Bekendtgørelse om basisanalyser

Bekendtgørelse om basisanalyser 1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/105/EF af 16. december 2008 om miljøkvalitetskrav inden for vandpolitikken, om ændring og senere ophævelse af Rådets direktiv 82/176/EØF, 83/513/EØF, 84/156/EØF, 84/491/EØF og 86/280/EØF og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF, EF-Tidende 2008, nr. L 348, side 84, som er ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/39/EU af 12. august 2013 om ændring af direktiv 2000/60/EF og 2008/105/EF for så vidt angår prioriterede stoffer inden for vandpolitikken, og som er berigtiget ved Berigtigelse til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/105/EF af 16. december 2008 om miljøkvalitetskrav inden for vandpolitikken, EU-tidende 2013, nr. L 226, s. 1, om ændring og senere ophævelse af Rådets direktiv 82/176/EØF, 83/513/EØF, 84/156/EØF, 84/491/EØF og 86/280/EØF og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF, EU-Tidende 2016, nr. L 24, s. 14, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger, EF-Tidende 2000, nr. L 327, side 1, som senest ændret ved Kommissionens direktiv 2014/101/EU af 30. oktober 2014 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger, EU-Tidende 2014, nr. L 311, side 32, og berigtiget ved Berigtigelse til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger, EU-Tidende 2015, nr. L 16, s. 66. Bekendtgørelse om basisanalyser Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/105/EF af 16. december 2008 om miljøkvalitetskrav inden for vandpolitikken, om ændring og senere ophævelse af Rådets direktiv 82/176/EØF, 83/513/EØF, 84/156/EØF, 84/491/EØF og 86/280/EØF og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF, EF-Tidende 2008, nr. L 348, side 84, som er ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/39/EU af 12. august 2013 om ændring af direktiv 2000/60/EF og 2008/105/EF for så vidt angår prioriterede stoffer inden for vandpolitikken, og som er berigtiget ved Berigtigelse til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/105/EF af 16. december 2008 om miljøkvalitetskrav inden for vandpolitikken, EU-tidende 2013, nr. L 226, s. 1, om ændring og senere ophævelse af Rådets direktiv 82/176/EØF, 83/513/EØF, 84/156/EØF, 84/491/EØF og 86/280/EØF og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF, EU-Tidende 2016, nr. L 24, s. 14, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger, EF-Tidende 2000, nr. L 327, side 1, som senest ændret ved Kommissionens direktiv 2014/101/EU af 30. oktober 2014 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger, EU-Tidende 2014, nr. L 311, side 32, og berigtiget ved Berigtigelse til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger, EU-Tidende 2015, nr. L 16, s. 66. I medfør af § 6, stk. 3, i lov om vandplanlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 126 af 26. januar 2017, fastsættes: Denne bekendtgørelse fastsætter regler for analyser af vandområdedistriktets karakteristika, vurderinger af menneskelige aktiviteters indvirkning på overfladevandets og grundvandets tilstand og økonomiske analyser af vandanvendelsen. Miljøstyrelsen identificerer overfladevandområders beliggenhed og grænser inden for vandområdedistrikter. Miljøstyrelsen karakteriserer og typeinddeler overfladevandområderne efter fremgangsmåden i bilag 1, del A, afsnit 1, og i overensstemmelse med specifikationerne i nævnte del A’s afsnit 3. Miljøstyrelsen fastlægger typespecifikke eller vandområdespecifikke referenceforhold for de enkelte typer af overfladevandområder i overensstemmelse med proceduren i bilag 1, del A, afsnit 4. Miljøstyrelsen identificerer betydelige menneskeskabte belastninger af overfladevandområderne i overensstemmelse med specifikationerne i bilag 1, del A, afsnit 5, og vurderer indvirkningen heraf på overfladevandets tilstand i overensstemmelse med procedurerne i nævnte del A’s afsnit 6. Miljøstyrelsen identificerer grundvandforekomsters beliggenhed og grænser inden for vandområdedistrikter. Miljøstyrelsen karakteriserer og vurderer grundvandsforekomsterne i overensstemmelse med specifikationerne i bilag 1, del B, afsnit 1. Miljøstyrelsen karakteriserer yderligere de grundvandsforekomster, som ifølge risikovurderingen i bilag 1, del B, afsnit 1, forventes ikke at kunne opfylde miljømålene. Den yderligere karakterisering sker i overensstemmelse med bilag 1, del B, afsnit 2. Miljøstyrelsen vurderer menneskelige aktiviteters virkninger på grundvandsforekomster, der krydser den dansk-tyske grænse, på grundlag af oplysninger indsamlet i overensstemmelse med bilag 1, del B, afsnit 3. Det samme gælder for grundvandsforekomster, som ifølge risikovurderingen i bilag 1, del B, afsnit 1, forventes ikke at kunne opfylde miljømålene. Miljøstyrelsen udarbejder for vandområdedistrikter en oversigt over emissioner, udledninger og tab af stoffer omfattet af del B, afsnit 3, i bilag 2 til bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand, herunder koncentrationer af stofferne i sedimenter og biota. I oversigten skal indgå kort, hvis sådanne er til rådighed. Oversigten i stk. 1 udarbejdes på grundlag af oplysninger, der indsamles efter §§ 3-5, gennem overvågningen i henhold til § 31, stk. 1, i lov om vandplanlægning og i henhold til Rådets forordning (EØF) 166/2006 af 18. januar 2006 om oprettelse af et europæisk register over udledning og overførsel af forurenende stoffer og om ændring af Rådets direktiv 91/61/EF og andre tilgængelige oplysninger. Oversigten i stk. 1 ajourføres som led i revision og ajourføring af basisanalysen i henhold til § 6, stk. 2, i lov om vandplanlægning. Som referenceperiode for opgørelse af emissioner, udledninger og tab i de ajourførte oversigter benyttes det sidste år, inden den pågældende basisanalyse skal være udarbejdet. For prioriterede stoffer og forurenende stoffer, der er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EF) Nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF, kan emissioner, udledninger og tab opgøres som gennemsnittet for de seneste tre år inden basisanalysen skal være udarbejdet. Miljøstyrelsen foretager en økonomisk analyse af vandanvendelsen inden for vandområdedistrikter i overensstemmelse med specifikationerne i bilag 2. Bekendtgørelsen træder i kraft den 21. juni 2023. Bekendtgørelse nr. 837 af 27. juni 2016 om basisanalyser ophæves. Analyse af vandområdedistriktets karakteristika og vurdering af menneskelige aktiviteters indvirkning på overfladevandets og grundvandets tilstand Del A. Overfladevand 1. Karakterisering af typer af overfladevandområder Miljøstyrelsen identificerer overfladevandområders beliggenhed og grænser og foretager en første karakterisering af sådanne vandområder efter nedenstående fremgangsmåde. Miljøstyrelsen kan gruppere overfladevandområder med henblik på denne første karakterisering. Overfladevandområder i vandområdedistriktet karakteriseres enten som tilhørende en af overfladevandområdekategorierne vandløb, søer, overgangsvande og kystvande eller som kunstige overfladevandområder eller stærkt modificerede overfladevandområder. For hver kategori overfladevand opdeles de relevante overfladevandområder i vandområdedistriktet efter type som defineret ved brug af enten system A eller system B som beskrevet i afsnit 2. Benyttes system A, opdeles overfladevandområderne i vandområdedistriktet først efter de relevante økoregioner i overensstemmelse med de geografiske områder som anført i afsnit 2 og vist på det relevante kort i afsnit 2.5. Overfladevandområderne i hver økoregion opdeles derefter i typer af vandområder efter deskriptorerne i tabellerne under system A. Benyttes system B, skal der mindst præsteres samme opdelingsgrad som den, der ville have været opnået med system A. Det vil sige, at overfladevandområderne i vandområdedistriktet opdeles i typer ved brug af værdierne for de obligatoriske deskriptorer og for sådanne fakultative deskriptorer eller kombinationer af deskriptorer, som er nødvendige for at sikre, at typespecifikke biologiske referenceforhold kan afledes med den fornødne pålidelighed. Kunstige eller stærkt modificerede overfladevandområder opdeles efter deskriptorerne for den overfladevandområdekategori, der mest ligner det pågældende stærkt modificerede eller kunstige vandområde. Der udarbejdes et eller flere kort i GIS-format, der viser typernes geografiske beliggenhed svarende til den opdelingsgrad, der kræves under system A. 2. Økoregioner og typer af overfladevandområder 2.1. Vandløb System A Fast typologi Deskriptorer Økoregion Økoregioner som vist på kort A i afsnit 2.5 Type Højdetypologi høj: > 800 m mellem: 200 - 800 m lav: < 200 m Størrelsestypologi på grundlag af afstrømningsområde lille: 10 - 100 km 2 mellem: > 100 - 1000 km 2 stor: > 1000 - 10000 km 2 meget stor: > 10000 km 2 Geologi kalkholdig kiselholdig organisk System B Alternativ karakterisering Fysiske og kemiske faktorer, der bestemmer vandløbets eller vandløbsdelens karakteristika og dermed den biologiske populationsstruktur og -sammensætning Obligatoriske faktorer højde breddegrad længdegrad geologi areal Fakultative faktorer afstand fra udspring strømningsenergi (funktion af strømning og hældning) middel vandløbsbredde middel vanddybde middel hældning hovedflodsengens form og profil vandføringskategori dalprofil partikulær stoftransport syreneutraliseringsevne middel substratsammensætning chlorid lufttemperaturudsving middellufttemperatur nedbør 2.2. Søer System A Fast typologi Deskriptorer Økoregion Økoregioner som vist på kort A i afsnit 2.5 Type Højdetypologi høj: > 800 m mellem: 200 - 800 m lav: < 200 m Dybdetypologi på grundlag af middeldybde < 3 m 3 - 15 m > 15 m Størrelsestypologi på grundlag af overfladeareal 0,5 - 1 km 2 1 - 10 km 2 10 - 100 km 2 > 100 km 2 Geologi kalkholdig kiselholdig organisk System B Alternativ karakterisering Fysiske og kemiske faktorer, der bestemmer søens karakteristika og dermed den biologiske populationsstruktur og -sammensætning Obligatoriske faktorer højde breddegrad længdegrad dybde geologi areal Fakultative faktorer middel vanddybde søens profil opholdstid middel lufttemperatur lufttemperaturudsving sammensætningskarakteristika (f.eks. monomiktisk, dimiktisk, polymiktisk) syreneutraliseringsevne baggrundstilstand for næringsstoffer middel substratsammensætning vandstandsudsving 2.3. Overgangsvande System A Fast typologi Deskriptorer Økoregion Følgende som vist på kort B i afsnit 2.5: Østersøen Barentshavet Norskehavet Nordsøen Nordatlanten Middelhavet Type På grundlag af den årlige middelsalinitet < 0,5 psu: ferskvand 0,5 - < 5 psu: oligohalin 5 - < 18 psu: mesohalin 18 - < 30 psu: polyhalin 30 - < 40 psu: euhalin På grundlag af gennemsnitlig tidevandsforskel < 2 m: mikro 2 - 4 m: meso > 4 m: makro System B Alternativ karakterisering Fysiske og kemiske faktorer, der bestemmer overgangsvandets karakteristika og dermed den biologiske populationsstruktur og -sammensætning Obligatoriske faktorer breddegrad længdegrad tidevandsforskel salinitet Fakultative faktorer dybde strømhastighed bølgeeksponering opholdstid middel vandtemperatur sammensætningskarakteristika turbiditet middel substratsammensætning profil vandtemperaturvariation 2.4. Kystvande System A Fast typologi Deskriptorer Økoregion Følgende som vist på kort B i afsnit 2.5: Østersøen Barentshavet Norskehavet Nordsøen Nordatlanten Middelhavet Type På grundlag af årlig middelsalinitet < 0,5 psu: ferskvand 0,5 - < 5 psu: oligohalin 5 - < 18 psu: mesohalin 18 - < 30 psu: polyhalin 30 - < 40 psu: euhalin På grundlag af middeldybde lavvandet: < 30 m middeldyb: (30 - 200 m) dyb: > 200 m System B Alternativ karakterisering Fysiske og kemiske faktorer, der bestemmer kystvandets karakteristika og dermed det biologiske samfunds struktur og sammensætning Obligatoriske faktorer breddegrad længdegrad tidevandsforskel salinitet Fakultative faktorer strømhastighed bølgeeksponering middel vandtemperatur sammensætningskarakteristika turbiditet opholdstid (lukkede havbugter) middel substratsammensætning vandtemperaturvariation 2.5. Kort System A: Økoregioner for vandløb og søer Kort A 1. Det ibirisk-makaronesiske område 10. Karpaterne 19. Island 2. Pyrenæerne 11. Det ungarske lavland 20. Det boreale højland 3. Italien, Korsika og Malta 12. Sortehavsområdet 21. Tundraen 4. Alperne 13. Det vestlige lavland 22. Det Fennoskandiske Skjold 5. Det dinariske vestlige Balkan 14. Det centrale lavland 23. Taigaen 6. Det hellenske vestlige Balkan 15. Det baltiske område 24. Kaukasus 7. Det østlige Balkan 16. Det østlige lavland 25. Den kaspiske sænkning 8. Det vestlige højland 17. Irland og Nordirland 9. Det centrale højland 18. Storbritannien System A: Økoregioner for overgangsvande og kystvande Kort B 1. Atlanterhavet 3. Barentshavet 5. Østersøen 2. Norskehavet 4. Nordsøen 6. Middelhavet 3. Typeinddeling af overfladevandområder 3.1. Typeinddeling af vandløb Typeinddeling af vandløb eller vandløbsstrækninger sker efter system B i afsnit 2.1 som anført i nedenstående tabel. Typeinddeling af vandløb. Bundforhold Ved ”blød bund” forstås, at vandløbet på den overvejende del af dets længde har naturligt ringe fald (< 0,1-0,5 ‰ afhængigt af vandløbsstørrelsen), ringe vandhastighed og naturligt blødt og overvejende organisk bundsubstrat. Bredde Hvis bredde og oplandsareal tilsiger forskellig type, skal bredden være afgørende. Oplandsareal 2 Type Normal bund < 2 m < 10 km 2 1 2 - 10 m 10 - 100 km 2 2 > 10 m > 100 km 2 3 Blød bund < 2 m < 10 km 2 4 2 - 10 m 10 - 100 km 2 5 > 10 m > 100 km 2 6 3.2. Typeinddeling af søer Typeinddeling af søer sker efter system B i afsnit 2.2 som anført i nedenstående tabel. Typeinddeling af søer. Alkalinitet Farvetal Saltholdighed Middeldybde Type Lav: < 0,2 meq/l Lav: < 60 mg Pt/l Lav: < 0,5 ‰ Lav: < 3 m 1 Dyb: ≥ 3 m 2 Høj: ≥ 0,5 ‰ Lav: < 3 m 3 Dyb: ≥ 3 m 4 Høj: ≥ 60 mg Pt/l Lav: < 0,5 ‰ Lav: < 3 m 5 Dyb: ≥ 3 m 6 Høj: ≥ 0,5 ‰ Lav: < 3 m 7 Dyb: ≥ 3 m 8 Høj: ≥ 0,2 meq/l Lav: < 60 mg Pt/l Lav: < 0,5 ‰ Lav: < 3 m 9 Dyb: ≥ 3 m 10 Høj: ≥ 0,5 ‰ Lav: < 3 m 11 Dyb: ≥ 3 m 12 Høj: ≥ 60 mg Pt/l Lav: < 0,5 ‰ Lav: < 3 m 13 Dyb: ≥ 3 m 14 Høj: ≥ 0,5 ‰ Lav: < 3 m 15 Dyb: ≥ 3 m 16 3.3. Typeinddeling af overgangsvande og kystvande Typeinddeling af overgangsvande og kystvande sker med udgangspunkt i system B i afsnit 2.3 og 2.4 og fremgår af nedenstående tabel. Typeinddeling af kystvande samt oversigt over vandområder. Vandområde ID Vandområdenavn Overordnet kystvandstype Type 1 1 Roskilde Fjord, ydre Fjord FjLSa-T17 2 Roskilde Fjord, indre Fjord FjFSe1-T27 6 Nordlige Øresund Bælthav BVuDLSe-T20 16 Korsør Nor Fjord Fj3-T18 17 Basnæs Nor Fjord Fj2-T16 18 Holsteinborg Nor Fjord Fj2-T16 24 Isefjord, ydre Fjord FjLSa-T17 25 Skælskør Fjord og Nor Fjord Fj3-T18 28 Sejerø Bugt Bælthav BDLSeSa-T22 29 Kalundborg Fjord Bælthav BVuDLSe-T20 34 Smålandsfarvandet, syd Bælthav B1-T9 35 Karrebæk Fjord Fjord FjF1-T29 36 Dybsø Fjord Fjord Fj3-T18 37 Avnø Fjord Bælthav B1-T9 38 Guldborgsund Bælthav B1-T9 44 Hjelm Bugt Østersøen ØD2-T12 45 Grønsund Bælthav BVuDLSe-T20 46 Fakse Bugt Østersøen ØD2-T12 47 Præstø Fjord Fjord FjLSa-T17 48 Stege Bugt Bælthav B2-T14 49 Stege Nor Fjord FjSe-T24 56 Østersøen, Bornholm Østersøen ØD1-T5 57 Østersøen, Christiansø Østersøen ØD1-T5 59 Nærå Strand Fjord Fj4-T25 62 Lillestrand Fjord FjVu4-T11 68 Lindelse Nor Fjord Fj2-T16 72 Kløven Fjord Fj2-T16 74 Bredningen Fjord FjVuF-T38 80 Gamborg Fjord Bælthav BD-T13 82 Aborg Minde Nor Fjord FjVuF-T38 83 Holckenhavn Fjord Fjord FjVu3-T33 84 Kerteminde Fjord Fjord Fj3-T18 85 Kertinge Nor Fjord Fj3-T18 86 Nyborg Fjord Bælthav BVu-T6 87 Helnæs Bugt Bælthav BD-T13 89 Lunkebugten Fjord FjVu1-T7 90 Langelandssund Bælthav BDLSeSa-T22 92 Odense Fjord, ydre Fjord FjSa-T31 93 Odense Fjord, Seden Strand Fjord FjF2-T35 95 Storebælt, SV Bælthav BVuDLSe-T20 96 Storebælt, NV Bælthav BVuDLSe-T20 101 Genner Bugt Bælthav BVuDLSe-T20 102 Åbenrå Fjord Bælthav BVuDL-T23 103 Als Fjord Bælthav BVuDL-T23 104 Als Sund Fjord FjLSa-T17 105 Augustenborg Fjord Fjord FjLSa-T17 106 Haderslev Fjord Fjord FjFLSe2-T36 107 Juvre Dyb Nordsø NoSaT-T1 108 Avnø Vig Fjord FjVu2-T8 109 Hejlsminde Nor Fjord FjF2-T35 110 Nybøl Nor Fjord FjLSa-T17 111 Lister Dyb Nordsø NoSaT-T1 113 Flensborg Fjord, indre Bælthav BVuDL-T23 114 Flensborg Fjord, ydre Bælthav BVuDL-T23 119 Vesterhavet, syd Nordsø NoSaT-T1 120 Knudedyb Nordsø NoSaT-T1 121 Grådyb Nordsø NoSaT-T1 122 Vejle Fjord, ydre Bælthav BDLSeSa-T22 123 Vejle Fjord, indre Fjord FjFSe2-T28 124 Kolding Fjord, indre Fjord FjFSe2-T28 125 Kolding Fjord, ydre Fjord FjLSa-T17 127 Horsens Fjord, ydre Bælthav B1-T9 128 Horsens Fjord, indre Fjord Fj1-T10 133 Vesterhavet, nord Nordsø NoDSaT-T2 136 Randers Fjord, indre Fjord FjFLSe1-T4 137 Randers Fjord, ydre Fjord FjVuFLSe-T3 138 Hevring Bugt Bælthav BDLSeSa-T22 139 Anholt Kattegat KVuDLSa-T21 140 Djursland Øst Bælthav BVuDLSe-T20 141 Ebeltoft Vig Bælthav BDLSeSa-T22 142 Stavns Fjord Bælthav BDLSeSa-T22 144 Knebel Vig Bælthav BDLSeSa-T22 145 Kalø Vig Bælthav BDLSeSa-T22 146 Norsminde Fjord Fjord FjVu3-T33 147 Århus Bugt og Begtrup Vig Bælthav BDLSeSa-T22 154 Kattegat, Læsø Kattegat KVuDLSa-T21 157 Bjørnholms Bugt, Riisgårde Bredning, Skive Fjord og Lovns Bredning Fjord FjSeSa-T32 158 Hjarbæk Fjord Fjord FjFLSe2-T36 159 Mariager Fjord, indre Fjord FjDSe-T30 160 Mariager Fjord, ydre Fjord Fj4-T25 165 Isefjord, indre Fjord FjLSa-T17 200 Kattegat, Nordsjælland Kattegat KVuDLSa-T21 201 Køge Bugt Østersøen ØD2-T12 204 Jammerland Bugt og Musholm Bugt Bælthav BVuDLSe-T20 205 Kattegat, Nordsjælland >20 m Kattegat KVuDLSa-T21 206 Smålandsfarvandet, åbne del Bælthav BDLSeSa-T22 207 Nakskov Fjord Bælthav B2-T14 208 Femerbælt Bælthav BVu-T6 209 Rødsand og Bredningen Bælthav B2-T14 212 Faaborg Fjord Fjord FjVu1-T7 214 Det sydfynske Øhav Bælthav BD-T13 216 Lillebælt, syd Bælthav BVuDL-T23 217 Lillebælt, Bredningen Bælthav BD-T13 219 Århus Bugt syd, Samsø og Nordlige Bælthav Bælthav BDLSeSa-T22 221 Skagerrak Nordsø NoDSaT-T2 222 Kattegat, Aalborg Bugt Kattegat KVuDLSa-T21 224 Nordlige Lillebælt Bælthav BDLSeSa-T22 225 Nordlige Kattegat, Ålbæk Bugt Kattegat KVuDLSa-T21 231 Lillebælt, Snævringen Bælthav BVuL-T39 232 Nissum Bredning Fjord FjSa1-T19 233 Kås Bredning og Venø Bugt Fjord FjSa1-T19 234 Løgstør Bredning Fjord FjLSa-T17 235 Nibe Bredning og Langerak Fjord FjSa-T31 236 Thisted Bredning Fjord FjSa2-T34 238 Halkær Bredning Fjord FjFLSe2-T36 1) Typebetegnelsen angiver henholdsvis overordnet type (Nordsø: No; Kattegat: K; Bælthav: B; Østersøen: Ø; Fjord: Fj; Vesterhavsfjord: Vf), betydende fysiske og kemiske faktorer (vandudveksling: Vu; ferskvandspåvirkning: F; vanddybde: D; lagdeling: L; sediment: Se; salinitet: Sa; tidevand: T) og fortløbende typenummer (T1 til T39). 3.4. Typeinddeling af kunstige og stærkt modificerede overfladevandområder Typeinddeling af kunstige og stærkt modificerede overfladevandområder, som ligner vandløb mest, følger typeinddelingen af vandløb i afsnit 3.1. Typeinddeling af kunstige og stærkt modificerede overfladevandområder, som ligner søer mest, følger typeinddelingen af søer i afsnit 3.2. Typeinddeling af stærkt modificerede overfladevandområder, som ligner kystvande mest, sker efter system B i afsnit 2.4 og fremgår af nedenstående tabel. Typeinddeling af stærkt modificerede overfladevandområder, som ligner kystvande mest, samt oversigt over vandområder. Vandområde ID Vandområdenavn Overordnet kystvandstype Type 1) 129 Nissum Fjord, ydre Vesterhavsfjord Vf1-T15 130 Nissum Fjord, mellem Vesterhavsfjord Vf1-T15 131 Nissum Fjord, Felsted Kog Vesterhavsfjord Vf2-T26 132 Ringkøbing Fjord Vesterhavsfjord VfF-T37 1) Typebetegnelsen angiver overordnet type (Vesterhavsfjord: Vf) og fortløbende typenummer (T15, T26 og T37). 4. Fastlæggelse af typespecifikke referenceforhold for typer af overfladevandområder Typespecifikke eller vandområdespecifikke referenceforhold for typer af overfladevandområder fastlægges efter nedenstående fremgangsmåder. For hver type af overfladevandområder, der karakteriseres i overensstemmelse med afsnit 1, fastlægges der typespecifikke hydromorfologiske og fysisk-kemiske forhold svarende til værdierne for de i afsnit 1 i bilag 3 til bekendtgørelse om overvågning af overfladevandets, grundvandets og beskyttede områders tilstand og om naturovervågning af internationale naturbeskyttelsesområder anførte hydromorfologiske og fysisk-kemiske kvalitetselementer for den pågældende type af overfladevandområder ved høj økologisk tilstand som defineret i det relevante afsnit i bilag 1 til bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand. Der fastlægges typespecifikke biologiske referenceforhold svarende til værdierne for de i afsnit 1 i bilag 3 til bekendtgørelse om overvågning af overfladevandets, grundvandets og beskyttede områders tilstand og om naturovervågning af internationale naturbeskyttelsesområder anførte biologiske kvalitetselementer for den pågældende type overfladevandområde ved høj økologisk tilstand som defineret i det relevante afsnit i bilag 1 til bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand. Når der på grund af stor variation inden for en type af overfladevandområder, der karakteriseres i overensstemmelse med afsnit 1, ikke kan anvendes typespecifikke referenceforhold, kan der for specifikke biologiske kvalitetselementer i stedet for de typespecifikke referenceforhold omhandlet i punkt 1 fastlægges vandområdespecifikke referenceforhold, hvis der for de pågældende overfladevandområder foreligger repræsentative historiske observationer af det pågældende kvalitetselement ved høj økologisk tilstand, eller hvis referenceforholdene for de pågældende overfladevandområder kan udledes ved hjælp af modeller, jf. punkt 6. Når de fremgangsmåder, der er beskrevet i dette afsnit, anvendes på kunstige eller stærkt modificerede overfladevandområder, skal henvisninger til høj økologisk tilstand forstås som henvisninger til maksimalt økologisk potentiale som defineret i afsnit 6 i bilag 1 til bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand. Værdierne for et vandområdes maksimale økologiske potentiale revideres hvert sjette år. De typespecifikke hydromorfologiske og fysisk-kemiske forhold omhandlet i punkt 1 og 3 og de typespecifikke biologiske referenceforhold kan bygge på enten rumlige forhold eller modeller, eller de kan udledes ud fra en kombination af disse metoder. Når disse metoder ikke kan bruges, kan benyttes ekspertskøn til at fastlægge sådanne forhold. Ved definitionen af høj økologisk tilstand med hensyn til koncentrationen af bestemte syntetiske forurenende stoffer er detektionsgrænsen den, der kan opnås ved hjælp af den tilgængelige teknologi på det tidspunkt, hvor de typespecifikke forhold skal fastlægges. For typespecifikke biologiske referenceforhold, der bygger på rumlige forhold, oprettes der et referencenet for hver type overfladevand. Nettet skal indeholde tilstrækkeligt mange referencesteder af høj tilstand til, at værdierne for referenceforholdene opnår tilstrækkelig troværdighed i betragtning af variabiliteten af de værdier for kvalitetselementerne, der modsvarer høj tilstand for den pågældende type overfladevand, og under hensyn til de modelleringsteknikker, der skal anvendes i henhold til punkt 6. Modelbaserede typespecifikke eller vandområdespecifikke biologiske referenceforhold kan udledes ved brug af enten prognosemodeller eller tilbageskrivningsmetoder. Metoderne skal omfatte brug af historiske, palæologiske og andre tilgængelige data, og de skal sikre, at værdierne for referenceforholdene er tilstrækkelig troværdige til, at det sikres, at de således udledte forhold er indbyrdes forenelige og gyldige for hver type af overfladevand eller for de pågældende overfladevandområder. Når det ikke er muligt at fastlægge pålidelige typespecifikke eller vandområdespecifikke referenceforhold for et kvalitetselement i en type af overfladevandområder på grund af elementets høje naturlige variabilitet, som ikke kun skyldes sæsonmæssige variationer, kan det pågældende element udelades ved vurderingen af den økologiske tilstand for den pågældende type overfladevand. 5. Identifikation af belastninger Miljøstyrelsen indsamler og opbevarer oplysninger om type og omfang af de betydelige menneskeskabte belastninger, som overfladevandområderne i vandområdedistriktet vil kunne blive udsat for. Oplysningerne skal navnlig omfatte: Vurdering og identifikation af betydelig punktkildeforurening, navnlig med stoffer omhandlet i del A, afsnit 1, i bilag 2 til bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand, fra by-, industri- og landbrugsanlæg og andre anlæg og aktiviteter, baseret bl.a. på oplysninger indsamlet i medfør af: tilsynet med udledninger fra punktkilder, jf. §§ 65 og 66 i lov om miljøbeskyttelse, udarbejdelsen af registre i henhold til § 52 i bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4, bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed § 6, § 7, § 9, § 11, § 13, § 42 og § 43, bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug §§ 6-8, §§ 13-16, § 20, § 41, § 47, § 50 og § 55, og bekendtgørelse om visse luftforurenende emissioner fra fyringsanlæg på platforme på havet §§ 4 og 5. Vurdering og identifikation af betydelig forurening fra diffuse kilder, navnlig med stoffer omhandlet i del A, afsnit 1, i bilag 2 til bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand, fra by-, industri- og landbrugsanlæg og andre anlæg og aktiviteter, baseret på bl.a. oplysninger indsamlet i medfør af: bilag 1, afsnit 4.2, og bilag 2, Del B, afsnit 5, i bekendtgørelse om overvågning af overfladevandets, grundvandets og beskyttede områders tilstand og om naturovervågning af internationale naturbeskyttelsesområder, artikel 56 og artikel 68 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF, og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 af 22. maj 2012 om tilgængeliggørelse på markedet og anvendelse af biocidholdige produkter. Vurdering og identifikation af betydelig indvinding af vand til by-, industri- og landbrugsformål og andre formål, herunder sæsonmæssige variationer og årlig efterspørgsel samt vandtab i forsyningsnettene. Vurdering og identifikation af virkningerne af betydelig regulering af vandføring, herunder vandoverførsel og omledning, på strømningskarakteristika og vandbalance som helhed. Identifikation af betydelige morfologiske forandringer af vandområder. Vurdering og identifikation af andre betydelige menneskeskabte påvirkninger af overfladevands tilstand. Vurdering af arealanvendelsesmønstre, herunder identifikation af de vigtigste by-, industri- og landbrugsarealer og, hvor det er relevant, fiskeri og skove. 6. Vurdering af miljøvirkninger Miljøstyrelsen vurderer, hvor påvirkelig overfladevandområdernes tilstand er over for de ovenfor anførte belastninger. Miljøstyrelsen udnytter de ovennævnte indsamlede oplysninger og alle andre relevante oplysninger, herunder eksisterende miljøovervågningsdata, til at vurdere sandsynligheden for, at overfladevandområder i vandområdedistriktet ikke kan opfylde miljømålene i § 7, stk. 2, i lov om vandplanlægning. Der kan benyttes modelleringsmetoder som støtte for en sådan vurdering. Ved revision og ajourføring af basisanalyser skal ovennævnte sandsynlighedsvurdering omhandle sandsynligheden for, at overfladevandområder i vandområdedistriktet ikke kan opfylde målet om god overfladevandstilstand eller, for kunstige og stærkt modificerede vandområder, godt økologisk potentiale og god kemisk tilstand for overfladevand ved udløbet af den efterfølgende planperiode. Vandområder, som anses for eventuelt ikke at kunne opfylde miljømålene, skal, hvor det er relevant, karakteriseres yderligere for at optimere udformningen af både de overvågningsprogrammer, der skal udarbejdes i henhold til § 31, stk. 2, i lov om vandplanlægning, og indsatsprogrammet fastlagt med hjemmel i § 19, stk. 1, i samme lov. Del B. Grundvand 1. Første karakterisering af grundvand Der foretages en første karakterisering af alt grundvand for at vurdere dets anvendelse og risikoen for, at det ikke opfylder målene i § 7, stk. 2, nr. 2, i lov om vandplanlægning. Med henblik på denne første karakterisering kan grundvandsforekomster samles i grupper. I denne analyse kan der anvendes bestående hydrologiske, geologiske og pedologiske data og data om arealanvendelse, udledning, indvinding og andet, men følgende skal kortlægges: grundvandsforekomstens eller -forekomsternes beliggenhed og grænser, den belastning, som grundvandsforekomsten eller -forekomsterne sandsynligvis vil blive udsat for fra bl.a.: diffuse forureningskilder, punktforureningskilder, indvinding og kunstig infiltration, karakteren af de overliggende lag i det grundvandsdannende område, hvorfra grundvandsforekomsten får tilført vand, de grundvandsforekomster, for hvilke der er direkte afhængige overfladevandøkosystemer eller terrestriske økosystemer. Ved revision og ajourføring af basisanalyser skal ovennævnte risikovurdering omhandle risikoen for, at grundvandsforekomster i vandområdedistriktet ikke kan opfylde målet om god grundvandstilstand ved udløbet af den efterfølgende planperiode. 2. Yderligere karakterisering af grundvand Efter den første karakterisering foretages en yderligere karakterisering af de grundvandsforekomster eller grupper af grundvandsforekomster, der anses for at være truet, således at risikoens omfang kan vurderes mere præcist, og således at det bliver muligt at identificere de foranstaltninger, der skal fastlægges i indsatsprogrammet med hjemmel i § 19, stk. 1, i lov om vandplanlægning. Denne karakterisering skal således omfatte relevante oplysninger om den menneskelige aktivitets indvirkning og, hvor det er relevant, oplysninger om: grundvandsforekomstens geologiske karakteristika, herunder geologiske enheders omfang og type, grundvandsforekomstens hydrogeologiske karakteristika, herunder hydraulisk ledningsevne, porøsitet og magasintype, karakteristika ved overfladeaflejringer og jord i det grundvandsdannende område, hvorfra grundvandsforekomsten tilføres vand, herunder deres tykkelse, porøsitet, hydrauliske ledningsevne og grundvandsbeskyttende egenskaber, lagdelingsegenskaber hos grundvandet i grundvandsmagasinet, en oversigt over tilknyttede overfladesystemer, herunder terrestriske økosystemer og overfladevandområder, som grundvandsforekomsten er dynamisk forbundet med, skøn over retninger og omfang af vandudvekslingen mellem grundvandsforekomsten og de tilknyttede overfladesystemer, tilstrækkelige data til beregning af den årlige gennemsnitlige grundvandsdannelse på langt sigt, og karakterisering af grundvandets kemiske sammensætning, herunder specifikation af bidrag fra menneskelige aktiviteter. Der kan bruges typologier for grundvandskarakterisering, når de naturlige baggrundsniveauer for disse grundvandsforekomster fastlægges. 3. Vurdering af menneskelige aktiviteters virkninger på grundvandet For grundvandsforekomster, der krydser den dansk-tyske grænse, eller som på baggrund af karakteriseringen foretaget i overensstemmelse med afsnit 1 anses for eventuelt ikke at kunne opfylde miljømål fastlagt for hver enkelt forekomst med hjemmel i § 7, stk. 1, i lov om vandplanlægning, indsamles og opbevares følgende oplysninger, hvor det er relevant, for hver enkelt grundvandsforekomst: beliggenheden af de steder i grundvandsforekomsten, hvorfra der årligt indvindes mere end 3650 m 3 , eller hvorfra der indvindes vand til forsyning af mindst 50 personer, den årlige, gennemsnitlige indvinding fra disse steder, den kemiske sammensætning af det vand, der indvindes af grundvandsforekomsten, beliggenheden af de steder i grundvandsforekomsten, hvortil vand udledes direkte, udledningens omfang disse steder, den kemiske sammensætning af udledningerne til grundvandsforekomsten, og arealanvendelsen i det eller de afstrømningsområder fra hvilke grundvandsforekomsten tilføres vand, herunder forurenende belastninger og menneskeskabte ændringer i infiltrationen til grundvandet, f.eks. afledning af regnvand eller afstrømning som følge af befæstning af arealer, kunstig infiltration, opdæmning eller dræning. Økonomisk analyse af vandanvendelsen Den økonomiske analyse skal, under hensyntagen til omkostningerne ved at indsamle de relevante data, indeholde tilstrækkelige oplysninger i tilstrækkelig detaljeringsgrad til, at der kan foretages: de relevante beregninger, som er nødvendige for i overensstemmelse med lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber og lov om vandforsyning at tage hensyn til princippet om omkostningsdækning ved tjenesteydelser vedrørende vand under hensyntagen til langsigtede prognoser for udbud og efterspørgsel efter vand i vandområdedistriktet, og, om fornødent: overslag over mængder, priser og omkostninger ved tjenesteydelser vedrørende vand, og overslag over relevante investeringer, herunder prognoser for sådanne investeringer skøn over hvilken kombination af foranstaltninger vedrørende vandanvendelser, der er den mest omkostningseffektive og kan medtages i indsatsprogrammet fastlagt med hjemmel i § 19, stk. 1, i lov om vandplanlægning med udgangspunkt i skøn over de potentielle omkostninger ved sådanne foranstaltninger.