Bekendtgørelse af lov om bæredygtige biobrændstoffer og om reduktion af drivhusgasser (biobrændstofloven)

Bekendtgørelse af lov om bæredygtige biobrændstoffer og om reduktion af drivhusgasser (biobrændstofloven) 1) Loven gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder og om ændring og senere ophævelse af direktiv 2001/77/EF og 2003/30/EF, EU-Tidende 2009, nr. L 140, side 16, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/1513/EU af 9. september 2015 om ændring af direktiv 98/70/EF om kvaliteten af benzin og dieselolie og om ændring af direktiv 2009/28/EF om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder, EU-Tidende 2015 nr. L 239, side 1, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/30/EF af 23. april 2009 om ændring af direktiv 98/70/EF for så vidt angår specifikationerne for benzin, diesel og gasolie og om indførelse af en mekanisme for overvågning og reduktion af emissionerne af drivhusgasser og om ændring af Rådets direktiv 1999/32/EF for så vidt angår specifikationerne for brændstof, der benyttes i fartøjer til sejlads på indre vandveje, og om ophævelse af direktiv 93/12/EØF, EU-Tidende 2009, nr. L 140, side 88, og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/1513/EU af 9. september 2015 om ændring af direktiv 98/70/EF om kvaliteten af benzin og dieselolie og om ændring af direktiv 2009/28/EF om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder, EU-Tidende 2015 nr. L 239, side 1. Bekendtgørelse af lov om bæredygtige biobrændstoffer og om reduktion af drivhusgasser (biobrændstofloven) Loven gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder og om ændring og senere ophævelse af direktiv 2001/77/EF og 2003/30/EF, EU-Tidende 2009, nr. L 140, side 16, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/1513/EU af 9. september 2015 om ændring af direktiv 98/70/EF om kvaliteten af benzin og dieselolie og om ændring af direktiv 2009/28/EF om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder, EU-Tidende 2015 nr. L 239, side 1, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/30/EF af 23. april 2009 om ændring af direktiv 98/70/EF for så vidt angår specifikationerne for benzin, diesel og gasolie og om indførelse af en mekanisme for overvågning og reduktion af emissionerne af drivhusgasser og om ændring af Rådets direktiv 1999/32/EF for så vidt angår specifikationerne for brændstof, der benyttes i fartøjer til sejlads på indre vandveje, og om ophævelse af direktiv 93/12/EØF, EU-Tidende 2009, nr. L 140, side 88, og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/1513/EU af 9. september 2015 om ændring af direktiv 98/70/EF om kvaliteten af benzin og dieselolie og om ændring af direktiv 2009/28/EF om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder, EU-Tidende 2015 nr. L 239, side 1. Herved bekendtgøres lov om bæredygtige biobrændstoffer og om reduktion af drivhusgasser (biobrændstofloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 122 af 10. februar 2020 med de ændringer, der følger af § 1, nr. 4 i lov nr. 1568 af 27. december 2019, og § 1, nr. 1 og 3 i lov nr. 2209 af 29. december 2020. Den ændring, der følger af § 1, nr. 3, i lov nr. 1568 af 27. december 2019, er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da den træder i kraft den 1. januar 2022, jf. § 2, nr. 2 i lov nr. 2209 af 29. december 2020. Den ændring, der følger af § 1, nr. 5 i lov nr. 1568 af 27. december 2019, er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da ændringen efterfølgende er ophævet, jf. § 2, nr. 1 i lov nr. 2209 af 29. december 2020. Den ændring, der følger af § 1, nr. 2 i lov nr. 2209 af 29. december 2020, er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da den træder i kraft den 1. januar 2022, jf. § 3, stk. 2, i lov nr. 2209 af 29. december 2020. Loven har til formål at fremme anvendelsen af bæredygtige biobrændstoffer til landtransport og at reducere vugge til grav-emissioner af drivhusgasser fra transport med henblik på at bidrage til opfyldelsen af Danmarks internationale klimaforpligtelser. Formålet er endvidere at fastsætte et kontrol- og sanktionssystem m.v. med henblik på at sikre overholdelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/757 af 29. april 2015 om overvågning, rapportering og verifikation af CO 2 -emissioner fra søtransport og om ændring af direktiv 2009/16/EF (MRV-forordningen). I denne lov forstås ved følgende: Avancerede biobrændstoffer: Biobrændstoffer, der er fremstillet af råprodukter, og andre brændstoffer, der er anført i bilag 1, del A. Biobrændstof: Flydende eller gasformigt brændstof til brug for transportsektoren fremstillet på grundlag af biomasse. Biomasse: Den bionedbrydelige del af produkter, affald og restprodukter af biologisk oprindelse fra landbrug, herunder vegetabilske og animalske stoffer, skovbrug og tilknyttede industrier, herunder fiskeri og akvakultur, samt den bionedbrydelige del af industriaffald og kommunalt affald. Brændstof: Benzin, dieselolie, gas eller biobrændstof til transportsektoren. Drivhusgasser: CO 2 , CH 4 og N 2 O. Elleverandør: Den enhed, der er ansvarlig for ekspedition af elektricitet gennem et punktafgiftsopkrævningssted, og som leverer elektricitet til brug i vejkøretøjer. Emissioner af drivhusgasser pr. energienhed: Den samlede masse af CO 2 -ækvivalente drivhusgasemissioner, der er knyttet til brændstoffet eller tilført energi, divideret med brændstoffets eller den tilførte energis samlede energiindhold. Ved energiindhold i brændstof forstås brændstoffets energiindhold udtrykt som dets nedre brændværdi. Landtransport: Drift af vejgående køretøjer og jernbanedrift. Transport: Drift af vejgående køretøjer, jernbaner og mobile ikkevejgående maskiner, herunder fartøjer til sejlads på indre vandveje, når de ikke er til søs, landbrugs- og skovbrugstraktorer samt fritidsfartøjer, når de ikke er til søs. Virksomhed: Den virksomhed, der angiver og betaler energiafgift efter mineralolieafgiftsloven for det flyd-ende brændstof, der sælges til transport, eller den naturgasleverandør, der er leverandør af gasformige brændstoffer til en gastankstation, eller selskaber, som hverken angiver eller betaler energiafgift for brændstoffet, men sælger brændstoffet til et selskab, som angiver og betaler energiafgift og selv forbruger brændstoffet. Vugge til grav-emissioner af drivhusgasser: Alle nettoemissioner af CO 2 , CH 4 og N 2 O, der kan tilskrives brændstoffet, herunder alle iblandede komponenter, eller tilført energi. Dette omfatter alle relevante stadier fra udvinding eller dyrkning, herunder ændret arealanvendelse, transport og distribution, forarbejdning og forbrænding, uanset hvor disse emissioner finder sted. Enhver virksomhed har pligt til at sikre, at biobrændstoffer udgør mindst 7,6 pct. af virksomhedens samlede årlige salg af brændstoffer og mindst 5 pct. af virksomhedens samlede årlige salg af benzin til landtransport målt efter energiindhold, jf. dog stk. 5. Virksomheden kan alene medregne biobrændstoffer, der overholder krav til biobrændstoffers bæredygtighed fastsat i medfør af

§ 4. Forpligtelsen skal være opfyldt ved udgangen af hvert kalenderår. Benzin og diesel, der sælges til landtransport til slutbrugere, skal indeholde mindst 1 pct. bæredygtigt biobrændstof, jf. § 4, målt efter energiindhold, jf. dog stk. 4. Alt brændstof, der sælges til transport, dog ikke til landbrugs- og skovbrugstraktorer og fartøjer til sejlads, og som indeholder biobrændstoffer, anses som solgt til landtransport. Enhver virksomhed har pligt til at sikre, at avancerede biobrændstoffer udgør mindst 0,3 pct. af virksomhedens samlede årlige salg af brændstoffer til landtransport målt efter energiindhold. Virksomheden kan alene medregne biobrændstoffer, der overholder krav til biobrændstoffers bæredygtighed fastsat i medfør af

§ 4. Forpligtelsen skal være opfyldt ved udgangen af hvert kalenderår. Benzin på 98 oktan eller derover er undtaget fra kravet i stk. 2, men indgår i forpligtelsen efter stk. 1. Ved opgørelsen af en virksomheds forpligtelser efter stk. 1 og 2 anses bidrag fra råprodukter og brændstoffer anført i bilag 1, del A og B, for at være dobbelt så store som bidrag fra andre biobrændstoffer. En virksomhed kan fravige den procentsats, der er fastsat i stk. 1, med op til 0,5 procentpoint. En sådan fravigelse vil skulle udlignes det efterfølgende år. Forpligtelsen efter stk. 1 gælder ikke ved salg til eksport og salg til andre virksomheder. En virksomhed kan opfylde sine forpligtelser efter stk. 1 og 3 eller efter regler udstedt i medfør af stk. 10 ved aftale med en eller flere virksomheder om, at de helt eller delvis opfylder virksomhedens forpligtelser efter stk. 1 og 3. Stk. 2 finder ikke anvendelse, hvis der foreligger veldokumenteret nedbrud i blandingsanlæg, ekstrem kulde eller force majeure. Klima-, energi- og forsyningsministeren Ved kongelig resolution af 27. juni 2019 er betegnelsen Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet ændret til Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet. kan fastsætte regler om en anden biobrændstofandel, der ikke overstiger de procentsatser, der er fastsat i stk. 1 og 3, såfremt særlige hensyn gør sig gældende, herunder en krise, hvor der er behov for træk på beredskabslagrene, at avancerede biobrændstoffer er uforholdsmæssigt dyre, mangel på bæredygtige biobrændstoffer eller brug af andre vedvarende energiteknologier i landtransportsektoren end anvendelsen af biobrændstoffer. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om definition og krav til dokumentation af virksomhedernes opgørelser af biobrændstoffer nævnt i stk. 5. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at fravigelse af den procentsats, der er fastsat i stk. 1, jf. stk. 6, ikke kan finde sted i de år, hvor Danmark har forpligtelser, der kan relateres til iblanding af biobrændstoffer. Reguleringen skal ske med mindst 1 års varsel. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om, at biobrændstoffer produceret af råprodukter med høj risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen begrænses i at tælle med ved opfyldelse af iblandingskrav, der er fastsat i denne lov. Virksomheder skal efter regler fastsat af klima-, energi- og forsyningsministeren hvert år rapportere til Energistyrelsen om drivhusgasintensiteten af de brændstoffer og den elektricitet til brug i vejkøretøjer, jf. § 3 e, der i Danmark er blevet leveret af virksomheden. Virksomheder skal så gradvis som muligt reducere vugge til grav-emissionerne af drivhusgasser pr. energienhed fra leveret brændstof og elektricitet til brug i vejkøretøjer, jf. § 3 e, med mindst 6 pct. senest den 31. december 2020. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at reduktionen efter stk. 1 skal være på 2 pct. senest den 31. december 2014 og 4 pct. senest den 31. december 2017. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at virksomhederne ud over den i stk. 1 nævnte reduktion på 6 pct. yderligere skal reducere med 2 pct., som skal opfyldes senest den 31. december 2020 ved at levere elektricitet til brug i vejkøretøjer, jf. § 3 e, eller ved at anvende teknologi, der begrænser vugge til grav-emissionerne pr. energienhed fra leveret brændstof og energi. Ud over den i stk. 1 nævnte reduktion på 6 pct. og en eventuel forpligtelse fastsat efter stk. 3 kan klima-, energi- og forsyningsministeren med henblik på reduktioner inden for sektoren for brændstofforsyning fastsætte regler om en yderligere reduktion på 2 pct., som virksomhederne skal opfylde senest den 31. december 2020 ved at købe kreditter på de betingelser, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om metoden til beregning af brændstoffers vugge til grav-emissioner af drivhusgasser. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om metoden til fastsættelse af grundlaget for reduktionsforpligtelsen, jf. stk. 1. Virksomheder kan aftale, at de i fællesskab helt eller delvis vil opfylde deres forpligtelser efter § 3 b. I det omfang en virksomhed vil benytte biobrændstoffer til at opfylde sin forpligtelse efter § 3 b, kan der alene medregnes biobrændstoffer, der overholder krav til biobrændstoffers bæredygtighed i regler fastsat i medfør af

§ 4. Elleverandører kan vælge at bidrage til en virksomheds reduktionsforpligtelse efter § 3 b, hvis elleverandøren kan påvise, at denne på fyldestgørende vis kan måle og overvåge den elektricitet, der leveres til brug i vejkøretøjer. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter nærmere regler om metoden til beregning af elektricitet til brug i de elektriske vejkøretøjer. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler med henblik på at gennemføre EU-regler om forhold, der er omfattet af denne lov, herunder forordninger, direktiver og beslutninger om biobrændstoffer, biobrændstoffers bæredygtighed og reduktion af drivhusgasser fra transport. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan end-videre fastsætte regler med henblik på at gennemføre EU-regler om fremme af reduktion af CO 2 -emissioner fra søtransport, herunder regler om fastsættelse af et sanktionssystem for manglende opfyldelse af overvågnings- og rapporteringsforpligtelserne i artikel 8-12 i MRV-forordningen. Virksomheden sender årligt en rapport til klima-, energi- og forsyningsministeren som dokumentation for, at virksomheden det foregående kalenderår har opfyldt forpligtelsen efter § 3, stk. 1 og 3, § 3 b, stk. 1, eller regler udstedt i medfør af § 3, stk. 10, eller § 3 b, stk. 2-4. Er der indgået aftale mellem virksomheder som nævnt i § 3, stk. 8, eller § 3 c, skal det fremgå af de rapporter, som de pågældende virksomheder årligt sender til klima-, energi- og forsyningsministeren efter stk. 1. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om rapporteringsforpligtelsen, herunder regler om rapportens form, indhold og opgørelsesmetoder, hvorledes oplysningerne skal verificeres, og frist for aflevering af rapporten. Klima-, energi- og forsyningsministeren fører tilsyn med overholdelse af loven og regler udstedt i medfør heraf. En virksomhed skal på anmodning fra klima-, energi- og forsyningsministeren afgive eller tilvejebringe enhver oplysning, som er nødvendig for ministerens varetagelse af opgaver efter loven. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om tilsynets udøvelse, herunder krav om, at tilsynet skal udøves i form af akkrediteret certificering, verificering eller inspektion. Omkostningerne til akkrediteret certificering, verificering eller inspektion efter regler fastsat i medfør af stk. 3 påhviler virksomheden eller elleverandøren. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan påbyde, at forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i henhold til loven, bringes i orden straks eller inden for en nærmere angivet frist. Klima-, energi- og forsyningsministerens afgørelser efter loven eller regler udstedt i medfør af loven kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at kommunikation om forhold, som er omfattet af denne lov, bestemmelser fastsat i henhold til loven eller EU-retsakter om forhold omfattet af loven, skal ske digitalt. Ministeren kan herunder fastsætte regler om anvend-else af et bestemt digitalt system og om fritagelse for obligatorisk anvendelse for visse grupper af personer og virksomheder. En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der overtræder forpligtelsen efter § 3, stk. 1, 2 eller 3, overtræder forpligtelsen efter § 3 b, stk. 1, om at reducere vugge til grav-emissionerne af drivhusgasser pr. energienhed fra leveret brændstof eller elektricitet til brug i vejkøretøjer, jf. § 3 e, med mindst 6 pct. senest den 31. december 2020, afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger, der har betydning for størrelsen af forpligtelsen efter § 3, stk. 1, 2 eller 3, afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger, der har betydning for størrelsen af forpligtelsen efter § 3 b, stk. 1, ikke opfylder overvågnings- eller rapporteringsforpligtelserne i artikel 8-12 i MRV-forordningen, undlader at rapportere i henhold til § 5, stk. 1 eller 2, undlader at afgive eller tilvejebringe oplysninger efter § 6, stk. 2, undlader at efterkomme påbud efter § 7, stk. 1, eller i erhvervsmæssigt øjemed forsætligt anvender brændstof, der er købt i Danmark, og som ikke opfylder kravene i § 3, stk. 2. I regler, som udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes bødestraf for overtrædelse af reglerne og påbud fastsat i medfør af reglerne. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan bemyndige en institution under ministeriet eller anden offentlig myndighed til at udøve beføjelser, der i denne lov eller efter MRV-forordningen er henlagt til ministeren. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at afgørelser truffet af en institution under ministeriet eller anden offentlig myndighed, som ministeren i henhold til stk. 1 har henlagt sine beføjelser efter loven til, ikke skal kunne indbringes for klima-, energi- og forsyningsministeren. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan bemyndige et selskab, en sagkyndig institution eller en organisation til at udøve nærmere angivne beføjelser vedrørende tilsyn og sekretariatsbistand til ministeren i henhold til denne lov eller regler udstedt i medfør heraf. Klima-, energi- og forsyningsministeren har uden retskendelse mod behørig legitimation adgang til at gå om bord på skibe i en havn, som anløber en havn eller ligger ved ankerplads under dansk jurisdiktion, for at udføre sine forpligtelser efter MRV-forordningen til at kontrollere, hvorvidt der er et gyldigt overensstemmelsesdokument om bord på skibene. Loven træder i kraft den 1. juli 2009, jf. dog stk. 2. Lovens §§ 3 og 5 træder i kraft den 1. januar 2010. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. (Ophævet) Lov nr. 276 af 27. marts 2012 (Tvungen iblanding af biobrændstoffer i benzin og diesel, der sælges til landtransport til slutbrugere, og udpegning af områder til statslige udbud af arealer til havvindmøller) Lovændringen vedrører lovens titel, § 3, stk. 1-9, § 5, stk. 1 og 2, § 8, stk. 1, nr. 1, og § 8, stk. 1, nr. 6-8. indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. april 2012. § 3, stk. 2, 2. pkt., i lov om bæredygtige biobrændstoffer og om reduktion af drivhusgasser fra transport som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3, har virkning fra den 1. januar 2013, for så vidt angår diesel, der sælges til jernbanedrift. I perioden fra den 1. april 2012 til den 31. december 2012 er virksomheder, der leverer dieselolie til jernbanedrift, undtaget fra forpligtelsen i § 3, stk. 1, i lov om bæredygtige biobrændstoffer og om reduktion af drivhusgasser fra transport for den mængde dieselolie, der leveres til jernbanedrift. Lov nr. 1498 af 23. december 2014 (Erhvervsrettet lempelse af PSO-betaling for elektricitet, afskaffelse af tilskudsordning til ikkekvoteomfattet elproduktion, afskaffelse af PSO-betaling for gas, fravigelse af iblandingsprocent for biobrændstoffer, faktureringsoplysninger m.v. til energiforbrugere, ændring af klageregler m.v.) Lovændringen vedrører § 3, stk. 1, 3. pkt., § 3, stk. 5-11, og § 5, stk. 1 og 2. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. januar 2015, jf. dog stk. 2 og 3. (Udelades) (Udelades) § 5, nr. 1 og 2, finder anvendelse fra den 1. januar 2014. Lov nr. 1754 af 27. december 2016 (Indførelse af krav om anvendelse af 0,9 pct. avancerede biobrændstoffer i brændstof til landtransport, ændret definition af, hvilke virksomheder der er omfattet af loven, bemyndigelse til fastsættelse af regler til efterlevelse af MRV-forordning om fremme af reduktion af CO 2 -emissioner fra søtransport samt regler om adgang til skibe) Lovændringen vedrører lovens titel, fodnoten til lovens titel, § 1, 2. pkt., § 2, § 3, stk. 4, § 4, stk. 2, § 8, stk. 1, nr. 5-9, § 9, stk. 1, og § 9 a. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. januar 2017, jf. dog stk. 2. § 1, nr. 6-8, 10-14, 16-19 og 21, træder i kraft den 1. januar 2020. Virksomheder, der er omfattet af § 2, nr. 9, jf. lovbekendtgørelse nr. 674 af 21. juni 2011, og som ikke er omfattet af § 2, nr. 9, der bliver nr. 10, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5, skal sende en rapport for kalenderåret 2016 efter de hidtil gældende regler, jf. § 5 i lovbekendtgørelse nr. 674 af 21. juni 2011 som ændret ved lov nr. 276 af 27. marts 2012 og lov nr. 1498 af 23. december 2014 og regler udstedt i medfør heraf. Lov nr. 1568 af 27. december 2019 (Ændring af krav til anvendelse af bæredygtige biobrændstoffer i brændstof til landtransport og ændring af dobbelttællingsbestemmelse m.v.) Lovændringen vedrører § 2, nr. 1, § 3, § 5, stk. 1, § 7 a, § 8, stk. 1, nr. 2, 5 og 6, § 11 og indsættelse af bilag 1. indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. januar 2020, jf. dog stk. 2. § 1, nr. 3-5, træder i kraft den 1. januar 2021 § 3, stk. 2, affattes ifølge § 2, stk. 2, i lov nr. 2209 af 29. december 2020 således ”Stk. 2. § 1, nr. 4, træder i kraft den 1. januar 2021. § 1, nr. 3, træder i kraft den 1. januar 2022”. § 1, nr. 5, er ophævet ved § 2, nr. 1, i lov nr. 2209 af 29. december 2020. Lovændringerne trådte i kraft den 1. januar 2021. . Ved opgørelse af virksomheders forpligtelser efter § 3, stk. 1 og 2, i biobrændstofloven finder de hidtil gældende regler for, hvilke bidrag der anses for at være dobbelt så store som bidrag fra andre biobrændstoffer, jf. § 3, stk. 4, i lovbekendtgørelse nr. 62 af 17. januar 2019, anvendelse for virksomhedernes forpligtelser efter § 3, stk. 1 og 2, i de kalenderår, der går forud for 2020. Forhåndsgodkendelser af biobrændstoffer, for hvilke bidrag anses for at være dobbelt så store som bidrag fra andre biobrændstoffer, jf. § 3, stk. 4, i lovbekendtgørelse nr. 62 af 17. januar 2019, vil fortsat være gældende frem til forhåndsgodkendelsernes udløb. Regler fastsat i medfør af § 3, stk. 9, i biobrændstofloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 62 af 17. januar 2019, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 3, stk. 11, i biobrændstofloven som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2. Lov nr. 2209 af 29. december 2020 (Ændring af krav om anvendelse af bæredygtige og avancerede biobrændstoffer i brændstof til landtransport m.v.) Lovændringen vedrører § 3, stk. 3, 1. pkt. og stk. 12-13. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. januar 2021, jf. dog stk. 2. § 1, nr. 2, træder i kraft den 1. januar 2022. Lister over råprodukter og brændstoffer Del A a) Alger, hvis dyrket på land i damme eller fotobioreaktorer b) Biomassefraktion af blandet kommunalt affald, men ikke sorteret husholdningsaffald, der er omfattet af genanvendelsesmålene i henhold til artikel 11, stk. 2, litra a, i direktiv 2008/98/EF c) Bioaffald, jf. definitionen i artikel 3, nr. 4, i direktiv 2008/98/EF, fra private husholdninger, som er genstand for særskilt indsamling som defineret i artikel 3, nr. 11, i nævnte direktiv d) Biomassefraktion af industriaffald, som er uegnet til anvendelse i fødevare- eller foderkæden, herunder materiale fra detail- og engroshandel og industrien for agrofødevarer og fiske- og akvakulturprodukter, undtagen råprodukter opført på listen i dette bilags del B e) Halm f) Husdyrgødning og spildevandsslam g) Spildevand fra palmeoliemøller og tomme palmefrugtbundter h) Talloliebeg i) Råglycerin j) Bagasse k) Presserester af vindruer og vinbærme l) Nøddeskaller m) Avner n) Kolber, som er renset for majskerner o) Biomassefraktion af affald og rester fra skovbrug og skovbrugsbaserede industrier såsom bark, grene, førkommerciel udtynding, blade, nåle, trækroner, savsmuld, savspåner, sortlud, brunlud, fiberslam, lignin og tallolie p) Andet celluloseholdigt nonfoodmateriale, jf. artikel 2, stk. 2, litra s q) Andet lignocellulosisk materiale, jf. artikel 2, stk. 2, litra r, undtagen sav- og finérkævler r) Vedvarende flydende eller gasformige transportbrændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse s) Kulstofopsamling og -anvendelse til transportformål, hvis energikilden er vedvarende som omhandlet i artikel 2, stk. 2, litra a t) Bakterier, hvis energikilden er vedvarende som omhandlet i artikel 2, stk. 2, litra a. Del B a) Brugt madolie b) Animalske fedtstoffer, der er klassificeret som kategori 1 og 2 i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1069/2009 (*). (*) Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1069/2009/EF af 21. oktober 2009 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter og afledte produkter, som ikke er bestemt til konsum, og om ophævelse af forordning nr. 1774/2002/EF (forordningen om animalske biprodukter) (EUT L 300 af 14.11.2009, s. 1).