Bekendtgørelse af lov om barselsudligning på det private arbejdsmarked (barselsudligningsloven)

Bekendtgørelse af lov om barselsudligning på det private arbejdsmarked (barselsudligningsloven) Bekendtgørelse af lov om barselsudligning på det private arbejdsmarked (barselsudligningsloven) Herved bekendtgøres lov om barselsudligning på det private arbejdsmarked (barselsudligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 906 af 23. juni 2024. § 4 a, stk. 3, er ved en fejl ikke udtaget af lovbekendtgørelse nr. 906 af 23. juni 2024, og § 10 var ikke gengivet korrekt i lovbekendtgørelse 906 af 23. juni 2024. Disse fejl er nu rettet med denne lovbekendtgørelse. Anvendelsesområde Loven finder anvendelse for det private arbejdsmarked og for udøvere af selvstændig erhvervsvirksomhed. Loven finder ikke anvendelse for den del af det private arbejdsmarked, der har indgået overenskomst om en decentral ordning om barselsudligning, som er godkendt i henhold til

§ 5. Refusion til private arbejdsgivere og kompensation til udøvere af selvstændig erhvervsvirksomhed Alle arbejdsgivere kan modtage refusion for ansatte lønmodtagere, der efter barselslovens regler har ret til barselsdagpenge under fravær på grund af graviditet, fødsel og adoption, medmindre arbejdsgiveren er omfattet af en godkendt decentral ordning om barselsudligning og lønmodtageren er tilsluttet denne. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at særlige lønmodtagergrupper, for hvem arbejdsgiveren er fritaget for at betale bidrag i henhold til regler fastsat i medfør af § 4, stk. 1, kan udløse refusion til arbejdsgiveren. Der ydes refusion på grundlag af arbejdsgiverens anmodning til Udbetaling Danmark eller en offentlig myndighed om at indtræde i lønmodtagerens ret til barselsdagpenge i henhold til reglerne om barselsdagpenge. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om karensperioder for barselsudligningsordningen. Refusionen udgør forskellen mellem barselsdagpenge og den løn, der er beregnet barselsdagpenge på baggrund af, inden for et fastsat kroneloft, jf. stk. 2 og 6. Beskæftigelsesministeren fastsætter kroneloftet i stk. 1 efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension og efter forhandling med finansministeren. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om længden af den periode, hvor arbejdsgiveren er berettiget til at modtage refusion. Perioden kan reguleres af beskæftigelsesministeren efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, hvilke udgifter refusionen skal dække. Refusionen udbetales bagud. Udbetalingerne sker efter lov om offentlige betalinger m.v. eller regler, som er fastsat i medfør heraf. Udbetales der ikke fuld løn under barsel, udgør refusionen forskellen mellem barselsdagpenge og løn under barsel inden for et fastsat kroneloft, jf. stk. 2. En udøver af selvstændig erhvervsvirksomhed kan modtage kompensation i forbindelse med graviditet, fødsel og adoption, når følgende betingelser er opfyldt: Den pågældende har efter barselslovens regler ret til barselsdagpenge under helt eller delvist fravær i virksomheden på grund af graviditet, fødsel og adoption. Den pågældende har anmodet Udbetaling Danmark om barselsdagpenge. Den arbejdsfortjeneste som fastsat i medfør af barselslovens § 27, stk. 4, § 32, stk. 2, § 33, stk. 2, § 34, § 36, stk. 4, og § 48 a, stk. 2, der ligger til grund for beregningen af dagpenge efter barselsloven, overstiger højeste barselsdagpengesats. Kompensationen nævnt i § 3 a udgør forskellen mellem barselsdagpenge og den selvstændigt erhvervsdrivendes årsindtægt omregnet til en timesats inden for kroneloftet for refusion til private arbejdsgivere fastsat i medfør af § 3, stk. 2. Kompensationen udbetales månedligt bagud i en kompensationsperiode fastsat i medfør af stk. 3. Udbetalingerne sker efter lov om offentlige betalinger m.v. eller regler fastsat i medfør heraf. Kompensationsperioden i stk. 2 er den samme som den refusionsperiode, der er fastsat i medfør af § 3, stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, hvilke indtægter der indgår i den selvstændigt erhvervsdrivendes årsindtægt. Udbetaling efter §§ 2 og 3 a sker til den arbejdsgiver, som først udbetaler løn under orlov efter barselslovens regler, eller den udøver af selvstændig erhvervsvirksomhed, der først afholder orlov efter barselslovens regler. Bidrag Alle arbejdsgivere indbetaler et bidrag til barselsudligningsordningen pr. ansat lønmodtager. Dog indbetaler arbejdsgiveren ikke bidrag for lønmodtagere, som er tilsluttet en godkendt decentral barselsudligningsordning, jf.

§ 5. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at arbejdsgivere fritages for at betale bidrag for særlige lønmodtagergrupper. Bidraget udgør et årligt kronebeløb pr. fuldtidsansat på 1.350 kr. Beløbet reguleres trinvis i forhold til den tid, lønmodtageren er ansat pr. uge. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om beregningen af bidrag og bidragets størrelse. Bidraget kan opkræves sammen med de øvrige bidrag, som Arbejdsmarkedets Tillægspension i henhold til lov opkræver fra arbejdsgiverne. Opkrævning af bidrag i medfør af denne lov kan indgå i en fælles opkrævning fra Arbejdsmarkedets Tillægspension. Restancer for bidrag kan indgå i den fælles opkrævning. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om opkrævning, modregning og betaling af bidrag, der indgår i en fælles opkrævning, jf. stk. 3, herunder regler om, at modregning også gælder refusion til udbetaling efter §§ 2 og 3. Der kan endvidere fastsættes regler om beløbsgrænser for opkrævning og tilbagebetaling af bidrag og regler om, at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan give henstand med indbetaling og eftergive bidrag og renter og omkostninger forbundet med inddrivelse heraf. Til brug for beregning, opkrævning og behandling af bidrag som led i en fælles opkrævning, jf. stk. 3, og modregning af refusion, jf. stk. 4, 2. pkt. kan Barsel.dk i nødvendigt omfang videregive oplysninger til Arbejdsmarkedets Tillægspension om refusion til udbetaling, jf. §§ 2 og 3, og om arbejdsgiveren fra de ordninger, der er omfattet af den fælles opkrævning. Denne videregivelse kan ske i elektronisk form. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om indberetning, opkrævning og betaling af bidrag, der ikke indgår i en fælles opkrævning. Der kan endvidere fastsættes regler om beløbsgrænser for opkrævning og tilbagebetaling af bidrag og regler om, at barsel.dk kan give henstand med indbetaling og eftergive bidrag og renter og omkostninger forbundet med inddrivelse heraf. Udøvere af selvstændig erhvervsvirksomhed betaler et årligt bidrag på 1.350 kr. til barselsudligningsordningen, når følgende betingelser er opfyldt: Den pågældende har i årsopgørelsen for det senest afsluttede indkomstår et samlet resultat før renter og efter eventuelle beløb overført til medarbejdende ægtefælle, der overstiger maksimum for barselsdagpenge, jf. barselslovens § 35, stk. 1, jf. §§ 37 og 38. Den pågældende har ikke i samme afsluttede indkomstår personlig lønindkomst, der overstiger det samlede resultat, jf. nr. 1. Bidrag efter stk. 1 opkræves årligt den 1. oktober. Decentrale barselsudligningsordninger Arbejdsgivere kan undtages fra loven for de lønmodtagere, der er tilsluttet en godkendt decentral barselsudligningsordning, som skal opfylde følgende krav: Andelen af kvinder i ordningen skal udgøre mindst 30 pct., ordningen skal være aftalt mellem en arbejdsgiverorganisation og en lønmodtagerorganisation og omfatte mindst 5.000 lønmodtagere, alle arbejdsgivere skal bidrage til ordningen, alle lønmodtagere, som under barsel får løn, der overstiger barselsdagpengene, skal udløse refusion til deres arbejdsgivere, refusionen fra ordningen skal udgøre forskellen mellem barselsdagpenge og den overenskomstmæssigt aftalte løn under barsel, idet refusionen dog skal fastsættes mindst inden for et fast kroneloft, der som minimum kun må fastsættes 20 kr. lavere end kroneloftet som fastsat i henhold til § 3, stk. 2, og refusionsperioden i ordningen skal have en længde, som ikke må være mere end 3 uger kortere end perioden fastsat efter § 3, stk. 3. Beskæftigelsesministeren godkender efter ansøgning den decentrale ordning. Ansøgningen skal indeholde oplysninger, som dokumenterer, at den decentrale barselsudligningsordning opfylder de i stk. 1, nr. 1-6, opstillede krav. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at ansøgningen skal indsendes elektronisk. Der skal til Beskæftigelsesministeriet indberettes ændringer vedrørende de decentrale barselsudligningsordninger, som er godkendt efter stk. 1 og 2, såfremt oplysningerne har betydning for ordningens godkendelse. Beskæftigelsesministeren kan i særlige tilfælde træffe bestemmelse om, at en decentral barselsudligningsordning, som efter godkendelsen ikke opfylder et eller flere af kravene i stk. 1, nr. 1-6, fortsat kan undtages fra loven. Administration og delegation Beskæftigelsesministeren kan henlægge sine beføjelser efter loven til en myndighed under ministeriet. Beskæftigelsesministeren henlægger sine beføjelser vedrørende drift af barselsudligningsordningen til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Klager over Arbejdsmarkedets Tillægspensions afgørelser efter denne lov eller regler fastsat i medfør af loven kan inden for en frist på 4 uger fra den dag, hvor afgørelsen er meddelt klageren, indbringes for det i henhold til § 28 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og barselsudligningsordningens nedsatte ankenævn. Klage i henhold til stk. 3 indgives til Arbejdsmarkedets Tillægspension eller barselsudligningsordningen. Arbejdsmarkedets Tillægspension eller barselsudligningsordningen vurderer, om der er grundlag for at give en klager helt eller delvist medhold. Giver Arbejdsmarkedets Tillægspension eller barselsudligningsordningen ikke klageren fuldt medhold, sender myndigheden klagen, begrundelsen for afgørelsen og genvurderingen videre til det ankenævn, der er nedsat i henhold til § 28 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, at arbejdsgivere, udøvere af selvstændig erhvervsvirksomhed, decentrale barselsudligningsordninger, Arbejdsmarkedets Tillægspension, kommunerne, Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og andre offentlige registre m.v. efter anmodning fra beskæftigelsesministeren eller den, beskæftigelsesministeren har henlagt beføjelser til i henhold til § 6, skal udlevere alle oplysninger, som er relevante for administration af barselsudligningsordningen. Beskæftigelsesministeren eller den, beskæftigelsesministeren har henlagt beføjelser til i henhold til § 6, indhenter relevante oplysninger hos arbejdsgivere, udøvere af selvstændig erhvervsvirksomhed decentrale barselsudligningsordninger, Arbejdsmarkedets Tillægspension, kommunerne, Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og andre offentlige registre m.v. til brug for administration af ordningen, herunder afgrænsning af kredsen af bidragspligtige arbejdsgivere og udøvere af selvstændig erhvervsvirksomhed, beregning af størrelsen af bidrag og refusion eller kompensation, fastsættelse af længden af refusions- eller kompensationsperiode, opkrævning af bidrag og udbetaling af refusion eller kompensation. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler herom. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, at arbejdsgivere, udøvere af selvstændig erhvervsvirksomhed, Arbejdsmarkedets Tillægspension, Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, kommunerne og andre offentlige registre efter anmodning fra administratorer af decentrale barselsudligningsordninger skal udlevere oplysninger, som er relevante for administrationen af den pågældende barselsudligningsordning. Til brug for administration af refusion til arbejdsgivere og kompensation til udøvere af selvstændig erhvervsvirksomhed, jf. §§ 2-3 c, og beregning og opkrævning af bidrag, jf. §§ 4 og 4 a, skal barselsudligningsordningen behandle, herunder indsamle, almindelige, ikkefølsomme oplysninger om: Lønmodtagere, for hvem omfattede arbejdsgivere modtager refusion. Lønmodtagere, som arbejdsgiver indberetter er omfattet af barselsudligningsordningen, da lønmodtagerne ikke er omfattet af den godkendte decentrale barselsudligningsordning, som arbejdsgiver er tilsluttet. Udøvere af selvstændig erhvervsvirksomhed. Børn, for hvilke Udbetaling Danmark udbetaler barselsdagpengerefusion til arbejdsgivere, der er omfattet af barselsudligningsordningen, eller barselsdagpenge til selvstændigt erhvervsdrivende. Forældre og adoptivforældre til børn efter nr. 4, der ikke er omfattet af nr. 1, 2 eller 3. Der vil i medfør af stk. 1 blive behandlet oplysninger om navn, personnummer, adresse og retten til barselsdagpenge for personer med tilknytning til barnet og barnet selv, lønmodtageres ansættelsesforhold, lønindtægt og timetal, herunder fravær, som berettiger til barselsdagpenge, virksomhedsidentiteten for udøvere af selvstændig erhvervsvirksomhed, arbejdsfortjenesten for udøvere af selvstændig erhvervsvirksomhed, eventuelle delvise genoptagelser af arbejdet og fritagelse for digital post. Barselsudligningsordningen indsamler de oplysninger, der behandles i medfør af stk. 1 og 2, fra arbejdsgivere, CPR-registeret, godkendte decentrale barselsudligningsordninger, Udbetaling Danmark og told- og skatteforvaltningen. Til brug for beregning og opkrævning af bidrag for arbejdsgivere, hvor alle lønmodtagere er omfattet af barselsudligningsordningen, skal Arbejdsmarkedets Tillægspension behandle almindelige, ikkefølsomme oplysninger om personer efter stk. 1, nr. 3, som indbetaler bidrag efter § 4, stk. 1, 1. pkt, for alle sine lønmodtagere. Der vil i medfør af stk. 4 blive behandlet oplysninger om virksomhedsidentitet, adresse, indbetalte ATP-bidrag, antal af elever i virksomheden og fritagelse for digital post. Arbejdsmarkedets Tillægspension indsamler de oplysninger, der behandles i medfør af stk. 4 og 5, fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, godkendte decentrale barselsudligningsordninger og told- og skatteforvaltningen. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension træffer beslutninger om indstilling efter § 3, stk. 2 og 3, og § 4, stk. 4, ved simpelt flertal, idet dog såvel et flertal af arbejdsgiverrepræsentanter som et flertal af lønmodtagerrepræsentanter skal stemme for beslutningen. Tilsyn og kontrol Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om kontrol med administration af ordningen, herunder om kontrol med indbetalinger til og udbetalinger fra ordningen. Har arbejdsgiveren eller udøveren af selvstændig erhvervsvirksomhed givet urigtige oplysninger eller undladt at meddele oplysninger af betydning for udbetaling af refusion eller kompensation, bortfalder refusionen eller kompensationen helt eller delvis, og den uberettiget udbetalte refusion eller kompensation skal tilbagebetales. Har de afgivne oplysninger betydning for beregning af bidragets størrelse, kan det manglende eller for lidt indbetalte beløb kræves efterbetalt. Har en arbejdsgiver eller en udøver af selvstændig erhvervsvirksomhed modtaget henholdsvis refusion eller kompensation for en længere periode, end den pågældende er berettiget til efter § 3 c, skal den pågældende tilbagebetale refusionen eller kompensationen for den periode, som den pågældende ikke var berettiget til efter § 3 c. Der er udpantningsret for de i stk. 1 og 2 og §§ 4 og 4 a nævnte beløb og renter heraf. De i stk. 1 og 2 og §§ 4 og 4 a nævnte beløb og renter og omkostninger forbundet med inddrivelse heraf tvangsfuldbyrdes efter reglerne i retsplejelovens kapitel 45-55. Sker indbetaling af bidrag ikke rettidigt, skal arbejdsgiveren eller udøveren af selvstændig erhvervsvirksomhed fra forfaldsdatoen betale renter af bidraget med den rentesats, der til enhver tid er fastsat i medfør af § 5 i renteloven. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om udarbejdelse af årsregnskab for indbetalinger til og udbetalinger fra barselsudligningsordningen og om, at årsregnskabet er offentligt tilgængeligt. Straf Medmindre strengere straf er forskyldt efter øvrig lovgivning, straffes med bøde den, der afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller undlader at afgive oplysninger, som har betydning for udbetaling af refusion, jf. § 2, udbetaling af kompensation, jf. § 3 a, indbetaling af bidrag, jf. §§ 4 eller 4 a, eller i forbindelse med godkendelse af en decentral barselsudligningsordning, jf. § 5, stk. 2 og 3. I regler, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af reglerne. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens kapitel 5. Ikrafttræden og overgangsbestemmelse Loven træder i kraft den 1. oktober 2006. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Decentrale ordninger om barselsudligning aftalt i overenskomstmæssig sammenhæng, som er indgået inden den 1. juni 2005, og som ikke kan godkendes efter § 5, stk. 2, kan efter ansøgning til beskæftigelsesministeren undtages fra loven frem til førstkommende nye overenskomstperiode. Den aftalte ordning skal på ansøgningstidspunktet opfylde § 5, stk. 1, nr. 1 og 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at ansøgningen skal indsendes elektronisk. Lov nr. 2198 af 29. december 2020 om ændring af barselsudligningsloven (Optagelse af selvstændigt erhvervsdrivende i barselsudligningsordningen og justering af klageadgang) Lovændringen vedrører § 1, stk. 2, § 2, § 3 a § 3 b, 3 c, 4 a, § 6, stk. 3, § 6, stk. 4, § 7, stk. 1-3, § 7 a, § 10, stk. 1-5, § 12, stk. 1. indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser: Loven træder i kraft den 1. januar 2021. Loven finder ikke anvendelse for selvstændigt erhvervsdrivende med børn født eller adopteret før den 1. januar 2021, som afholder orlov efter barselsloven før lovens ikrafttræden. Udbetaling af kompensation i medfør af barselsudligningslovens §§ 3 a og 3 b som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4, sker første gang fra den 1. april 2021 med virkning fra den 1. januar 2021. Lov nr. 2586 af 28. december 2021 om ændring af barselsudligningsloven (Regulering af bidragssatsen til barselsudligningsordningen) Lovændringen vedrører § 4, stk. 2 og § 4 a. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. januar 2022. Lov nr. 1538 af 12. december 2023 om ændring af lov om af Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love (Fælles opkrævning af arbejdsgiverbidrag, udvidet bemyndigelse til at fastsætte regler om modregningsadgang, nationale særregler for behandling af personoplysninger m.v.) Lovændringen vedrører § 4, stk. 2, stk. 4, stk. 5 og stk. 6, § 10, stk. 3, § 10, stk. 4. indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser: Loven træder i kraft den 1. januar 2024. (Udelades) Loven har virkning for indberettede ATP-bidrag for lønperioder, der ophører efter den 1. januar 2024. Loven har dog også virkning for indberettede ATP-bidrag, der vedrører lønperioder før den 1. januar 2024, hvis indberetning sker den 15. februar 2024 eller senere. § 2, nr. 1 og 2, § 3, nr. 2 og 3, § 4, nr. 1 og 2, § 5, nr. 2 og 3, § 6, nr. 2 og 5, § 7, nr. 2, § 8, nr. 2 og 4, § 9, nr. 4 og 7, § 10, nr. 3 og 6, § 11, nr. 4 og 7, § 12, nr. 3 og 6, og § 13, nr. 3 og 6, finder anvendelse fra og med beregning af arbejdsgiverbidrag for første kvartal 2024 med forfald den 1. juli 2024. (Udelades) Regler udstedt i medfør af § 4, stk. 4, i barselsudligningsloven som affattet ved denne lovs § 8, nr. 2, finder anvendelse for opkrævning af bidrag m.v. med forfald den 1. juli 2024. De hidtil gældende regler udstedt i medfør af § 4, stk. 4, i barselsudligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 281 af 26. marts 2019 som ændret ved lov nr. 2198 af 29. december 2020 og lov nr. 2586 af 28. december 2021, finder anvendelse for opkrævning af bidrag m.v. med forfald den 1. april 2024. (Udelades)