Anordning om ikrafttræden for Færøerne af visse bestemmelser i forskellige love om ændring af lov om finansiel virksomhed

Anordning om ikrafttræden for Færøerne af visse bestemmelser i forskellige love om ændring af lov om finansiel virksomhed Anordning om ikrafttræden for Færøerne af visse bestemmelser i forskellige love om ændring af lov om finansiel virksomhed VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: I medfør af § 56, stk. 2, Bestemmelsen har følgende ordlyd: » Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Stk. 2. Lovens §§ 1, 4, 22, 23, 26, 29, 30 og 32 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de afvigelser, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger. Stk. 3. (Udelades). i lov nr. 718 af 25. juni 2010 om ændring af konkursloven og forskellige andre love (Rekonstruktion m.v.), § 11, stk. 2, Bestemmelsen har følgende ordlyd: » Stk. 1 . Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2 og 3. Stk. 2. §§ 1-3 og 5-7 kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger. Stk. 3. (udelades).« i lov nr. 1563 af 15. december 2015 om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om værdipapirhandel m.v. og forskellige andre love (Gennemførelse af UCITS V-direktivet, indfasning af nyt likviditetsdækningskrav for penge- og realkreditinstitutter og hjemmel for Finanstilsynet til at indsamle og offentliggøre priser på boliglån), § 14, stk. 1, Bestemmelsen har følgende ordlyd: » Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger, jf. dog stk. 2 og 3. Stk. 2. (Udelades). Stk. 3. (Udelades).« i lov nr. 262 af 16. marts 2016 om ændring af selskabsloven, lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, lov om erhvervsdrivende fonde og forskellige andre love (Indførelse af register over reelle ejere), § 7, stk. 2, Bestemmelsen har følgende ordlyd: » Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Stk. 2. §§ 1-3 kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.« i lov nr. 632 af 8. juni 2016 om ændring af lov om værdipapirhandel m.v., lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., straffeloven og retsplejeloven (Ændringer som følge af forordningen om markedsmisbrug samt gennemførelse af regler om provisionsbetalinger m.v. fra tredjeparter og oplysninger om omkostninger m.v. i direktivet om markeder for finansielle instrumenter (MiFID II)), § 19, stk. 3, Bestemmelsen har følgende ordlyd: » Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2 og 3. Stk. 2. §§ 1-5, 7 og 9 kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger. Stk. 3. (Udelades).« i lov nr. 1549 af 13. december 2016 om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om værdipapirhandel m.v. og forskellige andre love (Forhøjelse af bødeniveauet for overtrædelse af lov om finansiel virksomhed, udpegning af systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI), krav til egnethed og hæderlighed for nøglepersoner i SIFI’er, aflønningsregler for finansielle virksomheder m.v., lempelse af kapitalkrav for fondsmæglerselskaber, udvidelse af tilsyns- og kontrolbeføjelser for Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen for at imødegå markedsmisbrug m.v.), § 7, stk. 3, Bestemmelsen har følgende ordlyd: » Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2 og 3. Stk. 2. (Udelades). Stk. 3. § 4 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland og Færøerne med de ændringer, som de grønlandske og færøske forhold tilsiger.« i lov nr. 1721 af 27. december 2016 om ændring af lov om tinglysning, lov om afgift af tinglysning og registrering af ejer- og panterettigheder m.v., lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. og forskellige andre love (Ændring af reglerne for tinglysning og realkreditbelåning vedrørende visse tele-, energiforsynings- og vandforsyningsvirksomheder), § 4, stk. 3, Bestemmelsen har følgende ordlyd: » Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2 og 3. Stk. 2. (Udelades). Stk. 3. § 2 kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.« i lov nr. 387 af 26. april 2017 om ændring af lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. og lov om finansiel virksomhed (Ændring af lånegrænse for fritidshuse), § 22, stk. 2, Bestemmelsen har følgende ordlyd: » Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne, og §§ 1-14 og 16-20 gælder ikke for Grønland, jf. dog stk. 2 og 3. Stk. 2. §§ 1, 2, 4-6, 8, 12, 13, 16, 18 og 20 kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger. Stk. 3. (Udelades).« i lov nr. 665 af 8. juni 2017 om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om finansielle rådgivere og boligkreditformidlere og forskellige andre love (Gennemførelse af direktiv om markeder for finansielle instrumenter (MiFID II) og ændringer som følge af forordning om markeder for finansielle instrumenter (MiFIR) m.v.), § 7 Bestemmelsen har følgende ordlyd: »Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.« i lov nr. 666 af 8. juni 2017 om ændring af lov om finansiel virksomhed og lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder og forskellige andre love (Ændrede procedurer vedrørende nedskrivning og konvertering af kapitalinstrumenter m.m.), § 6, stk. 3, Bestemmelsen har følgende ordlyd: » Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Stk. 2. (Udelades). Stk. 3. §§ 1 og 2 kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.« i lov nr. 667 af 8. juni 2017 om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om ejendomskreditselskaber og lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. (Øget gennemsigtighed og mobilitet på realkreditmarkedet), § 85 Bestemmelsen har følgende ordlyd: »Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.« i lov nr. 651 af 8. juni 2017 om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme (hvidvaskloven), § 161 Bestemmelsen har følgende ordlyd: »Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men §§ 1-158 og 160 kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.« i lov nr. 652 af 8. juni 2017 om betalinger, § 16, stk. 2, Bestemmelsen har følgende ordlyd: » Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2 og 3. Stk. 2. § 1, nr. 1-3, 8, 14, 16-22, 25, 26, 32, 39-44, 46-54, 56-58, 62-71 og 73-76, §§ 2, 3, 5-9 og 13 og § 14, nr. 1, kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger. Stk. 3. (Udelades).« i lov nr. 1547 af 19. december 2017 om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om kapitalmarkeder, lov om investeringsforeninger m.v. og forskellige andre love (Forhandlede retningslinjer på det finansielle område, sikring af vandrende arbejdstageres ret til at optjene og bevare pensionsrettigheder, gennemførelse af ændringer som følge af benchmarkforordningen og PRIIP-forordningen, udpegning af systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI) m.v.), § 21, stk. 2, Bestemmelsen har følgende ordlyd: » Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2. Stk. 2. §§ 19 og 20 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som henholdsvis de færøske og de grønlandske forhold tilsiger. Bestemmelserne kan endvidere sættes i kraft på forskellige tidspunkter.« i lov nr. 436 af 8. maj 2018 om net- og informationssikkerhed for domænenavnssystemer og visse digitale tjenester, § 25, stk. 2, Bestemmelsen har følgende ordlyd: » Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2 og 3. Stk. 2. § 1, nr. 1-19 og 21-45, og §§ 2-6, 8, 12-14 og 20 kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger. Lovens bestemmelser kan endvidere sættes i kraft på forskellige tidspunkter. Stk. 3. (Udelades).« i lov nr. 706 af 8. juni 2018 om ændring af lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. og forskellige andre love (Styrket indsats mod hvidvask m.v. i den finansielle sektor, indførelse af nye former for alternative investeringsfonde, ændring af grænsen for prospektpligt m.v.), § 14, stk. 1, Bestemmelsen har følgende ordlyd: » Stk. 1. §§ 1-11 gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som henholdsvis de færøske og de grønlandske forhold tilsiger. §§ 1-11 kan endvidere sættes i kraft på forskellige tidspunkter. Stk. 2. (Udelades).« i lov nr. 1520 af 18. december 2018 om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om kapitalmarkeder og forskellige andre love (Gennemførelse af anbefalingerne fra arbejdsgruppen for eftersyn af den finansielle regulering og ændring af reglerne for udpegning af SIFI’er i Danmark m.v.), § 34 Bestemmelsen har følgende ordlyd: »Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som henholdsvis de færøske og de grønlandske forhold tilsiger.« i lov nr. 450 af 24. april 2019 om forbrugslånsvirksomheder, § 19, stk. 2, Bestemmelsen har følgende ordlyd: » Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Stk. 2. §§ 1, 3-5, 7, 8, 12, 14 og 17 kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger. Stk. 3. (Udelades).« i lov nr. 552 af 7. maj 2019 om ændring af lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love og om ophævelse af lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter (Gennemførelse af den politiske aftale om yderligere initiativer til styrkelse af indsatsen mod hvidvask og terrorfinansiering og gennemførelse af anbefalinger fra arbejdsgruppen for eftersyn af den finansielle regulering), § 4 Bestemmelsen har følgende ordlyd: »Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.« i lov nr. 553 af 7. maj 2019 om ændring af hvidvaskloven og lov om finansiel virksomhed (Gennemførelse af 5. hvidvaskdirektiv), § 14, stk. 1, Bestemmelsen har følgende ordlyd: » Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som henholdsvis de færøske og de grønlandske forhold tilsiger, jf. dog stk. 2 og 3. i lov nr. 554 af 7. maj 2019 om ændring af selskabsloven, lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, lov om erhvervsdrivende fonde og forskellige andre love (Ændring af reglerne om reelle ejere som følge af 5. hvidvaskdirektiv), § 20, stk. 2, Bestemmelsen har følgende ordlyd: » Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2 og 3. Stk. 2. §§ 1-5 og 7 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger. Stk. 3. (Udelades).« i lov nr. 1374 af 13. december 2019 om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om betalinger, lov om kapitalmarkeder, lov om investeringsforeninger m.v. og selskabsloven og forskellige andre love. (Direkte debitering, håndtering af erstatningskrav i henhold til en byggeskadeforsikring tegnet i Qudos Insurance A/S, whistleblowerordning for virksomheder med begrænset tilladelse, revisors meddelelsespligt til Finanstilsynet og ændring af procedure ved indløsning af minoritetsaktionærer m.v.), § 19, stk. 2, Bestemmelsen har følgende ordlyd: » Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2 og 3. Stk. 2. §§ 1, 2, 5-9 og 11-13 kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger. Stk. 3. (Udelades).« i lov nr. 1563 af 27. december 2019 om ændring af hvidvaskloven, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love (Styrkelse af indsatsen mod finansiel kriminalitet og gennemførelse af 4. og 5. hvidvaskdirektiv), § 10, stk. 2, Bestemmelsen har følgende ordlyd: » Stk. 2. §§ 1-5 kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger. « i lov nr. 641 af 19. maj 2020 om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., lov om investeringsforeninger m.v. og forskellige andre love (Ændringer som følge af PEPP-forordningen, ændring af reglerne for outsourcing og præcisering af reglerne om forsikringsmægleres uafhængighed), § 5, stk. 2, Bestemmelsen har følgende ordlyd:» Stk. 2. §§ 1 og 3 kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.« i lov nr. 801 af 9. juni 2020 om ændring af lov om forbrugslånsvirksomheder, lov om markedsføring og lov om finansiel virksomhed (Opgør med kviklån m.v.), § 6, stk. 2, Bestemmelsen har følgende ordlyd: » Stk. 2. Loven kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger. Dele af loven kan endvidere sættes i kraft på forskellige tidspunkter.« i lov nr. 2110 af 22. december 2020 om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder og lov om kapitalmarkeder og om ophævelse af lov om finansiel stabilitet (Ændringer som følge af revisioner af kapitalkravsdirektivet (CRD V) og krisehåndteringsdirektivet (BRRD II) m.v.) og § 4, stk. 2, Bestemmelsen har følgende ordlyd: » Stk. 2. § 2 kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.« i lov nr. 2223 af 29. december 2020 om ændring af pensionsbeskatningsloven og lov om finansiel virksomhed (Tidsbegrænset mulighed for afgiftsfrit at udtage unoterede kapitalandele og andele i alternative investeringsfonde, som forvaltes af en registreret forvalter, fra aldersopsparinger) bestemmes: I lov om finansiel virksomhed, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning, jf. anordningsbekendtgørelse nr. 1032 af 8. oktober 2019, foretages de ændringer som følger af §§ 2-27. I lov om finansiel virksomhed, som sat i kraft for Færøerne, jf. § 1, foretages i medfør af § 23 i lov nr. 718 af 25. juni 2010 følgende ændringer: I § 51, § 72, stk. 6, og § 152 g, stk. 4, ændres »betalingsstandsning« til: »rekonstruktionsbehandling«. (Sættes ikke i kraft for Færøerne) Overskriften før § 238 affattes således: Rekonstruktionsbehandling § 238 affattes således: Finanstilsynet kan indgive begæring om rekonstruktionsbehandling af finansielle virksomheder, når hensynet til indskydernes, obligationsejernes, investorernes interesser tilsiger det. Begæring om rekonstruktionsbehandling efter stk. 1 ledsages af Finanstilsynets forslag til, hvem der skal beskikkes som rekonstruktør og tillidsmand under rekonstruktionsbehandlingen, samt en erklæring fra de pågældende om, at disse er villige hertil og opfylder betingelserne i konkurslovens

§ 238. Overskriften før § 239 udgår. Efter § 238 indsættes: Konkurslovens regler om rekonstruktionsbehandling finder med Finanstilsynets tilladelse anvendelse på forsikringsselskaber med undtagelse af livsforsikringsselskaber. I forbindelse med den statusoversigt, som skal udsendes sammen med et rekonstruktionsforslag, jf. konkurslovens § 13 b, stk. 1, nr. 2, kan skifteretten ved rekonstruktionsbehandling af genforsikringsselskabet efter høring af Finanstilsynet udpege en uvildig aktuar til at foretage en opførelse over værdien af de krav, der er anmeldt. I § 240 ændres »har standset deres betalinger eller er under« til: »er under rekonstruktionsbehandling eller«. I lov om finansiel virksomhed, som sat i kraft for Færøerne, jf. § 1, foretages i medfør af § 1 i lov nr. 1563 af 15. december 2015 følgende ændringer: (Sættes ikke i kraft for Færøerne) (Sættes ikke i kraft for Færøerne) (Sættes ikke i kraft for Færøerne) (Sættes ikke i kraft for Færøerne) I § 9, stk. 3, 1. pkt., ændres »Økonomistyrelsen samt udenlandske kreditinstitutter og investeringsselskaber,« til: »Statens Administration samt udenlandske kreditinstitutter, investeringsselskaber og administrationsselskaber,« (Sættes ikke i kraft for Færøerne) I § 30, stk. 5, og § 38, stk. 3, 1. pkt., ændres »basiskapital« til: »kapitalgrundlag«. I § 64 indsættes som stk. 8: (Sættes ikke i kraft for Færøerne) (Sættes ikke i kraft for Færøerne) (Sættes ikke i kraft for Færøerne) I § 72, stk. 4, ændres »Økonomistyrelsen« til: »Statens Administration«. I § 77 a, stk. 1, nr. 1, ændres »af henholdsvis honoraret og« til: »enten af honoraret eller af«. I § 77 a, stk. 4, ændres »ikke har deltaget i eller været ansvarlig for en adfærd, der har resulteret i betydelige tab for virksomheden, eller ikke har efterlevet passende krav til egnethed og hæderlighed« til: »har efterlevet passende krav til egnethed og hæderlighed og ikke har deltaget i eller været ansvarlig for en adfærd, der har resulteret i betydelige tab for virksomheden«. § 101, stk. 1, affattes således: Investeringsforvaltningsselskaber skal under udførelsen af deres opgaver for en investeringsforening, specialforening, professionel forening, godkendt fåmandsforening, hedgeforening, eller en dansk UCITS handle ærligt, retfærdigt, professionelt, uafhængigt og udelukkende i den pågældende forenings og dens investorers interesse eller UCITS’ og dens investorers interesse. (Sættes ikke i kraft for Færøerne) (Sættes ikke i kraft for Færøerne) (Sættes ikke i kraft for Færøerne) § 124, stk. 3, 3. pkt., ophæves . I § 124 indsættes som stk. 8: Erhvervs- og vækstministeren fastsætter nærmere regler om, hvilken type kapital der kan anvendes til opfyldelse af det individuelle solvenstillæg, jf. stk. 3. (Sættes ikke i kraft for Færøerne) (Sættes ikke i kraft for Færøerne) (Ophævet) (Ophævet) (Ophævet) (Sættes ikke i kraft for Færøerne) (Sættes ikke i kraft for Færøerne) I § 174, stk. 1, 1. pkt., ændres »§§ 146, 147, 156 og 182« til: »§§ 146, 147 og 156«. (Sættes ikke i kraft for Færøerne) I § 182, stk. 1, ændres »En finansiel virksomhed« til: »Et pengeinstitut eller et fondsmæglerselskab «, og i stk. 2 ændres »En finansiel virksomhed« til: » Et pengeinstitut eller et fondsmæglerselskab«, og »den finansielle virksomhed« til: »pengeinstituttet eller fondsmæglerselskabet«. (Sættes ikke i kraft for Færøerne) § 224, stk. 6, affattes således: Opfylder et pengeinstitut eller et fondsmæglerselskab I ikke likviditetsdækningskravet i artiktel 412, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, som sat i kraft for Færøerne ved lov, og opfylder et fondsmæglerselskab I ikke krav fastsat i medfør af § 156, og har de ikke tilvejebragt den foreskrevne likviditet inden for en af Finanstilsynets fastsat frist, kan Finanstilsynet inddrage tilladelsen. Finanstilsynet kan forlænge fristen, hvis Finanstilsynet skønner dette nødvendigt. (Sættes ikke i kraft for Færøerne) (Sættes ikke i kraft for Færøerne) (Sættes ikke i kraft for Færøerne) I § 351, stk. 6, der bliver stk. 7, ændres »stk. 1-4« til: »stk. 1-3 og 5«. I § 351, stk. 7, der bliver stk. 8, ændres »stk. 4, 3. pkt.« til: »stk. 5, 3. pkt.«. (Sættes ikke i kraft for Færøerne) I § 352 indsættes som stk. 2: Finanstilsynet kan for at fremme gennemsigtigheden og priskonkurrencen på det finansielle marked indsamle prisoplysninger på boliglån fra pengeinstitutter og offentliggøre disse. I § 354 e, stk. 2, ændres »§ 71, stk. 1 og 3,« til: »§ 71, stk. 1,«. (Sættes ikke i kraft for Færøerne) (Sættes ikke i kraft for Færøerne) (Sættes ikke i kraft for Færøerne) (Sættes ikke i kraft for Færøerne) I § 373, stk. 1, ændres »§ 152, stk. 1-4« til: »§ 152, stk. 1«, og efter »og 334 « indsættes: » og § 417 c, stk. 1, 2 og 4,«. I § 373, stk. 2, indsættes efter »§ 57 a, stk. 1,«: »§ 64, stk. 8, 2. pkt.,«, »§ 77 a, stk. 1-7 og 10« ændres til: »§ 77 a, stk. 1-7«, efter »§§ 122 og 123« indsættes: », § 126 b, stk. 1, 2. pkt., og stk. 4, 2. pkt., § 126 c, stk. 5, § 126 d, stk. 4 og 6, § 126 e, stk. 4«, og efter »§ 354 a, stk. 1, 1.-5. pkt., og stk. 3, 1.-7. pkt.,« indsættes: »§ 417 a, stk. 4, § 417 b, stk. 5, § 417 c, stk. 3,«. I § 373, stk. 3, ændres »§ 351, stk. 2 og 3, og stk. 4, 3. pkt.« til: »§ 351, stk. 2 og 3 og stk. 5, 3. pkt.« I § 374, stk. 3, ændres »§ 351, stk. 1 og stk. 4, 1. pkt.,« til: »§ 351, stk. 1 og stk. 5, 1. pkt.,«. (Sættes ikke i kraft for Færøerne) I lov om finansiel virksomhed, som sat i kraft for Færøerne, jf. § 1, foretages i medfør af § 7 i lov nr. 262 af 16. marts 2016 følgende ændringer: (Sættes ikke i kraft for Færøerne) (Sættes ikke i kraft for Færøerne) (Sættes ikke i kraft for Færøerne) Efter § 81 a indsættes: Sparekassen skal indhente oplysninger om sparekassens reelle ejere, herunder oplysninger om de reelle ejeres rettigheder. Er der ingen reelle ejere, eller kan der ikke identificeres nogen reelle ejere, skal de registrerede medlemmer af sparekassens direktion optages som reelle ejere hos Skráseting Føroya. Sparekassen skal registrere oplysningerne efter stk. 1 hos Skráseting Føroya, hurtigst muligt efter at sparekassen er blevet bekendt med, at en person er blevet reel ejer, og efter enhver ændring af de oplysninger, som er registreret. Sparekassen skal opbevare oplysninger om dens reelle ejere i 5 år efter det reelle ejerskabs ophør. Sparekassen skal endvidere opbevare oplysninger om forsøg på identifikation af reelle ejere i 5 år efter gennemførelsen af identifikationsforsøget. Sparekassen skal efter anmodning udlevere oplysninger om sparekassens reelle ejere, herunder om sparekassens forsøg på at identificere dens reelle ejere, til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet. Sparekassen skal endvidere efter anmodning udlevere de nævnte oplysninger til andre offentlige myndigheder, når disse myndigheder vurderer, at oplysningerne er nødvendige for deres varetagelse af tilsyns- eller kontrolopgaver. (Sættes ikke i kraft for Færøerne) (Sættes ikke i kraft for Færøerne) Efter § 336 indsættes før overskriften før § 337: Sparevirksomheden skal indhente oplysninger om sparevirksomhedens reelle ejere, herunder oplysninger om de reelle ejeres rettigheder. Er der ingen reelle ejere, eller kan der ikke identificeres nogen reelle ejere, skal de registrerede medlemmer af sparevirksomhedens direktion optages som reelle ejere hos Skráseting Føroya. Sparevirksomheden skal registrere oplysningerne efter stk. 1 i hos Skráseting Føroya, hurtigst muligt efter at sparevirksomheden er blevet bekendt med, at en person er blevet reel ejer, og efter enhver ændring af de oplysninger, som er registreret. Sparevirksomheden skal opbevare oplysninger om dens reelle ejere i 5 år efter det reelle ejerskabs ophør. Sparevirksomheden skal endvidere opbevare oplysninger om forsøg på identifikation af reelle ejere i 5 år efter gennemførelsen af identifikationsforsøget. Sparevirksomheden skal efter anmodning udlevere oplysninger om sparevirksomhedens reelle ejere, herunder om sparevirksomhedens forsøg på at identificere dens reelle ejere, til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet. Sparevirksomheden skal endvidere efter anmodning udlevere de nævnte oplysninger til andre offentlige myndigheder, når disse myndigheder vurderer, at oplysningerne er nødvendige for deres varetagelse af tilsyns- eller kontrolopgaver. (Sættes ikke i kraft for Færøerne) I § 373, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »§ 80 c, stk. 1 og 2,«: »§ 81 b, stk. 2 og 3,«., og efter »§ 312,« indsættes: »§ 336 a, stk. 2 og 3,«. I lov om finansiel virksomhed, som sat i kraft for Færøerne, jf. § 1, foretages i medfør af § 2 i lov nr. 632 af 8. juni 2016 følgende ændringer: (Sættes ikke i kraft for Færøerne) I § 43, stk. 3, indsættes efter »regler om«: »omkostnings-, provisions-,«. (Sættes ikke i kraft for Færøerne) (Sættes ikke i kraft for Færøerne) I § 354, stk. 3, nr. 4, ændres »§ 50, stk. 2« til: »§ 50, stk. 4«. I § 354 b, stk. 1, nr. 4, ændres »§ 50, stk. 2« til: »§ 50, stk. 4«. I § 373, stk. 1, ændres »§§ 40,45, og 46,« til: »§§ 40 og 45-46, «, og efter »§ 49, stk. 1,« indsættes: »§ 50, stk. 2,«. I lov om finansiel virksomhed, som sat i kraft for Færøerne, jf. § 1, foretages i medfør af § 1 i lov nr. 1549 af 13. december 2016 følgende ændringer: I § 1, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »§ 75«: », § 79 a,«, »§§ 77 a-77 d,« udgår, og »§§ 344-348 og 357, § 361, stk. 1, nr. 4, og stk. 2, § 368, stk. 2, og 3, stk. 4, nr. 1, og stk. 5, og §§ 369 og 370« ændres til: »§§ 344, 345, 346, 347, 347 a, 347 b, 348 og 348 a, § 350, stk. 4, §§ 355 og 357, § 361, stk. 1, nr. 4 og 9, og stk. 2, § 368, stk. 2 og 3, stk. 4, nr. 1, og stk. 5, og §§ 369, 370, 372, 373, 373 a og 374«. I § 1, stk. 2, ændres »§§ 170, 171-175 og« til: »§§ 77 a-77 d, §§ 170-175, §§«, og efter »176-178kapitel 13« indsættes: », § 266, stk. 2, § 274, stk. 3, og §§ 310, 312, 312 a og 313-313 b«. I § 1, stk. 2, indsættes som 2. og 3. pkt.: For finansielle holdingvirksomheder og blandede holdingvirksomheder finder §§ 71 b, 177 a og 182 b-182 f, § 245 a, stk. 3, §§ 245 b, 260 og 271, § 274, stk. 4, og § 344 d desuden anvendelse. For blandede holdingvirksomheder finder § 264, stk. 3, nr. 11, §§ 344 og 345, § 347, stk. 1, og §§ 355, 372 og 373 desuden anvendelse. I § 1, stk. 4, 1. pkt., ændres »§§ 348, « til: »§ 348, § 352, stk. 2,«. (Sættes ikke i kraft for Færøerne) Overskriften til § 1 a ophæves, og § 1 a ophæves. (Sættes ikke i kraft for Færøerne) (Sættes ikke i kraft for Færøerne) § 9, stk. 8, affattes således: Et selskab, der søger om tilladelse efter stk. 1 til at udføre en eller flere af de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6-9, men som ikke har tilladelse efter § 7, stk. 1, eller § 10, stk. 1, skal have en startkapital, der udgør et beløb svarende til mindst 730.000 euro. Et selskab, der søger om tilladelse som fondsmæglerselskab efter stk. 1, som ønsker at opbevare kunders midler eller værdipapirer, og som søger tilladelse til at udføre en eller flere af de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 1, 2, 4 og 5, skal have en startkapital, der udgør et beløb svarende til mindst 125.000 euro. Et selskab, der søger om tilladelse som fondsmæglerselskab efter stk. 1 til at udføre en eller flere af de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 1, 2, 4 og 5, og som ikke opbevarer kunders midler eller værdipapirer, skal fra og med tidspunktet for tilladelsen have en startkapital, der udgør et beløb svarende til mindst 50.000 euro, en erhvervsansvarsforsikring eller anden tilsvarende garanti, som dækker Færøerne og hele Den Europæiske Union, mod erstatningskrav som følge af pligtforsømmelse med en dækning på mindst 1 mio. euro for hvert erstatningskrav og samlet mindst 1,5 mio. euro i alt om året for alle krav eller en kombination af startkapital og erhvervsansvarsforsikring i en form, som giver en dækning, der svarer til den nævnt i nr. 1 eller 2. I § 9 indsættes som stk. 11 og 12: Fondsmæglerselskaber omfattet af stk. 8, 3. pkt., skal en gang om året indsende en erklæring til Finanstilsynet om, at virksomheden ikke opbevarer kunders midler eller værdipapirer. Fondsmæglerselskaber omfattet af stk. 8, nr. 2 eller 3, skal en gang om året indsende en erklæring til Finanstilsynet om, at virksomhedens ansvarsforsikring opfylder betingelserne i stk. 8, nr. 2 eller 3. Erklæringen nævnt i 1. og 2. pkt. skal være underskrevet af selskabets bestyrelse og direktion. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om ansvarsforsikringen nævnt i stk. 8, nr. 2 og 3. I § 14 indsættes som stk. 7: For et pengeinstitut er tilladelse endvidere betinget af, at medlemmerne af ansøgerens bestyrelse og direktion opfylder kravet om afsættelse af tilstrækkelig tid, jf. § 64 a, og at ansøgerens bestyrelse opfylder kravene om tilstrækkelig kollektiv viden, faglig kompetence og erfaring, jf. § 70, stk. 4. (Sættes ikke i kraft for Færøerne) (Sættes ikke i kraft for Færøerne) (Sættes ikke i kraft for Færøerne) (Sættes ikke i kraft for Færøerne) I § 71, stk. 1, nr. 8, ændres »it-området,« til: »it-området og«, og nr. 9 ophæves. Nr. 10 bliver herefter nr. 9. I § 75, stk. 3, ændres »§ 125, stk. 4,« til: »§ 125, stk. 2,«. I § 77, stk. 5, indsættes som 2. pkt.: Føres der ikke en revisionsprotokol, skal oplysningerne nævnt i 1. pkt. fremgå af anden tilsvarende dokumentation. I § 77 a, stk. 1, ændres »finansielle virksomheders og, finansielle holdingvirksomheders« til: »pengeinstitutters, fondsmæglerselskabers, investeringsforvaltningsselskabers og finansielle holdingvirksomheders«. I § 77 a, stk. 1, nr. 3, litra c, ændres »§ 77 a, stk. 8« til: »§ 77 h, stk. 3«. I § 77 a, stk. 1, nr. 4, indsættes som 4. og 5. pkt.: Med forbehold for investeringsforvaltningsselskabets retlige struktur og dets fondsregler og vedtægter skal en væsentlig del og mindst 50 pct. af en variabel løndel til et medlem af bestyrelsen og direktionen og andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på investeringsforvaltningsselskabets risikoprofil eller på risikoprofilen af de forvaltede danske UCITS, bestå af andele, kapitalandele eller instrumenter knyttet til kapitalandele i investeringsforvaltningsselskabet eller de forvaltede danske UCITS. Minimumskravet på 50 pct. i 4. pkt. finder ikke anvendelse, hvis forvaltningen af danske UCITS udgør mindre end 50 pct. af den samlede portefølje, som forvaltes af investeringsforvaltningsselskabet. I § 77 a, stk. 1, nr. 6, ændres »§ 125, stk. 1-6 og 8,« til: »§ 125, stk. 1-3,«. I § 77 a, stk. 1, nr. 7, udgår »eller Finanstilsynet i medfør af § 248, stk. 1, kræver, at virksomheden udarbejder en plan for genoprettelse af virksomhedens økonomiske stilling«. I § 77 a, stk. 2, og § 77 b, stk. 1, ændres »finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder« til: »pengeinstitutter, fondsmæglerselskaber, investeringsforvaltningsselskaber og finansielle holdingvirksomheder«. I § 77 a, stk. 3-5, og stk. 6, 1. pkt., ændres »Den finansielle virksomhed eller finansielle holdingvirksomhed« til: »Pengeinstituttet, fondsmæglerselskabet, investeringsforvaltningsselskabet eller den finansielle holdingvirksomhed«. § 77 a, stk. 7-9, ophæves. Stk. 10 og 11 bliver herefter stk. 7 og 8. I § 77 a, stk. 10, der bliver stk. 7, ændres »stk. 1-7« til: »stk. 1-6«. I § 77 c, stk. 1, og § 77 d, stk. 3, ændres »Finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder« til: »Pengeinstitutter, fondsmæglerselskaber, investeringsforvaltningsselskaber og finansielle holdingvirksomheder«. (Sættes ikke i kraft for Færøerne) I § 77 c, stk. 3, 2. pkt., indsættes efter »medlemmerne«: »har den fornødne viden og de fornødne kvalifikationer og kompetencer til at forstå og overvåge virksomhedens lønpolitik og -praksis, risikostyring og kontrolaktiviteter, navnlig for så vidt angår tilpasning af virksomhedens aflønningsstruktur til virksomhedens risikoprofil og forvaltning af kapital og likviditet, og«, og »§ 71, stk. 1, nr. 9, og §§ 77 a og 77 b« ændres til: »§§ 77 a og 77 b og § 77 d, stk. 1, og regler udstedt i medfør af § 77 h«. § 77 c, stk. 4, affattes således: Aflønningsudvalget skal forestå det forberedende arbejde for bestyrelsens beslutninger vedrørende aflønning, herunder lønpolitik og andre beslutninger herom, som kan have indflydelse på virksomhedens risikostyring, og i den forbindelse forestå følgende: Aflønningsudvalget skal rådgive bestyrelsen om udformning af virksomhedens lønpolitik, bistå bestyrelsen med at påse overholdelsen af virksomhedens lønpolitik i praksis og vurdere, om virksomhedens lønpolitik er opdateret, herunder hvis nødvendigt komme med forslag til opdateringer af lønpolitikken. Aflønningsudvalget skal sikre, at oplysningerne forelagt for generalforsamlingen om virksomhedens lønpolitik og -praksis samt oplysningerne efter § 77 a, stk. 1, nr. 3, litra a og b, er tilstrækkelige. Aflønningsudvalget skal vurdere, om virksomhedens processer og systemer er tilstrækkelige og tager højde for virksomhedens risici, herunder risici forbundet med forvaltning af kapital og likviditet, i forhold til virksomhedens aflønningsstruktur, og sikre, at virksomhedens lønpolitik og -praksis er i overensstemmelse med og fremmer en sund og effektiv risikostyring og er i overensstemmelse med virksomhedens forretningsstrategi, målsætninger, værdier og langsigtede interesser. Aflønningsudvalget skal vurdere virksomhedens og forretningsenhedernes samlede resultater og sikre, at direktionen har evalueret, om de resultatkriterier, der har dannet grundlag for beregningen af variabel løn til virksomhedens medlemmer af bestyrelsen og direktionen og andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil, fortsat er opfyldt på udbetalingstidspunktet, jf. § 77 a, stk. 4. Aflønningsudvalget skal kontrollere udvalgte evalueringer foretaget af direktionen, jf. nr. 4, for at teste, om betingelserne i § 77 a, stk. 4, er opfyldt. Aflønningsudvalget skal sikre, at de uafhængige kontrolfunktioner og andre relevante funktioner inddrages, i det omfang det er nødvendigt for gennemførelsen af opgaverne i nr. 1-5, og i det omfang det er nødvendigt, søge ekstern rådgivning. I § 77 c indsættes efter stk. 4 som nyt stykke: Aflønningsudvalget kan varetage andre opgaver vedrørende aflønning. Udvalget skal i det forberedende arbejde varetage virksomhedens langsigtede interesser, herunder også i forhold til investorer, og offentlighedens interesse. Stk. 5 bliver herefter stk. 6. I § 77 d indsættes før stk. 1 som nyt stykke: Et pengeinstitut, et fondsmæglerselskab, et investeringsforvaltningsselskab og en finansiel holdingvirksomhed skal have en skriftlig lønpolitik, der er i overensstemmelse med og fremmer en sund og effektiv risikostyring. Stk. 1-4 bliver herefter stk. 2-5. I § 77 d, stk. 1, der bliver stk. 2, ændres »§ 71, stk. 1, nr. 9« til: »stk. 1«. I § 77 d, stk. 2, 1. pkt., der bliver stk. 3, 1. pkt., ændres »en finansiel virksomhed eller en finansiel holdingvirksomhed« til: »et pengeinstitut, et fondsmæglerselskab, et investeringsforvaltningsselskab eller en finansiel holdingvirksomhed«. § 77 d, stk. 4, der bliver stk. 5, ophæves. I § 77 f, stk. 1, ændres »§ 43, stk. 1 og 2« til:»§ 43, stk. 1, og regler udstedt i medfør af § 43, stk. 2«. § 77 f, stk. 2, ophæves. Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 2 og 3. I § 77 f, stk. 3, der bliver stk. 2, ændres »Lønpolitikken« til: »Pengeinstitutters lønpolitik, jf. § 77 d, stk. 1,«, og »interessekonflikter og« ændres til: »interessekonflikter, herunder«. I § 77 f, stk. 4, der bliver stk. 3, ændres »stk. 1 og 3« til: »stk. 1 og 2«. Efter § 77 f indsættes: Et pengeinstitut og et fondsmæglerselskab I skal sikre, at virksomhedens lønpolitik, jf. § 77 d, stk. 1, de specifikke aflønningskrav i § 77 a, stk. 1, nr. 2-7, og stk. 3-6, og § 77 b, stk. 3, efterleves af pengeinstitutter, fondsmæglerselskaber I og finansieringsinstitutter som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 26, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, som sat i kraft for Færøerne ved lov, inden for samme koncern. De variable løndele til et medlem af bestyrelsen eller direktionen i et pengeinstitut, et fondsmæglerselskab I eller et finansieringsinstitut som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 26, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, som sat i kraft for Færøerne ved lov, der ikke er beliggende på Færøerne, må højst udgøre 100 pct. af henholdsvis honoraret og den faste grundløn inklusive pension. Et pengeinstitut og et fondsmæglerselskab I skal sikre, at de ansatte, hvis aktiviteter har en væsentlig indflydelse på koncernens risikoprofil, udpeges i henhold til Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 604/2014 af 4. marts 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder for kvalitative og passende kvantitative kriterier til identifikation af de medarbejderkategorier, hvis arbejde har væsentlig indflydelse på institutters risikoprofili henhold til regler udstedt i medfør af § 77 h, stk. 1., i pengeinstitutter, fondsmæglerselskaber I og finansieringsinstitutter som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 26, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber inden for samme koncern. Erhvervs- og vækstministeren kan for pengeinstitutter, fondsmæglerselskaber, investeringsforvaltningsselskaber og finansielle holdingvirksomheder fastsætte nærmere regler om definitionen af andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil, herunder kan Erhvervsministeren sætte til Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 604/2014 af 4. marts 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder for kvalitative og passende kvantitative kriterier til identifikation af de medarbejderkategorier, hvis arbejde har væsentlig indflydelse på institutters risikoprofil, eller forordninger der erstatter denne forordning, i kraft for Færøerne. Erhvervs- og vækstministeren kan for pengeinstitutter, fondsmæglerselskaber, investeringsforvaltningsselskaber og finansielle holdingvirksomheder fastsætte nærmere regler om pligten til at offentliggøre oplysninger om aflønning af bestyrelsen, direktionen og andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil. Erhvervs- og vækstministeren kan for pengeinstitutter, fondsmæglerselskaber, investeringsforvaltningsselskaber og finansielle holdingvirksomheder fastsætte nærmere regler om de forhold, som er nævnt i § 77 a, stk. 1-6, og § 77 d, stk. 1. Erhvervs- og vækstministeren kan for pengeinstitutterog fondsmæglerselskaber I fastsætte nærmere regler om efterlevelse af regler om aflønning på koncernniveau. (Sættes ikke i kraft for Færøerne)«. I § 78, stk. 2, indsættes som 3. pkt.: Føres der ikke en revisionsprotokol, skal erklæringen nævnt i 2. pkt. fremgå af anden tilsvarende dokumentation. I § 80, stk. 8, indsættes som 3. pkt.: Føres der ikke en revisionsprotokol, skal erklæringen nævnt i 2. pkt. fremgå af anden tilsvarende dokumentation. I § 80 c, stk. 1, ændres »§ 71, stk. 1, nr. 10, § 77 a, stk. 1-7,« til: »§ 71, stk. 1, nr. 9, § 77 a, stk. 1-6,«. I § 125, stk. 1, 1. pkt., ændres »fondsmæglerselskabs bestyrelse og direktion« til: »fondsmæglerselskab I’s bestyrelse og direktion«. § 125, stk. 2 og 3, ophæves. Stk. 4 bliver herefter stk. 2. I § 125, stk. 4, der bliver stk. 2, ændres »fondsmæglerselskab« til: »fondsmæglerselskab I«. § 125, stk. 5-7, der bliver stk. 3-5, ophæves. Stk. 8-10 bliver herefter stk. 3-5. I § 125, stk. 8, 1. pkt., der bliver stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »kapitalgrundlaget«: »for et fondsmæglerselskab I«. To steder i § 125, stk. 9, der bliver stk. 4, ændres »fondsmæglerselskaber« til: »fondsmæglerselskaber I«. I § 125, stk. 10, der bliver stk. 5, ændres »fondsmæglerselskabet« til: »et fondsmæglerselskab I«. I § 125 a, stk. 7, ændres »§ 125, stk. 8,« til: »§ 125, stk. 3,«, og »§ 125, stk. 4« ændres til: »§ 125, stk. 2«. (Sættes ikke i kraft for Færøerne) I § 143, stk. 1, nr. 2, ændres »§ 125, stk. 1 og 4,« til: »§ 125, stk. 1 og 2,«. I § 143, stk. 1, nr. 5, udgår »fondsmæglerselskabers og«. § 152, stk. 1-3, ophæves. Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 1 og 2. I § 152, stk. 4, der bliver stk. 1, ændres »ud over kravene i stk. 1 fastsætte et yderligere« til: »fastsætte et«. I § 152, stk. 5, der bliver stk. 2, ændres »de i stk. 1-4 nævnte forhold« til: »pengeinstitutters strategier og systemer for måling og styring af likviditetsrisici samt pengeinstitutternes udarbejdelse af stresstest og beredskabsplaner i forhold til likviditetsrisici«. I § 157 indsættes som stk. 2: Finanstilsynet kan tillade, at fondsmæglerselskaber I, der ikke har tilladelse til at udføre handler for egen regning, jf. bilag 4, afsnit A, nr. 3, som udfører investorers ordrer vedrørende finansielle instrumenter, jf. bilag 4, afsnit A, nr. 2, besidder disse instrumenter for egen regning, hvis følgende betingelser er opfyldt: Positionerne skyldes udelukkende, at selskabet ikke er i stand til at sikre præcis afdækning af den modtagne ordre. Den samlede markedsværdi af positionerne overstiger ikke 15 pct. af selskabets startkapital, jf. § 9, stk. 8. Selskabet opfylder de krav, der er fastsat i artikel 92-95 og fjerde del i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, som sat i kraft for Færøerne ved lov. Positionerne er af lejlighedsvis og midlertidig karakter og er strengt begrænset til den periode, som er nødvendig for udførelsen af den nævnte transaktion. I § 173, stk. 1, 1. og 2. pkt., ændres »§ 125, stk. 1, 4, 5 og 7-9,« til: »§ 125, stk. 1-4,«. I § 173, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 125, stk. 1, 4, 5 og 7-9, og §§ 146, 147, 156 og 182 og artikel 395 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, som sat i kraft for Færøerne ved lov,« til: »§§ 146, 147 og 182«. I § 174, stk. 1, 4. pkt., ændres »basiskapital« til: »kapitalgrundlag«. (Sættes ikke i kraft for Færøerne) (Sættes ikke i kraft for Færøerne) (Sættes ikke i kraft for Færøerne) (Sættes ikke i kraft for Færøerne) (Sættes ikke i kraft for Færøerne) (Sættes ikke i kraft for Færøerne) (Sættes ikke i kraft for Færøerne) (Sættes ikke i kraft for Færøerne) (Sættes ikke i kraft for Færøerne) (Sættes ikke i kraft for Færøerne) (Sættes ikke i kraft for Færøerne) (Sættes ikke i kraft for Færøerne) (Sættes ikke i kraft for Færøerne) I § 194, stk. 2, indsættes som 2. pkt.: Fører ekstern revisor ikke en revisionsprotokol vedrørende årsrapporten, indsendes anden tilsvarende dokumentation. (Sættes ikke i kraft for Færøerne) (Sættes ikke i kraft for Færøerne) (Sættes ikke i kraft for Færøerne) I § 224, stk. 1, nr. 2, udgår »§ 125, stk. 2, nr. 1 og 2,«. I § 225, stk. 1, ændres »§ 125, stk. 4 og 5,« til: »§ 125, stk. 2,«. (Sættes ikke i kraft for Færøerne) I § 308, stk. 1, 1. pkt., ændres »en gang årligt« til: »senest den 30. juni hvert år«. § 308, stk. 1, 3. pkt., affattes således: Finanstilsynet kan uanset 1. pkt. foretage yderligere udpegning af systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI), jf. stk. 2 og 3. I § 309 indsættes som stk. 5: Erhvervs- og vækstministeren kan beslutte, at et systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) udpeget i henhold til § 308, stk. 1 eller 3, skal opfylde SIFI-bufferkravene, jf. § 125 h, jf. § 125 a, stk. 6, før den i stk. 1 angivne frist. Efter § 312 indsættes før overskriften før § 313: Et systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) og et globalt systemisk vigtigt finansielt institut (G-SIFI) skal som led i sin virksomhedsstyring, jf. § 71, stk. 1, identificere instituttets nøglepersoner. Et systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) og et globalt systemisk vigtigt finansielt institut (G-SIFI) skal underrette Finanstilsynet om, hvilke ansatte der er identificeret som nøglepersoner i medfør af stk. 1, herunder hvilke stillinger de pågældende varetager. Udskydelse af variabel løn efter § 77 a, stk. 1, nr. 5, skal, for så vidt angår medlemmer af bestyrelsen og direktionen i et systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) og et globalt systemisk vigtigt finansielt institut (G-SIFI), ske over en periode på mindst 5 år med påbegyndelse 1 år efter beregningstidspunktet med en ligelig fordeling over årene eller med en voksende andel i slutningen af perioden. En væsentlig del af den udskudte variable løndel efter stk. 1 skal, for så vidt angår medlemmer af bestyrelsen og direktionen i et systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) og et globalt systemisk vigtigt finansielt institut (G-SIFI), bestå af en balance af aktier, tilsvarende ejerandele afhængigt af virksomhedens juridiske struktur, aktiebaserede instrumenter eller, hvis der er tale om en virksomhed, hvis kapitalandele ikke er optaget til handel på et reguleret marked, tilsvarende instrumenter, der afspejler virksomhedens kreditværdighed. Pengeinstitutter, fondsmæglerselskaber I og fondsmæglerselskaber, der har tilladelse til udførelse af ordrer og skønsmæssig porteføljepleje, jf. bilag 4, afsnit A, nr. 2 og 4, skal, hvor det er muligt og hensigtsmæssigt, anvende instrumenter som reguleret i artikel 52 og 63 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, som sat i kraft for Færøerne ved lov, eller andre instrumenter, der kan konverteres til egentlige kernekapitalinstrumenter eller nedskrives, og som i passende grad afspejler virksomhedens kreditværdighed som en virksomhed, hvis aktivitet formodes af fortsætte. Instrumenterne kan udstedes i virksomheden eller dennes modervirksomhed, der ejer virksomheden fuldt ud. Efter § 313 indsættes før overskriften før § 314: Særlige regler for nøglepersoner i systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI) og i globalt systemisk vigtige finansielle institutter (G-SIFI) § 64, stk. 1-5, finder tilsvarende anvendelse for ansatte i et systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) og et globalt systemisk vigtigt finansielt institut (G-SIFI), der er identificeret som nøglepersoner i medfør af § 312 a, stk. 1. Uden direktionens godkendelse må et systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) og et globalt systemisk vigtigt finansielt institut (G-SIFI) ikke bevilge eksponering mod eller modtage sikkerhedsstillelse fra ansatte i instituttet, der er identificeret som nøglepersoner i medfør af § 312 a, stk. 1, eller virksomheder, hvor personkredsen nævnt i nr. 1 er direkte eller indirekte besidder af en kvalificeret andel eller er bestyrelsesmedlem eller direktør. De eksponeringer, der er nævnt i stk. 1, skal bevilges i henhold til instituttets sædvanlige forretningsbetingelser og på markedsbaserede vilkår. Instituttets eksterne revisor skal i revisionsprotokollatet vedrørende årsrapporten afgive erklæring om, hvorvidt kravene i 1. pkt. er opfyldt. Direktionen skal overvåge forsvarligheden og forløbet af de eksponeringer, der er nævnt i stk. 1. Reglerne i stk. 1-3 gælder også eksponeringer mod personer, der er knyttet til ansatte, som er identificeret som nøglepersoner i medfør af § 312 a, stk. 1, ved ægteskab, samliv i mindst 2 år eller slægtskab i ret op- eller nedstigende linje eller som søskende, og mod virksomheder, for hvilke sådanne personer er direktører. (Sættes ikke i kraft for Færøerne) I § 341, stk. 3, indsættes som 2. pkt.: Fører ekstern revisor ikke en revisionsprotokol vedrørende årsrapporten, indsendes anden tilsvarende dokumentation. (Sættes ikke i kraft for Færøerne) I § 344, stk. 1, indsættes som 4. pkt.: Finanstilsynet er endvidere ansvarlig for tilsynet efter § 30, stk. 3, nr. 1, jf. § 30, stk. 5, i lagtingslov om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder (góðkendar grannskoðarar og grannskoðanarvirkir) for så vidt angår virksomheder underlagt tilsyn af Finanstilsynet. (Sættes ikke i kraft for Færøerne) I § 347, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »finansielle holdingvirksomheder,«: »blandede holdingvirksomheder,«. I § 347, stk. 6, ændres »de i § 354, stk. 6, nr. 21-32, nævnte myndigheder og organer« til: »de i § 354, stk. 6, nr. 22-33, nævnte myndigheder og organer«. I § 351 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke: Finanstilsynet kan påbyde et systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) og et globalt systemisk vigtigt finansielt institut (G-SIFI) at afsætte en ansat, der er identificeret som nøgleperson i medfør af § 312 a, stk. 1, inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis denne efter § 64, stk. 2 og 3, jf. § 313 a, ikke kan bestride stillingen. Stk. 4-9 bliver herefter stk. 5-10. I § 351, stk. 5, 1. pkt., der bliver stk. 6, 1. pkt., indsættes efter »en finansiel virksomhed at afsætte en direktør « til: »eller en ansat, der er nøgleperson i medfør af § 312 a, stk. 1,«, og »at vedkommende ikke opfylder kravene i § 64, stk. 3, nr. 1« ændres til: »at direktøren ikke opfylder kravene i § 64, stk. 3, nr. 1, eller at nøglepersonen i et systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) eller et globalt systemisk vigtigt finansielt institut (G-SIFI) ikke opfylder kravene i § 64, stk. 3, nr. 1, jf. § 313 a«. I § 351, stk. 6, der bliver stk. 7, indsættes efter »stk. 3, nr. 2, 3 eller 4,«: »eller § 64 b, stk. 1,«. I § 351, stk. 7, 1. pkt., der bliver stk. 8, 1. pkt., ændres »stk. 1-3 og 5« til: »stk. 1-6«. I § 351, stk. 8, 1. pkt., der bliver stk. 9, 1. pkt., ændres »stk. 5, 3. pkt.« til: »stk. 6, 3. pkt.« I § 351, stk. 9, 1. pkt., der bliver stk. 10, 1. pkt., indsættes efter »direktøren,«: »eller har det systemisk vigtige finansielle institut (SIFI) eller det globalt systemisk vigtige finansielle institut (G-SIFI) ikke afsat en ansat, der er identificeret som nøgleperson i medfør af § 312 a, stk. 1,«, og i 2. pkt. ændres »stk. 2, 3 og 5« til: »stk. 2, 3 og 6«. I § 354, stk. 1, 1. pkt., ændres »tilsynsvirksomheden« til: »tilsyns- og afviklingsvirksomheden«. I § 354, stk. 6, nr. 3, ændres »stk. 14« til: »stk. 15«. I § 354, stk. 6, indsættes efter nr. 5 som nyt nummer: Beskæftigelsesministeren i tilfælde af underretning i medfør af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond og lov om arbejdsskadesikring. Nr. 6-40 bliver herefter nr. 7-41. I § 354, stk. 6, nr. 6 og 7, der bliver nr. 7 og 8, ændres »stk. 13 og 14« til: »stk. 13 og 15«. I § 354, stk. 6, nr. 10 og 15, der bliver nr. 11 og 16, ændres »stk. 14« til: »stk. 15«. (Sættes ikke i kraft for Færøerne) (Sættes ikke i kraft for Færøerne) I § 354, stk. 6, nr. 25, der bliver nr. 26, ændres »stk. 14« til: »stk. 15«. I § 354, stk. 6, indsættes som nr. 41: Afviklingsmyndigheder i lande uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område. I § 354, stk. 9, ændres »stk. 6, nr. 29« til: »stk. 6, nr. 30«. I § 354, stk. 10, ændres »tilsynshvervet« til: »tilsynshvervet, i forbindelse med afviklingshvervet«. I § 354, stk. 11, 1. pkt., ændres »stk. 6, nr. 8« til: »stk. 6, nr. 9«. I § 354, stk. 11, 23. pkt., ændres »stk. 6, nr. 37« til: »stk. 6, nr. 38«, og »stk. 6, nr. 38« ændres til: »stk. 6, nr. 39«. I § 354, stk. 12, ændres »stk. 6, nr. 30-33« til: »stk. 6, nr. 31-34«. I § 354, stk. 13, 1. pkt., ændres »stk. 6, nr. 6, 7, 12, 17, 18, 22-24, 30-33 og 39« til: »stk. 6, nr. 7, 8, 13, 18, 19, 23-25, 31-34 og 40«, og i § 354, stk. 13, 2. pkt., ændres »stk. 6, nr. 18, 24 og 33« til: »stk. 6, nr. 19, 25 og 34«. I § 354 indsættes efter stk. 13 som nyt stykke: Videregivelse af fortrolige oplysninger til afviklingsmyndigheder i medfør af stk. 6, nr. 41, kan alene ske, såfremt betingelserne i stk. 12, nr. 2, og stk. 13 er opfyldt og afviklingsmyndighedernes afviklingsfunktioner svarer til de funktioner, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber. Stk. 14 og 15 bliver herefter stk. 15 og 16. I § 354, stk. 14, som bliver stk. 15, ændres »stk. 6, nr. 3, 6, 7, 10, 15, 18 og 25« til: »stk. 6, nr. 3, 7, 8, 11, 16, 19 og 26«. I § 354 a indsættes som stk. 6: I sager, hvor Finanstilsynet har offentliggjort en beslutning om at overgive en sag til politimæssig efterforskning efter stk. 1, 8. pkt., og stk. 2 og der træffes afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller afsiges frifindende dom, skal Finanstilsynet efter anmodning fra den virksomhed, som sagen vedrører, offentliggøre oplysninger herom. Virksomheden skal indsende en kopi af afgørelsen om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller en kopi af dommen til Finanstilsynet samtidig med anmodning om offentliggørelse. Er påtaleopgivelsen, tiltalefrafaldet eller dommen ikke endelig, skal det fremgå af offentliggørelsen. Modtager Finanstilsynet dokumentation for, at sagen er afsluttet ved endelig påtaleopgivelse eller endeligt tiltalefrafald eller afsigelse af endelig frifindende dom, skal Finanstilsynet fjerne alle oplysninger om beslutningen om at overgive sagen til politimæssig efterforskning og eventuelle efterfølgende domme i sagen fra Finanstilsynets hjemmeside. I § 354 e, stk. 2, indsættes efter »§ 71 a, stk. 1,«: »§ 77 d, stk. 1,«. I § 355, stk. 1, indsættes efter »den finansielle holdingvirksomhed,«: »den blandede holdingvirksomhed,«. § 355, stk. 2, nr. 4, ophæves. Nr. 5-16 bliver herefter nr. 4-15. (Sættes ikke i kraft for Færøerne) I § 355 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke: Som part i forhold til Finanstilsynets afgørelser om egnethed og hæderlighed anses både den berørte finansielle virksomhed og det bestyrelsesmedlem, den direktør eller den nøgleperson, som afgørelsen omhandler. Det samme gælder Finanstilsynets afgørelser efter §§ 64 a, 64 b, 313 og 351. Stk. 4-6 bliver herefter stk. 5-7. (Sættes ikke i kraft for Færøerne) (Sættes ikke i kraft for Færøerne) (Sættes ikke i kraft for Færøerne) (Sættes ikke i kraft for Færøerne) I § 373, stk. 1, ændres »§ 125, stk. 1-6,« til: »§ 125, stk. 1 og 2,«. I § 373, stk. 2, ændres »§ 77 a, stk. 1-7,« til: »§ 77 a, stk. 1-6,«, »§ 77 d, stk. 1-3,« ændres til: »§ 77 d, stk. 1-4, § 77 f, stk. 1 og 2, § 77 g, stk. 1 og 3,«, og »§ 312,« ændres til: »§§ 312-312 b,«. I § 373, stk. 3, 2. pkt., ændres »stk. 5, 3. pkt.« til: »stk. 6, 3. pkt.«. I § 373 ophæves stk. 9, og efter stk. 10, der bliver stk. 9, indsættes som stk. 10-12: Ved udmåling af bøder efter stk. 1-7 og 10 lægges vægt på overtrædelsens grovhed og gerningsmandens økonomiske forhold. For overtrædelser begået af juridiske personer lægges i den forbindelse vægt på virksomhedens nettoårsomsætning på gerningstidspunktet. For overtrædelser begået af fysiske personer lægges vægt på den pågældendes indtægtsforhold på gerningstidspunktet. Der udmåles en skærpet bøde for overtrædelser efter stk. 1-7 og 10, der indebærer en risiko for en finansiel virksomheds fortsatte drift, drift af en finansiel virksomhed uden lovpligtig tilladelse eller grov eller gentagen tilsidesættelse af finansielle virksomheders oplysningspligter i forhold til Finanstilsynet under skærpende omstændigheder. Er der ved en overtrædelse opnået en økonomisk fordel, konfiskeres denne efter reglerne i kapitel 9 i den for Færøerne gældende straffelov. Kan der ikke ske konfiskation, skal der tages særskilt hensyn hertil ved udmåling af en bøde. I § 374, stk. 3, ændres »stk. 1 og stk. 5, 1. pkt.,« til: »stk. 1, 4 og 5, og stk. 6, 1. pkt.,«. I lov om finansiel virksomhed, som sat i kraft for Færøerne, jf. § 1, foretages i medfør af § 4 i lov nr. 1721 af 27. december 2016 følgende ændring: I § 152 d indsættes som stk. 7: Tilbehør i form af rør, kabler, antenner el.lign., der forbinder to eller flere faste ejendomme og er en forudsætning for ejendommenes drift kan indgå ved værdiansættelsen af de faste ejendomme. I lov om finansiel virksomhed, som sat i kraft for Færøerne, jf. § 1, foretages i medfør af § 2 i lov nr. 387 af 26. april 2017 følgende ændring: I § 152 d indsættes efter stk. 2 som nyt stykke: Lån med pant i fritidshuse, jf. stk. 1, nr. 9, der ikke udlejes erhvervsmæssigt, skal på tidspunktet for indlæggelsen i registeret eller på det tidspunkt, hvor lånet udbetales, ligge inden for 75 pct. af ejendommens værdi. Stk. 3-7 bliver herefter stk. 4-8. I lov om finansiel virksomhed, som sat i kraft for Færøerne, jf. § 1, foretages i medfør af § 1 i lov nr. 665 af 8. juni 2017 følgende ændringer: (Ophævet) (Sættes ikke i kraft for Færøerne) I § 1, stk. 4, 4. pkt., indsættes efter »filialer«: »og tilknyttede agenter« og, efter »investeringsservice« indsættes: »eller udføre investeringsaktiviteter«, og »43,« udgår. I § 1, stk. 4, 4. pkt., ændres »§§ 30, 32 og 43,« til: »§§ 30, 32 og 43,«. I § 1, stk. 4, indsættes som 5. pkt.: § 43 og regler udstedt i medfør heraf gælder tilsvarende for situationer som nævnt i 4. pkt. I § 1, stk. 5, 2. pkt., indsættes efter »investeringsservice«: »eller udføre investeringsaktiviteter«. I § 1, stk. 6, ændres », 43 og 77 e« til »og 43«. (Ophævet) (Ophævet) (Ophævet) (Ophævet) (Ophævet) (Ophævet) (Ophævet) I § 5, stk. 8, ændres »stk. 1, nr. 16, litra c og d,« til: »stk. 1, nr. 18, litra c og d,«. I § 7, stk. 1, indsættes som 3. pkt.: Pengeinstitutter kan udøve aktiviteter nævnt i bilag 4, afsnit A. § 7, stk. 2, ophæves. Stk. 3-8 bliver herefter stk. 2-7. (Sættes ikke i kraft for Færøerne) (Sættes ikke i kraft for Færøerne) (Sættes ikke i kraft for Færøerne) I § 9, stk. 1, 1. pkt., ændres »for tredjemand udøver aktiviteter som nævnt i bilag 4, afsnit A, er værdipapirhandlere og skal have tilladelse som værdipapirhandlere, jf. dog § 7, stk. 1, og § 8, stk. 1« til: »som et fast erhverv eller på et professionelt grundlag yder investeringsservice eller udfører investeringsaktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, er værdipapirhandlere og skal have tilladelse som værdipapirhandlere, jf. dog § 7, stk. 1«. I § 9, stk. 1, 2. pkt., ændres »i bilag 4, afsnit B, nævnte aktiviteter« til: »accessoriske tjenesteydelser, der er nævnt i bilag 4, afsnit B«. I § 9, stk. 1, 3. pkt., ændres »i bilag 4, afsnit B, nævnte aktiviteter« til: »accessoriske tjenesteydelser, der er nævnt i bilag 4, afsnit B,«, og »i bilag 4, afsnit A, nævnte aktiviteter« til: »investeringsservice og investeringsaktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A«. (Sættes ikke i kraft for Færøerne) § 9, stk. 3, 2. pkt., ophæves. I § 9, stk. 8, 1. pkt., ændres »bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6-9,« til: »bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6-10,«. (Sættes ikke i kraft for Færøerne) I § 9, stk. 10, ændres »tilbyde tjenesteydelser« til: »yde investeringsservice og udføre investeringsaktiviteter«. Efter § 9 indsættes: Et fondsmæglerselskab eller et pengeinstitut kan udpege en fysisk eller juridisk person som tilknyttet agent, der kan udføre de aktiviteter, der er nævnt i stk. 2, på vegne af fondsmæglerselskabet eller pengeinstituttet. En tilknyttet agent, jf. stk. 1, kan udføre følgende: Markedsføre fondsmæglerselskabets eller pengeinstituttets ydelser. Indgå kundeaftaler om investeringsservice. Modtage og formidle ordrer for investors regning til det fondsmæglerselskab eller pengeinstitut, der har tilknyttet agenten, vedrørende et eller flere finansielle instrumenter. Yde investeringsrådgivning som nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 5. Opbevare en kundes penge og finansielle instrumenter på vegne af det fondsmæglerselskab eller pengeinstitut, der har tilknyttet agenten. Et fondsmæglerselskab eller pengeinstitut, der tilknytter en agent, skal sikre, at agenten overholder de regler, der er fastsat i denne lov for at udøve de aktiviteter, der er nævnt i stk. 2, regler fastsat i medfør af denne lov og forordninger udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter. Virksomheden skal endvidere sikre, at personer hos den tilknyttede agent, som udøver aktiviteter omfattet af stk. 2, opfylder kravene i § 9 b, stk. 2, nr. 2. Opbevarer en tilknyttet agent kunders penge og finansielle instrumenter, skal det fondsmæglerselskab eller pengeinstitut, der har tilknyttet agenten, sikre, at agenten overholder de organisatoriske krav, der følger af § 72 og bekendtgørelser udstedt i medfør heraf. Et fondsmæglerselskab eller pengeinstitut, der tilknytter en agent, er økonomisk ansvarlig for de aktiviteter, som agenten udøver i henhold til stk. 2. Virksomheden skal endvidere træffe alle nødvendige foranstaltninger til at sikre, at agentens øvrige aktiviteter ikke skader de aktiviteter, som agenten udfører på vegne af denne. Et fondsmæglerselskab eller pengeinstitut, der tilknytter en agent, skal sikre, at agenten senest i forbindelse med en henvendelse til en kunde oplyser, at vedkommende er en tilknyttet agent, og navnet på den virksomhed, som vedkommende repræsenterer. En tilknyttet agent, jf. § 9 a, stk. 1, skal registrere sig i Finanstilsynets register over tilknyttede agenter. Finanstilsynet registrerer en tilknyttet agent, når følgende betingelser er opfyldt: Agentens bestyrelse og direktion eller den ledelsesansvarlige, hvis virksomheden drives som et interessentskab eller en enkeltmandsvirksomhed, godtgør, at de eller den pågældende besidder den erfaring, faglige kompetence og tilstrækkelige viden om de ydelser, som virksomheden skal levere, ikke er under konkurs og ikke er pålagt strafansvar for overtrædelse af den finansielle lovgivning eller anden relevant lovgivning, hvis overtrædelse indebærer risiko for, at vedkommende ikke kan varetage sit hverv eller sin stilling på betryggende måde. Agenten erklærer, at de personer, som udfører aktiviteter omfattet af § 9 a, stk. 2, besidder en passende viden og erfaring til at kunne levere sådanne ydelser og kan fremvise en straffeattest uden påtegning af ubetinget frihedsstraf i 4 måneder eller derover for overtrædelse af kapitel 28 i den for Færøerne gældende straffelov. Den virksomhed, hvortil agenten er tilknyttet, erklærer, at den bærer ethvert økonomisk ansvar, som måtte følge af agentens virksomhed. En agent kan kun tilknyttes ét fondsmæglerselskab eller ét pengeinstitut. Ophører en agentaftale mellem et fondsmæglerselskab eller et pengeinstitut og en tilknyttet agent, skal virksomheden underrette Finanstilsynet herom snarest muligt. Finanstilsynet sletter den tilknyttede agent fra Finanstilsynets register over tilknyttede agenter. I § 10, stk. 2, 1. pkt., ændres »nr. 4, 5 og 9« til: »nr. 4, 5 og 10«, og i 3. og 4. pkt. ændres »9« til: »10«. I § 10, stk. 2, 2. pkt., udgår », nr. 1-3,« og »og med finansielle futures og tilsvarende instrumenter, der afregnes kontant, fremtidige renteaftaler (FRA-kontrakter), rente- og valutaswaps og swaps på aktier og aktieindeks, optioner på at erhverve eller afhænde et instrument, der er nævnt i dette stykke, og optioner på aktie- og obligationsindeks samt valuta- og renteoptioner«. (Sættes ikke i kraft for Færøerne) I § 14, stk. 7, indsættes efter »et pengeinstitut« til: »eller et fondsmæglerselskab«. (Sættes ikke i kraft for Færøerne) I § 17 ændres »de instrumenter og kontrakter,« til: »de finansielle instrumenter,«. I § 30, stk. 1, 1. pkt., ændres »stk. 4-6« til: »stk. 4, 6 og 7«. I § 30, stk. 1, indsættes som 3. pkt.: 1. pkt. gælder tilsvarende for kreditinstitutter og investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse til at udføre aktiviteter som nævnt i bilag 4 i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, og som vil udføre sådanne aktiviteter her i landet gennem en tilknyttet agent, der er etableret her i landet, hvis aktiviteterne er omfattet af instituttets eller selskabets tilladelse i hjemlandet, og såfremt der mellem Færøerne og hjemlandet er indgået aftale om, at færøske virksomheder har tilsvarende rettigheder i vedkommende hjemland. I § 30, stk. 3, nr. 2, ændres »9« til: »10«. I § 30, stk. 4, nr. 3, ændres »adresse og« til: »adresse,«. I § 30, stk. 4, nr. 4, ændres »ledelse.« til: »ledelse og«. I § 30, stk. 4, indsættes som nr. 5: for kreditinstitutter og investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse til at udføre aktiviteter som nævnt i bilag 4, oplysning om, hvorvidt filialen har til hensigt at anvende tilknyttede agenter, og identiteten på disse. I § 30 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke: Er virksomheden et kreditinstitut eller et investeringsselskab, der er meddelt tilladelse til at udføre aktiviteter som nævnt i bilag 4 i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, og som ønsker at udføre sådanne aktiviteter her i landet gennem en tilknyttet agent, der er etableret her i landet, uden etablering af en filial, skal Finanstilsynet indhente følgende oplysninger fra hjemlandets tilsynsmyndigheder: En beskrivelse af den tilknyttede agents virksomhed, herunder en beskrivelse af den planlagte anvendelse af den tilknyttede agent. Oplysninger om kreditinstituttet eller investeringsselskabets organisation, herunder rapporteringsveje, der angiver, hvordan den pågældende agent er indpasset i virksomhedsstrukturen. Den tilknyttede agents navn og adresse samt den tilknyttede agents ledelse. Stk. 5-11 bliver herefter stk. 6-12. I § 30, stk. 9, 1. pkt., der bliver stk. 10, 1. pkt., ændres »stk. 4, nr. 1-4, og stk. 5 og 6« til: »stk. 4, nr. 1-5, og stk. 5-7,«. § 30, stk. 11, der bliver stk. 12, ophæves. I § 31, stk. 1, indsættes som 3. pkt.: Er den udenlandske virksomhed et kreditinstitut eller et investeringsselskab, der er meddelt tilladelse til at udføre aktiviteter som nævnt i bilag 4, skal Finanstilsynet fra tilsynsmyndighederne i hjemlandet endvidere have modtaget oplysninger om, hvorvidt virksomheden ønsker at udføre aktiviteter som nævnt i bilag 4 gennem tilknyttede agenter etableret i hjemlandet, samt identiteten på disse. (Sættes ikke i kraft for Færøerne) (Sættes ikke i kraft for Færøerne) I § 33 indsættes efter stk. 1 som nye stykker: Et kreditinstitut eller et investeringsselskab, der er meddelt tilladelse i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, som ønsker at yde investeringsservice eller udføre investeringsaktiviteter med eller uden accessoriske tjenesteydelser her i landet til detailkunder eller kunder, der efter anmodning kan behandles som professionelle kunder, skal have filialtilladelse i medfør af § 33 a, stk. 1. Kravet i stk. 2 omfatter ikke levering af investeringsservice eller investeringsaktiviteter, der udelukkende iværksættes på de pågældende kunders eget initiativ. Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 4 og 5. I § 33, stk. 2, der bliver stk. 4, indsættes efter »nægte tilladelse,«: »jf. stk. 1,«. I § 33, stk. 3, der bliver stk. 5, indsættes efter »tilladelsesproceduren,«: »jf. stk. 1,«. Efter § 33 indsættes før overskriften før § 34: Et udenlandsk kreditinstitut eller investeringsselskab, der er meddelt tilladelse i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, skal have tilladelse fra Finanstilsynet til at yde investeringsservice eller udføre investeringsaktiviteter med eller uden accessoriske tjenesteydelser her i landet gennem en filial. Et udenlandsk kreditinstitut eller investeringsselskab skal til brug for Finanstilsynets behandling af ansøgningen om tilladelse, jf. stk. 1, indsende følgende oplysninger: Navnet på den kompetente myndighed i hjemlandet, og hvis der er flere kompetente myndigheder, oplysning om deres respektive kompetenceområder. Oplysninger om det udenlandske kreditinstituts eller investeringsselskabs navn, juridiske form, vedtægtsmæssige hjemsted og adresse, medlemmer af ledelsesorganet og relevante aktionærer. En beskrivelse af filialens virksomhed, herunder oplysninger om organisation og de planlagte aktiviteter, samt en beskrivelse af eventuel outsourcing af væsentlige aktivitetsområder. Navnene på de personer, der er ansvarlige for ledelse af filialen, samt dokumentation for, at de opfylder kravene i § 14, stk. 1, nr. 2, og § 14, stk. 7. Oplysninger om den startkapital, som filialen har fri rådighed over. Finanstilsynet giver tilladelse, jf. stk. 1, når det er godtgjort, at de aktiviteter, der søges om tilladelse til, er omfattet af det udenlandske kreditinstituts eller investeringsselskabs tilladelse og er underlagt tilsyn i hjemlandet, der mellem Finanstilsynet og de kompetente myndigheder i det udenlandske kreditinstituts eller investeringsselskabs hjemland foreligger en international samarbejdsaftale, herunder bestemmelser om informationsudveksling med henblik på at bevare markedets integritet og beskytte investorerne, filialen har fri rådighed over tilstrækkelig startkapital, filialens ledelse opfylder kravene i § 14, stk. 1, nr. 2, og § 14, stk. 7, det udenlandske kreditinstituts eller investeringsselskabs hjemland med Danmark har indgået en aftale, som fuldt ud overholder standarderne i artikel 26 i Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udviklings (OECD’s) modelbeskatningsoverenskomst vedrørende indkomst og formue, og som sikrer en effektiv informationsudveksling om skatteforhold, herunder multilaterale skatteaftaler, det udenlandske kreditinstitut eller investeringsselskab indgår i en investorgarantiordning, som er godkendt eller anerkendt i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/9/EF af 3. marts 1997 om investorgarantiordninger, og filialen vil være i stand til at opfylde kravene i §§ 43, 46 a, 46 b og 71, § 72, stk. 1, 2 og 5, og § 77 e i denne lov, §§ 40-42 f, § 58-58 m, og §§ 83- 83 b i lov om værdipapirhandel m.v., som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning samt artikel 3-26 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og i foranstaltninger vedtaget i medfør heraf. Finanstilsynet meddeler inden 6 måneder efter modtagelse af en fuldstændig ansøgning, om tilladelse kan gives. §§ 223 og 224 gælder tilsvarende for inddragelse af tilladelse meddelt efter stk. 1. I § 38, stk. 1, nr. 3, ændres »filialens adresse og« til: »filialens adresse,«. I § 38, stk. 1, nr. 4, ændres »filialens ledelse.« til: »filialens ledelse og«. I § 38, stk. 1, indsættes som nr. 5: for fondsmæglerselskaber og pengeinstitutter, hvorvidt filialen har til hensigt at anvende tilknyttede agenter, samt identiteten på disse. I § 38 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke: Et fondsmæglerselskab eller et pengeinstitut, der ønsker at udføre aktiviteter som nævnt i bilag 4 gennem en tilknyttet agent, der er etableret i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, hvor selskabet eller instituttet ikke har oprettet en filial, skal meddele dette til Finanstilsynet sammen med følgende oplysninger: I hvilket land den tilknyttede agent er etableret. En beskrivelse af den tilknyttede agents virksomhed, herunder en beskrivelse af den planlagte anvendelse af den tilknyttede agent. Oplysninger om selskabets eller instituttets organisation, herunder rapporteringsveje, der angiver, hvordan den pågældende agent er indpasset i virksomhedsstrukturen. Navnet og adressen på den tilknyttede agent samt den tilknyttede agents ledelse. Stk. 2-8 bliver herefter stk. 3-9. I § 38, stk. 2, 1. pkt., der bliver stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »Ved etablering af en filial«: »eller anvendelse af en tilknyttet agent, der er etableret«, og efter »de i stk. 1« indsættes: »og 2«. I § 38, stk. 3, 1. pkt., der bliver stk. 4, 1. pkt., indsættes efter »Etableres filialen«: »eller anvendes der en tilknyttet agent«. I § 38, stk. 4, 1. pkt., der bliver stk. 5, 1. pkt., ændres »stk. 2 og 3« til: »stk. 3 og 4«. I § 38, stk. 5, 1. pkt., der bliver stk. 6, 1. pkt., ændres »stk. 2 og 3« til: »stk. 3 og 4«. I § 38, stk. 6, 1. pkt., der bliver stk. 7, 1. pkt., indsættes efter »de i stk. 1«: »og 2«. I § 39, stk. 1, indsættes efter 2. pkt.: Fondsmæglerselskaber og pengeinstitutter skal endvidere oplyse, hvis de ønsker at udføre aktiviteter som nævnt i bilag 4 gennem tilknyttede agenter med hjemsted i Danmark, samt identiteten på disse. (Ophævet) § 43, stk. 4, affattes således: Erhvervsministeren fastsætter regler om kompetencekrav for ansatte i pengeinstitutter, fondsmæglerselskaber, og filialer af udenlandske pengeinstitutter og investeringsselskaber samt tilknyttede agenter omfattet af § 9 a, der yder rådgivning om finansielle instrumenter. Ministeren fastsætter endvidere regler om kompetencekrav for ansatte i pengeinstitutter, som præsenterer, tilbyder, rådgiver om eller administrerer boligkreditaftaler. (Sættes ikke i kraft for Færøerne) (Sættes ikke i kraft for Færøerne) § 71, stk. 2, ophæves. Stk. 3 bliver herefter stk. 2. I § 71 indsættes som stk. 3 og 4: Pengeinstitutter og fondsmæglerselskaber skal have effektive procedurer for godkendelse af nye produkter og tjenesteydelser, væsentlige ændringer i eksisterende produkter og tjenesteydelser samt distribution af disse. Tilsvarende gælder for investeringsforvaltningsselskaber, som har tilladelse som værdipapirhandler i medfør af § 9, stk. 1. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om de foranstaltninger, som en finansiel virksomhed og en finansiel holdingvirksomhed skal træffe for at have effektive former for virksomhedsstyring, jf. stk. 1-3. I § 72, stk. 1 og 2, og stk. 3, 1. og 4. pkt., ændres »har tilladelse til at drive virksomhed som« til: »er«. I § 72, stk. 2, nr. 1, ændres »ledelse og ansatte« til: »ledelse, ansatte og tilknyttede agenter«. § 72, stk. 2, nr. 2, affattes således: have effektive procedurer med henblik på at træffe rimelige foranstaltninger for at hindre interessekonflikter, der kan skade kundernes interesser,«. I § 75 a, stk. 3, 1. pkt., udgår »og et fondsmæglerselskab, der alene har tilladelse til at udøve en eller flere af de i bilag 4, afsnit A, nr. 1, 2, 4 og 5, nævnte tjenesteydelser, som ikke opbevarer kunders midler eller aktiver, og som ikke kan komme i gældsforhold til deres kunder,«. I § 77 a, stk. 1, nr. 3, litra c, ændres »stk. 2« til: »stk. 4«. I § 77 e indsættes før stk. 1 som nyt stykke: Finansielle virksomheder, der er værdipapirhandlere, samt investeringsforvaltningsselskaber, der har tilladelse som værdipapirhandler i medfør af § 9, stk. 1, jf. § 10, stk. 2, skal sikre, at aflønning af virksomhedens ansatte ikke er i strid med virksomhedens forpligtelse til at handle i kundernes bedste interesse, herunder virksomhedens forpligtelser i medfør af § 43, stk. 1, og regler udstedt i medfør af § 43, stk. 2, jf. dog stk. 3. Stk. 1-3 bliver herefter stk. 2-4. I § 77 e, stk. 1, der bliver stk. 2, udgår »ved direkte kundekontakt«, og »kunder, der ikke er professionelle kunder eller godkendte modparter« ændres til: »detailkunder, jf. dog stk. 3«. § 77 e, stk. 2 og 3, der bliver stk. 3 og 4, ophæves, og i stedet indsættes: Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på forhold omfattet af kollektiv overenskomst. Overskriften før § 80 a affattes således: Nominerings- og risikoudvalg«. I § 80 a, stk. 1, 2 og 6, ændres »fondsmæglerselskab I« til: »fondsmæglerselskab«. (Sættes ikke i kraft for Færøerne) I § 152 m, stk. 1, ændres »udstedt værdipapirer« til: »udstedt omsættelige værdipapirer«. I § 183, stk. 4, ændres »hvis værdipapirer ikke« til: »der ikke udsteder omsættelige værdipapirer, der«. I § 211, stk. 2, ændres »stk. 7« til: »stk. 6«. I § 224, stk. 1, nr. 1, ændres »eller forordninger udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber« til: », forordninger udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber eller Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter«. I § 224, stk. 2, udgår »et pengeinstitut «. (Ophævet) (Ophævet) (Ophævet) (Ophævet) (Ophævet) (Sættes ikke i kraft for Færøerne) (Sættes ikke i kraft for Færøerne) (Sættes ikke i kraft for Færøerne) (Sættes ikke i kraft for Færøerne) (Sættes ikke i kraft for Færøerne) I § 344, stk. 1, 3. pkt., ændres »værdipapirer« til: »omsættelige værdipapirer«. (Sættes ikke i kraft for Færøerne) (Sættes ikke i kraft for Færøerne) (Sættes ikke i kraft for Færøerne) (Sættes ikke i kraft for Færøerne) (Sættes ikke i kraft for Færøerne) (Sættes ikke i kraft for Færøerne) (Ophævet) I § 363, stk. 1, ændres »§ 361, stk. 1, nr. 5« til: »§ 361, stk. 1, nr. 4«. (Sættes ikke i kraft for Færøerne) I § 373, stk. 1, ændres »§ 7, stk. 1 og 3-6« til: »§ 7, stk. 1 og 2-5«, efter »§ 33, stk. 1,« indsættes: »§ 33 a, stk. 1,«, »§ 38, stk. 1 og 6, og stk. 7, 1. pkt.,« ændres til: »§ 38, stk. 1, 2 og 7 og stk. 8, 1. pkt.,«, og »§ 343 a, stk. 1, § 343 f, stk. 3, § 343 j,« udgår. I 373, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 71, stk. 1, 3 og 4« til: »§ 71, stk. 1-3«, og efter »§ 77 d, stk. 1-4,« indsættes: »§ 77 e, stk. 1,«. (Ophævet) (Sættes ikke i kraft for Færøerne) (Sættes ikke i kraft for Færøerne) Bilag 1, nr. 11, ophæves. Nr. 12-14 bliver herefter nr. 11-13. Bilag 1, nr. 12, der bliver nr. 11, affattes således: Opbevaring og forvaltning for egen regning i forbindelse med et eller flere af de i bilag 5 nævnte instrumenter samt opbevaring og forvaltning af pantebreve. (Sættes ikke i kraft for Færøerne) Overskriften til bilag 4 affattes således: Investeringsservice, investeringsaktiviteter og accessoriske tjenesteydelser«. I bilag 4, afsnit A, nr. 3, ændres »Forretninger« til: »Handel«. I bilag 4, afsnit A, nr. 8, indsættes efter »multilaterale handelsfaciliteter«: »(MHF’er)«. I bilag 4, afsnit A, indsættes efter nr. 8 som nyt nummer: Drift af organiserede handelsfaciliteter (OHF’er). Nr. 9 bliver herefter nr. 10. (Sættes ikke i kraft for Færøerne) Overskriften til bilag 5 affattes således: Finansielle instrumenter«. I bilag 5, nr. 1, litra a, ændres », samt aktiebeviser« til: »samt depotbeviser vedrørende aktier«. I bilag 5, nr. 1, litra b, ændres »beviser for« til: »depotbeviser vedrørende«. I bilag 5, nr. 1, litra c, ændres »rentesatser« til: »renter«. Bilag 5, nr. 3, affattes således: andele i institutter for kollektiv investering,« I bilag 5, nr. 4, indsættes efter »afkast«: », emissionskvoter«. I bilag 5, nr. 5, ændres »fremtidige renteaftaler (FRA’er)« til: »terminskontrakter«, og »(af anden grund end misligholdelse eller anden årsag til ophør)« ændres til: »af anden grund end misligholdelse eller anden ophørsgrund«. I bilag 5, nr. 6, ændres »eller en multilateral handelsfacilitet« til: », en multilateral handelsfacilitet (MHF) eller en organiseret handelsfacilitet (OHF), bortset fra engrosenergiprodukter, som handles på en organiseret handelsfacilitet (OHF), og som kun kan afvikles fysisk«. I bilag 5, nr. 7, ændres »som har karakteristika som andre afledte finansielle instrumenter, idet der bl.a. tages hensyn til, om de cleares og afvikles via anerkendte clearinginstitutter eller er omfattet af regelmæssig fastsættelse af margin« til: »og som har karakteristika som andre afledte finansielle instrumenter«. Bilag 5, nr. 10 og 11, affattes således: optioner, futures, swaps, fremtidige renteaftaler (FRA’er) og enhver anden derivataftale, som vedrører klimatiske variabler, fragtrater, inflationsrater eller andre officielle økonomiske statistikker, samt enhver anden derivataftale, som skal afregnes kontant, eller som kan afregnes kontant, hvis en af parterne ønsker det af anden grund end misligholdelse eller anden ophørsgrund, vedrørende aktiver, rettigheder, forpligtelser, indekser og mål, som ikke er omfattet af nr. 1-9 og 11, og som har karakteristika som andre afledte finansielle instrumenter, idet der bl.a. tages hensyn til, om de handles på et reguleret marked, en organiseret handelsfacilitet (OHF) eller en multilateral handelsfacilitet (MHF), og (Sættes ikke i kraft for Færøerne) I lov om finansiel virksomhed, som sat i kraft for Færøerne, jf. § 1, foretages i medfør af § 1 i lov nr. 666 af 8. juni 2017 følgende ændringer: I § 64 b indsættes efter stk. 2 som nyt stykke: Finanstilsynet kan i særlige tilfælde tillade, at et medlem af bestyrelsen gennemfører et grundkursus, jf. stk. 1, senere end 12 måneder efter medlemmets indtræden i bestyrelsen. Stk. 3 bliver herefter stk. 4. § 71 b, stk. 4, affattes således: Med henblik på at træffe en fælles beslutning vurderer Finanstilsynet i samarbejde med de i stk. 3, nr. 1 og 2, nævnte myndigheder koncerngenopretningsplanen, herunder om planen opfylder de i stk. 1, jf. § 71 a, stk. 1 og 2, fastsatte krav. De nævnte myndigheder i stk. 3, nr. 3 og 4, kan komme med anbefalinger til Finanstilsynet om koncerngenopretningsplanens indhold. § 266, stk. 1, 3. pkt., affattes således: Kravet til nedskrivningsegnede passiver fastsættes som en procentdel af virksomhedens samlede forpligtelser og kapitalgrundlag. § 267 affattes således: Nedskrivningsegnede passiver består af kapitalgrundlag og nedskrivningsegnede forpligtelser. Ved nedskrivningsegnede forpligtelser forstås de forpligtelser og kapitalinstrumenter, der ikke kvalificeres som egentlige eller hybride kernekapitalinstrumenter eller supplerende kapitalinstrumenter, som der kan gennemføres bail-in på, jf. § 25, stk. 1, i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning, som ikke er undtaget bail-in, jf. § 25, stk. 3, i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning, og som opfylder følgende betingelser: Forpligtelsen har en restløbetid på mindst 1 år. Forpligtelsen hidrører ikke fra et derivat. Gældsinstrumentet er udstedt og fuldt indbetalt med midler, der ikke direkte eller indirekte er finansieret af pengeinstituttet eller fondsmæglerselskabet I. Forpligtelsen er ikke en forpligtelse over for pengeinstituttet eller fondsmæglerselskabet I selv, og pengeinstituttet eller fondsmæglerselskabet I har ikke stillet sikkerhed eller garanti for forpligtelsen. Forpligtelsen hidrører ikke fra indskud, som er foranstillet de simple kreditorer i konkursordenen, jf. § 13 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning, og kapitel 10 i konkursloven som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning. Er et passiv underlagt lovgivningen i et andet land uden for EU, og som EU ikke har indgået aftale med på det finansielle områdetredjeland, kan Finanstilsynet beslutte, at virksomheden skal godtgøre, at en afgørelse fra Finanstilsynet eller en beslutning fra Finansiel Stabilitet om at nedskrive eller konvertere passivet vil være gyldig i henhold til tredjelandets lovgivning. Kan dette ikke godtgøres, medregnes passivet ikke i de nedskrivningsegnede passiver. I § 270 ændres »herunder de bagvedliggende kriterier,« til: »herunder yderligere kriterier, på grundlag af hvilke kravet til nedskrivningsegnede passiver skal fastsættes, og de bagvedliggende kriterier,«. I § 272, stk. 2, 1. pkt., ændres »Finanstilsynet har konstateret, at pengeinstituttet eller fondsmæglerselskabet I er nødlidende eller forventeligt nødlidende, jf. § 224 a, stk. 3,« til: »betingelserne i § 224 a, stk. 1, er opfyldt,«. (Sættes ikke i kraft for Færøerne) I lov om finansiel virksomhed, som sat i kraft for Færøerne, jf. § 1, foretages i medfør af § 1 i lov nr. 667 af 8. juni 2017 følgende ændringer: (Sættes ikke i kraft for Færøerne) (Sættes ikke i kraft for Færøerne) (Sættes ikke i kraft for Færøerne) I § 152 g, stk. 1, 1. pkt., ændres »stk. 4« til: »stk. 7«. I § 152 g indsættes efter stk. 2 som nye stykker: Stk. 2, 1. pkt., gælder ikke ved indlæggelse eller udbetaling af et lån i et register, eller hvor lånet ydes til indfrielse af et lån, der indgår i et register i et andet pengeinstitut med tilladelse til at udstede særligt dækkede obligationer, eller lån omfattet af reglerne i §§ 16 b-16 g hvor lånet ydes til indfrielse af et lån, der indgår i et register i et pengeinstitut med tilladelse til at udstede særligt dækkede obligationer, og hvor lånet senest 6 måneder efter udbetaling overdrages til det modtagende pengeinstitut. Lån omfattet af stk. 3 må på det tidspunkt, hvor lånet skal indlægges i registeret eller udbetales, maksimalt udgøre et beløb svarende til indfrielsesbeløbet og omkostningerne i forbindelse med indfrielse og ydelse af lån. For lån omfattet af stk. 3 er det afgivende institut forpligtet til at give det modtagende institut oplysninger om, hvorvidt det lån, der skal indfries, indgår i et register i det afgivende pengeinstitut, og oplysninger om den allerede passerede afdragsfri periode for det pågældende lån, hvis låntager har samtykket heri. Stk. 3-7 bliver herefter stk. 6-10. I § 348, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »jf. § 43, stk. 1 og 2,«: »§ 48 a ,«. I § 373, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 152 g, stk. 1, 1. og 3. pkt., stk. 2 og stk. 4, 1. pkt.,« til: »§ 152 g, stk. 1, 1. og 3. pkt., stk. 2-5 og stk. 7, 1. pkt.,«. I lov om finansiel virksomhed, som sat i kraft for Færøerne, jf. § 1, foretages i medfør af § 82 i lov nr. 651 af 8. juni 2017 følgende ændringer: I § 61 a, stk. 1, nr. 5, ændres »§§ 4 og 5 i lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme« til: »§§ 3 og 4 i lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme«. (Sættes ikke i kraft for Færøerne) § 360, stk. 2, ophæves. Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 2 og 3. (Sættes ikke i kraft for Færøerne) (Sættes ikke i kraft for Færøerne) (Sættes ikke i kraft for Færøerne) (Sættes ikke i kraft for Færøerne) I § 368, stk. 1, ændres »§ 360, stk. 4« til: »§ 360, stk. 3«. I lov om finansiel virksomhed, som sat i kraft for Færøerne, jf. § 1, foretages i medfør af § 157 i lov nr. 652 af 8. juni 2017 følgende ændringer: (Sættes ikke i kraft for Færøerne) (Sættes ikke i kraft for Færøerne) (Sættes ikke i kraft for Færøerne) (Sættes ikke i kraft for Færøerne) (Sættes ikke i kraft for Færøerne) Bilag 1, nr. 3, affattes således: Betalingstjenester som omfattet af bilag 1 i lov om betalinger, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning. Bilag 2, nr. 4, affattes således: Betalingstjenester som omfattet af bilag 1 i lov om betalinger, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning. I lov om finansiel virksomhed, som sat i kraft for Færøerne, jf. § 1, foretages i medfør af § 1 i lov nr. 1547 af 19. december 2017 følgende ændringer: (Sættes ikke i kraft for Færøerne) (Sættes ikke i kraft for Færøerne) (Sættes ikke i kraft for Færøerne) (Sættes ikke i kraft for Færøerne) (Sættes ikke i kraft for Færøerne) (Sættes ikke i kraft for Færøerne) (Sættes ikke i kraft for Færøerne) § 5, stk. 1, affattes således: I denne lov forstås ved: Finansielle virksomheder: Pengeinstitutter. (Sættes ikke i kraft for Færøerne) Fondsmæglerselskaber. Investeringsforvaltningsselskaber. (Sættes ikke i kraft for Færøerne) Kreditinstitut: En virksomhed, hvis virksomhed består i at modtage indlån eller andre midler fra offentligheden, der skal tilbagebetales, samt i at yde lån for egen regning. Investeringsselskab: En juridisk eller fysisk person, hvis faste erhverv eller virksomhed består i at yde investeringsservice til tredjemand eller udføre investeringsaktiviteter på et professionelt grundlag. Investeringsservice og investeringsaktivitet: Aktiviteter som nævnt i bilag 4, afsnit A, i forbindelse med de instrumenter, der er anført i bilag 5. Administrationsselskab: Et selskab, som kan administrere UCITS (i Danmark: investeringsforvaltningsselskab). Finansieringsinstitut: En virksomhed, der ikke er et kreditinstitut eller et fondsmæglerselskab I, og hvis hovedvirksomhed består i at erhverve kapitalandele eller i at udøve en eller flere af de i bilag 2, nr. 2-12 og 15, angivne aktiviteter. Modervirksomhed: En virksomhed, som har en eller flere dattervirksomheder. Dattervirksomhed: En virksomhed, som er underlagt bestemmende indflydelse af en modervirksomhed. Koncern: En modervirksomhed og dens dattervirksomheder, jf. § 5 a. Finansiel holdingvirksomhed: En modervirksomhed, der ikke er en finansiel virksomhed, i en koncern, hvor mindst én af dattervirksomhederne i koncernen er en finansiel virksomhed, og hvor mindst 40 pct. af den samlede balancesum for koncernen og modervirksomhedens associerede virksomheder vedrører den finansielle sektor, jf. dog stk. 7. En modervirksomhed, hvis virksomhed udelukkende eller hovedsagelig består i at eje kapitalandele i dattervirksomheder, der er finansielle virksomheder eller finansieringsinstitutter, og hvor mindst én dattervirksomhed er en finansiel virksomhed. Pengeinstitutholdingvirksomhed: En modervirksomhed, hvis virksomhed udelukkende eller hovedsagelig består i at eje kapitalandele i dattervirksomheder, der er kreditinstitutter eller finansieringsinstitutter, og hvor koncernens hovedvirksomhed er at drive pengeinstitutvirksomhed. (Sættes ikke i kraft for Færøerne) (Sættes ikke i kraft for Færøerne) (Sættes ikke i kraft for Færøerne) Fondsmæglerholdingvirksomhed: En modervirksomhed, hvis virksomhed udelukkende eller hovedsagelig består i at eje kapitalandele i dattervirksomheder, der er kreditinstitutter, fondsmæglerselskaber I eller finansieringsinstitutter, og hvor koncernens hovedvirksomhed er at drive fondsmæglervirksomhed. Investeringsforvaltningsholdingvirksomhed: En modervirksomhed, hvis virksomhed udelukkende eller hovedsagelig består i at eje kapitalandele i dattervirksomheder, der er kreditinstitutter eller finansieringsinstitutter, og hvor koncernens hovedvirksomhed er at drive investeringsforvaltningsvirksomhed. Associeret virksomhed: En virksomhed, i hvilken en finansiel virksomhed og dennes dattervirksomheder besidder kapitalandele og udøver en betydelig indflydelse på dens driftsmæssige og finansielle ledelse, men som ikke er en dattervirksomhed af den finansielle virksomhed. En finansiel virksomhed og dennes dattervirksomheder formodes at udøve betydelig indflydelse, hvis de tilsammen besidder 20 pct. eller mere af stemmerettighederne. Eksponering: Summen af alle mellemværender med en kunde eller en gruppe af indbyrdes forbundne kunder, der indebærer en kreditrisiko for virksomheden, og kapitalandele udstedt af kunden eller af en blandt en gruppe af indbyrdes forbundne kunder. For så vidt angår bestemmelser om eksponeringer i §§ 78 og 182, undtages følgende mellemværender: Ved valutatransaktioner: Mellemværender, som er opstået i forbindelse med den almindelige afvikling af en transaktion, i et tidsrum på 48 timer efter at betaling har fundet sted. Ved køb eller salg af omsættelige værdipapirer: Mellemværender, der er opstået i forbindelse med den almindelige afvikling af en transaktion, i et tidsrum på 5 arbejdsdage efter at betaling har fundet sted eller de omsættelige værdipapirer er leveret, afhængigt af hvilken dato der ligger først. Ved betalingsformidling, herunder gennemførelse af betalingsordrer, clearing og afvikling af omsættelige værdipapirer i en hvilken som helst valuta og korrespondentbank eller tilbud om clearing, afvikling og deponering af finansielle instrumenter til kunder: Mellemværender vedrørende forsinket modtagelse af finansiering og andre mellemværender, der opstår som følge af kundeaktiviteten, og som ikke varer længere end den følgende arbejdsdag. Ved betalingsformidling, herunder gennemførelse af betalingsordrer, clearing og afvikling af omsættelige værdipapirer i en hvilken som helst valuta og korrespondentbank: Intradagmellemværender med institutter, der yder disse tjenester. Snævre forbindelser: Direkte eller indirekte forbindelser af den i nr. 9 angivne art, kapitalinteresser, hvorved forstås en virksomheds direkte eller indirekte besiddelse af 20 pct. eller mere af stemmerettighederne eller kapitalen i en virksomhed, eller flere virksomheders eller personers fælles forbindelse, jf. litra a, med en virksomhed. Zone A-lande: Færøerne, medlemslandene i EU, andre lande, der er fulde medlemmer af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD), samt andre lande, som har indgået særlige låneoverenskomster med Den Internationale Valutafond (IMF) og er tilknyttet Den Almindelige Låneoverenskomst. Et land, der som følge af manglende betalingsevne omlægger sin udenlandske statsgæld, udelukkes fra zone A i en periode på 5 år. Filial: En afdeling, som retligt udgør en ikkeselvstændig del af et kreditinstitut, investeringsselskab eller administrationsselskab, og som udøver virksomhed af den art, som virksomheden har tilladelse til. Multilateral handelsfacilitet (MHF): Et multilateralt handelssystem (med undtagelse af regulerede markeder) der inden for systemet og efter dettes ufravigelige regler sætter forskellige tredjeparters interesse i køb og salg af de i bilag 5, nr. 1-10, nævnte instrumenter i forbindelse med hinanden på en sådan måde, at der indgås en aftale om overdragelse. (Sættes ikke i kraft for Færøerne) Outsourcing: En virksomheds henlæggelse af væsentlige aktivitetsområder, der er underlagt Finanstilsynets tilsyn, til en leverandør. Formålsbestemt selskab: Et selskab, hvis væsentligste formål er at udstede omsættelige værdipapirer eller på anden vis at skaffe finansiering til køb af aktiver indført i et refinansieringsregister og omfattet af § 152 p fra pengeinstitutter med tilladelse fra Finanstilsynet til at oprette et refinansieringsregister. Outsourcingvirksomhed: En finansiel virksomhed, der outsourcer aktiviteter til en leverandør. Leverandør: En virksomhed, som varetager outsourcede opgaver for outsourcingvirksomheden. Videreoutsourcing: En leverandørs outsourcing af opgaver, som denne varetager i henhold til en aftale med outsourcingvirksomheden, til en underleverandør og underleverandørens eventuelle videreoutsourcing af opgaverne til næste led i kæden af underleverandører samt eventuel videreoutsourcing til andre led i kæden af underleverandører. UCITS: Et investeringsinstitut, der har tilladelse i henhold til regler, der gennemfører UCITS-direktivet, og som i medfør af artikel 1, stk. 3, kan oprettes i henhold til aftale som investeringsfonde administreret af investeringsforvaltningsselskaber eller administrationsselskaber (i Danmark: værdipapirfonde), som trusts (unit trusts) eller i henhold til vedtægter som investeringsselskaber (i Danmark: investeringsforeninger og selskaber for investering med kapital, der er variabel (SIKAV'er)). Kompetente myndigheder: De nationale myndigheder, der ved lov eller anden forskrift er bemyndiget til at udøve tilsyn med virksomhedstyper omfattet af denne lov. Referencerente: En offentliggjort rente, der beregnes ved anvendelse af en formel på baggrund af en række uafhængige stilleres individuelle indberetninger i henhold til aftale eller regler herom, og som har til hensigt at danne grundlag for en aftalt rentefastsættelse mellem kreditinstitutter eller mellem kreditinstitutter og disses kunder. Fondsmæglerselskab I: Et fondsmæglerselskab, som har tilladelse til at udøve en eller flere af de i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6-10, nævnte aktiviteter eller opbevarer kunders midler eller værdipapirer. Kombineret kapitalbufferkrav: Den samlede egentlige kernekapital, der er nødvendig for at opfylde kravet om en kapitalbevaringsbuffer, jf. nr. 37, forhøjet med en virksomhedsspecifik kontracyklisk kapitalbuffer, jf. nr. 38, en G-SIFI-buffer, jf. nr. 41, og en systemisk buffer, jf. nr. 43, jf. dog § 125 e, stk. 2 og 3. Kapitalbevaringsbuffer: Det kapitalgrundlag, som en virksomhed skal opretholde i henhold til § 125 a, stk. 3. Virksomhedsspecifik kontracyklisk kapitalbuffer: Det kapitalgrundlag, som en virksomhed skal opretholde i henhold til § 125 a, stk. 4. Kontracyklisk buffersats: Den sats, som virksomhederne skal anvende til opgørelse af deres virksomhedsspecifikke kontracykliske kapitalbuffer, og som fastsættes i henhold til § 125 f, stk. 1-3, 5 og 6. Virksomhedsspecifik kontracyklisk kapitalbuffersats: Det vægtede gennemsnit af de kontracykliske buffersatser, der gælder for de lande, hvor en virksomheds relevante krediteksponeringer befinder sig, jf. § 125 f, stk. 1-3, 5 og 6. G-SIFI-buffer: Det kapitalgrundlag, som et globalt systemisk vigtigt finansielt institut (G-SIFI), jf. § 310, skal opretholde i henhold til § 125 a, stk. 5 på konsolideret grundlag. G-SIFI-buffersats: Den sats, som et globalt systemisk vigtigt finansielt institut (G-SIFI) skal anvende til opgørelse af sin G-SIFI-buffer, og som fastsættes i henhold til § 125 g. Systemisk buffer: Det kapitalgrundlag, som en virksomhed skal opretholde i henhold til § 125 a, stk. 6 Systemisk buffersats: Den sats, som en virksomhed skal anvende til opgørelse af sin systemiske buffer, og som fastsættes i henhold til § 125 h. Variable løndele: Aflønningsordninger, hvor den endelige aflønning ikke er kendt på forhånd, herunder bonusordninger, resultatkontrakter, engangsvederlag og andre lignende ordninger, der ikke er en del af den faste løndel. (Sættes ikke i kraft for Færøerne) (Sættes ikke i kraft for Færøerne) (Sættes ikke i kraft for Færøerne) (Sættes ikke i kraft for Færøerne) (Sættes ikke i kraft for Færøerne) Blandet holdingvirksomhed: En modervirksomhed, der ikke er en finansiel holdingvirksomhed eller et pengeinstitut eller et fondsmæglerselskab I, i en koncern, hvor mindst én dattervirksomhed i koncernen er et pengeinstitut eller et fondsmæglerselskab I. (Sættes ikke i kraft for Færøerne) Reel ejer: Fysisk person, der i sidste ende direkte eller indirekte ejer eller kontrollerer en tilstrækkelig del af ejerandelene eller stemmerettighederne, eller som udøver kontrol ved hjælp af andre midler. Realkreditlignende lån: Et lån, der på tidspunktet for lånoptagelsen har en aftalt løbetid på mere end 10 år og en hovedstol på mindst 100.000 kr. Endvidere skal lånet have pant i en ejerbolig, et fritidshus eller en landbrugsejendom, der kan belånes efter reglerne for ejerboliger og fritidshuse, beliggende i Danmark, og lånet skal på tidspunktet for lånoptagelsen ligge inden for de lånegrænser, der følger af § 5, ligesom det skal kunne ligge til sikkerhed for særligt dækkede obligationer eller obligationer, som kan betegnes som særligt dækkede obligationer. Accessorisk tjenesteydelse: Tjenesteydelser som nævnt i bilag 4, afsnit B. Udførelse af ordrer for investorers regning: Indgåelse af aftaler om køb eller salg på investorers vegne af et eller flere finansielle instrumenter. Handel for egen regning: Handel over egenbeholdningen, som resulterer i handler med et eller flere finansielle instrumenter. Finansielt instrument: Instrumenter som nævnt i bilag 5. (Sættes ikke i kraft for Færøerne) Værtsland for et investeringsselskab: Færøerne eller et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, som ikke er investeringsselskabets hjemland, og hvor et investeringsselskab har en filial eller yder investeringsservice eller udfører investeringsaktiviteter. (Sættes ikke i kraft for Færøerne) (Sættes ikke i kraft for Færøerne) (Sættes ikke i kraft for Færøerne) (Sættes ikke i kraft for Færøerne) (Sættes ikke i kraft for Færøerne) (Sættes ikke i kraft for Færøerne) (Sættes ikke i kraft for Færøerne) (Sættes ikke i kraft for Færøerne) (Sættes ikke i kraft for Færøerne) (Sættes ikke i kraft for Færøerne) (Sættes ikke i kraft for Færøerne) § 39, stk. 2, affattes således: Finanstilsynet videresender den i stk. 1 nævnte meddelelse samt en erklæring om, at de planlagte aktiviteter er omfattet af virksomhedens tilladelse, til tilsynsmyndighederne i værtslandet senest 1 måned efter modtagelsen af den i stk. 1 nævnte meddelelse. Er virksomheden et fondsmæglerselskab eller et pengeinstitut, meddeler Finanstilsynet endvidere identiteten på de tilknyttede agenter, som virksomheden påtænker at anvende, til tilsynsmyndighederne i værtslandet. Er virksomheden et investeringsforvaltningsselskab, sender Finanstilsynet endvidere oplysninger om investor- og indskydergarantiordningen. (Sættes ikke i kraft for Færøerne) I § 43 indsættes som stk. 5: Finanstilsynet kan efter forhandling med repræsentanter for forbrugerne og de relevante finansielle erhvervsorganisationer udarbejde og offentliggøre retningslinjer for redelig forretningsskik og god praksis på nærmere angivne områder, der må anses for væsentlige, navnlig ud fra hensynet til forbrugerne. (Sættes ikke i kraft for Færøerne) (Sættes ikke i kraft for Færøerne) (Sættes ikke i kraft for Færøerne) (Sættes ikke i kraft for Færøerne) (Sættes ikke i kraft for Færøerne) I § 62 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke: Finanstilsynet skal orientere den pågældende finansielle virksomhed eller finansielle holdingvirksomhed, når Finanstilsynet har ophævet stemmeretten tilknyttet kapitalandele i virksomheden i medfør af stk. 1-3. Finanstilsynet skal endvidere orientere virksomheden, hvis kapitalandele igen tildeles fuld stemmeret i medfør af stk. 2, 2. pkt. Stk. 4 bliver herefter stk. 5. (Sættes ikke i kraft for Færøerne) (Sættes ikke i kraft for Færøerne) I § 77 a, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »direktionen må«: »på tidspunktet for beregningen af den variable løn«. (Sættes ikke i kraft for Færøerne) (Sættes ikke i kraft for Færøerne) (Sættes ikke i kraft for Færøerne) (Sættes ikke i kraft for Færøerne) (Sættes ikke i kraft for Færøerne) (Sættes ikke i kraft for Færøerne) I § 152 k, stk. 5, § 152 l og § 152 y, stk. 1, ændres »værdipapirer« til: »omsættelige værdipapirer«. (Sættes ikke i kraft for Færøerne) (Sættes ikke i kraft for Færøerne) (Sættes ikke i kraft for Færøerne) (Sættes ikke i kraft for Færøerne) (Sættes ikke i kraft for Færøerne) (Sættes ikke i kraft for Færøerne) § 224, stk. 5, ophæves. Stk. 6 og 7 bliver herefter stk. 5 og 6. I § 224 indsættes som stk. 7: Finanstilsynet kan suspendere et investeringsforvaltningsselskabs tilladelse til at drive virksomhed, hvis betingelserne i stk. 1, nr. 1-4, er opfyldt. I § 224 a, stk. 1, nr. 2, ændres »stk. 6« til: »stk. 5«. I § 226, stk. 1, ændres »stk. 1, 2, 5 og 6,« til: »stk. 1, 2 og 6,«. I § 226, stk. 2, 1. pkt., udgår »og 5« og »pengeinstituttet, «. (Sættes ikke i kraft for Færøerne) (Sættes ikke i kraft for Færøerne) I § 308, stk. 2, nr. 2, ændres »de færøske pengeinstitutters samlede udlån på Færøerne« til: »det samlede udlån på Færøerne«. I § 308, stk. 2, nr. 2, indsættes som 2. pkt.: Det samlede udlån på Færøerne består af udlån fra både færøske pengeinstitutter og væsentlige filialer på Færøerne af udenlandske penge- og danske realkreditinstitutter. I § 308, stk. 2, nr. 3, ændres »de færøske pengeinstitutters samlede indlån på Færøerne « til: »det samlede indlån på Færøerne«. I § 308, stk. 2, nr. 3, indsættes som 2. pkt.: Det samlede indlån på Færøerne består af indlån i både færøske pengeinstitutter og væsentlige filialer på Færøerne af udenlandske pengeinstitutter. I § 308, stk. 6, 1. pkt., indsættes efter »de færøske pengeinstitutters«: »og væsentlige filialer på Færøerne af udenlandske institutters«, »af de færøske institutters samlede udlån på Færøerne« ændres til: »af det samlede udlån på Færøerne i Danmark, jf. stk. 2, nr. 2, 2. pkt.,«, og »af de færøske pengeinstitutters samlede indlån på Færøerne.« ændres til: »af det samlede indlån på Færøerne, jf. stk. 2, nr. 3, 2. pkt.« I § 313, stk. 1, ændres »stk. 2-8« til: »stk. 2-9«. I § 313, stk. 3, nr. 2, indsættes efter »tilsvarende sektorselskaber«: », medmindre virksomheden eller sektorselskabet er et systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) eller et globalt systemisk vigtigt finansielt institut (G-SIFI)«. § 313, stk. 4, affattes således: Direktør- og bestyrelsesposter i koncernforbundne virksomheder regnes som en samlet post ved opgørelsen af direktør- og bestyrelsesposter efter stk. 1. I § 313 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke: Direktør- og bestyrelsesposter i virksomheder, hvori det systemisk vigtige finansielle institut (SIFI) eller det globalt systemisk vigtige finansielle institut (G-SIFI) ejer en kvalificeret andel, jf. § 5, stk. 3, regnes som en samlet post ved opgørelsen af direktør- og bestyrelsesposter efter stk. 1. Stk. 5-8 bliver herefter stk. 6-9. (Sættes ikke i kraft for Færøerne) (Sættes ikke i kraft for Færøerne) (Sættes ikke i kraft for Færøerne) (Sættes ikke i kraft for Færøerne) (Sættes ikke i kraft for Færøerne) (Sættes ikke i kraft for Færøerne) (Sættes ikke i kraft for Færøerne) I § 354, stk. 6, nr. 11, ændres »en nødlidende finansiel virksomhed, når Finanstilsynet har modtaget et mandat fra erhvervsministeren, og« til: »et nødlidende pengeinstitut eller fondsmæglerselskab I,«. (Sættes ikke i kraft for Færøerne) I § 354, stk. 6, nr. 29, ændres »Det Europæiske Råd for Systemiske Risici« til: »Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici«. I § 354, stk. 9, ændres »Det Europæiske Råd for Systemiske Risici« til: »Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici«. I § 354, stk. 15, ændres »Det Europæiske Råd for Systemiske Risici« til: »Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici«, og »et europæisk råd for systemiske risici« ændres til: »et europæisk udvalg for systemiske risici«. I § 354 a, stk. 4, 1. pkt., indsættes efter »stor skade for virksomheden«: », det vil bringe de finansielle markeders stabilitet i fare«. (Sættes ikke i kraft for Færøerne) I § 354 g indsættes efter stk. 2 som nyt stykke: Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at personoplysninger, der vedrører en kunde, videregives til en finansiel virksomhed i forbindelse med sager omfattet af § 354, stk. 3, eller i sager om overtrædelse af kapitel 9, når kunden har givet udtrykkeligt samtykke til videregivelsen. Stk. 3 bliver herefter stk. 4. I § 355, stk. 1, ændres »som Finanstilsynets afgørelse truffet i medfør af denne lov eller forskrifter fastsat i medfør af denne lov retter sig mod,« til: »som Finanstilsynet har truffet eller vil træffe afgørelse over for i medfør af denne lov, forskrifter fastsat i medfør af denne lov,«. § 361 affattes således: Følgende fysiske og juridiske personer omfattet af lov om finansiel virksomhed betaler årligt et grundbeløb til Finanstilsynet: Arbejdsmarkedets Erhvervssikring betaler 27.000 kr. Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) betaler 4.922.000 kr. CO 2 -kvotebydere betaler 18.400 kr. En fælles datacentral betaler 119.000 kr. Har en fælles datacentral i et regnskabsår gennemsnitligt færre end 25 fuldtidsansatte, betaler den fælles datacentral dog 2.200 kr. (Sættes ikke i kraft for Færøerne) (Sættes ikke i kraft for Færøerne) Hver finansiel holdingvirksomhed betaler 11.000 kr. Hver udsteder af collateralized mortgage obligations og ISPV-obligationer og lignende virksomheder betaler 22.500 kr. pr. serie. Pengeinstitutter og fondsmæglerselskaber I betaler samlet 3.350.000 kr. Afgiften fordeles i forhold til den enkelte virksomheds andel af de omfattede virksomheders samlede bogførte balancesum. Der pålægges altid en minimumsafgift på 4.400 kr. Følgende fysiske og juridiske personer omfattet af lov om værdipapirhandler m.v., som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning betaler årligt et grundbeløb til Finanstilsynet: En operatør af et reguleret marked betaler 216.000 kr. samt 1.300 kr. pr. finansielt instrument, der er optaget til handel ved udgangen af året. Afgiften kan dog højst udgøre 5.415.000 kr. Et selskab, der driver en multilateral handelsfacilitet, betaler 162.000 kr. samt 1.300 kr. pr. finansielt instrument, der er optaget til handel ved udgangen af året. Afgiften kan dog højst udgøre 1.462.000 kr. Et selskab, der driver en organiseret handelsfacilitet, betaler 108.000 kr. samt 1.300 kr. pr. finansielt instrument, der er optaget til handel ved udgangen af året. Afgiften kan dog højst udgøre 758.000 kr. En operatør af et reguleret marked, der har tilladelse til at drive en CO 2 -auktioneringsplatform, betaler ud over afgiften efter nr. 1 54.000 kr. En systematisk internalisator betaler 54.000 kr. samt 1.300 kr. pr. finansielt instrument, som den systematiske internalisator forestod handel med ved udgangen af året. Afgiften kan dog højst udgøre 325.000 kr. Værdipapircentraler (CSD’er) med tilladelse i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 909/2014 af 23. juli 2014 om forbedring af værdipapirafviklingen i Den Europæiske Union og om værdipapircentraler, betaler 4.110.000 kr. Udbydere af dataindberetningstjenester betaler 725.000 kr. pr. type af dataindberetningstjeneste, der udbydes. Centrale modparter (CCP’er) med tilladelse i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre, betaler 725.000 kr. Finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder, hvis omsættelige værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked, og hvis markedsværdi af de handlede omsættelige værdipapirer er på 1 mia. kr. eller derover ved udgangen af året, betaler 89.000 kr. Er markedsværdien af de handlede omsættelige værdipapirer på 250 mio. kr. og derover, men under 1 mia. kr., ved udgangen af året, betales 44.500 kr. Er markedsværdien af de handlede omsættelige værdipapirer på under 250 mio. kr. ved udgangen af året, betales 22.250 kr. Afdelinger af danske UCITS, som har udstedt andele, der er optaget til handel på et reguleret marked, betaler 11.125 kr. Fysiske eller juridiske personer, som anmoder om Finanstilsynets godkendelse af et prospekt i henhold til kapitel 3 i lov om kapitalmarkeder, betaler 55.800 kr. i afgift pr. anmodning. Udstedere, der efter egen anmodning har fået tilladelse til, at deres finansielle instrumenter optages til handel på et reguleret marked, en multilateral handelsfacilitet eller en organiseret handelsfacilitet i Danmark, betaler 15.200 kr. Udstedere, som anmoder om Finanstilsynets officielle notering af aktier, aktiecertifikater eller obligationer, betaler 27.500 kr. i afgift pr. anmodning. De pågældende udstedere betaler herefter 3.700 kr. årligt, så længe det finansielle instrument er officielt noteret. Værdipapirhandlere, som er forpligtet til at indberette transaktioner med finansielle instrumenter til Finanstilsynet efter artikel 26 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter, betaler følgende: 3.700 kr. for op til 10.000 transaktioner. 18.400 kr. for mellem 10.000 og 100.000 transaktioner. 120.000 kr. for mellem 100.000 og 1 million transaktioner. 508.000 kr. for over 1 million transaktioner. Følgende fysiske og juridiske personer omfattet af lov om betalinger, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning betaler årligt et grundbeløb til Finanstilsynet: Betalingsinstitutter betaler 91.400 kr. E-pengeinstitutter betaler 134.000 kr. Virksomheder med begrænset tilladelse til at udbyde betalingstjenester betaler 9.200 kr. Virksomheder med begrænset tilladelse til udstedelse af elektroniske penge betaler 13.000 kr. (Sættes ikke i kraft for Færøerne) (Sættes ikke i kraft for Færøerne) Følgende fysiske og juridiske personer omfattet af hvidvaskloven betaler årligt et grundbeløb til Finanstilsynet: Virksomheder og personer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 8, i hvidvaskloven betaler 4.400 kr. Valutavekslingsvirksomheder betaler 28.100 kr. (Sættes ikke i kraft for Færøerne) Følgende fysiske og juridiske personer omfattet af lov om investeringsforeninger m.v. betaler årligt et grundbeløb til Finanstilsynet: For hver meddelelse, anmeldelse eller ansøgning om grænseoverskridende markedsføring af andele i investeringsinstitutter, jf. kapitel 4 i lov om investeringsforeninger m.v., som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning, betaler udenlandske investeringsinstitutter 5.500 kr. Udenlandske investeringsinstitutter omfattet af kapitel 4 i lov om investeringsforeninger m.v., som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning, betaler 17.500 kr. Lønmodtagernes Dyrtidsfond betaler årligt et grundbeløb til Finanstilsynet på 314.000 kr. Grundbeløb, jf. stk. 1-9, er angivet i 2016-niveau og reguleres årligt svarende til udviklingen i Finanstilsynets bevilling på finansloven. (Sættes ikke i kraft for Færøerne) I § 373, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »§§ 312-312 b,«: »§ 336 a, stk. 2 og 3,«, »§ 343 t, stk. 1,« udgår. (Sættes ikke i kraft for Færøerne) § 373, stk. 3, affattes således: Med bøde straffes en finansiel virksomhed eller en finansiel holdingvirksomhed, der ikke efterkommer et påbud, der er givet i medfør af § 152 k, stk. 4, § 243 a, stk. 2, § 245 a, stk. 2, § 261, § 264, stk. 3, § 347 b, stk. 1, 1. pkt., § 348, stk. 2, 1. pkt., eller § 350, stk. 1, og overtrædelser af § 112, stk. 1, i lagtingslov om aktieselskaber og anpartsselskaber (vinnufelagslógin). Med bøde straffes endvidere den, som ikke efterkommer et påbud, der er givet i medfør af § 351, stk. 2 og 3, og stk. 6, 3. pkt. I § 374, stk. 6, 1. og 2. pkt., ændres »værdipapirer« til: »omsættelige værdipapirer«. I lov om finansiel virksomhed, som sat i kraft for Færøerne, jf. § 1, foretages i medfør af § 19 i lov nr. 436 af 8. maj 2018 følgende ændringer: (Sættes ikke i kraft for Færøerne) § 71, stk. 2, affattes således: Finanstilsynet kan desuden fastsætte nærmere regler om hændelsesrapportering for de virksomheder der udpeges som operatører af væsentlige tjenester i medfør af § 307 a, herunder om, at Finanstilsynet og Center for Cybersikkerhed underrettes ved en hændelse, der har en negativ indvirkning på sikkerheden i virksomhedens net- og informationssystemer. Efter afsnit VIII indsættes: Identifikation af operatører af væsentlige tjenester Finanstilsynet udpeger mindst hvert andet år de pengeinstitutter, der er operatører af væsentlige tjenester. Finanstilsynet skal i forbindelse med udpegningen efter stk. 1 lægge vægt på, at de tjenester, der leveres, er væsentlige for opretholdelsen af kritiske samfundsmæssige eller økonomiske aktiviteter, leveringen af tjenesten afhænger af net- og informationssystemer og en hændelse vil få væsentlige forstyrrende virkninger for leveringen af tjenesten. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om udpegning af operatører af væsentlige tjenester og de kriterier, Finanstilsynet kan lægge vægt på efter stk. 1 og 2. Finanstilsynet udarbejder en liste over tjenester, jf. stk. 2, nr. 1. I § 354, stk. 6, indsættes som nr. 42: Center for Cybersikkerhed, under forudsætning af at oplysningerne er nødvendige for centeret til at opfylde dets lovbestemte opgaver som nationalt centralt kontaktpunkt eller som CSIRT. Efter § 354 g indsættes: Finanstilsynet kan efter høring af den virksomhed, der underretter Finanstilsynet og Center for Cybersikkerhed om en hændelse, som har væsentlige konsekvenser for kontinuiteten af de væsentlige tjenester, som de leverer, orientere offentligheden om hændelsen, hvis offentlighedens kendskab hertil er nødvendig for at forebygge eller håndtere en igangværende hændelse. Offentliggørelsen må ikke indeholde fortrolige oplysninger om kundeforhold eller oplysninger omfattet af § 30 i lov om offentlighed i forvaltningen, som sat i kraft ved kongelig anordning for rigsmyndighedernes behandling af sager om færøske anliggender. Offentliggørelsen må ikke indeholde fortrolige oplysninger, der hidrører fra finansielle tilsynsmyndigheder i andre lande inden for eller uden for Den Europæiske Union, medmindre de myndigheder, der har afgivet oplysningerne, har givet deres udtrykkelige tilladelse. I lov om finansiel virksomhed, som sat i kraft for Færøerne, jf. § 1, foretages i medfør af § 1 i lov nr. 706 af 8. juni 2018 følgende ændringer: I § 1, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 64, stk. 6« til: »§ 64, stk. 3«. I § 1, stk. 6, ændres »§§ 6, 6 a, 6 b, 33 og 43, § 347, stk. 1, og § 348« til: »§§ 6, 6 a, 6 b, 33, 43, 46 a og 46 b, § 347, stk. 1, § 348 og § 373, stk. 3 og 5,«. I § 5, stk. 1, indsættes som nr. 64: Struktureret indlån: Indlån som defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 3, litra c, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/49/EF om indskudsgarantiordninger, som skal tilbagebetales fuldt ud ved forfald under anvendelse af bestemmelser om, at en eventuel rente eller præmie betales eller er i fare efter en formel, der omfatter faktorer såsom et indeks eller en kombination af indekser, bortset fra indlån med variabel rente, hvis afkast er direkte knyttet til et renteindeks såsom EURIBOR eller LIBOR, et finansielt instrument eller en kombination af finansielle instrumenter, en råvare eller en kombination af råvarer eller andre materielle eller immaterielle ikkeomsættelige aktiver eller en valutakurs eller en kombination af valutakurser. § 6, stk. 3, ophæves. § 6 a affattes således: En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen. § 9 a, stk. 2, nr. 1, affattes således: Markedsføre fondsmæglerselskabets eller pengeinstituttets investeringsservice og accessoriske tjenesteydelser. I § 9 a indsættes efter stk. 2 som nyt stykke: En agent tilknyttet et fondsmæglerselskab eller et pengeinstitut, jf. stk. 1, der er formidler af, kan sælge eller rådgive om strukturerede indlån. Stk. 3-6 bliver herefter stk. 4-7. I § 33 a, stk. 3, nr. 7, ændres »§ 72, stk. 1, 2 og 5,« til: »§ 72, stk. 1, 2 og 6,«. I overskriften før § 38 indsættes efter »Færøske finansielle virksomheders«: »og visse finansieringsinstitutters«. Efter § 38 a indsættes: Et finansieringsinstitut, som er datterselskab af et pengeinstitut eller er et fællesejet selskab af flere pengeinstitutter, skal give meddelelse til Finanstilsynet, forud for at finansieringsinstituttet etablerer en filial i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område. Finansieringsinstituttet skal sammen med meddelelsen give Finanstilsynet de oplysninger, som er nævnt i § 38, stk. 1, og oplyse størrelsen og sammensætningen af finansieringsinstituttets kapitalgrundlag. Finanstilsynet sender oplysninger som nævnt i stk. 1 og oplysninger om moderselskabernes risikoeksponeringsbeløb til værtslandets tilsynsmyndigheder senest 3 måneder efter modtagelsen af oplysningerne. (Sættes ikke i kraft for Færøerne) (Sættes ikke i kraft for Færøerne) § 64, stk. 1-4, ophæves, og i stedet indsættes: Et medlem af bestyrelsen eller direktionen i en finansiel virksomhed skal have tilstrækkelig viden, faglig kompetence og erfaring til at kunne varetage hvervet eller stillingen, skal have tilstrækkelig godt omdømme og kunne udvise hæderlighed, integritet og tilstrækkelig uafhængighed ved varetagelsen af hvervet eller stillingen, må ikke være pålagt strafansvar for overtrædelse af straffeloven, den finansielle lovgivning eller anden relevant lovgivning, hvis overtrædelsen indebærer risiko for, at vedkommende ikke kan varetage sit hverv eller sin stilling på betryggende måde, må ikke have indgivet begæring om eller være under rekonstruktionsbehandling, konkurs eller gældssanering, må ikke på grund af sin økonomiske situation eller via et selskab, som medlemmet ejer, deltager i driften af eller har en væsentlig indflydelse på, have påført eller påføre den finansielle virksomhed tab eller risiko for tab og må ikke have udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at medlemmet ikke vil varetage hvervet eller stillingen på forsvarlig måde. Stk. 5-8 bliver herefter stk. 2-5. I § 64, stk. 5, der bliver stk. 2, ændres »stk. 1 og 3« til: »stk. 1«, og »stk. 2 og 3« ændres til: »stk. 1, nr. 2-6«. I § 64, stk. 6, der bliver stk. 3, ændres »Stk. 1 og 2, stk. 3, nr. 1, 2 og 4, og stk. 4 og 5« til: »Stk. 1, nr. 1-4 og 6, og stk. 2«. (Sættes ikke i kraft for Færøerne) (Sættes ikke i kraft for Færøerne) I § 72 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke: Stk. 2, nr. 1, 2 og 5, finder tilsvarende anvendelse på pengeinstitutter og fondsmæglerselskaber, der sælger, rådgiver om eller er formidlere af strukturerede indlån. Stk. 4-6 bliver herefter stk. 5-7. (Sættes ikke i kraft for Færøerne) (Sættes ikke i kraft for Færøerne) (Sættes ikke i kraft for Færøerne) (Sættes ikke i kraft for Færøerne) (Sættes ikke i kraft for Færøerne) (Sættes ikke i kraft for Færøerne) (Sættes ikke i kraft for Færøerne) I § 179, nr. 2, og § 180, nr. 2, ændres »§ 64, stk. 3, nr. 1, 2 og 4« til: »§ 64, stk. 1, nr. 3, 4 og 6«. I § 224, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »denne lov,«: »hvidvaskloven,«. I § 224 a, stk. 1, nr. 1, ændres »§ 224, stk. 1, nr. 2,« til: »§ 224, stk. 1, nr. 1 eller 2,«. (Sættes ikke i kraft for Færøerne) (Sættes ikke i kraft for Færøerne) I § 313 a ændres »§ 64, stk. 1-5« til: »§ 64, stk. 1 og 2«. I § 343 i, stk. 1, ændres »§ 64, stk. 1-5« til: »§ 64, stk. 1 og 2«. I § 348, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »§§ 43«: », 46 a, 46 b«. I § 351, stk. 1 og 2, ændres »§ 64, stk. 2 eller 3,« til: »§ 64, stk. 1, nr. 2-6,«. I § 351, stk. 4, ændres »§ 64, stk. 2 og 3,« til: »§ 64, stk. 1, nr. 2-6,«. I § 351, stk. 6, 1. pkt., ændres to steder »§ 64, stk. 3, nr. 1« til: »§ 64, stk. 1, nr. 3«. (Sættes ikke i kraft for Færøerne) I § 351, stk. 7, ændres »§ 64, stk. 2 eller stk. 3, nr. 2, 3 eller 4« til: »§ 64, stk. 1, nr. 2 og 4-6«. I § 354, stk. 6, nr. 21, indsættes efter »clearingen«: », jf. dog stk. 15«. I § 354, stk. 15, indsættes efter »19«: », 21«. I § 354 e, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 64, stk. 1-3« til: »§ 64, stk. 1«. I § 363, stk. 1, ændres », andre sparevirksomheder end de i § 361, stk. 1, nr. 5, nævnte og Forvaltningsinstituttet for Lokale Pengeinstitutter« til: »og andre sparevirksomheder end de i § 361, stk. 1, nr. 5, nævnte«. Efter § 372 a indsættes i kapitel 23: Øvrige bemyndigelsesbestemmelser Finanstilsynet kan fastsætte regler om fritagelse af de eksponeringer, som er omfattet af artikel 400, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning 575/2013/EU af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, som sat i kraft for Færøerne ved lov, fra forordningens regler om begrænsninger for store eksponeringer. I § 373, stk. 1, ændres »§ 64, stk. 5, jf. stk. 3, nr. 1 og 2« til: »§ 64, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 3 og 4«, og efter »§§ 227« indsættes: », 313 b«. I § 373, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 64, stk. 8, 2. pkt.« til: »§ 64, stk. 5, 2. pkt.« I lov om finansiel virksomhed, som sat i kraft for Færøerne, jf. § 1, foretages i medfør af § 1 i lov nr. 1520 af 18. december 2018 følgende ændringer: (Sættes ikke i kraft for Færøerne) (Sættes ikke i kraft for Færøerne) (Sættes ikke i kraft for Færøerne) I § 1 indsættes efter stk. 13 som nyt stykke: (Sættes ikke i kraft for Færøerne) Stk. 14-16 bliver herefter stk. 15-17. (Sættes ikke i kraft for Færøerne) I § 24, stk. 1, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum: Som accessorisk virksomhed anses også digitale løsninger og services, der er forbundet med eller ligger i naturlig forlængelse af den tilladte virksomhed. I § 26 indsættes som stk. 3: Pengeinstitutter kan uanset §§ 7, 24 og 25 og reglerne i stk. 1 og 2 udøve visse aktiviteter, der ikke er omfattet af tilladt accessorisk virksomhed, hvis aktiviteten ligger i forlængelse af pengeinstituttets bankdrift og følgende betingelser er opfyldt: Aktiviteterne udøves i et andet selskab end pengeinstituttet, og risiciene er indkapslet heri. Selskabet, hvori aktiviteterne udøves, er et datterselskab til pengeinstituttet. Selskabet, hvori aktiviteterne udøves, er selvstændigt kapitaliseret. Selskabet, hvori aktiviteterne udøves, udgør ikke en betydelig del af pengeinstituttets aktiviteter. (Sættes ikke i kraft for Færøerne) (Sættes ikke i kraft for Færøerne) I § 71, stk. 4, indsættes som 2. pkt.: Finanstilsynet kan desuden fastsætte nærmere regler om hændelsesrapportering for de virksomheder, der udpeges som operatører af væsentlige tjenester i medfør af § 307 a, herunder om, at Finanstilsynet og Center for Cybersikkerhed underrettes ved en hændelse, der har en negativ indvirkning på sikkerheden i virksomhedens net- og informationssystemer. I § 71 b, stk. 1, 1. pkt., udgår », en blandet holdingvirksomhed«. (Sættes ikke i kraft for Færøerne) (Sættes ikke i kraft for Færøerne) (Sættes ikke i kraft for Færøerne) (Sættes ikke i kraft for Færøerne) I § 240 indsættes efter »Bestemmelserne i denne lov«: »eller i regler udstedt i medfør af denne lov«. (Sættes ikke i kraft for Færøerne) (Sættes ikke i kraft for Færøerne) (Sættes ikke i kraft for Færøerne) (Sættes ikke i kraft for Færøerne) I § 345, stk. 7, nr. 7, ændres »der skal udstedes af Finanstilsynet,« til: »som Finanstilsynet er tillagt kompetence til at udstede,«. I § 345, stk. 14, ændres »4, 6 og 8« til: »4 og 6-8«. (Sættes ikke i kraft for Færøerne) (Sættes ikke i kraft for Færøerne) (Sættes ikke i kraft for Færøerne) I § 373, stk. 1, ændres »§ 24, stk. 1, 2. pkt.« til: »§ 24, stk. 1, 3. pkt.«. (Sættes ikke i kraft for Færøerne) (Sættes ikke i kraft for Færøerne) I lov om finansiel virksomhed, som sat i kraft for Færøerne, jf. § 1, foretages i medfør af § 33 i lov nr. 450 af 24. april 2019 følgende ændringer: (Sættes ikke i kraft for Færøerne) (Sættes ikke i kraft for Færøerne) I lov om finansiel virksomhed, som sat i kraft for Færøerne, jf. § 1, foretages i medfør af § 1 i lov nr. 552 af 7. maj 2019 følgende ændringer: I § 1, stk. 2, ændres »kapitel 7, § 64, stk. 3,« til: »§ 46, stk. 2 og 3, kapitel 7, § 64, stk. 3, § 64 c, stk. 5, jf. stk. 1 og 4,«, »312 a og« udgår, og »313-313 b« ændres til: »313 og 313 b«. § 1, stk. 3, 2. pkt., affattes således: Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om virksomhedens indretning for filialer omfattet af 1. pkt., herunder regler om kapitalforhold m.v. I § 1, stk. 3, indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum: Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om, at filialer omfattet af 1. pkt. skal udøve deres aktiviteter i et datterselskab. (Sættes ikke i kraft for Færøerne) (Sættes ikke i kraft for Færøerne) Efter § 14, stk. 1, nr. 2, indsættes som nyt nummer: de ansatte i pengeinstitutter, der skal identificeres som nøglepersoner i medfør af § 64 d, stk. 1, opfylder kravene i § 64, Nummer 3-8 bliver herefter nummer 4-9 I § 27 indsættes som stk. 2 og 3: Finanstilsynet kan uanset stk. 1 give tilladelse til, at et fondsmæglerselskab etablerer dattervirksomheder, der udøver en eller flere af de accessoriske tjenesteydelser, der er nævnt i bilag 4, afsnit B. Hvis der er grund til at betvivle, at fondsmæglerselskabets administrative struktur og finansielle situation er forsvarlig som grundlag for den påtænkte etablering, giver Finanstilsynet ikke tilladelse. Finanstilsynet kan inddrage tilladelsen, hvis betingelserne for tilladelsen ikke længere er opfyldt. Fondsmæglerselskaber, der har fået tilladelse til etablering af dattervirksomheder, jf. stk. 2, og som er omfattet af kapitalgrundlagskravet baseret på faste omkostninger i henhold til artikel 97, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning 575/2013/EU af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, som sat i kraft for Færøerne ved lov, skal ved opgørelsen af kapitalgrundlagskravet medtage de faste omkostninger i de etablerede dattervirksomheder. § 46, stk. 2, ophæves, og i stedet indsættes: Forbuddet mod lånefinansiering som nævnt i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for pengeinstitutters og finansielle holdingvirksomheders tegning og salg af aktier eller andels- eller garantbeviser i den pågældende virksomhed, uanset om lånet bliver ydet af instituttet eller virksomheden selv eller af et selskab, der er koncernforbundet med det pågældende institut eller den pågældende finansielle holdingvirksomhed. Uanset 1. pkt. må pengeinstitutter og finansielle holdingvirksomheder lånefinansiere køb af medarbejderaktier inden for koncernen som led i en medarbejderaktieordning. Stk. 2 finder kun anvendelse på finansielle holdingvirksomheder, hvor mindst en dattervirksomhed er et pengeinstitut. (Sættes ikke i kraft for Færøerne) Efter § 64 b indsættes: Et pengeinstitut skal som led i sin virksomhedsstyring, jf. § 71, stk. 1, identificere instituttets nøglepersoner. Nøglepersoner er ansatte, der i det daglige er en del af den faktiske ledelse, og ansatte, der er ansvarlige for en nøglefunktion, herunder den ansvarlige for risikostyringsfunktionen, den ansvarlige for compliancefunktionen, den ansvarlige for kreditområdet, den ansvarlige for den interne revision, den ansvarlige for hvidvaskforebyggelse, jf. § 7, stk. 2, i hvidvaskloven, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning, og medlemmer af den faktiske ledelse, der er ansvarlige for compliancefunktionen eller hvidvaskforebyggelse, men som ikke er den ansvarlige for compliancefunktionen, jf. nr. 2, eller den ansvarlige for hvidvaskforebyggelse, jf. nr. 5. Et pengeinstitut skal uden unødigt ophold underrette Finanstilsynet om, hvilke ansatte der er identificeret som nøglepersoner i medfør af stk. 1, herunder hvilke stillinger de pågældende varetager, og hvilke områder eller funktioner de pågældende er ansvarlige for. Et pengeinstitut skal desuden uden unødigt ophold underrette Finanstilsynet, hvis der sker væsentlige ændringer af områder eller funktioner, som den pågældende nøgleperson er ansvarlig for, eller når en ansat ikke længere anses for at være en nøgleperson. § 64, stk. 1 og 2, finder tilsvarende anvendelse for ansatte i et pengeinstitut, der er identificeret som nøglepersoner i medfør af stk. 1, og for ansatte, der er identificeret som nøglepersoner, i et systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) og et globalt systemisk vigtigt finansielt institut (G-SIFI), som ikke er et pengeinstitut. Stk. 1, stk. 2, nr. 1-4, og stk. 3 finder tilsvarende anvendelse for et systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) og et globalt systemisk vigtigt finansielt institut (G-SIFI), som ikke er et pengeinstitut. Erhvervsministeren fastsætter regler om kompetence- og erfaringskrav samt ansvarsområder for nøglepersoner og direktører i pengeinstitutter, systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI) og globalt systemisk vigtige finansielle institutter (G-SIFI). (Sættes ikke i kraft for Færøerne) Efter § 70 indsættes: Et pengeinstitut skal have en skriftlig politik, som sikrer og fremmer en sund virksomhedskultur. Bestyrelsen skal fastlægge politikken. Formanden for bestyrelsen skal i sin beretning for pengeinstituttets øverste organ redegøre for gennemførelsen og efterlevelsen af politikken. Direktøren skal sikre, at politikken gennemføres og efterleves. Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om indholdet og efterlevelsen af politikken. § 71, stk. 2, ophæves. Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 2 og 3. I § 75 a, stk. 1, indsættes som 3. pkt.: Virksomheden skal følge op på indberetninger til ordningen og skriftligt kunne dokumentere, hvordan virksomheden har fulgt op på indberetningerne. I § 75 b, stk. 1, ændres »udsætte ansatte for ufordelagtig behandling« til: »udsætte ansatte eller tidligere ansatte for ufordelagtig behandling«, og »den ansatte har indberettet« ændres til: »den ansatte eller den tidligere ansatte har indberettet«. I § 75 b, stk. 1, indsættes som 2. pkt.: Det samme gælder ved fastsættelse, tildeling og udbetaling af variabel løn til ansatte eller tidligere ansatte. I § 75 b, stk. 2, 1. pkt., ændres »Ansatte« til: »Ansatte eller tidligere ansatte«. I § 75 b, stk. 2, 2. pkt., ændres »den ansattes ansættelsestid« til: »den ansattes eller den tidligere ansattes ansættelsestid«. I § 75 b, stk. 3, ændres »den ansatte« til: »den ansatte eller den tidligere ansatte«. I § 77 a, stk. 1, nr. 3, litra c, 2. pkt., ændres »§ 71, stk. 4« til: »§ 71, stk. 3«. (Sættes ikke i kraft for Færøerne) (Sættes ikke i kraft for Færøerne) (Sættes ikke i kraft for Færøerne) (Sættes ikke i kraft for Færøerne) (Sættes ikke i kraft for Færøerne) (Sættes ikke i kraft for Færøerne) I § 224 a, stk. 1, nr. 1, ændres »eller § 225, stk. 1,« til: »§ 225, stk. 1, eller § 350, stk. 2,«. (Sættes ikke i kraft for Færøerne) (Sættes ikke i kraft for Færøerne) (Sættes ikke i kraft for Færøerne) § 312 a og § 313 a ophæves. I § 313 b, stk. 1, nr. 1, ændres »§ 312 a, stk. 1,« til: »§ 64 c, stk. 5, jf. stk. 1,«. I § 313 b, stk. 4, ændres »§ 312 a, stk. 1,« til: »§ 64 c, stk. 5, jf. stk. 1,«. I § 343 r indsættes før stk. 1 som nyt stykke: § 71, stk. 1, nr. 8, om betryggende kontrol- og sikringsforanstaltninger på it-området finder tilsvarende anvendelse for fælles datacentraler. Stk. 1-4 bliver herefter stk. 2-5. I § 343 r, stk. 1, der bliver stk. 2, ændres »§ 71, stk. 4,« til: »§ 71, stk. 3,«. I § 351, stk. 1, indsættes som 2. pkt.: Finanstilsynet kan desuden påbyde et pengeinstitut at afsætte en direktør, hvis denne ikke opfylder sin forpligtelse i medfør af § 70 a, stk. 4, på betryggende måde. I § 351, stk. 4, ændres »et systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) og et globalt systemisk vigtigt finansielt institut (G-SIFI)« til: »et pengeinstitut, et systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) og et globalt systemisk vigtigt finansielt institut (G-SIFI)«, »§ 312 a, stk. 1,« ændres til: »§ 64 c, stk. 1 og stk. 5, jf. stk. 1, «, og »denne efter § 64, stk. 1, nr. 2-6, jf. § 313 a,« ændres til: »vedkommende efter § 64, stk. 1, nr. 2-6, jf. § 64 c, stk. 4,«. § 351, stk. 5, ophæves. Stk. 6-10 bliver herefter stk. 5-9. I § 351, stk. 6, 1. pkt., der bliver stk. 5, 1. pkt., ændres »der er nøgleperson i medfør af § 312 a, stk. 1« til: »der er nøgleperson i medfør af § 64 c, stk. 1 og stk. 5, jf. stk. 1«, og »i et systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) eller i et globalt systemisk vigtigt finansielt institut (G-SIFI) ikke opfylder kravene i § 64, stk. 1, nr. 3, jf. § 313 a« ændres til: »i et pengeinstitut, i et systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) eller i et globalt systemisk vigtigt finansielt institut (G-SIFI) ikke opfylder kravene i § 64, stk. 1, nr. 3, jf. § 64 c, stk. 4«. I § 351, stk. 8, 1. pkt., der bliver stk. 7, 1. pkt., ændres »stk. 1-6« til: »stk. 1-5«. I § 351, stk. 9, 1. pkt., der bliver stk. 8, 1. pkt., ændres »stk. 6, 3. pkt.« til: »stk. 5, 3. pkt.« I § 351, stk. 10, 1. pkt., der bliver stk. 9, 1. pkt., ændres »har det systemisk vigtige finansielle institut (SIFI) eller det globalt systemisk vigtige finansielle institut (G-SIFI) ikke afsat en ansat, der er identificeret som nøgleperson i medfør af § 312 a, stk. 1,« til: »har pengeinstituttet, det systemisk vigtige finansielle institut (SIFI) eller det globalt systemisk vigtige finansielle institut (G-SIFI) ikke afsat en ansat, der er identificeret som nøgleperson i medfør af § 64 c, stk. 1 og stk. 5, jf. stk. 1, «. I § 351, stk. 10, 2. pkt., der bliver stk. 9, 2. pkt., ændres »6« til: »5«. § 354, stk. 3, affattes således: Stk. 1 finder dog ikke anvendelse på oplysninger i sager om god skik, prisoplysning og kontraktforhold, jf. §§ 43-60 e og bekendtgørelser udstedt i medfør heraf. I § 354, stk. 6, indsættes som nr. 43: Datatilsynet som uafhængig tilsynsmyndighed for efterlevelse af databeskyttelsesreglerne, under forudsætning af at Datatilsynet har behov for oplysningerne til varetagelsen af sine opgaver, jf. dog stk. 13. I § 354, stk. 13, 1. pkt., ændres »31-34 og 40« til: »32-35, 40 og 43«. § 354 b, stk. 1, affattes således: Finanstilsynet skal orientere offentligheden om sager, som er behandlet af Finanstilsynet, anklagemyndigheden eller domstolene, og som er af almen interesse eller af betydning for forståelsen af §§ 43-60 e og bekendtgørelser udstedt i medfør heraf. (Sættes ikke i kraft for Færøerne) I § 361, stk. 3, indsættes som nr. 5: Virksomheder med tilladelse til at udbyde kontooplysningstjenester betaler 25.000 kr. I § 373, stk. 1, ændres »§§ 40 og 45-46,« til: »§§ 40 og 45, § 46, stk. 1 og 2,«, og efter »§ 64 a,« indsættes: »§ 64 c, stk. 4, jf. § 64, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 3 og 4, «. I § 373, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 54, stk. 2, § 64, stk. 5, 2. pkt.,« til: »§ 54, stk. 2, § 64 c, stk. 1, 3 og 5, jf. stk. 1 og 3,«, efter »§ 70, stk. 1-5,« indsættes: »§ 70 a, stk. 1-3,«, »§ 71, stk. 1-3,« ændres til: »§ 71, stk. 1 og 2,«, efter »§ 75 a, stk. 1,« indsættes: »§ 75 b, stk. 1,«, og »§§ 312-312 b« ændres til: »§§ 312 og 312 b«. I § 373, stk. 3, 2. pkt., ændres »§ 351, stk. 2 og 3, og stk. 6, 3. pkt.« til: »§ 351, stk. 2 og 3, og stk. 5, 3. pkt.« I § 374, stk. 3, ændres »§ 351, stk. 1, 4 og 5, og stk. 6, 1. pkt.,« til: »§ 351, stk. 1 og 4, og stk. 5, 1. pkt.,«. I lov om finansiel virksomhed, som sat i kraft for Færøerne, jf. § 1, foretages i medfør af § 2 i lov nr. 553 af 7. maj 2019 følgende ændring: I § 361, stk. 6, nr. 1, indsættes efter »8,«: »23 og 24,«. I lov om finansiel virksomhed, som sat i kraft for Færøerne, jf. § 1, foretages i medfør af § 7 i lov nr. 554 af 7. maj 2019 følgende ændringer: (Sættes ikke i kraft for Færøerne) Overskriften før § 23 affattes således: Særlige regler for gensidige forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser vedrørende stiftelse m.v. (Sættes ikke i kraft for Færøerne) (Sættes ikke i kraft for Færøerne) § 81 b affattes således: Sparekassen skal indhente oplysninger om sparekassens reelle ejere, herunder oplysninger om de reelle ejeres rettigheder. Enhver, der direkte eller indirekte ejer eller kontrollerer sparekassen, skal efter sparekassens anmodning forsyne sparekassen med de oplysninger om ejerforholdet, der er nødvendige for sparekassens identifikation af reelle ejere, herunder oplysninger om de reelle ejeres rettigheder. Sparekassen skal registrere oplysningerne, herunder oplysninger om de reelle ejeres rettigheder, hos Skráseting Føroya, hurtigst muligt efter at sparekassen er blevet bekendt med, at en person er blevet reel ejer. Enhver ændring af de oplysninger, som er registreret om de reelle ejere, skal registreres, hurtigst muligt efter at sparekassen er blevet bekendt med ændringen. De registrerede medlemmer af sparekassens direktion skal betragtes og registreres som reelle ejere hos Skráseting Føroya, hvis sparekassen efter at have udtømt alle muligheder for identifikation herefter ingen reelle ejere har eller ingen reelle ejere kan identificeres. Sparekassen skal mindst en gang årligt undersøge, om der er ændringer af de registrerede oplysninger om reelle ejere. Resultatet af den årlige undersøgelse fremlægges på det bestyrelsesmøde, hvor bestyrelsen godkender årsrapporten. Sparekassen skal opbevare dokumentation for de indhentede oplysninger om sparekassens reelle ejere i 5 år efter det reelle ejerskabs ophør. Sparekassen skal endvidere opbevare dokumentation for de indhentede oplysninger om forsøg på identifikation af reelle ejere i 5 år efter gennemførelsen af identifikationsforsøget. Sparekassen skal efter anmodning udlevere oplysninger om sparekassens reelle ejere, herunder om sparekassens forsøg på at identificere sparekassens reelle ejere, til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet. Sparekassen skal endvidere efter anmodning udlevere de nævnte oplysninger til andre kompetente myndigheder, når disse myndigheder vurderer, at oplysningerne er nødvendige for deres varetagelse af tilsyns- eller kontrolopgaver. Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet og andre kompetente myndigheder kan vederlagsfrit videregive oplysninger om reelle ejere, der er registreret, jf. stk. 3, eller er indhentet, jf. stk. 6, til andre EU-medlemsstaters kompetente myndigheder og finansielle efterretningstjenester. Skráseting Føroya fastsætter nærmere regler om oplysningernes registrering, tilgængelighed og offentligførelse efter stk. 1, 3 og 5. Efter § 81 b indsættes: Sparekasser, der skal indhente, opbevare og registrere oplysninger om reelle ejere, jf. § 81 b, skal efter anmodning forsyne personer og virksomheder, der i medfør af hvidvaskloven skal udføre kundekendskabsprocedurer, med oplysninger om sparekassens ejerforhold. Modtager Finanstilsynet indberetninger i medfør af hvidvaskloven om uoverensstemmelser i forhold til de registrerede oplysninger om en sparekasses reelle ejere, foretager Finanstilsynet en undersøgelse af forholdet. Finanstilsynet kan over for sparekassen fastsætte en frist for forholdets berigtigelse. Efter anmodning fra Finanstilsynet kan Skráseting Føroya sideløbende med undersøgelsen, jf. stk. 2, offentliggøre en meddelelse om indberetningen hos Skráseting Føroya. Sparekassen skal have mulighed for at gøre indsigelse mod indberetningen, inden den offentliggøres, medmindre formålet med offentliggørelsen af meddelelsen om indberetning derved forspildes. (Sættes ikke i kraft for Færøerne) (Sættes ikke i kraft for Færøerne) § 336 a affattes således: Sparevirksomheden skal indhente oplysninger om sparevirksomhedens reelle ejere, herunder oplysninger om de reelle ejeres rettigheder. Enhver, der direkte eller indirekte ejer eller kontrollerer sparevirksomheden, skal efter sparevirksomhedens anmodning forsyne sparevirksomheden med de oplysninger om ejerforholdet, der er nødvendige for sparevirksomhedens identifikation af reelle ejere, herunder oplysninger om de reelle ejeres rettigheder. Sparevirksomheden skal registrere oplysningerne, herunder oplysninger om de reelle ejeres rettigheder, hos Skráseting Føroya, hurtigst muligt efter at sparevirksomheden er blevet bekendt med, at en person er blevet reel ejer. Enhver ændring af de oplysninger, som er registreret om de reelle ejere, skal registreres, hurtigst muligt efter at sparevirksomheden er blevet bekendt med ændringen. De registrerede medlemmer af sparevirksomhedens direktion skal betragtes og registreres som reelle ejere hos Skráseting Føroya, hvis sparevirksomheden efter at have udtømt alle muligheder for identifikation herefter ingen reelle ejere har eller ingen reelle ejere kan identificeres. Sparevirksomheden skal mindst en gang årligt undersøge, om der er ændringer af de registrerede oplysninger om reelle ejere. Resultatet af den årlige undersøgelse fremlægges på det bestyrelsesmøde, hvor bestyrelsen godkender årsrapporten. Sparevirksomheden skal opbevare dokumentation for de indhentede oplysninger om sparevirksomhedens reelle ejere i 5 år efter det reelle ejerskabs ophør. Sparevirksomheden skal endvidere opbevare dokumentation for de indhentede oplysninger om forsøg på identifikation af reelle ejere i 5 år efter gennemførelsen af identifikationsforsøget. Sparevirksomheden skal efter anmodning udlevere oplysninger om sparevirksomhedens reelle ejere, herunder om sparevirksomhedens forsøg på at identificere sparevirksomhedens reelle ejere, til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet. Sparevirksomheden skal endvidere efter anmodning udlevere de nævnte oplysninger til andre kompetente myndigheder, når disse myndigheder vurderer, at oplysningerne er nødvendige for deres varetagelse af tilsyns- eller kontrolopgaver. Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet og andre kompetente myndigheder kan vederlagsfrit videregive oplysninger om reelle ejere, der er registreret, jf. stk. 3, eller er indhentet, jf. stk. 6, til andre EU-medlemsstaters kompetente myndigheder og finansielle efterretningstjenester. Skráseting Føroya fastsætter nærmere regler om oplysningernes registrering, tilgængelighed og offentligførelse efter stk. 1, 3 og 5. Efter § 336 a indsættes før overskriften før § 337: Sparevirksomheder, der skal indhente, opbevare og registrere oplysninger om reelle ejere, jf. § 336 a, skal efter anmodning forsyne personer og virksomheder, der i medfør af hvidvaskloven skal udføre kundekendskabsprocedurer, med oplysninger om sparevirksomhedens ejerforhold. Modtager Finanstilsynet indberetninger om uoverensstemmelser i de registrerede oplysninger om en sparevirksomheds reelle ejere i medfør af hvidvaskloven, foretager Finanstilsynet en undersøgelse af forholdet. Finanstilsynet kan over for sparevirksomheden fastsætte en frist for forholdets berigtigelse. Efter anmodning fra Finanstilsynet kan Skráseting Føroyasideløbende med undersøgelsen, jf. stk. 2, offentliggøre en meddelelse om indberetningen hos Skráseting Føroya. Sparevirksomheden skal have mulighed for at gøre indsigelse mod indberetningen, inden den offentliggøres, medmindre formålet med offentliggørelsen af meddelelsen om indberetning derved forspildes. I § 373, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 81 b, stk. 2 og 3« til: »§ 81 b, stk. 3, 5 og 6«, og »§ 336 a, stk. 2 og 3« ændres til: »§ 336 a, stk. 3, 5 og 6«. I lov om finansiel virksomhed, som sat i kraft for Færøerne, jf. § 1, foretages i medfør af § 1 i lov nr. 1374 af 13. december 2019 følgende ændringer: (Sættes ikke i kraft for Færøerne) (Sættes ikke i kraft for Færøerne) (Sættes ikke i kraft for Færøerne) I § 99, stk. 2, udgår »i henhold til § 80, stk. 1 og 2,«. (Sættes ikke i kraft for Færøerne) (Sættes ikke i kraft for Færøerne) (Sættes ikke i kraft for Færøerne) (Sættes ikke i kraft for Færøerne) (Sættes ikke i kraft for Færøerne) I § 185 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke: Underskrives årsrapporten digitalt, jf. § 6 b, bortfalder kravet i stk. 1 om, at underskriften og underskriftens datering skal gives i tilknytning til ledelsespåtegningen. Underskriverens navn skal dog fremgå tydeligt i tilknytning til ledelsespåtegningen. Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4. (Sættes ikke i kraft for Færøerne) § 195, stk. 3 og 4, ophæves, og i stedet indsættes: Finanstilsynet kan efter forhandling med den færøske registreringsmyndighed fastsætte nærmere regler om indsendelse af årsrapporter og delårsrapporter til den færøske registreringsmyndighed og regler om offentliggørelse af årsrapporter og delårsrapporter. Der kan herunder fastsættes nærmere regler om, at årsrapporter og delårsrapporter skal indsendes digitalt til den færøske registreringsmyndighed, og at kommunikation i forbindelse hermed skal foregå digitalt. (Sættes ikke i kraft for Færøerne) (Sættes ikke i kraft for Færøerne) I § 307 a indsættes efter stk. 2 som nyt stykke: Finanstilsynet offentliggør på sin hjemmeside, hvilke pengeinstitutter der er udpeget som operatører af væsentlige tjenester. Stk. 3 bliver herefter stk. 4. Efter § 347 c indsættes: Finanstilsynet kan træffe afgørelse om et midlertidigt forbud mod en værdipapirhandlers eller en fondsmæglers medlemskab af eller deltagelse på en markedsplads, hvis værdipapirhandleren eller fondsmægleren er pålagt en tvangsbøde i medfør af § 374, stk. 3, eller overtræder bestemmelserne i § 9 a, stk. 5 og 6, §§ 9 b eller 38, § 39, stk. 1-3, eller 61 c, § 64, stk. 1-4, §§ 64 a, 70, 71, 72, 73 eller 77 d, § 77 e, stk. 1 og 2, § 80 a eller

§ 313. Finanstilsynet kan fastsætte regler om, at Finanstilsynet kan træffe afgørelse om et midlertidigt forbud mod en værdipapirhandlers eller en fondsmæglers medlemskab af eller deltagelse på en markedsplads, hvis værdipapirhandleren eller fondsmægleren overtræder reglerne i medfør af denne lov eller regler udstedt i medfør heraf. Efter § 351 indsættes: Konstaterer Finanstilsynet, at et investeringsselskab, der har værtsland på Færøerne, handler på en måde, der skader de færøske investorers interesser eller de færøske markeders ordentlige funktion, kan Finanstilsynet træffe de nødvendige foranstaltninger for at beskytte investorernes interesser og markedets ordentlige funktion, herunder ved afgørelse at forbyde investeringsselskabet at foretage yderligere transaktioner på Færøerne, når den kompetente myndighed i investeringsselskabets hjemland ikke har kunnet træffe de nødvendige foranstaltninger for at stoppe handlinger, der skader investorernes interesser eller markedernes ordentlige funktion. Konstaterer Finanstilsynet, at et investeringsselskab, der har værtsland på Færøerne, og som driver en multilateral handelsfacilitet (MHF) eller en organiseret handelsfacilitet (OHF), handler på en måde, der skader investorernes interesser eller markedernes ordentlige funktionalitet, kan Finanstilsynet træffe de nødvendige foranstaltninger for at beskytte investorernes interesser og markedets ordentlige funktion, herunder påbyde investeringsselskabet ikke at give adgang for fjernmedlemmer og -brugere her i landet til den multilaterale handelsfacilitet (MHF) eller den organiserede handelsfacilitet (OHF), når den kompetente myndighed i investeringsselskabets hjemland ikke har kunnet træffe de nødvendige foranstaltninger for at stoppe handlinger, der skader investorernes interesser eller markedernes ordentlige funktionalitet. I § 373, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 71, stk. 1 og 3,« til: »§ 71, stk. 1 og 2,«, og »§ 185, stk. 1 og 2, og stk. 3, 1. pkt.« ændres til: »§ 185, stk. 1 og 3 og stk. 4, 1. pkt.« (Sættes ikke i kraft for Færøerne) (Sættes ikke i kraft for Færøerne) (Sættes ikke i kraft for Færøerne) I lov om finansiel virksomhed, som sat i kraft for Færøerne, jf. § 1, foretages i medfør af § 2 i lov nr. 1563 af 27. december 2019 følgende ændringer: I § 1, stk. 2, 1. pkt., ændres », 347, 347 a, 347 b, 348 og 348 a« til: »og 347-348 a«. I § 1, stk. 4, 1. pkt., ændres »§ 348« til: »§§ 347 c og 348«, og »§ 347, stk. 1, 2, 4 og 6« ændres til: »§ 347, stk. 1-3, 5 og 7«. I § 1, stk. 4, 4. pkt., ændres »§ 347, stk. 1, 2, 4 og 6« til: »§ 347, stk. 1-3, 5 og 7«. I § 1, stk. 17, ændres »og 5« til: »og 6«. I § 75, stk. 1, indsættes som 2. pkt.: Den finansielle virksomhed skal hurtigst muligt meddele Finanstilsynet oplysninger, der er af væsentlig betydning for Finanstilsynets tilsyn. Efter § 75 b indsættes: Indgår en ansat eller en tidligere ansat og en finansiel virksomhed en aftale om en tavshedsklausul, skal det fremgå af aftalen, at den ansatte eller tidligere ansatte ikke er afskåret fra at indberette oplysninger om overtrædelser eller potentielle overtrædelser af den finansielle regulering til offentlige myndigheder. Uanset stk. 1 er den ansatte eller tidligere ansatte ikke afskåret fra at indberette oplysninger om overtrædelser eller potentielle overtrædelser af den finansielle regulering til offentlige myndigheder, selv om et sådant forbud indgår i en aftale mellem den ansatte eller tidligere ansatte og den finansielle virksomhed. Det samme gælder indberetninger til ordninger efter § 75 a. I § 209, stk. 5, ændres »2« til: »3«. I § 345, stk. 2, 1. pkt., ændres »7« til: »op til 9«, og efter »finansiel indsigt« indsættes: », indsigt i dataanalyse og cyberrisici og indsigt i forebyggelse og bekæmpelse af finansiel kriminalitet«. I § 345, stk. 2, indsættes efter nr. 1 som nyt nummer: 1 eller 2 medlemmer med særlig indsigt i forebyggelse og bekæmpelse af finansiel kriminalitet, dataanalyse og cyberrisici, Nr. 2-4 bliver herefter nr. 3-5. I § 345 indsættes efter stk. 2 som nye stykker: Erhvervsministeren skal ved udpegning af medlemmer af Finanstilsynets bestyrelse lægge vægt på følgende: Medlemmet har tilstrækkelig viden, faglig kompetence og erfaring til at kunne varetage bestyrelseshvervet. Medlemmet har et tilstrækkeligt godt omdømme og kan udvise hæderlighed, integritet og tilstrækkelig uafhængighed til effektivt at medvirke til varetagelsen af bestyrelsens opgaver. Medlemmet kan afsætte tilstrækkelig tid til at varetage bestyrelseshvervet. Et medlem af Finanstilsynets bestyrelse må ikke være pålagt strafansvar for overtrædelse af straffeloven, hvidvaskloven, lov om finansiel virksomhed eller anden finansiel regulering eller regler udstedt i medfør heraf, have deltaget i ledelsen af en virksomhed, som er sigtet eller pålagt straf for overtrædelse af straffeloven, hvidvaskloven, lov om finansiel virksomhed eller anden finansiel regulering eller regler udstedt i medfør heraf for forhold, der er begået i en periode, hvor medlemmet deltog i ledelsen af virksomheden, være omfattet af en tilsynssag om ledelsesansvar, hvor bestyrelsen skal træffe beslutning eller afgørelse efter stk. 12, nr. 4 og 6, have indgivet begæring om eller være under rekonstruktionsbehandling, konkurs eller gældssanering, være pålagt konkurskarantæne, være frakendt retten til at drive virksomhed eller være under værgemål. Formanden og næstformanden i bestyrelsen må ikke have haft ansættelse i en finansiel virksomhed eller været medlem af bestyrelsen for en finansiel virksomhed de seneste 5 år regnet fra tidspunktet for udpegningen af det pågældende medlem. Erhvervsministeren kan efter indstilling fra et flertal i Finanstilsynets bestyrelse afsætte et medlem af bestyrelsen, der ikke opfylder betingelserne i stk. 4. Til brug for erhvervsministerens udpegning af medlemmer efter stk. 1 kan Finanstilsynet indhente oplysninger og fastsætte oplysningspligter til brug for vurdering af bestyrelsesmedlemmers egnethed og hæderlighed og for afsættelse af medlemmer af bestyrelsen. Stk. 3-15 bliver herefter stk. 8-20. I § 345, stk. 7, nr. 5, der bliver stk. 12, nr. 5, indsættes efter »347 b, stk. 1,«: »og § 347 c, stk. 1,«. I § 345, stk. 8, der bliver stk. 13, ændres »herunder pengeinstitutvirksomhed, realkreditvirksomhed, forsikrings- og pensionsvirksomhed, fondsmæglervirksomhed, forbrugerforhold, kapitalmarkedsforhold, værdipapirhandel og regnskabsforhold« til: »økonomi, regnskabsforhold, revision, dataanalyse og cyberrisici og indsigt i forebyggelse og bekæmpelse af finansiel kriminalitet«. I § 345, stk. 10, der bliver stk. 15, ændres »stk. 7« til: »stk. 12«. I § 345, stk. 13, der bliver stk. 18, ændres »stk. 10« til: »stk. 15«, og »stk. 8« ændres til: »stk. 13«. I § 345, stk. 14, der bliver stk. 19, ændres »stk. 7« til: »stk. 12«. I § 347 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke: Finansielle virksomheder, finansielle holdingvirksomheder, blandede holdingvirksomheder, leverandører og underleverandører, der har afgivet oplysninger efter stk. 1, har pligt til hurtigst muligt at berigtige oplysningerne over for Finanstilsynet, hvis den finansielle virksomhed, holdingvirksomheden, leverandøren eller underleverandøren efterfølgende konstaterer følgende: Oplysningerne har ikke været korrekte på tidspunktet for afgivelsen. Oplysningerne er på et senere tidspunkt blevet misvisende. Stk. 2-7 bliver herefter stk. 3-8. I § 347, stk. 6, der bliver stk. 7, ændres »stk. 1-4« til: »stk. 1 og 3-5«. § 347 c affattes således: Finanstilsynet kan påbyde en finansiel virksomhed eller en finansiel holdingvirksomhed at lade en eller flere sagkyndige personer følge virksomheden i en periode på op til 6 måneder med henblik på at varetage Finanstilsynets virksomhed, når Finanstilsynet vurderer, at der er væsentlige forhold, som giver anledning hertil. Det samme gælder for filialer omfattet af § 1, stk. 3 og 4. En virksomhed, der har modtaget et påbud efter stk. 1, skal give de sagkyndige personer de oplysninger og den adgang til møder, der er nødvendige, for at de sagkyndige kan følge den daglige drift i virksomheden, herunder bestyrelsesmøder, direktionsmøder og generalforsamlinger, og dens filialer med henblik på indhentelse af oplysninger. De sagkyndige personer skal i forbindelse med observationen af den daglige drift i virksomheden orientere Finanstilsynet om forhold af væsentlig betydning for Finanstilsynets virksomhed. Finanstilsynet kan fastsætte vilkår for orienteringen. De sagkyndige personer udpeges af Finanstilsynet. Udgifterne til de sagkyndige personer kan foreløbigt udredes af Finanstilsynet, men afholdes endeligt af virksomheden. Finanstilsynet kan kræve forudgående eller løbende betaling eller sikkerhedsstillelse fra virksomheden. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om de sagkyndige personer, herunder om udpegning og honorering. Efter § 347 d indsættes: Finanstilsynet kan stille yderligere oplysningskrav til pengeinstitutter og fondsmæglerselskaber I. I § 354, stk. 6, nr. 3, indsættes efter »stk. 15«: », og til brug for ministerens udpegning af medlemmer af bestyrelsen efter § 345«. I § 354 a, stk. 1, 1. og 8. pkt., og stk. 2, ændres »§ 345, stk. 7« til: »§ 345, stk. 12«. I § 355, stk. 2, nr. 2, ændres »3« til: »4«, og i nr. 3 ændres »4« til: »5«. I § 373, stk. 1, ændres »§§ 75, 76, 78« til: »§ 75, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2-4, §§ 76, 78 og«, og efter »334,« indsættes: »§ 347, stk. 2,«. I § 373, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »§ 73, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2,«: »§ 75, stk. 1, 2. pkt.,«, efter »§ 75 b, stk. 1,« indsættes: »§ 75 c, stk. 1,«, og efter »347 b, stk. 3 og 6,« indsættes: »§ 347 c, stk. 2,«. I § 373, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »347 b, stk. 1, 1. pkt.,«: »§ 347 c, stk. 1,«. I § 373, stk. 6, 1. pkt., ændres »4 måneder« til: »2 år«. I § 373, stk. 7, 1. pkt., ændres »Personer« til: »Finansielle virksomheder og personer«, »4 måneder« ændres til: »2 år«. I § 373, stk. 7, 2. pkt., ændres »personer« til: »sparevirksomheder og personer«. I § 373, stk. 8, indsættes efter »5 år«: », jf. dog stk. 9«. I § 373 indsættes efter stk. 8 som nyt stykke: Forældelsesfristen er dog 10 år for overtrædelse af § 7, stk. 1-3, § 9, stk. 1 og 2, § 10, stk. 1 og 2, § 33 a, stk. 1, § 70, stk. 1-5, § 71, stk. 1 og 2, § 72, stk. 2, nr. 3 og 4, §§ 75 og 76, § 78, stk. 1-4, § 102, stk. 2, § 103, stk. 1 og 2, § 106, stk. 2, § 124, stk. 1 og 2, § 125, stk. 1 og 2, § 125 b, stk. 1-4 og 6, § 125 c, stk. 1, § 125 d, § 125 e, stk. 1, jf. § 125 b, stk. 1-4 og 6, § 125 e, stk. 1, jf. § 125 c, stk. 1, § 126 a, stk. 1-3, 5 og 9, § 150, § 152, stk. 1, § 152 m, stk. 1, § 156, § 170, stk. 1-3 og 5, § 171, § 173, stk. 1-3, § 174, stk. 1 og 2, § 175, § 182, stk. 1 og 2, § 183, stk. 5, §§ 186 og 187, § 188, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., § 193, 1. pkt., § 199, stk. 2 og 6, § 200, § 313 b, § 334, stk. 1, § 347, stk. 2 og § 347 b, stk. 3 og 6, , samt artikel 11, stk. 1, 2, 3 og 5, artikel 26, stk. 2, artikel 28, stk. 1-4, artikel 31, stk. 1, litra h, artikel 51, jf. artikel 52, artikel 54, stk. 5, litra a og c, artikel 73, stk. 1, artikel 77, artikel 92, stk. 1, artikel 93, stk. 1-5, artikel 97, stk. 1, artikel 113, stk. 7, 1. afsnit, artikel 393, artikel 394, stk. 1, artikel 395, stk. 1, 1. og 2. afsnit, og stk. 3 og 6, artikel 398, 1. og 2. afsnit, artikel 412, stk. 1 og 2, artikel 415, stk. 1 og 2, artikel 471, stk. 1, og artikel 500, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 575/2013/EU af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, som sat i kraft for Færøerne ved lov, eller regler udstedt i medfør af § 373, stk. 10. Stk. 9-12 bliver herefter stk. 10-13. I § 373, stk. 10, der bliver stk. 11, ændres »9« til: »10«. I § 373, stk. 11, der bliver stk. 12, ændres »9« til: »10«. I § 374, stk. 2, ændres »stk. 3 og 4« til: »stk. 4 og 5«. (Sættes ikke i kraft for Færøerne) I lov om finansiel virksomhed, som sat i kraft for Færøerne, jf. § 1, foretages i medfør af § 1 i lov nr. 641 af 19. maj 2020 følgende ændringer: (Sættes ikke i kraft for Færøerne) § 5, stk. 1, nr. 24, affattes således: 24) Outsourcing: Enhver form for ordning mellem en virksomhed og en leverandør, i henhold til hvilken leverandøren udfører en proces, en tjenesteydelse eller en aktivitet, som virksomheden ellers selv ville udføre. I § 7, stk. 5, 1. pkt., ændres »jf. dog stk. 7« til: »jf. dog stk. 6«. I § 33 a, stk. 2, nr. 3, ændres »aktivitetsområder« til: »operationelle funktioner til tredjemand«. § 72 a affattes således: Pengeinstitutter, sparevirksomheder, fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber kan outsource en proces, en tjenesteydelse eller en aktivitet, som virksomheden ellers selv ville udføre, til en leverandør. Finanstilsynet kan træffe afgørelse om, at outsourcingvirksomheders outsourcing skal bringes til ophør inden for en af Finanstilsynet nærmere fastsat frist, hvis outsourcingkontrakten eller dennes parter ikke opfylder reglerne fastsat i medfør af stk. 3. Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om outsourcing vedrørende outsourcingvirksomheders ledelsesordninger, ansvar, risikostyring, overvågning, kontrol og rapportering i tilknytning til outsourcing til en leverandør, herunder leverandørens videreoutsourcing, outsourcingvirksomheders interne retningslinjer for outsourcing, outsourcingvirksomheders håndtering af interessekonflikter i forbindelse med outsourcing, krav, som outsourcingvirksomheder som minimum skal sikre at leverandører eller underleverandører til enhver tid skal opfylde, herunder også adgangs-, oplysnings- og revisionsrettigheder hos leverandører og underleverandører, krav til indholdet af kontrakten, outsourcing på koncern- og delkoncernniveau og outsourcingvirksomheders pligt til at underrette Finanstilsynet om outsourcing. (Sættes ikke i kraft for Færøerne) (Sættes ikke i kraft for Færøerne) I § 194, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »til Finanstilsynet«: »ved digital kommunikation«. § 200 affattes således: En ekstern revisor og en intern revisionschef skal straks meddele Finanstilsynet ethvert forhold og enhver beslutning vedrørende den finansielle virksomhed, som revisoren bliver vidende om under udøvelsen af hvervet som revisor, og som kan udgøre en væsentlig overtrædelse af lovbestemmelser eller forskrifter, som fastsætter betingelserne for meddelelse af tilladelse, eller som særlig vedrører virksomhedens aktiviteter, påvirke virksomhedens fortsatte drift eller føre til nægtelse af at påtegne regnskabet eller til, at konklusionen modificeres. Meddelelsespligten omfatter tillige ethvert forhold og enhver beslutning omfattet af stk. 1, som den eksterne revisor og en intern revisionschef bliver vidende om som revisor for en virksomhed, der har snævre forbindelser med den finansielle virksomhed. (Sættes ikke i kraft for Færøerne). (Sættes ikke i kraft for Færøerne) I § 343 r, stk. 3, udgår »væsentlige«. (Sættes ikke i kraft for Færøerne) I § 361, stk. 3, ændres »lov om betalingstjenester og elektroniske penge« til: »lov om betalinger, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning,«. (Sættes ikke i kraft for Færøerne) (Sættes ikke i kraft for Færøerne) (Sættes ikke i kraft for Færøerne) (Sættes ikke i kraft for Færøerne) (Sættes ikke i kraft for Færøerne) (Sættes ikke i kraft for Færøerne) I lov om finansiel virksomhed, som sat i kraft for Færøerne, jf. § 1, foretages i medfør af § 3 i lov nr. 801 af 9. juni 2020 følgende ændringer: Afsnit IX a affattes således: Offentlig forbrugerinformation Offentlig forbrugerinformation Finanstilsynet fremmer den offentlige forbrugerinformation på det finansielle område. I lov om finansiel virksomhed, som sat i kraft for Færøerne, jf. § 1, foretages i medfør af § 1 i lov nr. 2110 af 22. december 2020 følgende ændringer: (Sættes ikke i kraft for Færøerne) I § 1, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 64, stk. 3, § 64 c, stk. 5, jf. stk. 1 og 4,« til: »§ 64, stk. 4, § 64 c, stk. 5, jf. stk. 1 og 4, § 64 e, stk. 1«, og efter »§ 347, stk. 1,« indsættes: »§ 351, stk. 1, 2 og 6-9,«. (Sættes ikke i kraft for Færøerne) (Sættes ikke i kraft for Færøerne) I § 1, stk. 2, 3. pkt., indsættes efter »finder«: »§ 64, stk. 4,«, »§ 264, stk. 3, nr. 11« ændres til: »§ 260, § 264, stk. 5, nr. 13, § 266, stk. 1, §§ 271 og 274-276«, og efter »§ 347, stk. 1,« indsættes: »§ 351, stk. 1, 2 og 6-9,«. I § 1, stk. 4, 1. pkt., og stk. 5, 1. pkt., og § 373, stk. 1, udgår », 44«. I § 5, stk. 1, nr. 6, ændres »kreditinstitut eller et fondsmæglerselskab I« til: »kreditinstitut, et fondsmæglerselskab I eller en ren industriel holdingvirksomhed«. § 5, stk. 1, nr. 10, litra b, 1. pkt., ophæves, og i stedet indsættes: En modervirksomhed, hvis virksomhed udelukkende eller hovedsagelig består i at eje kapitalandele i dattervirksomheder, der er finansielle virksomheder eller finansieringsinstitutter. Dattervirksomheder er hovedsagelig finansielle virksomheder eller finansieringsinstitutter, hvis mindst én er en finansiel virksomhed og mere end 50 pct. af modervirksomhedens konsoliderede aktiver er tilknyttet dattervirksomheder, som er finansielle virksomheder eller finansieringsinstitutter. I § 5, stk. 1, nr. 33, ændres »en G-SIFI-buffer, jf. nr. 41, og en systemisk buffer, jf. nr. 43, jf. dog § 125 e, stk. 2 og 3« til: »en SIFI-buffer, jf. nr. 38, en G-SIFI-buffer, jf. nr. 41, og en systemisk buffer, jf. nr. 43, jf. dog § 125 e, stk. 2«. I § 5, stk. 1, indsættes efter nr. 37 som nye numre: SIFI-buffer: Det kapitalgrundlag, som et systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI), jf. § 308, skal opretholde i henhold til § 125 a, stk. 5, på individuelt, delkonsolideret og konsolideret grundlag. SIFI-buffersats: Den sats, som et systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) skal anvende til opgørelse af sin SIFI-buffer, og som fastsættes i henhold til § 125 g. Gearingsgradbuffer: Det kapitalgrundlag, som et globalt systemisk vigtigt finansielt institut (G-SIFI) skal opretholde i henhold til artikel 92, stk. 1a, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 876/2019 af 20. maj 2019 om ændring af forordning (EU) nr. 575/2013, som sat i kraft for Færøerne ved lov. Nr. 38-65 bliver herefter nr. 41-68. I § 5, stk. 1, nr. 38, der bliver nr. 41, ændres »stk. 5« til: »stk. 6«, og i nr. 40, der bliver nr. 43, ændres »stk. 6« til: »stk. 7«. (Sættes ikke i kraft for Færøerne) I § 5, stk. 1, indsættes som nr. 69-73: Nedskrivningsegnede forpligtelser: Forpligtelser, der er omfattet af bail-in, og som er omfattet af § 267 a, stk. 1, eller § 267 e. Efterstillede nedskrivningsegnede instrumenter: Instrumenter, der opfylder betingelserne i artikel 72 a, artikel 72 b, stk. 1 og 2, og artikel 72 c i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, som sat i kraft for Færøerne ved lov. Afviklingsenhed: En virksomhed, der er omfattet af afviklingstiltag i en afviklingsplan udarbejdet i henhold til

§ 259. En virksomhed, der er omfattet af afviklingstiltag i en koncernafviklingsplan udarbejdet i henhold til

§ 260. Afviklingskoncern: En afviklingsenhed og dens dattervirksomheder. En dattervirksomhed er ikke omfattet af en afviklingskoncern, hvis dattervirksomheden selv er en afviklingsenhed, dattervirksomheden er dattervirksomhed af en anden afviklingsenhed eller dattervirksomheden er etableret i et tredjeland, medmindre dattervirksomheden indgår i afviklingskoncernen i henhold til afviklingsplanen. Kreditinstitutter, som er fast tilknyttet et centralt organ, og det centrale organ, når mindst et kreditinstitut eller det centrale organ er en afviklingsenhed. Kreditinstitutternes og det centrale organs dattervirksomheder er også omfattet af afviklingskoncernen. Kønsneutral lønpolitik: En lønpolitik baseret på lige løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi uanset den ansattes køn. I § 5, stk. 6, nr. 7, ændres »artikel 25« til: »artikel 50«. I § 14, stk. 1, nr. 7, indsættes efter »forsvarlige«: », herunder at kravene i § 71 er opfyldt,«. I § 14, stk. 7, ændres »§ 70, stk. 4« til: »§ 64 e, stk. 1«. I § 43, stk. 4, 1. pkt., ændres » pengeinstitutter,« til: »pengeinstitutter, investeringsforvaltningsselskaber,«. (Sættes ikke i kraft for Færøerne) I § 64 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke: Den finansielle virksomhed er forpligtet til at påse overholdelsen af stk. 1. Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6. I § 64, stk. 3, der bliver stk. 4, indsættes efter »og stk. 2«: »og 3«, og efter »en finansiel holdingvirksomhed« indsættes: » og en blandet holdingvirksomhed«. I § 64 c indsættes som stk. 7: Et pengeinstitut, et systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) og et globalt systemisk vigtigt finansielt institut (G-SIFI), som ikke er et pengeinstitut, er forpligtet til at påse, at nøglepersoner overholder § 64, stk. 1. (Sættes ikke i kraft for Færøerne) Efter § 64 d indsættes: Bestyrelsen for den finansielle virksomhed skal sikre, at dens medlemmer har tilstrækkelig kollektiv viden, faglig kompetence og erfaring til at kunne forstå virksomhedens aktiviteter og de hermed forbundne risici. Bestyrelsens sammensætning skal afspejle en tilstrækkelig bred erfaring. I § 70, stk. 1, nr. 4, ændres »stk. 6« til: »stk. 5«. § 70, stk. 4, ophæves. Stk. 5-7 bliver herefter stk. 4-6. I § 70, stk. 7, der bliver stk. 6, ændres »stk. 1-5« til: »stk. 1-4«. § 77 a, stk. 1, nr. 4, 1. pkt., affattes således: Mindst 50 pct. af en variabel løndel til bestyrelsen, direktionen og andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil, skal på tidspunktet for beregningen af den variable løn bestå af en balance af aktier, eller afhængigt af virksomhedens juridiske struktur tilsvarende ejerandele, aktiebaserede instrumenter eller tilsvarende instrumenter, der afspejler virksomhedens kreditværdighed. I § 77 a, stk. 1, nr. 5, ændres »mindst 3 år« til: »mindst 4 år«, og »mindst 4 år« ændres til: »mindst 5 år«. I § 77 a, stk. 6, 1. pkt., ændres »nr. 42« til: »nr. 45«. I § 77 b, stk. 1, udgår »jf. lov om statsligt kapitalindskud, eller individuel statsgaranti, jf. kapitel 4 a i lov om finansiel stabilitet,«. I § 77 d, stk. 1, indsættes som 2. pkt.: Virksomhedens lønpolitik skal være kønsneutral. § 77 g, stk. 1, ophæves. Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 1 og 2. § 77 g, stk. 3, der bliver stk. 2, affattes således: Et pengeinstitut og et fondsmæglerselskab I skal sikre, at de ansatte, hvis aktiviteter har en væsentlig indflydelse på koncernens risikoprofil, udpeges i henhold til Kommissionens delegerede forordning, som sat i kraft for Færøerne ved bekendtgørelse i henhold til § 77 h, stk. 1, om kriterier til definition af ledelsesmæssigt ansvar og kontrolfunktioner, væsentlig forretningsenhed og væsentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil, samt andre medarbejderkategorier, hvis aktiviteter har en væsentlig indflydelse på virksomhedens datterselskaber inden for samme koncern. I § 77 h, stk. 4, ændres »og fondsmæglerselskaber I« til: », fondsmæglerselskaber I og finansielle holdingvirksomheder«. I § 78, stk. 4, indsættes efter »for hvilke sådanne personer er direktører«: »eller har en kvalificeret andel på 10 pct. eller mere af kapitalen eller stemmerettighederne, eller i hvilke disse personer kan udøve betydelig indflydelse eller er medlemmer af bestyrelsen«. Efter § 124 indsættes: Finanstilsynet fastsætter årligt et vejledende niveau af yderligere kapitalgrundlag for de individuelle kreditinstitutter og meddeler dette til kreditinstitutterne. Det vejledende niveau af yderligere kapitalgrundlag baseres på en tilsynsmæssig stresstest og opgøres i procent af den samlede risikoeksponering. Den del af vejledningen om yderligere kapitalgrundlag, som er fastsat for at tage højde for andre risici end risikoen for overdreven gearing, skal opfyldes med egentlig kernekapital ud over den egentlige kernekapital, som opretholdes for at opfylde kapitalgrundlagskravet i artikel 92, stk. 1, litra a-c, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, som sat i kraft for Færøerne ved lov, den del af det individuelle solvenskrav fastsat i medfør af § 124, stk. 3, eller individuelle solvensbehov fastsat i medfør af § 124, stk. 2, som er fastsat til at afhjælpe andre risici end risikoen for overdreven gearing, og det kombinerede kapitalbufferkrav i medfør af § 125 a. Den del af det vejledende niveau af yderligere kapitalgrundlag, som er fastsat for at tage højde for risikoen for overdreven gearing, skal opfyldes med egentlig kernekapital ud over den egentlige kernekapital, som opretholdes for at opfylde kapitalgrundlagskravet i artikel 92, stk. 1, litra d, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, som sat i kraft for Færøerne ved lov, den del af det individuelle solvenskrav fastsat i medfør af § 124, stk. 3, eller individuelle solvensbehov fastsat i medfør af § 124, stk. 2, som er fastsat til at afhjælpe risikoen for overdreven gearing, og gearingsgradbufferkravet i artikel 92, stk. 1, litra a, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, som sat i kraft for Færøerne ved lov. Finanstilsynet skal ved gentagne eller vedvarende brud på det vejledende niveau af yderligere kapitalgrundlag vurdere, hvorvidt der bør sættes et højere solvenskrav for instituttet, jf. § 124, stk. 3. I § 125 a indsættes efter stk. 4 som nyt stykke: SIFI-bufferen i et systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI), jf. § 308, skal på individuelt, delkonsolideret og konsolideret grundlag mindst udgøre det systemisk vigtige finansielle instituts (SIFI) samlede risikoeksponeringer beregnet i overensstemmelse med artikel 92, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, som sat i kraft for Færøerne ved lov, multipliceret med SIFI-buffersatsen. Stk. 5-8 bliver herefter stk. 6-9. § 125 a, stk. 7, der bliver stk. 8, affattes således: Det kombinerede kapitalbufferkrav skal opfyldes med egentlig kernekapital i tillæg til: Egentlig kernekapital, der skal opretholdes for at opfylde kapitalgrundlagskravet i artikel 92, stk. 1, litra a-c, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, som sat i kraft for Færøerne ved lov. Egentlig kernekapital, som opretholdes for at opfylde den del af det individuelle solvenskrav fastsat i medfør af § 124, stk. 3, eller § 125, stk. 3, eller individuelle solvensbehov fastsat i medfør af § 124, stk. 2, eller § 125, stk. 2, som er fastsat til at afhjælpe andre risici end risikoen for overdreven gearing. Egentlig kernekapital, som opretholdes for at opfylde den del af det vejledende niveau af yderligere kapitalgrundlag, der er fastsat til at afhjælpe andre risici end risikoen for overdreven gearing. Egentlig kernekapital, som opretholdes til at opfylde de risikobaserede elementer af krav om nedskrivningsegnede passiver som fastsat i

§ 266. I § 125 b indsættes før stk. 1 som nye stykker: Et pengeinstitut og et fondsmæglerselskab I, hvis fondsmæglerselskabet har tilladelse til at udøve de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6, opfylder ikke det kombinerede kapitalbufferkrav fastsat i medfør af § 125 a, stk. 1, hvis ikke instituttet eller selskabet samtidig har et tilstrækkeligt kapitalgrundlag til at opfylde kravene i artikel 92, stk. 1, litra a-c, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, som sat i kraft for Færøerne ved lov, det individuelle solvenskrav fastsat i medfør af § 124, stk. 3, eller § 125, stk. 3, og det individuelle solvensbehov fastsat i medfør af § 124, stk. 2, til at afhjælpe andre risici end risikoen for overdreven gearing. Et globalt systemisk vigtigt finansielt institut (G-SIFI), der er udpeget i henhold til § 310, opfylder ikke gearingsgradbufferkravet, jf. artikel 92, stk. 1, litra a, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 876/2019 af 20. maj 2019 om ændring af forordning (EU) nr. 575/2013, som sat i kraft for Færøerne ved lov, hvis det globalt systemisk vigtige finansielle institut (G-SIFI) ikke samtidig har et tilstrækkeligt kapitalgrundlag til at opfylde kravene i artikel 92, stk. 1, litra d, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 876/2019 af 20. maj 2019 om ændring af forordning (EU) nr. 575/2013, som sat i kraft for Færøerne ved lov, samt de dele af det individuelle solvenskrav, jf. § 124, stk. 3, og det individuelle solvensbehov, jf. § 124, stk. 2, som er fastsat til at afhjælpe risikoen for overdreven gearing. Stk. 1-8 bliver herefter stk. 3-10. I § 125 b, stk. 1, der bliver stk. 3, indsættes efter »§ 125 a, stk. 1,«: »og gearingsgradbufferkravet, hvor gearingsgradbufferkravet finder anvendelse,«, »stk. 5« ændres til: »stk. 7«, efter »det kombinerede kapitalbufferkrav« indsættes: »eller gearingsgradbufferkravet«, og »stk. 7« ændres til: »stk. 9«. I § 125 b, stk. 2, der bliver stk. 4, ændres »stk. 1« til: »stk. 3«, efter »det kombinerede kapitalbufferkrav,« indsættes: »eller et globalt systemisk vigtigt finansielt institut (G-SIFI) som nævnt i stk. 2, der ikke opfylder gearingsgradbufferkravet,«, og efter »skal opgøre det« indsættes: »relevante«. I § 125 b, stk. 3, der bliver stk. 5, ændres »stk. 1« til: »stk. 3«, og efter »det kombinerede kapitalbufferkrav,« indsættes: »eller et globalt systemisk vigtigt finansielt institut (G-SIFI) som nævnt i stk. 2, der ikke opfylder gearingsgradbufferkravet,«. I § 125 b, stk. 3, nr. 1, der bliver stk. 5, nr. 1, ændres »stk. 5« til: »stk. 7«. I § 125 b, stk. 4, der bliver stk. 6, indsættes efter »som nævnt i stk. 1«: »og et globalt systemisk vigtigt finansielt institut (G-SIFI) som nævnt i stk. 2«, »stk. 3« ændres til: »stk. 5«, og »stk. 7« ændres til: »stk. 9«. I § 125 b, stk. 5, der bliver stk. 7, ændres »stk. 1 og 3« til: »stk. 3 og 5«. I § 125 b, stk. 6, 1. pkt., der bliver stk. 8, 1. pkt., indsættes efter »som nævnt i stk. 1«: »og et globalt systemisk vigtigt finansielt institut (G-SIFI) som nævnt i stk. 2«. I § 125 b, stk. 7, der bliver stk. 9, ændres »Stk. 1 og 4« til: »Stk. 3 og 6«. I § 125 b, stk. 8, der bliver stk. 10, ændres »det« til: »de«. I § 125 c, stk. 1, indsættes efter »der ikke opfylder det kombinerede kapitalbufferkrav, jf. § 125 a, stk. 1,«: »eller gearingsgradbufferkravet, jf. artikel 92, stk. 1, litra a, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 876/2019 af 20. maj 2019 om ændring af forordning (EU) nr. 575/2013, om sat i kraft for Færøerne ved lov,«. § 125 e, stk. 2, affattes således: I koncerner, hvori der indgår et globalt systemisk vigtigt finansielt institut (G-SIFI), jf. § 310, og et systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI), jf. § 308, og hvor der på konsolideret grundlag gælder både en G-SIFI-buffer og en SIFI-buffer, finder den højeste af henholdsvis G-SIFI-bufferen og SIFI-bufferen anvendelse. § 125 e, stk. 3, ophæves. I § 125 g indsættes som stk. 3 og 4: SIFI-buffersatsen afhænger af, hvilken kategori det systemisk vigtige finansielle institut (SIFI) placeres i, jf. § 308, stk. 7. Erhvervsministeren fastsætter en SIFI-buffersats for de enkelte kategorier af systemiskhed, jf. § 308, stk. 7, for et systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI). I § 125 h, stk. 1, 1. pkt., udgår »ikkecykliske«. I § 125 h, stk. 1, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum: En systemisk buffersats må ikke anvendes til at afhjælpe risici omfattet af den kontracykliske buffersats, jf. § 125 f, SIFI-buffersatsen eller G-SIFI-buffersatsen, jf. § 125 g. I § 125 h, stk. 1, 2. pkt., der bliver 3. pkt., og stk. 2, 1. og 2. pkt., ændres »stk. 6« til: »stk. 7«. § 125 h, stk. 3, affattes således: Vurderer erhvervsministeren, at en systemisk buffersats, der er anerkendt af erhvervsministeren i medfør af stk. 2, forebygger og begrænser en risiko, der kan sidestilles med en risiko, som er omfattet af en systemisk buffersats fastsat i medfør af stk. 1, finder den højeste buffersats af disse anvendelse for virksomhederne i forbindelse med eksponeringer i det pågældende land til brug for opgørelsen af deres systemiske buffer, jf. § 125 a, stk. 7. Hvis de pågældende buffersatser vurderes at adressere forskellige risici, kan erhvervsministeren træffe beslutning om, hvorvidt buffersatserne er kumulative ved opgørelsen af deres systemiske buffer, jf. § 125 a, stk. 7. I § 125 h indsættes som stk. 5: Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke undergrupper af eksponeringer den systemiske buffer kan finde anvendelse på, om opgørelsen af den systemiske buffer og om offentliggørelse af oplysninger om den systemiske buffer. (Sættes ikke i kraft for Færøerne) I § 152, stk. 1, og § 156 udgår »og for systemiske likviditetsrisici«. Efter § 175 e (ikke sat i kraft for Færøerne) indsættes før overskriften før § 176: Særlige regler for koncerner med moderselskab i et land uden for Den Europæiske Union Et pengeinstitut eller fondsmæglerselskab I skal udpege et fælles mellemliggende moderselskab inden for Den Europæiske Union, hvis virksomheden er en del af en koncern, hvis moderselskab er beliggende uden for Den Europæiske Union og uden for et land, Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, koncernen har to eller flere pengeinstitutter eller investeringsselskaber beliggende inden for Den Europæiske Union eller i et land, Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, og koncernen har aktiver af en samlet værdi på 40 mia. euro eller mere i Den Europæiske Union eller i et land, Unionen har indgået aftale med på det finansielle område. Finanstilsynet kan give tilladelse til, at virksomheden udpeger to mellemliggende moderselskaber inden for Den Europæiske Union, hvis moderselskabet for koncernen omtalt i stk. 1, nr. 1, er pålagt adskillelse af aktiviteter i det tredjeland, hvor selskabet er beliggende, eller den kompetente afviklingsmyndighed for det mellemliggende moderselskab har vurderet, at afviklingen vil være mere effektiv med to mellemliggende moderselskaber i Den Europæiske Union. Et mellemliggende moderselskab skal have tilladelse som pengeinstitut eller være et godkendt finansielt holdingselskab eller blandet finansielt holdingselskab, jf. dog stk. 4. Et investeringsselskab kan udpeges som mellemliggende moderselskab, hvis ingen af de omfattede virksomheder har tilladelse som pengeinstitut eller det mellemliggende moderselskab er udpeget efter stk. 2, nr. 1. En modervirksomhed, som er en finansiel holdingvirksomhed, og som i koncernen er den øverste modervirksomhed beliggende på Færøerne, skal godkendes af Finanstilsynet og den konsoliderende tilsynsmyndighed, hvor den konsoliderende tilsynsmyndighed er forskellig fra Finanstilsynet, jf. stk. 8, jf. dog stk. 4. En modervirksomhed, som er en finansiel holdingvirksomhed, og som i koncernen er den øverste modervirksomhed beliggende i Unionen, skal godkendes af Finanstilsynet som konsoliderende tilsynsmyndighed og den kompetente myndighed i den medlemsstat, holdingvirksomheden er beliggende i, jf. stk. 8. Andre finansielle holdingvirksomheder skal godkendes, når de er omfattet af denne lov eller Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, som sat i kraft for Færøerne ved lov, på delkonsolideret niveau. Godkendelse tildeles en finansiel holdingvirksomhed, hvis følgende betingelser er opfyldt: De interne ordninger og fordelingen af opgaver inden for koncernen er passende med henblik på at opfylde kravene i denne lov og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, som sat i kraft for Færøerne ved lov, på konsolideret eller delkonsolideret niveau, og de er navnlig tilstrækkelige til at koordinere den finansielle holdingvirksomheds dattervirksomheder, herunder om nødvendigt gennem en passende fordeling af opgaver blandt kreditinstitutter, der er dattervirksomheder, forhindre eller håndtere konflikter internt i koncernen og håndhæve koncernens politikker, der er fastsat af den finansielle holdingvirksomhed, i hele koncernen. Organisationsstrukturen i den koncern, hvori den finansielle holdingvirksomhed indgår, hindrer ikke et effektivt tilsyn med kreditinstitutter, der er dattervirksomheder, eller moderinstitutter, for så vidt angår de individuelle, konsoliderede og eventuelt delkonsoliderede forpligtelser, de er underlagt. I denne vurdering tages der navnlig hensyn til positionen af den finansielle holdingvirksomhed i en koncern med flere niveauer, ejerstrukturen og den rolle, den finansielle holdingvirksomhed har i koncernen. Kriterierne i § 14, stk. 2, og §§ 61 a og 64 er opfyldt. Er betingelserne i stk. 2 ikke opfyldt, underlægges den finansielle holdingvirksomhed passende tilsynsforanstaltninger, som kan omfatte: Suspension af udøvelsen af de stemmerettigheder, der er knyttet til den finansielle holdingvirksomheds aktier i kreditinstitutter, der er dattervirksomheder. Påbud mod den finansielle holdingvirksomhed eller medlemmerne af ledelsesorganet. Afgivelse af instrukser eller udstedelse af retningslinjer rettet mod den finansielle holdingvirksomhed om at overføre kapitalinteresserne i kreditinstitutter, der er dattervirksomheder, til sine aktionærer. Udpegning på foreløbigt grundlag af en anden finansiel holdingvirksomhed eller et andet institut inden for samme koncern som ansvarlig for at sikre overholdelse af kravene i denne lov og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, som sat i kraft for Færøerne ved lov, på konsolideret niveau. Begrænsning af eller forbud mod udlodninger eller rentebetalinger til aktionærer. Krav om, at finansielle holdingvirksomheder afhænder eller begrænser kapitalandele i kreditinstitutter eller andre enheder i den finansielle sektor. Krav om, at finansielle holdingvirksomheder forelægger en plan for straks at overholde betingelserne i stk. 2 på ny. Godkendelse af den finansielle holdingvirksomhed efter stk. 1 er ikke påkrævet, hvis følgende betingelser er opfyldt: Den finansielle holdingvirksomheds hovedaktivitet består i at erhverve kapitalandele i dattervirksomheder. Den finansielle holdingvirksomhed er ikke udpeget som afviklingsenhed i overensstemmelse med afviklingsstrategien fastsat af den relevante afviklingsmyndighed. Et kreditinstitut, der er dattervirksomhed, er udpeget som ansvarlig for at sikre koncernens overholdelse af tilsynskrav på konsolideret niveau og har alle de fornødne midler og den retlige beføjelse til at indfri disse forpligtelser på en effektiv måde. Den finansielle holdingvirksomhed tager ikke del i ledelsesmæssige, operationelle eller finansielle beslutninger, der påvirker koncernen eller dens dattervirksomheder, der er kreditinstitutter eller finansieringsinstitutter. Der er ikke nogen hindringer for et effektivt tilsyn med koncernen på konsolideret niveau. Er betingelserne i stk. 4 ikke længere opfyldt, skal den finansielle holdingvirksomhed søge om godkendelse. Som led i ansøgning om godkendelse efter stk. 1 skal finansielle holdingvirksomheder oplyse Finanstilsynet og den konsoliderende tilsynsmyndighed, hvis den ikke er den samme myndighed, om følgende: Organisationsstrukturen for den koncern, hvori den finansielle holdingvirksomhed indgår, med klar angivelse af dens dattervirksomheder og eventuelle modervirksomheder samt placeringen og den type aktivitet, de enkelte enheder udøver i koncernen. Oplysninger om nomineringen af mindst to personer, der varetager den faktiske ledelse af den finansielle holdingvirksomhed, og overholdelse af kravene i § 64 til kvalifikationer for et medlem af bestyrelsen eller direktionen. Oplysninger om overholdelse af kriterierne i § 14, stk. 2, og § 61 a vedrørende aktionærer og selskabsdeltagere, hvis den finansielle holdingvirksomhed har pengeinstitut som dattervirksomhed. Den interne organisation og fordelingen af opgaver inden for koncernen. Alle andre oplysninger, som Finanstilsynet eller den konsoliderende tilsynsmyndighed finder nødvendige for at udføre vurderinger i overensstemmelse med stk. 2 og 4. Finanstilsynet overvåger løbende som den konsoliderende tilsynsmyndighed overholdelsen af betingelserne omhandlet i stk. 2 eller 4. Finanstilsynet deler relevante oplysninger forbundet hermed med den kompetente myndighed i den medlemsstat, den finansielle holdingvirksomhed er beliggende i. Er Finanstilsynet som konsoliderende tilsynsmyndighed forskellig fra den kompetente myndighed i den medlemsstat, den finansielle holdingvirksomhed er beliggende i, tages en fælles beslutning om godkendelse eller fritagelse for godkendelse, jf. stk. 2 og 4, og om tilsynsforanstaltningerne i stk. 3 og 5. Til brug herfor udarbejder Finanstilsynet som den konsoliderende tilsynsmyndighed en vurdering af relevante forhold omhandlet i stk. 2-4 og 7 og sender denne vurdering til den kompetente myndighed. Finanstilsynet og andre tilsynsmyndigheder skal, inden for 2 måneder efter at Finanstilsynet har foretaget og sendt sin vurdering nævnt i stk. 8, nå frem til en fælles beslutning, jf. dog stk. 13. Opnås en fælles beslutning, meddeler Finanstilsynet som den konsoliderende tilsynsmyndighed beslutningen til ansøgeren. (Sættes ikke i kraft for Færøerne) (Sættes ikke i kraft for Færøerne) Kan en finansiel holdingvirksomhed ikke godkendes, underretter Finanstilsynet som den konsoliderende tilsynsmyndighed ansøgeren om begrundelsen herfor. Begrundelsen skal meddeles til ansøgeren senest 4 måneder efter tilsynsmyndighedens modtagelse af alle de oplysninger, der er nødvendige for at tage stilling til ansøgningen om godkendelse. Der skal dog i alle tilfælde træffes beslutning om at meddele eller afvise godkendelse inden for en frist på 6 måneder efter ansøgningens modtagelse. I § 259 indsættes efter stk. 2 som nye stykker: Finanstilsynet kan udarbejde, vedtage og vedligeholde en forenklet afviklingsplan. Den forenklede afviklingsplan vedtages af Finanstilsynet efter indstilling fra Finansiel Stabilitet. Finanstilsynet skal vedligeholde afviklingsplanen, jf. stk. 1 og 3, mindst en gang om året. Afviklingsplanen vedtages af Finanstilsynet efter indstilling fra Finansiel Stabilitet. Finanstilsynet kan beslutte at fravige kravet om vedligeholdelse af afviklingsplanen mindst en gang om året. Finanstilsynet skal uanset stk. 4 vedligeholde afviklingsplanen, når der er sket ændringer i den pågældende virksomhed, herunder ændringer i virksomhedens retlige eller organisatoriske struktur, forretningsaktiviteter eller økonomiske forhold, som nødvendiggør en ændring af virksomhedens afviklingsplan. Afviklingsplanen vedtages af Finanstilsynet efter indstilling fra Finansiel Stabilitet. Finanstilsynet kan udarbejde, vedtage og vedligeholde en koncernafviklingsplan, jf. § 260, for et kreditinstitut, der er tilknyttet et centralt organ, og som helt eller delvis er undtaget fra de tilsynsmæssige krav i overensstemmelse med artikel 10 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, som sat i kraft for Færøerne ved lov. Koncernafviklingsplanen vedtages af Finanstilsynet efter indstilling fra Finansiel Stabilitet. Stk. 3-6 bliver herefter stk. 7-10. I § 259, stk. 5, 2. pkt., der bliver stk. 9, 2. pkt., ændres »stk. 3« til: »stk. 7«. Efter § 259 indsættes: Et pengeinstitut eller et fondsmæglerselskab I, for hvilket der er udarbejdet en afviklingsplan i henhold til § 259, stk. 1, skal straks oplyse Finanstilsynet om væsentlige ændringer i den pågældende virksomhed, herunder ændringer i virksomhedens retlige eller organisatoriske struktur, forretningsaktiviteter eller økonomiske forhold. § 260, stk. 2, ophæves. Stk. 3 bliver herefter stk. 2. I § 260, stk. 3, der bliver stk. 2, indsættes som 2. og 3. pkt.: Koncernafviklingsplanen skal angive afviklingsenhederne og afviklingskoncernerne i den pågældende koncern. En mellemliggende finansiel holdingvirksomhed, der direkte eller indirekte ejer dattervirksomheder af en blandet holdingvirksomhed, er en afviklingsenhed. I § 260 indsættes efter stk. 3, der bliver stk. 2, som nyt stykke: Koncernafviklingsplanen skal udarbejdes på en måde, så den ikke medfører en negativ og uforholdsmæssig stor indvirkning på et land inden for Den Europæiske Union eller på et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, ved sin gennemførelse. I § 260, stk. 5, nr. 6, indsættes efter »Den Europæiske Union«: »eller i lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område«, og efter »finansiel holdingvirksomhed« indsættes: »eller en blandet holdingvirksomhed«. I § 260, stk. 6, ændres »de i stk. 5 nævnte myndigheder« til: »dattervirksomhedernes afviklingsmyndigheder«, og »stk. 3 og 4, jf. § 259,« ændres til: »stk. 2-4«. § 260, stk. 7, affattes således: Finanstilsynet træffer beslutning om koncernafviklingsplanen, senest 4 måneder efter at Finanstilsynet har fremsendt oplysninger efter stk. 5, hvis Finanstilsynet og dattervirksomhedernes afviklingsmyndigheder ikke har truffet en fælles beslutning, jf. stk. 6. Finanstilsynet underretter modervirksomheden og dattervirksomhedernes afviklingsmyndigheder om beslutningen. Efter § 260 indsættes: Finanstilsynet udarbejder, vedtager og vedligeholder en afviklingsplan, jf. § 259, stk. 1, hvis Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet er uenige i forslaget til koncernafviklingsplan fra koncernafviklingsmyndigheden, og hvis koncernafviklingsmyndigheden og dattervirksomhedernes afviklingsmyndigheder ikke har truffet en fælles beslutning om koncernafviklingsplanen, senest 4 måneder efter at koncernafviklingsmyndigheden har fremsendt oplysninger modtaget til brug for udarbejdelsen af koncernafviklingsplanen. 1. pkt. finder anvendelse, når Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet er afviklingsmyndighed for en dattervirksomhed i en koncern, hvor den øverste modervirksomhed er i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område. Finanstilsynet underretter de øvrige medlemmer af afviklingskollegiet om, at Finanstilsynet har vedtaget en afviklingsplan i henhold til stk. 1. (Sættes ikke i kraft for Færøerne) Efter § 261 indsættes før overskriften før § 262: Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om, at et pengeinstitut og et fondsmæglerselskab I skal udarbejde et register over finansielle kontrakter, som virksomheden har indgået. I § 264, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »stk. 1,«: »jf. dog stk. 3,«, og 2. pkt. ophæves. I § 264 indsættes efter stk. 2 som nye stykker: Virksomheden skal forelægge Finanstilsynet forslag til mulige tiltag og en tidsplan for gennemførelsen af disse tiltag, senest 2 uger efter at virksomheden har modtaget en underretning i henhold til stk. 1, med henblik på at afhjælpe eller fjerne den væsentlige afviklingshindring i de tilfælde, hvor afviklingshindringen skyldes, at virksomheden befinder sig i en situation, der er omfattet af § 269 a, stk. 1, virksomheden ikke opfylder kravet om nedskrivningsegnede passiver, jf. § 266, eller virksomheden, hvis den er et globalt systemisk vigtigt finansielt institut (G-SIFI) eller en del af et G-SIFI, ikke opfylder kravet om nedskrivningsegnede passiver, jf. artikel 92 a, jf. artikel 494 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, som sat i kraft for Færøerne ved lov. Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet vurderer, om virksomhedens forslag til mulige tiltag i henhold til stk. 2 og 3 effektivt afhjælper eller fjerner de væsentlige afviklingshindringer. Vurderer Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet, at virksomhedens forslag effektivt afhjælper eller fjerner de væsentlige afviklingshindringer, vil forslaget være bindende for virksomheden. Stk. 3-6 bliver herefter stk. 5-8. I § 264, stk. 3, der bliver stk. 5, indsættes efter »stk. 2«: »eller 3«. I § 264, stk. 3, der bliver stk. 5, indsættes efter nr. 8 som nyt nummer: påbyde virksomheden at forelægge en plan for opfyldelse af kravet om nedskrivningsegnede passiver og det kombinerede kapitalbufferkrav, Nr. 9 og 10 bliver herefter nr. 10 og 11. I § 264, stk. 3, nr. 9 og 10, der bliver stk. 5, nr. 10 og 11, ændres »et pengeinstitut eller et fondsmæglerselskab I« til: »virksomheden«. I § 264, stk. 3, nr. 10, der bliver stk. 5, nr. 11, ændres »§ 266 eller« til: »§ 266,«. I § 264, stk. 3, der bliver stk. 5, indsættes efter nr. 10, der bliver nr. 11, som nyt nummer: påbyde virksomheden at ændre løbetidsprofilen for kapitalgrundlagsinstrumenter og nedskrivningsegnede forpligtelser eller Nr. 11 bliver herefter nr. 13. I § 264, stk. 4, der bliver stk. 6, ændres »stk. 3« til: »stk. 5«. I § 264, stk. 5, der bliver stk. 7, indsættes efter »stk. 2«: »og 3«, og »stk. 3« ændres til: »stk. 5«. I § 264, stk. 6, der bliver stk. 8, ændres »stk. 3« til: »stk. 5«. Efter § 264 indsættes: Konstaterer Finanstilsynet efter høring af Finansiel Stabilitet, at der er hindringer for afvikling af en virksomhed, som følge af at andre pengeinstitutter eller fondsmæglerselskaber I besidder nedskrivningsegnede forpligtelser i virksomheden, skal Finanstilsynet påbyde pengeinstituttet, eller fondsmæglerselskabet I at begrænse sine maksimale enkeltvise og samlede eksponeringer i virksomheden. Stk. 1 finder ikke anvendelse i tilfælde, hvor pengeinstituttet eller fondsmæglerselskabet I er en del af samme afviklingskoncern som virksomheden. I § 265, stk. 3, nr. 1, indsættes efter »koncernen«: »og dennes afviklingskoncerner«. § 265, stk. 5 og 6, affattes således: Finanstilsynet gennemgår sammen med Finansiel Stabilitet modervirksomhedens bemærkninger og forslag givet i henhold til stk. 4, 1. pkt., med dattervirksomhedernes afviklingsmyndigheder for at nå en fælles beslutning om anvendelsen af påbud efter § 264, stk. 5. Den fælles beslutning skal foreligge, senest 4 måneder efter at Finanstilsynet har modtaget bemærkninger fra modervirksomheden. Har Finanstilsynet ikke modtaget bemærkninger fra modervirksomheden, skal den fælles beslutning foreligge senest 1 måned efter udløbet af fristen i stk. 4, 1. pkt. Finanstilsynet træffer beslutning om anvendelsen af påbud, hvis Finanstilsynet og dattervirksomhedernes afviklingsmyndigheder ikke har truffet en fælles beslutning inden for fristerne efter stk. 5. Finanstilsynet underretter modervirksomheden og dattervirksomhedernes afviklingsmyndigheder om denne beslutning. § 265, stk. 7, ophæves. Stk. 8 og 9 bliver herefter stk. 7 og 8. I § 265, stk. 9, der bliver stk. 8, ændres »stk. 3« til: »stk. 5«. Efter § 265 indsættes før overskriften før § 266: Konstaterer Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet, at der foreligger en væsentlig afviklingshindring for en koncern, jf. § 265, som følge af at en koncernenhed befinder sig i en af situationerne omfattet af § 264, stk. 3, nr. 1-3, underretter Finanstilsynet modervirksomheden om sin vurdering efter høring af afviklingsenhedens afviklingsmyndighed og dattervirksomhedernes afviklingsmyndigheder. Modervirksomheden skal forelægge Finanstilsynet forslag til mulige tiltag og en tidsplan for gennemførelsen af disse tiltag senest 2 uger efter modtagelsen af en underretning i henhold til stk. 1 med henblik på at sikre, at koncernenheden overholder kravet om nedskrivningsegnede passiver, jf. § 266, og efter omstændighederne det kombinerede kapitalbufferkrav, jf. § 125 a. Finanstilsynet meddeler modervirksomhedens forslag til de myndigheder, der er nævnt i § 265, stk. 1, nr. 3 og 4. Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet vurderer, om modervirksomhedens forslag efter stk. 2 effektivt afhjælper eller fjerner den pågældende afviklingshindring. Finanstilsynet gennemgår sammen med Finansiel Stabilitet modervirksomhedens forslag i henhold til stk. 2 med dattervirksomhedernes afviklingsmyndigheder for at nå en fælles beslutning om anvendelsen af påbud, jf. § 264, stk. 5. Dette skal ske, senest 2 uger efter at Finanstilsynet har modtaget modervirksomhedens forslag og tidsplan. Finanstilsynet træffer beslutning om anvendelsen af påbud, jf. § 264, stk. 5, hvis Finanstilsynet og dattervirksomhedernes afviklingsmyndigheder ikke har truffet en fælles beslutning inden for fristen, jf. stk. 4. Finanstilsynet underretter koncernens modervirksomhed og dattervirksomhedernes afviklingsmyndigheder om denne beslutning. Finanstilsynet træffer beslutning om anvendelsen af påbud, jf. § 264, stk. 5, når Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet er afviklingsmyndighed for en afviklingsenhed i en koncern, hvor den øverste modervirksomhed er i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, og hvis koncernafviklingsmyndigheden og dattervirksomhedernes afviklingsmyndigheder ikke har truffet en fælles beslutning inden for fristen nævnt i § 265, stk. 5, eller fristen nævnt i § 265 a, stk. 4, hvis hindringen for afviklingen skyldes en af situationerne omfattet af § 264, stk. 3, nr. 1-3. Finanstilsynet underretter afviklingsenheden og koncernafviklingsmyndigheden om beslutningen. (Sættes ikke i kraft for Færøerne) Finanstilsynet træffer beslutning om, hvilke tiltag der skal påbydes, jf. § 264, stk. 5, når Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet er afviklingsmyndighed for en dattervirksomhed, der ikke er en afviklingsenhed, i en koncern, hvor den øverste modervirksomhed er i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, og hvis koncernafviklingsmyndigheden og dattervirksomhedernes afviklingsmyndigheder ikke har truffet en fælles beslutning inden for fristen nævnt i § 265, stk. 5, eller fristen nævnt i § 265 a, stk. 4, hvis hindringen for afviklingen skyldes en af situationerne omfattet af § 264, stk. 3, nr. 1-3. Finanstilsynet underretter dattervirksomheden, afviklingsenheden, afviklingsmyndigheden for den pågældende afviklingsenhed og koncernafviklingsmyndigheden. (Sættes ikke i kraft for Færøerne) Overskriften før § 266 og §§ 266-270 ophæves, og i stedet indsættes: Krav om nedskrivningsegnede passiver Pengeinstitutter og fondsmæglerselskaber I skal til enhver tid opfylde et minimumskrav til nedskrivningsegnede passiver, som Finanstilsynet fastsætter efter høring af Finansiel Stabilitet. Finansielle holdingvirksomheder og blandede holdingvirksomheder skal opfylde et minimumskrav til nedskrivningsegnede passiver, hvis Finanstilsynet efter høring af Finansiel Stabilitet fastsætter et minimumskrav til nedskrivningsegnede passiver for disse virksomheder. Det samme gælder for finansieringsinstitutter, når finansieringsinstituttet er en dattervirksomhed af et pengeinstitut, et fondsmæglerselskab I, en finansiel holdingvirksomhed eller en blandet holdingvirksomhed og finansieringsinstituttet indgår i tilsynet med modervirksomheden på konsolideret grundlag. Finanstilsynet kan efter høring af Finansiel Stabilitet undlade at fastsætte et krav om nedskrivningsegnede passiver for en dattervirksomhed i følgende tilfælde: Dattervirksomheden indgår i en afviklingskoncern, hvor både afviklingsenheden og dattervirksomheden er etableret på Færøerne, og følgende betingelser er opfyldt: Afviklingsenheden opfylder kravet om nedskrivningsegnede passiver på konsolideret grundlag på afviklingskoncernniveau. Der er ikke nogen nuværende eller forventede væsentlige praktiske eller juridiske hindringer for afviklingsenhedens hurtige overførsel af kapitalgrundlag eller tilbagebetaling af forpligtelser til dattervirksomheden i det tilfælde, hvor der over for dattervirksomheden er blevet truffet en beslutning om udøvelse af beføjelser til nedskrivning eller konvertering efter §§ 272 eller 273 eller efter §§ 17 eller 18 a i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning. Afviklingsenheden godtgør over for Finanstilsynet, at dattervirksomheden forvaltes på forsvarlig vis, og afgiver erklæring om, at afviklingsenheden med tilladelse fra Finanstilsynet har stillet garanti for dattervirksomhedens forpligtelser, eller at risiciene i dattervirksomheden er uden betydning. Afviklingsenhedens procedurer for risikoevaluering, -måling og -kontrol omfatter dattervirksomheden. Afviklingsenheden besidder over 50 pct. af de stemmerettigheder, der er knyttet til kapitalandelene i dattervirksomheden, eller har ret til at udpege eller afsætte et flertal af medlemmerne af datterselskabets ledelse. Dattervirksomheden indgår i en afviklingskoncern, hvor både modervirksomheden og dattervirksomheden er etableret på Færøerne, og følgende betingelser er opfyldt: Modervirksomheden opfylder kravet om nedskrivningsegnede passiver på konsolideret grundlag på Færøerne. Der er ikke nogen nuværende eller forventede væsentlige praktiske eller juridiske hindringer for modervirksomhedens hurtige overførsel af kapitalgrundlag eller tilbagebetaling af forpligtelser til dattervirksomheden i det tilfælde, hvor der over for dattervirksomheden er blevet truffet en beslutning om udøvelse af beføjelserne til nedskrivning eller konvertering efter §§ 272 eller 273 eller efter §§ 17 eller 18 a i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning. Modervirksomheden godtgør over for Finanstilsynet, at dattervirksomheden forvaltes på forsvarlig vis, og afgiver erklæring om, at modervirksomheden med tilladelse fra Finanstilsynet har stillet garanti for dattervirksomhedens forpligtelser, eller at risiciene i dattervirksomheden er uden betydning. Modervirksomhedens procedurer for risikoevaluering, -måling og -kontrol omfatter dattervirksomheden. Modervirksomheden besidder over 50 pct. af de stemmerettigheder, der er knyttet til kapitalandelene i dattervirksomheden, eller har ret til at udpege eller afsætte et flertal af medlemmerne af dattervirksomhedens ledelse. Finanstilsynet kan efter høring af Finansiel Stabilitet undlade at fastsætte et minimumskrav til nedskrivningsegnede passiver for et broinstitut og for en virksomhed under afvikling. Finanstilsynet skal ved fastsættelse af kravet om nedskrivningsegnede passiver, jf. stk. 1 og 2, angive, om kravet skal opfyldes på konsolideret grundlag, jf. § 267, eller på individuelt niveau, jf. § 267 d. Finanstilsynet skal fastsætte minimumskravet til nedskrivningsegnede passiver, jf. stk. 1, som en procentdel af den samlede risikoeksponering for virksomheden beregnet i overensstemmelse med artikel 92, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, som sat i kraft for Færøerne ved lov, og det samlede eksponeringsmål for virksomheden beregnet i overensstemmelse med artikel 429 og 429 a i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, som sat i kraft for Færøerne ved lov. Finanstilsynet fastsætter kravet om nedskrivningsegnede passiver, jf. § 266, på baggrund af følgende forhold: Afviklingskoncernen skal kunne afvikles ved anvendelse af afviklingsværktøjerne på afviklingsenheden på en måde, som opfylder afviklingsmålene. Afviklingsenheden og dens dattervirksomheder, der ikke er afviklingsenheder, skal have tilstrækkelige nedskrivningsegnede passiver til at sikre, at tabene kan absorberes og kapitalprocenten og gearingsgraden i de relevante virksomheder kan genoprettes til et niveau, hvor afviklingsenheden og dens dattervirksomheder, der ikke er afviklingsenheder, fortsat kan opfylde kravene til tilladelse og udføre de aktiviteter, hvortil der er meddelt tilladelse, og hvor en tilstrækkelig markedstillid bevares. Afviklingsenheden skal have tilstrækkelige nedskrivningsegnede passiver til at absorbere tab og genoprette afviklingsenhedens kapitalprocent og gearingsgrad til et niveau, hvor afviklingsenheden fortsat kan opfylde kravene til tilladelse og udføre de aktiviteter, hvortil der er meddelt tilladelse, og hvor en tilstrækkelig markedstillid bevares, når afviklingsplanen forudser muligheden for, at visse kategorier af nedskrivningsegnede passiver udelukkes fra bail-in eller overføres i deres helhed til en modtager ved en delvis overførsel. Virksomhedens størrelse, forretningsmodel, finansieringsmodel og risikoprofil. I hvilket omfang det forhold, at virksomheden bliver nødlidende, vil få en negativ indvirkning på den finansielle stabilitet, herunder gennem afsmitning på andre virksomheder. Finanstilsynet fastsætter kravet om nedskrivningsegnede passiver for en afviklingsenhed på baggrund af, om det følger af afviklingsplanen, at afviklingsenhedens dattervirksomheder, som er etableret i et andet land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, indgår i samme afviklingskoncern som afviklingsenheden. Krav om nedskrivningsegnede passiver kan opfyldes med kapitalgrundlag og nedskrivningsegnede forpligtelser, jf. §§ 267 a-267 c og § 267 e. Krav om nedskrivningsegnede passiver for afviklingsenheder En afviklingsenhed skal opfylde kravet om nedskrivningsegnede passiver, jf. § 266, på konsolideret grundlag på afviklingskoncernniveau, jf. dog stk. 2. Konsolideringen omfatter alene virksomheder, der er underlagt et krav om nedskrivningsegnede passiver. Nedskrivningsegnede passiver, der anvendes til at opfylde et fastsat krav om nedskrivningsegnede passiver, som skal opfyldes på konsolideret niveau, må ikke samtidig anvendes til at opfylde eller finansiere passiver, der indgår i opfyldelsen af kravene i § 268, stk. 1-4, eller de krav, der følger af § 268 d. Finanstilsynet fastsætter efter høring af Finansiel Stabilitet en frist til at opfylde kravet om nedskrivningsegnede passiver på ny for afviklingsenheder, der har været genstand for nedskrivning eller konvertering efter §§ 272 eller 273 eller efter §§ 17 eller 18 a i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning, og afviklingsenheder, som Finansiel Stabilitet har anvendt afviklingsværktøjer over for. Finanstilsynet meddeler efter høring af Finansiel Stabilitet delmål for afviklingsenhedens opfyldelse af kravet om nedskrivningsegnede passiver for hver 12-månedersperiode frem mod den fastsatte frist, jf. 1. pkt. En afviklingsenhed skal opfylde kravet om nedskrivningsegnede passiver med kapitalgrundlag eller følgende forpligtelser i nr. 1-5 eller begge dele i kombination, jf. dog stk. 2 og §§ 267 b og 267 c: Supplerende kapitalinstrumenter, der opfylder betingelserne i artikel 72 a, stk. 1, litra b, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, som sat i kraft for Færøerne ved lov. Forpligtelser, der opfylder betingelserne i artikel 72 a, artikel 72 b, stk. 1, stk. 2, litra a-c og e-n, og stk. 3-5, og artikel 72 c i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, som sat i kraft for Færøerne ved lov. Hovedstolen af forpligtelser fra gældsinstrumenter, der har derivatkomponenter, og som opfylder følgende betingelser: Betingelserne i artikel 72 a, stk. 1 og stk. 2, litra a-k, artikel 72 b, stk. 1, stk. 2, litra a-c og e-n, og stk. 3-5, og artikel 72 c i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, som sat i kraft for Færøerne ved lov. Hovedstolen af gældsinstrumentet kendes på udstedelsestidspunktet, er fast eller stigende og påvirkes ikke af en indbygget derivategenskab, og de samlede forpligtelser, der hidrører fra gældsinstrumentet, kan værdiansættes dagligt med udgangspunkt i et aktivt og likvidt marked for køb og salg for et ækvivalent instrument uden kreditrisiko i overensstemmelse med artikel 104 og 105 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, som sat i kraft for Færøerne ved lov. Gældsinstrumentet er ikke omfattet af en nettingaftale, og værdiansættelsen af gældsinstrumentet er ikke omfattet af § 27, stk. 3, i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning. Forpligtelser fra gældsinstrumenter, der har derivatkomponenter, og som opfylder følgende betingelser: Betingelserne i artikel 72 a, stk. 1 og stk. 2, litra a-k, artikel 72 b, stk. 1, stk. 2, litra a-c og e-n, og stk. 3-5, og artikel 72 c i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, som sat i kraft for Færøerne ved lov. Gældsinstrumentet indeholder en kontraktbestemmelse, der fastsætter, at værdien af fordringen er fast eller stigende i tilfælde af udstederens afvikling eller konkurs, og at værdien ikke overstiger det oprindeligt indbetalte passivbeløb. Gældsinstrumentet er ikke omfattet af en nettingaftale, og værdiansættelsen af gældsinstrumentet er ikke omfattet af § 27, stk. 3, i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning. Forpligtelser udstedt af en dattervirksomhed, der er etableret i Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, som indgår i samme afviklingskoncern som afviklingsenheden, til en kapitalejer, der ikke indgår i samme afviklingskoncern, når følgende betingelser er opfyldt: Forpligtelserne er udstedt i overensstemmelse med § 267 e, nr. 4. Afviklingsenhedens kontrol med dattervirksomheden vil ikke blive påvirket af Finanstilsynets udøvelse af nedskrivnings- eller konverteringsbeføjelserne, jf. §§ 272 eller 273, eller Finansiel Stabilitets udøvelse af nedskrivnings- eller konverteringsbeføjelserne, jf. §§ 17 eller 18 a i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning. Forpligtelserne overstiger ikke beløbet beregnet ud fra formlen i bilag 9, nr. 1. En afviklingsenhed, der er et globalt systemisk vigtigt finansielt institut (G-SIFI), og en virksomhed, der er en væsentlig dattervirksomhed af et G-SIFI i et tredjeland, skal opfylde krav om nedskrivningsegnede passiver med kapitalgrundlag, supplerende kapitalinstrumenter og nedskrivningsegnede forpligtelser, der er omfattet af stk. 1, nr. 2-4, og som opfylder kravene i artikel 92 a eller 92 b i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, som sat i kraft for Færøerne ved lov. Krav om subordination for afviklingsenheder Finanstilsynet kan efter høring af Finansiel Stabilitet beslutte, at afviklingsenheder skal opfylde en andel af kravet om nedskrivningsegnede passiver, jf. § 266, stk. 1, svarende til maksimalt det højeste af enten 8 pct. af de samlede forpligtelser og kapitalgrundlag eller af beløbet beregnet ud fra formlen i bilag 9, nr. 3, med kapitalgrundlag, med efterstillede nedskrivningsegnede instrumenter eller med forpligtelser omfattet af § 267 a, stk. 1, nr. 5, når følgende betingelser er opfyldt, jf. dog § 267 c: De ikkeefterstillede forpligtelser omhandlet i § 267 a, stk. 1, nr. 2-4, er i konkursordenen sidestillet med forpligtelser, der er undtaget fra bail-in, jf. § 25, stk. 3, i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning, eller forpligtelser, som Finansiel Stabilitet kan beslutte helt eller delvis at undtage fra bail-in, jf. § 25, stk. 4, i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning. Der er risiko for, at kreditorer med fordringer knyttet til disse forpligtelser lider større tab som følge af en bail-in på ikkeefterstillede forpligtelser planlagt i afviklingsplanen, end de ville ved en konkursbehandling af afviklingsenheden. Størrelsen af kapitalgrundlaget og de andre efterstillede forpligtelser overstiger ikke det beløb, der er nødvendigt for at sikre, at kreditorer omhandlet i nr. 2 ikke lider tab, der er større end det tab, de ville have lidt ved en konkursbehandling af afviklingsenheden. Finanstilsynet fastsætter efter høring af Finansiel Stabilitet en frist til at opfylde kravet i stk. 1 på ny for de afviklingsenheder, der har været genstand for nedskrivning eller konvertering efter §§ 272 eller 273 eller efter §§ 17 eller 18 a i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning, og afviklingsenheder, som Finansiel Stabilitet har anvendt afviklingsværktøjer over for. Finanstilsynet meddeler efter høring af Finansiel Stabilitet delmål for afviklingsenhedens opfyldelse af kravet for hver 12-månedersperiode frem mod den fastsatte frist, jf. 1. pkt. Finanstilsynet skal efter høring af Finansiel Stabilitet fastsætte, at en afviklingsenhed skal opfylde en andel af kravet om nedskrivningsegnede passiver, jf. § 266, med kapitalgrundlag, efterstillede nedskrivningsegnede instrumenter eller forpligtelser omfattet af § 267 a, stk. 1, nr. 5. Andelen skal svare til 8 pct. af de samlede forpligtelser og kapitalgrundlag for følgende afviklingsenheder, jf. dog stk. 2-4: Afviklingsenheder, der er globalt systemisk vigtige finansielle institutter (G-SIFI'er). Afviklingsenheder, der ikke er globalt systemisk vigtige finansielle institutter (G-SIFI'er), men som indgår i en afviklingskoncern, hvis samlede aktiver overstiger 100 mia. euro. Andre afviklingsenheder, der ikke er globalt systemisk vigtige finansielle institutter (G-SIFI'er), og som indgår i en afviklingskoncern, hvis samlede aktiver er mindre end 100 mia. euro, men som Finanstilsynet har vurderet med rimelig sandsynlighed udgør en systemisk risiko, hvis de bliver nødlidende. Finanstilsynet kan efter høring af Finansiel Stabilitet fastsætte andelen nævnt i stk. 1 til et beløb, der er lavere end 8 pct. af de samlede forpligtelser og kapitalgrundlag, men højere end beløbet beregnet ud fra formlen i bilag 9, nr. 2. For afviklingsenheder omfattet af stk. 1, nr. 2, kan andelen nævnt i stk. 1 maksimalt svare til 27 pct. af afviklingsenhedens samlede risikoeksponering i tilfælde, hvor Finanstilsynet efter høring af Finansiel Stabilitet har vurderet, at afviklingsplanen for den pågældende afviklingsenhed ikke indebærer anvendelse af Afviklingsformuen, jf. kapitel 11 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning, som en mulighed i forbindelse med afvikling af den pågældende afviklingsenhed eller kravet om nedskrivningsegnede passiver giver mulighed for at opfylde § 26, stk. 2, i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning. Finanstilsynet kan efter høring af Finansiel Stabilitet fastsætte, at andelen nævnt i stk. 1 skal udgøre et beløb, der på grund af afviklingsenhedens forpligtelse til at opfylde det kombinerede kapitalbufferkrav og krav om nedskrivningsegnede passiver svarer til maksimalt det højeste af enten 8 pct. af afviklingskoncernens samlede forpligtelser og kapitalgrundlag eller beløbet beregnet ud fra formlen i bilag 9, nr. 3, når en af følgende betingelser er opfyldt: Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet har konstateret, at der er væsentlige hindringer for afvikling, jf. §§ 262 og 263, og der er ikke truffet afhjælpende foranstaltninger i overensstemmelse med påbud meddelt af Finanstilsynet efter § 264, stk. 5, inden for fristen herfor, eller de konstaterede væsentlige hindringer kan ikke afhjælpes ved anvendelse af påbud nævnt i § 264, stk. 5, og fastsættelse af andelen nævnt i stk. 1 efter nærværende bestemmelse opvejer den væsentlige hindrings negative indvirkning på afviklingsmulighederne. Det følger af afviklingsplanen for afviklingsenheden, at den foretrukne afviklingsstrategi for afviklingsenheden i begrænset omfang er gennemførlig og troværdig under hensyntagen til afviklingsenhedens størrelse, karakteren, omfanget og kompleksiteten af afviklingsenhedens aktiviteter, de risici, der er forbundet med afviklingsenhedens aktiviteter, indbyrdes forbundethed og afviklingsenhedens retlige status og aktionærstruktur. Det individuelle solvenskrav fastsat i medfør af § 124, stk. 3, eller individuelle solvensbehov fastsat i medfør af § 124, stk. 2, afspejler, at afviklingsenheden er blandt de 20 pct. mest risikobetonede virksomheder, som Finanstilsynet fastsætter krav om nedskrivningsegnede passiver for. Krav fastsat efter stk. 1-4 skal opfyldes 3 år efter den dato, hvor afviklingsenheden eller den koncern, som afviklingsenheden er en del af, er blevet udpeget som et globalt systemisk vigtigt finansielt institut (G-SIFI), eller afviklingsenheden er omfattet af stk. 1, nr. 2 eller 3. Finanstilsynet meddeler efter høring af Finansiel Stabilitet delmål for afviklingsenhedens opfyldelse af kravet fastsat efter stk. 1, jf. stk. 2-4, for hver 12-månedersperiode frem mod den fastsatte frist, jf. 1. pkt. Finanstilsynet fastsætter efter høring af Finansiel Stabilitet en passende frist til at opfylde kravene i stk. 1-4 på ny for de afviklingsenheder, der har været genstand for nedskrivning eller konvertering efter §§ 272 eller 273 eller efter §§ 17 eller 18 a i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning, og afviklingsenheder, som Finansiel Stabilitet har anvendt afviklingsværktøjer over for. Finanstilsynet meddeler efter høring af Finansiel Stabilitet delmål for afviklingsenhedens opfyldelse af kravet fastsat efter stk. 1-4 for hver 12-månedersperiode frem mod den fastsatte frist, jf. 1. pkt. Krav om nedskrivningsegnede passiver for virksomheder, der ikke er afviklingsenheder (internt krav om nedskrivningsegnede passiver) En virksomhed, som er dattervirksomhed af en afviklingsenhed eller en virksomhed i et tredjeland, men som ikke selv er en afviklingsenhed, skal opfylde kravet om nedskrivningsegnede passiver, jf. § 266, på individuelt niveau, jf. dog § 266, stk. 2. Finanstilsynet fastsætter efter høring af Finansiel Stabilitet en frist til at opfylde kravet om nedskrivningsegnede passiver på ny for virksomheder, der ikke er afviklingsenheder, men som har været genstand for nedskrivning eller konvertering efter §§ 272 eller 273 eller efter §§ 17 eller 18 a i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning, og virksomheder, der ikke er afviklingsenheder, og som Finansiel Stabilitet har anvendt afviklingsværktøjer over for. Finanstilsynet meddeler delmål for virksomhedens opfyldelse af kravet om nedskrivningsegnede passiver for hver 12-månedersperiode frem mod den fastsatte frist, jf. 1. pkt. En virksomhed, som er dattervirksomhed af en afviklingsenhed eller en virksomhed i et tredjeland, men som ikke selv er en afviklingsenhed, kan opfylde kravet om nedskrivningsegnede passiver med følgende kapital og forpligtelser eller begge dele i kombination: Egentlig kernekapital. Andet kapitalgrundlag, der er udstedt til enheder, som indgår i samme afviklingskoncern eller ikke indgår i samme afviklingskoncern, hvis afviklingsenhedens kontrol med virksomheden ikke vil blive påvirket af udøvelsen af nedskrivnings- eller konverteringsbeføjelser, jf. §§ 272 eller 273 eller §§ 17 eller 18 a i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning. Supplerende kapitalinstrumenter, der opfylder betingelserne i artikel 72 a, stk. 1, litra b, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, som sat i kraft for Færøerne ved lov. Forpligtelser, der opfylder følgende betingelser: Forpligtelsen er udstedt til afviklingsenheden enten direkte eller indirekte gennem andre virksomheder i samme afviklingskoncern, der købte passiverne fra virksomheden, eller en eksisterende kapitalejer, der ikke indgår i samme afviklingskoncern som virksomheden, i det omfang afviklingsenhedens kontrol med virksomheden ikke vil blive påvirket af Finanstilsynets udøvelse af nedskrivnings- eller konverteringsbeføjelser, jf. §§ 272 eller 273, eller Finansiel Stabilitets udøvelse af nedskrivnings- eller konverteringsbeføjelser, jf. §§ 17 eller 18 a i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning. Forpligtelsen opfylder betingelserne i artikel 72 a, artikel 72 b, stk. 1 og stk. 2, litra a, d-j og n, og artikel 72 c i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, som sat i kraft for Færøerne ved lov. Forpligtelsen er ved konkursbehandling efterstillet passiver, der ikke opfylder betingelserne i litra a og ikke kvalificerer til opfyldelse af kapitalgrundlagskrav i nr. 1 eller 2. Forpligtelsen er omfattet af nedskrivnings- eller konverteringsbeføjelser, jf. §§ 272 eller 273 eller §§ 17 eller 18 a i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning, og anvendelse af beføjelserne vil ikke påvirke afviklingsenhedens kontrol med dattervirksomheden. Forpligtelsen er ikke direkte eller indirekte finansieret af virksomheden. Bestemmelser, som regulerer forpligtelsen angiver, ikke eksplicit eller implicit, at forpligtelsen vil blive opkrævet, indfriet, tilbagebetalt eller genkøbt før udløb, undtagen i tilfælde af virksomhedens konkurs. Indehaveren af forpligtelsen har ikke ret til at fremskynde de planlagte betalinger af renter og afdrag for forpligtelsen undtagen i tilfælde af insolvens eller likvidation af virksomheden. Forfaldne rente- og udbyttebetalinger kan ikke blive ændret for forpligtelsen på baggrund af kreditsituationen for virksomheden eller dens modervirksomhed. Procedure for fastsættelse af kravet om nedskrivningsegnede passiver, når der er oprettet et afviklingskollegium Når der er oprettet et afviklingskollegium, jf. § 271, fastsættes krav om nedskrivningsegnede passiver for afviklingsenheder beliggende på Færøerne, jf. § 266, i overensstemmelse med en fælles beslutning truffet af Finanstilsynet, koncernafviklingsmyndigheden, når denne er en anden end Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet, og de afviklingsmyndigheder, der er ansvarlige for en afviklingskoncerns dattervirksomheder beliggende i et land i Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område. Den fælles beslutning skal angive de krav, der finder anvendelse på konsolideret afviklingskoncernniveau for hver afviklingsenhed og individuelt grundlag for hver enkelt virksomhed i afviklingskoncernen, når virksomheden ikke er en afviklingsenhed. Det kan i den fælles beslutning fastsættes, at en del af kravet om nedskrivningsegnede passiver for virksomheder, der ikke er afviklingsenheder, skal opfyldes med instrumenter, der er udstedt til virksomheder, som ikke tilhører afviklingskoncernen, når det vurderes at være i overensstemmelse med afviklingsstrategien og afviklingsenheden ikke på tidspunktet for den fælles beslutning opfylder kravet om nedskrivningsegnede passiver på individuelt niveau, jf. § 267 d, stk. 1. Er flere virksomheder i et globalt systemisk vigtigt finansielt institut (G-SIFI) afviklingsenheder, skal det i den fælles beslutning angives, om kravet om nedskrivningsegnede passiver for afviklingsenhederne er justeret som følge af artikel 72 e i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, som sat i kraft for Færøerne ved lov. Foreligger der ikke en fælles beslutning om kravet om nedskrivningsegnede passiver for afviklingsenheden senest 4 måneder efter, at Finanstilsynet har forelagt forslag til krav om nedskrivningsegnede passiver for afviklingsmyndighederne omfattet af stk. 1, fastsætter Finanstilsynet efter høring af Finansiel Stabilitet kravet om nedskrivningsegnede passiver. (Sættes ikke i kraft for Færøerne) (Sættes ikke i kraft for Færøerne) Finanstilsynet skal fremsende afgørelsen, der fastsætter kravet om nedskrivningsegnede passiver for afviklingsenheden, til: Afviklingsenheden. Virksomheder, der indgår i afviklingskoncernen, og som ikke er afviklingsenheder. Koncernens modervirksomhed i Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, når den pågældende modervirksomhed ikke selv er en afviklingsenhed i samme afviklingskoncern. Når der er oprettet et afviklingskollegium, jf. § 271, fastsættes kravet om nedskrivningsegnede passiver for virksomheder beliggende på Færøerne, der ikke er afviklingsenheder, og hvor afviklingsenheden er beliggende i et land i Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, i overensstemmelse med en fælles beslutning truffet af Finanstilsynet, afviklingsmyndigheden for afviklingsenheden, koncernafviklingsmyndigheden, når dette er en anden end afviklingsmyndigheden for afviklingsenheden, og de afviklingsmyndigheder, der er ansvarlige for en afviklingskoncerns dattervirksomheder beliggende i et land i Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område. Den fælles beslutning skal angive de krav, der finder anvendelse på konsolideret afviklingskoncernniveau for hver afviklingsenhed og individuelt grundlag for hver enkelt virksomhed i afviklingskoncernen, når virksomheden ikke er en afviklingsenhed. Det kan i den fælles beslutning fastsættes, at en del af kravet om nedskrivningsegnede passiver for virksomheder, der ikke er afviklingsenheder, skal opfyldes med instrumenter, der er udstedt til virksomheder, som ikke tilhører afviklingskoncernen, når det vurderes at være i overensstemmelse med afviklingsstrategien og afviklingsenheden ikke på tidspunktet for den fælles beslutning opfylder kravet om nedskrivningsegnede passiver, jf. § 266, på individuelt niveau, jf. § 267 d, stk. 1. Foreligger der ikke en fælles beslutning om kravet om nedskrivningsegnede passiver for virksomheder i en afviklingskoncern på individuelt grundlag, senest 4 måneder efter at afviklingsmyndighederne omfattet af stk. 1 har forelagt forslag til krav om nedskrivningsegnede passiver, fastsætter Finanstilsynet efter høring af Finansiel Stabilitet kravet om nedskrivningsegnede passiver. (Sættes ikke i kraft for Færøerne) (Sættes ikke i kraft for Færøerne) Finanstilsynet skal fremsende afgørelsen, der fastsætter kravet om nedskrivningsegnede passiver, til de virksomheder beliggende i Danmark i en afviklingskoncern, som ikke er en afviklingsenhed. Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om kravet om nedskrivningsegnede passiver. Erhvervsministeren kan også fastsætte regler, der fraviger §§ 267 c-267 e. Gældsbufferkrav (Sættes ikke i kraft for Færøerne) (Sættes ikke i kraft for Færøerne) (Sættes ikke i kraft for Færøerne) (Sættes ikke i kraft for Færøerne) (Sættes ikke i kraft for Færøerne) Tilsyn med overholdelse af kravet om nedskrivningsegnede passiver og gældsbufferkravet Finanstilsynet fører tilsyn med virksomhedernes overholdelse af kravet om nedskrivningsegnede passiver, jf.

§ 266. Opfylder en virksomhed ikke kravet om nedskrivningsegnede passiver, skal Finanstilsynet reagere på mindst en af følgende måder: Anvendelse af beføjelser til at afhjælpe eller fjerne hindringer for afvikling i overensstemmelse med §§ 264 og 265. Anvendelse af beføjelser nævnt i § 269 a. Iværksættelse af foranstaltninger i medfør af § 243 a. Iværksættelse af foranstaltninger i medfør af § 344, stk. 1. Finanstilsynet kan også foretage en vurdering af, hvorvidt virksomheden er nødlidende eller forventeligt nødlidende, jf. § 224 a. Finanstilsynet kan begrænse en virksomheds udlodning til det maksimale udlodningsbeløb, hvis en virksomhed, der er underlagt krav om nedskrivningsegnede passiver, jf. § 266, opfylder det kombinerede kapitalbufferkrav, jf. § 125 a, men ikke når det betragtes i tillæg til kravet om nedskrivningsegnede passiver. Det maksimale udlodningsbeløb beregnes i overensstemmelse med bilag 10, nr. 1, jf. dog stk. 2. Stk. 1 finder anvendelse i forhold til følgende udlodninger: Udlodning, der vedrører egentlig kernekapital. Tildeling af variabel løn eller skønsmæssigt fastsatte pensionsydelser eller betaling af variabel løn, hvis forpligtelsen til at betale blev indført på et tidspunkt, hvor virksomheden ikke opfyldte det kombinerede kapitalbufferkrav. Betalinger, der vedrører hybride kernekapitalinstrumenter. I vurderingen af, om Finanstilsynet skal begrænse virksomhedens udlodning til det maksimale udlodningsbeløb, skal Finanstilsynet tage hensyn til følgende: Årsagen til den manglende opfyldelse og dennes varighed og omfang og dens konsekvenser for afviklingsmulighederne. Udviklingen i virksomhedens økonomiske situation og sandsynligheden for, at virksomheden inden for en overskuelig fremtid opfylder betingelserne for afvikling. Udsigten til, at virksomheden vil være i stand til at opfylde det kombinerede kapitalbufferkrav, når det betragtes i tillæg til kravet om nedskrivningsegnede passiver, inden for en rimelig tidsramme. Om virksomhedens manglende evne til at erstatte forpligtelser, som ikke længere opfylder kriterierne for nedskrivningsegnethed og udløb i artikel 72 b og 72 c i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, som sat i kraft for Færøerne ved lov, eller i §§ 267 a og 267 e, er særegen for den pågældende virksomhed eller skyldes en markedsomfattende forstyrrelse. Om begrænsningen af virksomhedens udlodning til det maksimale udlodningsbeløb udgør det mest passende og rimelige middel til at afhjælpe virksomhedens situation i forhold til den potentielle indvirkning på både finansieringsbetingelserne og afviklingsmulighederne for den pågældende virksomhed. Finanstilsynet skal månedligt vurdere, om virksomhedens udlodning skal begrænses, så længe virksomheden befinder sig i en situation, der er omfattet af stk. 1. Finanstilsynet skal begrænse virksomhedens udlodning til det maksimale udlodningsbeløb, hvis virksomheden befinder sig i en situation, der er omfattet af stk. 1, 9 måneder efter at virksomheden har underrettet Finanstilsynet i medfør af § 269 c, jf. dog stk. 6. Stk. 5 finder ikke anvendelse, hvis Finanstilsynet vurderer, at mindst to af følgende betingelser er opfyldt: Virksomhedens manglende opfyldelse af det kombinerede kapitalbufferkrav skyldes en alvorlig forstyrrelse af de finansielle markeders funktion, hvilket fører til omfattende spændinger i flere segmenter af de finansielle markeder. Forstyrrelsen nævnt i nr. 1 resulterer i øget prisvolatilitet for virksomhedens kapitalgrundlagsinstrumenter og nedskrivningsegnede forpligtelser eller øgede omkostninger for virksomheden og fører til en hel eller delvis lukning af markederne, hvilket forhindrer virksomheden i at udstede kapitalgrundlagsinstrumenter og nedskrivningsegnede forpligtelser på disse markeder. Lukningen af markederne nævnt i nr. 2 gælder for flere andre virksomheder ud over den berørte virksomhed. Forstyrrelsen nævnt i nr. 1 forhindrer den berørte virksomhed i at udstede kapitalgrundlagsinstrumenter og nedskrivningsegnede forpligtelser, der er tilstrækkelige til at afhjælpe den manglende opfyldelse af det kombinerede kapitalbufferkrav. Finanstilsynets udøvelse af beføjelsen nævnt i stk. 1 vil føre til negative virkninger for en del af banksektoren, hvorved den finansielle stabilitet potentielt undermineres. Finanstilsynet foretager månedligt en vurdering af, om mindst to af betingelserne i stk. 6 er opfyldt. Indberetning til Finanstilsynet En virksomhed, der er underlagt et krav om nedskrivningsegnede passiver, jf. § 266, skal indberette følgende oplysninger til Finanstilsynet: Størrelsen af kapitalgrundlag eller kapitalgrundlag, der opfylder betingelserne i § 267 e, nr. 1 og 2, mindst en gang hvert halve år. Størrelsen af nedskrivningsegnede forpligtelser mindst en gang hvert halve år. Størrelsen af forpligtelser, der er omfattet af bail-in, mindst en gang om året. Sammensætningen af poster omfattet af nr. 1-3 og deres løbetidsprofil mindst en gang om året. Den hierarkiske inddeling af poster omfattet af nr. 1-3 ved almindelig konkursbehandling mindst en gang om året. Oplysninger om, hvorvidt poster omfattet af nr. 1 og 2 er underlagt lovgivning i et tredjeland, og i så fald hvilket tredjeland, og om de indeholder kontraktvilkårene i § 274, stk. 1, og artikel 52, stk. 1, litra p og q, og artikel 63, litra n og o, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, som sat i kraft for Færøerne ved lov, mindst en gang om året. Virksomheder, som på datoen for indberetningen af disse oplysninger har nedskrivningsegnede passiver på mindst 150 pct. af kravet om nedskrivningsegnede passiver, er undtaget fra at indberette størrelsen af forpligtelser, der er omfattet af bail-in, jf. stk. 1, nr. 3. Finanstilsynet kan anmode om, at virksomhederne indberetter oplysningerne i stk. 1, nr. 1-6, hyppigere end angivet. En virksomhed, der ifølge dens afviklingsplan skal tages under konkursbehandling, er ikke omfattet af stk. 1. En virksomhed, der er underlagt krav om nedskrivningsegnede passiver, skal straks give meddelelse til Finanstilsynet, hvis virksomheden ikke opfylder kravet om nedskrivningsegnede passiver efter § 266 eller det kombinerede kapitalbufferkrav efter § 125 a, når det betragtes i tillæg til kravet om nedskrivningsegnede passiver. Offentliggørelse Virksomheder, der er underlagt et krav om nedskrivningsegnede passiver, skal mindst en gang om året offentliggøre følgende oplysninger: Størrelsen af virksomhedens nedskrivningsegnede passiver. Sammensætningen af poster omfattet af nr. 1, deres løbetidsprofil og prioritet ved konkursbehandling af virksomheden. Kravet om nedskrivningsegnede passiver angivet som anført i § 266, stk. 5. Er der udøvet nedskrivnings- eller konverteringsbeføjelser i henhold til §§ 272 eller 273 eller efter §§ 17 eller 18 a i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning, eller har Finansiel Stabilitet anvendt afviklingsværktøjer over for virksomheden, finder kravene om offentliggørelse i stk. 1 anvendelse fra datoen for tidsfristen for at opfylde kravet om nedskrivningsegnede passiver på ny. En virksomhed, der ifølge dens afviklingsplan skal tages under konkursbehandling, er ikke omfattet af stk. 1. (Sættes ikke i kraft for Færøerne) I § 271, stk. 1, ændres »266 og 268« til: »265 a, 266 og 267 f«. I § 271 indsættes efter stk. 1 som nye stykker: Et afviklingskollegium består af: Den konsoliderende koncernafviklingsmyndighed. Afviklingsmyndighederne i de lande i Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, hvor en dattervirksomhed, der er underlagt konsolideret tilsyn, er etableret. Afviklingsmyndighederne i de lande i Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, hvor en modervirksomhed til et eller flere af koncernens virksomheder, som er en finansiel virksomhed eller en blandet holdingvirksomhed, er etableret. Afviklingsmyndighederne i de lande i Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, hvor væsentlige filialer er beliggende. Den konsoliderende tilsynsmyndighed og de kompetente myndigheder i de lande i Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, hvor afviklingsmyndigheden er medlem af afviklingskollegiet. Er den kompetente myndighed i et land ikke landets centralbank, kan den kompetente myndighed beslutte at lade sig ledsage af en repræsentant for landets centralbank. De ansvarlige ministerier, hvis de afviklingsmyndigheder, der er medlemmer af afviklingskollegiet, ikke er de ansvarlige ministerier. Den myndighed, der er ansvarlig for indskudsgarantiordningen i et land i Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, hvis det pågældende lands afviklingsmyndighed er medlem af afviklingskollegiet. (Sættes ikke i kraft for Færøerne) Finanstilsynet kan beslutte, at et tredjelands afviklingsmyndighed må deltage som observatør i afviklingskollegier oprettet i henhold til stk. 1, hvis tredjelandets afviklingsmyndighed anmoder herom, og hvis følgende betingelser er opfyldt: Der er inden for koncernen en virksomhed, der er etableret i Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, som har en dattervirksomhed eller en filial etableret eller beliggende i det pågældende tredjeland, der ville blive betragtet som væsentlig, hvis den var etableret eller beliggende i Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område. Tredjelandets afviklingsmyndighed er underlagt tavshedspligt, der svarer til den tavshedspligt, som Finanstilsynet er underlagt. Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 4 og 5. I § 271, stk. 2, der bliver stk. 4, udgår »efter stk. 1«. § 271, stk. 3, der bliver stk. 5, affattes således: Finanstilsynet opretter og deltager i europæiske afviklingskollegier, hvis en virksomhed, der er etableret uden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, har mere end én dattervirksomhed eller væsentlig filial, der er et pengeinstitut, et fondsmæglerselskab I, en finansiel holdingvirksomhed eller en blandet holdingvirksomhed, som er etableret eller beliggende i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, og mindst én dattervirksomhed eller væsentlig filial er etableret eller beliggende i Danmark, eller har mere end én modervirksomhed, der er et pengeinstitut, et fondsmæglerselskab I, en finansiel holdingvirksomhed eller en blandet holdingvirksomhed, som er etableret i mere end ét land inden for Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, og mindst én modervirksomhed er etableret i Danmark. I § 271 indsættes som stk. 6: Europæiske afviklingskollegier, der er oprettet i henhold til stk. 5, udfører de opgaver, der er nævnt i stk. 1, og fungerer i øvrigt som afviklingskollegier oprettet i henhold til stk. 1. I overskriften til kapitel 17 a indsættes efter »kapitalinstrumenter«: »og nedskrivningsegnede forpligtelser«. § 272, stk. 1, affattes således: Finanstilsynet skal uden ugrundet ophold nedskrive eller konvertere hybride kapitalinstrumenter, som opfylder kravene i artikel 52, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, som sat i kraft for Færøerne ved lov, og supplerende kapitalinstrumenter, som opfylder kravene i artikel 63, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, som sat i kraft for Færøerne ved lov, i et pengeinstitut eller et fondsmæglerselskab I til egentlige kernekapitalinstrumenter, hvis Finanstilsynet konstaterer, at pengeinstituttet eller fondsmæglerselskabet I ikke vil være levedygtigt, medmindre beføjelsen anvendes. § 272, stk. 3, affattes således: Ved nedskrivning eller konvertering af relevante kapitalinstrumenter eller nedskrivningsegnede forpligtelser efter stk. 1 i en dattervirksomhed til en afviklingsenhed skal beføjelsen til at nedskrive eller konvertere udøves på en måde, der sikrer, at tabene videregives til afviklingsenheden, hvis de relevante kapitalinstrumenter og nedskrivningsegnede forpligtelser er ejet af afviklingsenheden indirekte gennem andre virksomheder i samme afviklingskoncern. I § 272, stk. 5, 1. pkt., indsættes efter »kapitalinstrumenter«: »og nedskrivningsegnede forpligtelser«. I § 272, stk. 6, 2. pkt., indsættes efter »relevante kernekapitalinstrumenter«: »og nedskrivningsegnede forpligtelser«, og efter »ejerne af de relevante kapitalinstrumenter« indsættes: »og nedskrivningsegnede forpligtelser«. I § 272, stk. 6, indsættes som 3. pkt.: Med henblik på udstedelsen af egentlige kernekapitalinstrumenter i overensstemmelse med 2. pkt. kan Finanstilsynet påbyde virksomheden at anmode om den nødvendige tilladelse til at udstede det relevante antal egentlige kernekapitalinstrumenter. I § 273, stk. 1, udgår »om nedskrivning og konvertering af kapitalinstrumenter«. § 274 ophæves, og i stedet indsættes: Kontraktmæssig anerkendelse af Finanstilsynets og Finansiel Stabilitets nedskrivnings- og konverteringsbeføjelser Et pengeinstitut, et fondsmæglerselskab I, en finansiel holdingvirksomhed, en blandet holdingvirksomhed og et finansieringsinstitut, når finansieringsinstituttet er en dattervirksomhed af et pengeinstitut, et fondsmæglerselskab I, en finansiel holdingvirksomhed eller en blandet holdingvirksomhed og finansieringsinstituttet indgår i tilsynet med modervirksomheden på konsolideret grundlag, skal sikre, at kontrakter, som virksomheden har indgået efter den 1. juni 2015, og som er reguleret af lovgivningen i et tredjeland, indeholder bestemmelser, hvorefter modparten anerkender, at forpligtelsen, som kontrakten omhandler, kan gøres til genstand for Finanstilsynets og Finansiel Stabilitets nedskrivnings- og konverteringsbeføjelser, jf. §§ 272 eller 273 samt §§ 17, 18 a og 24 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning, jf. dog § 24, stk. 4, i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning, og modparten er bundet af enhver nedbringelse af hovedstolen eller det udestående beløb, konvertering eller opsigelse, der berøres af Finanstilsynets og Finansiel Stabilitets udøvelse af beføjelser nævnt i nr. 1. Finanstilsynet kan påbyde virksomheden at indhente en juridisk udtalelse om, at kontraktbestemmelser efter stk. 1 er bindende for modparten og kan håndhæves i overensstemmelse med vilkårene. Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis forpligtelsen er undtaget fra bail-in, jf. § 25, stk. 3, i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning, eller hvis forpligtelsen er et berettiget indskud, jf. § 2, nr. 7, i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning. Finanstilsynet kan efter anmodning fra virksomheden beslutte, at stk. 1 ikke finder anvendelse, hvis det vurderes, at de omhandlede forpligtelser eller instrumenter kan gøres til genstand for nedskrivning eller konvertering med hjemmel i lovgivningen i et tredjeland eller med hjemmel i en bindende aftale, der er indgået med det pågældende tredjeland. Finanstilsynet kan efter anmodning fra virksomheden beslutte, at hvis virksomhedens krav om nedskrivningsegnede passiver efter § 266 svarer til virksomhedens tabsabsorberingsbeløb, er virksomheden ikke omfattet af kravet i stk. 1, forudsat at forpligtelserne ikke anvendes til at opfylde kravet om nedskrivningsegnede passiver. Undlader en virksomhed at indføre en kontraktbestemmelse i henhold til stk. 1, kan forpligtelsen ikke anvendes til at opfylde kravet om nedskrivningsegnede passiver. Det forhindrer ikke Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet i at udøve nedskrivnings- og konverteringsbeføjelser, jf. §§ 272 eller 273 samt §§ 17, 18 a og 24 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning, jf. dog § 24, stk. 4, i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning. En virksomhed skal underrette Finanstilsynet, hvis det ikke er muligt at opfylde § 274, stk. 1, i forhold til en kontrakt vedrørende en forpligtelse omfattet af konkurslovens

§ 97. Underretningen skal angive kategorien af forpligtelsen og begrundelsen for, at det ikke er muligt at indføre kontraktbestemmelsen. Virksomheden skal indsende alle oplysninger til Finanstilsynet, som Finanstilsynet inden for rimelig tid efter modtagelsen af underretningen efter stk. 1 anmoder om. Pligten til at indføre en kontraktbestemmelse, jf. § 274, stk. 1, bortfalder automatisk fra det tidspunkt, hvor Finanstilsynet modtager en underretning i henhold til stk. 1. Vurderer Finanstilsynet, at det er muligt at opfylde § 274, stk. 1, i forhold til den pågældende kontrakt, kan Finanstilsynet uanset stk. 3 påbyde virksomheden at indføre en sådan kontraktbestemmelse. Finanstilsynet skal give påbuddet, inden for rimelig tid efter at Finanstilsynet har modtaget en meddelelse efter stk. 1. Finanstilsynet kan påbyde virksomheden at ændre sin praksis vedrørende virksomhedens vurdering af, om det er muligt at indføre en kontraktbestemmelse om anerkendelse af Finansiel Stabilitets beføjelser i § 24 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning. Vurderer Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet, at kontrakter, som ikke indeholder en bestemmelse i henhold til § 274, stk. 1, medfører en væsentlig hindring for afvikling, skal Finanstilsynet i nødvendigt omfang anvende beføjelserne i § 264 til at fjerne den pågældende hindring. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om de kategorier af forpligtelser omfattet af konkurslovens § 97, hvor det ikke er muligt at indføre en kontraktbestemmelse som omhandlet i § 274, stk. 1. Kontraktmæssig anerkendelse af Finansiel Stabilitets beføjelser til suspension under afvikling Et pengeinstitut, et fondsmæglerselskab I, en finansiel holdingvirksomhed, en blandet holdingvirksomhed og et finansieringsinstitut, når finansieringsinstituttet er en dattervirksomhed af et pengeinstitut, et fondsmæglerselskab I, en finansiel holdingvirksomhed eller en blandet holdingvirksomhed og finansieringsinstituttet indgår i tilsynet med modervirksomheden på konsolideret grundlag, skal sikre, at virksomhedens kontrakter, jf. stk. 2, som er reguleret af lovgivningen i et tredjeland, indeholder en bestemmelse, hvorefter parterne anerkender, at kontrakten kan gøres til genstand for Finansiel Stabilitets beføjelse til at suspendere eller begrænse rettigheder og forpligtelser i §§ 4 a og 32-34 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning, og at parterne i relation til kontrakten er bundet af § 31 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning. Bestemmelsen i stk. 1 finder anvendelse på kontrakter, der skaber en ny forpligtelse eller væsentligt ændrer en eksisterende forpligtelse efter den 28. december 2020 og indeholder bestemmelser om betalings- eller leveringsforpligtelser, opsigelsesrettigheder eller retten til at gøre sikkerhedsrettigheder gældende. Undlader en virksomhed at indføre en bestemmelse i henhold til stk. 1, forhindrer det ikke Finansiel Stabilitet i at anvende beføjelserne i §§ 4 a og 32-34 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning, og § 31 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning, vil fortsat finde anvendelse. I § 309, stk. 1, 3 og 5, ændres »§ 125 h« til: »§ 125 g, stk. 3 og 4«, og »stk. 6« ændres til: »stk. 5«. I § 309, stk. 2, ændres »stk. 6« til: »stk. 5«, og »§ 125 h« ændres til: »§ 125 g, stk. 3 og 4«. (Sættes ikke i kraft for Færøerne) (Sættes ikke i kraft for Færøerne) I § 350 a, stk. 4, 2. pkt., ændres »1 år« til: »2 år«. I § 351, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2 og 4 udgår »nr. 2-6,«. I § 351, stk. 5, 1. pkt., ændres »eller den finansielle lovgivning,« til: », den finansielle lovgivning eller anden relevant lovgivning«. § 352 a, stk. 1, nr. 1, affattes således: Staten har lidt direkte tab som følge af økonomisk bistand ved afvikling af virksomheden. I § 354, stk. 6, nr. 12, udgår », og efter § 16 g, stk. 9, i lov om finansiel stabilitet«. I § 354, stk. 6, indsættes som nr. 44-46: Den Internationale Valutafond (IMF) og Verdensbanken med henblik på vurderinger som led i programmet til vurdering af den finansielle sektor efter en udtrykkelig anmodning og under forudsætning af, at Den Internationale Valutafond (IMF) og Verdensbanken har behov for oplysningerne til varetagelsen af deres opgaver. Den Internationale Betalingsbank (BIS) med henblik på kvantitative konsekvensanalyser efter en udtrykkelig anmodning og under forudsætning af, at Den Internationale Betalingsbank (BIS) har behov for oplysningerne til varetagelsen af sine opgaver. Rådet for Finansiel Stabilitet (FSB) med henblik på dets tilsynsfunktion efter en udtrykkelig anmodning og under forudsætning af, at Rådet for Finansiel Stabilitet (FSB) har behov for oplysningerne til varetagelsen af sine opgaver. I § 354 e, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »i henhold til«: »§ 269, stk. 1, eller«. I § 354 e, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 71 a, stk. 1,« til: »§ 71 a, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., § 71 b, stk. 1, § 71 c, stk. 1, 2. pkt.,«, og efter »jf. § 125 b, stk. 1-4 og 6,« indsættes: »§ 182 b, stk. 1-3, §§ 182 c og 182 d, § 182 e, stk. 1-3, §§ 182 f, 259 a og 261, § 264, stk. 2, 3 og 5, § 264 a, § 265, stk. 2, 4 og 7, § 265 a, stk. 2, § 266, § 267, stk. 1, §§ 267 b og 267 c, § 267 d, stk. 1, §§ 269 a-269 d, § 272, stk. 7, § 274, stk. 1 og 2, § 275, stk. 1, 2, 4 og 5, § 276, stk. 1,«. (Sættes ikke i kraft for Færøerne) I § 355, stk. 2, indsættes efter nr. 9 som nyt nummer: Et medlem af bestyrelsen eller direktionen eller en kapitalejer i et pengeinstitut eller et fondsmæglerselskab I eller virksomheder, som Finanstilsynet finder har snævre forbindelser til pengeinstituttet eller fondsmæglerselskabet I, når Finanstilsynet træffer afgørelse om, at pengeinstituttet eller fondsmæglerselskabet I anses for nødlidende eller forventeligt nødlidende, jf. § 224 a. Nr. 10-15 bliver herefter nr. 11-16. § 361, stk. 3, affattes således: Følgende fysiske og juridiske personer omfattet af lov om betalinger, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning, betaler årligt et grundbeløb til Finanstilsynet: Betalingsinstitutter betaler følgende: 25.000 kr., når instituttets samlede gennemførte betalingstransaktioner i 2. halvår af det foregående kalenderår og 1. halvår af det indeværende kalenderår er mindre end 250 mio. kr. 80.000 kr., når instituttets samlede gennemførte betalingstransaktioner i 2. halvår af det foregående kalenderår og 1. halvår af det indeværende kalenderår er mellem 250 mio. kr. og 100 mia. kr. 500.000 kr., når instituttets samlede gennemførte betalingstransaktioner i 2. halvår af det foregående kalenderår og 1. halvår af det indeværende kalenderår er større end 100 mia. kr. E-pengeinstitutter betaler følgende: 25.000 kr., når summen af instituttets gennemsnitlige udestående elektroniske penge og instituttets samlede gennemførte betalingstransaktioner i 2. halvår af det foregående kalenderår og 1. halvår af det indeværende kalenderår er mindre end 250 mio. kr. 80.000 kr., når summen af instituttets gennemsnitlige udestående elektroniske penge og instituttets samlede gennemførte betalingstransaktioner i 2. halvår af det foregående kalenderår og 1. halvår af det indeværende kalenderår er mellem 250 mio. kr. og 100 mia. kr. 500.000 kr., når summen af instituttets gennemsnitlige udestående elektroniske penge og instituttets samlede gennemførte betalingstransaktioner i 2. halvår af det foregående kalenderår og 1. halvår af det indeværende kalenderår er større end 100 mia. kr. Virksomheder med begrænset tilladelse til udstedelse af elektroniske penge eller til at udbyde betalingstjenester betaler 11.100 kr. Virksomheder med tilladelse til at udbyde kontooplysningstjenester betaler 25.000 kr. (Sættes ikke i kraft for Færøerne) I § 372 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke: Afgørelser truffet af Finanstilsynet i henhold til § 224 a, der ønskes påklaget, skal indbringes for Erhvervsankenævnet, senest 24 timer efter at afgørelsen er meddelt den pågældende. Klageretten tilkommer den bestyrelse og direktion, der modtog afgørelsen. 2. pkt. gælder, uanset om Finansiel Stabilitet har overtaget kontrollen med virksomheden. Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5. (Sættes ikke i kraft for Færøerne) I § 373, stk. 1, ændres »og 173-175 a« til: »og 173-175 a, § 175 g, stk. 1, 5 og 6«. I § 373, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »§ 54, stk. 2,«: »§ 64, stk. 3,«, »§ 64 c, stk. 1, 3 og 5, jf. stk. 1 og 3, § 70, stk. 1-5« ændres til: »§ 64 c, stk. 1, 3, 5 og 7, jf. stk. 1 og 3, § 64 e, § 70, stk. 1-4«, »§ 77 g, stk. 1 og 3« ændres til: »§ 77 g, stk. 2«, efter »§ 247 a, stk. 9 og 10,« indsættes: »§ 259 a, «, og efter »§ 264, stk. 2« indsættes: »og 3, § 266, stk. 1, § 269 c«. I § 373, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »§ 152 k, stk. 4,«: »§ 175 g, stk. 3,«, og »§ 264, stk. 3,« ændres til: »§ 264, stk. 5, § 264 a, § 269 a, stk. 1,«. (Sættes ikke i kraft for Færøerne) Som bilag 9 og 10 indsættes bilag 1 og 2 til denne anordning. I lov om finansiel virksomhed, som sat i kraft for Færøerne, jf. § 1, foretages i medfør af § 2 i lov nr. 2223 af 29. december 2020 følgende ændringer: § 50, stk. 4, 2. pkt., affattes således: Finanstilsynet fastsætter endvidere nærmere regler for anbringelse af midler i værdipapirer og for afvikling af investeringer i aktiver, herunder om registrering og afregistrering i en værdipapircentral, kontoudskrift, værdiopgørelse og deponering. Anordningen træder i kraft den 1. juni 2023, jf. dog stk. 2-5. § 224 i lov om finansiel virksomhed som affattet ved denne anordnings § 3, nr. 31, træder i kraft den 1. juni 2024. Henvisningen til § 4 a i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder i § 276, stk. 1, nr. 1 og § 276, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, som affattet ved denne anordnings § 26, nr. 101, finder først anvendelse, når § 4 a i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder er sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning. Henvisningen til § 18 a i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder i § 266, stk. 2, nr. 1, litra b, § 267, stk. 3, § 267 a, stk. 1, nr. 5, litra b, § 267 b, stk. 2, § 267 c, stk. 6, § 267 d, stk. 2, § 267 e, nr. 2, litra b, § 267 e, nr. 4, litra a, ii, § 267 e, nr. 4, litra d, § 269 d, stk. 2, § 274, stk. 1, nr. 1, § 274, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed, som affattet ved denne anordnings § 26, nr. 88 og nr. 101, finder først anvendelse, når § 18 a i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder er sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning. Kravet i § 269 d i lov om finansiel virksomhed som affattet ved denne anordnings § 26, nr. 88, har virkning fra den 1. juni 2026. Har Finanstilsynet fastsat en frist i medfør af stk. 20, 3. pkt., efter den 1. juni 2026, gælder kravet i § 269 d fra den fastsatte frist. En ansat, der på tidspunktet for anordningens ikrafttræden, jf. stk. 1, varetager en stilling i et systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) eller et globalt systemisk vigtigt finansielt institut (G-SIFI), som indebærer, at den ansatte skal identificeres som nøgleperson i medfør af § 312 a, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed som affattet ved denne anordnings § 6, nr. 86, skal ikke meddele Finanstilsynet oplysninger om sin egnethed og hæderlighed i medfør af § 64, stk. 5, jf. § 313 a i lov om finansiel virksomhed som affattet ved denne anordnings § 6, nr. 87, i forbindelse med at instituttet identificerer den pågældende som nøgleperson ved anordnings ikrafttræden. For disse nøglepersoner indgår forhold indtruffet før anordnings ikrafttræden ikke ved en senere vurdering af, om § 64, stk. 2 og 3, jf. § 313 a i lov om finansiel virksomhed som affattet ved denne anordnings § 6, nr. 87, er opfyldt. § 312 b i lov om finansiel virksomhed som affattet ved denne anordnings § 6, nr. 86, finder anvendelse på aftaler, der indgås, genforhandles, forlænges eller fornyes efter anordnings ikrafttræden. § 313 b i lov om finansiel virksomhed som affattet ved denne anordnings § 6, nr. 87, finder ikke anvendelse for eksponering mod eller sikkerhedsstillelse fra ansatte i et systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) eller et globalt systemisk vigtigt finansielt institut (G-SIFI), der identificeres som nøglepersoner i medfør af § 312 a, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed som affattet ved denne anordnings § 6, nr. 86, hvis eksponeringen eller sikkerhedsstillelsen er bevilget før anordnings ikrafttræden, eller før den ansatte blev identificeret som nøgleperson. § 77 e i lov om finansiel virksomhed som ændret ved denne anordnings § 9, nr. 73-75, finder anvendelse på aftaler om aflønning, der indgås, genforhandles, forlænges eller fornyes efter anordnings ikrafttræden. De bekendtgørelser og forskrifter, der er udstedt med hjemmel i § 71, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, som ophæves ved denne anordnings § 9, nr. 66, forbliver i kraft, indtil de ændres eller ophæves. § 11, nr. 5, finder anvendelse ved indlæggelse eller udbetaling af et lån i et register med henblik på indfrielse af et realkreditlån eller et lån, der indgår i et register i et andet pengeinstitut med tilladelse til at udstede særligt dækkede obligationer, når lånet indlægges eller udbetales efter anordnings ikrafttræden. Bestyrelsesmedlemmer, der på tidspunktet for anordnings ikrafttræden som følge af ændringerne i § 313, stk. 3, nr. 2, og stk. 5, i lov om finansiel virksomhed, jf. denne anordnings § 14, nr. 52 og 54, besidder flere direktør- eller bestyrelsesposter end tilladt efter § 313, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, kan fortsat besidde disse direktør- og bestyrelsesposter indtil den 1. januar 2025. En ansat, der på tidspunktet for anordnings ikrafttræden varetager en stilling i et pengeinstitut, som indebærer, at den ansatte skal identificeres som nøgleperson i medfør af § 64 c, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed som affattet ved denne anordnings § 19, nr. 10, eller en ansat, der på tidspunktet for anordnings ikrafttræden varetager en stilling i et pengeinstitut, der er et systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) eller et globalt systemisk vigtigt finansielt institut (G-SIFI), som indebærer, at den ansatte skal identificeres som nøgleperson i medfør af § 64 c, stk. 1, jf. stk. 2, nr. 5 og 6, skal ikke meddele Finanstilsynet oplysninger om sin egnethed og hæderlighed i medfør af § 64, stk. 2, jf. § 64 c, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed som affattet ved denne anordnings § 19, nr. 10, i forbindelse med at pengeinstituttet identificerer den pågældende som nøgleperson ved anordnings ikrafttræden. For disse nøglepersoner indgår forhold indtruffet før anordnings ikrafttræden ikke ved en senere vurdering af, om § 64, stk. 1, nr. 2-6, jf. § 64 c, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed som affattet ved denne anordnings § 19, nr. 10, er opfyldt. En ansat, der på tidspunktet for anordnings ikrafttræden varetog en stilling i et systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) eller et globalt systemisk vigtigt finansielt institut (G-SIFI), som indebar, at den ansatte blev identificeret som nøgleperson, skal i forhold til denne konkrete stilling ikke meddele Finanstilsynet oplysninger om sin egnethed og hæderlighed i medfør af § 64, stk. 2, jf. § 64 c, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed som affattet ved denne anordnings § 19, nr. 10. For disse nøglepersoner indgår forhold indtruffet før anordnings ikrafttræden ikke ved en senere vurdering af, om § 64, stk. 1, nr. 2-6, jf. § 64 c, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed som affattet ved denne anordnings § 19, nr. 10, er opfyldt. Regler fastsat i medfør af § 71, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af nye regler udstedt i medfør af § 71, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed som ændret ved denne anordnings § 19, nr. 12. § 23, nr. 30, gælder også for lovovertrædelser, der er begået før anordnings ikrafttræden. Dette gælder dog ikke, hvis forældelse er indtrådt efter de hidtidige regler. Regler udstedt i medfør af bestemmelser, der ændres ved § 24, nr. 5, forbliver i kraft, indtil de ændres eller ophæves. En person, der på tidspunktet for anordnings ikrafttræden, jf. stk. 1, varetager en stilling som direktionsmedlem eller et hverv som bestyrelsesmedlem i en blandet holdingvirksomhed, skal ikke meddele Finanstilsynet oplysninger om sin egnethed og hæderlighed i medfør af § 64, stk. 2, jf. stk. 4, i lov om finansiel virksomhed som affattet ved denne anordnings § 26, nr. 19 og 20. Udvidelsen af udskydningsperioden i § 77 a, stk. 1, nr. 5, i lov om finansiel virksomhed som affattet ved denne anordnings § 26, nr. 28, finder alene anvendelse for variabel løn tildelt efter anordnings ikrafttræden, jf. stk. 1. Uanset § 175 g i lov om finansiel virksomhed som affattet ved denne anordnings § 26, nr. 60, skal finansielle holdingvirksomheder, der allerede var etableret den 1. juni 2023, ansøge om godkendelse senest den 1. juni 2025. Hvis en finansiel holdingvirksomhed ikke ansøger om godkendelse senest den 1. juni 2025, træffes passende foranstaltninger i henhold til § 175 g, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed som affattet ved denne anordnings § 26, nr. 60. Pengeinstitutter og fondsmæglerselskaber I, der var omfattet af § 175 f i lov om finansiel virksomhed som affattet ved denne anordnings § 26, nr. 60, den 1. juni 2023, skal senest den 1. januar 2028 udpege mellemliggende moderselskaber i henhold til samme bestemmelse. Tilsvarende gælder pengeinstitutter og fondsmæglerselskaber I, der etablerer sig på Færøerne, hvor koncernen den 1. juni 2023 var omfattet af kriterierne i § 175 f, stk. 1, nr. 1-3, i lov om finansiel virksomhed som affattet ved denne anordnings § 26, nr. 60. Finanstilsynet fastsætter efter høring af Finansiel Stabilitet en frist for virksomhederne til at opfylde kravene i § 266, § 267 b, stk. 2, og § 267 c, stk. 1, jf. stk. 2-4, i lov om finansiel virksomhed som affattet ved denne anordnings § 26, nr. 88. Virksomhederne skal opfylde kravene i § 266, § 267 b, stk. 2, og § 267 c, stk. 1, jf. stk. 2-4, i lov om finansiel virksomhed som affattet ved denne anordnings § 26, nr. 88, den 1. juni 2026. Finanstilsynet kan efter høring af Finansiel Stabilitet, og hvis det er behørigt begrundet og hensigtsmæssigt, fastsætte en frist efter den 1. juni 2026. Finanstilsynet fastsætter med henblik på opfyldelsen af kravene delmål, som virksomhederne skal opfylde den 1. juni 2024. Finanstilsynet fastsætter delmål for hver 12-månedersperiode i overgangsperioden for virksomheden. Afgørelser om krav om nedskrivningsegnede passiver, som er truffet inden denne anordnings ikrafttræden, jf. stk. 1, i medfør af § 266 i lov om finansiel virksomhed, gælder også efter denne lovs ikrafttræden, indtil Finanstilsynet fastsætter et nyt krav om nedskrivningsegnede passiver i medfør af § 266 i lov om finansiel virksomhed som affattet ved denne anordnings § 26, nr. 88. Regler fastsat i medfør af § 70, stk. 7, § 125 a, stk. 8, § 125 b, stk. 8, § 125 h, stk. 1, 2. og 3. pkt., § 259, stk. 6, § 264, stk. 6, og § 265, stk. 9, i lov om finansiel virksomhed forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af nye regler udstedt i medfør af § 70, stk. 6, § 125 a, stk. 9, § 125 b, stk. 10, § 125 h, stk. 1, 3. og 4. pkt., § 259, stk. 10, § 264, stk. 8, og § 265, stk. 8, i lov om finansiel virksomhed, som ændret ved denne anordnings § 26, nr. 25, 26, 37, 39, 54, 61, 73, 81, 85 og 86. Under Vor Kongelige Hånd og Segl Kapittul 1. Almennar viðmerkingar 1.1. Orsakir til uppskotið Høvuðslógin kring føroysku peningastovnarnar er lógin um fíggjarligt virksemi (lov om finansiel virksomhed). Síðstu ferð lógin av álvara varð broytt fyri Føroyar var í 2017, í samband við at sokallaði BRRD-lógarpakkin bleiv settur í gildi her á landi. Ein minni broyting bleiv framd í 2021, tá SIFI-mørkini fyri føroysku SIFI-peningastovnarnar blivu broytt. Skotið verður nú upp, at heili 26 lógaruppskot, sum broyta í lóg um fíggjarligt virksemi, verða sett í gildi fyri Føroyar. Tað er umráðandi, at lóggávan kring føroysku peningastovnarnar ikki dragnar ov nógv í mun til hvat er galdandi í Danmark og hinum ES-londunu. Brýtur lóggávugrundarlagið ov nógv frá í Føroyum, kann tað gerast truplari hjá føroysku peningastovnunum at virka í mun til tær skipanir, sum teir arbeiða upp ímóti uttanlands. Eisini kann tað gerast tyngri hjá peningastovnunum at virka á altjóða marknaðum, og atgongdin til kapital og gjaldføri kann gerast truplari. Tí er skilagott at dagføra lóggávuna. 1.2. Galdandi lóggáva Lóggáva um fíggjarligt virksemi er, sambært yvirtøkulógini og ræðislógini, undir donskum málsræði, sí ávikavist lóg nr. 79 frá 12. mai 2005 um mál og málsøki føroyskra myndugleika at yvirtaka og løgtingslóg nr. 41 frá 10. mai 2006 um ræði á málum og málsøkjum, sum seinast broytt við løgtingslóg nr. 55 frá 26. mai 2011. Lógin um fíggjarligt virksemi er seinast kunngjørd í Føroyum við anordningsbekendtgørelse nr. 1032 af 8. oktober 2019 – “Bekendtgørelse af anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om finansiel virksomhed, sum seinast broytt við anordning 1223 frá 4. juni 2021” 1.3. Endamálið við uppskotinum Uppskotið kann sigast at hava 2 høvuðsendamál. Fyrsta høvuðsendamálið er at dagføra lógina um fíggjarligt virksemi, soleiðis hon svarar til tað sum var galdandi Danmark 1. januar 2021. Annað høvuðsendamálið er at verkseta CRD V direktivið í Føroyum. CRD stendur fyri “Capital Requirement Directive”. Í løtuni er CRD IV galdandi í Føroyum. Tá uppskotið er samtykt, verður CRD V galdandi í Føroyum. Tað er serliga § 26 í uppskotinum, sum setir § 1 í lov nr. 2110 af 22. december 2020 í gildi, sum ger at CRD V fær gildi í Føroyum. Hetta uppskotið um at dagføra lógina um fíggjarligt virksemi hongur neyvt saman við tí uppskotinum sum Løgtingið samtykti 22. apríl 2022, LM 076/2021 “Uppskot til ríkislógartilmæli um at seta í gildi fyri Føroyar Lov om ændring af lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber” . Uppskotið sum bleiv samtykt í apríl verður eisini kallað CRR II-lógin. CRR sendur fyri “Capital Requirement Regulatioin”. Eftir ætlan verður CRR II-lógin galdandi frá 1.januar 2023. Ætlanin er sostatt, at samlaði lógarpakkin við CRD V og CRR II verður galdandi í Føroyum frá 1. januar 2023. Sum sæst, so eru løgfrøðiligu karmarnir kring peningastovnarnir í stóran mun ES-reglur, sum umvegis Danmark, verða settar í gildi í Føroyum. Tá ES lóggevir á peningastovnsøkinum, so er tað antin við ES-direktivum ella ES-fyriskipanum. ES-direktivir verða verksett í heimligari lóggávu. Í okkara føri er tað sostatt Danmark sum fyrst lagar sína lóggávu til eftir einum ES-direktivi, í hesum førinum CRD V. Tá lógarbroytingarnar eru framdar í Danmark, kunnu tær á vanligan hátt setast í gildi fyri Føroyar við einum ríkislógartilmæli. Tá Løgtingið hevur samtykt ríkislógartilmæli, og broytingarnar í lóg um fíggjarligt virksemi eru endaliga lýstar í kunngerðarblaðnum, er CRD V í stóran mun galdandi í Føroyum. Sigast skal tó, neyðugt er eisini við øðrum lógarbroytingum um CRD V fult út skal verksetast í Føroyum. Her verður serliga hugsa um at dagføra lógina um “anordning nr. 1589 af 19. december 2017 om ikrafttræden for Færøerne af lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder. ” Hetta verður væntandi gjørt í 2023. ES-fyriskipanir eru beinleiðis galdandi í ES-londunum, eisini í Danmark, tá tær eru lýstar í EU-tidende, sum er kunngerðarblaðið hjá ES. CRR II er ein ES-fyriskipan sum er beinleiðis galdandi í Danmark. Danir hava snikkað til eina serliga lóg, sum setir ásetingarnar í CRR II-fyriskipani í gildi fyri Føroyar. Hetta verður gjørt við áðurnevnda uppskotið, sum Løgtingið samtykti 22. apríl 2022. Endamálið við uppskotinum er, at lógin um fíggjarligt virksemi verður dagførd, soleiðis at CRD V verður galdandi í Føroyum. Endamálið er eisini, at aðrar vanligar dagføringar samstundis verða gjørdar í hesum sambandi. Lógarbroytingarnar fáa gildið samstundis sum CRR II lógin fær gildi, eftir ætlan 1. januar 2023. 1.4. Samandráttur av nýskipanini við uppskotinum Størsta nýskipanin við uppskotinum er, at CRD V partvís verður sett í gildi fyri Føroyar. Endamálið við hesum ES-direktivinum er at økja um fíggjarliga støðufesti og styrkja um mótstøðuføri hjá fíggjarfyritøkum. Broytingar verða gjørdar í ávísum amboðum (makroprudentiellum amboðum). Eisini verða nýggj krøv sett til peningastovnar, so hesir betri eru førir fyri at klára stór tap og tryggja teirra kapitalgrundarlag í kreppustøðum. Síðani er ein røð av øðrum broytingum í lógini um fíggjarligt virksemi, sum verða settar í gildi fyri Føroyar. Hetta er at meta sum ein vanlig dagføring av lógini, so hon svarar til tað sum er galdandi í Danmark. Millum annað verður leikluturin hjá Fíggjareftirlitinum, í samband við at peningastovnar koma sær í óføri, lýstur neyvari. Reglur koma eisini um, at Fíggjareftirlitið kann savna inn upplýsingar um bústaðarlán frá peningastovnunum og kann almannakunngera hesar upplýsingar til tess at fremja gjøgnumskygni og kapping á bústaðarmarknaðinum. Sparikassar skulu framyvir boðað Skráseting Føroya frá um veruligar eigarar. Í samband við at ein peningastovnur fær til vega nýggjan kapital, har reglurnar um hybridan kjarnukapital eru galdandi, eru ásetingar um, at vanligu kundar bankans ikki skulu kunnu læna pening úr peningastovninum til slík keyp. Reglurnar um hvussu nevnd, leiðsla og lyklapersónar í peningastovnum kunnu lønast, verða dagførdar og gjørdar greiðari. Uppgávurnar hjá sokallaðu lønarnevndini (aflønningsudvalget) verða eisini dagførdar. Krøvini um útbúgvingar til nevndarlimir í peningastovnum verða dagførd. Ásetingarnar um NEP (nedskrivningsegnede passiver) verða eisini dagførdar. Allýsingarnar sum standa fyrst í lógini, verða dagførdar. Eisini verða smávegis broytingar gjørdar í teimum útrokningarháttum ið verða nýttir, tá føroysku SIFI-peningastovnarnir skulu útnevnast. Tey gjøld sum fíggjarfyritøkur árliga skulu rinda til Fíggjareftirlitið verða eisini stillað. Ásetingar eru um hvussu peningastovnar skulu góðskutryggja nýggjar fíggjartænastur, sum verða seldar kundum peningastovnsins. Starvsfólk, ella fyrrverandi starvsfólk í einum peningastovni, ið hava boða frá óreglusemi, t.d. gjøgnum eina fráboðanarskipan, verða framyvir betur vard. Fíggjareftirlitið fær heimild til at áleggja peningastovnum at loysa leiðandi starvsfólk úr starvi, sum ikki verða mett at hava neyðugu førleikarnar at røkja starvi á fullgóðan hátt. Fíggjareftirlitið kann eisini geva nevndarlimum boð um at leggja frá sær, um hesir ikki hava neyðugu førleikarnar at røkja nevndarsessin á fullgóðan hátt. Fíggjareftirlitið kann eftir samráðingar við Skráseting Føroya áseta reglur fyri á hvønn hátt peningastovnarnir skulu senda inn roknskapir til Skrásetig Føroya. Ásetingar eru eisini um íløgufeløg (investeringsselskaber), sum hava heimstað í Føroyum. Um slík íløgufeløg reka virksemi á ein hátt ið er skaðiligur fyri føroyskar íleggjarar, kann Fíggjareftirlitið fremja átøkt, sum verja íleggjararan, t.d. við at forbjóða íløgufelagnum at gera fleiri íløgur. Tá avtalur um tagnarskyldu verða undirskrivaðar við starvsfólk í peningastovnum, skal tað ikki valda ivi um, at persónurin hóast tagnarskylduna kann boða frá um óreglusemi á røttum stað. Ásetingar eru eisini um hvørjar førleikar nevndarlimirnir í Fíggjareftirlitinum skulu hava. Fíggjareftirlitið kann geva boð um, at ein serkønur persónur vegna Fíggjareftirlitið verður settur inn í ein peningastovn í upp til 6 mánaðir, har hesin kann røkja neyðugar eftirlitsuppgávur. Reglurnar um útveiting av ymiskum virki hjá peningastovnunum verða dagførdar. Greiðari reglur eru nú um, nær ein fíggjarfyritøka er at meta sum eitt dótturfelag. Heilt nógvar ásetingar eru í uppskotinum um sokallað “fondsmæglerselskaber” og “investeringsforvaltningsselskaber”. Sovorðin feløg eru ikki skrásett í Føroyum í løtuni. Um slík feløg einaferð í framtíðini verða sett á stovn her á landi, er lóggávan klár at lofta hesum. Tey verða eins og peningastovnarnir undir eftirliti av danska Fíggjareftirlitinum. At enda verða fylgiskjølini til lógina um fíggjarligt virksemi dagførd. 1.5. Ummæli og ummælisskjal Uppskotið varð sent til um ummælis hjá Felagnum Peningastovnar, Bank Nordik, Betri banka, Norðoyar Sparikassa, Suðuroyar Sparikassa, Landsbanka Føroya, Vinnuhúsinum og Dátueftirlitinum. Hoyringarsvar komu frá: Felagnum Peningastovnar – Fylgiskjal 2 Suðuroyar Sparikassa – Fylgiskjal 3 Landsbanka Føroya – Fylgiskjal 4 og Vinnuhúsinum – Fylgiskjal 5 Føroysku peningastovnarnir gjørdu av koma við felags hoyringarsvari gjøgnum Felagið Peningastovnar. Suðuroyðar Sparikassi sendi inn hoyringarskriv áðrenn hendan avgerðin var tikin, og tí er hoyringarskriv eisini komið frá teimum. Tá Fíggjareftirlitið sendi lógartilfarið til hoyringar í Føroyum, valdi tað samstundis at senda tvær kunngerðir (bekendtgørelser) til hoyringar. Hesar kunngerðir knýta seg at CRR II lógini, sum Løgtingið samtykti 22. apríl 2022. Hesar eru: Bekendtgørelse om ikrafttræden af lov om ændring af lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber – Fylgiskjal 7 Bekendtgørelse for Færøerne om tilpasning af kapitalkravsforordningen til færøske forhold herunder overgangsordninger – Fylgiskjal 8 Løgtingið skal ikki taka støðu til hesar kunngerðir. Men av tí at Felagið Peningastovnar hevur viðmerkingar til hesar kunngerðir í teirra hoyringarskrivi, verða tær lagdar við sum fylgiskjøl. Sum áður sagt, so er hetta lógaruppskotið, um at broyta lógina um fíggjarligt virksemi, nær tengt at CRR II lógini, sum Løgtingið samtykti 22. apríl 2022. Hesi bæði uppskotini skulu síggjast sum ein samlaður pakki, sum fær gildi í Føroyum 1. januar 2023. Av innkomnu hoyringarskrivunum er tað serliga Felagið Peningastovnar sum hevur viðmerkingar av týdningi og ynski um broytingar í lóggávuni. Sum aftursvar hevur Fíggjareftirlitið framleitt eitt hoyringarnotat, sí fylgiskjal 6. Sum sæst í hoyringarnotatinum hevur Fíggjarftirlitið í fleiri førum tikið ynskini hjá føroysku peningastovnunum til eftirtektar. Kapittul 2. Avleiðingarnar av uppskotinum 2.1. Fíggjarligar avleiðingar fyri land og kommunur Sum sagt hongur hetta lógaruppskotið neyvt saman við sokallaðu CRR II lógini, sum Løgtingi samtykti 22. apríl 2022. Uppskotini gera tað heldur lættari hjá peningastovnunum at læna pening út til smáar og millumstórar fyritøkur. Hetta kann møguliga økja um virksemið hjá hesum fyritøkum. Tað er trupult at meta um fíggjarligu avleiðingarnar av hesum tiltakið. Men økt virksemi hjá føroyskum fyritøkum vil sannlíkt merkja størri inntøkur, bæði til land og kommunur. 2.2. Umsitingarligar avleiðingar fyri land og kommunur Uppskotið hevur ikki umsitingarligar avleiðingar fyri land og kommunur. 2.3. Avleiðingar fyri vinnuna Fyri føroysku peningastovnarnar merkja broytingarnar, at tað í ávísum førum gerst lættari at læna pening út til føroyskar fyritøkur. Hetta kann økja um útlánsvirksemið hjá peningastovnunum,og kann tað sostatt betra um rakstur teirra. Við uppskotinum kemur eisini ein røð av tekniskum broytingum, sum møguliga kunnu tyngja um umsitingarligu byrðuna í eitt tíðarskeið. Allir teir føroysku peningastovnarnir ynskja tó, at lóggávan verður sett í gildi sum skjótast. 2.4. Avleiðingar fyri umhvørvið Uppskotið hevur ikki avleiðingar fyri umhvørvi. 2.5. Avleiðingar fyri serstøk øki í landinum Uppskotið hevur ikki avleiðingar fyri serstøk øki í landinum. 2.6. Avleiðingar fyri ávísar samfelagsbólkar ella felagsskapir Uppskotið hevur ikki avleiðingar fyri ávísar samfelagsbólkar ella felagsskapir. 2.7. Millumtjóðasáttmálar á økinum Uppskotið sampakkar við millumtjóðasáttmálar á økinum. 2.8. Tvørgangandi millumtjóðasáttmálar Lógaruppskotið sampakkar við tvørgangandi millumtjóða sáttmálar á økinum. 2.9. Markaforðingar Lógaruppskotið hevur ikki við sær markaforðingar. 2.10. Revsing, fyrisitingarligar sektir, pantiheimildir ella onnur størri inntriv Lógaruppskotið hevur ikki ásetingar um sektir, pantiheimildir ella onnur størri inntriv. 2.11. Skattir og avgjøld Lógaruppskotið áleggur ikki skattir og gjøld. 2.12. Gjøld Lógaruppskotið áleggur ikki gjøld. 2.13. Áleggur lógaruppskotið likamligum ella løgfrøðiligum persónum skyldur? Uppskotið áleggur føroyskum sparikassum at fráboða veruligu eigararnar (reelle ejere) til Skráseting Føroya. 2.14. Leggur lógaruppskotið heimildir til landsstýrismannin, ein stovn undir landsstýrinum ella til kommunur? Lógaruppskotið leggur ikki heimildir til landsstýrismannin. 2.15. Gevur lógaruppskotið almennum myndugleikum atgongd til privata ogn? Lógaruppskotið gevur ikki almennum myndugleikum atgongd til privata ogn. 2.16. Hevur lógaruppskotið aðrar avleiðingar? Lógaruppskotið hevur ikki aðrar avleiðingar. 2.17. Talvan: Yvirlit yvir avleiðingarnar av lógaruppskotinum Fyri landið ella landsmyndug-leikar Fyri kommunalar myndugleikar Fyri pláss ella øki í landinum Fyri ávísar samfelags-bólkar ella felagsskapir Fyri vinnuna Fíggjarligar ella búskaparligar avleiðingar Ja Ja Nei Nei Ja Umsitingarligar avleiðingar Nei Nei Nei Nei Ja Umhvørvisligar avleiðingar Nei Nei Nei Nei Nei Avleiðingar í mun til altjóða avtalur og reglur Nei Nei Nei Nei Nei Sosialar avleiðingar Nei Nei Kapittul 3. Serligar viðmerkingar 3.1. Viðmerkingar til ta einstøku greinina Donsku myndugleikarnir hava ikki framleitt serligar viðmerkingar til einstøku greinarnar, sum við uppskotinum verða settar í gildi fyri Føroyar. Tó er eitt resume framleitt, har greitt verður frá einstøku broytingunum, sí fylgiskjal 1. Umhvørvis- og vinnumálaráðið, xx. oktober 2022. Magnus Rasmussen landsstýrismaður / Herálvur Joensen Yvirlit yvir fylgiskjøl: Fylgiskjal 1: Resume frá Fíggjareftirlitinum Fylgiskjal 2: Hoyringarsvar frá Felagnum Peningastovnar Fylgiskjal 3: Hoyringarsvar frá Suðuroyar Sparikassa Fylgiskjal 4: Hoyringarsvar frá Vinnuhúsinum Fylgiskjal 5: Hoyringarsvar frá Landsbanka Føroya Fylgiskjal 6: Hoyringarnotat frá Fíggjareftirlitinum Fylgiskjal 7: Bekendtgørelse om ikrafttræden af lov om ændring af lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber Fylgiskjal 8: Bekendtgørelse for Færøerne om tilpasning af kapitalkravsforordningen til færøske forhold herunder overgangsordninger Bilag 1 »Bilag 9 Beregninger vedrørende krav om nedskrivningsegnede passiver og subordination Vedrørende krav om nedskrivningsegnede passiver 1) Det beløb, Y, der henvises til i § 267 a, stk. 1, nr. 5, litra c, beregnes ved anvendelse af følgende formel: Y=α-(β+γ) (1) α = Det beløb, der udgør kravet om nedskrivningsegnede passiver for virksomheden, som er dattervirksomhed af afviklingsenheden, men som ikke selv er en afviklingsenhed, jf. § 267, stk. 1. β = Det kapitalgrundlag, der er udstedt i overensstemmelse med § 267 e, nr. 1 og 2. γ = De passiver, der er udstedt til og købt af afviklingsenheden, enten direkte eller indirekte gennem andre enheder i samme afviklingskoncern. Vedrørende krav om subordination af nedskrivningsegnede passiver 2) Det beløb, X, der henvises til i § 267 c, stk. 2, beregnes ved anvendelse af følgende formel: X = ( 1 – ( δ )) x 8% af de samlede passiver (2) (ε+ζ) δ = 3,5 % af den samlede risikoeksponering beregnet i overensstemmelse med artikel 92, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, som sat i kraft for Færøerne ved lov. ε = Summen af 18 % af den samlede risikoeksponering beregnet i overensstemmelse med artikel 92, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, som sat i kraft for Færøerne ved lov. ζ = Det kombinerede kapitalbufferkrav. 3) Det beløb, Z, der henvises til i § 267 b, stk. 1, og § 267 c, stk. 4, beregnes ved anvendelse af følgende formel: Z=2×η+2×θ+ι (3) η = Beløbet i medfør af kravet i artikel 92, stk. 1, litra c, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, som sat i kraft for Færøerne ved lov. θ = Beløbet i medfør af det individuelle solvenskrav fastsat i medfør af § 124, stk. 3, eller individuelle solvensbehov fastsat i medfør af § 124, stk. 2. ι = Beløbet i medfør af det kombinerede kapitalbufferkrav.« Bilag 2 »Bilag 10 Begninger i relation til beføjelsen til at forbyde visse udlodninger 1) Det maksimale udlodningsbeløb, Y, der henvises til i § 269 a, stk. 1, 2. pkt., beregnes ved anvendelse af følgende formel: at multiplicere den sum, der beregnes i overensstemmelse med nr. 2 i nærværende bilag, med den faktor, der fastsættes i overensstemmelse med nr. 3 i nærværende bilag. Y=(α+β-γ)× δ (1) α = Eventuelle foreløbige overskud, som ikke indgår i den egentlige kernekapital i henhold til artikel 26, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, som sat i kraft for Færøerne ved lov, efter udlodning af overskud eller betalinger som følge af de handlinger, der er omhandlet i § 269 a, stk. 2, nr. 1-3. β = Eventuelle overskud ved årets udgang, som ikke indgår i den egentlige kernekapital i henhold til artikel 26, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, som sat i kraft for Færøerne ved lov, efter udlodning af overskud eller betalinger som følge af de handlinger, der er omhandlet i § 269 a, stk. 2, nr. 1-3. γ = det beløb, som skulle betales i skat, hvis de poster, der er omhandlet i α og β, blev tilbageholdt. δ = 0, hvis den egentlige kernekapital, som enheden opretholder, og som ikke anvendes til at opfylde nogen af kravene fastsat i artikel 92 a i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, som sat i kraft for Færøerne ved lov, og krav om nedskrivningsegnede passiver, jf. § 266, udtrykt som en procentdel af den samlede risikoeksponering beregnet i overensstemmelse med artikel 92, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, som sat i kraft for Færøerne ved lov, befinder sig i det kombinerede kapitalbufferkravs første (dvs. nedre) kvartil. δ = 0,2, hvis den egentlige kernekapital, som enheden opretholder, og som ikke anvendes til at opfylde nogen af kravene fastsat i artikel 92 a i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, som sat i kraft for Færøerne ved lov, og krav om nedskrivningsegnede passiver, jf. § 266, udtrykt som en procentdel af den samlede risikoeksponering beregnet i overensstemmelse med artikel 92, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, som sat i kraft for Færøerne ved lov, befinder sig i det kombinerede kapitalbufferkravs anden kvartil. δ = 0,4, hvis den egentlige kernekapital, som enheden opretholder, og som ikke anvendes til at opfylde kravene fastsat i artikel 92 a i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og krav om nedskrivningsegnede passiver, jf. § 266, udtrykt som en procentdel af den samlede risikoeksponering beregnet i overensstemmelse med artikel 92, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, befinder sig i det kombinerede kapitalbufferkravs tredje kvartil. δ = 0,6, hvis den egentlige kernekapital, som enheden opretholder, og som ikke anvendes til at opfylde kravene fastsat i artikel 92 a i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og krav om nedskrivningsegnede passiver, jf. § 266, udtrykt som en procentdel af den samlede risikoeksponering beregnet i overensstemmelse med artikel 92, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, befinder sig i det kombinerede kapitalbufferkravs fjerde (dvs. øvre) kvartil. 2) Den nedre grænse for det kombinerede kapitalbufferkravs kvartil, X, der henvises til i nr. 1, beregnes med følgende formel: X = ε × (Q n -1) 4 Q n = Den berørte kvartils ordenstal ε = Det kombinerede bufferkrav 3) Den øvre grænse for det kombinerede kapitalbufferkravs kvartil, Z, der henvises til i nr. 1, beregnes med følgende formel: Z = ε × Q n 4 Q n = Den berørte kvartils ordenstal ε = Det kombinerede bufferkrav Det maksimale udlodningsbeløb reduceres med beløb som følge af enhver af de handlinger, der er omhandlet i § 269 a, stk. 2, nr. 1-3.«