Bekendtgørelse om indtægtsramme og reguleringsregnskab for den, der varetager transmissionsvirksomhed af elektricitet

Bekendtgørelse om indtægtsramme og reguleringsregnskab for den, der varetager transmissionsvirksomhed af elektricitet Bekendtgørelse om indtægtsramme og reguleringsregnskab for den, der varetager transmissionsvirksomhed af elektricitet I medfør af § 71, stk. 1 og stk. 4, og § 71 b, stk. 2, i lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 984 af 12. maj 2021, fastsættes: Generelle bestemmelser Denne bekendtgørelse finder anvendelse på fastsættelse af indtægtsramme og aflæggelse af reguleringsregnskab til Forsyningstilsynet for den, der varetager transmissionsvirksomhed af elektricitet. Regnskabsåret er kalenderåret. I denne bekendtgørelse forstås ved følgende: Afskrivninger: Afskrivninger af aktiver i aktivbasen. Aktivbase: Aktiver til brug for varetagelse af transmissionsvirksomhed (ikke omsætningsaktiver og aktiver, som finansieres af flaskehalsindtægter). Differencer: Afvigelser opgjort pr. 31. december i et reguleringsår mellem transmissionsvirksomhedens indtægter, jf. nr. 8, og dens indtægtsramme. Højere indtægter end indtægtsrammen udgør en difference i forbrugernes favør. Lavere indtægter end indtægtsrammen udgør en difference i egen favør. Driftsomkostninger: Omkostninger, som transmissionsvirksomheden afholder ud fra driftsøkonomiske overvejelser med henblik på at opretholde en effektiv drift af den aktivitet i medfør af § 2, stk. 2, i lov om Energinet, herunder driftsomkostninger til indkøb af energi, lønninger, tjenesteydelser, administration, vedligeholdelse, driftsomkostninger pålagt af offentlige myndigheder og omkostninger til reetablering af eksisterende anlæg, som ikke allerede er tillagt aktivets kostpris og som ikke indgår i beregningen af en forhøjelse i indtægtsrammen. Ved opgørelsen af driftsomkostningerne medregnes omkostninger, der er omfattet af transmissionsvirksomhedens aktivitet i medfør af § 2, stk. 2, i lov om Energinet, og som regnskabsmæssigt indgår og bogføres i andre virksomheder inden for Energinets koncern end i transmissionsvirksomheden. Omkostninger i forbindelse med anlægsinvesteringer betalt af tredjemand, jf. § 20, og driftsomkostninger til de aktiviteter, der finansieres af flaskehalsindtægter, indgår ikke i opgørelsen af driftsomkostninger. Driftsomkostningerne anses i reguleringsmæssig henseende for ligeligt fordelt over året. Flaskehalsindtægter: Indtægt på baggrund af prisforskel mellem budzoner på engrosmarkedet for elektricitet. Forrentning: Omkostning, der knytter sig til tilvejebringelse af kapital. Havarier: Skade på aktiver, der er udefrakommende og upåvirkelige for transmissionsvirksomheden, hvor omkostningen udgør mere end 100 mio. kr. Indtægter: Indtægter relateret til varetagelse af transmissionsvirksomhed og andre indtægter, som transmissionsvirksomheden opnår ved driften af transmissionsvirksomhedens aktivitet, og som i henhold til årsregnskabslovens regler kan indregnes i den årsrapport, som transmissionsvirksomheden er forpligtet til at aflægge efter årsregnskabsloven. Ved opgørelsen af indtægter medregnes indtægter til transmissionsaktiviteten, som regnskabsmæssigt indgår og bogføres i andre virksomheder i Energinets koncern end i transmissionsvirksomheden, samt indtægter, som oppebæres som følge af kompensationsordninger m.v., der finansierer omkostninger til transmissionsvirksomhedens aktivitet. Indtægter, som transmissionsvirksomheden oppebærer fra anlægsinvesteringer betalt af tredjemand, i det omfang disse indtægter alene dækker medgående omkostninger, jf. § 20, indgår ikke i opgørelsen af indtægterne. Indtægter anses i reguleringsmæssig henseende for ligeligt fordelt over året. Nyinvesteringer: Tillægsgivende investeringer som ikke er omfattet af nr. 15. Omkostninger: Summen af afskrivninger og driftsomkostninger, jf. nr. 1 og 4. Reguleringsperiode: En 4-årige periode, hvor første reguleringsperiode påbegyndes den 1. januar 2023. Reguleringsregnskab: Regnskab, der aflægges til Forsyningstilsynet, indeholdende en række oplysninger til brug for Forsyningstilsynets opgaver i henhold til elforsyningsloven og regler fastsat i medfør heraf. Reguleringsår: Kalenderår. Reinvesteringer: Investeringer, der erstatter et aktiv, der indgår i varetagelsen af transmissionsvirksomheds aktiviteten. Tillægsgivende reinvesteringer: Reinvesteringer, der tilfører transmissionsnettet væsentlige funktionelle eller kapacitetsmæssige ændringer eller erstatter et aktiv, der var færdigafskrevet ved indgangen til første reguleringsperiode, og som virksomheden ikke tidligere har fået tillæg for efter denne bekendtgørelse. Transmissionsvirksomhed: Den, der varetager transmissionsvirksomhed og elforsyningsvirksomhed, som varetages af Energinet eller denne virksomheds helejede datterselskaber i medfør af § 2, stk. 2 og 3, i lov om Energinet, der driver transmissionsnet. Transporteret elektricitet: Antal kWh transporteret af transmissionsvirksomheden gennem sit net. Vederlag: Købsprisen, der erlægges ved overdragelse af virksomheder eller aktiver. Økonomisk idriftsættelse: Det tidspunkt, hvor et anlæg er idriftsat i henhold til årsregnskabsloven. Omfang og beregning af indtægtsramme Indtægtsrammens omfang Indtægtsrammen fastsættes med henblik på dækning af omkostninger ved en effektiv drift af virksomhedens aktivitet og forrentning af den investerede kapital, jf. § 71, stk. 1, i lov om elforsyning. Indtægtsrammen udgør det højeste beløb, som transmissionsvirksomheden i et kalenderår kan oppebære ved indtægter fra drift af sin aktivitet. De omkostninger, som dækkes af indtægtsrammen, er følgende: Omkostninger, jf. § 2, nr. 10. Forrentning af forrentningsgrundlaget, jf.

§ 7. De indtægter, som dækkes af indtægtsrammen, er følgende: Indtægter, jf. § 2, nr. 8. Frister for indtægtsrammen Forsyningstilsynet træffer afgørelse om indtægtsrammen for reguleringsåret efter reglerne i §§ 5-7 senest 6 måneder efter, at Forsyningstilsynet har modtaget et reguleringsregnskab for et reguleringsår. Fristen på 6 måneder regnes dog tidligst fra den 1. juni. Forsyningstilsynet udmelder forud for hvert reguleringsår en foreløbig indtægtsramme for transmissionsvirksomhedens aktiviteter med henblik på dækning af omkostninger ved en effektiv drift af aktiviteten i medfør af § 2, stk. 2, i lov om Energinet og forrentning af den investerede kapital. Den foreløbige indtægtsramme beregnes efter reglerne i § 8 og er vejledende. Indtægtsrammen Forsyningstilsynet træffer afgørelse om transmissionsvirksomhedens årlige indtægtsramme, som består af summen af en omkostningsramme, der beregnes efter § 6 og en forrentningsramme, der beregnes efter § 7, hvortil der foretages følgende beløbsmæssige justeringer for at få niveauet for den samlede indtægtsramme: Fradrag af de effektiviseringskrav, som Forsyningstilsynet har fastsat efter reglerne i §§ 10-11 for indeværende reguleringsperiode til og med reguleringsåret. Tillæg for nødvendige omkostninger, der dækkes af flaskehalsindtægter, jf. § 2, nr. 5. Omkostningsrammen Transmissionsvirksomhedens omkostningsramme i reguleringsperioden, jf. dog stk. 6, udgør de gennemsnitlige omkostninger i foregående reguleringsperiode, hvor de enkelte års omkostninger inden gennemsnitsberegningen er justeret for tillæg og fradrag, som Forsyningstilsynet har truffet afgørelse om på baggrund af forhold omfattet af §§ 12-14, efter metoden i stk. 4, jf. dog stk. 5, og justeret for pristalsudvikling til og med udgangen af foregående reguleringsperiode, og hvor nr. 1 ligeledes er justeret for pristalsudvikling til og med udgangen af foregående reguleringsperiode. Omkostningsrammen justeres inden for indeværende reguleringsperiode for pristalsudvikling til og med reguleringsåret, og justeringer som følge af afgørelser, som Forsyningstilsynet har truffet på baggrund af forhold omfattet af §§ 12-14, og som er gældende for reguleringsåret, jf. dog stk. 5. Omkostningsrammen nedsættes, hvis transmissionsvirksomheden er identificeret som vedvarende ineffektiv, jf.

§ 17. Justeringen efter stk. 1, nr. 1, foretages på en sådan måde, at tillæg fradrages og fradrag tillægges. Der justeres alene for de tillæg og fradrag, der vedrører driftsomkostninger og afskrivninger. Har en regnskabsført omkostning påvirket transmissionsvirksomhedens omkostninger i hele den foregående reguleringsperiode, og er der truffet afgørelse om tillæg eller fradrag af omkostningsrammen vedrørende omkostningen, justeres der ikke for forhøjelsen eller nedsættelsen, når der tages et gennemsnit af omkostningerne i foregående reguleringsperiode, jf. stk. 1, nr. 1, og der justeres ikke efter stk. 2, nr. 2, i indeværende reguleringsperiode. Transmissionsvirksomhedens omkostningsramme for første reguleringsperiode beregnes efter

§ 32. Ved overgangen til en ny reguleringsperiode anvender Forsyningstilsynet, ved beregningen af de gennemsnitlige omkostninger, de oplysninger, som fremgår af reguleringsregnskaberne med korrektioner. Korrektionerne skal opfylde de regler, som Forsyningstilsynet har fastsat, jf.

§ 27. Forrentningsrammen Transmissionsvirksomhedens forrentningsramme udgør forrentningen af transmissionsvirksomhedens forrentningsgrundlag efter stk. 2-12. Ved beregningen anvender Forsyningstilsynet forrentningssatsen fastsat i medfør af

§ 18. Forrentningsgrundlaget beregnes efter stk. 3, justeret for en række forhold i reguleringsåret efter stk. 4. Transmissionsvirksomhedens forrentningsgrundlag i reguleringsperioden, jf. dog stk. 12, udgør gennemsnittet af den nedskrevne bogførte værdi af transmissionsvirksomhedens samlede aktivbase til forrentning i reguleringsårene i den foregående reguleringsperiode, hvor de enkelte års værdier inden gennemsnitsberegningen er justeret for følgende: Udvidelser og indskrænkninger, som Forsyningstilsynet har truffet afgørelse om på baggrund af forhold omfattet af §§ 12-14, efter metoden i stk. 6, jf. dog stk. 7. Pristalsudvikling til og med udgangen af foregående reguleringsperiode, og hvor nr. 1 ligeledes er justeret for pristalsudvikling til og med udgangen af foregående reguleringsperiode. Forrentningsgrundlaget i reguleringsåret beregnes ved, at det samlede forrentningsgrundlag i reguleringsperioden efter stk. 3 inden for indeværende reguleringsperiode justeres til og med reguleringsåret for pristalsudvikling og justeringer som følge af afgørelser, som Forsyningstilsynet har truffet på baggrund af forhold omfattet af §§ 12-14, og som er gældende for reguleringsåret. Forrentningsgrundlaget i reguleringsåret justeres endvidere for hensatte forpligtelser. Forsyningstilsynet kan enten af egen drift eller efter ansøgning fra transmissionsvirksomheden træffe afgørelse om, at visse hensatte forpligtelser ikke modregnes forrentningsgrundlaget. Justeringen af udvidelser og indskrænkninger efter stk. 3, nr. 1, foretages på en sådan måde, at udvidelser fradrages, og indskrænkninger tillægges. Har en udvidelse eller indskrænkning påvirket transmissionsvirksomhedens samlede aktivbase til forrentning i hele den foregående reguleringsperiode, og er der truffet afgørelse vedrørende udvidelsen eller indskrænkningen, justeres der ikke for udvidelse eller indskrænkning, når der tages et gennemsnit af den samlede aktivbase til forrentning i foregående reguleringsperiode, jf. stk. 3, nr. 1, og der justeres ikke efter stk. 4, nr. 2, i indeværende reguleringsperiode. Ved beregningen af forrentningsgrundlaget anvendes ultimoværdier for den bogførte værdi af aktiver. Ved overgangen til en ny reguleringsperiode anvender Forsyningstilsynet, ved beregningen af de gennemsnitlige bogførte værdier, de oplysninger, som fremgår af reguleringsregnskaberne med korrektioner. Korrektionerne skal opfylde de regler, som Forsyningstilsynet har fastsat. Forrentningsgrundlaget opgjort efter stk. 1-9 tillægges 2 pct. Transmissionsvirksomhedens forrentningsramme i første reguleringsperiode beregnes efter

§ 33. Foreløbig indtægtsramme Transmissionsvirksomhedens foreløbige indtægtsramme består af summen af en foreløbig omkostningsramme, en foreløbig forrentningsramme og en række foreløbige justeringer. Beregningen sker efter principperne i §§ 5-7. Afgørelser truffet senest ved udmelding af den foreløbige indtægtsramme indgår i den foreløbige indtægtsramme. I en reguleringsperiodes første år anvender Forsyningstilsynet reguleringsregnskaber for de tre første år af den foregående reguleringsperiode til beregning af den foreløbige omkostningsramme og den foreløbige forrentningsramme. Den foreløbige indtægtsramme er vejledende. Pristalsudvikling Ved justeringer for pristalsudvikling anvendes et sammenvejet indeks med 50 pct. lønandel og 50 pct. materialeandel. Lønindekset er Danmarks Statistiks lønindeks for virksomheder og organisationer for ansatte i industrien. Materialeindekset er Danmarks Statistiks prisindeks for indenlandsk vareforsyning. Såfremt Danmarks Statistik justerer indhold og dækningsområde for det anvendte indeks skal pristalsudviklingen i videst muligt omfang fortsætte på et tilsvarende grundlag. Effektiviseringskrav Forsyningstilsynet fastsætter årligt et samlet effektiviseringskrav. Det samlede effektiviseringskrav kan bestå af summen af et generelt effektiviseringskrav og et individuelt effektiviseringskrav fastsat af Forsyningstilsynet under hensyn til forsyningssikkerheden. Forsyningstilsynet træffer afgørelse om det samlede effektiviseringskrav i året forud for et reguleringsår. Forsyningstilsynet udarbejder metoden for effektiviseringskrav. Det generelle effektiviseringskrav fastsættes med udgangspunkt i den generelle produktivitetsudvikling i sammenlignelige brancher, jf. bilag 1. Det individuelle effektiviseringskrav fastsættes med udgangspunkt i et estimeret effektiviseringspotentiale hos transmissionsvirksomheden. Ikkeeffektiviseringspålagte omkostninger er omkostninger, der er ikkepåvirkelige eller kun i ringe grad kan påvirkes af transmissionsvirksomheden, og kan ikke indgå i omkostningsgrundlaget til brug for fastsættelsen af effektiviseringskrav. Følgende omkostninger er ikkeeffektiviseringspålagte omkostninger: Omkostninger til forsknings-, udviklings- og demonstrationsprojekter, hvor der er offentlig medfinansiering. Omkostninger til myndighedsbehandling i henhold til lov om elforsyning, lov om Forsyningstilsynet og regler fastsat i medfør heraf. Omkostninger forvoldt af tredjemand, som ikke er dækket af forsikring eller tredjemand. Omkostninger til force majeure. Anden data, som Forsyningstilsynet vælger ikke kan indgå i fastsættelsen af effektiviseringskravet krav. Udmøntning af effektiviseringskrav Ved fastsættelse af transmissionsvirksomhedens indtægtsramme foretages fradrag i transmissionsvirksomhedens indtægtsramme for effektiviseringskrav efter

§ 10. Ved udmøntning af både det generelle og individuelle effektiviseringskrav skal Forsyningstilsynet sikre mod en eventuel dobbelttælling. Justering af rammer Forsyningstilsynet forhøjer efter ansøgning indtægtsrammen i reguleringsåret, såfremt transmissionsvirksomheden får væsentlige meromkostninger i forhold til de omkostninger, der er lagt til grund ved fastsættelsen af indtægtsrammen, til aktiviteten i medfør af § 2, stk. 2, i lov om Energinet, og nyinvesteringer og tillægsgivende reinvesteringer. Ved væsentlige meromkostninger forstås, at nettonutidsværdien af meromkostningen udgør minimum 2 mio. kr. Nettonutidsværdien efter stk. 2 beregnes ved, at de forventede driftsomkostninger tilbagediskonteres med den forrentningssats af forrentningsgrundlaget, der anvendes i indeværende reguleringsperiode, og tillægges den samlede anlægssum. Omkostninger, der vedrører separate forhold, kan ikke lægges sammen for at opfylde væsentlighedskriteriet efter stk. 1. Dette gælder også, når der er tale om begivenheder af samme type, som er adskilte projekter. Omkostninger, der vedrører samme forhold eller samme projekt, men som f.eks. er spredt over flere år eller separate geografiske områder, vurderes under et i opfyldelsen af væsentlighedskriteriet efter stk. 1. Forsyningstilsynet nedsætter indtægtsrammen i reguleringsåret, såfremt transmissionsvirksomheden får færre omkostninger til aktiviteter, jf. stk. 1-5. Forsyningstilsynet indhenter en vurdering fra Energistyrelsen af om ansøgninger efter stk. 1, medfører væsentlige funktionelle eller kapacitetsmæssige ændringer. Forsyningstilsynet lægger Energistyrelsens vurdering til grund, når Forsyningstilsynet træffer afgørelse om tillæg til omkostningsrammen, såfremt det er relevant. Beløbene i stk. 2 er for 2021 og pristalsreguleres hvert år. Justering som følge af eksogene faktorer Forsyningstilsynet forhøjer efter ansøgning transmissionsvirksomhedens indtægtsramme i reguleringsåret, såfremt transmissionsvirksomheden får væsentlige meromkostninger som følge af eksogene faktorer. Ved eksogene faktorer forstås faktorer, der er udefrakommende, upåvirkelige og uden for tidligere driftsforhold, og som ikke allerede er indregnet i indtægtsrammen. Følgende faktorer, jf. stk. 1 og 2, giver anledning til justering af transmissionsvirksomhedens omkostningsramme og det samlede forrentningsgrundlag i reguleringsåret: Myndighedspålæg. Ændrede opgaver for transmissionsvirksomheden. Tab som følge af elhandelsvirksomheders manglende betaling. Erhvervelse af eller overdragelse af anlæg fra eller til tredjepart. Ekstraordinært cyklisk reinvesteringsniveau. Et ekstraordinært cyklisk reinvesteringsniveau består af investeringer, som optræder med mellemrum og som udmønter sig i en ekstraordinær stigning i transmissionsvirksomhedens reinvesteringsomkostninger. Ved vurdering af om der er et ekstraordinært cyklisk reinvesteringsniveau, betragtes alle selskabets aktiver og ikke kun en delmængde af disse. Force majeure, herunder krig, terrorangreb, sabotage og jordskælv, der fører til, at transmissionsvirksomheden ellers ikke vil kunne varetage sine forpligtelser efter Lov om Energinet. En justering forudsætter, at justeringen er nødvendig af forsyningssikkerhedsmæssige hensyn. Havarier, jf. § 2, stk. 1, nr. 7, som f.eks. skade på et søkabel. Andre forhold som vurderes som værende eksogene. Ved væsentlige meromkostninger for stk. 3, nr. 1 – 6 og 8 forstås, at nettonutidsværdien af omkostningen udgør minimum 2 mio. kr. Nettonutidsværdien efter stk. 4 beregnes ved, at de forventede driftsomkostninger tilbagediskonteres med den forrentningssats af forrentningsgrundlaget, der anvendes i indeværende reguleringsperiode, og tillægges den samlede anlægssum. Omkostninger, der vedrører separate forhold, kan ikke lægges sammen for at opfylde væsentlighedskriteriet efter stk. 1. Dette gælder også, når der er tale om begivenheder af samme type, som er adskilte projekter. Omkostninger, der vedrører samme forhold eller samme projekt, men som f.eks. er spredt over flere år eller separate geografiske områder, vurderes under ét i opfyldelsen af væsentlighedskriteriet efter stk. 1. Beløbet i stk. 4 er for 2021 og pristalsreguleres hvert år. Justering som følge af ændrede opgaver Forsyningstilsynet forhøjer efter ansøgning omkostningsrammen og justerer det samlede forrentningsgrundlag i reguleringsåret, såfremt transmissionsvirksomheden får meromkostninger som følge af opgaver nævnt i stk. 3. Forsyningstilsynet nedsætter omkostningsrammen og justerer det samlede forrentningsgrundlag i reguleringsåret, såfremt transmissionsvirksomheden får færre omkostninger som følge af ændrede opgaver nævnt i stk. 3. Følgende opgaver, jf. stk. 1 og 2, giver anledning til justering af omkostningsrammen og det samlede forrentningsgrundlag i reguleringsåret: Betaling af omkostninger til myndighedsbehandling i henhold til lov om elforsyning og lov om Forsyningstilsynet og regler fastsat i medfør heraf. Omkostninger ved overdragelse og varetagelse af måleransvar for elkunder og elproducenter direkte tilsluttet transmissionsnettet i medfør af lov om elforsyning. Transmissionsvirksomhedens ansøgning om forhøjelse af indtægtsrammen efter §§ 12-14 skal indsendes til Forsyningstilsynet senest sammen med reguleringsregnskabet for det reguleringsår forhøjelsen skal have virkning fra. Er ansøgningen ikke modtaget i Forsyningstilsynet senest sammen med reguleringsregnskabet for det reguleringsår, hvor omkostningen er regnskabsført, bortfalder muligheden for at få godkendt en forhøjelse til dækning af omkostninger og forrentning i det pågældende reguleringsår. Der vil fortsat kunne ansøges om forhøjelse til dækning af de estimerede omkostninger i efterfølgende reguleringsår. Forhøjelsen vil have virkning fra det reguleringsår, hvor ansøgning er indsendt rettidigt. Det vil sige senest sammen med reguleringsregnskabet. Beregning af justeringer En afgørelse om justeringer på baggrund af §§ 12-14 fastsætter de årlige beløb, som omkostningsrammen skal justeres med, og den årlige udvidelse eller indskrænkning af det samlede forrentningsgrundlag i reguleringsåret, jf. dog stk. 10. Ved justeringer af omkostningsrammen efter stk. 1, skal omkostningsrammen årligt justeres med et beløb, der dækker mer- eller mindreomkostninger til afskrivninger og driftsomkostninger inklusive omkostninger til kendte og aktiverede reetableringsforpligtelser. Den estimerede aktiveret reetableringsforpligtelse afskrives over det pågældende anlægs levetid. Ved justeringer af det samlede forrentningsgrundlag i reguleringsåret efter stk. 1 på baggrund af økonomisk idriftsatte eller ændrede anlæg, skal det samlede forrentningsgrundlag i reguleringsåret justeres for de nye anlægs værdi, de ændrede anlægs mer- eller mindreværdi og for afgang af erstattede eller overflødiggjorte anlæg, såfremt sådanne indgår i transmissionsvirksomhedens samlede aktivbase til forrentning. Ved beregningen af den årlige udvidelse eller indskrænkning af det samlede forrentningsgrundlag i reguleringsåret efter stk. 3 anvender Forsyningstilsynet anlæggets værdi i reguleringsåret. Værdien af anlægget, når anlægget idriftsættes økonomisk, udgør de faktiske omkostninger til anlægget. Til brug for beregningerne efter stk. 2 og 3 anvender Forsyningstilsynet standardlevetider for anlægskategorier i forhold til spændingsniveauer for anlæg idriftsat fra 1. januar 2023. Forsyningstilsynet anvender endvidere i videst muligt omfang omkostningsækvivalenter for gennemsnitlige omkostninger til drift og vedligeholdelse af anlæg for de anlægskategorier, som der anvendes standardlevetider for og for fastsættelse af forventede driftsomkostninger. Justeringer som følge af mer- eller mindre driftsomkostninger pristalsreguleres. Såfremt transmissionsvirksomheden, kan dokumentere, at et konkret anlæg falder uden for de aktuelt fastsatte anlægskategorier, jf. stk. 5, kan transmissionsvirksomhedens egne dokumenterede omkostninger anvendes i beregninger efter godkendelse af Forsyningstilsynet. Justeringen af omkostningsrammen og det samlede forrentningsgrundlag i reguleringsåret sker tidligst fra det tidspunkt, hvor transmissionsvirksomheden første gang regnskabsfører omkostninger relateret til afgørelsen. Ansøger transmissionsvirksomheden, om justering af omkostningsrammen og det samlede forrentningsgrundlag i reguleringsåret efter det reguleringsår, hvor transmissionsvirksomheden, første gang regnskabsførte omkostninger relateret til afgørelsen, tager Forsyningstilsynet i sin justering af omkostningsrammen og det samlede forrentningsgrundlag i reguleringsåret højde for, at transmissionsvirksomhedens omkostningsramme og forrentningsramme kan indeholde delvis dækning af omkostningerne og forrentning forbundet med afgørelsen. Vedrører en afgørelse om justering af omkostningsrammen og det samlede forrentningsgrundlag i reguleringsåret en flerårig periode, kan justeringerne ikke have virkning for omkostningsrammen og det samlede forrentningsgrundlag i reguleringsåret i den reguleringsperiode, der følger reguleringsperioden, hvor omkostningerne var afspejlet i transmissionsvirksomhedens reguleringsregnskaber i hele reguleringsperioden. Mulig justering – vedvarende ineffektiv Såfremt transmissionsvirksomhedens samlede omkostninger, der dækkes af transmissionsvirksomhedens omkostningsramme, i en reguleringsperiode, væsentligt overskrider transmissionsvirksomhedens samlede omkostningsramme i samme periode, skal transmissionsvirksomheden dokumentere årsagerne til omkostningsniveauet over for Forsyningstilsynet. Forsyningstilsynet foretager på baggrund af den fremsendte dokumentation en vurdering af hvorvidt årsagerne til, at transmissionsvirksomhedens omkostningsniveau ligger over omkostningsrammen, er eksogene. Eksogene forhold omfatter i denne forbindelse også en cyklisk omkostningsprofil. Ved en cyklisk omkostningsprofil forstås, at transmissionsvirksomheden har aktiver i sin aktivbase, der er fuldt afskrevne ved reguleringens start, eller hvis transmissionsvirksomheden har en stor andel aktiver i sin aktivbase, hvis økonomiske levetid udrinder inden for en kort tidshorisont. Forsyningstilsynet kan anvende uafhængig ekstern bistand til denne vurdering for transmissionsvirksomhedens regning. Vurderer Forsyningstilsynet, at transmissionsvirksomhedens omkostningsniveau ikke skyldes eksogene forhold, og at transmissionsvirksomheden har undladt at reagere på reguleringens indbyggede incitament til at foretage effektiviseringer, træffer Forsyningstilsynet afgørelse om, at transmissionsvirksomheden anses som vedvarende ineffektiv. Hvis transmissionsvirksomheden er blevet identificeret som værende vedvarende ineffektiv i foregående reguleringsperiode, kan transmissionsvirksomheden ikke få sin omkostningsramme fuldt ud opjusteret ved overgangen til en ny reguleringsperiode. Forsyningstilsynet fastsætter omkostningsrammen under hensyn til de effektiviseringskrav, transmissionsvirksomheden er blevet pålagt i den foregående reguleringsperiode. Forsyningstilsynet kan ved mindre overskridelser efter stk. 1 fastsætte rammen under hensyn til en andel af de pålagte effektiviseringskrav i foregående reguleringsperiode. Forsyningstilsynet kan endvidere ved fastsættelse af rammen tage hensyn til eventuelle elementer, der anvendes til at fastsætte effektiviseringskravet og konkrete effektiviseringsinitiativer, herunder arbejde med asset management, som transmissionsvirksomheden har foretaget. Afgørelser efter stk. 3 træffes i den samlede afgørelse om indtægtsrammen, jf. § 71, stk. 1, i lov om elforsyning. Fastsættelse af forrentning Forsyningstilsynet fastsætter den forrentning, der kan indregnes i indtægtsrammen. Forrentningen fastsættes under hensyn til soliditetsgrad og skat. Forsyningstilsynet fastsætter forrentningssatsen for den andel af forrentningsgrundlaget, som finansieres med fremmedkapital ud fra transmissionsvirksomhedens faktiske låneomkostninger til fremmedkapital på markedsmæssige vilkår. Forsyningstilsynet kan afvige fra de faktiske låneomkostninger, hvis det er Forsyningstilsynets vurdering, at niveauet for de faktiske låneomkostningerne ikke er låneomkostninger ved effektiv drift. Forsyningstilsynet fastsætter forud for et reguleringsår en forrentningssats for egenkapitalen for transmissionsvirksomheden. Forsyningstilsynet kan vælge at fastsætte forrentningssatsen for egenkapitalen for en længere periode end ét reguleringsår. Forsyningstilsynet godkender transmissionsvirksomhedens metode til justering af hensatte forpligtelser til reetablering. Værdiopgørelse og afskrivning m.v. Afskrivning på aktiver aktiveres eller udgiftsføres efter reglerne i årsregnskabsloven. Såfremt et aktiv er overtaget fra en netvirksomhed efter den 31. december 2022, kan værdien dog maksimalt fastsættes til den værdi, hvortil det er optaget i den overdragende virksomheds reguleringsregnskab. Afskrivninger i medfør af stk. 1 og 2 foretages lineært. Aktiver idriftsat fra den 1. januar 2023 afskrives over den standardlevetid, som Forsyningstilsynet fastsætter for aktiver til brug for transmissionsvirksomhedens aktivitet. For anlæg idriftsat inden 1. januar 2023 lægger Forsyningstilsynet transmissionsvirksomhedens nuværende anvendte levetid til grund i opgørelsen af afskrivninger. Transmissionsvirksomheden kan ikke på et senere tidspunkt ændre levetiden for disse anlæg. Aktiver, der skrottes, straksafskrives og udgår af afskrivningsgrundlaget. Afholdte udgifter, der tilfører et aktiv nye eller forbedrede egenskaber eller på anden måde forøger det pågældende aktivs nytteværdi eller forlænger aktivets levetid, klassificeres som forbedringsudgifter og tillægges det pågældende aktivs anskaffelsesværdi. Forbedringsudgifterne afskrives lineært over aktivets restlevetid efter forbedringen. Anlæg betalt af tredjemand Aktiver, som er etableret af hensyn til tredjemand, og som er betalt af denne, f.eks. tilslutninger af store producentenheder, anses som straksafskrevet og indgår ikke i transmissionsvirksomhedens forrentningsgrundlag. Ændringer af aktiver, som sker af hensyn til tredjemand, og som er betalt af denne, anses ligeledes som straksafskrevet og indgår ikke i transmissionsvirksomhedens forrentningsgrundlag. Såfremt et aktiv betalt af tredjemand erstatter et eksisterende aktiv, som samtidig skrottes, kan transmissionsvirksomheden dog vælge, at det nye aktiv indgår i forrentningsgrundlaget. I dette tilfælde indgår det nye aktiv i beregningsmæssig henseende i afskrivningsgrundlaget med en værdi, svarende til det skrottede aktivs restværdi, og med en afskrivningsperiode svarende til det, der ville have været det skrottede aktivs resterende afskrivningsperiode. Transmissionsvirksomheden meddeler sin beslutning til Forsyningstilsynet senest ved indsendelse af reguleringsregnskabet for året, hvor anlægget erstattes og skrottes. Aktiver, der betales af tredjemand, holdes regnskabsmæssigt adskilt fra transmissionsvirksomhedens øvrige aktiviteter. Det gælder også indtægter og omkostninger i forbindelse hermed. Såfremt der alene er tale om delvis omkostningsdækning fra tredjemand, skal der være regnskabsmæssig adskillelse mellem de dele af aktivet, der betales af tredjemand, og resten af aktivet. Såfremt der er tale om delvis omkostningsdækning fra tredjemand, skal dette fremgå af aftalen, jf. stk. 1. Indtægter fra tredjemand til dækning af driftsomkostninger modregnes i transmissionsvirksomhedens driftsomkostninger. Differencer Forsyningstilsynet træffer årligt, samtidig med sin afgørelse om transmissionsvirksomhedens indtægtsramme afgørelse om opgørelse af saldoen af transmissionsvirksomhedens differencer (differencesaldo) i reguleringsåret, jf. stk. 2. Transmissionsvirksomhedens differencesaldo opgøres som transmissionsvirksomhedens differencesaldo fra året før reguleringsåret, tillagt den difference, der er opstået i reguleringsåret (årets difference), jf. dog stk. 3, og eventuel forrentning efter stk. 5. Transmissionsvirksomheden må ikke have en differencesaldo i forbrugernes favør i mere end tre på hinanden følgende reguleringsår. 1. pkt. finder ikke anvendelse, såfremt en ændring af en tidligere afgørelse medfører, at der opstår en ny differencesaldo i forbrugernes favør for det eller de reguleringsår, som afgørelsen vedrører. En sådan differencesaldo skal være afviklet inden for det reguleringsår, der følger reguleringsåret, hvor den nye afgørelse blev truffet, medmindre Forsyningstilsynet godkender en længere afviklingsperiode. For hvert reguleringsår, hvor opgørelsen efter stk. 2 resulterer i en differencesaldo i forbrugernes favør, skal transmissionsvirksomheden forelægge Forsyningstilsynet en plan for afviklingen af reguleringsårets aktuelle differencesaldo til Forsyningstilsynets godkendelse. En differencesaldo i forbrugernes favør forrentes fra den 1. juli i det reguleringsår, hvor differencesaldoen i forbrugernes favør er opstået, med en procentsats fastsat i henhold til

§ 18. Resulterer opgørelsen efter stk. 2 i en differencesaldo i forbrugernes favør i flere på hinanden følgende reguleringsår, udgør beløbet, der skal forrentes fra den 1. juli i reguleringsåret, årets difference i forbrugernes favør. Den øvrige del af differencesaldoen i forbrugernes favør forrentes for hele reguleringsåret. Den del af en differencesaldo i forbrugernes favør, der kan henføres til en nedsættelse af indtægtsrammen på grund af indtægter til hel eller delvis dækning af tab på grund af manglende betaling fra elhandelsvirksomheder, jf. § 13, stk. 3, nr. 3, er undtaget fra forrentningen efter stk. 5 indtil den 1. juli i året efter det reguleringsår, for hvilket nedsættelsen er sket. Såfremt der træffes en afgørelse, som ændrer en tidligere afgørelse, og afgørelsen medfører, at der opstår en ny differencesaldo i forbrugernes favør for det eller de reguleringsår, som afgørelsen vedrører, forrentes differencesaldoen i forbrugernes favør fra tidspunktet for den nye afgørelse. Transmissionsvirksomhedens differencesaldo i egen favør kan højst udgøre 25 pct. af transmissionsvirksomhedens indtægtsramme i reguleringsåret, og overskydende beløb bortfalder. Forsyningstilsynet kan dispensere midlertidigt fra stk. 8, såfremt transmissionsvirksomheden har oparbejdet en væsentlig difference som følge af et særligt forhold. Afvikling af en differencesaldo i forbrugernes favør sker ved, at transmissionsvirksomheden undlader at opkræve en del af de indtægter, som transmissionsvirksomheden, i forhold til sine indtægtsrammer i de to reguleringsår, som følger det reguleringsår, for hvilket en differencesaldo i forbrugernes favør først er opgjort, ellers ville være berettiget til at opkræve. Afvikling af en difference i egen favør sker ved, at transmissionsvirksomheden opkræver indtægter ud over de indtægter, som transmissionsvirksomheden i forhold til sin indtægtsramme og inden for rammerne af stk. 3, ellers er berettiget til at opkræve. Bindende midlertidige prisnedsættelser Såfremt der ydes en bindende midlertidig prisnedsættelse, skal transmissionsvirksomheden indberette det beløb til Forsyningstilsynet, som den bindende midlertidige prisnedsættelse forventes at reducere indtægterne med. Indberetningen kan efterfølgende ikke korrigeres. Indberetningen skal ske samtidig med indberetningen af prisnedsættelsen til datahub. Aflæggelse af reguleringsregnskab Transmissionsvirksomhedens reviderede reguleringsregnskab, jf. § 24, stk. 2, skal være kommet frem til Forsyningstilsynet senest den 1. juni i året efter reguleringsåret. Reguleringsregnskabet skal aflægges i Forsyningstilsynets online anmeldelsessystem. Transmissionsvirksomhedens tegningsberettigede i henhold til § 135 i selskabsloven, skal afgive en ledelsespåtegning på reguleringsregnskabet ved anvendelse af blanket, jf. bilag 2. Den ledelsespåtegnede blanket, jf. bilag 2, skal ledsage reguleringsregnskabet. Forsyningstilsynet offentliggør reguleringsregnskabet på Forsyningstilsynets hjemmeside. Revision Transmissionsvirksomheden skal lade reguleringsregnskabet revidere af en godkendt revisor. Revisionen skal gennemføres i overensstemmelse med revisionsinstruksen i bilag 3. Revisor skal afgive en revisionserklæring ved anvendelse af revisionsinstruksen, jf. bilag 4. Revisionserklæringen skal ledsage transmissionsvirksomhedens reguleringsregnskab. Regnskabsoplysninger mv. Transmissionsvirksomheden skal udarbejde, lade revidere og aflægge årlige reguleringsregnskaber for aktiviteterne til Forsyningstilsynet. Reguleringsregnskabet består af følgende: Transmissionsvirksomhedens regnskabsoplysninger i medfør af § 26, stk. 1, med tilhørende noter, herunder en forklarende note til afstemning mellem reguleringsregnskabet og transmissionsvirksomhedens årsrapport. En ledelsesberetning, der opfylder § 99, stk. 1, nr. 2, 3, 4, 5 og 9 i årsregnskabslovens. Ledelsesberetningen skal endvidere indeholde oplysning om anvendt regnskabspraksis og redegørelse for eventuel ændring af regnskabsmæssige skøn og regnskabspraksis, herunder hvilke regnskabsposter der er påvirket af ændringen. En ledelsespåtegning, jf. § 23, stk. 3. En revisorerklæring, jf. § 24, stk. 3. Reguleringsregnskabet skal udarbejdes i overensstemmelse med principperne i årsregnskabsloven medmindre andet er fastsat i lov om elforsyning eller regler udstedt i medfør af loven. Reguleringsregnskabet skal indeholde følgende regnskabsoplysninger: Indtægter, jf. § 2, nr. 8, fordelt på: Andre indtægter. Indtægter der følger aktiviteter, som følge af varetagelse af transmissionsvirksomhed. Driftsomkostninger, jf. § 2, nr. 4. Den bogførte værdi ultimo reguleringsåret af transmissionsvirksomhedens aktivbase til forrentning, jf. § 2, nr. 2. Afskrivninger af transmissionsvirksomhedens aktiver jf. § 2, nr. 1. Transporteret elektricitet, jf. § 2, nr. 17. Helt eller delvist tab til dækning af manglende betaling fra elhandelsvirksomheder, jf. § 13, stk. 3, nr. 3. Færre omkostninger i forhold til de omkostninger, der er lagt til grund ved fastsættelsen af indtægtsrammen, til aktiviteten i medfør af § 2, stk. 2, i lov om Energinet, jf. §§ 12-14. Forøgede omkostninger i forhold til de omkostninger, der er lagt til grund ved fastsættelsen af indtægtsrammen, til aktiviteten i medfør af § 2, stk. 2, i lov om Energinet jf. §§ 12-14. Omkostninger, der kan finansieres af flaskehalsindtægter. Reetableringsforpligtigelser og det bagvedliggende datagrundlag. Korrektion af regnskabsoplysninger Transmissionsvirksomheden kan skriftligt ansøge Forsyningstilsynet om at få korrigeret regnskabsoplysningerne, jf. § 26, stk. 1, i et aflagt reguleringsregnskab. Forsyningstilsynet kan alene korrigere for ansøgte korrektioner til regnskabsoplysninger, såfremt korrektionen er væsentlig, jf. stk. 2, gennemføres ved aflæggelse af et nyt reguleringsregnskab, jf. § 25, stk. 2, hvor korrektionen er ledelsespåtegnet, jf. § 23, stk. 3, og revisorpåtegnet uden forbehold, er indsendt til Forsyningstilsynet senest tre år efter fristen for transmissionsvirksomhedens aflæggelse af det reguleringsregnskab, der korrigeres, har betydning for fastsættelsen af indtægtsrammen i det reguleringsår, som reguleringsregnskabet angår, eller har betydning for fastsættelsen af indtægtsrammen i næste reguleringsperiode og angår enten fejlagtige oplysninger eller berigtiger ulovlige forhold. En korrektion, jf. stk. 1, er væsentlig, hvis denne vil medføre en ændring af en regnskabsoplysning i et aflagt reguleringsregnskab på 10 pct. i det reguleringsår, korrektionen vedrører, jf. dog stk. 3. Transmissionsvirksomheden skal uden ugrundet ophold underrette Forsyningstilsynet om fejlagtige oplysninger eller ulovligheder i aflagte reguleringsregnskaber, som påvirker et aflagt reguleringsregnskabs difference i kundernes favør. Forsyningstilsynet kan af egen drift korrigere konstaterede fejlagtige oplysninger eller ulovlige forhold i transmissionsvirksomhedens aflagte reguleringsregnskab, såfremt korrektionen er i kundernes favør. Korrektioner skal være i overensstemmelse med stk. 1-3, for at kunne danne grundlag for en ændring af afgørelser truffet i henhold til

§ 4. Transmissionsvirksomheden må ikke korrigere den beløbsmæssige effekt af fejl eller ændring af regnskabsmæssige skøn og regnskabspraksis ved, at transmissionsvirksomheden indregner den beløbsmæssige effekt direkte på egenkapitalen primo ved aflæggelse af et senere reguleringsregnskab (primokorrektion). Klageadgang Forsyningstilsynets afgørelser kan ikke påklages til anden administrativ myndighed end Energiklagenævnet. Klagen skal være indgivet skriftligt til Energiklagenævnet inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2023. Bekendtgørelsen har virkning for indtægtsrammen fra og med 2023. Effektiviseringskrav for 2023 For reguleringsåret 2023 består effektiviseringskravet af et generelt effektiviseringskrav, som fastsættes med udgangspunkt i den generelle produktivitetsudvikling i sammenlignelige brancher, jf.

§ 10. Differencer i første reguleringsperiode og anden reguleringsperiode Transmissionsvirksomhedens differencesaldo for reguleringsåret 2023 udgøres af transmissionsvirksomhedens samlede difference ultimo 2022 opgjort efter regler i § 7 i bekendtgørelse nr. 816, af den 27. juni 2016 om økonomisk regulering af Energinet.dk, korrigeret for regulatoriske tilgodehavender, som ikke tidligere har indgået i opgørelsen af differencer og tillagt den difference, der er opstået i reguleringsåret 2023, tillagt forrentning efter § 21, stk. 5. Omkostninger til reetableringsforpligtigelser for anlæg idriftsat inden 2005 og som ikke tidligere er blevet opkrævet i tarifferene i perioden 2005 – 2022, kan opkræves ud over indtægtsrammen. Dette vil ikke indgå i opgørelsen af differencesaldoen i første og anden reguleringsperiode. Afviklingsperioden skal godkendes af Forsyningstilsynet pr. 1 juni 2023 og afviklingen skal ske lineært. Omkostningsramme i første reguleringsperiode Omkostningsramme i første reguleringsperiode udgør de gennemsnitlige driftsomkostninger i årene 2020-2021 og afskrivninger fra året 2022. De enkelte års driftsomkostninger inden gennemsnitsberegningen er justeret for følgende forhold: Pristalsudvikling til og med 2023, og hvor nr. 2 ligeledes er justeret for pristalsudvikling til og med 2023. Justeringer af driftsomkostningerne som følge af afgørelser, som Forsyningstilsynet har truffet på baggrund af forhold omfattet af §§ 12-14, og som er gældende for 2022. Omkostningsrammen justeres inden for reguleringsperioden 2023-2026 for pristalsudvikling til og med reguleringsåret, og justeringer som følge af afgørelser, som Forsyningstilsynet har truffet på baggrund af forhold omfattet af §§ 12-14, og som er gældende for reguleringsåret. Forrentningsramme i første reguleringsperiode Forrentningsramme i første reguleringsperiode fastsættes på grundlag af den bogførte værdi af transmissionsvirksomhedens aktiver som opgjort den 31. december 2022. Metode til fastsættelse af det generelle effektiviseringskrav Det generelle effektiviseringskrav baseres på et produktivitetsindeks målt som totalfaktorproduktivitet. Totalfaktorproduktivitet omfatter de bidrag til bruttoværditilvækst per arbejdstime, også kaldet arbejdsproduktivitet, som ikke kan forklares med udviklingen i uddannelsesniveauet og/eller et større eller bedre produktionsapparat pr. arbejdstime. Som sammenlignelig branche anvender Forsyningstilsynet den gennemsnitlige totalfaktorproduktiviteten i industrien. Ved beregning af den gennemsnitlige totalfaktorproduktivitet i industrien anvender Forsyningstilsynet branchen ”C Industri”, jf. Danmarks Statistiks 119-brancheopdeling, aktuelt opgjort i Statistikbankens tabel NP25. Såfremt Danmarks Statistik justerer indhold og dækningsområde for det anvendte indeks skal produktivitetsudviklingen i videst muligt omfang fortsætter på et tilsvarende grundlag. Forsyningstilsynet opgør produktivitetsindekset som et rullende gennemsnit af totalfaktorproduktiviteten i industrien i de foregående 10 år. I tilfælde af en negativ udvikling i den gennemsnitlige totalfaktorproduktivitet i industrien anvendes i stedet en udvikling i produktiviteten på 0. Udmøntningsgrundlaget for det generelle effektiviseringskrav er eltransmissionsvirksomhedens totalomkostninger fratrukket ikkeeffektivitets pålagte omkostninger, § 10, stk. 6, i det reguleringsår som var to reguleringsår før det reguleringsår, hvor det generelle effektiviseringskrav udmøntes som en reduktion af eltransmissionsvirksomhedens indtægtsramme. Ud fra et forsigtighedshensyn vil visse investeringer ikke blive pålagt eller alene pålagt reduceret generelt effektiviseringskrav ud fra følgende kriterier: Omkostningerne til investeringen skal udgøre mindst 1 mia. kr. (2022-niveau), og investeringen skal være sammenhængende og enkeltstående, for eksempel visse investeringer i forbindelse med etablering af energiøer. Investeringen skal have en forventet levetid på ikke under 35 år. Investeringen skal være af en karakter, der grundlæggende er usammenlignelig med industrien Investeringen skal være ikke-effektiviserbar inden for sin tekniske levetid. Hvis der reinvesteres, vil der blive pålagt et generelt effektiviseringskrav på nyinvesteringen svarende til det akkumulerede effektiviseringspotentiale for den oprindelige investering. Forsyningstilsynet vil på baggrund af en eventuel ansøgning fra eltransmissionsvirksomheden træffe afgørelse om, hvorvidt en investering eller driftsomkostning skal fritages for det generelle effektiviseringskrav. Eltransmissionsvirksomheden skal senest sammen reguleringsregnskabet indsende en ansøgning om, hvilke omkostninger som eltransmissionsvirksomheden anmoder om at få fratrukket udmøntningsgrundlaget for det generelle effektiviseringskrav. For omkostninger som indgår i reguleringsregnskabet for 2021 skal denne ansøgning først være indsendt den 1. december 2022. Ledelsespåtegning om aflæggelse af eltransmissionsvirksomhedens reguleringsregnskab Til eltransmissionsvirksomhedens revisionsselskab og Forsyningstilsynet Eltransmissionsvirksomheden [indsæt] tegningsberettigede ledelse har behandlet, godkendt og underskrevet eltransmissionsvirksomhedens reguleringsregnskab for regnskabsåret: [indsæt] , som eltransmissionsvirksomheden har indberettet til Forsyningstilsynet digitalt via online anmeldelsessystem. Den tegningsberettigede ledelse bekræfter efter bedste overbevisning: At ledelsen er bekendt med ansvaret for, at reguleringsregnskabet for regnskabsåret: [indsæt] er udarbejdet i overensstemmelse med lov om elforsyning og de bekendtgørelser, der er udstedt i medfør heraf, herunder bekendtgørelse om indtægtsramme og reguleringsregnskab. At reguleringsregnskabet for regnskabsåret: [indsæt] er udarbejdet i overensstemmelse med principperne i årsregnskabsloven medmindre andet er fastsat i lov om elforsyning eller regler udstedt i medfør af loven. At indberetningen af reguleringsregnskabet for regnskabsåret: [indsæt] er retvisende og ikke indeholder væsentlige fejl og mangler. At eltransmissionsvirksomheden: [indsæt] til dags dato har stillet alt regnskabsmateriale og underliggende dokumentation til rådighed for eltransmissionsvirksomhedens revisor. At reguleringsregnskabet for regnskabsåret: [indsæt] er__/ikke er__ udarbejdet i overensstemmelse med Forsyningstilsynets vejledning om eltransmissionsvirksomhedens aflæggelse af reguleringsregnskab. Såfremt udarbejdelsen af reguleringsregnskabet afviger fra Forsyningstilsynets vejledninger, gør ledelsen særskilt opmærksom på dette i ledelsesberetningen med angivelse af, hvorledes indberetningen metode- og resultatmæssigt afviger fra den i vejledningen beskrevne metode. den ______________________________________ Den tegningsberettigede ledelse Revisionsinstruks 1. Indledning For den, der varetager transmissionsvirksomhed af elektricitet (herefter eltransmissionsvirksomheder) skal udarbejde, lade revidere og aflægge årlige reguleringsregnskaber for selskabets aktiviteter til Forsyningstilsynet i henhold til regler, som Forsyningstilsynet har fastsat efter § 71, stk. 1 og stk. 4, og § 71 b, stk. 2, i lov om elforsyning. På baggrund af de af eltransmissionsvirksomheder aflagte regnskabsoplysninger træffer Forsyningstilsynet afgørelse om et eltransmissionsvirksomheds årlige indtægtsramme, jf. § 5 i bekendtgørelse om indtægtsramme og reguleringsregnskab for den, der varetager transmissionsvirksomhed elektricitet (herefter bekendtgørelse om indtægtsramme og reguleringsregnskab). 1.1. Formålet med revisionsinstruksen Denne revisionsinstruks vedrører eltransmissionsvirksomhedens indberetning af reguleringsregnskab. Revisor skal udtrykke en konklusion om, hvorvidt: Reguleringsregnskabet i alle væsentlige henseender er udarbejdet i overensstemmelse med elforsyningsloven, og de bekendtgørelser, der er udstedt i medfør heraf, herunder bekendtgørelse om indtægtsramme og reguleringsregnskaber. Reguleringsregnskabet i alle væsentlige henseender er udarbejdet i overensstemmelse med principperne i årsregnskabsloven med mindre andet er fastsat i elforsyningsloven eller regler udstedt i medfør af loven. Reguleringsregnskabet i alle væsentlige henseender er udarbejdet i overensstemmelse med Forsyningstilsynets vejledning om eltransmissionsvirksomheders reguleringsregnskaber Vejledning om eltransmissionsvirksomheders reguleringsregnskab foreligger på Forsyningstilsynets hjemmeside . Revisor skal i sin vurdering af, hvorvidt regnskabsoplysningerne indeholder væsentlige fejl eller mangler anvende samme væsentlighedsniveau, som er anvendt ved revision af den eksterne årsrapport. Revisor skal anvende samme metode ved anlæggelse af væsentlighedsniveauet, som er anvendt ved revision af den eksterne årsrapport. I forbindelse med revisors indberetning i Forsyningstilsynets online anmeldelsessystem, skal revisor oplyse hvilket væsentlighedsniveau, der er anvendt ved revisionen af reguleringsregnskabet. Eventuelle forbehold til regnskabet samt eventuelle fremhævede forhold skal fremgå af revisorerklæringen, jf. §§ 18-19 i bekendtgørelse nr. 1468 af 12. december 2017 om godkendte revisorers erklæring. Revisor skal afgive revisorerklæringen med høj grad af sikkerhed. Revisor skal tilrette sin revision efter gældende lovgivning og i henhold til internationale standarder for revision samt yderligere krav efter dansk lovgivning. Desuden skal revisor foruden egen tilrettelagte revision udføre samtlige handlinger i revisionsinstruksen og erklære sig ud fra denne. 1.2. Krav til revisor Forsyningstilsynet stiller krav om, at det er en godkendt eller statsautoriseret revisor, der erklærer sig om det af eltransmissionsvirksomhederne aflagte reguleringsregnskab, jf. § 24, stk. 1, i bekendtgørelse om indtægtsramme og reguleringsregnskaber. 2. Indberetning af reguleringsregnskab Revisor skal påse, at eltransmissionsvirksomhedernes reguleringsregnskab indeholder følgende dokumenter, jf. § 24, stk. 2, i bekendtgørelse om indtægtsramme og reguleringsregnskab: Transmissionsvirksomhedens regnskabsoplysninger i medfør af § 24, stk. 1, i bekendtgørelse om indtægtsramme og reguleringsregnskab, med tilhørende noter, herunder en forklarende note til afstemning mellem reguleringsregnskabet og transmissionsvirksomhedens årsrapport. En ledelsesberetning, der opfylder årsregnskabslovens § 99, stk. 1, nr. 2, 3, 4, 5 og 9. Ledelsesberetningen skal endvidere indeholde oplysning om anvendt regnskabspraksis og redegørelse for eventuel ændring af regnskabsmæssige skøn og regnskabspraksis, herunder hvilke regnskabsposter der er påvirket af ændringen. En ledelsespåtegning, jf. § 23, stk. 3, i bekendtgørelse om indtægtsramme og reguleringsregnskab. En revisorerklæring, jf. § 24, stk. 3, i bekendtgørelse om indtægtsramme og reguleringsregnskab. Såfremt revisor identificerer fejl eller mangler i forbindelse med eltransmissionsvirksomhedens indberetning til Forsyningstilsynet, skal revisor fremhæve forholdet i revisorerklæringen. Det gælder f.eks., men er ikke begrænset til, hvis eltransmissionsvirksomheden har udeladt at aflægge hele eller dele af reguleringsregnskabet. 3. Generelle handlinger vedrørende indberetningen Dette afsnit vedrører revisors handling ved gennemgangen af indberetningen uanset konkret påset regnskabsoplysning. 3.1. Afstemning af regnskabsmateriale Revisor skal påse, at de indberettede regnskabsoplysninger er afstemt med bogføring og årsregnskabet/årsrapporten. Såfremt revisor identificerer væsentlige fejl eller mangler i forbindelse med afstemning af oplysningerne til årsregnskabet/årsrapporten, skal revisor tage forbehold i revisorerklæringen. 3.2. Nettoficering af regnskabsoplysninger Revisor skal stikprøvevis påse, at eltransmissionsvirksomheden i de aflagte regnskabsoplysninger ikke har indregnet nettoposter i regnskabsposter, medmindre det fremgår af indtægtsrammebekendtgørelsen eller regnskabsbekendtgørelsen, at regnskabsposterne skal aflægges som nettoposter. Såfremt revisor identificerer væsentlige fejl eller mangler i forbindelse med virksomhedens indberetning, skal revisor tage forbehold i revisorerklæringen. Det gælder f.eks., men er ikke begrænset til, hvis eltransmissionsvirksomheden har indregnet nettoposter. 3.3. Regnskabsmæssig adskillelse Revisor skal påse, at de aflagte regnskabsoplysninger i alle henseender kan henføres til driften af selskabets aktiviteter vedrørende eltransmission. Ved organisering i en multiforsyningsvirksomhed/et koncernforbundet selskab skal revisor særligt påse eltransmissionsvirksomhedens sandsynliggørelse af, at fordeling af overhead/fællesomkostninger f.eks. administrationsomkostninger er foretaget efter anerkendte metoder for fordeling af omkostninger mellem koncernforbundne enheder. 3.4. Ændring af regnskabsmæssige skøn eller regnskabspraksis Revisor skal påse eltransmissionsvirksomhedens redegørelse for ændring af enten regnskabsmæssige skøn eller regnskabspraksis. Såfremt revisor konstaterer, at eltransmissionsvirksomhedens oplysninger om ændrede regnskabsmæssige skøn eller regnskabspraksis, ikke er korrekt eller mangler skal revisor tage forhold i revisorerklæringen. 3.5. Korrektioner Eltransmissionsvirksomheden kan skriftligt ansøge Forsyningstilsynet om at korrigere regnskabsoplysningerne i eltransmissionsvirksomhedernes aflagte reguleringsregnskaber, jf. § 26, stk. 1, i bekendtgørelse om indtægtsramme og reguleringsregnskab. Forsyningstilsynet bemærker, at regnskabsbekendtgørelsens regler afviger fra årsregnskabslovens regler om korrektion, således at der ikke kan gennemføres primokorrektioner. Korrektioner kan alene gennemføres efter regnskabsbekendtgørelsens regler, jf. § 27, stk. 1-5, i bekendtgørelse om indtægtsramme og reguleringsregnskab. Revisor skal ved bilagskontrol påse korrektionen. Såfremt korrektionen berigtiges af revisor, skal revisor påtegne et nyt, revideret reguleringsregnskab, hvor korrektionen er revisorpåtegnet uden forbehold. 4. Specifikke handlinger vedrørende indberetningen Bekendtgørelse om indtægtsramme og reguleringsregnskab omhandler bl.a. eltransmissionsvirksomhedens indberetning af reguleringsregnskab. Det er et krav, at eltransmissionvirksomheden i reguleringsregnskabet fordeler indirekte produktionsomkostninger efter gældende årsregnskabsregler for virksomheder i regnskabsklasse C stor virksomhed. 4.1. regnskabsoplysninger i reguleringsregnskabet Afsnit 4.1.1 til 4.1.6 vedrører eltransmissionsvirksomhedernes indberetning af reguleringsregnskab. 4.1.1. Indtægter Det fremgår af § 26, stk. 1, nr. 1, litra a og b, i bekendtgørelse om indtægtsramme og reguleringsregnskab, at eltransmissionsvirksomheden skal aflægge oplysning om indtægter, herunder andre indtægter. Revisor skal påse, at eltransmissionsvirksomheden ved aflæggelse af reguleringsregnskabet har indberettet indtægter og andre indtægter i overensstemmelse med § 26, stk. 1, nr. 1, litra a og b, i bekendtgørelse om indtægtsramme og reguleringsregnskab. Specifikt skal revisor stikprøvevis påse, at de af eltransmissionsvirksomheden indberettede indtægter (samlede indtægter) er sammensat af: Nettarif. Indtægter fra den transmissionsaktiviteten, som regnskabsmæssigt indgår og bogføres i andre virksomheder i Energinets koncern end i eltransmissionsvirksomheden, f.eks. gebyrindtægter. Andre indtægter (skal også aflægges som en særskilt regnskabsoplysning i reguleringsregnskabet jf. nedenstående). Indtægter fra opkrævning af differencer i eltransmissionsvirksomhedens favør fra tidligere år. Gevinster ved salg af anlægsaktiver. Indtægter fra EU-tilskud og andre tilskud, som skal gå til at dække de omkostningerne til de aktiviteter, som er omfattet af eltransmissionsvirksomhedens indtægtsramme. Revisor skal stikprøvevis påse, at følgende beløb ikke indregnes i de af eltransmissionsvirksomheden aflagte driftsmæssige indtægter: Indtægter, som eltransmissionsvirksomheden oppebærer fra anlægsinvesteringer betalt af tredjemand Indtægter fra tredjemand til dækning af driftsomkostninger til anlæg betalt af tredjemand, jf. § 20, stk. 5, i bekendtgørelse om indtægtsramme og reguleringsregnskab. Flaskehalsindtægter, jf. § 2, stk. 1, nr. 5), i bekendtgørelse om indtægtsramme og reguleringsregnskab. Andre indtægter er indtægter, som eltransmissionsvirksomheden opnår ved andre aktiviteter end transmissionsaktiviteten, men hvor omkostningen er båret af transmissionsaktiviteten som nødvendige omkostninger, jf. § 26, stk. 1, nr. 1, litra a, i bekendtgørelse om indtægtsramme og reguleringsregnskab. Revisor skal påse, at beløbet, for så vidt angår andre indtægter, stemmer overens med beløbet for andre indtægter, som eltransmissionsvirksomheden har indregnet i de samlede indtægter. Såfremt revisor identificerer væsentlige fejl eller mangler i forbindelse med eltransmissionsvirksomhedens indberetning af indtægter, skal revisor tage forbehold i revisorerklæringen. Det gælder f.eks., men er ikke begrænset til, hvis der er indregnet indtægter, der ikke er indregningsberettigede efter deres art, eller resultatet af en eventuel fordeling af indtægter er direkte urimelig, det vil sige, hvis indtægterne ikke direkte vedrører eltransmissionsvirksomheden og ikke tilhører denne. 4.1.2. Driftsomkostninger Det fremgår af § 26, stk. 1, nr. 2, i bekendtgørelse om indtægtsramme og reguleringsregnskab, at eltransmissionsvirksomheden skal aflægge oplysning om driftsomkostninger, heraf omkostninger til indkøb af energi, lønninger, tjenesteydelser, administration, vedligeholdelse og andre driftsomkostninger, omkostninger omfattet af § 9, stk. 1, nr. 2, i lov om elforsyning og omkostninger/finansieringsomkostninger til tab på debitorer. Revisor skal stikprøvevis påse, at eltransmissionsvirksomheden ved indberetning af driftsomkostninger har fulgt årsregnskabsregler for virksomheder i regnskabsklasse C for så vidt angår konteringen af indirekte produktionsomkostninger. Revisor skal endvidere påse, at de af eltransmissionsvirksomheden indberettede samlede driftsomkostninger kan anses som driftsomkostninger efter deres art, jf. § 2, stk. 1, nr. 4, i bekendtgørelse om indtægtsramme og reguleringsregnskab, der opregner de omkostninger, eltransmissionsvirksomheden kan og ikke kan indregne som driftsomkostninger. Specifikt skal revisor påse, at eltransmissionsvirksomheden har indregnet følgende regnskabsoplysninger i de indberettede driftsomkostninger: Omkostninger til vedligeholdelse. Omkostninger til tjenesteydelser. Omkostninger til administration. Omkostninger til lønninger. Omkostninger til indkøb af el. Omkostninger pålagt af offentlige myndigheder. Omkostninger til tab på debitorer. Tab ved salg af anlægsaktiver. Omkostninger til anlæg betalt af tredjemand Omkostninger til reetablering af eksisterende anlæg, som ikke allerede er tillagt aktivets kostpris og som ikke indgår i beregningen af en forhøjelse af indtægtsrammen, jf. § 2, stk. 1, nr. 4) i bekendtgørelse om indtægtsramme og reguleringsregnskab. Forsikringsindtægter skal regnskabsføres som negative driftsomkostninger. Indtægter fra tredjemand til dækning af driftsomkostninger, jf. § 20, i bekendtgørelse om indtægtsramme og reguleringsregnskab, modregnes i driftsomkostningerne. Specifikt skal revisor stikprøvevis påse, at de indberettede driftsomkostninger ikke indeholder følgende regnskabsoplysninger: Afskrivninger. Omkostninger til demontering af eksisterende anlæg, som indgår i beregningen af projekter, der medfører en forhøjelse efter § 13 i bekendtgørelse om indtægtsramme og reguleringsregnskab. Nettab. Driftsomkostninger til anlæg der er finansieres af flaskehalsindtægter. Såfremt revisor identificerer væsentlige fejl eller mangler i forbindelse med eltransmissionsvirksomhedens indberetning af driftsomkostninger, skal revisor tage forbehold i revisorerklæringen. Det gælder f.eks. men er ikke begrænset til, hvis der er indregnet omkostninger, der ikke er indregningsberettigede efter deres art, eller resultatet af en eventuel fordeling af omkostninger er direkte urimelig (det vil sige, hvis omkostninger ikke direkte vedrører eltransmissionsvirksomheden og ikke er afholdt af denne). 4.1.3. Aktiver Det fremgår af § 26, stk. 1, nr. 3, i bekendtgørelse om indtægtsramme og reguleringsregnskab, at eltransmissionsvirksomheden skal indberette oplysninger om den bogførte værdi ultimo reguleringsåret. Revisor skal stikprøvevis påse, at eltransmissionsvirksomheden har opgjort værdien af den bogførte værdi af eltransmissionsaktiver idriftsat økonomisk, jf. § 26, stk. 1, nr. 3, i bekendtgørelse om indtægtsramme og reguleringsregnskab. Såfremt revisor identificerer væsentlige fejl eller mangler i forbindelse med eltransmissionsvirksomhedens indberetning af værdien af aktiverne, skal revisor tage forbehold i revisorerklæringen. Det gælder f.eks., men er ikke begrænset til, hvis der er indregnet værdier, der ikke er indregningsberettigede efter deres art. 4.1.4. Afskrivninger For så vidt angår afskrivninger af eltransmissionsvirksomhedens aktiver til brug for transmissionsvirksomhedens aktivitet, skal revisor stikprøvevis påse, at afskrivningerne udelukkende baserer sig på aktiver, der er indregningsberettigede. Revisor skal endvidere stikprøvevis påse, at de standardlevetider, som eltransmissionsvirksomheden har anvendt ved opgørelse af afskrivninger på aktiver, er i overensstemmelse med de af Forsyningstilsynet fastsatte standardlevetider. Såfremt eltransmissionsvirksomheden tilfører et aktiv nye eller forbedrede egenskaber, forøger aktivets nytteværdi eller forlænger aktivets levetid, skal revisor stikprøvevis påse, at disse forbedringsudgifter afskrives med lige store årlige beløb over aktivets restlevetid efter forbedringen, jf. § 19, stk. 5, i bekendtgørelse om indtægtsramme og reguleringsregnskab. Såfremt revisor identificerer væsentlige fejl eller mangler i forbindelse med eltransmissionsvirksomhedens opgørelse af afskrivninger, skal revisor tage forbehold i erklæringen. 4.1.5. Forhøjelser Eltransmissionsvirksomheden skal indsende dokumentation for eltransmissionsvirksomhedens eventuelle ansøgninger om forhøjelse af indtægtsrammen, jf. § 26, stk. 1, nr. 8, i bekendtgørelse om indtægtsramme og reguleringsregnskab. Revisor skal stikprøvevis ved bilagskontrol påse, at den af eltransmissionsvirksomheden indberettede dokumentation for ansøgning om forhøjelse af indtægtsrammen i medfør af indtægtsrammebekendtgørelsen er korrekt og vedrører den af eltransmissionsvirksomheden indberettede ansøgning eller anmodning. Såfremt revisor observerer, at den af eltransmissionsvirksomheden indberettede dokumentation for ansøgningen om forhøjelser ikke er korrekt, eller såfremt eltransmissionsvirksomheden har indregnet endnu ikke afgjorte ansøgninger i reguleringsregnskabet, skal revisor fremhæve forholdet i revisorerklæringen. 4.1.6 Færre omkostninger Det fremgår af § 26, stk. 1 nr. 7, i bekendtgørelse om indtægtsramme og reguleringsregnskab, at eltransmissionsvirksomheden skal aflægge oplysninger om færre omkostninger i forhold til de omkostninger, der er lagt til grund ved fastsættelsen af indtægtsrammen, til aktiviteten i medfør af bekendtgørelse af lov om Energinet § 2, stk. 2, jf. § 12, i bekendtgørelse om indtægtsramme og reguleringsregnskab, med henblik på nedsættelse af transmissionsvirksomhedens indtægtsramme. Revisor skal påse, om eltransmissionsvirksomheden har haft ændringer i medfør af § 12 i bekendtgørelse om indtægtsramme og reguleringsregnskab, der fører til nedsættelse af omkostningsrammen og det samlede forretningsgrundlag. Revisor skal påse at eltransmissionsvirksomheden sandsynliggørelse af nedsættelsen i eltransmissionsvirksomhedens omkostninger. Såfremt revisor identificerer fejl eller mangler i forbindelse med eltransmissionsvirksomhedens indberetning for så vidt angår nedsættelser, skal revisor fremhæve forholdet i revisorerklæringen. Revisorerklæring UAFHÆNGIG REVISORS ERKLÆRING Uafhængig revisors erklæring [Eltransmissionsvirksomhedens navn]’ aflæggelse af reguleringsregnskab Til [eltransmissionsvirksomhedens navn] og Forsyningstilsynet Reguleringsregnskabet for regnskabsåret [indsæt årstal] for [eltransmissionsvirksomhedens navn], CVR-nr. [eltransmissionsvirksomhedens CVR-nr.], er udarbejdet i overensstemmelse med lov om gasforsyning (herefter gasforsyningsloven) og de bekendtgørelser, der er udstedt i medfør heraf, herunder bekendtgørelse om indtægtsramme og reguleringsregnskab for gas. Vores erklæring omfatter reguleringsregnskabets punkt [udfyldes af Forsyningstilsynet, når eltransmissionsvirksomheden kan indberette reguleringsregnskabet] via i Forsyningstilsynets online anmeldelsessystem. Vores konklusion i erklæringen udtrykkes med høj grad af sikkerhed. Vores erklæring er udelukkende udarbejdet til brug for [eltransmissionsvirksomhedens navn] og Forsyningstilsynet og kan ikke anvendes til andet formål. Ledelsens ansvar Ledelsen har ansvaret for, at reguleringsregnskabet er udarbejdet i overensstemmelse med gasforsyningsloven og de bekendtgørelser, der er udstedt i medfør heraf, herunder bekendtgørelsen om indtægtsramme og reguleringsregnskab. Ledelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol, som ledelsen anser for nødvendig for at udarbejde reguleringsregnskabet uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. Revisors ansvar Vores ansvar er på grundlag af vores undersøgelser at udtrykke en konklusion om, hvorvidt reguleringsregnskabets punkt [udfyldes af Forsyningstilsynet, når eltransmissionsvirksomheden kan indberette reguleringsregnskabet via Forsyningstilsynets online anmeldelsessystem] er udarbejdet i overensstemmelse med gasforsyningsloven og de bekendtgørelser der er udstedt i medfør heraf, herunder bekendtgørelsen om indtægtsramme og reguleringsregnskab. Vi har udført vores undersøgelser i overensstemmelse med ISAE 3000, Andre erklæringer med sikkerhed end revision eller review af historiske finansielle oplysninger samt yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning med henblik på at opnå høj grad af sikkerhed for vores konklusion. Vi har herudover udført vores revision i overensstemmelse med Forsyningstilsynets revisionsinstruks, jf. bilag 3 til bekendtgørelsen om indtægtsramme og reguleringsregnskab. Vi er underlagt international standard om kvalitetsstyring, ISQC 1, og anvender således et omfattende kvalitetsstyringssystem, herunder dokumenterede politikker og procedurer vedrørende overholdelse af etiske krav, faglige standarder og gældende krav i lov og øvrig regulering. Vi har overholdt kravene til uafhængighed og andre etiske krav i FSR – danske revisorers retningslinjer for revisors etiske adfærd (Etiske regler for revisorer), der bygger på de grundlæggende principper om integritet, objektivitet, faglig kompetence og fornøden omhu, fortrolighed og professionel adfærd. Som led i vores undersøgelser har vi kontrolleret, at punkt [udfyldes af Forsyningstilsynet, når eltransmissionsvirksomheden kan indberette reguleringsregnskabet via Forsyningstilsynets online anmeldelsessystem] i reguleringsregnskabet for [eltransmissionsvirksomhedens navn], overholder gasforsyningsloven og de bekendtgørelser der er udstedt i medfør heraf, herunder bekendtgørelse om indtægtsramme og reguleringsregnskab. Konklusion Det er vores opfattelse, at punkt [udfyldes af Forsyningstilsynet, når eltransmissionsvirksomhed kan indberette reguleringsregnskabet via Forsyningstilsynets online anmeldelsessystem] i reguleringsregnskabet for [indsæt årstal] i alle væsentlige henseender er udarbejdet i overensstemmelse med gasforsyningsloven og de bekendtgørelser der er udstedt i medfør heraf, herunder bekendtgørelse om indtægtsramme og reguleringsregnskab. [By- revisors kontorsted], den dd/mm -2022 ¬ [Eltransmissionsvirksomheds revisionsfirma] CVR-nr. [revisionsfirmaets CVR-nr.] [Registreret revisor/Statsautoriseret revisor]