Bekendtgørelse af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold (vandsektorloven)

Bekendtgørelse af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold (vandsektorloven) Bekendtgørelse af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold (vandsektorloven) Herved bekendtgøres lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold (vandsektorloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 52 af 23. januar 2020, med de ændringer, der følger af § 3 i lov nr. 2210 af 29. december 2020. Den ændring, der følger af § 1, nr. 25, i lov nr. 132 af 16. februar 2016 om ændring af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, lov om vandforsyning m.v., lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. og forskellige andre love (Opfølgning på politisk forlig om en ny og forbedret regulering af den danske vandsektor), er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da tidspunktet for ikrafttræden af denne ændring fastsættes af klima-, energi- og forsyningsministeren Ved kongelig resolution af 28. juni 2015 blev ressortansvaret for sager vedrørende affalds- og vandforsyning, herunder lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, overført fra Miljøministeriet til Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet, jf. § 3, nr. 1, i bekendtgørelse nr. 1229 af 3. november 2015 om ændring i forretningernes fordeling mellem ministrene. Ved kongelig resolution af 27. juni 2019 er betegnelsen Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet ændret til Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet. , jf. § 17, stk. 2, i lov nr. 132 af 16. februar 2016. Formål og anvendelsesområde Loven skal medvirke til, at vand- og spildevandsforsyningen drives på en effektiv måde, der er gennemsigtig for forbrugerne, giver lavest mulige, stabile priser for forbrugerne og samtidig understøtter innovativ udvikling og demonstration og eksport af vandteknologiløsninger. Loven skal endvidere medvirke til at sikre og udvikle en vand- og spildevandsforsyning af høj sundheds- og miljømæssig kvalitet, som tager hensyn til forsyningssikkerheden, klimaet og naturen. Loven omfatter vandselskaber, der forsyner eller har til formål at forsyne mindst ti ejendomme, og som falder ind under en af følgende kategorier: Vandselskaber, som helt eller delvis, direkte eller indirekte er eller efter den 1. januar 2010 har været ejet af en kommune. Vandselskaber, som ikke er omfattet af nr. 1, og som i 2 på hinanden følgende år har haft en årlig debiteret vandmængde på mindst 800.000 m 3 . Vandselskaber, som ikke er omfattet af nr. 1 eller 2, og som i 2 på hinanden følgende år har haft en årlig debiteret vandmængde på mindst 200.000 m 3 . Et vandselskab er omfattet af stk. 1, hvis det enkeltvis eller sammen med andre vandselskaber af samme forsyningsart, som helt eller delvis, direkte eller indirekte har samme ejerkreds, overskrider de i stk. 1 angivne grænser. Et vandselskab er omfattet af stk. 1, nr. 2 eller 3, fra tidspunktet for fusion, hvis et eller flere af de fusionerende selskaber var omfattet af loven før fusionen. Loven gælder for serviceselskaber, jf. § 19, stk. 2. § 2, stk. 6, § 3 a, stk. 2, § 4, stk. 4, § 5, stk. 3, §§ 10, 12 a-12 f og 21 og kapitel 8 finder endvidere anvendelse på andre vandselskaber, der ikke er omfattet af § 2, stk. 1. Et vandselskab skal skriftligt anmelde det til Forsyningssekretariatet, når vandselskabet opfylder betingelserne for at være omfattet af stk. 1, vandselskabet i et kalenderår overskrider grænsen i stk. 1, nr. 2 eller 3, eller vandselskabet hidtil har været omfattet af stk. 1, nr. 2 eller 3, og får helt eller delvis, direkte eller indirekte kommunalt ejerskab, jf. stk. 1, nr. 1. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om vandselskabers anmeldelse efter stk. 6 og om Forsyningssekretariatets pligt til at registrere anmeldte vandselskaber, herunder om fristen for anmeldelse. I loven forstås ved følgende begreber: Vandselskab: Et selskab, herunder et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i den kommunale styrelseslov, en selvejende institution, en forening el.lign., der udøver vand- eller spildevandsforsyningsaktiviteter mod betaling. Forsyningsart: Vandforsyning eller spildevandsforsyning. Vandforsyningsaktivitet: Indvinding, behandling, transport eller levering af drikkevand mod betaling. Spildevandsforsyningsaktivitet: Transport, behandling eller afledning af spildevand mod betaling. Forbrugerejet vandselskab : Et vandselskab, der udelukkende er direkte eller indirekte ejet af de tilknyttede forbrugere med tinglyst adkomst til fast ejendom i vandselskabets forsyningsområde. Forsyningssekretariatet undtager efter ansøgning et vandselskab fra bestemmelserne i kapitel 2 om benchmarking, kapitel 3 om indtægtsrammer m.v. og § 10 om betaling til Forsyningssekretariatet, såfremt ansøgeren er omfattet af § 2, stk. 1, nr. 2 eller 3, og dokumenterer, at de af ansøgeren helt eller delvis, direkte eller indirekte ejede vandselskaber i de seneste 3 på hinanden følgende år har haft en debiteret vandmængde på mindre end 200.000 m 3 årligt. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på vandselskaber omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1, som på ansøgningstidspunktet ikke længere helt eller delvis, direkte eller indirekte er ejet af en kommune. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om kravene til dokumentation for opfyldelse af kravet om undtagelse efter stk. 1 og 2. Forsyningssekretariatet undtager efter ansøgning et forbrugerejet vandselskab omfattet af § 2, stk. 1, nr. 3, fra bestemmelserne i § 4 om benchmarking, § 6 a om regnskabsmæssige kontrolrammer og § 10 om betaling til Forsyningssekretariatet, hvis vandselskabets forbrugere har besluttet at anmode om udtræden af den økonomiske regulering og dokumenterer, at betingelserne herfor er opfyldt, jf. stk. 3. Beslutning træffes efter de regler, som gælder for ændring af vandselskabets vedtægter. Et vandselskab, som udelukkende er ejet af flere forbrugerejede vandselskaber i fællesskab, kan anmode om udtræden af den økonomiske regulering, jf. stk. 1, hvis de forbrugerejede vandselskaber, som ejer vandselskabet i fællesskab, beslutter at anmode om udtræden efter de regler, som gælder for ændring af det fællesejede vandselskabs vedtægter. En beslutning om, at et forbrugerejet vandselskab støtter et forslag om at anmode om, at det fællesejede vandselskab udtræder, skal vedtages efter de regler, som gælder for ændring af det enkelte vandselskabs vedtægter. Senest 14 dage før afholdelse af afstemning om et forslag om udtræden, jf. stk. 1 og 2, skal vandselskabets bestyrelse oplyse forbrugerne om, hvilken betydning det har for vandselskabet at udtræde af den økonomiske regulering, om vandselskabets nuværende økonomi og om de forventede økonomiske og administrative konsekvenser af udtræden. Stk. 1-3 finder også anvendelse på vandselskaber omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1, som på ansøgningstidspunktet ikke længere er helt eller delvis, direkte eller indirekte ejet af en kommune. Stk. 1-3 finder også anvendelse på vandselskaber omfattet af § 2, stk. 1, nr. 2, som på ansøgningstidspunktet har haft en årlig debiteret vandmængde på mindre end 800.000 m 3 i 2 på hinanden følgende år. Et vandselskab, der er udtrådt af den økonomiske regulering, kan beslutte at genindtræde i den økonomiske regulering. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse for en beslutning om genindtræden. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om grundlaget for en beslutning om udtræden af den økonomiske regulering, jf. stk. 3, og frister for meddelelse til Forsyningssekretariatet af beslutning om udtræden og genindtræden. Ministeren kan endvidere efter forhandling med erhvervsministeren bemyndige Forsyningssekretariatet til at fastsætte sådanne regler. Forsyningssekretariatet træffer afgørelse om undtagelse og genindtræden, jf. §§ 3 og 3 a, efter modtagelse af den fornødne dokumentation for opfyldelse af kravene herfor. Undtagelse og genindtræden har virkning fra førstkommende hele kalenderår efter afgørelsen. Et udtrådt vandselskab, jf. § 3 a, der på grund af ændringer i ejerforholdene ikke længere opfylder betingelserne for at være forbrugerejet, jf. § 2, stk. 8, nr. 5, skal straks anmelde dette til Forsyningssekretariatet. Et vandselskab omfattes af den økonomiske regulering med virkning fra førstkommende hele kalenderår, efter at vandselskabet opfylder betingelserne for at være omfattet af § 2, stk. 1. Et vandselskab, som er undtaget fra den økonomiske regulering, jf. § 3, omfattes af den økonomiske regulering med virkning fra førstkommende hele kalenderår, efter at vandselskabet er blevet helt eller delvis, direkte eller indirekte ejet af en kommune, jf. § 2, stk. 1, nr. 1, eller vandselskabet i 2 på hinanden følgende år har haft en debiteret vandmængde på mindst 200.000 m 3 , jf. § 2, stk. 1, nr. 2 og 3. Et vandselskab, som er udtrådt af den økonomiske regulering, jf. § 3 a, omfattes af den økonomiske regulering med virkning fra førstkommende hele kalenderår, efter at betingelserne for at være forbrugerejet, jf. § 2, stk. 8, nr. 5, ikke længere er opfyldt eller vandselskabet i 2 på hinanden følgende år har haft en årlig debiteret vandmængde på mindst 800.000 m 3 , jf. § 2, stk. 1, nr. 2. Benchmarking Forsyningssekretariatet skal foretage totaløkonomisk benchmarking af vandselskaber, jf. § 2, stk. 1, med en årlig debiteret vandmængde over 800.000 m 3 . Vandselskaber omfattet af stk. 1 skal indberette oplysninger om vandselskabets økonomiske forhold til Forsyningssekretariatet til brug for Forsyningssekretariatets beregning af vandselskabernes effektivitet i form af totaløkonomisk benchmarking. Andre vandselskaber kan frit vælge at deltage i den totaløkonomiske benchmarking omfattet af stk. 1. Meddelelse om ind- og udtræden af frivillig benchmarking gives til Forsyningssekretariatet. Tilmelding er bindende for den først kommende benchmarking for det pågældende vandselskab. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om indhold og udformning af den totaløkonomiske benchmarking, herunder om, hvilke oplysninger vandselskaberne skal registrere og indberette efter stk. 1 og 3, og om opgørelses- og målemetoder. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter endvidere regler om indberetning af registrerede oplysninger til Forsyningssekretariatet om indberetningens form, herunder at indberetning skal ske elektronisk, og om frister for indberetning. Miljøministeren foretager årligt performancebenchmarking af vandselskaber, jf. § 2, stk. 1. Vandselskaber, jf. § 2, stk. 1, skal indberette nødvendige oplysninger til brug for miljøministerens beregning af vandselskabernes performance inden for forhold vedrørende miljø, sundhed, energi og klima samt forsyningssikkerhed. Andre vandselskaber kan frivilligt deltage i performancebenchmarkingen. Meddelelse om ind- og udtræden af frivillig benchmarking gives til miljøministeren. Meddelelsen er bindende for vandselskabet for det efterfølgende kalenderår. Klima, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om indhold og udformning af performancebenchmarking, herunder om, hvilke oplysninger vandselskaberne skal indberette efter stk. 2 og 3, og om opgørelses- og målemetoder samt om indberetningens form, herunder at indberetning skal ske elektronisk, og om frister for indberetning. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan ligeledes fastsætte regler om meddelelse om ind- og udtræden af frivillig performancebenchmarking, herunder om frister. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan endvidere fastsætte regler om offentliggørelse af resultater af performancebenchmarking. Indtægtsrammer m.v. Forsyningssekretariatet fastsætter for vandselskaber omfattet af § 2, stk. 1, med en årlig debiteret vandmængde over 800.000 m 3 én indtægtsramme for vandforsyningsaktiviteter og én indtægtsramme for spildevandsforsyningsaktiviteter, jf. dog

§ 3. Den enkelte indtægtsramme fastsættes for vandselskabets samlede omkostninger til drift og anlæg som en samlet beløbsmæssig grænse for vandselskabets indtægter. En indtægtsramme, jf. stk. 1, fastsættes med udgangspunkt i vandselskabets tidligere fastsatte indtægtsrammer og årsregnskaber. Er der ikke tidligere fastsat en indtægtsramme, fastsættes den første gang med udgangspunkt i vandselskabets faktiske driftsomkostninger i 2013-2015 samt investeringstillæg. Indtægtsrammen korrigeres med et generelt årligt effektiviseringskrav, der fastsættes som summen af et eventuelt individuelt effektiviseringskrav, jf. stk. 5, og en af ministeren fastsat procentdel af de driftsomkostninger, der indgår i den økonomiske ramme for 2017, og en procentdel af de anlægsomkostninger, som indgår i grundlaget for den økonomiske ramme for 2017, og som fastsættes af Forsyningssekretariatet på grundlag af produktivitetsudviklingen i andre sektorer, hvis denne er positiv. Fastsættes indtægtsrammen første gang for et senere år end 2017, foretages den årlige korrektion, jf. stk. 3, med udgangspunkt i denne indtægtsramme. For vandselskaber, der vurderes som ineffektive på grundlag af den totaløkonomiske benchmarking, jf. § 4, korrigeres indtægtsrammen endvidere med et individuelt effektiviseringskrav, der årligt kan udgøre op til 2 pct. af indtægtsrammen. Et vandselskab kan få korrigeret indtægtsrammen med et tillæg, jf. §§ 7 og 8. Et vandselskab skal indberette årsregnskabet til Forsyningssekretariatet. Årsregnskabet skal indeholde de nødvendige oplysninger til brug for Forsyningssekretariatets fastsættelse af og kontrol med overholdelse af indtægtsrammen, herunder om vandselskabet overholder betingelserne for tillæg, jf. stk. 6. Oplysningerne gives som note til årsregnskabet, som revisorpåtegnet erklæring eller på en anden af Forsyningssekretariatet godkendt måde. Opfylder vandselskabet ikke oplysningsforpligtelsen efter stk. 7, kan Forsyningssekretariatet skønsmæssigt fastsætte vandselskabets indtægtsramme. Forsyningssekretariatet fastsætter for vandselskaber omfattet af § 2, stk. 1, med en årligt debiteret vandmængde på højst 800.000 m 3 én regnskabsmæssig kontrolramme for vandforsyningsaktiviteter og én regnskabsmæssig kontrolramme for spildevandsforsyningsaktiviteter, jf. dog

§ 3. Den enkelte regnskabsmæssige kontrolramme fastsættes for vandselskabets samlede omkostninger til drift og anlæg som en samlet beløbsmæssig grænse for vandselskabets indtægter. En regnskabsmæssig kontrolramme, jf. stk. 1, fastsættes med udgangspunkt i tidligere fastsatte regnskabsmæssige kontrolrammer og årsregnskaber. Er der ikke tidligere fastsat en regnskabsmæssig kontrolramme, fastsættes den regnskabsmæssige kontrolramme første gang med udgangspunkt i vandselskabets faktiske driftsomkostninger i 2013-2015 samt investeringstillæg. Den regnskabsmæssige kontrolramme korrigeres årligt med en af ministeren fastsat procentdel af vandselskabets regnskabsmæssige kontrolramme for 2017. Fastsættes den regnskabsmæssige kontrolramme første gang for et senere år end 2017, foretages den årlige korrektion med udgangspunkt i denne kontrolramme. Bestemmelserne om tillæg, jf. § 6, stk. 6, indberetning efter § 6, stk. 7, og skønsmæssig fastsættelse, jf. § 6, stk. 8, finder tilsvarende anvendelse for den regnskabsmæssige kontrolramme. Forsyningssekretariatet kan efter ansøgning fra et vandselskab meddele dispensation fra indtægtsrammen eller den regnskabsmæssige kontrolramme. Dispensationen skal angive den ændrede indtægtsramme eller regnskabsmæssige kontrolramme og varigheden af denne. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om, hvilke oplysninger der skal indgå i ansøgningen, og om behandling af ansøgninger, herunder hvilke forhold der kan begrunde meddelelse af dispensation. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om fastsættelse og kontrol af indtægtsrammer, jf. § 6, og regnskabsmæssige kontrolrammer, jf. § 6 a, herunder om beregningsmetode, effektiviseringskrav, reguleringsperioder, indfasningsperioder, kontrolperioder, hvilke økonomiske og andre oplysninger der skal indgå i fastsættelsen, samt om vandselskabernes indberetning af oplysninger til Forsyningssekretariatet, indberetningens form, herunder at indberetning skal ske elektronisk, og frister for indberetningen. Ministeren fastsætter endvidere regler om tillæg til indtægtsrammer og regnskabsmæssige kontrolrammer og om betingelser for tillæg, herunder om samfundsøkonomisk hensigtsmæssighed. Forsyningssekretariat Forsyningssekretariatet gennemfører benchmarking, fastsætter indtægtsramme, jf. § 6, og regnskabsmæssig kontrolramme, jf. § 6 a, og orienterer offentligheden om bench-markingens resultater efter reglerne i kapitel 2 og 3. Forsyningssekretariatet varetager indberetningsmyndighedens opgaver efter lov om kommuners afståelse af vandselskaber. Forsyningssekretariatet er uafhængigt af instruktioner om den enkelte sags behandling og afgørelse. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om Forsyningssekretariatets virksomhed. Til dækning af udgifter forbundet med Forsyningssekretariatets drift og opgavevaretagelse betaler vandselskaberne årligt en afgift. Det samlede afgiftsbeløb fastsættes årligt på finansloven med mulighed for regulering på tillægsbevillingsloven og opdeles ved opkrævning hos vandselskaberne i en grundafgift og en differentieret afgift, jf. stk. 2-5. For 2017 udgør det samlede afgiftsbeløb, som vandselskaberne opkræves, dog 12,3 mio. kr. med mulighed for regulering på tillægsbevillingsloven. Vandselskaber, jf. § 2, stk. 1, med en årligt debiteret vandmængde over 800.000 m 3 og vandselskaber, som frivilligt deltager i den totaløkonomiske benchmarking, jf. § 4, stk. 3, opkræves grundafgift og differentieret afgift, jf. stk. 4 og 5. Vandselskaber, jf. § 2, stk. 1, med en årligt debiteret vandmængde på højst 800.000 m 3 opkræves differentieret afgift, jf. stk. 5. Grundafgiften udgør samlet 30 pct. af afgiftsbeløbet, jf. stk. 1, og opkræves ligeligt mellem vandselskaber, som er omfattet af stk. 2. Den differentierede afgift udgør samlet 70 pct. af afgiftsbeløbet, jf. stk. 1, og opkræves hos de vandselskaber, som er omfattet af stk. 2 og 3, afhængigt af størrelsen på vandselskabernes årligt debiterede vandmængder i det seneste hele kalenderår. Vandselskaber omfattet af stk. 2 og 3, der er selskabsretligt omstruktureret i de seneste 12 måneder forud for tidspunktet for afgiftens opkrævning, får fastsat den årligt debiterede vandmængde på baggrund af debiterede vandmængder i det seneste hele kalenderår forud for den selskabsretlige omstrukturering i det eller de vandselskaber, som indgik i den selskabsretlige omstrukturering. Vandselskaber omfattet af stk. 2 og 3, der er oprettet i de seneste 12 måneder forud for tidspunktet for afgiftens opkrævning, og som ikke er omfattet af stk. 6, får fastsat den årligt debiterede vandmængde på baggrund af vandselskabets vandindvindingstilladelse eller udledningstilladelse. Det beløb, som et vandselskab, der er omfattet af stk. 6 og 7, opkræves, efterreguleres i overensstemmelse med vandselskabets årligt debiterede vandmængde for det år, som afgiften vedrører. Efterreguleringen sker, efter at Forsyningssekretariatet har modtaget oplysningerne om vandselskabets årligt debiterede vandmængde for det år, som afgiften vedrører. §§ 6, 7 og 8 i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. finder tilsvarende anvendelse på opkrævning af afgifter efter denne lov. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om betaling og opkrævning. Forsyningssekretariatet aflægger årligt beretning for sin virksomhed til klima-, energi- og forsyningsministeren. Forsyningssekretariatet opretter et offentligt tilgængeligt register over resultaterne af benchmarkingen efter § 4, stk. 1. Endvidere skal Forsyningssekretariatet offentliggøre afgørelser om fastsættelse af indtægtsrammer, jf. § 6, og regnskabsmæssige kontrolrammer, jf. § 6 a. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om registerets indhold og udformning samt offentliggørelse i henhold til stk. 2 og 3. Forbrugerforhold, kundeforhold og offentlighed om vandselskabers forhold Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om forbrugerrettigheder i forbindelse med levering af vand eller afledning af spildevand, herunder regler om gennemsigtighed om priser og vilkår og om forbrugerindflydelse. Opkrævning af betaling i strid med den fastsatte indtægtsramme, jf. § 6, eller den regnskabsmæssige kontrolramme, jf. § 6 a, er ikke tilladt. Lov om offentlighed i forvaltningen gælder bortset fra bestemmelserne i §§ 11, 12 og 15-17 for vandselskaber, der er eller senere end den 1. juli 2009 har været omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1. Lov om aktindsigt i miljøoplysninger gælder for vandselskaber, som ikke er underlagt offentlig kontrol, og som er omfattet af § 2, stk. 1. Organisering og regnskab Kommuner kan kun deltage i aktiviteter forbundet med vand- eller spildevandsforsyning omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1, hvis aktiviteterne udøves i et eller flere selskaber, som drives i aktie- eller anpartsselskabsform, jf. dog stk. 2 og

§ 32. Vederlag i forbindelse med stiftelse af aktie- eller anpartsselskaber omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1, må udelukkende bestå af aktier eller anparter i det nystiftede selskab. En kommune kan indgå aftale med et spildevandsforsyningsselskab om, at selskabet etablerer og opretholder et højere serviceniveau i selskabets håndtering af spildevand end det, selskabet er forpligtet til, eller at selskabet etablerer og driver anlæg til håndtering af spildevand, som samlet set er dyrere end nødvendigt til varetagelse af selskabets opgaver, jf. § 1, stk. 5, i lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. En kommune kan endvidere indgå aftale med et spildevandsforsyningsselskab om, at kommunen forestår etablering eller drift af projekter i kommunale anlæg, selv om projektet helt eller delvis har til formål at bidrage til selskabets håndtering af spildevand. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan, når ganske særlige omstændigheder taler for det, bestemme, at mindre vandforsyninger eller mindre omfattende vandforsyningsaktiviteter helt eller delvis skal undtages fra kravet om organisering i aktie- eller anpartsselskabsform. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan endvidere tillade, at en kommunalbestyrelse midlertidigt driver en almen vandforsyning, jf. § 3, stk. 3, i lov om vandforsyning m.v., der ikke er kommunalt ejet, og undtage denne fra kravet om organisering i aktie- eller anpartsselskabsform. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om opgørelsen af vandselskabernes reguleringsmæssige åbningsbalance til brug for Forsyningssekretariatet, herunder værdiansættelsen af vandselskabernes aktiver og passiver og afskrivninger herpå samt aktivernes levetid. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om afvikling af mellemværender mellem kommuner og deres vandselskaber. En kommune kan meddele garanti for lån, der optages af et vandselskab til finansiering af vandselskabets investeringsudgifter i hovedvirksomheden, herunder til indvinding og distribution af brugsvand samt kloakering og rensningsanlæg, i det omfang lånet kan indregnes i vandprisen i det pågældende vandselskab. Kommunalbestyrelsen kan endvidere meddele garanti for lån, der er optaget af et spildevandsforsyningsselskab til finansiering af omkostninger til etablering af spildevandsanlæg i tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse i medfør af § 4, stk. 2, i lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. Kommunen opkræver et vederlag for meddelelse af lånegaranti, jf. stk. 1 og 2. Vederlaget skal fastsættes på markedsvilkår. Vandselskaber kan på baggrund af kommunal garantistillelse, jf. stk. 1 og 2, optage lån hos og indgå leasingaftaler med KommuneKredit. Selskaber, der udøver aktiviteter inden for vand- eller spildevandsforsyning, og som stiftes efter lovens ikrafttræden, skal som del af selskabets formål have at virke for de hensyn, der er angivet i

§ 1. Selskaber, der udøver aktiviteter inden for vand- eller spildevandsforsyning, og som er stiftet før lovens ikrafttræden, skal som del af selskabets formål have at virke for de hensyn, der er angivet i § 1, såfremt selskaberne foretager vedtægtsændringer. Vandselskaber kan kun deltage i anden virksomhed, når denne har nær tilknytning til forsyningsvirksomheden, og når den udøves på kommercielle vilkår i et selvstændigt selskab med begrænset ansvar. Den tilknyttede virksomhed kan have andre ejerskabsforhold end vandselskabet. Kravet om udskillelse i et selvstændigt selskab med begrænset ansvar gælder dog ikke for tilknyttet virksomhed, hvis samlede omsætning udgør mindre end 2 mio. kr. årligt. Den tilknyttede virksomhed, der ikke er udskilt i et selvstændigt selskab, skal regnskabsmæssigt holdes adskilt fra aktiviteter forbundet med vand- eller spildevandsforsyning. Beløbsgrænsen i stk. 1, 3. pkt., reguleres hvert år pr. 1. januar med 2,0 pct. tillagt den af finansministeren bekendtgjorte tilpasningsprocent for det pågældende finansår efter lov om satsreguleringsprocent. De således regulerede beløb afrundes opad til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100. Reguleringen efter 1. pkt. foretages første gang med virkning for 2011. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om den i stk. 1 nævnte virksomhed, herunder om, hvilke typer virksomhed der kan udøves efter stk. 1, og om, at omsætningen vedrørende visse typer af tilknyttet virksomhed ikke skal indgå i beregningen af vandselskabets samlede omsætning fra tilknyttet virksomhed i relation til kravet om udskillelse, jf. stk. 1. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om omsætningen vedrørende den tilknyttede virksomhed, herunder om omsætningen i tilknyttet virksomhed, hvor en fastsat andel af selskabet ejes af erhvervsdrivende, fonde, foreninger m.v., der ikke samtidig ejer vandselskaber, samt om anvendelse af overskud fra tilknyttet virksomhed. Desuden kan ministeren fastsætte regler om regnskabs- og forretningsmæssige forhold og om, at der skal indhentes erklæringer fra vandselskabets revisor eller en statsautoriseret revisor. Aktiviteter forbundet med vand- eller spildevandsforsyning skal være regnskabsmæssigt adskilt. Endvidere skal aktiviteter forbundet med vand- eller spildevandsaktiviteter være regnskabsmæssigt adskilt fra aktiviteter forbundet med affaldshåndtering efter lov om miljøbeskyttelse samt fra aktiviteter omfattet af lov om elforsyning, lov om varmeforsyning og lov om gasforsyning. Stk. 1 i denne bestemmelse og § 3 i lov om kommunal fjernkøling er ikke til hinder for, at servicefunktioner varetages i et selvstændigt selskab, som også varetager servicefunktioner i forhold til opgaver forbundet med affaldshåndtering efter lov om miljøbeskyttelse samt opgaver omfattet af lov om elforsyning, lov om varmeforsyning og lov om gasforsyning. Det servicerende selskab skal holde de enkelte vandselskaber og aktiviteter forbundet med vand- eller spildevandsforsyning i det enkelte vandselskab regnskabsmæssigt adskilt. Aftaler, der indgås af vandselskaber, skal indgås på markedsvilkår. De aftaler, der er omfattet af stk. 4, skal foreligge i skriftlig form på aftaletidspunktet. Vandselskabet skal på begæring fra Forsyningssekretariatet forelægge tilstrækkelig dokumentation for, hvordan priser og vilkår for væsentlige aftaler er fastsat. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, i hvilke tilfælde de i stk. 1 nævnte aktiviteter ikke skal være regnskabsmæssigt adskilt. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om indlevering af data fra vandselskaber til Forsyningssekretariatet til brug for administration af og kontrol med loven og regler udstedt i medfør af loven, herunder til brug for benchmarking og fastsættelse og kontrol af indtægtsrammer og regnskabsmæssige kontrolrammer, samt data til brug for Forsyningssekretariatets generelle analyser m.v. og om vandselskabernes klimatilpasning. Herudover kan ministeren fastsætte regler om vandselskabers regnskabsføring, herunder om, at vandselskaber skal udarbejde, lade revidere og offentliggøre årsrapporter i overensstemmelse med bestemmelserne i årsregnskabsloven, samt om gennemførelsen af den regnskabsmæssige adskillelse, jf.

§ 19. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om øvrige regnskabs- og forretningsmæssige forhold og om, at der skal indhentes erklæringer fra vandselskabets revisor eller en statsautoriseret revisor. Foreninger til forbedring af vandsektorens effektivitet og kvalitet Vandselskaberne kan oprette en eller flere foreninger, som kan yde støtte til projekter, der har til formål at forbedre vandsektorens effektivitet og kvalitet. Foreningen skal være organisatorisk uafhængig. Foreningen skal optage alle vandselskaber, der ønsker medlemsskab. Forsyningssekretariatet fører tilsyn med, at foreninger oprettet i medfør af stk. 1 ikke udbetaler midler til projekter i strid med formålet i stk. 1. Forsyningssekretariatet kan pålægge foreninger oprettet i medfør af stk. 1 at stoppe udbetaling af midler i strid med formålet i stk. 1. Forsyningssekretariatet kan pålægge foreninger oprettet i medfør af stk. 1 at nedbringe administrationsomkostningerne. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler for foreninger, der oprettes efter stk. 1, herunder om krav til, at det skal fremgå af foreningens vedtægter, at der alene kan ydes støtte til projekter, der har til formål at forbedre vandsektorens effektivitet og kvalitet, om at foreningen skal udarbejde uddelingsvilkår, om fagligt vurderingspanel, om regnskab og revision, om tilbagebetaling af midler og om offentliggørelse af oversigt over projekter og projektresultater. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om tilsyn efter stk. 4. (Ophævet) Vejledning m.v. Klima-, energi- og forsyningsministeren Vejledningsindsatsen vedrørende energiledelse i vandselskaber varetages af klima-, energi- og forsyningsministeren, mens vejledningsindsatsen vedrørende miljøledelse varetages af miljøministeren. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan endvidere gennemføre en vejledningsindsats, der omfatter såvel miljø- og energiledelse, eksempelvis EMAS (Eco Management and Audit Scheme). gennemfører en vejledningsindsats med henblik på størst mulig anvendelse af miljø- og energiledelse i vandselskaber. Klima-, energi- og forsyningsministeren Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler fsva. pligten til at etablere og gennemføre et energiledelsesprogram eller miljø- og energiledelsesprogram, jf. stk. 1, og om indholdet af programmet, mens miljøministeren kan fastsætte regler fsva. pligten til at etablere og gennemføre et miljøledelsesprogram og om indholdet af programmet. kan fastsætte regler om, at vandselskaber omfattet af § 2, stk. 1, har pligt til at etablere og gennemføre et miljø- og energiledelsesprogram, og om indholdet af programmet. Klima-, energi- og forsyningsministeren nedsætter et kontaktudvalg, der skal følge udviklingen i vand- og spildevandsforsyningssektoren, og som kan rådgive ministeren vedrørende forhold omfattet af denne lov. Klima-, energi- og forsyningsministeren og miljøministeren kan bemyndige en under ministeriet oprettet statslig myndighed eller efter forhandling med vedkommende minister andre statslige myndigheder til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt den pågældende minister. Underretning, klage og søgsmål Afgørelser efter denne lov eller efter regler fastsat i medfør heraf meddeles skriftligt til adressaten. Afgørelser, der kan påklages, meddeles tillige klageberettigede foreninger, organisationer og myndigheder, jf. § 27, og de myndigheder, der i øvrigt har været inddraget i sagens behandling. Forsyningssekretariatets afgørelser efter denne lov eller efter regler fastsat i medfør heraf, kan påklages til Konkurrenceankenævnet efter bestemmelserne i dette kapitel. Vandselskabernes afgørelser om aktindsigtsspørgsmål efter lov om offentlighed i forvaltningen, jf. § 14, stk. 1, og efter lov om aktindsigt i miljøoplysninger, jf. § 14, stk. 2, kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i en af nævnets afdelinger, jf. § 3, stk. 1, nr. 1-6, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Andre afgørelser efter loven kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Klage til Konkurrenceankenævnet indgives skriftligt af de klageberettigede efter § 27 til Forsyningssekretariatet. Forsyningssekretariatet sender umiddelbart efter klagefristens udløb klagen til Konkurrenceankenævnet ledsaget af den påklagede afgørelse og det materiale, der er indgået i sagens bedømmelse. Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives skriftligt til det vandselskab, der har truffet afgørelsen. Vandselskabet skal, hvis det vil fastholde afgørelsen, snarest og som udgangspunkt ikke senere end 3 uger efter klagefristens udløb videresende klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klagen skal ved videresendelsen være ledsaget af den påklagede afgørelse, de dokumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udtalelse fra myndigheden med myndighedens bemærkninger til sagen og de anførte klagepunkter. Når vandselskabet videresender klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, sender den samtidig en kopi af sin udtalelse til de i klagesagen involverede med en frist for at afgive bemærkninger til Miljø- og Fødevareklagenævnet på 3 uger fra modtagelsen. Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes fristen dog altid fra bekendtgørelsen. Klageberettiget er adressaten for afgørelsen. For så vidt angår spørgsmål om natur og miljø, er endvidere følgende klageberettigede: Offentlige myndigheder, lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen, og landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø. Klagemyndigheden kan kræve, at foreningerne eller organisationerne, jf. stk. 1, nr. 2 og 3, dokumenterer deres klageberettigelse ved indsendelse af vedtægter eller på anden måde. Forsyningssekretariatet skal skriftligt underrette de klageberettigede, jf. § 27, om afgørelser, der kan påklages efter

§ 26. Underretning til foreninger og organisationer, jf. § 27, stk. 1, nr. 2 og 3, kan dog finde sted ved offentlig annoncering, medmindre de klageberettigede har anmodet om skriftlig underretning. Søgsmål til prøvelse af afgørelser efter loven eller de regler, der fastsættes i medfør heraf, skal være anlagt, inden 6 måneder efter at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes fristen dog altid fra bekendtgørelsen. Forsyningssekretariatets afgørelser efter denne lov, eller efter regler fastsat med hjemmel i loven, kan ikke indbringes for domstolene, før Konkurrenceankenævnets endelige afgørelse foreligger. Strafbestemmelser Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der undlader at indgive anmeldelse til Forsyningssekretariatet, jf. § 2, stk. 6, undlader at indgive anmeldelse til Forsyningssekretariatet, jf. § 3 c, undlader at indberette oplysninger efter § 4, stk. 2, undlader at indberette årsregnskaber til Forsyningssekretariatet, jf. § 6, stk. 6, eller § 6 a, stk. 4, opkræver betaling fra forbrugerne i strid med den af Forsyningssekretariatet fastsatte indtægtsramme, jf. § 6, eller regnskabsmæssige kontrolramme, jf. § 6 a, jf. § 13, udøver vand- eller spildevandsforsyningsaktiviteter i strid med § 15, stk. 1, udøver anden virksomhed inden for vandselskabet i større omfang end tilladt efter § 18, stk. 1, undlader regnskabsmæssig adskillelse, jf. § 19, indgår aftaler i strid med § 19, stk. 4 eller stk. 5, 1. pkt., undlader at forelægge tilstrækkelig dokumentation efter § 19, stk. 5, 2. pkt., eller undlader at efterkomme Forsyningssekretariatets påbud, jf. § 21, stk. 5 eller 6. I regler, som udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for den, der overtræder bestemmelserne i reglerne. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser Loven træder i kraft den 1. juli 2009, jf. dog stk. 2. §§ 4 og 5, § 15, stk. 1, 1. pkt., § 18, stk. 1, og § 37 træder i kraft den 1. januar 2010. Vandselskaber, som er organiseret som kommunale fællesskaber efter § 60 i den kommunale styrelseslov på tidspunktet for lovens ikrafttræden, er ikke omfattet af kravene i § 15, stk. 1, om organisering i aktie- eller anpartsselskabsform. (Ophævet) De kommunalt ansatte tjenestemænd, der gør tjeneste i en kommunal forsyningsvirksomhed omfattet af denne lov på tidspunktet for kommunens etablering af de i medfør af denne lov nødvendiggjorte selskaber til fortsættelse af den nævnte forsyningsvirksomhed, er forpligtet til at gøre tjeneste i et eller flere af disse selskaber med bevarelse af deres ansættelsesforhold til kommunen. De i stk. 1 nævnte selskaber tilbyder de i stk. 1 nævnte tjenestemænd overgang til ansættelse i pågældende selskaber. Til de tjenestemænd, som ikke ønsker at overgå til ansættelse efter stk. 2, udbetaler kommunen løn m.v. og afholder udgifter til pension i overensstemmelse med herom fastsatte regler. En tjenestemand, som i henhold til stk. 3 vælger at opretholde den kommunale ansættelse, og som i henhold til stk. 1 forpligtes til at gøre tjeneste i det ved denne lov nødvendiggjorte selskab, har ikke som følge heraf krav på ventepenge, rådighedsløn eller pension. Tjenestemanden har pligt til at underkaste sig de forandringer i sine tjenesteforretningers omfang og beskaffenhed, som følger af etableringen af de ved denne lov nødvendiggjorte selskaber. Selskaberne refunderer fra overtagelsen af driften kommunen de lønninger m.v., der udbetales i henhold til stk. 3, og indbetaler efter nærmere aftale med kommunen løbende bidrag til kommunens pensionsforpligtelse for den pensionsalder, tjenestemanden optjener fra overtagelsen. De kommunalt ansatte tjenestemænd, der udlånes til et eller flere af de i stk. 1 nævnte selskaber, er berettiget til at deltage på lige fod med medarbejderne i pågældende selskab ved valg af medarbejderrepræsentanter til bestyrelsen for selskabet og er på tilsvarende måde valgbare til denne, såfremt der efter aktie- eller anpartsselskabslovens almindelige regler er adgang til valg af medarbejderrepræsentanter i pågældende selskab. En fordring, en vand- eller spildevandsforsyningsvirksomhed har på den kommune, som virksomheden er en del af, kan uanset aktieselskabslovens regler indskydes i eller overtages af et aktieselskab som nævnt i § 15, stk. 1, hvis kommunen inden den 1. januar 2010 tegner aktier i eller stifter et aktieselskab, som er omfattet af § 15, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, nr. 1. En fordring, en vand- eller spildevandsforsyningsvirksomhed har på den kommune, som virksomheden er en del af, kan uanset anpartsselskabslovens regler indskydes i eller overtages af et anpartsselskab som nævnt i § 15, stk. 1, hvis kommunen inden den 1. januar 2010 tegner anparter i eller stifter et anpartsselskab, som er omfattet af § 15, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, nr. 1. Fordringer omfattet af stk. 1 og 2 skal være indfriet inden den 1. januar 2020. (Ophævet) (Ophævet) Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Lov nr. 1518 af 27. december 2009 (Udskydelse af prisloftreguleringen til 2011 m.v.) Lovændringen vedrører § 21, stk. 4, og

§ 36. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. januar 2010, jf. dog stk. 2. (Udelades) Lov nr. 484 af 11. maj 2010 (Ændringer som følge af lov om Natur- og Miljøklagenævnet m.v.) Lovændringen vedrører

§ 26. indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse: Miljøministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden, jf. dog stk. 2. § 28, stk. 1, i lov nr. 484 af 11. maj 2010 er ændret ved § 2 i lov nr. 1608 af 22. december 2010, således at loven træder i kraft den 1. januar 2011 med de undtagelser, der følger af § 28, stk. 2. (Udelades) Verserende sager i Miljøklagenævnet, der ikke er færdigbehandlet ved lovens ikrafttræden, færdigbehandles efter lov om Natur- og Miljøklagenævnet af Natur- og Miljøklagenævnet med den i § 5, stk. 1, nr. 1, i lov om Natur- og Miljøklagenævnet nævnte sammensætning. I sager, hvor der efter de hidtil gældende regler er udtaget sagkyndige til behandling af den pågældende sag, sammensættes Natur- og Miljøklagenævnet med deltagelse af disse. Verserende sager i Naturklagenævnet, der ikke er færdigbehandlet ved lovens ikrafttræden, færdigbehandles efter lov om Natur- og Miljøklagenævnet af Natur- og Miljøklagenævnet med den i § 5, stk. 1, nr. 2, i lov om Natur- og Miljøklagenævnet nævnte sammensætning. I sager, hvor Naturklagenævnet har afholdt besigtigelse i en sag om fredning efter naturbeskyttelseslovens kapitel 6, sammensættes Natur- og Miljøklagenævnet med deltagelse af de nævnsmedlemmer, der deltog i besigtigelsen. (Udelades) Miljøministeren kan i øvrigt fastsætte overgangsregler. Lov nr. 578 af 18. juni 2012 (Miljømål, servicemål, vedvarende energi) Lovændringen vedrører § 8, § 19, stk. 1 og 2, og § 27, stk. 2. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. juli 2012. Lov nr. 580 af 18. juni 2012 (Reform af klagesystemet på natur- og miljøområdet m.v.) Lovændringen vedrører § 26, stk. 6-8. indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. august 2012, jf. dog stk. 2. (Udelades) Loven finder anvendelse på afgørelser truffet i 1. instans efter lovens ikrafttræden. (Udelades) Lov nr. 56 af 27. januar 2015 (Afdragsordning, finansiering og fristfastsættelse ved påbud om forbedret spildevandsrensning samt drift og vedligeholdelse af anlæg til spildevandshåndtering) Lovændringen vedrører § 16, stk. 2. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. februar 2015. Lov nr. 132 af 16. februar 2016 (Opfølgning på politisk forlig om en ny og forbedret regulering af den danske vandsektor) Lovændringen vedrører §§ 1 og 2, § 3, stk. 1, § 4, § 5, overskriften til kapitel 3, §§ 6 og 6 a, § 7, stk. 1, § 8, § 9, stk. 1-3, § 10, § 11, stk. 2 og 3, overskriften til kapitel 5, §§ 12 a-12 f, § 13, § 14, stk. 1, § 15, stk. 2 og 4, § 16, stk. 1 og 3, § 18, stk. 1 og 3, § 19, §§ 24 og 25, § 30 stk. 1, og §§ 33, 36 og 37. indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. marts 2016, jf. dog stk. 2. Energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr. 13 § 1, nr. 13, i lov nr. 132 af 16. februar 2016, som vedrører § 5, er sat i kraft den 1. januar 2017, jf. bekendtgørelse nr. 1421 af 25. november 2016. og 25 § 1, nr. 25, i lov nr. 132 af 16. februar 2016, som vedrører §§ 12 a-12 f, er ikke sat i kraft. , og § 5, nr. 4-6. Ministeren kan herunder bestemme, at ændringerne træder i kraft på forskellige tidspunkter. Uanset § 10, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold som affattet ved § 1, nr. 21, udgør det samlede afgiftsbeløb, som vandselskaberne opkræves til dækning af Forsyningssekretariatets drift og opgavevaretagelse, 13,5 mio. kr. for år 2016. Lov nr. 1715 af 27. december 2016 om Miljø- og Fødevareklagenævnet Lovændringen vedrører

§ 26. indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. februar 2017. (Udelades) Erhvervs- og vækstministeren kan efter høring af miljø- og fødevareministeren fastsætte overgangsregler. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet, jf. lovbekendtgørelse nr. 1205 af 28. september 2016, ophæves. Regler, der er fastsat i henhold til hidtil gældende regler, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler fastsat med hjemmel i denne lov. Overtrædelse af reglerne straffes efter de hidtil gældende regler. Verserende klagesager i Natur- og Miljøklagenævnet eller Klagecenter for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, der ikke er færdigbehandlet ved denne lovs ikrafttræden, færdigbehandles og afgøres af Miljø- og Fødevareklagenævnet efter reglerne i denne lov. Dette gælder dog ikke verserende klagesager ved Natur- og Miljøklagenævnet, som ved lovens ikrafttræden skal færdigbehandles og afgøres af Planklagenævnet, jf. § 1 i lov om Planklagenævnet. Gebyrbestemmelsen i § 18 gælder alene for klager, der er indbragt efter lovens ikrafttræden. Lov nr. 662 af 8. juni 2017 (Økonomisk regulering af netvirksomheder, skærpelse af netvirksomheders særskilte identitet, ophævelse af støtteordninger for elektricitet fra særlige anlæg, der anvender biomasse som energikilde, og opkrævning af betaling for myndighedsbehandling m.v.) Lovændringen vedrører § 10, stk. 1. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. juli 2017, jf. dog stk. 2-4. (Udelades) Lov nr. 1567 af 27. december 2019 (Hjemmel til forberedelse og implementering af justeret økonomisk regulering af vandsektoren, mindre, forbrugerejede vandselskabers mulighed for at udtræde af den økonomiske regulering og skattepligt m.v.) Lovændringen vedrører lovens titel, § 2, § 3, stk. 1, 3 og 4, §§ 3 a-3 d, § 8, 1. pkt., § 14, stk. 2, § 20, 1. pkt., § 22, stk. 3, 2. pkt., og § 30, stk. 1. indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. januar 2020. § 4 har virkning fra og med den 1. januar 2021, jf. dog 2. pkt. § 4, nr. 2, for så vidt angår vanddistributionsselskaber, har virkning fra og med den 1. januar 2010. For vandforsyningsselskaber, der udtræder af den økonomiske regulering efter vandsektorlovens § 3 a, finder selskabsskattelovens § 5 ikke anvendelse, hvis ansøgning om udtræden er indgivet til Forsyningssekretariatet inden den 1. januar 2024. Lov nr. 2210 af 29. december 2020 (Spildevandsforsyningsselskabers klimatilpasning, vandselskabernes foreninger til fremme af vandsektorens effektivitet og kvalitet m.v.) Lovændringen vedrører § 2, stk. 5, § 8, 2. pkt., § 15, stk. 1, 1. pkt., § 15, stk. 2, § 20, 1. pkt., overskriften til kapitel 7, § 21, § 22, og § 30, stk. 1, nr. 9-11. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. januar 2021. (Udelades) For Vandsektorens Teknologiudviklingsfond finder de hidtil gældende regler i vandsektorlovens kapitel 7 anvendelse, indtil bestyrelsen for Vandsektorens Teknologiudviklingsfond har truffet beslutning om og opløst fonden, og indtil eventuelle overskydende midler er overført fra Vandsektorens Teknologiudviklingsfond.