Lov om ændring af sundhedsloven og lov om social service (Bemyndigelse til at indføre lavere medicintilskudsgrænser i 2023 m.v.)
Verify source ↗ AI-assisted research summary: The Minister for the Interior and Health may set rules for a temporary subsidy threshold, and municipal decisions must ignore certain small medicine out-of-pocket reductions tied to that threshold.
Lov om ændring af sundhedsloven og lov om social service Lov om ændring af sundhedsloven og lov om social service (Bemyndigelse til at indføre lavere medicintilskudsgrænser i 2023 m.v.) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: I sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 248 af 8. marts 2023, som ændret ved lov nr. 907 af 21. juni 2022, foretages følgende ændringer: I § 146 indsættes som stk. 5: Uanset stk. 2, nr. 3 og 4, og stk. 3, nr. 2 og 3, fastsætter indenrigs- og sundhedsministeren regler gældende i perioden fra den 3. april 2023 til og med den 31. december 2023 om udgiftsgrænsen for, hvornår tilskuddet udgør 100 pct. I § 149, stk. 1, 1. og 3. pkt., indsættes efter »§ 148«: »og efter regler fastsat i medfør af § 146, stk. 5,«. I § 158 a, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »§ 146«: »og efter regler fastsat i medfør af § 146, stk. 5«. I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 170 af 24. januar 2022, som ændret ved § 41 i lov nr. 324 af 16. marts 2022 og § 2 i lov nr. 892 af 21. juni 2022, foretages følgende ændringer: Efter § 41 indsættes før overskriften før § 42: Ved kommunalbestyrelsens afgørelser efter § 41 ses der bort fra mindreudgifter i egenbetalingen til medicin som følge af udgiftsgrænsen efter regler fastsat i medfør af § 146, stk. 5, i sundhedsloven. Efter § 100 indsættes i kapitel 17: Ved kommunalbestyrelsens afgørelser efter § 100 ses der bort fra mindreudgifter i egenbetalingen til medicin som følge af udgiftsgrænsen efter regler fastsat i medfør af § 146, stk. 5, i sundhedsloven. Loven træder i kraft den 3. april 2023. §§ 41 a og 100 a i lov om social service som affattet ved denne lovs § 2, nr. 1 og 2, ophæves den 1. januar 2024. Under Vor Kongelige Hånd og Segl