Bekendtgørelse om administration af internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af visse arter ved forundersøgelser, efterforskning og indvinding af kulbrinter, lagring i undergrunden, rørledninger, m.v. offshore
This regulation sets environmental assessment and species-protection rules for certain offshore projects, including permit conditions, required impact assessments, and a fine for breaching the species-protection rule.
AI-assisted research synopsis — verify against the official legal text below.
- Jurisdiction
- Denmark
- Instrument
- Regulation
- Citation
- B20220105005
- Status
- Not in force
- Version
- Undated source snapshot
- Language
- da
- Updated
- Official source
- View official record ↗
Statute overview
About this statute
This page preserves the statute’s identified version, provision structure, official source link, and stored legal text for reading and research.
Search within this statute
Search all stored provisions in this version.
Legal text
Provisions of Bekendtgørelse om administration af internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af visse arter ved forundersøgelser, efterforskning og indvinding af kulbrinter, lagring i undergrunden, rørledninger, m.v. offshore
Showing 1 of 1
- document Verify source ↗
Bekendtgørelse om administration af internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af visse arter ved forundersøgelser, efterforskning og indvinding af kulbrinter, lagring i undergrunden, rørledninger, m.v. offshore
AI-assisted research summary: This regulation sets environmental assessment and species-protection rules for certain offshore projects, including permit conditions, required impact assessments, and a fine for breaching the species-protection rule.
Bekendtgørelse om administration af internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af visse arter ved forundersøgelser, efterforskning og indvinding af kulbrinter, lagring i undergrunden, rørledninger, m.v. offshore 1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (habitatdirektivet), EF-Tidende 1992, nr. L 206, side 7, som ændret senest ved Rådets direktiv 2013/17/EU af 13. maj 2013 om tilpasning af visse direktiver vedrørende miljø på grund af Republikken Kroatiens tiltrædelse, EU-Tidende 2013, nr. L 158, side 193, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle (fuglebeskyttelsesdirektiv), EU-Tidende 2010, nr. L 20, side 7, som ændret senest ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1010/2019/EU af 5. juni 2019 om tilpasning af rapporteringsforpligtelser inden for miljølovgivning og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 166/2006 og (EU) nr. 995/2010, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/49/EF, 2004/35/EF, 2007/2/EF, 2009/147/EF og 2010/63/EU, Rådets forordning (EF) nr. 338/97 og (EF) nr. 2173/2005, Rådets direktiv 86/278/EØF, EU-Tidende 2019, nr. L 170, side 115, dele af Europa- Parlamentets og Rådets direktiv 2014/52/EU af 16. april 2014 om ændring af direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (VVM-direktivet), EU-Tidende 2014, nr. 124, side 1 og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/30/EU af 12. juni 2013 om sikkerheden i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter og om ændring af direktiv 2004/35/EF, EU-tidende 2013, nr. L 178, side 66. Bekendtgørelse om administration af internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af visse arter ved forundersøgelser, efterforskning og indvinding af kulbrinter, lagring i undergrunden, rørledninger, m.v. offshore Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (habitatdirektivet), EF-Tidende 1992, nr. L 206, side 7, som ændret senest ved Rådets direktiv 2013/17/EU af 13. maj 2013 om tilpasning af visse direktiver vedrørende miljø på grund af Republikken Kroatiens tiltrædelse, EU-Tidende 2013, nr. L 158, side 193, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle (fuglebeskyttelsesdirektiv), EU-Tidende 2010, nr. L 20, side 7, som ændret senest ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1010/2019/EU af 5. juni 2019 om tilpasning af rapporteringsforpligtelser inden for miljølovgivning og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 166/2006 og (EU) nr. 995/2010, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/49/EF, 2004/35/EF, 2007/2/EF, 2009/147/EF og 2010/63/EU, Rådets forordning (EF) nr. 338/97 og (EF) nr. 2173/2005, Rådets direktiv 86/278/EØF, EU-Tidende 2019, nr. L 170, side 115, dele af Europa- Parlamentets og Rådets direktiv 2014/52/EU af 16. april 2014 om ændring af direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (VVM-direktivet), EU-Tidende 2014, nr. 124, side 1 og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/30/EU af 12. juni 2013 om sikkerheden i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter og om ændring af direktiv 2004/35/EF, EU-tidende 2013, nr. L 178, side 66. I medfør af § 2 a, § 28 c og § 38, stk. 2, i lov om anvendelse af Danmarks undergrund, jf. lovbekendtgørelse nr. 1533 af 16. december 2019, som ændret ved lov nr. 803 af 7. juni 2022, og § 1 a, § 4 d, stk. 1 og 2, og § 5, stk. 3, i lov om kontinentalsoklen og visse rørledningsanlæg på søterritoriet, jf. lovbekendtgørelse nr. 1189 af 21. september 2018, og i medfør af statens højhedsret over søterritoriet fastsættes: Anvendelsesområde Denne bekendtgørelse vedrører væsentlighedsvurdering og konsekvensvurdering vedrørende internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af visse dyrearter i forbindelse med projekter nævnt i stk. 2 på dansk søterritorium, i den danske eksklusive økonomiske zone og på dansk kontinentalsokkel. Bekendtgørelsen finder anvendelse for: Projekter om forundersøgelse, efterforskning, indvinding og transport af kulbrinter og geotermisk energi omfattet af lov om anvendelse af Danmarks undergrund (undergrundsloven). Andre projekter omfattet af undergrundsloven, herunder projekter om anvendelse af undergrunden til lagring eller andre formål end indvinding. Projekter om geologisk lagring af CO 2 på under 100 kilotons med henblik på forskning, udvikling eller afprøvning af nye produkter og processer i medfør af bekendtgørelse om geologisk lagring af CO 2 på under 100 kilotons med henblik på forskning, udvikling eller afprøvning af nye produkter og processer. Projekter på kontinentalsoklen om udforskning af havbundens eller dennes undergrunds mineralske og andre ikke-levende forekomster, når udforskningen ikke foretages med henblik på udnyttelse, jf. § 2, stk. 1, 1. pkt., i lov om kontinentalsoklen og visse rørledningsanlæg på søterritoriet (kontinentalsokkelloven). Projekter på kontinentalsoklen om etablering af rørledninger til transport af kulbrinter, jf. kontinentalsokkellovens § 4, stk. 1. Projekter på søterritoriet om etablering af rørledninger til transport af kulbrinter indvundet uden for dansk område, jf. kontinentalsokkellovens § 3 a. Øvrige projekter på søterritoriet om etablering af rørledninger til transport af kulbrinter, jf. § 1, stk. 1, nr. 3, i bekendtgørelse om visse rørledningsanlæg på søterritoriet og på kontinentalsoklen. For projekter omfattet af § 1, stk. 2, nr. 7, finder kontinentalsokkellovens §§ 4 a-4 c, § 4 e, 1. pkt., § 4 f, 1. pkt., § 5, stk. 2, nr. 2, § 6 a og § 6 b tilsvarende anvendelse. Væsentlighedsvurdering og konsekvensvurdering vedrørende internationale naturbeskyttelsesområder Såfremt et projekt omfattet af § 1, stk. 2, må antages at kunne påvirke udpegede internationale naturbeskyttelsesområder inden eller uden for dansk område væsentligt, kan tilladelser og godkendelser til projekter efter § 10, stk. 2 og 3, § 17, stk. 1, § 23 d, stk. 2 og 4, § 23 k, stk. 1, § 23 u, stk. 1, og § 28 i undergrundsloven, § 2, stk. 1, 1. pkt., § 3 a og § 4 i kontinentalsokkelloven, § 2 i bekendtgørelse om visse rørledningsanlæg på søterritoriet og på kontinentalsoklen, og § 3 i bekendtgørelse om geologisk lagring af CO 2 på under 100 kilotons med henblik på forskning, udvikling eller afprøvning af nye produkter og processer kun meddeles, hvis der foreligger en konsekvensvurdering af projektets virkninger på lokaliteten under hensyn til bevaringsmålsætningerne for denne, og konsekvensvurderingen viser, at projektet ikke vil skade det internationale naturbeskyttelsesområdes integritet. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, hvis et projekt må antages i forbindelse med andre projekter eller planer at kunne påvirke udpegede internationale naturbeskyttelsesområder væsentligt. Tilladelser efter undergrundslovens §§ 3, 5, 23 og 24 er betinget af, at der i forbindelse med ansøgninger om efterfølgende tilladelser eller godkendelser efter undergrundslovens § 10, stk. 2 og 3, § 17, stk. 1, § 23 d, stk. 2 og 4, § 23 k, stk. 1, § 23 u, stk. 1, eller § 28 vedrørende det pågældende projekt foreligger en konsekvensvurdering, hvis dette kræves efter stk. 1 og 2. Energistyrelsen afgør på baggrund af væsentlighedsvurderingen, jf. stk. 1 og 2, om ansøgeren skal foretage en konsekvensvurdering. Ansøgeren skal i forbindelse med ansøgningen om tilladelse til eller godkendelse af projektet, indsende fornødne oplysninger om projektet i forhold til påvirkning af internationale naturbeskyttelsesområder til brug for afgørelsen efter stk. 4. Ansøgeren udarbejder konsekvensvurderingen og fremsender den til Energistyrelsen, når der efter § 3 kræves en sådan vurdering. Konsekvensvurderingen skal som minimum indeholde de oplysninger og vurderinger, der er angivet i bilag 1. Ansøgeren skal endvidere udarbejde et ikke-teknisk resumé af konsekvensvurderingen. Energistyrelsen kan bestemme, at yderligere materiale til vurdering af projektets virkning på et udpeget internationalt naturbeskyttelsesområde under hensyn til bevaringsmålsætningerne for området skal tilvejebringes. Væsentlighedsvurderingen eller konsekvensvurderingen kan indgå i et fælles dokument med en miljøkonsekvensrapport for projekter som omhandlet i lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) (miljøvurderingsloven), jf. § 17, stk. 4, nr. 1, i miljøvurderingsloven. Hvis vurderingerne indgår i et fælles dokument med miljøkonsekvensrapporten, skal det tydeligt fremgå, hvilke dele der indeholder vurderingerne vedrørende internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttede arter. Energistyrelsen vurderer på baggrund af ansøgningen om det konkrete projekt, om der skal foretages en høring af offentligheden om konsekvensvurderingen for det ansøgte projekt. Hvis projektet er omfattet af miljøvurderingsloven, finder reglerne i miljøvurderingslovens § 35 og § 13 i bekendtgørelse om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (miljøvurderingsbekendtgørelsen) anvendelse ved høring af offentligheden om konsekvensvurderinger. Hvis der udarbejdes en miljøkonsekvensrapport for det ansøgte projekt, skal konsekvensvurdering sendes i høring samtidigt med miljøkonsekvensrapporten. Beskyttelse af visse arter I forbindelse med projekter omfattet af § 1, stk. 2, må de dyrearter, der er nævnt i bilag IV, litra a, i Rådets direktiv om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (habitatdirektivet), jf. denne bekendtgørelses bilag 2, ikke forsætligt forstyrres i deres naturlige udbredelsesområde, i særdeleshed i perioder, hvor dyrene yngler, udviser yngelpleje, overvintrer eller vandrer, med skadelige virkninger for arten eller bestanden, eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der er nævnt i habitatdirektivets bilag IV, litra a, ikke beskadiges eller ødelægges i disse arters naturlige udbredelsesområde. Stk. 1, nr. 1, gælder for alle livsstadier hos de dyr, der er omfattet. Tilladelser og godkendelser efter § 10, stk. 2 og 3, § 17, stk. 1, § 23 d, stk. 2 og 4, § 23 k, stk. 1, § 23 u, stk. 1, og § 28 i undergrundsloven § 2, stk. 1, 1. pkt., § 3, stk. 1 og § 4 i kontinentalsokkelloven, § 2 i bekendtgørelse om visse rørledningsanlæg på søterritoriet og på kontinentalsoklen, og § 3 i bekendtgørelse om geologisk lagring af CO 2 på under 100 kilotons med henblik på forskning, udvikling eller afprøvning af nye produkter og processer kan ikke meddeles, hvis det ansøgte projekt forsætligt vil forstyrre de dyrearter, der er nævnt i habitatdirektivets bilag IV, litra a, jf. denne bekendtgørelses bilag 2, i deres naturlige udbredelsesområde, i særdeleshed i perioder, hvor dyrene yngler, udviser ynglepleje, overvintrer eller vandrer, eller vil beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er nævnt i habitatdirektivets bilag IV, litra a, jf. denne bekendtgørelses bilag 2. Stk. 1, nr. 1, gælder for alle livsstadier hos de dyr, der er omfattet. Ansøger skal i forbindelse med ansøgninger om tilladelse eller godkendelse indsende fornødne oplysninger og vurderinger vedrørende de forhold, som er nævnt i stk. 1, til brug for afgørelsen af ansøgningen. Energistyrelsen kan fravige §§ 6 og 7, hvis der ikke findes anden brugbar løsning, og fravigelsen ikke hindrer, at den pågældende bestands bevaringsstatus opretholdes i dens naturlige udbredelsesområde. Fravigelse kan kun ske for at beskytte vilde dyr og planter og bevare naturtyperne, for at forhindre alvorlig skade navnlig på afgrøder, fiskeri, vand og andre former for ejendom, af hensyn til den offentlige sundhed og sikkerhed eller af andre bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser, herunder af social og økonomisk art, og hensyn til væsentlige gavnlige virkninger på miljøet, eller med henblik på forskning og undervisning, genopretning af en bestand, genudsætning af disse arter og opdræt med henblik herpå, herunder kunstig opformering af planter. Beslutninger om at fravige, jf. stk. 1, skal meddeles Miljøstyrelsen med henblik på information af Europa-Kommissionen. Generelle bestemmelser Forinden der træffes afgørelse om tilladelse til eller godkendelse af et ansøgt projekt omfattet af § 3, § 6 eller § 8, stk. 1, indhenter Energistyrelsen i fornødent omfang udtalelser fra Miljøstyrelsen om konsekvensvurderinger vedrørende internationale naturbeskyttelsesområder eller vurderinger om beskyttelse af visse arter. I tilladelser eller godkendelser efter § 10, stk. 2 og 3, § 17, stk. 1, § 23 d, stk. 2 og 4, § 23 k, stk. 1, § 23 u, stk. 1, og § 28 i undergrundsloven, § 2, stk. 1, 1. pkt., § 3 a og § 4 i kontinentalsokkelloven, § 2 i bekendtgørelse om visse rørledningsanlæg på søterritoriet og på kontinentalsoklen, og § 3 i bekendtgørelse om geologisk lagring af CO 2 på under 100 kilotons med henblik på forskning, udvikling eller afprøvning af nye produkter og processer kan der fastsættes vilkår om udformning, indretning, udførelse og drift af de ansøgte anlæg eller aktiviteter, bl.a. med henblik på at forebygge og begrænse skadelige påvirkninger på natur, miljø og kulturminder, herunder vilkår om monitering og overvågning. Straf Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der overtræder § 6, stk. 1. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Ikrafttræden Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2022. Bekendtgørelse nr. 434 af 2. maj 2017 om konsekvensvurdering vedrørende internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af visse arter ved forundersøgelser, efterforskning og indvinding af kulbrinter, lagring i undergrunden, rørledninger, m.v. offshore ophæves. Oplysninger og vurderinger, der skal gives i konsekvensvurderingen vedrørende internationale naturbeskyttelsesområder 1) Oplysninger om udpegede internationale naturbeskyttelsesområder (habitatområder, fuglebeskyttelsesområder og Ramsarområder), som det ansøgte projekt må antages at kunne påvirke væsentligt, både inden for og uden for dansk område, herunder oplysninger om: a) Områdets geografiske placering. b) Områdets udpegningsgrundlag, herunder om udpegningen vedrører prioriterede naturtyper eller arter. c) En beskrivelse af området og dets tilstand. 2) En beskrivelse af det ansøgte projekt, herunder navnlig: a) Projektets indhold, omfang og arealanvendelsesbehov, såvel under anlægsfasen som under driftsfasen. b) De data, der er nødvendige for at konstatere og vurdere de væsentlige virkninger, herunder eventuelle skader, som projektet vil kunne få for udpegede internationale naturbeskyttelsesområder. 3) Oplysninger om eventuelle andre projekter eller planer, der sammen med det ansøgte projekt kan påvirke udpegede internationale naturbeskyttelsesområder væsentligt, herunder: a) Projektets eller planens indhold, omfang og geografiske placering. b) Projektets eller planens påvirkning af naturbeskyttelsesområdet. Oplysningerne kan gives i form af henvisninger til VVM-redegørelser og konsekvensvurderinger for de pågældende projekter eller planer. 4) Oplysninger om eventuelle undersøgelser, herunder om: a) Undersøgelser foretaget i forbindelse med det ansøgte projekt. b) Tidligere konsekvensvurderinger for det berørte område. c) Andre undersøgelser eller undersøgelsesresultater af betydning for vurderingen af projektet. 5) En begrundet vurdering af virkningerne på udpegede internationale naturbeskyttelsesområder, herunder navnlig: a) Projektets direkte eller indirekte påvirkning på naturbeskyttelsesområdets udpegningsgrundlag i såvel anlægsfasen som driftsfasen. b) Den samlede påvirkning i forbindelse med eventuelle andre planer og projekter. c) Eventuelle grænseoverskridende virkninger. d) En beskrivelse af mulige alternative løsninger, hvis projektet kan have skadelige virkninger. e) En beskrivelse af eventuelle afhjælpende foranstaltninger, der skal gennemføres med henblik på at undgå, nedbringe og om muligt neutralisere skadelige virkninger på områdets udpegningsgrundlag, samt af eventuelle kompenserende foranstaltninger, hvor betingelserne for fravigelser i medfør af undergrundslovens § 28 a, stk. 3, nr. 2, eller stk. 4, eller kontinentalsokkellovens § 4 a, stk. 2, nr. 2, eller stk. 3, er opfyldt. En vurdering af foranstaltningernes virkning skal indgå heri. 6) En oversigt over eventuelle vanskeligheder (tekniske mangler eller manglende viden), som ansøger er kommet ud for i forbindelse med indsamlingen af de fornødne oplysninger. I ganske særlige tilfælde, f.eks. ved ansøgninger om projekter af meget begrænset omfang, eller hvis der allerede foreligger en konsekvensvurdering, der er dækkende, kan omfanget af minimumsoplysninger i konsekvensvurderingen for det konkrete projekt aftales nærmere med Energistyrelsen med udgangspunkt i ovenstående punkter 1-6. Liste over arter, der er optaget på habitatdirektivets bilag IV og for tiden naturligt forekommende på dansk søterritorium, i den danske eksklusive økonomiske zone eller på dansk kontinentalsokkelområde ROVDYR Odder Lutra lutra HVALER CETACEA Alle arter, herunder Marsvin Phocoena phocoena FISK Snæbel Coregonus oxyrhynchus
Provision text is displayed from LexChat’s stored statute record. Use the official source links to verify amendments, commencement, and current legal force.
Ask AI about this statute
Bekendtgørelse om administration af internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af visse arter ved forundersøgelser, efterforskning og indvinding af kulbrinter, lagring i undergrunden, rørledninger, m.v. offshore
Sign in to ask AI about this statute
Sign in to start authenticated, citation-grounded statute research.
Sign in