Bekendtgørelse om indtægtsramme og reguleringsregnskab for den, der varetager systemansvarlig virksomhed

Bekendtgørelse om indtægtsramme og reguleringsregnskab for den, der varetager systemansvarlig virksomhed Bekendtgørelse om indtægtsramme og reguleringsregnskab for den, der varetager systemansvarlig virksomhed I medfør af § 71, stk. 1 og stk. 4, § 71 a, stk. 6 og § 71 b, stk. 2, i lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 984 af 12. maj 2021, fastsættes: Generelle bestemmelser Denne bekendtgørelse finder anvendelse på fastsættelse af indtægtsramme og aflæggelse af reguleringsregnskab til Forsyningstilsynet for den, der varetager systemansvarlig virksomhed, dog ikke for Datahub. Regnskabsåret er kalenderåret. I denne bekendtgørelse forstås ved følgende: Afskrivninger: Afskrivninger af aktiver i aktivbasen. Aktivbase: Aktiver til brug for varetagelse af systemansvarlig virksomhed (ikke omsætningsaktiver og aktiver som finansieres af flaskehalsindtægter). Bindende midlertidig prisnedsættelse: En prisnedsættelse, der er fastsat af den systemansvarlige virksomhed, og som viderefaktureres uændret til de relevante aftagenumre. Datahub: En it-platform, der ejes og drives af Energinet, og som håndterer måledata, stamdata, nødvendige transaktioner og kommunikation mellem elmarkedets aktører i Danmark, jf. § 5, nr. 2, i lov om elforsyning. Driftsomkostninger: Omkostninger, som den systemansvarlige virksomhed afholder ud fra driftsøkonomiske overvejelser med henblik på at opretholde en effektiv drift af den aktivitet i medfør af bekendtgørelse af lov om Energinet § 2, stk. 2, herunder driftsomkostninger til indkøb af energi, lønninger, modningsomkostinger, jf. § 2, stk. 1, nr. 11, tjenesteydelser, administration og driftsomkostninger pålagt af offentlige myndigheder. Ved opgørelsen af driftsomkostningerne medregnes omkostninger, der er omfattet af den systemansvarlige virksomheds aktivitet i medfør af § 2, stk. 2, i lov om Energinet, og som regnskabsmæssigt indgår og bogføres i andre virksomheder inden for Energinets koncern end i den systemansvarlige virksomhed. Omkostninger i forbindelse med anlægsinvesteringer betalt af tredjemand, jf. § 23, omkostninger til nettab, jf. § 2, stk. 1, nr. 12, omkostninger til systemydelser, jf. § 2, stk. 1, nr. 18 og driftsomkostninger til de aktiviteter, der finansieres af flaskehalsindtægter, indgår ikke i opgørelsen af driftsomkostninger. Driftsomkostningerne anses i reguleringsmæssig henseende for ligeligt fordelt over året. Differencer: Afvigelser opgjort pr. 31. december i et reguleringsår mellem den systemansvarlige virksomheds indtægter, jf. nr. 10, og dens indtægtsramme. Højere indtægter end indtægtsrammen udgør en difference i forbrugernes favør. Lavere indtægter end indtægtsrammen udgør en difference i egen favør. Flaskehalsindtægter: Indtægt på baggrund af prisforskel mellem budzoner på engrosmarkedet for elektricitet. Forrentning: Omkostning, der knytter sig til tilvejebringelse af kapital. Forretningsplan: Plan for den, der varetager systemansvarlig virksomheds aktiviteter i en reguleringsperiode. Indtægter: Indtægter fra varetagelse af systemansvarlig virksomhed og andre indtægter, som den systemansvarlige virksomhed opnår ved driften af varetagelse af systemansvarlig virksomhed, og som i henhold til årsregnskabslovens regler kan indregnes i den årsrapport, som den systemansvarlige virksomhed er forpligtet til at aflægge efter årsregnskabsloven. Ved opgørelsen af indtægter medregnes indtægter fra varetagelse af den systemansvarlige virksomheds aktivitet, som regnskabsmæssigt indgår og bogføres i andre virksomheder inden for Energinets koncern end i den systemansvarlige virksomhed, samt indtægter, som oppebæres som følge af kompensationsordninger m.v., der finansierer omkostninger til den systemansvarlige virksomheds aktivitet. Indtægter anses i reguleringsmæssig henseende for ligeligt fordelt over året. Modningsomkostninger: Modningsomkostninger til anlægsprojekter defineres som alle omkostninger, der direkte relaterer sig til udvikling og modning af et konkret projekt inklusiv udarbejdelse af business case, indtil der er truffet beslutning om en konkret løsning i relation til et anlægsprojektet efter den foreslåede § 4, stk. 3, i lov om Energinet, eller indtil projektet overgår til gennemførelse hos den, der varetager transmissionsvirksomhed. Nettab: Den systemansvarlige virksomheds direkte omkostninger til indkøb af elektricitet pga. tab af elektricitet i transmissionsnettet. Omkostninger: Summen af afskrivninger og driftsomkostninger, jf. nr. 1 og 5. Reguleringsperiode: En 2-årig periode, hvor første reguleringsperiode påbegyndes den 1. januar 2023. Reguleringsår: Kalenderår. Reguleringsregnskab: Regnskab, der aflægges til Forsyningstilsynet, indeholdende en række oplysninger til brug for Forsyningstilsynets opgaver i henhold til lov om elforsyning og regler fastsat i medfør heraf. Reinvesteringer: Investeringer, der erstatter et aktiv, der indgår i varetagelsen af den systemansvarlige virksomhed. Systemydelser: Den systemansvarlige virksomheds nettoomkostninger til indkøb af ydelser til at sikre balance i elnettet. Den, der driver systemansvarlig virksomhed: Det selskab i Energinets koncern, der har det overordnede ansvar for at opretholde elforsyningssikkerhed og en effektiv udnyttelse af et sammenhængende elforsyningssystem, jf. § 5, nr. 17, i lov om elforsyning. Vederlag: Købsprisen, der erlægges ved overdragelse af virksomheder eller aktiver. Omkostninger til arbejdskapital: Omkostninger ved kortfristet nettopengebinding i forbindelse med drift af virksomheden. Omfang og beregning af indtægtsramme Indtægtsrammens omfang Indtægtsrammen fastsættes med henblik på dækning af omkostninger ved en effektiv drift af virksomhedens aktivitet og forrentning af den investerede kapital, jf. § 71, stk. 1, i lov om elforsyning. Indtægtsrammen udgør det højeste beløb, som den systemansvarlige virksomhed i et kalenderår kan oppebære ved indtægter fra drift af sin aktivitet. De omkostninger, som dækkes af indtægtsrammen, er følgende: Omkostninger, jf. § 2, nr. 13. Forrentning af forrentningsgrundlaget, jf.

§ 7. De indtægter, som dækkes af indtægtsrammen, er følgende: Indtægter, jf. § 2, nr. 10. Frister for indtægtsrammen Forsyningstilsynet træffer afgørelse om indtægtsrammen for reguleringsåret efter reglerne i §§ 5-7 senest 6 måneder efter, at Forsyningstilsynet har modtaget et reguleringsregnskab for et reguleringsår. Fristen på 6 måneder regnes dog tidligst fra den 1. juni. Forsyningstilsynet udmelder forud for hvert reguleringsår en foreløbig indtægtsramme for den systemansvarlige virksomheds aktiviteter med henblik på dækning af omkostninger ved en effektiv drift af aktiviteten i medfør af § 2, stk. 2, i lov om Energinet, og forrentning af den investerede kapital. Den foreløbige indtægtsramme beregnes efter reglerne i § 9 og er vejledende. Indtægtsrammen Forsyningstilsynet træffer afgørelse om den systemansvarlige virksomheds årlige indtægtsramme, som består af summen af en omkostningsramme, der beregnes efter § 6 og en forrentningsramme, der beregnes efter § 7, hvortil der foretages følgende beløbsmæssige justeringer for at få niveauet for den samlede indtægtsramme: Fradrag af de effektiviseringskrav, som Forsyningstilsynet har fastsat efter reglerne i §§ 11-12 for indeværende reguleringsperiode til og med reguleringsåret. Fradrag af de beløb som den systemansvarlige virksomhed i reguleringsåret har indberettet i forbindelse med den systemansvarlige virksomheds bindende midlertidige prisnedsættelser, jf.

§ 8. Tillæg af et beløb til dækning af omkostninger til nettab opgjort efter reglerne i bilag 1. Tillæg for den, der varetager systemansvarlig virksomheds nettoomkostning for indkøb af systemydelser. Tillæg for nødvendige omkostninger, der dækkes af flaskehalsindtægter, jf. § 2, nr. 7. Fradrag for ekstraordinære effektiviseringsgevinster. Omkostningsrammen Den systemansvarlige virksomheds omkostningsramme udgør de gennemsnitlige omkostninger i foregående reguleringsperiode, hvor de enkelte års omkostninger inden gennemsnitsberegningen er justeret for tillæg og fradrag, som Forsyningstilsynet har truffet afgørelse om på baggrund af forhold omfattet af §§ 13-17, efter metoden i stk. 4, jf. dog stk. 5, og justeret for pristalsudvikling til og med udgangen af foregående reguleringsperiode, og hvor nr. 1 ligeledes er justeret for pristalsudvikling til og med udgangen af foregående reguleringsperiode. Omkostningsrammen justeres inden for indeværende reguleringsperiode for pristalsudvikling til og med reguleringsåret, og justeringer som følge af afgørelser, som Forsyningstilsynet har truffet på baggrund af forhold omfattet af §§ 13-17, og som er gældende for reguleringsåret, jf. dog stk. 5. Omkostningsrammen nedsættes, hvis den, der varetager systemansvarlig virksomhed er identificeret som vedvarende ineffektiv, jf.

§ 20. Justeringen efter stk. 1, nr. 1, foretages på en sådan måde, at tillæg fradrages og fradrag tillægges. Der justeres alene for de tillæg og fradrag, der vedrører driftsomkostninger og afskrivninger. Har en regnskabsført omkostning påvirket den, der varetager systemansvarlig virksomheds omkostninger i hele den foregående reguleringsperiode, og er der truffet afgørelse om tillæg eller fradrag af omkostningsrammen vedrørende omkostningen, justeres der ikke for forhøjelsen eller nedsættelsen, når der tages et gennemsnit af omkostningerne i foregående reguleringsperiode, jf. stk. 1, nr.1, og der justeres ikke efter stk. 2, nr. 2, i indeværende reguleringsperiode. Den, der varetager systemansvarlig virksomheds omkostningsramme for første reguleringsperiode beregnes efter

§ 34. Ved overgangen til en ny reguleringsperiode anvender Forsyningstilsynet, ved beregningen af de gennemsnitlige omkostninger, de oplysninger, som fremgår af reguleringsregnskaberne med korrektioner. Korrektionerne skal opfylde de regler, som Forsyningstilsynet har fastsat. Modningsomkostninger, som afholdes af den der varetager systemansvarlige virksomhed indgår i omkostningsrammen som driftsomkostninger. Modningsomkostningerne afholdt af den, der varetager systemansvarlig virksomhed skal opgøres særskilt fra øvrige driftsomkostninger og kan ikke aktiveres efterfølgende som et anlægsaktiv. Forrentningsrammen Den systemansvarlige virksomheds forrentningsramme udgør forrentningen af den systemansvarlige virksomheds forrentningsgrundlag efter stk. 2-9. Ved beregningen anvender Forsyningstilsynet forrentningssatsen fastsat i medfør af

§ 21. Forrentningsgrundlaget beregnes efter stk. 3, justeret for en række forhold i reguleringsåret efter stk. 4. Den systemansvarlige virksomheds forrentningsgrundlag i reguleringsperioden, jf. dog stk. 10, udgør gennemsnittet af den nedskrevne bogførte værdi af den systemansvarlige virksomheds samlede aktivbase til forrentning i reguleringsårene i den foregående reguleringsperiode og justeret for følgende: Udvidelser og indskrænkninger, som Forsyningstilsynet har truffet afgørelse om på baggrund af forhold omfattet af §§ 13-17, efter metoden i stk. 5, jf. dog stk. 6. Pristalsudvikling til og med udgangen af foregående reguleringsperiode, og hvor nr. 1 ligeledes er justeret for pristalsudvikling til og med udgangen af foregående reguleringsperiode. Forrentningsgrundlaget i reguleringsåret beregnes ved, at det samlede forrentningsgrundlag i reguleringsperioden efter stk. 3 inden for indeværende reguleringsperiode justeres til og med reguleringsåret for pristalsudvikling og justeringer som følge af afgørelser, som Forsyningstilsynet har truffet på baggrund af forhold omfattet af §§ 13-17, og som er gældende for reguleringsåret, jf. dog stk. 6. Justeringen af udvidelser og indskrænkninger efter stk. 3, nr. 1, foretages på en sådan måde, at udvidelser fradrages og indskrænkninger tillægges. Har en udvidelse eller indskrænkning påvirket den systemansvarlige virksomheds samlede aktivbase til forrentning i hele den foregående reguleringsperiode, og er der truffet afgørelse vedrørende udvidelsen eller indskrænkningen, justeres der ikke for udvidelse eller indskrænkning, når der tages et gennemsnit af den samlede aktivbase til forrentning i foregående reguleringsperiode, jf. stk. 3, nr. 1, og der justeres ikke efter stk. 4, nr. 2, i indeværende reguleringsperiode. Ved beregningen af forrentningsgrundlaget anvendes ultimoværdier for den bogførte værdi af aktiver. Ved overgangen til en ny reguleringsperiode anvender Forsyningstilsynet, ved beregningen af de gennemsnitlige bogførte værdier de oplysninger, som fremgår af reguleringsregnskaberne med korrektioner. Korrektionerne skal opfylde de regler, som Forsyningstilsynet har fastsat. Forrentningsgrundlaget i reguleringsåret justeres for arbejdskapital og hensatte forpligtelser. Forsyningstilsynet kan enten af egen drift eller efter ansøgning fra transmissionsvirksomheden træffe afgørelse om, at visse hensatte forpligtelser ikke modregnes forrentningsgrundlaget. Den systemansvarlige virksomheds forrentningsramme i første reguleringsperiode beregnes efter

§ 35. Bindende midlertidige prisnedsættelser Såfremt der ydes en bindende midlertidig prisnedsættelse, jf. § 2, nr. 3, skal den systemansvarlige virksomhed indberette det beløb til Forsyningstilsynet, som den bindende midlertidige prisnedsættelse forventes at reducere indtægterne med. Indberetningen kan efterfølgende ikke korrigeres. Indberetningen skal ske samtidig med indberetningen af prisnedsættelsen til datahub. Foreløbig indtægtsramme Den systemansvarlige virksomheds foreløbige indtægtsramme består af summen af en foreløbig omkostningsramme, en foreløbig forrentningsramme og en række foreløbige justeringer. Beregningen sker efter principperne i §§ 5-7. Afgørelser truffet senest ved udmelding af den foreløbige indtægtsramme indgår i den foreløbige indtægtsramme. Den foreløbige indtægtsramme er vejledende. Pristalsudvikling Ved justeringer for pristalsudvikling anvendes et sammenvejet indeks med 50 pct. lønandel og 50 pct. materialeandel. Lønindekset er Danmarks Statistiks lønindeks for virksomheder og organisationer for ansatte i industrien. Materialeindekset er Danmarks Statistisks prisindeks for indenlandsk vareforsyning. Såfremt Danmarks Statistik justerer indhold og dækningsområde for det anvendte indeks skal pristalsudviklingen i videst muligt omfang fortsætte på et tilsvarende grundlag. Effektiviseringskrav Forsyningstilsynet fastsætter årligt et samlet effektiviseringskrav. Det samlede effektiviseringskrav kan bestå af summen af et generelt effektiviseringskrav og et individuelt effektiviseringskrav fastsat af Forsyningstilsynet under hensyn til forsyningssikkerheden. Forsyningstilsynet træffer afgørelse om det samlede effektiviseringskrav i året forud for et reguleringsår. Forsyningstilsynet udarbejder metoden for effektiviseringskrav. Ikkeeffektiviseringspålagte omkostninger er omkostninger, der er ikkepåvirkelige eller kun i ringe grad kan påvirkes af den systemansvarlige virksomhed, og kan ikke indgå i omkostningsgrundlaget til brug for fastsættelsen af effektiviseringskrav. Følgende omkostninger er ikkeeffektiviseringspålagte omkostninger: Omkostninger til forsknings-, udviklings- og demonstrationsprojekter, hvor der er offentlig medfinansiering. Omkostninger til myndighedsbehandling i henhold til lov om elforsyning, lov om Forsyningstilsynet og regler fastsat i medfør heraf. Omkostninger forvoldt af tredjemand, som ikke er dækket af forsikring eller tredjemand. Omkostninger til force majeure. Nettoomkostninger til indkøb af systemydelser. Direkte omkostninger til indkøb af elektricitet pga. nettab. Anden data, som Forsyningstilsynet vælger ikke kan indgå i fastsættelsen af det individuelle krav. Ved fastsættelse af den systemansvarlige virksomheds indtægtsramme foretages fradrag i den systemansvarlige virksomheds indtægtsramme for effektiviseringskrav efter

§ 11. Ved udmøntning af både det generelle og individuelle effektiviseringskrav skal Forsyningstilsynet sikre mod en eventuel dobbelttælling. Justering af rammer Forsyningstilsynet træffer efter ansøgning afgørelse om tillæg eller fradrag til indtægtsrammen som for de aktiviteter, der er beskrevet i den systemansvarlige virksomheds forretningsplan, jf. § 71 a, i lov om elforsyning og regler fastsat i medfør heraf. Den systemansvarlige virksomhed skal indsende ansøgningen, jf. stk. 1, herunder dokumentation for forventede meromkostninger for de aktiviteter, der søges tillæg eller fradrag for, til Forsyningstilsynet via online anmeldelsessystem, hvor den skal være modtaget senest den 30. juni i året forud for en reguleringsperiode, jf. dog

§ 36. Forsyningstilsynet træffer afgørelse efter stk. 1, senest 6 måneder efter, at Forsyningstilsynet har modtaget ansøgningen. Såfremt Forsyningstilsynet modtager ansøgningen efter fristen i stk. 2, bortfalder muligheden for at ansøge Forsyningstilsynet om tillæg til indtægtsrammen efter stk. 1. Forsyningstilsynets afgørelse om justering af indtægtsrammen indregnes som tillæg eller fradrag til indtægtsrammen efter

§ 5. Forsyningstilsynet udarbejder metoden for modregning af tillæg for forventede meromkostninger til aktiviteter, der ikke eller kun delvist gennemføres, ved afgørelse om fastsættelse af indtægtsrammen. Forsyningstilsynet udarbejder metoden for justering af selskabets indtægtsramme i den følgende reguleringsperiode på baggrund af lavere meromkostninger end forudsat i forretningsplanen. Ansøgning om tillæg til indtægtsrammen i en reguleringsperiode som følge af en revideret forretningsplan skal senest indsendes til Forsyningstilsynet 1 år efter indsendelse af forretningsplanen jf. stk. 2. eller i forbindelse med indberetningen af reguleringsregnskabet for det første år i reguleringsperioden. Behandling af ansøgning sker efter reglerne i stk. 3. Forsyningstilsynet forhøjer efter ansøgning indtægtsrammen i reguleringsåret, såfremt den systemansvarlige får væsentlige meromkostninger i forhold til de omkostninger, der er lagt til grund ved fastsættelsen af indtægtsrammen, til aktiviteten i medfør af § 2, stk. 2, i lov om Energinet. Ved væsentlige meromkostninger forstås, at nettonutidsværdien af meromkostningen udgør minimum 1 pct. af indtægtsrammen eksklusiv tillæg efter § 5, stk. 1, nr. 3 og 4. Omkostninger, der vedrører separate forhold, kan ikke lægges sammen for at opfylde væsentlighedskriteriet efter stk. 1. Dette gælder også, når der er tale om begivenheder af samme type, som er adskilte projekter. Forsyningstilsynet nedsætter indtægtsrammen i reguleringsåret, såfremt den systemansvarlige virksomhed får færre omkostninger til aktiviteter, jf. stk. 1-3. Justering som følge af eksogene faktorer Forsyningstilsynet forhøjer efter ansøgning den systemansvarlige virksomheds indtægtsramme i reguleringsåret, såfremt den systemansvarlige virksomhed får væsentlige meromkostninger som følge af eksogene faktorer. Ved eksogene faktorer forstås faktorer, der er udefrakommende, upåvirkelige og uden for tidligere driftsforhold, og som ikke allerede er indregnet i indtægtsrammen. Følgende faktorer, jf. stk. 1 og 2, giver anledning til justering af den systemansvarlige virksomheds omkostningsramme og det samlede forrentningsgrundlag i reguleringsåret: Myndighedspålæg. Ændrede opgaver for den systemansvarlige virksomhed, som følge af ændrede krav ved lov. Tab som følge af elhandelsvirksomheders manglende betaling. Force majeure, herunder krig, terrorangreb, sabotage og jordskælv, der fører til, at den systemansvarlige virksomhed ellers ikke vil kunne varetage sine forpligtelser efter lov om Energinet. En justering forudsætter, at justeringen er nødvendig af forsyningssikkerhedsmæssige hensyn. Andre eksogene faktorer, som vurderes efter ansøgning. Forsyningstilsynet nedsætter indtægtsrammen i reguleringsåret, såfremt den systemansvarlige virksomhed får færre omkostninger til aktiviteter, jf. stk. 1-3. Forsyningstilsynet forhøjer efter ansøgning omkostningsrammen og justerer det samlede forrentningsgrundlag i reguleringsåret, såfremt den systemansvarlige virksomhed får meromkostninger som følge af betaling af omkostninger til myndighedsbehandling i henhold til lov om elforsyning og lov om Forsyningstilsynet og regler fastsat i medfør heraf. Forsyningstilsynet nedsætter omkostningsrammen og justerer det samlede forrentningsgrundlag i reguleringsåret, såfremt den systemansvarlige virksomhed får færre omkostninger som følge af betaling af omkostninger til myndighedsbehandling i henhold til lov om elforsyning og lov om Forsyningstilsynet og regler fastsat i medfør heraf. Justering som følge af ekstraordinært underskud Forsyningstilsynet forhøjer i ekstraordinære tilfælde efter ansøgning omkostningsrammen, såfremt den systemansvarlige virksomhed opnår underskud, såfremt underskuddet har væsentlige samfundsøkonomiske konsekvenser, og den systemansvarlige virksomhed efterfølgende ikke vil være i stand til at varetage sine opgaver. Forsyningstilsynet udarbejder modellen for håndtering af underskud. Den systemansvarlige virksomheds ansøgning om forhøjelse af indtægtsrammen efter §§ 13-17 skal indsendes til Forsyningstilsynet senest sammen med reguleringsregnskabet for det reguleringsår, forhøjelsen skal have virkning fra. Er ansøgningen ikke modtaget i Forsyningstilsynet senest sammen med reguleringsregnskabet for det reguleringsår, hvor omkostningen er regnskabsført, bortfalder muligheden for at få godkendt en forhøjelse til dækning af omkostninger og forrentning i det pågældende reguleringsår. Der vil fortsat kunne ansøges om forhøjelse til dækning af omkostninger i efterfølgende reguleringsår. Forhøjelsen vil have virkning fra det reguleringsår, hvor ansøgning er indsendt rettidigt, det vil sige senest sammen med reguleringsregnskabet. Beregning af justeringer En afgørelse om justeringer på baggrund af §§ 13-17 fastsætter de årlige beløb, som omkostningsrammen skal justeres med, og den årlige udvidelse eller indskrænkning af det samlede forrentningsgrundlag i reguleringsåret, jf. dog stk. 10. Ved justeringer af omkostningsrammen efter stk. 1, skal omkostningsrammen årligt justeres med et beløb, der dækker de estimerede mer- eller mindreomkostninger til afskrivninger og driftsomkostninger inklusive omkostninger til kendte reetableringsforpligtelser. Ved justeringer af det samlede forrentningsgrundlag i reguleringsåret efter stk. 1 på baggrund af økonomisk idriftsatte eller ændrede anlæg, skal det samlede forrentningsgrundlag i reguleringsåret justeres for de nye anlægs værdi, de ændrede anlægs mer- eller mindreværdi og for afgang af erstattede eller overflødiggjorte anlæg, såfremt sådanne indgår i den systemansvarlige virksomheds samlede aktivbase til forrentning. Ved beregningen af den årlige udvidelse eller indskrænkning af det samlede forrentningsgrundlag i reguleringsåret efter stk. 3 anvender Forsyningstilsynet anlæggets estimerede værdi i reguleringsåret. Værdien af anlægget, når anlægget idriftsættes økonomisk, udgør de faktiske omkostninger til anlægget, herunder omkostninger til bortskaffelse af erstattede eller overflødiggjorte anlæg og myndighedspålagte omkostninger i forbindelse hermed. Ved beregningen af afskrivninger anvendes så vidt muligt standardlevetider for anlægskategorier. Justeringer som følge af mer- eller mindre driftsomkostninger pristalsreguleres. Såfremt den systemansvarlige virksomhed kan dokumentere, at et konkret anlæg falder uden for de aktuelt fastsatte anlægskategorier, jf. stk. 5, kan den systemansvarlige virksomheds egne dokumenterede omkostninger anvendes i beregninger efter godkendelse af Forsyningstilsynet. Justeringen af omkostningsrammen og det samlede forrentningsgrundlag i reguleringsåret sker tidligst fra det tidspunkt, hvor den systemansvarlige virksomhed første gang regnskabsfører omkostninger relateret til afgørelsen. Ansøger den systemansvarlige virksomhed om justering af omkostningsrammen og det samlede forrentningsgrundlag i reguleringsåret efter det reguleringsår, hvor den systemansvarlige virksomhed første gang regnskabsførte omkostninger relateret til afgørelsen, tager Forsyningstilsynet i sin justering af omkostningsrammen og det samlede forrentningsgrundlag i reguleringsåret højde for, at den systemansvarlige virksomheds omkostningsramme og forrentningsramme kan indeholde delvis dækning af omkostningerne og forrentning forbundet med afgørelsen. Vedrører en afgørelse om justering af omkostningsrammen og det samlede forrentningsgrundlag i reguleringsåret en flerårig periode, kan justeringerne ikke have virkning for omkostningsrammen og det samlede forrentningsgrundlag i reguleringsåret i den reguleringsperiode, der følger reguleringsperioden, hvor omkostningerne var afspejlet i den systemansvarlige virksomheds reguleringsregnskaber i hele reguleringsperioden. For efterfølgende reguleringsperioder justeres der ikke for justeringerne som følge af afgørelsen ved overgangen til en ny reguleringsperiode jf. § 6, stk. 5, og § 7, stk. 6. Mulig justering – vedvarende ineffektiv Såfremt den systemansvarlige virksomheds samlede omkostninger, der dækkes af omkostningsrammen i en reguleringsperiode væsentligt overskrider den systemansvarlige virksomheds samlede omkostningsrammer i samme periode, skal den systemansvarlige virksomhed dokumentere årsagerne til omkostningsniveauet over for Forsyningstilsynet. Forsyningstilsynet foretager på baggrund af den fremsendte dokumentation en vurdering af, hvorvidt årsagerne til, at den systemansvarlige virksomheds omkostningsniveau ligger over omkostningsrammen, er eksogene. Eksogene forhold omfatter i denne forbindelse også en cyklisk omkostningsprofil. Ved en cyklisk omkostningsprofil forstås, at den systemansvarlige virksomhed har aktiver i sin aktivbase, der er fuldt afskrevne ved reguleringens start, eller hvis den systemansvarlige virksomhed har en stor andel aktiver i sin aktivbase, hvis økonomiske levetid udrinder inden for en kort tidshorisont. Forsyningstilsynet kan for den systemansvarlige virksomheds regning anvende uafhængig ekstern bistand til denne vurdering. Vurderer Forsyningstilsynet, at den systemansvarlige virksomheds omkostningsniveau ikke skyldes eksogene forhold, og at den systemansvarlige virksomhed har undladt at reagere på reguleringens indbyggede incitament til at foretage effektiviseringer, træffer Forsyningstilsynet afgørelse om, at den systemansvarlige anses som vedvarende ineffektiv. Hvis den systemansvarlige virksomhed er blevet identificeret som værende vedvarende ineffektiv i foregående reguleringsperiode, kan den systemansvarlige virksomhed ikke få sin omkostningsramme fuldt ud opjusteret ved overgangen til en ny reguleringsperiode. Forsyningstilsynet fastsætter omkostningsrammen under hensyn til de effektiviseringskrav, den systemansvarlige virksomhed er blevet pålagt i den foregående reguleringsperiode. Forsyningstilsynet kan ved mindre overskridelser efter stk. 1 fastsætte rammen under hensyn til en andel af de pålagte effektiviseringskrav i foregående reguleringsperiode. Forsyningstilsynet kan endvidere ved fastsættelse af rammen tage hensyn til eventuelle elementer, der anvendes til at fastsætte effektiviseringskravet og konkrete effektiviseringsinitiativer, herunder arbejde med asset management, som den systemansvarlige virksomhed, har foretaget. Afgørelser efter stk. 4 træffes i den samlede afgørelse om indtægtsrammen, jf. § 71, stk. 1, 2. pkt., i lov om elforsyning. Fastsættelse af forrentning Forsyningstilsynet fastsætter den forrentning, der kan indregnes i indtægtsrammen. Forrentningen fastsættes under hensyn til soliditetsgrad og skat. Forsyningstilsynet fastsætter forrentningssatsen for den andel af forrentningsgrundlaget, som er finansieret med fremmedkapital, ud fra den, der varetager systemansvarlig virksomheds faktiske låneomkostninger til fremmedkapital på markedsmæssige vilkår. Forsyningstilsynet kan afvige fra de faktiske låneomkostninger, hvis det er Forsyningstilsynets vurdering, at niveauet for de faktiske låneomkostninger ikke er låneomkostninger ved effektiv drift. Forsyningstilsynet fastsætter forud for et reguleringsår en forrentningssats for egenkapitalen for den der varetager systemansvarlig virksomhed. Forsyningstilsynet kan vælge at fastsætte forrentningssatsen for egenkapitalen for en længere periode end ét reguleringsår. Forsyningstilsynet godkender transmissionsvirksomhedens metode til justering af hensatte forpligtelser til reetablering. Værdiopgørelse og afskrivning m.v. Afskrivning på aktiver aktiveres eller udgiftsføres efter reglerne i årsregnskabsloven. Såfremt et aktiv er overtaget fra en netvirksomhed, kan værdien dog maksimalt fastsættes til den værdi, hvortil det er optaget i den overdragende virksomheds reguleringsregnskab. Afskrivninger i medfør af stk. 1-2 foretages lineært. Aktiver idriftsat fra den 1. januar 2023 afskrives over den standardlevetid, som Forsyningstilsynet fastsætter for aktiver til brug for den systemansvarlige virksomheds aktivitet. For anlæg idriftsat inden 1. januar 2023 lægger Forsyningstilsynet den systemansvarlige virksomheds nuværende anvendte levetid til grund i opgørelsen af afskrivninger. Den systemansvarlige virksomhed kan ikke på et senere tidspunkt ændre levetiden for disse anlæg. Aktiver, der skrottes, straksafskrives og udgår af afskrivningsgrundlaget. Afholdte udgifter, der tilfører et aktiv nye eller forbedrede egenskaber eller på anden måde forøger det pågældende aktivs nytteværdi eller forlænger aktivets levetid, klassificeres som forbedringsudgifter og tillægges det pågældende aktivs anskaffelsesværdi. Forbedringsudgifterne afskrives lineært over aktivets restlevetid efter forbedringen. Anlæg betalt af tredjemand Aktiver, som er etableret af hensyn til tredjemand, og som er betalt af denne, f.eks. tilslutninger af store producentenheder, anses som straksafskrevet og indgår ikke i den systemansvarlige virksomheds forrentningsgrundlag. Ændringer af aktiver, som sker af hensyn til tredjemand, og som er betalt af denne, anses ligeledes som straksafskrevet og indgår ikke i den systemansvarlige virksomheds forrentningsgrundlag. Såfremt et aktiv betalt af tredjemand erstatter et eksisterende aktiv, som samtidig skrottes, kan den systemansvarlige virksomhed dog vælge, at det nye aktiv indgår i forrentningsgrundlaget. I dette tilfælde indgår det nye aktiv i beregningsmæssig henseende i afskrivningsgrundlaget med en værdi, svarende til det skrottede aktivs restværdi, og med en afskrivningsperiode svarende til det, der ville have været det skrottede aktivs resterende afskrivningsperiode. Den systemansvarlige virksomheds meddeler sin beslutning til Forsyningstilsynet senest ved indsendelse af reguleringsregnskabet for året, hvor anlægget erstattes og skrottes. Aktiver, der betales af tredjemand, holdes regnskabsmæssigt adskilt fra den systemansvarlige virksomheds øvrige aktiviteter. Det gælder også indtægter og omkostninger i forbindelse hermed. Såfremt der alene er tale om delvis omkostningsdækning fra tredjemand, skal der være regnskabsmæssig adskillelse mellem de dele af aktivet, der betales af tredjemand, og resten af aktivet. Såfremt der er tale om delvis omkostningsdækning fra tredjemand, skal dette fremgå af aftalen, jf. stk. 1. Indtægter fra tredjemand til dækning af driftsomkostninger modregnes i den systemansvarlige virksomheds driftsomkostninger. Differencer Forsyningstilsynet træffer årligt, samtidig med sin afgørelse om den systemansvarlige virksomheds indtægtsramme afgørelse om opgørelse af saldoen af den systemansvarlige virksomheds difference (differencesaldo) i reguleringsåret, jf. stk. 2. Den systemansvarlige virksomheds differencesaldo opgøres som den systemansvarlige virksomheds differencesaldo fra året før reguleringsåret, tillagt den difference, der er opstået i reguleringsåret (årets difference), jf. dog stk. 3, og eventuel forrentning efter stk. 5. Den systemansvarlige virksomhed må ikke have en differencesaldo i forbrugernes favør i mere end 3 på hinanden følgende reguleringsår. 1. pkt. finder ikke anvendelse, såfremt en ændring af en tidligere afgørelse medfører, at der opstår en ny differencesaldo i forbrugernes favør for det eller de reguleringsår, som afgørelsen vedrører. En sådan differencesaldo skal være afviklet inden for det reguleringsår, der følger reguleringsåret, hvor den nye afgørelse blev truffet, medmindre Forsyningstilsynet godkender en længere afviklingsperiode. For hvert reguleringsår, hvor opgørelsen efter stk. 2 resulterer i en differencesaldo i forbrugernes favør, skal den systemansvarlige virksomhed, forelægge Forsyningstilsynet en plan for afviklingen af reguleringsårets aktuelle differencesaldo til Forsyningstilsynets godkendelse. En differencesaldo i forbrugernes favør forrentes fra den 1. juli i det reguleringsår, hvor differencesaldoen i forbrugernes favør er opstået, med den vægtede forrentning af kapital, jf.

§ 21. Resulterer opgørelsen efter stk. 2 i en differencesaldo i forbrugernes favør i flere på hinanden følgende reguleringsår, udgør beløbet, der skal forrentes fra den 1. juli i reguleringsåret, årets difference i forbrugernes favør. Den øvrige del af differencesaldoen i forbrugernes favør forrentes for hele reguleringsåret. Den del af en differencesaldo i forbrugernes favør, der kan henføres til en nedsættelse af indtægtsrammen på grund af indtægter til hel eller delvis dækning af tab på grund af manglende betaling fra elhandelsvirksomheder, jf. § 15, stk. 3, nr. 3, er undtaget fra forrentningen efter stk. 5 indtil den 1. juli i året efter det reguleringsår, for hvilket nedsættelsen er sket. Såfremt der træffes en afgørelse, som ændrer en tidligere afgørelse, og afgørelsen medfører, at der opstår en ny differencesaldo i forbrugernes favør for det eller de reguleringsår, som afgørelsen vedrører, forrentes differencesaldoen i forbrugernes favør fra tidspunktet for den nye afgørelse. Den systemansvarlige virksomheds, differencesaldo i egen favør kan højst udgøre 25 pct. af den systemansvarlige virksomheds indtægtsramme i reguleringsåret, og overskydende beløb bortfalder. Forsyningstilsynet kan dispensere midlertidigt fra stk. 8, for den systemansvarlige virksomhed, såfremt den systemansvarlige virksomhed har oparbejdet en væsentlig difference som følge af et særligt forhold. Afvikling af en differencesaldo i forbrugernes favør sker ved, at den systemansvarlige virksomhed undlader at opkræve en del af de indtægter, som den systemansvarlige virksomhed i forhold til sine indtægtsrammer i de to reguleringsår, som følger det reguleringsår, for hvilket en differencesaldo i forbrugernes favør først er opgjort, ellers ville være berettiget til at opkræve. Afvikling af en difference i egen favør sker ved, at den systemansvarlige virksomhed, opkræver indtægter ud over de indtægter, som den systemansvarlige virksomhed, i forhold til sin indtægtsramme og inden for rammerne af stk. 3, ellers er berettiget til at opkræve. Aflæggelse af reguleringsregnskab Den systemansvarlige virksomheds reviderede reguleringsregnskab, jf. § 26, stk. 2, skal være kommet frem til Forsyningstilsynet senest den 1. juni i året efter reguleringsåret. Reguleringsregnskabet skal aflægges i Forsyningstilsynets online anmeldelsessystem. Den systemansvarlige virksomheds tegningsberettigede i henhold til § 135 i selskabsloven, skal afgive en ledelsespåtegning på reguleringsregnskabet ved anvendelse af blanket, jf. bilag 2. Den ledelsespåtegnede blanket, jf. bilag 2, skal ledsage reguleringsregnskabet. Forsyningstilsynet offentliggør reguleringsregnskabet på Forsyningstilsynets hjemmeside. Revision Den systemansvarlige virksomhed skal lade reguleringsregnskabet revidere af en godkendt revisor. Revisionen skal gennemføres i overensstemmelse med revisionsinstruksen i bilag 3. Revisor skal afgive en revisionserklæring ved anvendelse af revisionsinstruksen, jf. bilag 4. Revisionserklæringen skal ledsage den systemansvarlige virksomheds reguleringsregnskab. Regnskabsoplysninger mv. Den systemansvarlige virksomhed skal udarbejde, lade revidere og aflægge årlige reguleringsregnskaber for aktiviteterne til Forsyningstilsynet. Reguleringsregnskabet består af følgende: Den systemansvarlige virksomheds regnskabsoplysninger i medfør af § 28, med tilhørende noter, herunder en forklarende note til afstemning mellem reguleringsregnskabet og den systemansvarlige virksomheds årsrapport. En ledelsesberetning, der opfylder § 99, stk. 1, nr. 2, 3, 4, 5 og 9, i årsregnskabsloven. Ledelsesberetningen skal endvidere indeholde oplysning om anvendt regnskabspraksis og redegørelse for eventuel ændring af regnskabsmæssige skøn og regnskabspraksis, herunder hvilke regnskabsposter der er påvirket af ændringen. En ledelsespåtegning, jf. § 25, stk. 3. En revisorerklæring, jf. § 26, stk. 3. Reguleringsregnskabet skal udarbejdes i overensstemmelse med principperne i årsregnskabsloven medmindre andet er fastsat i lov om elforsyning eller regler udstedt i medfør af loven. Reguleringsregnskabet skal indeholde følgende regnskabsoplysninger og dokumentation for: Indtægter, jf. § 2, nr. 10, i bekendtgørelse om indtægtsramme og reguleringsregnskab for den systemansvarlige virksomhed. Driftsomkostninger, jf. § 2, nr. 5. Den bogførte værdi ultimo reguleringsåret af den systemansvarlige virksomheds aktivbase til forrentning, jf. § 2, nr. 2. Afskrivninger af den systemansvarlige virksomhedens aktiver til brug for dens aktivitet i medfør af bekendtgørelse af lov om Energinet § 2, stk. 2. Nettab, jf. § 2, nr. 12. Helt eller delvist tab til dækning af manglende betaling fra elhandelsvirksomheder. Færre omkostninger i forhold til de omkostninger, der er lagt til grund ved fastsættelsen af indtægtsrammen, til aktiviteten i medfør af bekendtgørelse af lov om Energinet § 2, stk. 2, jf. §14-§16. Forøgede omkostninger i forhold til de omkostninger, der er lagt til grund ved fastsættelsen af indtægtsrammen, til aktiviteten i medfør af bekendtgørelse af lov om Energinet § 2, stk. 2, jf. §§14-16. Dokumentation for faktiske omkostninger afholdt til aktiviteter, hvor den systemansvarlige virksomhed har fået tillæg eller fradrag til indtægtsrammen, jf. §§ 14-16. Omkostninger, der finansieres af flaskehalsindtægter. Reetableringsforpligtelser og det bagvedliggende datagrundlag. Korrektion af regnskabsoplysninger Den systemansvarlige virksomhed kan skriftligt ansøge Forsyningstilsynet om at få korrigeret regnskabsoplysningerne, jf. § 28, stk. 1, i et aflagt reguleringsregnskab. Forsyningstilsynet kan alene korrigere for ansøgte korrektioner til regnskabsoplysninger, såfremt korrektionen er væsentlig, jf. stk. 2, gennemføres ved aflæggelse af et nyt reguleringsregnskab, jf. § 27, stk. 2, hvor korrektionen er ledelsespåtegnet, jf. § 25, stk. 3, og revisorpåtegnet uden forbehold, er indsendt til Forsyningstilsynet senest tre år efter fristen for den systemansvarlige virksomheds aflæggelse af det reguleringsregnskab, der korrigeres, har betydning for fastsættelsen af indtægtsrammen i det reguleringsår, som reguleringsregnskabet angår, eller har betydning for fastsættelsen af indtægtsrammen i næste reguleringsperiode og angår enten fejlagtige oplysninger eller berigtiger ulovlige forhold. En korrektion, jf. stk. 1, er væsentlig, hvis denne vil medføre en ændring af en regnskabsoplysning i et aflagt reguleringsregnskab på 10 pct. i det reguleringsår, korrektionen vedrører, jf. dog stk. 3. Den systemansvarlige virksomhed skal uden ugrundet ophold underrette Forsyningstilsynet om fejlagtige oplysninger eller ulovligheder i aflagte reguleringsregnskaber, som påvirker et aflagt reguleringsregnskabs difference i kundernes favør. Forsyningstilsynet kan af egen drift korrigere konstaterede fejlagtige oplysninger eller ulovlige forhold i den systemansvarlige virksomheds aflagte reguleringsregnskab, såfremt korrektionen er i kundernes favør. Korrektioner skal være i overensstemmelse med stk. 1-3 for at kunne danne grundlag for en ændring af afgørelser truffet i henhold til

§ 3. Den systemansvarlige virksomhed må ikke korrigere den beløbsmæssige effekt af fejl eller ændring af regnskabsmæssige skøn og regnskabspraksis ved, at den systemansvarlige virksomhed indregner den beløbsmæssige effekt direkte på egenkapitalen primo ved aflæggelse af et senere reguleringsregnskab (primokorrektion). Klageadgang Forsyningstilsynets afgørelser kan ikke påklages til anden administrativ myndighed end Energiklagenævnet. Klagen som nævnt i stk. 1 skal være indgivet skriftligt til Energiklagenævnet inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2023. Bekendtgørelsen har virkning for indtægtsrammen fra og med 2023. Effektiviseringskrav for 2023 For reguleringsåret 2023 består effektiviseringskravet af et generelt effektiviseringskrav, som fastsættes med udgangspunkt i den generelle produktivitetsudvikling i sammenlignelige brancher, jf.

§ 11. Differencer i første reguleringsperiode Den systemansvarlige virksomheds differencesaldo for reguleringsåret 2023 udgøres af den systemansvarlige virksomheds samlede difference ultimo 2022 opgjort efter regler i § 7 i bekendtgørelse nr. 816, af den 27. juni 2016 om økonomisk regulering af Energinet.dk., tillagt den difference, der er opstået i reguleringsåret 2023, tillagt forrentning efter § 24, stk. 5. Omkostningsramme i første reguleringsperiode Omkostningsramme i første reguleringsperiode udgør de gennemsnitlige driftsomkostninger i årene 2020-2021 og afskrivninger fra året 2022. De enkelte års driftsomkostninger og afskrivningen inden gennemsnitsberegningen er justeret for pristalsudvikling til og med 2023. Omkostningsrammen justeres inden for reguleringsperioden for pristalsudvikling til og med reguleringsåret, og justeringer som følge af afgørelser, som Forsyningstilsynet har truffet på baggrund af forhold omfattet af §§ 13-17, og som er gældende for reguleringsåret. Forrentningsramme i første reguleringsperiode Den systemansvarlige virksomheds, forrentningsramme i første reguleringsperiode fastsættes på grundlag af den bogførte værdi af den systemansvarlige virksomheds aktiver som opgjort den 31. december 2022. Justering i første reguleringsperiode som følge af ansøgning om tillæg eller fradrag til indtægtsrammen som for de aktiviteter, der er beskrevet i den systemansvarlige virksomheds forretningsplan Den systemansvarlige virksomheds ansøgning om tillæg eller fradrag til indtægtsrammen for første reguleringsperiode for de aktiviteter, der er beskrevet i den systemansvarlige virksomheds forretningsplan, jf. § 71 a, i lov om elforsyning, samt dokumentation for forventede meromkostninger for de aktiviteter, der søges tillæg eller fradrag for, skal være modtaget af Forsyningstilsynet digitalt via Forsyningstilsynets online anmeldelsessystem senest den 1. juni 2023. Såfremt ansøgningen ikke er modtaget rettidigt, bortfalder muligheden for at få godkendt en forhøjelse af indtægtsrammen. Metode til at opgøre kompensation for nettab Metoden følger overordnet de principper, som gælder for elnetvirksomhederne tilpasset til den systemansvarlige virksomhed med hensyn til reguleringsperioden længde og mindre tilpasninger til at afspejle de særlige forhold som gør sig gældende for den system ansvarlige virksomhed, herunder metoden til opgørelse af nettabsmængder og priser samt anvendelsen af flaskehalsintægter. Nettabsmængden opgøres som forskellen mellem indfødning og udtræk i transmisionsnettet. Nettab i transmissionsnettet er en residualværdi i det samlede energiregnskab og er summen af alle målinger ved indfødning og udtræk i transmissionsnettet, inkl. produktioner fra ilandføringsanlæg fra havvindmølleparker og HVDC-udlandsforbindelser. Nettab, som dækkes af flaskehalseindtægter, behandles efter de principper, der er fastlagt i afgørelser om anvendelse af flaskehalsindtægter. Nettab finansieret af flaskehalsindtægter skal opgøres særskilt fra nettab i indtægtrammen, og skal derfor fratrækkes de indberettede mængder i reguleringsregnskabet og indgår ikke i denne mekanisme. Således er det fysiske nettab, som anvendes i beregninger nedenfor korrigeret for nettab, som dækkes af flaskehalse: Beregning af tillæg til dækning af nettab sker ved, at det fysiske nettabs andel af den samlede transporterede i foregående reguleringsperiode mængde anvendes til at fastsætte tillægget i reguleringsåret t ved nedenstående formel: hvor Fysisk nettab er det fysiske nettab i kWh målt korrigeret for nettab dækket af flaskehalse, Transporterdemængde er netvirksomhedens transportere mængde elektricitet i kWh, Pris er de gennemsnitlig priser for indkøb til nettab på spotmarkederne og i angiver den forudgående reguleringsperiode. For første reguleringsperiode anvendes data for 2022 for nettab og efterfølgende anvendes forrige reguleringsperiode. Ledelsespåtegning om aflæggelse af den systemansvarlige virksomheds reguleringsregnskab Til den systemansvarlige virksomhed og Forsyningstilsynet Den systemansvarlige virksomheds [indsæt] tegningsberettigede ledelse har behandlet, godkendt og underskrevet den systemansvarlige virksomheds reguleringsregnskab for regnskabsåret: [indsæt], som den systemansvarlige virksomhed har indberettet til Forsyningstilsynet digitalt via online anmeldelsessystem. Den tegningsberettigede ledelse bekræfter efter bedste overbevisning: At ledelsen er bekendt med ansvaret for, at reguleringsregnskabet for regnskabsåret: [indsæt] er udarbejdet i overensstemmelse med lov om elforsyning og de bekendtgørelser, der er udstedt i medfør heraf, herunder bekendtgørelse om indtægtsramme og reguleringsregnskab for systemansvarlige virksomheder. At reguleringsregnskabet for regnskabsåret: [indsæt] er udarbejdet i overensstemmelse med principperne i årsregnskabsloven medmindre andet er fastsat i lov om gasforsyning eller regler udstedt i medfør af loven. At indberetningen af reguleringsregnskabet for regnskabsåret: [indsæt] er retvisende og ikke indeholder væsentlige fejl og mangler. At den systemansvarlige virksomhed: [indsæt] til dags dato har stillet alt regnskabsmateriale og underliggende dokumentation til rådighed for den systemansvarlige virksomheds revisor. den ______________________________________ Den tegningsberettigede ledelse Revisionsinstruks 1. Indledning For den, der varetager systemansvarlig virksomhed (herefter den systemansvarlige virksomhed) skal udarbejde, lade revidere og aflægge årlige reguleringsregnskaber for selskabets aktiviteter til Forsyningstilsynet i henhold til regler, som Forsyningstilsynet har fastsat efter § 71, stk. 1 og stk. 4, og § 71 b, stk. 2, i lov om elforsyning. På baggrund af den systemansvarlige virksomheds aflagte regnskabsoplysninger træffer Forsyningstilsynet afgørelse om den systemansvarlige virksomheds årlige indtægtsramme, jf. § 5 i bekendtgørelse om indtægtsramme og reguleringsregnskab for den, der varetager systemansvarlig virksomhed (herefter bekendtgørelse om indtægtsramme og reguleringsregnskab). 1.1. Formålet med revisionsinstruksen Denne revisionsinstruks vedrører den systemansvarlige virksomheds indberetning af reguleringsregnskab. Revisor skal udtrykke en konklusion om, hvorvidt: Reguleringsregnskabet i alle væsentlige henseender er udarbejdet i overensstemmelse med elforsyningsloven, og de bekendtgørelser, der er udstedt i medfør heraf, herunder bekendtgørelse om indtægtsramme og reguleringsregnskaber. Reguleringsregnskabet i alle væsentlige henseender er udarbejdet i overensstemmelse med principperne i årsregnskabsloven med mindre andet er fastsat i elforsyningsloven eller regler udstedt i medfør af loven. Reguleringsregnskabet i alle væsentlige henseender er udarbejdet i overensstemmelse med Forsyningstilsynets vejledning om den systemansvarlige virksomheders reguleringsregnskaber Vejledning om den systemansvarlige virksomheds reguleringsregnskab offentliggøres på Forsyningstilsynets hjemmeside. . Revisor skal i sin vurdering af, hvorvidt regnskabsoplysningerne indeholder væsentlige fejl eller mangler anvende samme væsentlighedsniveau, som er anvendt ved revision af den eksterne årsrapport. I forbindelse med revisors indberetning i Forsyningstilsynets online anmeldelsessystem, skal revisor oplyse hvilket væsentlighedsniveau, der er anvendt ved revisionen af reguleringsregnskabet. Eventuelle forbehold til regnskabet samt eventuelle fremhævede forhold skal fremgå af revisorerklæringen, jf. §§ 18-19 i bekendtgørelse nr. 1468 af 12. december 2017 om godkendte revisorers erklæring. Revisor skal afgive revisorerklæringen med høj grad af sikkerhed. Revisor skal tilrette sin revision efter gældende lovgivning og i henhold til internationale standarder for revision samt yderligere krav efter dansk lovgivning. Desuden skal revisor foruden egen tilrettelagte revision udføre samtlige handlinger i revisionsinstruksen og erklære sig ud fra denne. 1.2. Krav til revisor Forsyningstilsynet stiller krav om, at det er en godkendt eller statsautoriseret revisor, der erklærer sig om det af den systemansvarlige virksomhed aflagte reguleringsregnskab, jf. § 26, stk. 1, i bekendtgørelse om indtægtsramme og reguleringsregnskaber. 2. Indberetning af reguleringsregnskab Revisor skal påse, at den systemansvarlige virksomheds reguleringsregnskab indeholder følgende dokumenter, jf. § 27, stk. 2, i bekendtgørelse om indtægtsramme og reguleringsregnskab: Den systemansvarlige virksomheds regnskabsoplysninger i medfør af § 28, stk. 1, med tilhørende noter, herunder en forklarende note til afstemning mellem reguleringsregnskabet og den systemansvarlige virksomheds årsrapport. En ledelsesberetning, der opfylder årsregnskabslovens § 99, stk. 1, nr. 2, 3, 4, 5 og 9. Ledelsesberetningen skal endvidere indeholde oplysning om anvendt regnskabspraksis og redegørelse for eventuel ændring af regnskabsmæssige skøn og regnskabspraksis, herunder hvilke regnskabsposter der er påvirket af ændringen. En ledelsespåtegning, jf. § 25, stk. 3, i bekendtgørelse om indtægtsramme og reguleringsregnskab. En revisorerklæring, jf. § 26, stk. 3, i bekendtgørelse om indtægtsramme og reguleringsregnskab. Såfremt revisor identificerer fejl eller mangler i forbindelse med den systemansvarlige virksomheds indberetning til Forsyningstilsynet, skal revisor fremhæve forholdet i revisorerklæringen. Det gælder f.eks., men er ikke begrænset til, hvis den systemansvarlige virksomhed har udeladt at aflægge hele eller dele af reguleringsregnskabet. 3. Generelle handlinger vedrørende indberetningen Dette afsnit vedrører revisors handling ved gennemgangen af indberetningen uanset konkret påset regnskabsoplysning. 3.1. Afstemning af regnskabsmateriale Revisor skal påse, at de indberettede regnskabsoplysninger er afstemt med bogføring og årsregnskabet/årsrapporten. Såfremt revisor identificerer væsentlige fejl eller mangler i forbindelse med afstemning af oplysningerne til årsregnskabet/årsrapporten, skal revisor tage forbehold i revisorerklæringen. 3.2. Nettoficering af regnskabsoplysninger Revisor skal stikprøvevis påse, at den systemansvarlige virksomhed i de aflagte regnskabsoplysninger ikke har indregnet nettoposter i regnskabsposter, medmindre det fremgår af bekendtgørelsen om indtægtsramme og reguleringsregnskab, at regnskabsposterne skal aflægges som nettoposter. Såfremt revisor identificerer væsentlige fejl eller mangler i forbindelse med virksomhedens indberetning, skal revisor tage forbehold i revisorerklæringen. Det gælder f.eks., men er ikke begrænset til, hvis den systemansvarlige virksomhed har indregnet nettoposter. 3.3. Regnskabsmæssig adskillelse Revisor skal påse, at de aflagte regnskabsoplysninger i alle henseender kan henføres til driften af selskabets aktiviteter vedrørende systemansvarlig virksomhed. Ved organisering i en multiforsyningsvirksomhed/et koncernforbundet selskab skal revisor særligt påse den systemansvarlige virksomheds sandsynliggørelse af, at fordeling af overhead/fællesomkostninger f.eks. administrationsomkostninger er foretaget efter anerkendte metoder for fordeling af omkostninger mellem koncernforbundne enheder. 3.4. Ændring af regnskabsmæssige skøn eller regnskabspraksis Revisor skal påse den systemansvarlige virksomheds redegørelse for ændring af enten regnskabsmæssige skøn eller regnskabspraksis. Såfremt revisor konstaterer, at den systemansvarlige virksomheds oplysninger om ændrede regnskabsmæssige skøn eller regnskabspraksis, ikke er korrekt eller mangler skal revisor tage forhold i revisorerklæringen. 3.5. Korrektioner Den systemansvarlige virksomhed kan skriftligt ansøge Forsyningstilsynet om at korrigere regnskabsoplysningerne i den systemansvarlige virksomheds aflagte reguleringsregnskaber, jf. § 29, stk. 1, i bekendtgørelse om indtægtsrammer og reguleringsregnskaber. Forsyningstilsynet bemærker, at regnskabsbekendtgørelsens regler afviger fra årsregnskabslovens regler om korrektion, således at der ikke kan gennemføres primokorrektioner. Korrektioner kan alene gennemføres efter regnskabsbekendtgørelsens regler, jf. § 29, stk. 1-5, i bekendtgørelse om indtægtsramme og reguleringsregnskab. Revisor skal ved bilagskontrol påse korrektionen. Såfremt korrektionen berigtiges af revisor, skal revisor påtegne et nyt, revideret reguleringsregnskab, hvor korrektionen er revisorpåtegnet uden forbehold. 4. Specifikke handlinger vedrørende indberetningen Det er et krav, at den systemansvarlige virksomhed i reguleringsregnskabet fordeler indirekte produktionsomkostninger efter gældende årsregnskabsregler for virksomheder i regnskabsklasse C stor virksomhed. 4.1. regnskabsoplysninger i reguleringsregnskabet Afsnit 4.1.1 til 4.1.10 vedrører den systemansvarlige virksomheds aflæggelse af reguleringsregnskab. 4.1.1. Indtægter Det fremgår af § 28, stk. 1, nr. 1, i bekendtgørelse om indtægtsramme og reguleringsregnskab, at den systemansvarlige virksomhed skal aflægge oplysning om indtægter, herunder andre indtægter. Revisor skal påse, at den systemansvarlige virksomhed ved aflæggelse af reguleringsregnskabet har indberettet indtægter og andre indtægter i overensstemmelse med § 28, stk. 1, nr. 1, i bekendtgørelse om indtægtsramme og reguleringsregnskab. Specifikt skal revisor stikprøvevis påse, at de af den systemansvarlige virksomheden indberettede indtægter (samlede indtægter) er sammensat af: Systemtarif. Indtægter fra den systemansvarlige virksomheds aktivitet, som regnskabsmæssigt indgår og bogføres i andre virksomheder end den systemsansvarlige virksomhed, f.eks. gebyrindtægter. Andre indtægter (skal også aflægges som en særskilt regnskabsoplysning i reguleringsregnskabet jf. nedenstående). Indtægter fra opkrævning af differencer i systemansvarlige virksomheders favør fra tidligere år. Gevinster ved salg af anlægsaktiver. Revisor skal stikprøvevis påse, at følgende beløb ikke indregnes i de af den systemansvarlige virksomheds aflagte driftsmæssige indtægter: Indtægter, som den systemansvarlige virksomhed oppebærer fra anlægsinvesteringer betalt af tredjemand Indtægter fra tredjemand til dækning af driftsomkostninger til anlæg betalt af tredjemand, jf. § 23, stk. 5, i bekendtgørelse om indtægtsramme og reguleringsregnskab. Andre indtægter er indtægter, som den systemansvarlige virksomhed opnår ved andre aktiviteter end den systemansvarlige virksomheds aktivitet, men hvor omkostningen er båret af den systemansvarlige virksomheds aktivitet som nødvendige omkostninger. Revisor skal påse, at beløbet, for så vidt angår andre indtægter, stemmer overens med beløbet for andre indtægter, som den systemansvarlige virksomhed har indregnet i de samlede indtægter. Såfremt revisor identificerer væsentlige fejl eller mangler i forbindelse med den systemansvarlige virksomheds indberetning af indtægter, skal revisor tage forbehold i revisorerklæringen. Det gælder f.eks., men er ikke begrænset til, hvis der er indregnet indtægter, der ikke er indregningsberettigede efter deres art, eller resultatet af en eventuel fordeling af indtægter er direkte urimelig, det vil sige, hvis indtægterne ikke direkte vedrører den systemansvarlige virksomhed og ikke tilhører denne. 4.1.2. Driftsomkostninger Det fremgår af § 28, stk. 1, nr. 2, i bekendtgørelse om indtægtsramme og reguleringsregnskab, at den systemansvarlige virksomhed skal aflægge oplysning om driftsomkostninger, heraf omkostninger til indkøb af energi, lønninger, tjenesteydelser, administration, vedligeholdelse og andre driftsomkostninger. Revisor skal stikprøvevis påse, at den systemansvarlige virksomhed ved indberetning af driftsomkostninger har fulgt årsregnskabsregler for virksomheder i regnskabsklasse C stor virksomhed for så vidt angår konteringen af indirekte produktionsomkostninger. Revisor skal endvidere påse, at de af den systemansvarlige virksomhed indberettede samlede driftsomkostninger kan anses som driftsomkostninger efter deres art, jf. § 2, stk. 1, nr. 5, i bekendtgørelse om indtægtsramme og reguleringsregnskab, der opregner de omkostninger, den systemansvarlige virksomhed kan og ikke kan indregne som driftsomkostninger. Specifikt skal revisor påse, at den systemansvarlige virksomhed har indregnet følgende regnskabsoplysninger i de indberettede driftsomkostninger: Omkostninger til vedligeholdelse. Omkostninger til tjenesteydelser. Omkostninger til administration. Omkostninger til lønninger. Omkostninger til indkøb af el. Driftsomkostninger pålagt af offentlige myndigheder. Omkostninger til tab på debitorer. Tab ved salg af anlægsaktiver. Omkostninger til anlæg betalt af tredjemand. Omkostning til demontering af eksisterende anlæg, som ikke allerede er tillagt aktivets kostpris og som ikke indgår i beregningen af en forhøjelse af indtægtsrammen efter bestemmelserne i bekendtgørelse om indtægtsramme og reguleringsregnskab. Forsikringsindtægter skal regnskabsføres som negative driftsomkostninger. Indtægter fra tredjemand til dækning af driftsomkostninger modregnes i driftsomkostningerne, jf. § 23, stk. 5, i bekendtgørelse om indtægtsramme og reguleringsregnskab. Specifikt skal revisor stikprøvevis påse, at de indberettede driftsomkostninger ikke indeholder følgende regnskabsoplysninger: Afskrivninger. Omkostninger til demontering af eksisterende anlæg, som indgår i beregningen af projekter, der medfører en forhøjelse efter bestemmelserne i bekendtgørelse om indtægtsramme og reguleringsregnskab. Følgende omkostninger for den systemansvarlige virksomhed skal endvidere indberettes regnskabsmæssigt adskilt fra de øvrige driftsomkostninger direkte omkostninger til indkøb af systemydelser. direkte omkostninger til indkøb elektricitet pga. fysisk nettab. Den systemansvarlige virksomheds driftsomkostninger til administration m.v. i relation til indkøb af systemydelser og elektricitet pga. fysisk nettab indberettes som en del af den systemansvarlige virksomheds samlede driftsomkostninger. Såfremt revisor identificerer væsentlige fejl eller mangler i forbindelse med den systemansvarlige virksomheders indberetning af driftsomkostninger, skal revisor tage forbehold i revisorerklæringen. Det gælder f.eks. men er ikke begrænset til, hvis der er indregnet omkostninger, der ikke er indregningsberettigede efter deres art, eller resultatet af en eventuel fordeling af omkostninger er direkte urimelig (det vil sige, hvis omkostninger ikke direkte vedrører den systemansvarlige virksomhed og ikke er afholdt af denne). 4.1.3. Aktiver Det fremgår af § 28, stk. 1, nr. 3, i bekendtgørelse om indtægtsramme og reguleringsregnskab, at den systemansvarlige virksomhed skal indberette oplysninger om den bogførte værdi ultimo reguleringsåret af den 31. december 2022. Revisor skal stikprøvevis påse, at den systemansvarlige virksomhed har opgjort værdien af den bogførte værdi af systemaktiver idriftsat økonomisk, jf. § 28, stk. 1, nr. 3, i bekendtgørelse om indtægtsramme og reguleringsregnskab. Såfremt revisor identificerer væsentlige fejl eller mangler i forbindelse med systemansvarlige virksomheders indberetning af værdien af aktiverne, skal revisor tage forbehold i revisorerklæringen. Det gælder f.eks., men er ikke begrænset til, hvis der er indregnet værdier, der ikke er indregningsberettigede efter deres art. 4.1.4. Afskrivninger For så vidt angår afskrivninger af den systemansvarlige virksomheders aktiver til brug for den bevillingspligtige aktivitet, skal revisor stikprøvevis påse, at afskrivningerne udelukkende baserer sig på aktiver, der er indregningsberettigede, jf. bilag 1 i bekendtgørelse om indtægtsramme og reguleringsregnskab. Revisor skal endvidere stikprøvevis påse, at de standardlevetider, som den systemansvarlige virksomhed har anvendt ved opgørelse af afskrivninger på aktiver, er i overensstemmelse med de af Forsyningstilsynet fastsatte standardlevetider. Såfremt den systemansvarlige virksomhed tilfører et aktiv nye eller forbedrede egenskaber, forøger aktivets nytteværdi eller forlænger aktivets levetid, skal revisor stikprøvevis påse, at disse forbedringsudgifter afskrives med lige store årlige beløb over aktivets restlevetid efter forbedringen, jf. § 22, stk. 5, i bekendtgørelse om indtægtsramme og reguleringsregnskab. Såfremt revisor identificerer væsentlige fejl eller mangler i forbindelse med systemansvarlige virksomheds opgørelse af afskrivninger, skal revisor tage forbehold i erklæringen. 4.1.5. Forhøjelser Den systemansvarlige virksomheden skal indsende dokumentation for den systemansvarlige virksomheds eventuelle ansøgninger om forhøjelse af indtægtsrammen, jf. § 28, stk. 1, nr. 8, i bekendtgørelse om indtægtsramme og reguleringsregnskab. Revisor skal stikprøvevis ved bilagskontrol påse, at den af den systemansvarlige virksomhed indberettede dokumentation for ansøgning om forhøjelse af indtægtsrammen i medfør af indtægtsrammebekendtgørelsen er korrekt og vedrører den af den systemansvarlige virksomhed indberettede ansøgning eller anmodning. Såfremt revisor observerer, at den af den systemansvarlige virksomhed indberettede dokumentation for ansøgningen om forhøjelser ikke er korrekt, eller såfremt eltransmissionsvirksomheden har indregnet endnu ikke afgjorte ansøgninger i reguleringsregnskabet, skal revisor fremhæve forholdet i revisorerklæringen. 4.1.6 Færre omkostninger Det fremgår af § 28, stk. 1 nr. 7, i bekendtgørelse om indtægtsramme og reguleringsregnskab, at den systemansvarlige virksomheds skal aflægge oplysninger om færre omkostninger i forhold til de omkostninger, der er lagt til grund ved fastsættelsen af indtægtsrammen, til aktiviteten i medfør af bekendtgørelse af lov om Energinet § 2, stk. 2, jf. §14-16, i bekendtgørelse om indtægtsramme og reguleringsregnskab, med henblik på nedsættelse af transmissionsvirksomhedens indtægtsramme. Revisor skal påse, om eltransmissionsvirksomheden har haft ændringer i medfør af § 14-16 i bekendtgørelse om indtægtsramme og reguleringsregnskab, der fører til nedsættelse af omkostningsrammen og det samlede forretningsgrundlag: Revisor skal påse den systemansvarlige virksomhed sandsynliggørelse af nedsættelsen i den systemansvarlige virksomheds omkostninger. Såfremt revisor identificerer fejl eller mangler i forbindelse med den systemansvarlige virksomheds indberetning for så vidt angår nedsættelser, skal revisor fremhæve forholdet i revisorerklæringen. Revisorerklæring Til [den systemansvarlige virksomhed] og Forsyningstilsynet Reguleringsregnskabet for regnskabsåret [indsæt årstal] for [den systemansvarlige virksomheds navn], CVR-nr. [den systemansvarlige virksomheds CVR-nr.], er udarbejdet i overensstemmelse med lov om elforsyning (herefter elforsyningsloven) og de bekendtgørelser, der er udstedt i medfør heraf, herunder bekendtgørelse om indtægtsramme og reguleringsregnskab for gas. Vores erklæring omfatter reguleringsregnskabets punkt [udfyldes af Forsyningstilsynet, når den systemansvarlige virksomhed kan indberette reguleringsregnskabet] via i Forsyningstilsynets online anmeldelsessystem. Vores konklusion i erklæringen udtrykkes med høj grad af sikkerhed. Vores erklæring er udelukkende udarbejdet til brug for [den systemansvarlige virksomheds navn] og Forsyningstilsynet og kan ikke anvendes til andet formål. Ledelsens ansvar Ledelsen har ansvaret for, at reguleringsregnskabet er udarbejdet i overensstemmelse med elforsyningsloven og de bekendtgørelser, der er udstedt i medfør heraf, herunder bekendtgørelsen om indtægtsramme og reguleringsregnskab. Ledelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol, som ledelsen anser for nødvendig for at udarbejde reguleringsregnskabet uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. Revisors ansvar Vores ansvar er på grundlag af vores undersøgelser at udtrykke en konklusion om, hvorvidt reguleringsregnskabets punkt [udfyldes af Forsyningstilsynet, når den systemansvarlige virksomhed kan indberette reguleringsregnskabet via Forsyningstilsynets online anmeldelsessystem] er udarbejdet i overensstemmelse med elforsyningsloven og de bekendtgørelser der er udstedt i medfør heraf, herunder bekendtgørelsen om indtægtsramme og reguleringsregnskab. Vi har udført vores undersøgelser i overensstemmelse med ISAE 3000, Andre erklæringer med sikkerhed end revision eller review af historiske finansielle oplysninger samt yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning med henblik på at opnå høj grad af sikkerhed for vores konklusion. Vi har herudover udført vores revision i overensstemmelse med Forsyningstilsynets revisionsinstruks, jf. bilag 2 til bekendtgørelsen om indtægtsramme og reguleringsregnskab. Vi er underlagt international standard om kvalitetsstyring, ISQC 1, og anvender således et omfattende kvalitetsstyringssystem, herunder dokumenterede politikker og procedurer vedrørende overholdelse af etiske krav, faglige standarder og gældende krav i lov og øvrig regulering. Vi har overholdt kravene til uafhængighed og andre etiske krav i FSR – danske revisorers retningslinjer for revisors etiske adfærd (Etiske regler for revisorer), der bygger på de grundlæggende principper om integritet, objektivitet, faglig kompetence og fornøden omhu, fortrolighed og professionel adfærd. Som led i vores undersøgelser har vi kontrolleret, at punkt [udfyldes af Forsyningstilsynet, når den systemansvarlige virksomhed kan indberette reguleringsregnskabet via Forsyningstilsynets online anmeldelsessystem] i reguleringsregnskabet for [den systemansvarlige virksomheds navn], overholder gasforsyningsloven og de bekendtgørelser der er udstedt i medfør heraf, herunder bekendtgørelse om indtægtsramme og reguleringsregnskab. Konklusion Det er vores opfattelse, at punkt [udfyldes af Forsyningstilsynet, når den systemansvarlige virksomhed kan indberette reguleringsregnskabet via Forsyningstilsynets online anmeldelsessystem] i reguleringsregnskabet for [indsæt årstal] i alle væsentlige henseender er udarbejdet i overensstemmelse med gasforsyningsloven og de bekendtgørelser der er udstedt i medfør heraf, herunder bekendtgørelse om indtægtsramme og reguleringsregnskab. [By- revisors kontorsted], den dd/mm -2022 [Den systemansvarlige virksomheds revisionsfirma] CVR-nr. [revisionsfirmaets CVR-nr.] [Registreret revisor/Statsautoriseret revisor] _________________________________ Revisor