Bekendtgørelse af lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen

Bekendtgørelse af lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen Bekendtgørelse af lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen Herved bekendtgøres lov nr. 1482 af 23. december 2014 om organisering og understøttelse ved beskæftigelsesindsatsen m.v., med de ændringer, der følger af § 3 i lov nr. 1868 af 29. december 2015, § 2 i lov nr. 456 af 25. maj 2016, § 4 i lov nr. 624 af 8. juni 2016, § 3 i lov nr. 625 af 8. juni 2016, § 8 i lov nr. 665 af 8. juni 2016, § 9 i lov nr. 503 af 23. maj 2018, § 4 i lov nr. 707 af 8. juni 2018, § 33 i lov nr. 1518 af 18. december 2018, § 4 i lov nr. 1527 af 18. december 2018, § 9, nr. 1 og 2 i lov nr. 1701 af 27. december 2018, § 4 i lov nr. 174 af 27. februar 2019, § 3 i lov nr. 495 af 1. maj 2019, § 1 i lov nr. 551 af 7. maj 2019, § 6 i lov nr. 1558 af 27. december 2019, § 3 i lov nr. 525 af 27. april 2020, § 6 i lov nr. 2190 af 29. december 2020, § 2 i lov nr. 2201 af 29. december 2020, § 2 i lov nr. 1160 af 8. juni 2021 og § 2 i lov nr. 2589 af 28. december 2021. Den ændring, der følger af § 9, nr. 3 i lov nr. 1701 af 27. december 2018 er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da ændringen efterfølgende er ophævet, jf. § 14, stk. 4 i lov nr. 1701 af 27. december 2018. Lovens formål Formål Loven fastlægger ansvaret for organiseringen og styringen af beskæftigelsesindsatsen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. og integrationsloven. Loven fastlægger endvidere rammerne for den statslige it-understøttelse af beskæftigelsesindsatsen og for registrering, indberetning og videregivelse af oplysninger om beskæftigelsesindsatsen m.v. Ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen Kommunerne Ansvaret for indsatsen Kommunalbestyrelsen har ansvaret for beskæftigelsesindsatsen. Kommunen kan samarbejde med andre kommuner om en tværkommunal beskæftigelsesindsats og skal drøfte tværkommunalt samarbejde om beskæftigelsesindsatsen i kommunekontaktrådene under KL. Kommunalbestyrelsen varetager beskæftigelsesindsatsen i jobcentre, jf. §§ 5-8, og i rehabiliteringsteam, jf. §§ 9-12, og har ansvaret for og beslutter, hvordan beskæftigelsesindsatsen skal tilrettelægges. Beskæftigelsesindsatsen omfatter kommunens opgaver efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, beskæftigelsesrettede opgaver over for borgere og virksomheder efter lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. og integrationsloven og opgaverne efter stk. 3 og efter regler fastsat i medfør af stk. 4. Kommunalbestyrelsen udvikler og styrker indsatsen for at inddrage virksomhederne i indsatsen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke beskæftigelsesrettede opgaver i lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge og integrationsloven der er omfattet af den kommunale beskæftigelsesindsats. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for og varetager opgaver i medfør af artikel 64, stk. 1, litra b, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger og artikel 55, stk. 2-6, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 987/2009 af 16. september 2009 om de nærmere regler til gennemførelse af forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger. En kommunalbestyrelse kan efter aftale helt eller delvis overlade opgaver efter stk. 1 til en anden kommunalbestyrelse, som i et International Citizen Service varetager opgaver efter stk. 1. Beskæftigelsesplan og resultatrevision Kommunalbestyrelsen vedtager hvert år senest den 31. december med udgangspunkt i de vejledende beskæftigelsespolitiske mål, der er udmeldt af beskæftigelsesministeren, jf. § 19, en beskæftigelsesplan for det kommende års beskæftigelsesindsats. I beskæftigelsesplanen indgår en beskrivelse af, hvordan kommunen arbejder med rådgivning og information om repatriering efter repatrieringsloven. I grundlaget for udarbejdelse af beskæftigelsesplanen indgår en resultatrevision, som viser resultater og effekter af beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret i det forudgående år. Kommunalbestyrelsen sender umiddelbart efter vedtagelsen beskæftigelsesplanen til det regionale arbejdsmarkedsråd til orientering. Jobcentre Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at et jobcenter som en særskilt del af kommunens forvaltning udfører den kommunale beskæftigelsesindsats, jf. §§ 6 og 7. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at jobcenteret også varetager andre opgaver. Jobcenteret varetager beskæftigelsesindsatsen over for borgerne, jf. dog stk. 2-7 og §§ 9-12. I indsatsen skal der være fokus på beskæftigelse, selvforsørgelse og rådighed. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at indsatsen over for unge under 30 år uden uddannelse, uanset hvilken ydelse de modtager, kan varetages af en særskilt enhed. Kommunalbestyrelsen kan samtidig beslutte at etablere den særskilte enhed som en tværgående ungeforvaltning. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, om opfølgningen over for sygedagpengemodtagere i sager, hvor der er en dato for forventet raskmelding, som ligger inden for 8 uger fra første fraværsdag, skal varetages af jobcenteret eller ydelsescenteret. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at indsatsen kan varetages af en anden enhed i kommunen, når der udarbejdes en helhedsorienteret plan. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at funktionen som gennemgående og koordinerende sagsbehandler for borgere i ressourceforløb og i jobafklaringsforløb, jf. § 36, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og for sygemeldte borgere, jf. § 13 d i lov om sygedagpenge, kan overdrages til en anden enhed i kommunen end jobcenteret. Den gennemgående og koordinerende sagsbehandler fra en anden enhed end jobcenteret kan ikke træffe afgørelser efter beskæftigelseslovgivningen, jf. dog stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at funktionen som koordinerende sagsbehandler, jf. § 36, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, for personer, der er omfattet af § 6, nr. 3 og 5, i samme lov, kan overdrages til en anden enhed i kommunen end jobcenteret. Den koordinerende sagsbehandler fra en anden enhed end jobcenteret kan dog ikke træffe afgørelser efter beskæftigelseslovgivningen. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at funktionen som koordinerende forvaltning, jf. § 19 a i integrationsloven, kan overdrages til en anden forvaltning i kommunen end jobcenteret. Er den koordinerende forvaltning en anden end jobcenteret, kan den dog ikke træffe afgørelse om beskæftigelsesrettede opgaver efter integrationslovgivningen. Jobcenteret varetager beskæftigelsesindsatsen over for virksomhederne. I indsatsen skal der være fokus på virksomhedsservice, herunder rekruttering af ledige, uddannelse og opkvalificering af nyansatte, der kommer fra ledighed, og fastholdelse af sygemeldte medarbejdere. Jobcenteret varetager virksomhedskontakten, som sker i samarbejde mellem kommuner på tværs af kommunegrænser. Jobcenteret skal sikre, at virksomhedsservicen koordineres på tværs af kommunegrænser, hvis en virksomhed henvender sig med ønsket om at rekruttere til ordinær eller støttet beskæftigelse, og jobcenteret ikke kan finde en egnet kandidat blandt kommunens ledige. Det samme gælder, hvis en virksomhed med aktiviteter i flere kommuner henvender sig enten direkte til jobcenteret eller gennem det nationale kontaktpunkt, Jobservice Danmark, med et ønske om at rekruttere til ordinær eller støttet beskæftigelse. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med KL regler om anvendelse af fælles logo, grafisk design m.v. i kommunikationen med borgere, virksomheder og andre samarbejdsparter. Kommunen skal udarbejde en hjemmeside for jobcenteret og skal i den forbindelse bruge de retningslinjer for design og logo, som er fælles for alle jobcentre. Rehabiliteringsteam m.v. Opgaver, formål og sammensætning af rehabiliteringsteam Kommunalbestyrelsen skal oprette et rehabiliteringsteam. Rehabiliteringsteamet er et dialog- og koordineringsforum, som afgiver en indstilling i alle sager, inden der træffes beslutning om og tilkendes ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende og førtidspension, jf. dog § 17, stk. 3, og § 18, stk. 2, i lov om social pension. Indstillingen skal indeholde rehabiliteringsteamets vurderinger i forhold til borgerens muligheder for at opnå beskæftigelse eller uddanne sig. Herudover afgiver rehabiliteringsteamet indstilling i sager om jobafklaringsforløb efter kapitel 18 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. dog stk. 2, i sygedagpengesager, hvor personen er visiteret til kategori 3 efter § 12 i lov om sygedagpenge, og i sager om ressourceforløb, der forelægges for rehabiliteringsteamet efter § 113, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Stk. 1 finder ikke anvendelse for sager om jobafklaringsforløb, når borgeren forventes fuldt raskmeldt inden 8 uger regnet fra tidspunktet for overgang til jobafklaringsforløb, eller når borgeren har fået en tværfaglig og helhedsorienteret indsats efter § 13 d i lov om sygedagpenge og borgeren overgår fra sygedagpenge til jobafklaringsforløb ved ophør af sygedagpengene efter § 24, stk. 1, i lov om sygedagpenge. Formålet med rehabiliteringsteamet er med udgangspunkt i den enkelte borgers samlede situation at sikre en tværfaglig koordinering og en helhedsorienteret indsats på tværs af forvaltninger og myndigheder og med fokus på beskæftigelse og uddannelse, så den enkelte borger så vidt muligt får tilknytning til arbejdsmarkedet. Rehabiliteringsteamet skal have en tværfaglig sammensætning med repræsentanter fra relevante forvaltningsområder, herunder beskæftigelsesområdet, sundhedsområdet, socialområdet, regionen ved en sundhedskoordinator, jf. § 14, og undervisningsområdet i sager vedrørende borgere under 30 år uden erhvervskompetencegivende uddannelse og i øvrige sager efter behov. Borgeren og borgerens sagsbehandler deltager i rehabiliteringsteamets møder, når borgerens sag behandles. Sagen kan dog behandles uden borgerens deltagelse, hvis det er åbenbart formålsløst at udvikle borgerens arbejdsevne. Rehabiliteringsteamet skal drøfte og afgive indstilling om, hvorvidt borgeren skal gives jobafklaringsforløb, ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende, anden beskæftigelsesrettet indsats eller førtidspension, jf. dog stk. 3, hvilke beskæftigelsesmæssige, sociale og sundhedsmæssige indsatser der er nødvendige, for at den enkelte borger opnår tilknytning til arbejdsmarkedet, og hvordan disse indsatser koordineres, og hvordan opfølgning på ressourceforløbet eller jobafklaringsforløbet tilrettelægges, så borgeren støttes i at fastholde uddannelses- og beskæftigelsesmålet, herunder hvorvidt og i hvilket omfang der er brug for mentorstøtte for at sikre, at indsatsen realiseres. Kommunen træffer afgørelse i sagen på baggrund af rehabiliteringsteamets indstilling. Hvis indstillingen ikke følges, skal sagen forelægges for rehabiliteringsteamet på ny, inden der træffes afgørelse. Når rehabiliteringsteamet har revurderet sagen, træffer kommunen afgørelse. Stk. 1, nr. 1, finder ikke anvendelse i sager, hvor en borger får ret til at overgå til et jobafklaringsforløb, jf. § 107 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, i sygedagpengesager, jf. § 9, stk. 1, 4. pkt., og i sager om ressourceforløb, der forelægges for rehabiliteringsteamet efter § 113, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om indhold af og procedurer for rehabiliteringsteamets indstilling i sager om ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende og førtidspension. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om indhold og procedurer for rehabiliteringsteamets indstilling i sager om jobafklaringsforløb og i sager om sygedagpenge visiteret til kategori 3, jf. § 12 i lov om sygedagpenge. Samarbejde mellem kommunen og regionen om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering Kommunen og den region, hvor kommunen er beliggende, skal indgå en samarbejdsaftale om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering, som varetages af en klinisk funktion i regionen, jf. dog stk. 2. I aftalen fastlægges de lokale rammer for, hvordan den kliniske funktion skal yde rådgivning og afgive vurdering til afklaring af sager på beskæftigelsesområdet, og hvordan kommunens rehabiliteringsteam får adgang til rådgivning og vurdering fra den kliniske funktion i regionen, herunder til en sundhedskoordinator. Hvis en kommune ikke er tilfreds med regionens ydelser, jf. stk. 1, kan kommunen vælge at opsige samarbejdsaftalen og indgå en ny samarbejdsaftale om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering med en anden region. Sundhedskoordinatoren skal deltage i rehabiliteringsteamet, jf. § 10, stk. 1, nr. 4, og skal efter behov yde bistand i kommunens forberedelse af sager til forelæggelse for teamet samt i teamet bidrage til vurdering af den konkrete sag. Sundhedskoordinatorens vurdering indgår som en del af teamets indstilling i den enkelte sag. Sundhedskoordinatoren skal yde sundhedsfaglig rådgivning til kommunen i sager om ressourceforløb, når en person gør brug af retten til en samtale efter § 113, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Kommunen kan i sagsbehandlingen i sager, som skal behandles i rehabiliteringsteamet, og i sager om jobafklaringsforløb, ressourceforløb, fleksjob og tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende og i sygedagpengesager visiteret til kategori 3 efter § 12 i lov om sygedagpenge alene benytte sundhedsfaglig rådgivning og vurdering fra den kliniske funktion og den praktiserende læge og rekvirere lægeattester fra den praktiserende læge og speciallægeattester fra den kliniske funktion. Kommunen betaler for de ydelser, der rekvireres fra den kliniske funktion i regionen, herunder for sundhedskoordinatorens deltagelse i rehabiliteringsteamet. Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætte nærmere regler om samarbejdsaftalen, herunder om sundhedskoordinatorfunktionen, fastsættelse af pris for den kliniske funktions ydelser og krav til lægeattesters udformning og indhold. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med ministeren for sundhed og forebyggelse nærmere regler om krav til organiseringen, tilrettelæggelsen og indholdet i den sundhedsfaglige rådgivning, som kommunen indhenter til brug for sagsbehandlingen i sager, som skal behandles i rehabiliteringsteamet, i sager om jobafklaringsforløb, ressourceforløb og fleksjob og i sygedagpengesager visiteret til kategori 3 efter § 12 i lov om sygedagpenge. Beskæftigelsesministeren fastsætter endvidere efter forhandling med ministeren for sundhed og forebyggelse nærmere regler om krav til tilrettelæggelse af og indhold i den sundhedsfaglige rådgivning på det øvrige beskæftigelsesområde. Andre aktører Kommunen kan overlade til andre aktører at udføre opgaver og træffe afgørelse efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. og lov om sygedagpenge, jf. dog stk. 2 og 3. Ansvaret for indsatsen påhviler fortsat kommunalbestyrelsen. Kommunen kan ikke overlade til andre aktører at træffe afgørelse om personlig assistance efter § 4 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. Kommunen kan ikke overlade til andre aktører at træffe afgørelse om retten til sygedagpenge efter lov om sygedagpenge. Kommunen kan dog overlade til andre aktører at vurdere, om den sygemeldte er helt eller delvis uarbejdsdygtig. Andre aktører kan kun træffe afgørelse herom, hvis aktøren og den sygemeldte er enige i vurderingen af hel eller delvis uarbejdsdygtighed. De opgaver og kompetencer til at træffe afgørelse efter stk. 1 og 3, som andre aktører har fået overladt, forpligter personen på samme måde, som hvis jobcenteret havde udført opgaven eller truffet afgørelsen. Andre aktører skal overholde samme regler, som gælder for jobcenteret i forbindelse med indkaldelse til samtaler, deltagelse i aktiviteter, afgivelse af tilbud og underretninger efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. og lov om sygedagpenge. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, hvordan opgaverne efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. og lov om sygedagpenge kan varetages af andre aktører, herunder at personer omfattet af loven skal have mulighed for at vælge mellem flere aktører. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om krav til andre aktørers sagsbehandling, herunder om frister, underretninger til kommunen, procedurer og klagefrister i forbindelse med sagsbehandlingen. Beskæftigelsesministeren kan herunder fastsætte regler om andre aktørers forpligtelse til at give jobcenteret de nødvendige oplysninger om personer, der er omfattet af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. eller lov om sygedagpenge, til brug for administrationen af lovgivningen m.v. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte landsdækkende krav til udbud og kontrakter med andre aktører, som kan inddrages i beskæftigelsesindsatsen efter § 17 a og regler fastsat i medfør af § 17 b og § 5 i integrationsloven. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler for godkendelse af andre aktørers optagelse i EURES-netværket. Afgørelser truffet efter de regler, der er fastsat med hjemmel i stk. 1, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Staten Beskæftigelsesministeren udmelder årligt vejledende beskæftigelsespolitiske mål for kommunernes indsats. Beskæftigelsesministeriet varetager som led i den statslige styring af beskæftigelsesindsatsen opgaverne med at understøtte implementeringen i kommunerne af reformer, understøtte udviklingen af beskæftigelsesindsatsen i den enkelte kommune og på tværs af kommunerne, varetage sekretariatsfunktionen for Beskæftigelsesrådet, jf. kapitel 4, og de regionale arbejdsmarkedsråd, jf. kapitel 5, og oprette et nationalt kontaktpunkt for store og landsdækkende virksomheder samt for virksomheder med stort rekrutteringsbehov. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om det nationale kontaktpunkt. Beskæftigelsesministeriet overvåger og analyserer udviklingen på arbejdsmarkedet samt overvåger og følger op på beskæftigelsesindsatsen i jobcentrene. Skærpet tilsyn med kommunernes beskæftigelsesindsats Beskæftigelsesministeren fastsætter resultatmål og mål for kommunernes beskæftigelsesindsats (fokusmål) som led i sit tilsyn med kommunerne efter dette kapitel. Lever en kommune ikke op til de resultatmål, som beskæftigelsesministeren har fastsat, og lever kommunen i et gennemsnit over de sidste 12 måneder ikke op til de fastsatte fokusmål, jf. § 22 a, bliver den pågældende kommune omfattet af et skærpet tilsyn. En kommune, der er omfattet af et skærpet tilsyn, jf. § 22 b, skal sende en redegørelse til beskæftigelsesministeren om, hvilke initiativer kommunen har iværksat eller vil iværksætte for at leve op til de fastsatte fokusmål, og en plan for, hvornår målene vil være nået. Redegørelsen skal indeholde resultatet af en uvildig sagsgennemgang for målgrupper, hvor kommunen ikke lever op til fokusmålene. Kommunen afholder udgifterne til sagsgennemgangen. En kommune, der er omfattet af et skærpet tilsyn, har en genopretningsperiode på 9 måneder til at få rettet op på indsatsen og leve op til de fastsatte fokusmål. Beskæftigelsesministeren kan bestemme, at en kommune, som har forbedret indsatsen, men uden fuldt ud at have opfyldt fokusmålene inden for genopretningsperioden på 9 måneder, kan få genopretningsperioden forlænget, dog højst med yderligere 12 måneder. En kommune, som ikke har opfyldt fokusmålene i et gennemsnit over de seneste 12 måneder efter udløbet af genopretningsperioden, herunder en eventuel forlænget periode efter § 22 d, stk. 2, skal leve op til særlige minimumskrav til indsatsen fastsat af beskæftigelsesministeren. Kommunen skal endvidere få foretaget en uvildig gennemgang af sager for de målgrupper, hvor kommunen fortsat ikke lever op til de fastsatte fokusmål. Kommunen afholder udgifterne til sagsgennemgangen. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om: Resultatmål og indsatsmål (fokusmål) for skærpet tilsyn, jf. § 22 b. Kommunernes redegørelser og genopretningsplaner, jf. § 22 c. Sagsgennemgangen, jf. §§ 22 c og 22 e. Genopretningsperioden, jf. § 22 d. Fastsættelse af minimumskrav til indsatsen efter udløbet af genopretningsperioden, jf. § 22 e. Fokusrevision Beskæftigelsesministeriet kan iværksætte særlige fokusrevisioner af kommunernes regnskaber for ordninger på ministeriets områder og fastsætte retningslinjer herfor. Retningslinjerne kan angive følgende: Typer af sager, der skal revideres. Revisionsmetoden, som skal anvendes, f.eks. systemrevision, substansrevision, forvaltningsrevision m.v. Kriterierne for udvælgelsen af de relevante stikprøver på områderne og stikprøvernes størrelse. Rapporteringsgrundlaget for fokusrevision, herunder afrapporteringens indhold, afrapporteringens form, detaljeringsniveau og skematik. Fokusrevision efter stk. 1 udføres efter Beskæftigelsesministeriets bestemmelse af en statsautoriseret eller registreret revisor, som skal være sagkyndig og uafhængig. Beskæftigelsesrådets, Tilsynsrådets og de regionale arbejdsmarkedsråds samspil med myndighederne om beskæftigelsesindsatsen Beskæftigelsesrådet Formål Til at rådgive beskæftigelsesministeren i spørgsmål om beskæftigelsespolitikken, jf. §§ 24 og 25, nedsætter beskæftigelsesministeren Beskæftigelsesrådet. Sammensætning Beskæftigelsesrådet består af 1 formand og 26 andre medlemmer. Beskæftigelsesministeren udpeger, bortset fra formanden, medlemmerne af Beskæftigelsesrådet efter indstilling fra de i rådet repræsenterede organisationer og myndigheder. Der udpeges 9 fra Dansk Arbejdsgiverforening, 9 fra Fagbevægelsens Hovedorganisation, 1 fra Akademikerne, 1 fra Lederne, 4 fra KL, 1 fra Danske Regioner og 1 fra Danske Handicaporganisationer. Beskæftigelsesministeren udpeger på samme måde en suppleant for hver af de i rådet repræsenterede organisationer og myndigheder, dog to suppleanter for organisationer med flere end tre pladser. I perioder, hvor en suppleant ikke er indtrådt i et medlems sted, kan suppleanten deltage i rådets møder uden stemmeret. Beskæftigelsesministeren udpeger rådets formand og en suppleant for denne efter indstilling fra rådets medlemmer. Der tilforordnes rådet tre repræsentanter for Beskæftigelsesministeriet, en repræsentant for Finansministeriet, en repræsentant for Udlændinge- og Integrationsministeriet og en repræsentant for Undervisningsministeriet. Medlemmerne, herunder formanden, suppleanterne og de tilforordnede udpeges for 4 år ad gangen. Beskæftigelsesrådets funktionsperiode regnes fra den 1. juni året efter det kommunale og regionale valgår. Finder udpegningen sted i løbet af en periode, gælder den til periodens udløb. Rådet fastsætter selv sin forretningsorden. Beskæftigelsesministeriet varetager rådets sekretariatsfunktion, jf.

§ 20. Opgaver Samspillet på centralt plan Beskæftigelsesrådet medvirker i styringen af beskæftigelsesindsatsen gennem rådgivning af beskæftigelsesministeren og afgiver indstilling om større beskæftigelsespolitiske udspil, herunder tilrettelæggelse og offentliggørelse af analyser, forsøgsaktiviteter, projekter og udviklingsprogrammer, beskæftigelsesministerens udmelding af vejledende mål for beskæftigelsesindsatsen, opfølgning på beskæftigelsesindsatsen, opfølgning på udviklingen af udenlandsk arbejdskraft i Danmark og rammer for international rekruttering og forslag til love og anden regelfastsættelse på det beskæftigelsespolitiske område. En mindre del af bevillingen til beskæftigelsesindsatsen kan afsættes til en central pulje, som kan anvendes til en særlig indsats. Beskæftigelsesministeren anvender puljen efter indstilling fra Beskæftigelsesrådet. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler for den centrale puljes anvendelse og om regnskab, revision, tilsyn m.v. for tilskud, der ydes fra puljen. Tilsynsrådet Formål Tilsynsrådet er rådgivende for beskæftigelsesministeren i spørgsmål vedrørende Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings tilsynsvirksomhed om arbejdsløshedsforsikringen, arbejdsløshedskassernes deltagelse i beskæftigelsesindsatsen, revisionen og fokusrevision af kommunerne, kommunernes rådighedsadministration, det skærpede tilsyn med kommunernes beskæftigelsesindsats, styrelsens øvrige tilsyn, herunder med kommunerne, Udbetaling Danmark og styrelsens puljeforvaltning, og styrelsens nye udviklingsinitiativer på tilsynsområdet. Sammensætning Tilsynsrådet har 8 medlemmer, hvoraf 1 formand og 1 medlem udpeges af beskæftigelsesministeren. Beskæftigelsesministeren udpeger derudover efter indstilling 1 fra Dansk Arbejdsgiverforening, 1 fra KL, 1 fra Fagbevægelsens Hovedorganisation, 1 fra Fagbevægelsens Hovedorganisation og Akademikerne og Lederne efter fælles indstilling, 1 fra Danske A-kasser og 1 fra Skattestyrelsen. Der tilforordnes rådet 1 repræsentant for Beskæftigelsesministeriet, 1 repræsentant for Finansministeriet og 1 repræsentant for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. De tilforordnede har ingen stemmeret. Medlemmerne, herunder formanden, og de tilforordnede udpeges for en 4-årig periode. Finder udpegningen sted i løbet af en periode, gælder den til periodens udløb. Medlemmerne kan genudpeges. Tilsynsrådet fastsætter selv sin forretningsorden. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering varetager rådets sekretariatsfunktion. Opgaver Tilsynsrådet behandler direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings rapporter, jf. § 88, stk. 7, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og resultaterne af tilsynet med kommunernes rådighedsadministration, jf. § 13 e i lov om aktiv socialpolitik. Tilsynsrådet er endvidere det centrale tilsynsorgan for arbejdsløshedskassernes kontrolindsats, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og skal på baggrund af afrapporteringer rådgive Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering om kvaliteten af kassernes kontrolindsats. Rådet kan også medvirke til at fastlægge kravene til kassernes kontroller fremadrettet. Tilsynsrådet har indsigt i og rådgiver ministeren om arbejdsløshedskassernes deltagelse i beskæftigelsesindsatsen, revisionen og fokusrevision af kommunerne, det skærpede tilsyn med kommunernes beskæftigelsesindsats, styrelsens øvrige tilsyn, herunder med kommunerne, Udbetaling Danmark og styrelsens puljeforvaltning, og styrelsens nye udviklingsinitiativer på tilsynsområdet. De regionale arbejdsmarkedsråd Formål Beskæftigelsesministeren nedsætter otte regionale arbejdsmarkedsråd, der har til opgave at sikre koordination og samarbejde om beskæftigelsesindsatsen på tværs af kommuner og mellem kommuner og arbejdsløshedskasser. Rådene skal endvidere understøtte samarbejde med uddannelsesinstitutioner og erhvervshuse og understøtte samarbejdet om rekruttering af ledig arbejdskraft på tværs af kommunegrænser. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om den geografiske afgrænsning af de regionale arbejdsmarkedsråd, herunder om oprettelse af et regionalt arbejdsmarkedsråd på Bornholm. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler, hvorefter §§ 28 og 29 kan fraviges for det regionale arbejdsmarkedsråd på Bornholm. Sammensætning Et regionalt arbejdsmarkedsråd består af 21 medlemmer. Beskæftigelsesministeren udpeger medlemmerne af rådet efter indstilling fra de i rådet repræsenterede organisationer og myndigheder. Der udpeges 6 fra Dansk Arbejdsgiverforening, 6 fra Fagbevægelsens Hovedorganisation, 1 fra Akademikerne, 1 fra Lederne, 5 fra kommunerne beliggende i regionen i forening, 1 fra Danske Handicaporganisationer og 1 fra regionsrådet. Beskæftigelsesministeren udpeger på samme måde en suppleant for hvert medlem. Rådet udpeger som tilforordnede en repræsentant for erhvervshuse, en repræsentant for VEU-området og en repræsentant for enten erhvervsakademier og professionshøjskoler i fællesskab eller en repræsentant for universiteterne i det regionale område efter indstilling fra de nævnte institutioner eller fora. Medlemmer, suppleanter for medlemmerne og tilforordnede udpeges for 4 år ad gangen. Det regionale arbejdsmarkedsråds funktionsperiode regnes fra den 1. juni året efter det kommunale og regionale valgår. Finder udpegningen sted i løbet af en periode, gælder den til periodens udløb. Rådets formand og suppleanten for denne udpeges for en 2-årig periode af rådet blandt rådets medlemmer. Rådet fastsætter selv sin forretningsorden. Beskæftigelsesministeriet varetager rådets sekretariatsfunktion, jf.

§ 20. Opgaver Det regionale arbejdsmarkedsråd varetager følgende opgaver: Indgår i et samspil med kommunerne og understøtter beskæftigelsesindsatsen på tværs af kommuner. Rådgiver og går i dialog med kommunerne om udvikling af beskæftigelsesindsatsen. Samarbejder og koordinerer beskæftigelsesindsatsen med arbejdsløshedskasser og øvrige aktører, herunder VEU-udbydere og erhvervshuse, og koordinerer uddannelses- og erhvervsvejledningen. Koordinerer virksomhedsindsatsen og indsatsen rettet mod områder med mangel på arbejdskraft og områder med høj ledighed. Godkender den regionale positivliste for den regionale uddannelsespulje, jf. § 97 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Varetager opgaver, som efter andre love eller regler udstedt i medfør heraf er henlagt til rådene. (Ophævet) Iværksætter og yder tilskud til initiativer inden for en statslig ramme til at sikre en hurtig og aktiv indsats i forbindelse med større virksomhedslukninger eller større afskedigelser af stor betydning for et lokalområde, jf. kapitel 25 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det regionale arbejdsmarkedsråd kan inden for rammerne af en statslig bevilling i form af en varslingspulje iværksætte og yde tilskud til initiativer til at sikre en hurtig og aktiv indsats i forbindelse med større virksomhedslukninger eller større afskedigelser af stor betydning for et lokalområde. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering udfører rådets beslutning om anvendelse af bevillingen og varetager administration og regnskab m.v. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler for regnskab, revision, tilsyn m.v. for tilskud, der ydes efter stk. 1. Kommunen skal løbende underrette det regionale arbejdsmarkedsråd om anvendelsen af virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud og nytteindsats efter kapitel 11-13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Underretningen sker via det landsdækkende it-system, som Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering stiller til rådighed for kommunerne. Kommunen skal løbende sende det regionale arbejdsmarkedsråd oversigter over pladser i virksomhedspraktik, nytteindsats og pladser med løntilskud. De regionale arbejdsmarkedsråd skal sammen med kommunerne én gang årligt drøfte en strategi for kommunernes etablering af og opfølgning på anvendelse af nytteindsatsen efter kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om kommunernes underretninger efter stk. 1. Generelle bestemmelser De statslige it-systemer på beskæftigelsesområdet Det fælles it-baserede datagrundlag på beskæftigelsesområdet og Jobnet Beskæftigelsesministeren etablerer et fælles it-baseret datagrundlag til brug for administrationen af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge, lov om aktiv socialpolitik og den øvrige arbejdsmarkedslovgivning samt til brug for kontrol og til statistisk opfølgning på beskæftigelsesindsatsen. Beskæftigelsesministeren bekendtgør en oversigt over den øvrige arbejdsmarkedslovgivning. Beskæftigelsesministeren etablerer som en del af det fælles it-baserede datagrundlag et landsdækkende register omfattende tilmeldinger i jobcenteret, afmeldinger, fraværsperioder, forskellige grupperinger i forhold til arbejdsmarkedslovgivningen samt oplysninger registreret i Jobnet og andre selvbetjeningsløsninger, jf.

§ 36. Beskæftigelsesministeren etablerer som en del af det fælles it-baserede datagrundlag et landsdækkende register over jobordrer. Beskæftigelsesministeren etablerer som en del af det fælles it-baserede datagrundlag et register for medlemskab af anerkendte arbejdsløshedskasser. Arbejdsløshedskasserne kan for nuværende og tidligere medlemmer anvende nødvendige oplysninger i registeret ved administrationen af ordninger, som det ved lov er pålagt arbejdsløshedskasserne at administrere. Andre myndigheder kan anvende registeret ved administration, tilsyn og kontrol af ordninger, som det ved lov er pålagt myndigheden at administrere eller føre tilsyn eller kontrol med. Jobcentrene har adgang til nødvendige formidlingsrelevante oplysninger i det fælles it-baserede datagrundlag på tværs af kommunegrænser. Det samme gælder arbejdsløshedskasserne for egne medlemmer. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, hvilke registre m.v. der indgår i det fælles datagrundlag, og om anvendelse af oplysningerne i det fælles it-baserede datagrundlag. Beskæftigelsesministeren fastsætter endvidere regler om jobcentrenes og arbejdsløshedskassernes registrering og offentliggørelse af jobordrer, der modtages fra offentlige og private virksomheder, således at de er tilgængelige i det fælles it-baserede datagrundlag. Beskæftigelsesministeren etablerer og driver Jobnet som en fælles selvbetjeningsindgang til alle jobcentre og arbejdsløshedskasser for borgere og virksomheder. Jobcentrene har adgang til nødvendige oplysninger registreret på Jobnet om egne borgere, jf. dog stk. 3. Arbejdsløshedskasserne har adgang til nødvendige oplysninger registreret på Jobnet om egne medlemmer. Jobcentrene og andre aktører kan søge i cv-oplysningerer på Jobnet på tværs af kommuner og arbejdsløshedskasser i forbindelse med jobformidling og anden virksomhedsrettet indsats, jf. kapitel 4 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Jobcentrene og arbejdsløshedskasserne har adgang til nødvendige formidlingsrelevante oplysninger på tværs af kommunegrænser. Jobcentrene skal lægge alle stillingsopslag, der modtages fra arbejdsgiverne, på Jobnet. Offentlige arbejdsgivere skal lægge alle ledige stillinger på Jobnet. Oplysninger, som er registreret på Jobnet og andre selvbetjeningsløsninger, herunder tilmelding, cv-oplysninger for personer, der efter § 22 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats har pligt til at registrere cv-oplysninger på Jobnet, joblog, fraværsperioder, bekræftelse af jobsøgning, afklaring og andre oplysninger til brug for sagsbehandling i kommunerne og arbejdsløshedskasserne vedrørende beskæftigelsesindsatsen, indgår i det fælles it-baserede datagrundlag. Cv-oplysninger og oplysninger om de lediges brug af Jobnet og registrering i joblog kan bruges til kontrol i medfør af §§ 53 og 54. De kommunale it-systemer og arbejdsløshedskassernes it-systemer skal indrettes på en sådan måde, at systemerne og Jobnet via det fælles it-baserede datagrundlag kan udveksle data ved brug af fællesoffentlige standarder. Jobindsats og det statistiske datavarehus Beskæftigelsesministeren etablerer Jobindsats.dk som et landsdækkende it-system til at måle resultater og effekter og til at opgøre, om lovgivningens krav til beskæftigelsesindsatsen er opfyldt. Datagrundlaget for Jobindsats.dk samles i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings statistiske datavarehus sammen med andre data af betydning for arbejdsmarkedsovervågning samt styring af og opfølgning på beskæftigelsesindsatsen på nationalt, regionalt og kommunalt niveau. Jobindsats.dk skal vise et samlet overblik bestående af generelle målinger, der kan give kommuner og andre interessenter i beskæftigelsesindsatsen indblik i kommunernes resultater og indsatser, og særlige målinger, som anvendes til udvælgelse af kommuner til skærpet tilsyn, jf. § 22 b. Andre systemer Beskæftigelsesministeren kan etablere og drive andre it-systemer, herunder landsdækkende it-systemer på områder af særlig betydning for effektiviteten og dækningen af it-understøttelsen af beskæftigelsesindsatsen i jobcentrene, kommunerne og arbejdsløshedskasserne. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om indberetning og behandling af oplysninger til brug for it-systemerne. Dataansvar, indberetning, udveksling og videregivelse af oplysninger Dataansvar Den enkelte offentlige myndighed og arbejdsløshedskasse, der indberetter data til det fælles it-baserede datagrundlag, er dataansvarlig, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og databeskyttelsesloven, for indberetningen og brug af data lokalt samt for at orientere de registrerede om registreringer i det fælles it-baserede datagrundlag. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering er dataansvarlig for centrale behandlingsaktiviteter. Den enkelte kommune er dataansvarlig i relation til andre aktører som databehandlere, jf.

§ 41. Kommunen kan i henhold til en databehandleraftale, jf. artikel 28, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger, overlade oplysninger til en anden aktør om en persons beskæftigelsesprofil og forløb, den hidtidige indsats og øvrige forhold, som er nødvendige, for at den anden aktør kan gennemføre den aftalte beskæftigelsesindsats efter arbejdsmarkedslovgivningen, jf.

§ 32. Den anden aktør må ikke benytte eller udveksle de modtagne oplysninger til formål ud over det aftalte eller tilføje oplysninger, der er begrundet i andre formål. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om at overlade oplysninger til en anden aktør, jf. stk. 1. Indberetning Offentlige myndigheder, arbejdsløshedskasser og andre aktører, der medvirker i forvaltningen af arbejdsmarkedsordninger, skal indberette nødvendige oplysninger til det fælles it-baserede datagrundlag og til det statistiske datavarehus til brug for forvaltningen af beskæftigelsesindsatsen, herunder tilsyn og kontrol, selvbetjening på Jobnet, jf. § 33, eller andre landsdækkende løsninger, borgernes indsigt i egne oplysninger, jf. § 36, stk. 1, og statistisk opfølgning på beskæftigelsesindsatsen. Data på individniveau om højeste fuldførte uddannelse og uddannelsesforløb for personer under 30 år fra Undervisningsministeriets fælles datagrundlag, jf. lov om kommunal indsats for unge under 25 år., anvendes i det fælles it-baserede datagrundlag, jf.

§ 32. Data på individniveau om uddannelsesplaner, jf. lov om kommunal indsats for unge under 25 år, anvendes i det fælles it-baserede datagrundlag. Oplysninger, jf. stk. 1-3, indberettes til det fælles it-baserede datagrundlag og det statistiske datavarehus i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Der kan ikke kræves betaling for tilvejebringelse og indberetning af de oplysninger, der er nævnt i stk. 1. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings statistiske datavarehus modtager og anvender oplysninger på individniveau om uddannelse fra Undervisningsministeriets fælles datagrundlag, jf. lov om kommunal indsats for unge under 25 år, test, kurser og beståede trin for ledige med læse-, skrive- og regnevanskeligheder, uddannelse fra Danmarks Statistik, aktiviteter og indsatser på socialområdet for personer omfattet af indsatsen på beskæftigelsesområdet fra Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold og fra kommunerne og aktiviteter og indsatser på sundhedsområdet for personer omfattet af indsatsen på beskæftigelsesområdet fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, kommunerne og regionerne. Data på individ- og virksomhedsniveau fra indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, anvendes i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings statistiske datavarehus. Oplysningerne, jf. stk. 1 og 2, anvendes til løsning af statistiske opgaver på beskæftigelsesområdet, herunder statistisk opfølgning på kommunernes og arbejdsløshedskassernes beskæftigelsesindsats. Brug af oplysninger fra indkomstregisteret Oplysninger om indkomst og beskæftigelse, der er nødvendige til brug for varetagelsen af beskæftigelsesindsatsen, skal i videst muligt omfang indhentes fra indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister. Statslige og kommunale myndigheder med ansvar for beskæftigelsesindsatsen kan få terminaladgang til oplysninger i indkomstregisteret, der er nødvendige for at varetage beskæftigelsesindsatsen, jf. § 7 i lov om et indkomstregister, herunder oplysninger om, hvem der har foretaget indberetningen, og identiteten på den, som oplysningerne vedrører. Tilsvarende gælder for arbejdsløshedskasserne, for så vidt angår nuværende og tidligere medlemmer. Oplysningerne er undergivet tavshedspligt i arbejdsløshedskasserne. Straffelovens § 152 og §§ 152 c-152 f finder anvendelse. §§ 42, 45 og 50-54 finder anvendelse, hvis oplysningerne ikke kan indhentes fra indkomstregisteret. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om brug af indkomstregisteret i det datagrundlag, som skal anvendes i varetagelsen af beskæftigelsesindsatsen, herunder datagrundlaget for opgørelse af ledighedsperioder, offentlig forsørgelse, beskæftigelse m.v. i varetagelsen af kontaktforløb og beskæftigelsesrettede tilbud, overvågning af udviklingen på arbejdsmarkedet samt statistik og analyser i forbindelse med tilrettelæggelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. Udveksling og videregivelse Der kan udveksles oplysninger mellem relevante offentlige myndigheder, uddannelsesinstitutioner, arbejdsløshedskasser, ATP, Seniorpensionsenheden og Udbetaling Danmark, herunder oplysninger om relevante uddannelsesmæssige og social- og sundhedsrettede aktiviteter og indsatser, udskrivelse fra sundhedsvæsenet, frihedsberøvelse, unddragelse fra frihedsberøvelse og løsladelse fra afsoningsinstitution, der er nødvendige til brug for varetagelse af beskæftigelsesindsatsen efter lovgivningen, den koordinerede, tværfaglige og helhedsorienterede indsats over for borgeren, opdateringen med nye oplysninger og ajourføring af eksisterende oplysninger, som anvendes i beskæftigelsesindsatsen, herunder systemer til den landsdækkende formidling og joblog, og opgørelsen af forbrug af offentlige forsørgelsesydelser. Data fra det fælles it-baserede datagrundlag, jf. § 32, om beskæftigelsesforanstaltninger over for personer under 18 år videregives til Undervisningsministeriets fælles datagrundlag med henblik på forvaltning af lov om kommunal indsats for unge under 25 år. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, hvilke offentlige myndigheder efter stk. 1 der kan udveksle oplysninger. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan samkøre oplysninger i det fælles it-baserede datagrundlag med oplysninger fra forsikrings- og pensionsselskaber m.v. om, hvilke personer der er kunder eller medlemmer i det enkelte forsikrings- og pensionsselskab m.v., for at orientere de pågældende personer om muligheder og rettigheder efter den enkelte forsikrings- eller pensionsordning. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering videregiver nødvendige oplysninger til Arbejdstilsynet om modtagere af sygedagpenge med henblik på registersamkøring i kontroløjemed til identifikation af virksomheder til brug for målretning af Arbejdstilsynets kontrol og tilsyn. Som led i formidlingssamarbejdet mellem EU-/EØS-medlemslande kan Beskæftigelsesministeriet videregive oplysninger om danske arbejdsgiveres ønsker om arbejdskraft med angivelse af arbejdsgiverens navn og adresse samt arbejdets karakter m.v. til disse landes arbejdsmarkedsmyndigheder. Pålæg om genopretning af data m.v. Hvis en kommune eller en arbejdsløshedskasse ikke overholder de regler, der er fastsat om indberetning af data m.v. efter § 52, kan Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering iværksætte foranstaltninger til genopretning af data. Udgifterne til genopretningen afholdes af kommunen eller arbejdsløshedskassen. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om den i stk. 1 nævnte datagenopretning, herunder om, hvordan offentlige myndigheder, arbejdsløshedskasser og andre aktører til brug herfor skal levere oplysninger til Beskæftigelsesministeriets it-systemer om virksomheder og personer, som er omfattet af arbejdsmarkedslovgivningen. Digital kommunikation, fælles standarder m.v. For at sikre, at de it-systemer, der anvendes i beskæftigelsesindsatsen, udgør et sammenhængende system, kan beskæftigelsesministeren pålægge offentlige myndigheder, arbejdsløshedskasser og andre aktører i beskæftigelsesindsatsen at bruge fælles offentlige it-standarder, at etablere elektronisk kommunikation mellem systemerne eller at anvende fælles it-servicer og at bruge de landsdækkende systemer som nævnt i §§ 32, 33, 38 og 39. For at sikre en jobrettet og aktiv indsats på tværs af jobcentre og arbejdsløshedskasser kan beskæftigelsesministeren fastsætte regler om ibrugtagning, opbygning, indretning og brug af de it-værktøjer, som offentlige myndigheder, arbejdsløshedskasser og andre aktører anvender i varetagelsen af beskæftigelsesindsatsen. Beskæftigelsesministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler om anvendelse af fælles standarder og it-servicer. Tilvejebringelse af statistiske oplysninger Kommuner, arbejdsløshedskasser, regioner og Ankestyrelsen har pligt til at tilvejebringe og indsende statistiske oplysninger m.v. på beskæftigelsesområdet, som beskæftigelsesministeren anmoder om. Kommuner har pligt til at give Beskæftigelsesministeriet oplysninger om kommunens beslutninger og forventninger til udviklingen på beskæftigelsesområdet og om de mål, den har sat for udviklingen. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om omfanget af oplysningerne, jf. stk. 1 og 2, og om, hvordan de skal ajourføres og indsendes. Fastsættelse af nærmere regler Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om omfanget og brugen af de systemer, der er nævnt i §§ 32, 33, 38 og 39, herunder regler om dataansvar, registrering af cv-oplysninger og jobannoncer på Jobnet og om vilkår for anvendelsen af systemerne, og den i §§ 42 og 45-47 nævnte indberetning og udveksling af data og den i § 43 nævnte indberetning af data. Kontrol Samkøring i kontroløjemed Data i Beskæftigelsesministeriets it-systemer kan samkøres med data i kommunernes, andre myndigheders og arbejdsløshedskassernes it-systemer, når dette er nødvendigt for at kontrollere, om der sker fejl eller misbrug i forbindelse med udbetaling af ydelser, der udbetales efter beskæftigelseslovgivningen, herunder manglende opfyldelse af rådighedsforpligtelsen, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik. Data i Beskæftigelsesministeriets it-systemer kan samkøres med data i indkomstregisteret, jf. § 7 i lov om et indkomstregister, når dette er nødvendigt for at kontrollere, om der sker fejl eller misbrug ved udbetaling af ydelser. Kommunernes kontrol Kommunen kan ud over de tilfælde, der er omfattet af §§ 11 a og 11 c i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og § 50 i integrationsloven, kræve oplysninger om den, der ansøger om eller får ydelser fra kommunen efter lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om sygedagpenge eller integrationsloven, og dennes ægtefælle, i de tilfælde, der er nævnt i stk. 2 og 3. Kommunen kan uden ansøgerens eller modtagerens samtykke, hvis det er nødvendigt til brug for kontrol af udbetalingerne i en enkelt sag eller generel kontrol, kræve oplysninger om løn- og beskæftigelsesperioder m.v. fra arbejdsgivere og oplysninger om pensionsforhold m.v. fra pensionskasser, livsforsikringsselskaber og pengeinstitutter. Kommunen kan uden ansøgerens eller modtagerens samtykke, hvis det er nødvendigt til brug for kontrol af udbetalingerne i en enkelt sag eller generel kontrol, kræve andre oplysninger end oplysninger om økonomiske forhold fra andre offentlige myndigheder, ATP, Nemkontoregisteret og arbejdsløshedskasserne. Oplysningerne kan samkøres og sammenstilles med data fra myndighedens egne, andre myndigheders, ATP’s, Nemkontoregisterets og arbejdsløshedskassernes it-systemer, når dette er nødvendigt for at kontrollere, om betingelserne for at modtage ydelser er opfyldt. Oplysningerne i stk. 2 og 3 kan indhentes, selv om den person, som oplysningerne vedrører, ikke bor i den kommune, som indhenter oplysningerne. Myndigheden kan få terminaladgang til de nødvendige oplysninger som nævnt i stk. 2 og 3 i indkomstregisteret, jf. § 7 i lov om et indkomstregister. I det omfang, oplysningerne som nævnt i stk. 2 og 3 findes i indkomstregisteret, skal kommunen indhente oplysningerne herfra. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om den i stk. 2 og 3 nævnte indhentning af oplysninger. Forsøg Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om gennemførelse af forsøgs- og udviklingsinitiativer inden for beskæftigelsesindsatsen efter § 1, stk. 1, der fraviger bestemmelserne i denne lov. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser Loven træder i kraft den 1. januar 2015, jf. dog stk. 2 og 3. § 58, nr. 1, og § 59 træder i kraft den 5. januar 2015. § 20, stk. 1, nr. 4, træder i kraft den 1. juli 2015. Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 1177 af 5. november 2014, ophæves. Funktionsperioden for Beskæftigelsesrådets formand, medlemmer, suppleanter og tilforordnede, jf. § 25 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 1177 af 5. november 2014, der er udpeget med virkning fra den 1. juni 2014, fortsætter indtil den 1. juni 2018, og rådet overgår den 1. januar 2015 til at være Beskæftigelsesrådet efter § 24 i denne lov. Repræsentanten for Danske Regioner, jf. § 24, stk. 2, nr. 7, udpeges første gang med virkning fra den 1. januar 2015 og med funktionsperiode indtil den 1. juni 2018. Medlemmer og suppleanter af de regionale arbejdsmarkedsråd, jf. § 28, udpeges første gang med virkning fra den 1. januar 2015. Udpegningen gælder indtil den 1. juni 2018. Tilforordnede udpeges første gang med funktionsperiode indtil den 1. juni 2018. Formanden og suppleanten for denne udpeges første gang med funktionsperiode indtil den 16. september 2016. Herefter udpeges en formand og en suppleant for denne med virkning fra den 16. september 2016 og med funktionsperiode indtil den 1. juni 2018. Det regionale arbejdsmarkedsråd godkender, jf. § 29, nr. 5, første gang inden den 1. april 2015 de regionale positivlister over korte erhvervsrettede uddannelsesforløb, jf. § 33 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. (Udelades) Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Lov nr. 1868 af 29. december 2015 (Midlertidig periode med ret til sygedagpenge ved livstruende, alvorlig sygdom m.v.) Lovændringen vedrører lovens § 9, stk. 2. indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser: Loven træder i kraft den 1. januar 2016. (Udelades) Lov nr. 456 af 25. maj 2016 (Undtagelse af visse førtidspensionssager fra forelæggelse for rehabiliteringsteamet) Lovændringen vedrører lovens § 9, stk. 1, 2. pkt. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. januar 2016. (Udelades) Lov nr. 624 af 8. juni 2016 (Fleksibelt og indkomstbaseret dagpengesystem, månedsudbetaling af dagpenge m.v.) Lovændringen vedrører lovens § 32, stk. 4, 2. pkt. og § 44, stk. 2, 2. pkt. indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser: Loven træder i kraft den 1. januar 2017, jf. dog stk. 2-4. (Udelades) (Udelades) (Udelades) Lov nr. 625 af 8. juni 2016 (Forlængelse af forsøg med ret til at afvise lægebehandling uden ydelsesmæssige konsekvenser m.v.) Lovændringen vedrører lovens § 12, stk. 1, § 15, stk. 1 og § 17, stk. 2. indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser: Loven træder i kraft den 1. januar 2019, jf. dog stk. 2. (Udelades) (Udelades) Lov nr. 665 af 8. juni 2016 (Bedre rammer for at modtage og integrere flygtninge og styrket virksomhedsrettet integrationsprogram m.v.) Lovændringen vedrører lovens § 6, stk. 1, 1. pkt., og stk. 6 og § 7, stk. 3. indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser: Loven træder i kraft den 1. januar 2016, jf. dog stk. 2-6. (Udelades) (Udelades) Lov nr. 503 af 23. maj 2018 (Konsekvensændringer som følge af databeskyttelsesloven og databeskyttelsesforordningen samt medieansvarslovens anvendelse på offentligt tilgængelige informationsdatabaser m.v.) Lovændringen vedrører lovens § 40, stk. 1 og § 41, stk. 1. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 25. maj 2018, jf. dog stk. 3. (Udelades) Lov nr. 707 af 8. juni 2018 (Mulighed for at udarbejde en helhedsorienteret plan til borgere med komplekse og sammensatte problemer) Lovændringen vedrører lovens § 6, stk. 1, 1. pkt., stk. 4. og stk. 5. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. januar 2018. Lov nr. 1518 af 18. december 2018 om erhvervsfremme Lovændringen vedrører lovens § 27, stk. 1, § 28, stk. 4 og § 29, nr. 3. indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser: Loven træder i kraft den 1. januar 2019, jf. dog stk. 2. (Udelades) (Udelades) Lov nr. 1527 af 18. december 2018 (Forenkling af den økonomiske styring af beskæftigelsesindsatsen og bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler, som supplerer EURES-forordningen) Lovændringen vedrører lovens § 18 a. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. januar 2019, jf. dog stk. 2. (Udelades) Lov nr. 1701 af 27. december 2018 (Styrket og mere fleksibel voksen-, efter- og videreuddannelse og flytning af administrationen af VEU-godtgørelsen m.v. til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag) Lovændringen vedrører lovens § 28, stk. 4, 2. pkt. og § 29, nr. 3 og nr. 7. indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser: Loven træder i kraft den 1. januar 2019, jf. dog stk. 2-4. (Udelades) § 5, nr. 10, § 7, nr. 6 og 11 og § 9, nr. 3, ophæves den 1. januar 2022. (Udelades) Lov nr. 174 af 27. februar 2019 (Videre adgang til inddragelse af opholdstilladelser for flygtninge, loft over antallet af familiesammenføringer, skærpet straf for overtrædelse af indrejseforbud og overtrædelse af opholds-, underretnings- og meldepligt, ydelsesnedsættelse for forsørgere m.v.) Lovændringen vedrører lovens § 4, stk. 2-4. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. marts 2019, jf. dog stk. 2-6. (Udelades) Lov nr. 495 af 1. maj 2019 (Ret til at afvise lægebehandling uden ydelsesmæssige konsekvenser) Lovændringen vedrører lovens § 15, stk. 2 og § 17, stk. 2. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. juli 2019. Lov nr. 551 af 7. maj 2019 (Konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) Lovændringen vedrører lovens § 6, stk. 5, 1. pkt., stk. 6, 1. pkt., § 9, stk. 1, 4. pkt., § 11, stk. 3, § 17 a, § 17 b, § 18, overskriften før § 22 a, § 22 a-f, overskriften før kapitel, § 24, stk. 2, nr. 2-8, § 24, stk. 5, § 25, stk. 2, overskriften før § 26 a, § 26 a-c, § 28, stk. 2, nr. 2-8, § 29, nr. 5 og 8, § 30, § 31, stk. 1, 1. pkt. og stk. 2, § 34, stk. 3, 1. pkt., § 36, stk. 1, § 38 a, § 42, stk. 2 og 3, § 43, stk. 1, nr. 1, § 52, nr. 1 og § 54, stk. 1. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. juli 2019, jf. dog stk. 2-5. § 1, nr. 22, træder i kraft den 1. august 2019. (Udelades) § 1, nr. 1-7, 14-21 og 23, § 2 nr. 1-10, 12-19, 21, 22, 24-49, 51, 53-61, 63-66, 68-83, 85-89 og 91-98, §§ 3-6, § 7, nr. 1-5, 7-14 og 17, §§ 8-25, § 26, nr. 1-20, 22 og 23, og §§ 28 og 29 træder i kraft den 1. januar 2020. (Udelades) Lov nr. 1558 af 27. december 2019 (Enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.) Lovændringen vedrører overskriften før § 22 g og § 22 g. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. januar 2020, jf. dog stk. 2. (Udelades) Lov nr. 525 af 27. april 2020 (Justering af retten til ferie med ledighedsydelse, justering af mulighederne for befordringsgodtgørelse og af overgangsbestemmelsen for voksenlærlingeordningen m.v.) Lovændringen vedrører lovens § 9, stk. 1, 2. pkt. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. maj 2020, jf. dog stk. 2. (Udelades) Lov nr. 2190 af 29. december 2020 (Overførsel af myndighedsansvar for seniorpension til Seniorpensionsenheden m.v.) Lovændringen vedrører lovens § 45, stk. 1. indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. januar 2021. (Udelades) Lov nr. 2201 af 29. december 2020 (Styrket og forenklet indgang til korte erhvervsrettede kurser, udvidelse af mindre intensiv indsats, varslingspuljens anvendelsesområde og fritagelse for indsats og rådighed for unge, der deltager i særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) m.v.) Lovændringen vedrører lovens § 45, stk. 1, nr. 3. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. januar 2021, jf. dog stk. 2. (Udelades) Lov nr. 1160 af 8. juni 2021 (Bedre ressourceforløb m.v.) Lovændringen vedrører lovens § 9, stk. 1, 4. pkt., § 11, stk. 3, og § 14, stk. 2. indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser: Loven træder i kraft den 1. juli 2021, jf. dog stk. 2. §§ 1 og 2 og § 3, nr. 2, træder i kraft den 1. januar 2022. (Udelades) Lov nr. 2589 af 28. december 2021 (Nytænkning af beskæftigelsesindsatsen og en styrket og forenklet ungeindsats m.v.) Lovændringen vedrører lovens § 2, § 3 a og

§ 22. indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser: Loven træder i kraft den 1. januar 2022. (Udelades)