AI-assisted research summary: This regulation sets how 2024 preliminary tax registration figures are adjusted and how certain property tax items are estimated.
Bekendtgørelse om forskudsregistrering og beregning af indeholdelsesprocent for indkomståret 2024 Bekendtgørelse om forskudsregistrering og beregning af indeholdelsesprocent for indkomståret 2024 I medfør af § 48, stk. 5, § 52, stk. 4, § 54 og § 55 A i kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 824 af 28. april 2021, fastsættes: Forskudsregistreringen for indkomståret 2024 Ved forskudsregistreringen for indkomståret 2024, der foretages på grundlag af oplysninger om indkomsten i et tidligere år, anvendes en af følgende 3 procentreguleringer, jf. dog stk. 2-5 samt §§ 2-5: Indkomstbeløbet, der indgår i slutligningen for indkomståret 2022, forhøjes ved forskudsregistreringen for 2024 med 8,0 pct. Indkomstbeløbet, der indgår i forskudsregistreringen for indkomståret 2023, forhøjes ved forskudsregistreringen for 2024 med 5,0 pct. Indkomstbeløbet, der indgår i indkomstregistret for indkomståret 2023, forhøjes ved forskudsregistreringen for indkomståret 2024 med 5,0 pct. Posterne ”ejendomsværdiskat” og ”grundskyld” ansættes ved forskudsregistreringen for 2024 på grundlag af en foreløbig vurdering af ejendomsværdien og grundværdien efter ejendomsvurderingslovens §§ 89 b-89 c. For ejendomme med et foreløbigt beskatningsgrundlag efter ejendomsskattelovens § 13, stk. 5, eller ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 7, anvendes dette ved ansættelsen af ejendomsværdiskatten. For ejendomme, hvor det ikke er muligt maskinelt at beregne ejendomsværdiskatten, ansættes posten ”ejendomsværdiskat” ved forskudsregistreringen for indkomståret 2024 til den ejendomsværdiskat, der indgår i slutligningen for indkomståret 2022, eller til den ejendomsværdiskat, der indgår i forskudsregistreringen for indkomståret 2023. For udenlandske ejendomme ansættes posten ”ejendomsværdiskat” ved forskudsregistreringen for indkomståret 2024 til den ejendomsværdiskat, der indgår i slutligningen for indkomståret 2022, eller til den ejendomsværdiskat, der indgår i forskudsregistreringen for indkomståret 2023. For ejendomme med et foreløbigt beskatningsgrundlag efter § 27, stk. 3, i lov om kommunal ejendomsskat, anvendes dette ved ansættelsen af grundskylden. Ved forskudsregistreringen for indkomståret 2024, der foretages på grundlag af oplysninger om indkomsten i et tidligere indkomstår, anvendes i de i stk. 4 nævnte tilfælde en af følgende 3 procentreguleringer, jf. dog §§ 2-5, og der foretages ikke regulering efter stk. 1: Indkomstbeløb, der indgår i slutligningen for indkomståret 2022, forhøjes ved forskudsregistreringen for indkomståret 2024 med 5,2 pct. Indkomstbeløb, der indgår i forskudsregistreringen for indkomståret 2023, forhøjes ved forskudsregistreringen for indkomståret 2024 med 3,2 pct. Indkomstbeløb, der indgår i indkomstregistret for indkomståret 2023 , forhøjes ved forskudsregistreringen for indkomståret 2024 med 3,2 pct. Stk. 3 finder anvendelse ved forskudsregistreringen for indkomståret 2024 af skattepligtige udbetalinger efter lov om delpension, lov om social service, lov om aktiv socialpolitik, lov om fleksydelse og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., efterløn, dagpenge og overgangsydelser efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., dagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, og kommunale og amtskommunale tjenestemandspensioner og private pensioner såsom udbetalinger fra pensionsordninger med løbende udbetalinger, rateforsikringer i pensionsøjemed og rateopsparinger i pensionsøjemed. Renteindtægter reguleres ikke efter stk. 1. Sociale pensioner efter lov om social pension ansættes ved forskudsregistreringen for indkomståret 2024 på grundlag af oplysninger fra Pensionsregistret. Der foretages ikke regulering efter