kriterier for akkreditering af uddannelser og uddannelsesudbud. En positiv uddannelsesakkreditering giver uddannelsesinstitutionen mulighed for at udbyde den pågældende uddannelse. Uddannelsesakkrediteringen gælder for 6 år, hvorefter uddannelsen eller uddannelsesudbuddet skal genakkrediteres, medmindre uddannelsesinstitutionen i mellemtiden har opnået en positiv eller en betinget positiv institutionsakkreditering. En betinget positiv uddannelsesakkreditering giver uddannelsesinstitutionen mulighed for fortsat at udbyde den pågældende uddannelse. Udbuddet sker under forudsætning af, at uddannelsesinstitutionen inden for en af Akkrediteringsrådet fastsat periode retter op på de forhold, som har medført den betinget positive uddannelsesakkreditering. Akkrediteringsrådet angiver i sin afgørelse en plan for opfølgning. Inden udløbet af den efter stk. 1, 2. pkt., fastsatte periode træffer Akkrediteringsrådet en ny afgørelse om uddannelsesakkreditering på baggrund af en supplerende akkrediteringsrapport, der alene forholder sig til de kriterier, uddannelsen ikke opfyldte ved den første afgørelse. Akkrediteringsrådet skal træffe en ny afgørelse, som kan være en positiv uddannelsesakkreditering eller et afslag på uddannelsesakkreditering, uanset om uddannelsesinstitutionen i mellemtiden har opnået en positiv eller en betinget positiv institutionsakkreditering. Et afslag på uddannelsesakkreditering betyder, at uddannelsesinstitutionen ikke kan udbyde uddannelsen. Uddannelsesinstitutionen kan først genansøge om uddannelsesakkreditering af uddannelsen eller uddannelsesudbuddet, når der har fundet en ny prækvalifikation sted, jf.

§ 18. Prækvalifikation og godkendelse af nye uddannelser og uddannelsesudbud Nye uddannelser og uddannelsesudbud skal prækvalificeres af uddannelses- og forskningsministeren før oprettelsen. Prækvalifikationen er en vurdering af, om den nye uddannelse eller det nye uddannelsesudbud er samfundsøkonomisk og uddannelsespolitisk hensigtsmæssigt og i øvrigt opfylder lovgivningsmæssige krav. Ministeren kan indhente supplerende faglig rådgivning til brug for prækvalifikationen. Stk. 1 finder ikke anvendelse ved en sammenlægning af eksisterende uddannelser, medmindre sammenlægningen medfører en udvidelse af de sammenlagte uddannelsers formål og erhvervssigte og udvidelsen har væsentlige negative konsekvenser for arbejdsmarked og rekrutteringsgrundlag for eksisterende beslægtede uddannelser og uddannelsesudbud. Ministeren fastsætter nærmere regler om betingelser for sammenlægning af uddannelser uden forudgående prækvalifikation, herunder lukning af uddannelser og andre forhold ved sammenlægning af uddannelser, jf. stk. 3. Uddannelses- og forskningsministeren nedsætter et rådgivende udvalg for vurdering af udbud af videregående uddannelser, som vurderer ansøgninger om prækvalifikation og rådgiver ministeren om principielle spørgsmål knyttet hertil. Det rådgivende udvalg for vurdering af udbud af videregående uddannelser består af 5-7 medlemmer, som alle udpeges af ministeren. Udvalget udpeger selv sin formand. Medlemmerne er personligt udpeget og må ikke varetage bestyrelsesposter eller ledende stillinger på videregående uddannelsesinstitutioner eller have personlig eller økonomisk interesse i det rådgivende udvalg for vurdering af udbud af videregående uddannelsers virke. Medlemmerne af det rådgivende udvalg for vurdering af udbud af videregående uddannelser skal tilsammen have en bred indsigt i hele det videregående uddannelsesområde og de samfundsøkonomiske overvejelser og prioriteringer forbundet hermed. 1 medlem skal desuden have international erfaring. Medlemmerne kan højest udpeges for en 6-årig periode fordelt på mindst to udpegningsperioder. Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter regler for prækvalifikationen, herunder kriterier for prækvalifikation, regler for det rådgivende udvalg for vurdering af udbud af videregående uddannelsers arbejde og krav til, hvilke oplysninger uddannelsesinstitutionen skal afgive til brug for prækvalifikation. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler for prækvalifikation, herunder kriterier for prækvalifikation, af en uddannelsesinstitutions udbud af en allerede godkendt uddannelse eller et allerede godkendt uddannelsesudbud, som helt eller delvis henlægges til en anden fysisk lokalitet end det sted, hvor den allerede godkendte uddannelse eller det allerede godkendte uddannelsesudbud i forvejen udbydes (uddannelsesfilial). Uddannelses- og forskningsministeren træffer på baggrund af prækvalifikationen afgørelse om godkendelse af en ny uddannelse eller et nyt uddannelsesudbud, jf. dog § 18, stk. 3. For uddannelsesinstitutioner, der har påbegyndt en institutionsakkreditering, sker godkendelsen under forudsætning af en efterfølgende positiv institutionsakkreditering eller en efterfølgende betinget positiv institutionsakkreditering samt en uddannelsesakkreditering. Uddannelsesinstitutionen kan anmode ministeren om, at godkendelsen sker på betingelse af en positiv uddannelsesakkreditering i stedet for en positiv institutionsakkreditering. Har uddannelsesinstitutionen alene opnået en betinget institutionsakkreditering, sker godkendelsen, under forudsætning af at uddannelsen eller uddannelsesudbuddet efterfølgende opnår en positiv uddannelsesakkreditering, jf.

§ 14. Ministeren fastsætter regler for godkendelsen. Øvrige bestemmelser Uddannelses- og forskningsministeren kan af egen drift eller efter anmodning fra Akkrediteringsrådet, arbejdsmarkedets parter eller de studerende udtage uddannelser eller uddannelsesudbud med særlige kvalitetsmæssige udfordringer til gennemgang. Ministeren fastsætter regler om gennemgangen, herunder om Danmarks Akkrediteringsinstitutions rolle i forbindelse med gennemgangen. Akkrediteringsrådet kan af egen drift eller efter anmodning fra uddannelses- og forskningsministeren i løbet af en institutionsakkrediterings- eller en uddannelsesakkrediteringsperiode undersøge, om kriterierne fortsat opfyldes. Hvis kriterierne for en institutionsakkreditering ikke længere er opfyldt, trækker Akkrediteringsrådet akkrediteringen tilbage og indberetter det straks til ministeren. Akkrediteringsrådet gennemfører herefter en fornyet institutionsakkreditering og træffer afgørelse, jf.

§ 8. Hvis kriterierne for en uddannelsesakkreditering ikke længere er opfyldt, trækker Akkrediteringsrådet akkrediteringen tilbage. Hvis Akkrediteringsrådet trækker akkrediteringen tilbage, skal Akkrediteringsrådet straks indberette det til ministeren, som trækker godkendelsen tilbage. Uddannelsesinstitutionen skal underrette Akkrediteringsrådet, hvis kriterierne ikke længere er opfyldt eller der er tvivl herom. En uddannelsesinstitutions ret til at udbyde en uddannelse eller et uddannelsesudbud bortfalder, hvis der ikke har været indskrevet studerende på uddannelsen eller uddannelsesudbuddet i 5 år. Ønsker uddannelsesinstitutionen at oprette en uddannelse eller et uddannelsesudbud, hvor retten til at udbyde uddannelsen eller uddannelsesudbuddet er bortfaldet, jf. stk. 1, skal uddannelsesinstitutionen ansøge om prækvalifikation, jf.

§ 18. Uddannelsesinstitutionernes udbud af uddannelser i udlandet følger reglerne i denne lov, jf. dog stk. 3. Dog har universiteterne ved uddannelsesakkreditering valgfrihed, for så vidt angår valg af kvalitetssikringsinstitution, jf. universitetslovens § 3 a. Vælger uddannelsesinstitutionen at bruge Danmarks Akkrediteringsinstitution til uddannelsesakkrediteringen, opkræves betaling herfor, jf. § 27, stk. 3. Anvender universiteterne en anden kvalitetssikringsinstitution, jf. stk.1, 2. pkt., sker kvalitetssikringen efter denne institutions kriterier. Reglerne om prækvalifikation af nye uddannelser i udlandet finder alene anvendelse for nye uddannelser og uddannelsesudbud, hvortil der ydes statsligt tilskud. Uddannelsesinstitutionerne kan, selv om de har opnået institutionsakkreditering, af egen drift og mod betaling, jf. § 27, stk. 3, anmode Akkrediteringsrådet om at foretage en uddannelsesakkreditering af en uddannelse eller et uddannelsesudbud, jf.

§ 14. Akkreditering af andre uddannelsesinstitutioner m.v. Akkrediteringsrådet akkrediterer videregående uddannelsesinstitutioner og uddannelser på kulturministerens område. Kulturministeren fastsætter nærmere regler på Kulturministeriets område for akkreditering og prækvalifikation samt kriterier for institutionsakkreditering og for uddannelsesakkreditering med fokus på kvalitet og relevans. Akkrediteringsrådet kan akkreditere uddannelser eller uddannelsesinstitutioner under andre ministre. Vedkommende minister indgår aftale herom med uddannelses- og forskningsministeren, som herefter orienterer Akkrediteringsrådet. Vedkommende minister kan fastsætte regler for akkreditering. Danmarks Akkrediteringsinstitution kan foretage vurderinger af private uddannelser til brug for andre myndigheders sagsbehandling og af ikkeoffentligt anerkendte uddannelsers niveau i forhold til kvalifikationsrammen for livslang læring. Danmarks Akkrediteringsinstitution kan påtage sig opgaver som kvalitetssikringsoperatør uden for Danmark. Økonomiske forhold Uddannelses- og forskningsministeren afholder udgifterne til Akkrediteringsrådet og til Danmarks Akkrediteringsinstitution. I det omfang Akkrediteringsrådet akkrediterer uddannelser og uddannelsesinstitutioner under andre ministre, jf. § 26, afholdes udgifterne hertil af vedkommende minister. Akkreditering af uddannelser efter §§ 24 og 25 udføres som indtægtsdækket virksomhed. Danmarks Akkrediteringsinstitutions vurderinger efter § 26 a, stk. 1, og opgaver i udlandet som kvalitetssikringsoperatør efter § 26 a, stk. 2, udføres som indtægtsdækket virksomhed. Klageadgang m.v. Akkrediteringsrådets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. dog stk. 2. Klager over retlige spørgsmål ved Akkrediteringsrådets afgørelse kan af parterne indbringes for ministeren, senest 14 dage efter at afgørelsen er meddelt parten. Ministerens afgørelser i disse sager kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Uddannelses- og forskningsministeren kan bemyndige en myndighed under ministeriet eller andre myndigheder efter forhandling med vedkommende minister til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt uddannelses- og forskningsministeren. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder at afgørelserne ikke skal kunne påklages. Uddannelses- og forskningsministeren kan efter forhandling med vedkommende minister fastsætte regler om udøvelsen af de beføjelser, som en anden myndighed efter forhandling med vedkommende minister bliver bemyndiget til at udøve efter stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2013. Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser ophæves. Bekendtgørelse nr. 684 af 27. juni 2008 om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser mv., bekendtgørelse nr. 1174 af 1. december 2008 om akkreditering og godkendelse af videregående uddannelser under Kulturministeriet og bekendtgørelse nr. 1402 af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler fastsat i medfør af denne lov. Formanden for og medlemmerne af Akkrediteringsrådet, som er udpeget efter de hidtil gældende regler, fortsætter deres funktion i Akkrediteringsrådet, indtil formanden og nye medlemmer af Akkrediteringsrådet udpeges efter

§ 4. Indtil en uddannelsesinstitution har opnået institutionsakkreditering, er uddannelsesinstitutionens uddannelser underlagt reglerne for uddannelsesakkreditering, jf. § 14, dog sættes turnusakkrediteringen af eksisterende uddannelser og uddannelsesudbud for den enkelte uddannelsesinstitution i bero i forbindelse med institutionsakkrediteringen. Hvis der gives afslag på den første institutionsakkreditering, skal eksisterende uddannelser og uddannelsesudbud fortsat turnusakkrediteres, jf.

§ 14. For tidsbegrænsede udbudsgodkendelser, der er givet enten i medfør af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsuddannelser eller i medfør af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne, bortfalder tidsbegrænsningen. For afgørelser om positiv akkreditering truffet i medfør af lov om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser bortfalder tidsbegrænsningen for akkrediteringen. (Ophævet) Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Lov nr. 274 af 25. marts 2015 (Ingen prækvalifikation af nye uddannelser ved sammenlægning af eksisterende uddannelser) Lovændringen vedrører § 18, stk. 3 og 4, og § 21, stk. 1. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. april 2015. Lov nr. 1564 af 19. december 2017 (Justering af akkrediteringsprocesser, undtagelse af visse maritime uddannelsesinstitutioner fra institutionsakkreditering, udvidelse af Danmarks Akkrediteringsinstitutions udbud af vurderingskompetence m.v.) Lovændringen vedrører § 1, stk. 1, 2. pkt., § 4, stk. 5, 2. pkt., § 5 a, § 6 a, § 8, stk. 2, 2. pkt., § 9, stk. 1, 1. og 2. pkt., § 9, stk. 2, 2. pkt., § 9, stk. 4 og 5, § 10, stk. 1, 2. pkt., § 11, stk. 1, 1. pkt., § 11, stk. 2, 1. pkt., § 21, stk. 2, § 23 a, § 26 a, § 27, stk. 4, § 28, stk. 2, 1. og 2. pkt. og § 31, stk. 4. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. januar 2018. Lov nr. 1189 af 8. juni 2021 (Uddannelsesfilialer) Lovændringen vedrører § 20, stk. 2. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. juli 2021.