Bekendtgørelse af lov om etablering og fælles udnyttelse af master til radiokommunikationsformål og udnyttelse af infrastruktur til opsætning af trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde m.v.

Bekendtgørelse af lov om etablering og fælles udnyttelse af master til radiokommunikationsformål og udnyttelse af infrastruktur til opsætning af trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde m.v. 1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2018/1972/EU af 11. december 2018 om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning), EU-Tidende 2018, nr. L 321, side 36. Bekendtgørelse af lov om etablering og fælles udnyttelse af master til radiokommunikationsformål og udnyttelse af infrastruktur til opsætning af trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde m.v. Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2018/1972/EU af 11. december 2018 om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning), EU-Tidende 2018, nr. L 321, side 36. Herved bekendtgøres lov om etablering og fælles udnyttelse af master til radiokommunikationsformål og udnyttelse af infrastruktur til opsætning af trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1039 af 11. oktober 2019, med de ændringer, der følger af § 3 i lov nr. 1833 af 8. december 2020. Lovens formål, anvendelsesområde og definitioner Formålet med loven er gennem rammer for fælles udnyttelse af master opstillet til radiokommunikationsformål og opsætning af antennesystemer på bygninger, høje konstruktioner og anden fysisk infrastruktur at sikre optimal radiokommunikation samtidig med, at det samlede antal master og disses påvirkning af omgivelserne begrænses mest muligt. Loven omfatter: Fælles udnyttelse af master m.v., der anvendes til radiokommunikationsformål i elektroniske kommunikationsnet. Adgang til at opsætte antennesystemer på bygninger og andre høje konstruktioner på mere end 2 etager, hvor bygningens ydervægge eller tag er hævet mere end 8,5 m over terræn, og hvor kommunalbestyrelsen har givet tilladelse hertil efter de i medfør af byggelovens § 8, stk. 1, nr. 3, fastsatte regler. Adgang til at opsætte antennesystemer på andre høje konstruktioner end de i nr. 2 omhandlede, herunder siloer, vindmøller og master, der ikke anvendes til radiokommunikationsformål (elmaster, lysmaster m.v.), i det omfang disse konstruktioners højde er større end byggelovens højdebegrænsninger. Adgang til at opsætte trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde på fysisk infrastruktur og gadeinventar, der kontrolleres af en offentlig myndighed, og som er teknisk egnet til at være vært for sådanne trådløse adgangspunkter eller nødvendig for at forbinde sådanne trådløse adgangspunkter med et transportnet. Adgang til at opsætte trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde på gadeinventar, der kontrolleres af andre, og som er teknisk egnet til at være vært for sådanne trådløse adgangspunkter eller nødvendigt for at forbinde sådanne trådløse adgangspunkter med et transportnet. Stk. 2 omfatter ikke master, bygninger, andre høje konstruktioner eller fysisk infrastruktur tilhørende politiet eller myndigheder inden for Forsvarsministeriets område. I denne lov forstås ved: Antennesystemer: Kabler, antennebærerør og antenner opsat på selve masten, bygningen eller konstruktionen eller på de på masten, bygningen eller konstruktionen opsatte bærerør. Trådløst adgangspunkt med lille rækkevidde: Lille trådløs netadgangsinstallation med lav effekt og lille rækkevidde, der enten benytter radiofrekvenser på grundlag af en tilladelse, på et tilladelsesfrit grundlag eller på grundlag af begge dele, og som kan anvendes som del af et offentligt elektronisk kommunikationsnet, som kan være udstyret med en eller flere ikke iøjnefaldende antenner, og som giver brugerne trådløs adgang til elektroniske kommunikationsnet, uanset om den underliggende nettopologi er mobilnet- eller fastnetbaseret. Fysisk infrastruktur: Bygninger og anden infrastruktur, som er teknisk egnet til at være vært for trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde, eller som er nødvendig for at forbinde sådanne trådløse adgangspunkter med et transportnet. Gadeinventar: Lysmaster, gadeskilte, trafiklys, reklameskilte, stoppesteder m.v., som er teknisk egnet til at være vært for trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde, eller som er nødvendig for at forbinde sådanne trådløse adgangspunkter med et transportnet. Klima-, energi- og forsyningsministeren Ved kongelig resolution af 3. oktober 2011 blev ressortansvaret for tele- og internetregulering samt administration af frekvenser overført til Erhvervs- og Vækstministeriet, jf. § 11, nr. 1, i bekendtgørelse nr. 184 af 27. februar 2012 om ændring i forretningernes fordeling mellem ministrene. Ved kongelig resolution af 28. juni 2015 blev ressortansvaret for sager vedrørende teleforsyning, herunder lov om etablering og fælles udnyttelse af master til radiokommunikationsformål m.v. (masteloven), overført fra Erhvervs- og Vækstministeriet til Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet, jf. § 3, nr. 2, i bekendtgørelse nr. 1229 af 3. november 2015 om ændring i forretningernes fordeling mellem ministrene. Ved kongelig resolution af 27. juni 2019 er betegnelsen Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet ændret til Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet. kan fastsætte regler om, at lovens regler om fælles udnyttelse helt eller delvis skal finde tilsvarende anvendelse på antennesystemer. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at § 14 a finder tilsvarende anvendelse på trådløse adgangspunkter, der ikke er omfattet af Europa-Kommissionens gennemførelsesretsakter vedtaget i medfør af artikel 57, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning). Med ejere af master, bygninger og andre høje konstruktioner sidestilles lejere og indehavere af brugsrettigheder, hvis det lejede eller den pågældende brugsret ikke umiddelbart udnyttes fuldt ud. Dette gælder dog ikke reglerne i § 2, stk. 8, § 2, stk. 10, § 8, stk. 4, og § 10, stk. 8. Ejere af master, bygninger og andre høje konstruktioner har pligt til at underrette lejere og indehavere af brugsrettigheder som omfattet af 1. pkt. om anmodninger og påbud om fælles udnyttelse og om anmodninger og påbud om opsætning af antennesystemer. Tilsvarende gælder for landzone- og bygningsmyndigheden ved behandling af sager om fælles udnyttelse og opsætning af antennesystemer efter denne lov. Kommunikation Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra Energistyrelsen Oprindeligt Erhvervsstyrelsen. I forbindelse med overførslen af ressortansvaret for sager vedrørende teleforsyning fra Erhvervs- og Vækstministeriet til Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet ved kongelig resolution af 28. juni 2015, jf. note nr. 2, er de beføjelser, der oprindeligt var tillagt Erhvervsstyrelsen efter loven, tillagt Energistyrelsen. , Teleklagenævnet og landzone- og bygningsmyndighederne om forhold, som er omfattet af denne lov eller af regler udstedt i medfør af denne lov, skal foregå digitalt. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur el.lign. En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra klima-, energi- og forsyningsministeren om forhold, som er omfattet af denne lov eller af regler udstedt i medfør af denne lov, skal foregå digitalt. Stk. 2 og 3 finder tilsvarende anvendelse. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan efter forhandling med transportministeren fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra taksationskommissionerne og ekspropriationskommissionerne om forhold, som er omfattet af denne lov eller af regler udstedt i medfør af denne lov, skal foregå digitalt. Stk. 2 og 3 finder tilsvarende anvendelse. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan efter forhandling med erhvervsministeren fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra Planklagenævnet Ressortansvaret for Natur- og Miljøklagenævnet blev overført fra Miljø- og Fødevareministeriet til Erhvervs- og Vækstministeriet ved kongelig resolution af 8. juni 2016, jf. bekendtgørelse nr. 754 af 16. juni 2016. Ved lov nr. 1658 af 20. december 2016 blev Natur- og Miljøklagenævnet ændret til Planklagenævnet overalt i lov om etablering og fælles udnyttelse af master til radiokommunikationsformål m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 681 af 23. juni 2004. om forhold, som er omfattet af denne lov eller af regler udstedt i medfør af denne lov, skal foregå digitalt. Stk. 2 og 3 finder tilsvarende anvendelse. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan efter forhandling med forsvarsministeren fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra myndigheder på Forsvarsministeriets område om forhold, som er omfattet af denne lov eller af regler udstedt i medfør af denne lov, skal foregå digitalt. Stk. 2 og 3 finder tilsvarende anvendelse. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at Energistyrelsen, Teleklagenævnet og landzone- og bygningsmyndighederne kan udstede afgørelser og andre dokumenter efter denne lov eller efter regler udstedt i medfør af denne lov uden underskrift, med maskinelt eller på tilsvarende måde gengivet underskrift eller under anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet. Sådanne afgørelser og dokumenter sidestilles med afgørelser og dokumenter med personlig underskrift. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan for taksationskommissionerne og ekspropriationskommissionerne efter forhandling med transportministeren fastsætte regler svarende til reglerne i stk. 1. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan for Planklagenævnet efter forhandling med erhvervsministeren fastsætte regler svarende til reglerne i stk. 1. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan for myndigheder på Forsvarsministeriets område efter forhandling med forsvarsministeren fastsætte regler svarende til reglerne i stk. 1. Hvor det efter denne lov eller i regler udstedt i medfør af denne lov er krævet, at et dokument, som er udstedt af andre end en offentlig myndighed, jf. § 1 a, stk. 1 og 4-7, skal være underskrevet, kan dette krav opfyldes ved anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt dokumentet, jf. dog stk. 2. Sådanne dokumenter sidestilles med dokumenter med personlig underskrift. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan efter forhandling med henholdsvis transportministeren, erhvervsministeren eller forsvarsministeren fastsætte nærmere regler om fravigelse af underskriftskrav. Det kan herunder bestemmes, at krav om personlig underskrift ikke kan fraviges for visse typer af dokumenter. Fælles udnyttelse af master til radiokommunikationsformål Ejere af master til radiokommunikationsformål skal imødekomme anmodninger fra andre om fælles udnyttelse af den pågældende mast. Ejere skal i den forbindelse også imødekomme anmodninger om fælles udnyttelse af tilhørende bygninger m.v., i det omfang en sådan fælles udnyttelse er en del af den anmodende parts udnyttelse af masten. Anmodninger efter stk. 1 kan angå indgåelse af nye aftaler om fælles udnyttelse eller ændring af allerede indgåede aftaler. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 gælder også, hvor fælles udnyttelse kræver udbygning eller udskiftning af den pågældende mast. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 gælder ikke, hvis der foreligger tekniske hindringer for fælles udnyttelse. Ved tekniske hindringer forstås: At fælles udnyttelse ikke er mulig på grund af radiotekniske hindringer. At udbygning eller udskiftning af den pågældende mast kræver, at den eller de hidtidige brugere af masten skal nedlukke driften af offentligt tilgængelige teletjenester eller radio- eller tv-udsendelsesvirksomhed for at imødekomme anmodningen. Behov for en afbrydelse af maksimalt 2 timers varighed i forbindelse med udbygning eller udskiftning kan dog ikke begrunde afvisning af anmodninger om fælles udnyttelse, medmindre masten anvendes til nød- og sikkerhedstjenester eller til radio- eller tv-virksomhed, hvor selv kortvarige afbrydelser skal undgås. At der gælder særlige sikkerhedsforskrifter fastsat i medfør af anden lovgivning eller forskrifter fastsat af offentlige myndigheder for adgang til eller benyttelse af den pågældende mast, som gør fælles udnyttelse umulig. At der, for så vidt angår fælles udnyttelse af tilhørende bygninger m.v., ikke er mulighed for fysisk adskillelse af parternes udstyr, herunder at der ikke kan etableres særskilt adgang til dette. Anmodning efter stk. 1 forudsætter, at den ansøgende part af Energistyrelsen IT- og Telestyrelsen er nedlagt. I forbindelse med overførslen af ressortansvaret for sager vedrørende teleforsyning fra Erhvervs- og Vækstministeriet til Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet ved kongelig resolution af 28. juni 2015, jf. note nr. 2, er de beføjelser, der oprindeligt var tillagt IT- og Telestyrelsen efter loven, tillagt Energistyrelsen. i medfør af lov om radiofrekvenser er tildelt individuel tilladelse til anvendelse af radiofrekvenser, og at anmodningen vedrører udnyttelse af disse frekvenser, eller den ansøgende part i medfør af lov om radiofrekvenser er undtaget fra kravet om individuel tilladelse. Fælles udnyttelse af master som nævnt i stk. 1 og 3 forudsætter, at der fra landzone- og bygningsmyndighederne foreligger de nødvendige tilladelser til opsætning af yderligere antennesystemer eller til udbygning eller udskiftning heraf, jf. § 35, stk. 1 og 4, i lov om planlægning, § 16, stk. 1, i byggeloven, og §§ 5 og 6 i denne lov. I det omfang der i medfør af anden lovgivning er fastsat særlige sikkerhedsforskrifter for den pågældende mast, skal fælles udnyttelse ske på de vilkår og med de begrænsninger, der følger heraf. Ved udskiftning som nævnt i stk. 3 kan ejeren af den eksisterende mast, for så vidt angår de med udskiftningen forbundne omkostninger, herunder omkostninger forbundet med nedtagelse af den eksisterende mast, vælge mellem følgende: Selv at afholde omkostningerne. Pålægge den ansøgende part at forestå etableringen af den nye mast og herunder at afholde alle omkostninger forbundet med udskiftningen. Det er i så fald den ansøgende part, der har ejendomsretten til den nyetablerede mast. Ejeren af den eksisterende mast kan stille krav om, at vedkommende tildeles en tidsubegrænset og gratis brugsret til den nyetablerede mast. Den tidsubegrænsede og gratis brugsret omfatter et antal positioner svarende til vedkommendes aktuelle brug af den eksisterende mast på udskiftningstidspunktet samt reservationer af yderligere positioner, jf. § 9, stk. 2, medmindre anden aftale indgås parterne imellem. Ejeren af den eksisterende mast kan kræve, at der indgås aftale om, at den nye mast skal blive stående i en periode svarende til den eksisterende masts restlevetid. Ved udskiftning af master tilhørende forsvaret med henblik på fælles udnyttelse finder stk. 8, nr. 2, ikke anvendelse. Uden overgang af ejendomsretten kan Forsvarsministeriet efter forhandling med den ansøgende part, i det omfang denne ønsker adgang til en sendeposition dækket af den pågældende mast, pålægge denne at forestå etableringen af den nye mast og herunder at afholde alle omkostninger forbundet med udskiftningen. Varetagelse af drift og vedligeholdelse af masten og de i masten placerede antennesystemer foretages af ejeren af masten, medmindre anden aftale indgås parterne imellem. Adgang til udnyttelse af tredjemands arealer med henblik på fælles udnyttelse af en mast skal ske gennem aftale herom eller, såfremt aftale herom ikke kan indgås, ved anvendelse af proceduren i

§ 15. Ved udbygning eller udskiftning som nævnt i stk. 3 overføres alle rettigheder, herunder foretagne reservationer, jf. § 9, stk. 2, i den eksisterende mast i uændret form til den nyetablerede mast. Landzonemyndigheden eller, i sager, hvor landzonemyndigheden ikke er involveret, bygningsmyndigheden, jf. herved § 2, stk. 6, kan udstede påbud om at give adgang til fælles udnyttelse af master til radiokommunikationsformål. Påbudet kan træde i stedet for, supplere eller ændre aftaler efter

§ 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse ved påbud om fælles udnyttelse af tilhørende bygninger m.v., i det omfang en sådan fælles udnyttelse er en del af den anmodende parts udnyttelse af masten. Påbud efter stk. 1 og 2 kan i sager, hvor den ansøgende part anmoder om udstedelse af påbud, alene udstedes, såfremt det af den ansøgende part er sandsynliggjort, at det ikke har været muligt at indgå en aftale om fælles udnyttelse. § 2, stk. 2-12, finder tilsvarende anvendelse i sager efter stk. 1 og 2. Landzone- og bygningsmyndigheden skal i sager om fælles udnyttelse af master med en højde på over 100 meter afvise at give tilladelse til fælles udnyttelse, jf. § 2, eller at udstede påbud om fælles udnyttelse, jf. § 3, i det omfang tilladelse eller påbud vil hindre imødekommelse af efterfølgende anmodninger om fælles udnyttelse til radio- eller tv-formål som registeret i den i § 16, stk. 2, nævnte oversigt. Uanset stk. 1 kan ejeren imødekomme anmodninger om fælles udnyttelse, hvis der indsættes et vilkår i aftalen om fælles udnyttelse om, at opsatte antennesystemer skal nedtages, når den pågældende antenneposition skal anvendes til den forudsatte radio- eller tv-virksomhed. I sager efter §§ 2 og 3, hvor der er tvist om betalingen for den aftalte eller påbudte fælles udnyttelse, skal ejeren, der i henhold til § 2 indgår aftale, eller som i medfør af § 3 får påbud herom, og eventuelle andre rettighedshavere som minimum have fuld erstatning. Betalingsforpligtelsen påhviler den, der har fremsat anmodning om fælles udnyttelse i medfør af § 2, eller som får adgang til fælles udnyttelse i medfør af

§ 3. I mangel af enighed herom afgøres erstatningsspørgsmålet af en voldgiftsret, hvor hver af parterne vælger en voldgiftsmand. Hvis der ikke kan opnås enighed mellem voldgiftsmændene, træffes afgørelsen ved kendelse afsagt af en opmand udpeget af præsidenten for vedkommende landsret. Afgørelse efter 1. og 2. pkt. træffes på grundlag af et oplæg fra landzone- eller bygningsmyndigheden, jf. § 3, stk. 1, til den påtænkte tilladelse eller det påtænkte påbud. Erstatningsfastsættelsen kan af hver af parterne ved begæring fremsat over for opmanden inden 4 uger fra kendelsen indbringes for vedkommende taksationskommission efter reglerne i § 19 i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom. I øvrigt finder reglerne i § 26 i den nævnte lov tilsvarende anvendelse. Når erstatningsspørgsmålet er afgjort af voldgiftsretten, opmanden eller taksationskommissionen, jf. stk. 2 og 3, og der er sket betaling af erstatningsbeløbet eller stillet sikkerhed for dets betaling ved tilladelsens eller påbudets udstedelse, kan tilladelse som nævnt i § 2, stk. 6, gives eller påbud efter § 3 udstedes af landzone- eller bygningsmyndigheden, jf. § 3, stk. 1. Ved taksationskommissionens afgørelse af erstatningsspørgsmålet, jf. stk. 3, kan taksationskommissionen træffe beslutning om, at den ansøgende part skal stille et beløb som sikkerhed til dækning af et eventuelt højere erstatningsbeløb fastsat ved dom. I sager efter §§ 2 og 3, hvor der er tvist om adgangen til udnyttelse af tredjemands arealer eller om betalingen herfor og fælles udnyttelse derfor forudsætter ekspropriation efter denne lovs § 15, skal landzone- eller bygningsmyndigheden, jf. § 3, stk. 1, inden tilladelse som nævnt i § 2, stk. 6, gives eller påbud efter § 3 udstedes, forelægge sagen for Energistyrelsen med henblik på eventuel efterfølgende forelæggelse for ekspropriationskommissionen efter proceduren i

§ 15. Landzone- eller bygningsmyndighedens forelæggelse af sagen for Energistyrelsen skal indeholde oplæg til den påtænkte tilladelse eller det påtænkte påbud. Når der er sket ekspropriation, og når erstatningsspørgsmålet er afgjort, enten ved at klagefristen er udløbet eller ved taksationskommissionens afgørelse, kan tilladelse som nævnt i § 2, stk. 6, gives eller påbud efter § 3 udstedes af landzone- eller bygningsmyndigheden, jf. § 3, stk. 1. Tilladelse eller påbud, jf. stk. 2, kan dog først udstedes, når der er sket betaling af erstatningsbeløbet eller stillet sikkerhed for dets betaling ved tilladelsens eller påbudets udstedelse, og når en eventuel sag efter § 5 er afgjort og betingelsen i § 5, stk. 4, er opfyldt. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om yderligere betaling end nævnt i §§ 5 og 6 om andre vilkår for fælles udnyttelse af master til radiokommunikationsformål og for fælles udnyttelse af bygninger m.v. omfattet af § 2, stk. 1, 2. pkt. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan endvidere fastsætte regler om, i hvilket omfang bestemmelserne om indsigt i aftaler, tilsyn, mægling, fastsættelse af vilkår, oplysningspligt, pålæggelse af tvangsbøder og klageadgang i lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet Det bemærkes, at lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, jf. lovbekendtgørelse nr. 780 af 28. juni 2007, er ophævet ved og afløst af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, jf. lovbekendtgørelse nr. 128 af 7. februar 2014. finder tilsvarende anvendelse på aftaler om yderligere betaling, vilkår m.v. for fælles udnyttelse af master til radiokommunikationsformål. Landzone- eller bygningsmyndigheden, jf. § 3, stk. 1, kan i forbindelse med ansøgning om tilladelse til opførelse af nye master til radiokommunikationsformål eller til ud- eller ombygning af eksisterende master til radiokommunikationsformål fastsætte vilkår om den samlede dimensionering af masten med henblik på at gøre efterfølgende fælles udnyttelse mulig. Vilkår efter stk. 1 forudsætter, at der foreligger oplysninger fra Energistyrelsen om, at andre indehavere af tilladelse til anvendelse af radiofrekvenser har planer om opsætning af master eller antennesystemer til radiokommunikationsformål i det pågældende geografiske område, jf.

§ 16. Vilkår efter stk. 1 kan alene fastsættes, hvor der ikke foreligger tekniske hindringer for efterfølgende fælles udnyttelse. § 2, stk. 4, nr. 1- 3, finder tilsvarende anvendelse. Fastsættelse af vilkår efter stk. 1-3 kan ske over for ejere af master til radiokommunikationsformål. Ejere af master til radiokommunikationsformål har adgang til at placere egne antennesystemer forud for andres valg af positioner med henblik på placering af antennesystemer. Ejere af master til radiokommunikationsformål har adgang til i nødvendigt omfang at reservere yderligere positioner til senere brug forud for andres valg af positioner med henblik på placering af antennesystemer. Oplysninger om reservationer på egne master skal indsendes til Energistyrelsen til brug for den i § 16, stk. 2, nævnte oversigt. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om den indbyrdes fordeling af positioner mellem ejere og eksisterende indehavere af brugsrettigheder og om den indbyrdes fordeling af de øvrige positioner mellem parter, der har anmodet eller ønsker at anmode om fælles udnyttelse. Adgang til opsætning af antennesystemer på bygninger, konstruktioner og master, der ikke anvendes til radiokommunikationsformål Ejere af master, bygninger og konstruktioner omfattet af § 1, stk. 2, nr. 2 og 3, skal imødekomme anmodninger om adgang til opsætning af antennesystemer på den pågældende mast, bygning eller konstruktion. Anmodninger efter stk. 1 kan angå indgåelse af nye aftaler eller ændring af allerede indgåede aftaler. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 gælder ikke, hvis der foreligger tekniske hindringer for opsætning af antennesystemer. Ved tekniske hindringer forstås: At opsætning af antennesystemer ikke er mulig på grund af radiotekniske hindringer. At opsætning af antennesystemer ikke er mulig på grund af mastens, bygningens eller den pågældende konstruktions udformning, bæreevne eller lignende. At der gælder særlige sikkerhedsforskrifter fastsat i medfør af anden lovgivning eller forskrifter fastsat af offentlige myndigheder for adgang til den pågældende mast, bygning eller konstruktion, som gør opsætning af antennesystemer umulig. Anmodning efter stk. 1 kan fremsættes af parter omfattet af § 2, stk. 5. Placering af antennesystemer som nævnt i stk. 1 forudsætter, at der fra landzone- og bygningsmyndighederne foreligger de nødvendige tilladelser til opsætning af antennesystemer, jf. § 35, stk. 1 og 4, i lov om planlægning, § 16, stk. 1, i byggeloven, og §§ 12 og 13 i denne lov. Placering af antennesystemer på folkekirkens kirkebygninger eller på kirkebygninger for de anerkendte eller godkendte trossamfund forudsætter tillige tilladelse fra stiftsøvrigheden eller det pågældende trossamfund. I det omfang der i medfør af anden lovgivning er fastsat særlige sikkerhedsforskrifter for de i § 1, stk. 2, nr. 2 og 3, omhandlede master, bygninger og konstruktioner, skal gennemførelse af opsætning af antennesystemer ske på de vilkår og med de begrænsninger, der følger heraf. Ejere af antennesystemer placeret på master, bygninger og andre høje konstruktioner omfattet af stk. 1 skal imødekomme anmodninger fra andre om fælles udnyttelse af tilhørende bygninger m.v., i det omfang en sådan fælles udnyttelse knytter sig til den anmodende parts opsætning og udnyttelse af egne antennesystemer på samme mast, bygning eller konstruktion. Fælles udnyttelse forudsætter, at der er mulighed for fysisk adskillelse af parternes udstyr, og at der kan etableres særskilt adgang til dette. Gælder der særlige sikkerhedsforskrifter for den pågældende mast, bygning eller konstruktion, varetages driften og vedligeholdelsen af de placerede antennesystemer af ejeren af masten, bygningen eller konstruktionen, medmindre anden aftale indgås parterne imellem. Adgang til udnyttelse af tredjemands arealer med henblik på opsætning af antennesystemer og fælles udnyttelse af tilhørende bygninger skal ske gennem aftale herom eller, såfremt aftale herom ikke kan indgås, ved anvendelse af proceduren i

§ 15. Landzonemyndigheden eller, i sager, hvor landzonemyndigheden ikke er involveret, bygningsmyndigheden, jf. herved § 2, stk. 6, kan udstede påbud om at give adgang til opsætning af antennesystemer på master, bygninger og andre høje konstruktioner omfattet af § 1, stk. 2, nr. 2 og 3. Påbudet kan træde i stedet for, supplere eller ændre aftaler efter

§ 10. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse ved påbud om fælles udnyttelse af bygninger m.v. i tilknytning til andre antennesystemer anbragt på den pågældende mast, bygning eller konstruktion, jf. § 10, stk. 1, i det omfang en sådan fælles udnyttelse er en del af den anmodende parts opsætning af og udnyttelse af egne antennesystemer på samme mast, bygning eller konstruktion. Påbud efter stk. 1 og 2 kan, i sager, hvor den ansøgende part anmoder om udstedelse af påbud, alene udstedes, såfremt det af den ansøgende part er sandsynliggjort, at det ikke har været muligt at indgå en aftale om opsætning af antennesystemer. § 10, stk. 3-9, finder tilsvarende anvendelse i sager efter stk. 1 og 2. I sager efter §§ 10 og 11, hvor der er tvist om betalingen for den aftalte eller påbudte adgang til opsætning af antennesystemer, skal ejeren, der i henhold til § 10 indgår aftale, eller som i medfør af § 11 får påbud herom, og eventuelle andre rettighedshavere som minimum have fuld erstatning. Betalingsforpligtelsen påhviler den, der har fremsat anmodning om opsætning af antennesystemer i medfør af § 10, eller som får adgang til opsætning af antennesystemer i medfør af

§ 11. I mangel af enighed herom afgøres erstatningsspørgsmålet af en voldgiftsret, hvor hver af parterne vælger en voldgiftsmand. Hvis der ikke kan opnås enighed mellem voldgiftsmændene, træffes afgørelsen ved kendelse afsagt af en opmand udpeget af præsidenten for vedkommende landsret. Afgørelse efter 1. og 2. pkt. træffes på grundlag af et oplæg fra landzone- eller bygningsmyndigheden, jf. § 3, stk. 1, til den påtænkte tilladelse eller det påtænkte påbud. Erstatningsfastsættelsen kan af hver af parterne ved begæring fremsat over for opmanden inden 4 uger fra kendelsen indbringes for vedkommende taksationskommission efter reglerne i § 19 i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom. I øvrigt finder reglerne i § 26 i den nævnte lov tilsvarende anvendelse. Når erstatningsspørgsmålet er afgjort af voldgiftsretten, opmanden eller taksationskommissionen, jf. stk. 2 og 3, og der er sket betaling af erstatningsbeløbet eller stillet sikkerhed for dets betaling ved tilladelsens eller påbudets udstedelse, kan tilladelse som nævnt i § 10, stk. 5, gives eller påbud efter § 11 udstedes af landzone- eller bygningsmyndigheden, jf. § 3, stk. 1. Ved taksationskommissionens afgørelse af erstatningsspørgsmålet, jf. stk. 3, kan taksationskommissionen træffe beslutning om, at den ansøgende part skal stille et beløb som sikkerhed til dækning af et eventuelt højere erstatningsbeløb fastsat ved dom. I sager efter §§ 10 og 11, hvor der er tvist om adgangen til udnyttelse af tredjemands arealer eller om betalingen herfor og opsætning af antennesystemer derfor forudsætter ekspropriation efter denne lovs § 15, skal landzone- eller bygningsmyndigheden, jf. § 3, stk. 1, inden tilladelse som nævnt i § 10, stk. 5, gives eller påbud efter § 11 udstedes, forelægge sagen for Energistyrelsen med henblik på eventuel efterfølgende forelæggelse for ekspropriationskommissionen efter proceduren i

§ 15. Landzone- eller bygningsmyndighedens forelæggelse af sagen for Energistyrelsen skal indeholde oplæg til den påtænkte tilladelse eller det påtænkte påbud. Når der er sket ekspropriation, og når erstatningsspørgsmålet er afgjort, enten ved at klagefristen er udløbet eller ved taksationskommissionens afgørelse, kan tilladelse som nævnt i § 10, stk. 5, gives eller påbud efter § 11 udstedes af landzone- eller bygningsmyndigheden, jf. § 3, stk. 1. Tilladelse eller påbud, jf. stk. 2, kan dog først udstedes, når der er sket betaling af erstatningsbeløbet eller stillet sikkerhed for dets betaling ved tilladelsens eller påbudets udstedelse, og når en eventuel sag efter § 12 er afgjort og betingelsen i § 12, stk. 4, er opfyldt. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om yderligere betaling end nævnt i §§ 12 og 13 om andre vilkår for adgang til opsætning af antennesystemer og for fælles udnyttelse af tilhørende bygninger m.v. omfattet af § 10, stk. 7. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan endvidere fastsætte regler om, i hvilket omfang bestemmelserne om indsigt i aftaler, tilsyn, mægling, fastsættelse af vilkår, oplysningspligt, pålæggelse af tvangsbøder og klageadgang i lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet Der henvises til note nr. 6. finder tilsvarende anvendelse på aftaler om yderligere betaling, vilkår m.v. for opsætning af antennesystemer. Adgang til opsætning af trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde på fysisk infrastruktur m.v. Offentlige myndigheder, der kontrollerer fysisk infrastruktur eller gadeinventar, skal imødekomme enhver rimelig anmodning om adgang til fysisk infrastruktur og adgang til gadeinventar fra en udbyder af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester med henblik på opsætning af trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde. Andre, der kontrollerer gadeinventar, skal imødekomme enhver rimelig anmodning om adgang til gadeinventar fra en udbyder af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester med henblik på opsætning af trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde. En anmodning skal indgives skriftligt og angive den fysiske infrastruktur eller det gadeinventar, der anmodes om adgang til. Adgang efter dette stykke omfatter kun trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde, der er omfattet af Europa-Kommissionens gennemførelsesretsakter vedtaget i medfør af artikel 57, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) og regler fastsat i medfør af § 1, stk. 5. En anmodning om adgang, jf. stk. 1, der ikke er rimelig, kan afvises. Afvisning skal ske skriftligt og meddeles den udbyder af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, der anmoder om adgang, snarest muligt og senest 2 måneder efter datoen for modtagelsen af anmodningen. Afslag på en anmodning om adgang, jf. stk. 1, skal skriftligt meddeles den udbyder af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, der anmoder om adgang, snarest muligt og senest 2 måneder efter datoen for modtagelsen af anmodningen. Afslag kan gives, hvis den fysiske infrastruktur eller gadeinventaret ikke er teknisk egnet til at være vært for trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde, eller hvis den fysiske infrastruktur eller gadeinventaret ikke er nødvendig for at forbinde sådanne trådløse adgangspunkter med et transportnet. Adgang til fysisk infrastruktur og adgang til gadeinventar, jf. stk. 1, gives på rimelige, gennemsigtige og ikkediskriminerende vilkår og betingelser, herunder pris. Herudover må adgang ikke gøres til genstand for afgifter eller gebyrer ud over administrationsgebyrer. Adgang til fysisk infrastruktur og gadeinventar gives snarest muligt og senest 2 måneder efter datoen for modtagelsen af anmodningen. Offentlige myndigheder skal offentliggøre disse vilkår og betingelser. Anmodning om adgang, jf. stk. 1, kan fremsættes af udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester. Adgang til fysisk infrastruktur og adgang til gadeinventar, jf. stk. 1, gives, efterhånden som anmodninger herom modtages. Modtages flere anmodninger på samme dag, og er der på den fysiske infrastruktur eller på gadeinventaret begrænset kapacitet, gives adgang efter lodtrækning. I det omfang der i medfør af anden lovgivning er fastsat særlige sikkerhedsforskrifter for den i stk. 1 omhandlede fysiske infrastruktur og det i stk. 1 omhandlede gadeinventar, skal opsætning af trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde ske på de vilkår og med de begrænsninger, der følger heraf. Gælder der særlige sikkerhedsforskrifter for den i stk. 1 omhandlede fysiske infrastruktur eller det i stk. 1 omhandlede gadeinventar, varetages driften og vedligeholdelsen af de placerede trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde af den offentlige myndighed, der kontrollerer den fysiske infrastruktur eller gadeinventaret, og af andre, der kontrollerer gadeinventaret, medmindre anden aftale indgås mellem parterne. Udgifter til drift og vedligeholdelse af de placerede trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde afholdes dog af den udbyder af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, der får adgang til opsætning af trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde på den fysiske infrastruktur eller gadeinventaret, medmindre anden aftale indgås mellem parterne. Ekspropriation Når almenvellet kræver det, kan Energistyrelsen tillade, at der iværksættes ekspropriation efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom med henblik på at sikre adgang til udnyttelse af arealer, hvorpå der kan opsættes master eller antennesystemer til radiokommunikationsformål, eller med henblik på opførelse af bygninger til udstyr til brug for master eller antennesystemer til radiokommunikationsformål. Ekspropriation i medfør af stk. 1 kan ske til nyanlæg, udvidelse, ændring, bevarelse eller udskiftning af bestående anlæg og til nødvendige supplerende foranstaltninger, herunder til etablering af fornødne adgangsveje m.v. Anmodning om iværksættelse af ekspropriation efter stk. 1 indgives til Energistyrelsen og kan fremsættes af indehavere af tilladelse til anvendelse af radiofrekvenser til radiobaseret teleinfrastruktur, der indgår i udbud af offentlige telenet eller teletjenester, eller til udbud af landsdækkende radio- eller tv-virksomhed via det jordbaserede sendenet. Energistyrelsen skal ved afgørelser efter stk. 1 blandt andet sikre, at ekspropriation alene finder sted i tilfælde, hvor der ikke er andre muligheder for etablering af de i stk. 1 nævnte anlæg, som det er rimeligt at henvise til, og de i stk. 1 nævnte anlæg er af væsentlig betydning for udbudet af offentlige telenet eller teletjenester. Erstatningsforpligtelsen i anledning af ekspropriation og pligten til at afholde udgifterne ved ekspropriationssagens behandling påhviler den, der har fremsat anmodning om ekspropriation, eller den, der i medfør af §§ 2, 3, 10 og 11 får adgang til fælles udnyttelse eller til opsætning af antennesystemer. Oversigt over fremtidige radiodækningsplaner samt offentlig adgang til oplysninger om maste- og antennepositioner Indehavere af tilladelser til anvendelse af radiofrekvenser til offentlige mobilkommunikationsnet med tilhørende basale tjenester og virksomheder, der i henhold til lov om radio- og fjernsynsvirksomhed har tilladelse til landsdækkende radio- eller tv-virksomhed via det jordbaserede sendenet, skal til Energistyrelsen indsende radiodækningsplaner rækkende minimum 2 år frem. Energistyrelsen udarbejder og vedligeholder på grundlag af de i stk. 1 nævnte oplysninger en samlet oversigt over de pågældende tilladelsesindehaveres samlede fremtidige radiodækningsplaner rækkende minimum 2 år frem. På grundlag af oversigten afgiver Energistyrelsen udtalelser til landzone- eller bygningsmyndigheden, jf. § 8, stk. 2. Energistyrelsens udtalelse skal afgives senest 1 måned efter anmodningen fra landzone- eller bygningsmyndigheden. Oplysninger om eksisterende maste- og antennepositioner, jf. stk. 7, og fremtidige radiodækningsplaner indebærer ingen indskrænkninger i adgangen for den, der har afgivet oplysninger, til at ændre eksisterende maste- og antennepositioner, jf. stk. 7, og fremtidige radiodækningsplaner. Oplysninger om ændringer gives til Energistyrelsen. Energistyrelsen fastsætter nærmere regler om afgivelse af oplysninger efter stk. 1 og 4 og § 9, stk. 2, 2. pkt., samt på baggrund af regler udstedt i medfør af stk. 7. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at andre indehavere af radiofrekvenser end de i stk. 1 nævnte skal indsende radiodækningsplaner til Energistyrelsen med henblik på optagelse i den i stk. 2 nævnte oversigt. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at indberetningspligten efter stk. 1 eller i medfør af regler udstedt efter stk. 6 også skal omfatte oplysninger om eksisterende maste- og antennepositioner, samt fastsætte regler for, hvilke oplysninger der indsendes til Energistyrelsen i medfør af stk. 1 eller i medfør af regler udstedt efter stk. 6, der kan gøres offentligt tilgængelige. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at oplysninger om maste- og antennepositioner ikke skal gøres offentligt tilgængelige efter stk. 7, hvis oplysninger om maste- og antennepositioner gøres offentligt tilgængelige af f.eks. andre offentlige myndigheder. Afgørelser, klageadgang m.v. Bestrides det, at opsætning af antennesystemer konstruktionsteknisk er mulig, kan landzone- eller bygningsmyndigheden, jf. § 3, stk. 1, indhente en byggeteknisk udtalelse fra en byggesagkyndig. Udtalelsen skal indhentes, inden afgørelse træffes efter § 3, stk. 1, og § 11, stk. 1. Den, der bestrider, at opsætning af antennesystemer byggeteknisk er mulig, kan af landzone- eller bygningsmyndigheden, jf. § 3, stk. 1, pålægges at dække omkostningerne ved indhentelse af den byggetekniske udtalelse efter stk. 1, såfremt udtalelsen fastslår, at opsætning af antennesystemer konstruktionsteknisk er mulig. Bestrides det, at opsætning af antennesystemer radioteknisk er mulig, skal landzone- eller bygningsmyndigheden, jf. § 3, stk. 1, indhente en radioteknisk udtalelse fra Energistyrelsen. Udtalelsen skal indhentes, inden afgørelse træffes efter § 3, stk. 1, og § 11, stk. 1. Med henblik på afgivelse af udtalelse efter stk. 1 indhenter Energistyrelsen oplysninger fra sagens parter. Oplysningerne skal afgives til Energistyrelsen senest 14 dage efter anmodning herom fra Energistyrelsen. Senest 1 måned efter udløbet af denne frist skal Energistyrelsen have afgivet udtalelse efter stk. 1. Energistyrelsens udtalelse efter stk. 1 er ikke bindende for landzone- eller bygningsmyndigheden, medmindre udtalelsen udgør en afvisning af, at opsætning af antennesystemer radioteknisk er mulig. I tilfælde heraf kan landzone- eller bygningsmyndigheden ikke udstede påbud om at give adgang til fælles udnyttelse efter § 3, stk. 1, fastsætte vilkår efter § 8, stk. 1, eller udstede påbud om at give adgang til opsætning af antennesystemer efter § 11, stk. 1. Energistyrelsen og landzone- eller bygningsmyndigheden kan af parterne afkræve alle oplysninger og alt materiale, som skønnes nødvendigt med henblik på administrationen af denne lov og administrative forskrifter udstedt i medfør heraf. Energistyrelsen kan fra landzone- og bygningsmyndighederne og tilladelsesindehavere omfattet af loven indhente oplysninger med henblik på videregivelse af disse til Europa-Kommissionen eller nationale tilsynsmyndigheder i andre EU-medlemsstater, så disse kan opfylde deres opgaver i forhold til traktatmæssige forpligtelser eller forpligtelser i henhold til fællesskabsretten. Energistyrelsen orienterer de landzone- og bygningsmyndigheder og tilladelsesindehavere, der er indhentet oplysninger fra, forud for videresendelse til Europa-Kommissionen eller nationale tilsynsmyndigheder i andre EU-medlemsstater. Energistyrelsen kan indhente oplysninger hos de i § 16, stk. 1, nævnte indehavere af tilladelser med henblik på offentliggørelse af statistikker over det samlede antal master og antennesystemer. Reglerne om aktindsigt i forvaltningsloven og i lov om offentlighed i forvaltningen gælder ikke for oplysninger, som Energistyrelsen modtager fra Europa-Kommissionen eller nationale tilsynsmyndigheder i andre EU-medlemsstater, hvis den myndighed, der afgiver oplysningerne, vurderer, at disse ikke skal være offentligt tilgængelige. Afgørelser efter §§ 3, 11 og 15 skal træffes hurtigst muligt og under alle omstændigheder inden 4 måneder efter, at de nødvendige oplysninger er tilvejebragt. Afgørelser efter stk. 1 offentliggøres og meddeles samtidig parterne. Rettigheder, vilkår og procedurer vedrørende generelle tilladelser og brugsret eller tilladelser til fælles udnyttelse af master med tilhørende faciliteter eller adgang til at opsætte antenner på bygninger, konstruktioner og master, der ikke anvendes til radiokommunikationsformål, kan kun ændres i objektivt begrundede tilfælde og på en forholdsmæssigt afpasset måde. Der skal orienteres om planlagte ændringer, og de berørte parter, herunder brugere og forbrugere, skal have en rimelig frist til at fremføre deres synspunkter om de foreslåede ændringer. Fristen må kun i særlige tilfælde være mindre end 4 uger. Energistyrelsen og landzone- og bygningsmyndighederne skal være retligt adskilt og funktionelt uafhængige af udbydere af elektroniske kommunikationsnet, elektronisk kommunikationsudstyr eller elektroniske kommunikationstjenester. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan ikke give Energistyrelsen tjenestebefaling om styrelsens varetagelse af myndighedsopgaver vedrørende konkrete sager, om behandling og afgørelse af enkeltsager, om Energistyrelsens udstedelse af administrative forskrifter på områder, hvor styrelsen er bemyndiget hertil, eller om Energistyrelsens øvrige tilsynsaktiviteter med henblik på at sikre overholdelse af denne lov og administrative forskrifter udstedt i medfør heraf. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan ikke dispensere fra administrative forskrifter udstedt af ministeren i medfør af denne lov. Landzone- eller bygningsmyndigheden, jf. § 3, stk. 1, kan pålægge en eller flere af parterne i en sag om fælles udnyttelse og opsætning af antennesystemer tvangsbøder med henblik på at gennemtvinge efterkommelse af påbud efter § 3, stk. 1 og 2, og § 11, stk. 1 og 2, overholdelse af vilkår udstedt i medfør af § 8, stk. 1, og afgivelse af oplysninger efter § 19, stk. 1. Der er udpantningsret for beløbene. Klage over landzonemyndighedens afgørelser efter § 3, stk. 1 og 2, § 8, stk. 1, og § 11, stk. 1 og 2, indgives til Planklagenævnet, jf. § 58 i lov om planlægning. Planklagenævnet kan af parterne kræve alle relevante oplysninger, som skønnes nødvendige med henblik på behandling af sagerne. Planklagenævnet er ikke bundet af Energistyrelsens udtalelse efter § 18, stk. 1. Planklagenævnet kan indhente yderligere radiotekniske oplysninger i sagen. Planklagenævnet kan hjemvise en klagesag til landzonemyndigheden til yderligere behandling, herunder for at få de tekniske forhold vedrørende fælles udnyttelse og opsætning af antennesystemer yderligere inddraget og belyst. Landzonemyndigheden er i sådanne sager ikke bundet af Energistyrelsens udtalelse efter § 18, stk. 1. §§ 59 og 60 i lov om planlægning finder tilsvarende anvendelse. Klage over bygningsmyndighedens afgørelser efter § 3, stk. 1 og 2, § 8, stk. 1, og § 11, stk. 1 og 2, indgives til klima-, energi- og forsyningsministeren. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan af parterne kræve alle relevante oplysninger, som skønnes nødvendige med henblik på behandling af sagerne. Klima-, energi- og forsyningsministeren er ikke bundet af Energistyrelsens udtalelse efter § 18, stk. 1. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan indhente yderligere radiotekniske oplysninger i sagen. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan hjemvise en klagesag til bygningsmyndigheden til yderligere behandling, herunder for at få de tekniske forhold vedrørende fælles udnyttelse og opsætning af antennesystemer yderligere inddraget og belyst. Bygningsmyndigheden er i sådanne sager ikke bundet af Energistyrelsens udtalelse efter § 18, stk. 1. Klima-, energi- og forsyningsministerens afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Energistyrelsen behandler sager om afvisning af eller afslag på en anmodning om adgang til fysisk infrastruktur eller gadeinventar, jf. § 14 a, stk. 2 og 3, og sager, hvor en anmodning om adgang til fysisk infrastruktur eller gadeinventar ikke er imødekommet inden for 2 måneder, jf. § 14 a, stk. 1, jf. § 14 a, stk. 4. Sager omfattet af stk. 1 kan indbringes for Energistyrelsen af den udbyder af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, der har fremsat en anmodning om adgang i henhold til § 14 a, stk. 1. Energistyrelsen kan i sager efter stk. 1 træffe afgørelse om, at en offentlig myndigheds eller andres afvisning, jf. § 14 a, stk. 2, eller afslag, jf. § 14 a, stk. 3, på en anmodning om adgang er berettiget, at en offentlig myndighed skal give adgang til sin fysiske infrastruktur eller sit gadeinventar, og at andre skal give adgang til deres gadeinventar, jf. § 14 a, stk. 1, og herunder fastsætte vilkår og betingelser, eller at en offentlig myndigheds eller andres afvisning, jf. § 14 a, stk. 2, eller afslag, jf. § 14 a, stk. 3, på en anmodning om adgang ikke er berettiget. Energistyrelsen kan af sagens parter kræve enhver oplysning og ethvert materiale, som Energistyrelsen skønner relevant, med henblik på behandling af sagen efter stk. 1 og med henblik på at kunne træffe afgørelse og herunder fastsætte vilkår og betingelser efter stk. 3. Undlader en part at afgive oplysninger og materiale, som Energistyrelsen kan kræve efter 1. pkt. eller i medfør af regler fastsat i henhold til stk. 5, kan Energistyrelsen pålægge parten tvangsbøder. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om Energistyrelsens behandling af sager efter denne bestemmelse, herunder om, hvilke afgørelser Energistyrelsen kan træffe, om frister for styrelsens behandling af sager og om oplysningspligt og pligt til indsendelse af materiale til brug for sagsbehandlingen. Klager over Energistyrelsens afslag efter § 15, stk. 1, herunder klager over Energistyrelsens sagsbehandling i forbindelse hermed, og klager over Energistyrelsens afgørelser efter § 23 a, stk. 3, kan indbringes for det i medfør af lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet Der henvises til note nr. 6. nedsatte Teleklagenævn Ved kongelig resolution af 8. juni 2016 blev ressortansvaret for Teleklagenævnet overført fra Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet til Erhvervs- og Vækstministeriet, jf. § 1 i bekendtgørelse nr. 754 af 16. juni 2016 om ændring i forretningernes fordeling mellem ministrene. . Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at klager over Energistyrelsens afgørelser efter administrative forskrifter udstedt med hjemmel i § 16, stk. 5, indgives til Teleklagenævnet. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at Energistyrelsens og Teleklagenævnets afgørelser truffet i henhold til forskrifter udstedt i medfør af § 1 a ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan efter forhandling med henholdsvis transportministeren, erhvervsministeren eller forsvarsministeren fastsætte regler om, at de i § 2, stk. 6, § 5, stk. 3-5, § 6, stk. 1 og 2, § 12, stk. 3-5, § 13, stk. 1 og 2, og §§ 22 og 23 nævnte myndigheders afgørelser truffet i henhold til forskrifter udstedt i medfør af § 1 a, stk. 4-7, ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed. Energistyrelsens udtalelse efter § 18, stk. 1 og 3, og Energistyrelsens fastsættelse af administrative forskrifter efter § 16, stk. 5, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Teleklagenævnet kan af parterne afkræve alle relevante oplysninger, som skønnes nødvendige med henblik på behandling af sager for nævnet. Harmonisering Energistyrelsen orienterer landzone- og bygningsmyndighederne om relevante henstillinger, som Europa-Kommissionen har afgivet efter artikel 19, jf. proceduren i artikel 22, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF, om sikring af nationale tilsynsmyndigheders pligt til i videst muligt omfang at følge henstillinger fra Europa-Kommissionen. Anvendelse af forordninger Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler, der er nødvendige for at anvende forordninger udstedt af Den Europæiske Union vedrørende forhold, der er omfattet af denne lov, herunder regler om håndhævelse i form af forbud, påbud og tvangsbøder og om sanktioner i form af bødestraf for manglende overholdelse af forordninger eller manglende efterlevelse af afgørelser truffet i medfør af forordninger. Straffebestemmelser Med bøde straffes den, der ikke efterkommer påbud udstedt i medfør af § 3, stk. 1 og 2, § 11, stk. 1 og 2, ikke afgiver oplysninger i medfør af § 16, stk. 1, § 22, stk. 2, § 23, stk. 2, og § 24, stk. 6, og ikke overholder vilkår fastsat i medfør af § 8, stk. 1. I forskrifter udstedt i medfør af § 7, § 9, stk. 3, § 14 og § 16, stk. 6 og 7, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af reglerne. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Ikrafttrædelses- og revisionsbestemmelser Loven træder i kraft den 1. april 1999. Loven finder anvendelse på ansøgninger om opstilling af master til radiokommunikation eller opsætning af antennesystemer indgivet efter den 1. april 1999. (Udelades) (Ophævet) Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Lov nr. 542 af 24. juni 2005 om regional statsforvaltning Lovændringen vedrører

§ 23. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. januar 2007, jf. dog stk. 2. (Udelades) Lov nr. 484 af 11. maj 2010 (Ændringer som følge af lov om Natur- og Miljøklagenævnet m.v.) Lovændringen vedrører

§ 22. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. januar 2011, jf. dog stk. 2. (Udelades) Lov nr. 1231 af 18. december 2012 (Obligatorisk digital kommunikation og tilpasninger som følge af ressortoverførsel m.v.) Lovændringen vedrører kapitel 1 a, § 24, stk. 3-6, og § 25, stk. 1, nr. 2. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. januar 2013. (Udelades) Lov nr. 1658 af 20. december 2016 om Planklagenævnet Lovændringen vedrører en ændring overalt i loven af »Natur- og Miljøklagenævnet« til: »Planklagenævnet«. indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. februar 2017. Klager, der er indgivet før tidspunktet for lovens ikrafttræden, men som ikke er færdigbehandlet på tidspunktet for lovens ikrafttræden, behandles efter reglerne i denne lov. Lov nr. 1711 af 27. december 2018 (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven) Lovændringen vedrører § 1 a, stk. 4, § 1 b, stk. 2, og

§ 23. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. april 2019, jf. dog stk. 2-4. (Udelades) Lov nr. 1833 af 8. december 2020 (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.) Lovændringen vedrører lovens titel, fodnoten til lovens titel, overskriften til kapitel 1, § 1, stk. 1-5, § 1 a, stk. 4, § 1 b, stk. 2, § 1 c, stk. 2, kapitel 3, § 15, stk. 2, § 23 a, § 24, stk. 1 og 4 og kapitel 6 b. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 21. december 2020. (Udelades)