Bekendtgørelse af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed

Bekendtgørelse af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed Bekendtgørelse af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed Herved bekendtgøres lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 895 af 26. juni 2024, med de ændringer, der følger af § 3 i lov nr. 644 af 11. juni 2024. Fælles bestemmelser om autorisation af sundhedspersoner Formålet med autorisationsordninger Lovens formål er at styrke patientsikkerheden og fremme kvaliteten af sundhedsvæsenets ydelser gennem autorisation af nærmere bestemte grupper af sundhedspersoner, hvor andres virksomhed på det pågældende virksomhedsområde kan være forbundet med fare eller særlig fare for patienter. En autorisation efter denne lov giver indehaveren ret til at anvende en bestemt titel, jf. afsnit II. For læger, tandlæger, kiropraktorer, sygeplejersker, specialsygeplejersker, fysioterapeuter, osteopater, jordemødre, kliniske tandteknikere, kontaktlinseoptikere, optometrister og tandplejere samt behandlerfarmaceuter forbeholdes den autoriserede endvidere ret til at udøve en bestemt sundhedsfaglig virksomhed, jf. afsnit II. Meddelelse af autorisation Autorisation meddeles af Styrelsen for Patientsikkerhed til personer, der har gennemført en nærmere bestemt uddannelse, jf. afsnit II. Styrelsen for Patientsikkerhed fører registre over de forskellige grupper af autoriserede sundhedspersoner. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om meddelelse af autorisation, herunder om periodisk fornyelse af autorisation. Autorisation kan ikke meddeles den, der opfylder betingelserne for fratagelse af autorisation, jf. §§ 7-7b. Styrelsen for Patientsikkerhed kan fastsætte regler om offentliggørelse af meddelte autorisationer. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om en særskilt autorisationsproces for særligt efterspurgte sundhedspersoner. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om udøvelse af virksomhed som autoriseret sundhedsperson, som er nødvendige for gennemførelsen af overenskomst om fælles nordisk arbejdsmarked og direktiver vedtaget af Den Europæiske Union. Styrelsen for Patientsikkerhed meddeler autorisation til personer, der i udlandet har opnået et uddannelsesniveau, som kan sidestilles med den tilsvarende faggruppes danske grunduddannelse, eller til personer, hvis udenlandske uddannelse alene mangler et antal kliniske timer for at kunne sidestilles med den tilsvarende faggruppes danske grunduddannelse, hvis der under autorisationsprocessen kompenseres herfor. I autorisationen kan fastsættes begrænsninger i den pågældendes udøvelse af virksomhed. Autorisationen kan tidsbegrænses. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om adgang til midlertidig og lejlighedsvis udøvelse af sundhedsfaglig virksomhed uden autorisation, som er nødvendig for gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer med senere ændringer (anerkendelsesdirektivet). Indenrigs- og sundhedsministeren kan endvidere fastsætte betingelser for den midlertidige og lejlighedsvise udøvelse af sundhedsfaglig virksomhed her i landet samt regler om, i hvilket omfang rettigheder og pligter fastsat i eller i medfør af denne lov finder anvendelse for den midlertidige og lejlighedsvise udøvelse af sundhedsfaglig virksomhed. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at loven ikke skal gælde for sundhedsfaglig virksomhed, der udøves af personer uden dansk autorisation, som opholder sig her i landet i en kortere periode med henblik på behandling af: Professionelle sportsudøvere, der opholder sig her i landet med henblik på deltagelse i en større sportsbegivenhed. Personer fra fremmede militære styrker, der opholder sig her i landet efter aftale med Danmark eller som led i Danmarks internationale forpligtelser. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter regler om Styrelsen for Patientsikkerheds opkrævning af gebyrer for behandling af ansøgninger om autorisation efter denne lov samt gebyrer for behandling af ansøgninger om tilladelse til selvstændigt virke som henholdsvis læge, tandlæge eller kiropraktor og tilladelse til at betegne sig som speciallæge, specialtandlæge eller ambulancebehandler med særlig kompetence (paramediciner) baseret på uddannelse gennemført i Danmark eller i udlandet. Ansøgning om autorisation og om tilladelse til selvstændigt virke som henholdsvis læge, tandlæge eller kiropraktor og tilladelse til at betegne sig som speciallæge, specialtandlæge eller ambulancebehandler med særlig kompetence (paramediciner) efter denne lov skal indgives til Styrelsen for Patientsikkerhed ved anvendelse af den digitale løsning, som Styrelsen for Patientsikkerhed stiller til rådighed (digital selvbetjening). Ansøgninger, der ikke indgives ved digital selvbetjening, afvises af Styrelsen for Patientsikkerhed, jf. dog stk. 2 og 3. Finder Styrelsen for Patientsikkerhed, at der foreligger særlige forhold, der gør, at ansøgeren ikke må forventes at kunne anvende digital selvbetjening, skal Styrelsen for Patientsikkerhed tilbyde, at ansøgningen kan indgives på anden måde end ved digital selvbetjening efter stk. 1. Styrelsen for Patientsikkerhed bestemmer, hvordan en ansøgning omfattet af 1. pkt. skal indgives. Styrelsen for Patientsikkerhed kan helt ekstraordinært ud over de tilfælde, der er nævnt i stk. 2, undlade at afvise en ansøgning, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare fordele for Styrelsen for Patientsikkerhed ved at modtage ansøgningen på anden måde end digitalt. En digital ansøgning anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for Styrelsen for Patientsikkerhed. Styrelsen for Patientsikkerheds afgørelser efter stk. 1-3 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Tilsyn, tilsynsforanstaltninger og fraskrivelser Tilsyn Styrelsen for Patientsikkerhed fører tilsyn med faglig virksomhed, der udøves af autoriserede sundhedspersoner og sundhedspersoner, der handler på disses ansvar. Styrelsen for Patientsikkerhed fører endvidere tilsyn med andre personer end sundhedspersoner, jf. stk. 1, der udøver sundhedsfaglig virksomhed inden for sundhedsvæsenet. Stk. 1 og 2 gælder ikke for virksomhed, der udøves af autoriserede psykologer. Styrelsen for Patientsikkerhed fører tilsyn med ledere af plejecentre, plejehjem og lign., hvortil der ikke er knyttet en fast læge. Styrelsen for Patientsikkerhed kan bemyndige personer til at udøve tilsyn efter stk. 1, 2 og 4. Styrelsen for Patientsikkerhed fører endvidere tilsyn med personer, der i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer med senere ændringer (anerkendelsesdirektivet) midlertidigt og lejlighedsvis udøver sundhedsfaglig virksomhed her i landet, jf. § 3, stk. 3. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om udførelsen af tilsynet, herunder de tilsynsforanstaltninger, der kan iværksættes, jf. dette kapitel. Personer omfattet af § 5, stk. 1, 2 og 4, er forpligtet til på begæring af Styrelsen for Patientsikkerhed at afgive oplysninger, der er nødvendige for gennemførelse af tilsynet, og at medvirke ved tilsyn efter Styrelsen for Patientsikkerheds nærmere anvisninger. Arbejdsgivere for personer omfattet af § 5, stk. 1, 2 og 4, er forpligtet til på begæring af Styrelsen for Patientsikkerhed at afgive alle oplysninger, der er nødvendige for gennemførelse af tilsynet. Styrelsen for Patientsikkerhed eller personer, der af styrelsen er bemyndiget til at udøve tilsynet, jf. § 5, stk. 5, har til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til sygehuse, plejehjem og lign. Styrelsen for Patientsikkerhed kan til brug for tilsynet med autoriserede sundhedspersoner fastsætte regler om udveksling med andre landes sundhedsmyndigheder af oplysninger vedrørende disciplinære eller strafferetlige sanktioner eller andre alvorlige konkrete forhold, der vil kunne få følger for udøvelsen af autoriserede sundhedspersoners virksomhed. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om, at Styrelsen for Patientsikkerhed kan pålægge personer inden for sundhedsvæsenet at foretage anmeldelser og indberetninger vedrørende deres faglige virksomhed. Fratagelse af autorisation En autoriseret sundhedsperson kan fratages autorisationen efter § 11, hvis den pågældende må antages at være til fare for patientsikkerheden på grund af en fysisk tilstand, der gør den pågældende uegnet til udøvelse af erhvervet, sygdom eller misbrug af rusmidler el.lign., der midlertidigt eller varigt gør den pågældende uegnet til udøvelse af erhvervet, eller grov forsømmelighed ved udøvelse af erhvervet. En autoriseret sundhedsperson kan fratages autorisationen efter § 11, hvis den pågældende ikke afgiver de i § 6, stk. 1, omtalte oplysninger til gennemførelse af tilsynet og ikke medvirker ved tilsyn efter Styrelsen for Patientsikkerheds nærmere anvisninger, ikke overholder en dom eller afgørelse i medfør af § 8 eller § 8 a, overtræder en afgørelse efter § 9, stk. 1 eller 2, overtræder et forbud udstedt i medfør af § 9 b, stk. 1, overtræder et påbud udstedt i medfør af § 10, stk. 1, eller § 10 a eller overtræder en afgørelse om suspension udstedt i medfør af § 10 c, stk. 1. Styrelsen for Patientsikkerhed fratager en sundhedsperson dennes autorisation her i landet, hvis den pågældende sundhedspersons udenlandske autorisation vedrørende samme erhverv bliver frataget administrativt eller ved dom i udlandet, jf. dog stk. 2. Tilsvarende gælder i de tilfælde, hvor vedkommende i øvrigt i udlandet administrativt eller ved dom bliver begrænset i sin ret til at udøve det erhverv, som er omfattet af den danske autorisation. Der skal ikke ske fratagelse af autorisationen her i landet, hvis de forhold, som har begrundet autorisationsfratagelsen i udlandet, er af en sådan karakter, at disse forhold udført her i landet åbenbart ikke ville have medført en fratagelse. Indskrænkning af virksomhedsområde En autoriseret sundhedspersons virksomhedsområde kan indskrænkes efter § 11, hvis den pågældende må antages at være til fare for patientsikkerheden på et eller flere faglige områder på grund af alvorlig eller gentagen kritisabel faglig virksomhed. En autoriseret sundhedspersons virksomhedsområde kan indskrænkes efter § 11, hvis vedkommende må antages at være til fare for patientsikkerheden, fordi den pågældende er uegnet til udøvelsen af erhvervet på grund af forhold nævnt i § 7, nr. 1 og 2. Styrelsen for Patientsikkerhed indskrænker en autoriseret sundhedspersons virksomhedsområde i de i § 7 b nævnte situationer, hvis sundhedspersonen administrativt eller ved dom har fået indskrænket sin udenlandske autorisation eller retten til at udøve det erhverv, som er omfattet af autorisationen her i landet, jf. dog stk. 2. Der skal ikke ske indskrænkning af virksomhedsområdet her i landet, hvis de forhold, som har begrundet indskrænkningen i udlandet, er af en sådan karakter, at disse forhold udført her i landet åbenbart ikke ville have medført en indskrænkning. Midlertidig fratagelse af autorisation eller indskrænkning af virksomhedsområde Styrelsen for Patientsikkerhed kan midlertidigt fratage en autoriseret sundhedsperson dennes autorisation, hvor der er begrundet mistanke om, at sundhedspersonen er til fare for patientsikkerheden på grund af grov forsømmelighed ved udøvelse af erhvervet, jf. § 7, nr. 3, eller fordi vedkommende er uegnet til udøvelsen af erhvervet på grund af forhold nævnt i § 7, nr. 1 og 2. Styrelsen for Patientsikkerhed kan midlertidigt indskrænke en autoriseret sundhedspersons virksomhedsområde, hvor der er begrundet mistanke om, at sundhedspersonen er til fare for patientsikkerheden på et eller flere faglige områder på grund af alvorlig eller gentagen kritisabel faglig virksomhed, eller fordi vedkommende er uegnet til udøvelsen af erhvervet på grund af forhold nævnt i § 7, nr. 1 og 2. Styrelsen for Patientsikkerhed kan endvidere midlertidigt fratage en autoriseret sundhedsperson dennes autorisation eller midlertidigt indskrænke en sundhedspersons virksomhedsområde, hvis sundhedspersonen overtræder et forbud udstedt i medfør af § 9 b, stk. 1, overtræder et påbud udstedt i medfør af § 10 eller overtræder en afgørelse om suspension udstedt i medfør af § 10 c. Styrelsen for Patientsikkerhed kan endvidere midlertidigt fratage en autoriseret sundhedsperson dennes autorisation eller midlertidigt indskrænke en sundhedspersons virksomhedsområde, hvis sundhedspersonen ikke afgiver de i § 6, stk. 1, omtalte oplysninger til gennemførelse af tilsynet eller ikke medvirker ved tilsyn efter Styrelsen for Patientsikkerheds nærmere anvisninger eller overtræder et påbud udstedt i medfør af § 10 a. Afgørelse med vilkår Styrelsen for Patientsikkerhed kan undlade at indbringe en sag om autorisationsfratagelse, jf. § 7, nr. 1 og 2, og indskrænkning af virksomhedsområde, jf. § 8, stk. 2, for domstolene og undlade at træffe afgørelse om midlertidig autorisationsfratagelse, jf. § 9, stk. 1, jf. § 7, nr. 1 og 2, eller midlertidig indskrænkning af virksomhedsområde, jf. § 9, stk. 2, jf. § 7, nr. 1 og 2, på vilkår af at den pågældende autoriserede sundhedsperson i en nærmere fastsat periode overholder betingelser om behandling, kontrolforanstaltninger m.v. Styrelsen for Patientsikkerhed kan forlænge den fastsatte periode. Ved manglende overholdelse af vilkår, jf. stk. 1, kan Styrelsen for Patientsikkerhed genoptage sagen om autorisationsfratagelse, jf. § 7, nr. 1 og 2, indskrænkning af virksomhedsområde, jf. § 8, stk. 2, midlertidig autorisationsfratagelse, jf. § 9, stk. 1, jf. § 7, nr. 1 og 2, eller midlertidig indskrænkning af virksomhedsområde, jf. § 9, stk. 2, jf. § 7, nr. 1 og 2. Forbud Styrelsen for Patientsikkerhed kan give en autoriseret sundhedsperson forbud mod helt eller delvis at udøve sin faglige virksomhed, mens styrelsen oplyser en sag om midlertidig autorisationsfratagelse, jf. § 9, stk. 1, eller om midlertidig indskrænkning af virksomhedsområde, jf. § 9, stk. 2. Forbud efter stk. 1 om, at en sundhedsperson straks ophører med at udøve faglig virksomhed, kan meddeles, hvor det af hensyn til patientsikkerheden skønnes nødvendigt som følge af begrundet mistanke om fare for patientsikkerheden på grund af manglende egnethed som følge af forhold nævnt i § 7, nr. 1 og 2, eller alvorlig eller gentagen kritisabel faglig virksomhed. Forbud efter stk. 1 meddeles for en nærmere angiven kortere periode, som kan forlænges. Påbud Styrelsen for Patientsikkerhed kan give et fagligt påbud til en autoriseret sundhedsperson om ændring af dennes virksomhed, hvis sundhedspersonen antages at være til fare for patientsikkerheden på grund af alvorlig eller gentagen kritisabel faglig virksomhed. Styrelsen for Patientsikkerhed kan inden meddelelse af påbud efter stk. 1 indhente en skriftlig erklæring fra Retslægerådet. Styrelsen for Patientsikkerhed kan, når der er begrundet mistanke om, at en autoriseret sundhedsperson er uegnet til udøvelsen af erhvervet som følge af forhold nævnt i § 7, nr. 1 og 2, give sundhedspersonen påbud om at lade sig underkaste undersøgelser og medvirke ved kontrolforanstaltninger samt at udlevere relevante helbredsoplysninger til brug for styrelsens oplysning af sagen. Skærpet tilsyn Styrelsen for Patientsikkerhed kan for en nærmere angiven periode iværksætte skærpet tilsyn med en person omfattet af den i § 5, stk. 1, 2 og 4, nævnte personkreds, hvis styrelsen har begrundet mistanke om, at den pågældende vil kunne udgøre en forringet sikkerhed for patienter på grund af kritisabel faglig virksomhed. Styrelsen for Patientsikkerhed kan forlænge den fastsatte periode, jf. stk. 1. Suspension Bliver Styrelsen for Patientsikkerhed som led i tilsyn bekendt med, at en autoriseret sundhedsperson ophører med at udøve faglig virksomhed i Danmark på grund af sygdom, udrejse, pension el.lign., kan styrelsen suspendere den pågældende sundhedspersons autorisation. Styrelsen for Patientsikkerhed kan træffe afgørelse om suspension, hvor der er begrundet mistanke om, at sundhedspersonen vil kunne være til fare for patientsikkerheden på grund af alvorlig eller gentagen kritisabel faglig virksomhed eller uegnethed til udøvelsen af erhvervet, hvis den pågældende genoptager faglig virksomhed i Danmark og styrelsen ikke får kendskab hertil. Styrelsen for Patientsikkerhed skal ophæve afgørelsen efter stk. 1, når vedkommende sundhedsperson genoptager faglig virksomhed i Danmark under anvendelse af den betegnelse, der er forbeholdt den suspenderede autorisation. Fraskrivelse af autorisation og frivillig indskrænkning af virksomhedsområde En autoriseret sundhedsperson kan over for Styrelsen for Patientsikkerhed fraskrive sig autorisationen for en fastsat periode eller indtil videre. En autoriseret sundhedsperson kan meddele Styrelsen for Patientsikkerhed, at vedkommende vil indskrænke sit virksomhedsområde for en periode eller indtil videre. Procedure for fratagelse af autorisation eller indskrænkning af virksomhedsområde Styrelsen for Patientsikkerhed anlægger retssag om fratagelse af autorisation efter §§ 7 og 7 a eller om indskrænkning af en autoriseret sundhedspersons virksomhedsområde efter § 8 i den borgerlige retsplejes former. Styrelsen for Patientsikkerhed skal, inden sag anlægges efter stk. 1, indhente en skriftlig erklæring fra Retslægerådet. Styrelsen for Patientsikkerhed skal, inden sag anlægges, endvidere opfordre sundhedspersonen til at udtale sig skriftligt eller afgive en mundtlig redegørelse i et møde, hvori også Retslægerådet deltager. Det kan i en dom om fratagelse af autorisation eller indskrænkning af virksomhedsområde fastsættes, at anke ikke har opsættende virkning. Bortfald af afgørelser om midlertidig autorisationsfratagelse eller indskrænkning af virksomhedsområde Afgørelser truffet af Styrelsen for Patientsikkerhed efter § 9, stk. 1-3, bortfalder, senest 2 år efter at styrelsen har truffet afgørelse, medmindre styrelsen forinden har anlagt retssag, jf. § 11, stk. 1, jf. dog stk. 2. Træffer Ankenævnet for Tilsynsafgørelser afgørelse efter § 10 a i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet om at tiltræde afgørelsen fra Styrelsen for Patientsikkerhed eller at afvise klagen, bortfalder Styrelsen for Patientsikkerheds afgørelse, 2 år efter at Ankenævnet for Tilsynsafgørelser har truffet afgørelse, medmindre Styrelsen for Patientsikkerhed forinden har anlagt retssag, jf. § 11, stk. 1. Træffer Ankenævnet for Tilsynsafgørelser afgørelse om at hjemvise sagen til Styrelsen for Patientsikkerhed til fornyet behandling, bortfalder Styrelsen for Patientsikkerheds afgørelse efter reglerne i stk. 1. Generhvervelse af frataget autorisation og ophævelse af indskrænket virksomhedsområde Styrelsen for Patientsikkerhed kan efter ansøgning give en person, der har fået frataget sin autorisation efter §§ 7 eller 7 a eller indskrænket sit virksomhedsområde efter § 8, tilladelse til at generhverve autorisationen eller få ophævet indskrænkningen af virksomhedsområdet, når de omstændigheder, der begrundede autorisationsfratagelsen eller indskrænkningen af virksomhedsområdet, ikke længere er til stede. Afslag på generhvervelse af autorisation eller ophævelse af indskrænket virksomhedsområde efter stk. 1 kan tidligst indbringes for domstolene, 1 år efter at der er afsagt endelig dom om fratagelse af autorisation eller indskrænkning af virksomhedsområde, eller 1 år efter at generhvervelse af autorisationen eller ophævelse af indskrænket virksomhedsområde senest er nægtet ved dom. Styrelsen for Patientsikkerhed kan efter ansøgning give en person, der har fået frataget sin autorisation efter § 7 b eller indskrænket sit virksomhedsområde efter § 8 a, tilladelse til at generhverve autorisationen eller få ophævet indskrænkningen af virksomhedsområdet. Tilladelse efter 1. pkt. er betinget af, at de forhold, der begrundede fratagelsen af autorisationen i udlandet, ikke giver anledning til begrundet mistanke om, at sundhedspersonen ved udøvelse af erhvervet i Danmark vil være til fare for patientsikkerheden. Tilsvarende gælder, når den pågældende i øvrigt i udlandet er blevet begrænset i sin ret til at udøve det erhverv, som er omfattet af autorisationen her i landet. En person kan forlange Styrelsen for Patientsikkerheds afslag på generhvervelse af autorisationen eller ophævelse af indskrænkningen af virksomhedsområde efter stk. 1 indbragt for domstolene. Har en person ved dom fået afslag på generhvervelse af autorisationen eller ophævelse af indskrænket virksomhedsområde, skal der forløbe mindst 1 år, før personen kan forlange sagen prøvet på ny ved domstolene. Styrelsen for Patientsikkerheds afgørelse om afslag på generhvervelse af autorisation eller ophævelse af indskrænket virksomhedsområde efter stk. 1 skal indeholde oplysning om adgangen til at begære domstolsprøvelse og om fristen herfor. Begæring om domstolsprøvelse efter stk. 2 skal fremsættes over for Styrelsen for Patientsikkerhed, senest 3 uger efter at afgørelsen efter stk. 1 er meddelt den pågældende. Styrelsen for Patientsikkerhed anlægger sag mod den pågældende i den borgerlige retsplejes former. Generhvervelse af fraskrevet autorisation og ophævelse af frivilligt indskrænket virksomhedsområde En fraskrevet autorisation, jf. § 10 d, stk. 1, generhverves, når en fastsat frist for fraskrivelsen er udløbet. En fraskrevet autorisation kan inden for en fastsat frist generhverves efter ansøgning til Styrelsen for Patientsikkerhed, hvis styrelsen vurderer, at generhvervelse ikke er forbundet med fare for patientsikkerheden. Tilsvarende gælder, hvis autorisationen er fraskrevet for en ikke nærmere bestemt periode. En indskrænkning af virksomhedsområde, jf. § 10 d, stk. 2, ophører, når fristen for indskrænkningen er udløbet. Indskrænkningen af virksomhedsområdet kan inden for en fastsat frist ophæves helt eller delvis efter ansøgning til Styrelsen for Patientsikkerhed, hvis styrelsen vurderer, at generhvervelse ikke er forbundet med fare for patientsikkerheden. Tilsvarende gælder, hvis indskrænkningen ikke gælder for en nærmere bestemt periode. Afslag efter stk. 1 på generhvervelse af fraskrevet autorisation eller ophævelse af frivillig indskrænkning af virksomhedsområde efter stk. 2 kan forlanges indbragt for domstolene. Har en person ved dom fået afslag på generhvervelse af fraskrevet autorisationen eller ophævelse af frivillig indskrænkning af virksomhedsområde, skal der forløbe mindst 1 år, før personen kan forlange sagen prøvet på ny ved domstolene. Styrelsen for Patientsikkerheds afgørelse skal indeholde oplysning om adgangen til at begære domstolsprøvelse og om fristen herfor. Begæring om domstolsprøvelse efter stk. 3 skal fremsættes over for Styrelsen for Patientsikkerhed, senest 3 uger efter at afgørelsen er meddelt den pågældende. Styrelsen for Patientsikkerhed anlægger sag mod den pågældende i den borgerlige retsplejes former. Offentliggørelse af autorisationsændringer og andre tilsynsforanstaltninger Styrelsen for Patientsikkerhed offentliggør domme om fratagelse af autorisation efter §§ 7 og 7 a og om indskrænkning af virksomhedsområde efter

§ 8. Styrelsen for Patientsikkerhed offentliggør afgørelser efter §§ 7 b, 8 a, 9, 9 b, 10, 10 b, 10 c, 36 og 51. Styrelsen for Patientsikkerhed offentliggør beslutninger efter § 10 d, § 37, stk. 1, og

§ 51. Styrelsen for Patientsikkerhed meddeler landets apoteker om bortfald og generhvervelse af retten til at ordinere afhængighedsskabende lægemidler efter §§ 36, 37 og 51. Styrelsen for Patientsikkerhed kan meddele oplysninger, jf. 1. pkt., til andre landes sundhedsmyndigheder. Bliver en autoriseret sundhedsperson i medfør af straffelovens § 79, stk. 1 eller 4, ved dom eller kendelse frakendt eller udelukket fra retten til at udøve sundhedsfaglig virksomhed, skal anklagemyndigheden give Styrelsen for Patientsikkerhed meddelelse herom. Styrelsen for Patientsikkerhed offentliggør rettens dom eller kendelse om frakendelse. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om offentliggørelse af de i stk. 1-3 og 5 nævnte afgørelser, domme, kendelser og beslutninger, herunder om omfang samt tid, sted og form for offentliggørelse. Bortfald af retten til selvstændig faglig virksomhed Retten til at udøve selvstændig faglig virksomhed bortfalder, når den autoriserede sundhedsperson fylder 75 år, jf. dog stk. 3. Retten til fortsat at anvende professionsbetegnelsen bortfalder ikke. For læger, tandlæger og kiropraktorer medfører stk. 1, 1. pkt., bortfald af tilladelse til selvstændigt virke. Styrelsen for Patientsikkerhed kan efter ansøgning give tilladelse til, at en autoriseret sundhedsperson fortsat kan udøve sin selvstændige faglige virksomhed helt eller delvis, efter at vedkommende er fyldt 75 år. Administrativ klageadgang Afgørelser truffet af Styrelsen for Patientsikkerhed efter dette kapitel kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. dog stk. 2. Afgørelser truffet af Styrelsen for Patientsikkerhed efter § 9, § 9 b, stk. 1, og § 10 c, stk. 1, kan påklages til Ankenævnet for Tilsynsafgørelser efter reglerne herom i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet. Uddannelse Grunduddannelse af sundhedspersoner Regler om uddannelse af sundhedspersoner, der kan autoriseres efter denne lov, fastsættes af børne- og undervisningsministeren eller af Uddannelses- og forskningsministeren efter forhandling med indenrigs- og sundhedsministeren, medmindre andet er fastsat i denne lov. En uddannelsesinstitutions afgørelser efter regler fastsat i medfør af stk. 1 kan påklages til vedkommende minister. Børne- og undervisningsministeren eller uddannelses- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler om adgangen til at klage og kan herunder bestemme, at afgørelser ikke skal kunne indbringes for ministeren. Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om, at omprøve og ombedømmelse i forbindelse med klager over forhold ved prøver kan resultere i en lavere karakter. Videreuddannelse af sundhedspersoner Indenrigs- og sundhedsministeren kan efter forhandling med børne- og undervisningsministeren eller uddannelses- og forskningsministeren fastsætte regler om videreuddannelse for personalegrupper inden for sundhedsvæsenet, hvor sådanne regler ikke allerede er fastsat ved lov. Herunder kan aftales, at videreuddannelse kan varetages i samarbejde med de nævnte ministerier. Ved en videreuddannelse forstås efter denne bestemmelse en uddannelse, hvor den studerende gennemfører en samlet længerevarende uddannelse på et højere niveau end grunduddannelserne og med en udvidelse af den faglige kompetence. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om: Videreuddannelsesinstitutionernes styrelse, organisation og finansiering. Videreuddannelsernes indhold og mål. Optagelse, herunder antal af studerende til videreuddannelserne. Kvalitetskontrol, herunder censorordninger. Ansættelse af lærere og videnskabelige medarbejdere. Klager fra de studerende, herunder om klagefrist, i forbindelse med eksaminer og prøver samt om, at klager ikke kan indbringes for en højere administrativ myndighed. Titelanvendelse ved gennemførelse af videreuddannelsen. Pligter m.v. Omhu og samvittighedsfuldhed En autoriseret sundhedsperson er under udøvelsen af sin virksomhed forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed, herunder ved benyttelse af medhjælp, økonomisk ordination af lægemidler m.v. Medhjælp Styrelsen for Patientsikkerhed kan fastsætte nærmere regler om autoriserede sundhedspersoners benyttelse af medhjælp. Oplysnings- og indberetningspligt En autoriseret sundhedsperson er forpligtet til at afgive de indberetninger og anmeldelser, som af hensyn til den offentlige sundhed afkræves vedkommende af sundhedsmyndighederne, og til at opfylde den oplysnings- og indberetningspligt, der i øvrigt påhviler vedkommende efter lovgivningen. Erklæringer En autoriseret sundhedsperson skal ved udfærdigelse af erklæringer, som vedkommende afgiver i sin egenskab af autoriseret sundhedsperson, udvise omhu og uhildethed. En autoriseret sundhedsperson er forpligtet til på begæring fra en offentlig myndighed i det efter formålet fornødne omfang at afgive erklæring til offentlig brug om de sundhedsfaglige iagttagelser, som den pågældende er i stand til at give oplysning om, vedrørende en af vedkommende undersøgt, behandlet eller plejet person, der søger eller får offentlige økonomiske ydelser eller anden offentlig hjælp. Samme pligt påhviler sygehuse og lignende institutioner. Styrelsen for Patientsikkerhed kan fastsætte regler for afgivelse af erklæringer. Kræves en i lovgivningen foreskreven eller forudsat erklæring afgivet på en særlig blanket, eller ønsker en offentlig myndighed i øvrigt at benytte en særlig blanket, skal Styrelsen for Patientsikkerhed forinden have lejlighed til at udtale sig om blankettens indhold. Dette gælder dog ikke simple syge- og raskmeldingserklæringer. Patientjournaler Journalføring Læger, tandlæger, kiropraktorer, sygeplejersker, jordemødre, kliniske diætister, kliniske tandteknikere, tandplejere, kontaktlinseoptikere, optometrister og behandlerfarmaceuter skal føre patientjournaler over deres virksomhed. Styrelsen for Patientsikkerhed fastsætter regler herom. Styrelsen for Patientsikkerhed kan fastsætte regler om, at andre end de i stk. 1 nævnte grupper af autoriserede sundhedspersoner skal føre patientjournaler, herunder om omfanget af journalføringspligten m.v. Journalens indhold Patientjournalen skal føres, når der som led i sundhedsmæssig virksomhed foretages undersøgelse og behandling m.v. af patienter. Patientjournalen skal endvidere føres ved indgreb i selvbestemmelsesretten efter §§ 27 d og 27 e i sundhedsloven. Der skal føres en journal for hver patient. Patientjournalen skal indeholde de oplysninger, der er nødvendige for en god og sikker patientbehandling. Oplysningerne skal journalføres så snart som muligt efter patientkontakten. Det skal fremgå, hvem der har indført oplysningerne i patientjournalen, og tidspunktet herfor. Patientjournalen skal indeholde oplysninger om ethvert indgreb i selvbestemmelsesretten efter §§ 27 d og 27 e i sundhedsloven med angivelse af indgrebets omfang, begrundelse for indgrebet, og om der er givet samtykke. Styrelsen for Patientsikkerhed fastsætter regler om patientjournalens indhold og andre pligter vedrørende journalføring. Journalføringsmedier Patientjournalen kan føres manuelt eller elektronisk. Rettelse af journaler Oplysninger i patientjournalen må ikke slettes eller gøres ulæselige. Styrelsen for Patientsikkerhed fastsætter regler om rettelser i patientjournalen. Opbevaring og overdragelse af journaler Patientjournalen skal opbevares i mindst 10 år efter den seneste optegnelse i journalen, jf. dog stk. 2 og 3. Patientjournaler af betydning for en klage-, tilsyns- eller erstatningssag skal opbevares, så længe vedkommende sag verserer. Styrelsen for Patientsikkerhed fastsætter regler om, hvem opbevaringspligten påhviler, og kan fastsætte en kortere opbevaringsperiode for nogle grupper af autoriserede sundhedspersoner og for dele af journalen. Styrelsen for Patientsikkerhed kan endvidere fastsætte regler om overdragelse og opbevaring af patientjournaler i forbindelse med, at en anden autoriseret sundhedsperson overtager behandlingen af en patient, eller en autoriseret sundhedsperson ophører med eller overdrager sin virksomhed, herunder at journalen for tandlæger og tandplejere kan overdrages på tværs af disse faggrupper til videre opbevaring. Styrelsen for Patientsikkerhed kan herunder fastsætte regler, der fraviger de almindelige bestemmelser om indhentelse af patienters samtykke til videregivelse af helbredsoplysninger. Elektroniske patientjournaler, som skal afleveres til Styrelsen for Patientsikkerhed, skal afleveres i det format, som Styrelsen for Patientsikkerhed anviser. Styrelsen for Patientsikkerhed kan fastsætte regler om de pligter, som påhviler den fysiske eller juridiske person, der behandler en patientjournal på vegne af en privatpraktiserende autoriseret sundhedsperson, i forbindelse med overdragelse af elektroniske patientjournaler, når en privatpraktiserende autoriseret sundhedsperson ophører med at drive praksis, og i situationer, der kan sidestilles hermed. Driftsherrens organisatoriske ansvar Regionsråd, kommunalbestyrelser, staten og private virksomheder skal organisere deres behandlingssteder på en sådan måde, at sundhedspersoner er i stand til at overholde journalføringspligten og andre pligter vedrørende journalføring, jf. §§ 21-24 og regler fastsat i medfør af disse bestemmelser. Journalsystemet skal være indrettet, så journaloplysningerne er tilgængelige for sundhedspersoner på en sådan måde, at de i nødvendigt omfang kan anvendes til god og sikker patientbehandling. Brug af teknisk bistand skal tilrettelægges, så diktat og lign. systematisk bliver indført korrekt og rettidigt i patientjournalen. Styrelsen for Patientsikkerhed kan fastsætte nærmere regler for driftsherrens organisatoriske ansvar efter stk. 1-3. (Ophævet) (Ophævet) Særlige bestemmelser for de enkelte grupper af autoriserede sundhedspersoner Læger Autorisation Autorisation som læge meddeles den, der har bestået dansk lægevidenskabelig embedseksamen eller en udenlandsk eksamen, der kan sidestilles hermed, jf. §§ 2 og 3. Den, der har bestået dansk lægevidenskabelig eksamen, skal over for et lægevidenskabeligt fakultet have aflagt lægeløftet, før autorisation kan meddeles. Ret til at betegne sig som læge har kun den, der har autorisation som læge. Ret til at udøve lægevirksomhed, jf. § 74, har kun den, der har autorisation som læge. Midlertidig tilladelse til at udøve lægevirksomhed Såfremt befolkningens behov for lægehjælp under større epidemier og lign. ikke kan dækkes, kan indenrigs- og sundhedsministeren meddele andre end læger midlertidig tilladelse til at udøve lægevirksomhed. Selvstændigt virke som læge Tilladelse til selvstændigt virke som læge meddeles af Styrelsen for Patientsikkerhed den læge, der har gennemgået den i § 31 omhandlede turnusuddannelse eller en uddannelse, der kan sidestilles hermed. En læge, som ikke har opnået den i stk. 1 nævnte tilladelse, kan virke i underordnet stilling på sygehus eller som amanuensis hos eller midlertidig stedfortræder for en alment praktiserende læge. En læge, hvis tilladelse efter stk. 1 er bortfaldet, jf. § 13, kan virke i underordnet stilling på sygehus. Speciallæge En læge må ikke uden særlig tilladelse betegne sig som speciallæge. Indenrigs- og sundhedsministeren afgør efter indstilling fra Sundhedsstyrelsen baseret på rådgivning fra det i § 33 nævnte nationale råd for lægers videreuddannelse, inden for hvilke grene af lægevidenskaben læger kan opnå tilladelse til at betegne sig som speciallæge. Tilladelsen meddeles af Styrelsen for Patientsikkerhed. Turnusuddannelse Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter efter forhandling med uddannelses- og forskningsministeren nærmere regler for den turnusuddannelse, der gives til autoriserede læger, for at disse kan opnå tilladelse til selvstændigt virke som læge, jf.

§ 29. Turnusuddannelsen skal foregå under ansættelse og have en varighed på 12-18 måneder. Såfremt det er nødvendigt for at skaffe læger adgang til den i stk. 1 nævnte turnusuddannelse kort efter aflagt eksamen, kan indenrigs- og sundhedsministeren pålægge regionernes sygehuse og private sygehuse, som modtager offentlig støtte, eller på hvilke patienter indlægges for offentlig regning, at modtage læger i forhold til deres behov for lægeuddannet personale. Nærmere regler om de i stk. 2 nævnte pålæg fastsættes af indenrigs- og sundhedsministeren efter forhandling med regionerne i forening, og således at der ikke pålægges noget sygehus m.v. pligt til at modtage et større antal læger end gennemsnittet af det antal, som i de sidste 3 år har haft tilsvarende virksomhed på sygehuset m.v., medmindre forholdene forandres. I tilfælde, hvor læger ikke inden for et rimeligt tidsrum efter eksamen kan få adgang til turnusuddannelse, bemyndiges indenrigs- og sundhedsministeren til at dispensere fra de i medfør af stk. 1 fastsatte regler. Videreuddannelse til speciallæge m.v. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter regler for lægers videreuddannelse ud over den i § 31 nævnte turnusuddannelse med henblik på udøvelse af nærmere bestemte lægelige funktioner, herunder virke i almen praksis, og for anvendelse af særlige betegnelser for læger, der har gennemgået sådan uddannelse. Det nationale råd for lægers videreuddannelse Indenrigs- og sundhedsministeren nedsætter et nationalt råd for lægers videreuddannelse, der rådgiver myndighederne i spørgsmål om lægers videreuddannelse. Rådet består af en formand, formændene for de 3 regionale videreuddannelsesråd, jf. § 34, og et af indenrigs- og sundhedsministeren nærmere fastsat antal medlemmer. Formanden og medlemmerne udnævnes for en 4-årig periode. Genudnævnelse kan finde sted. Indenrigs- og sundhedsministeren udnævner efter indstilling fra Sundhedsstyrelsen rådets formand. Sundhedsstyrelsen udnævner de øvrige medlemmer samt suppleanter, der kan fungere i medlemmernes forfald. Suppleanterne udnævnes for samme periode som de medlemmer, de skal være suppleanter for. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om rådets sammensætning. Sundhedsstyrelsen fastsætter regler for rådets virksomhed. Regionale videreuddannelsesråd for læger De pågældende regionsråd nedsætter 3 regionale videreuddannelsesråd for læger for henholdsvis Hovedstadsregionen og Region Sjælland, Region Syddanmark og Region Midtjylland og Region Nordjylland. De regionale videreuddannelsesråd har til opgave at rådgive regionerne i forhold vedrørende den lægelige videreuddannelse og at træffe afgørelse vedrørende fordeling af uddannelsesforløb inden for regionen, godkendelse af uddannelsesafdelinger og tilrettelæggelse af uddannelsesforløb m.v. De regionale videreuddannelsesråds afgørelser kan påklages til Sundhedsstyrelsen. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om adgangen til at klage efter stk. 2 og 3 og kan herunder bestemme, at afgørelser ikke skal kunne indbringes for ministeren. Sundhedsstyrelsen fastsætter nærmere regler for videreuddannelsesrådenes sammensætning og virksomhed. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om procedure og kriterier for fordeling af uddannelsesforløb i speciallægeuddannelsen, herunder om, at hensyn til lægedækning i relevant omfang indgår i de regionale videreuddannelsesråds fordeling af uddannelsesforløb i speciallægeuddannelsen, jf. stk. 2. Særligt om lægers ret til at ordinere afhængighedsskabende lægemidler Anser Styrelsen for Patientsikkerhed det for ønskeligt, at der føres kontrol med en læges ordinationer af afhængighedsskabende lægemidler, kan den pålægge lægen at føre nøjagtige optegnelser om disse ordinationer, herunder om ordinationernes tidspunkt, art og mængde, patientens navn og adresse og indikationen for ordinationen, og at indsende disse optegnelser til styrelsen efter nærmere af styrelsen fastsatte bestemmelser. Bestemmelserne om ordination af afhængighedsskabende lægemidler gælder også for lægens personlige forbrug. Styrelsen for Patientsikkerhed afgør, hvad der i denne lov forstås ved afhængighedsskabende lægemidler. Styrelsen for Patientsikkerheds afgørelser efter stk. 1 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Dersom en læge, hvem der er meddelt pålæg efter § 35, begår væsentlig overtrædelse af dette, eller dersom Styrelsen for Patientsikkerhed finder, at vedkommende ordinerer afhængighedsskabende lægemidler på uforsvarlig måde, kan Styrelsen for Patientsikkerhed fratage vedkommende retten til at ordinere alle eller enkelte grupper af disse lægemidler for en tid af fra 1 til 5 år eller indtil videre. Styrelsen for Patientsikkerheds afgørelse efter stk. 1 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Lægen kan forlange Styrelsen for Patientsikkerheds afgørelse efter stk. 1 indbragt for domstolene. Begæring om domstolsprøvelse skal fremsættes over for Styrelsen for Patientsikkerhed, inden 3 uger efter at Styrelsen for Patientsikkerheds afgørelse er meddelt den pågældende. Styrelsen for Patientsikkerhed anlægger sag mod lægen i den borgerlige retsplejes former. Styrelsen for Patientsikkerheds afgørelse efter stk. 1 har, medmindre Styrelsen for Patientsikkerhed bestemmer andet, virkning straks fra meddelelsen af afgørelsen og uafhængigt af, om afgørelsen begæres indbragt for domstolene. En læge kan over for Styrelsen for Patientsikkerhed fraskrive sig retten til at ordinere afhængighedsskabende lægemidler eller en nærmere angiven gruppe af sådanne lægemidler for en nærmere angiven periode eller indtil videre. Retten til at ordinere afhængighedsskabende lægemidler tilbagegives, når den angivne periode er udløbet. Styrelsen for Patientsikkerhed kan endvidere efter ansøgning tilbagegive retten helt eller delvis, hvis omstændigheder, der begrundede fraskrivelsen, ikke længere er til stede. Lægen kan forlange et afslag efter stk. 2 fra Styrelsen for Patientsikkerhed på tilbagegivelse af ordinationsretten indbragt for domstolene, hvis der er forløbet mindst 1 år efter fraskrivelsen af ordinationsretten, eller efter at tilbagegivelse af ordinationsretten senest er nægtet ved dom. Styrelsen for Patientsikkerheds afgørelse skal indeholde oplysning om adgangen til at begære domstolsprøvelse og om fristen herfor. Begæring om domstolsprøvelse efter stk. 3 skal fremsættes over for Styrelsen for Patientsikkerhed, senest 3 uger efter at Styrelsen for Patientsikkerheds afgørelse er meddelt den pågældende. Styrelsen for Patientsikkerhed anlægger sag mod den pågældende i den borgerlige retsplejes former. En læge, der i medfør af § 36 eller § 37 har mistet retten til at ordinere afhængighedsskabende lægemidler, må ikke foretage sådanne ordinationer eller give andre læger vildledende oplysninger for at få dem til at ordinere lægemidlerne for sig. Når en læge efter ovenstående bestemmelser helt eller delvis har mistet retten til at ordinere afhængighedsskabende lægemidler, påhviler det Styrelsen for Patientsikkerhed at foretage de til lægens praksis fornødne ordinationer af sådanne lægemidler. Styrelsen for Patientsikkerhed kan dog udpege en anden dertil villig læge til at foretage disse ordinationer. Nærmere regler om fremgangsmåden ved disse ordinationer kan fastsættes af Styrelsen for Patientsikkerhed. Reglerne i § 11 b finder tilsvarende anvendelse for tilbagegivelse af retten til at ordinere afhængighedsskabende lægemidler eller en nærmere angiven gruppe af lægemidler, som er frataget lægen efter

§ 36. Ordination af afhængighedsskabende lægemidler som led i behandling af personer for stofmisbrug kan alene foretages af læger ansat i lægestillinger ved de kommunale, regionale eller private institutioner, der er nævnt i sundhedslovens § 142, stk. 4, af læger ansat ved regionale institutioner, hvor integreret behandling af en psykisk lidelse og en samtidig rusmiddelproblematik finder sted, eller ved private og kommunale institutioner, som en region benytter som led i sådan behandling, og af læger ansat i sygehusvæsenet under en persons sygehusindlæggelse. Dog kan enkeltstående ordinationer som led i abstinensbehandling af kort varighed foretages af andre læger. I tilfælde af behandlingskrævende akutte abstinenser skal ordinationen foretages straks. Ordinationsretten efter stk. 1, 1. pkt., kan efter aftale i nærmere bestemte tilfælde overlades til en anden læge, herunder en alment praktiserende læge eller en praktiserende speciallæge. Sundhedsstyrelsen fastsætter nærmere regler for ordinationen og for den hertil knyttede udlevering og kontrol, herunder om adgangen til at lade udlevering og kontrolforanstaltninger finde sted lokalt. Denne bestemmelse gælder ikke for behandling i Kriminalforsorgens institutioner. Justitsministeren fastsætter efter drøftelse med Sundhedsstyrelsen regler for samarbejdet mellem Kriminalforsorgens læger og de læger, der kan ordinere afhængighedsskabende lægemidler i medfør af stk. 1. Lægers pligter og forhold til det offentlige Lægens pligter Enhver læge er forpligtet til på begæring at yde den første fornødne lægehjælp, når hurtig lægehjælp efter de foreliggende oplysninger må anses for påtrængende nødvendig, såsom ved forgiftningstilfælde, større blødninger, kvælningsanfald og fødsler, hvor jordemoderhjælp ikke kan skaffes til veje, eller hvor jordemoderen tilkalder lægen. Har lægen gyldigt forfald, eller kan rettidig lægehjælp blive ydet af en anden, som efter forholdene er nærmere dertil, er lægen dog fritaget for den omhandlede forpligtelse. Ønsker en læge ikke længere at virke som læge, kan den pågældende ved skriftligt at meddele dette til Styrelsen for Patientsikkerhed frigøre sig for pligten til at yde lægehjælp efter stk. 1. Styrelsen for Patientsikkerhed offentliggør meddelelse om, at pågældende er ophørt med at virke som læge. Har en læge ydet fødselshjælp ved en fødsel, hvor ingen jordemoder har medvirket, påhviler det lægen at foretage de optegnelser og indberetninger, som det er påbudt jordemødre at foretage. Kommer en læge i sin virksomhed til kundskab om, at en person lider af sådanne sygdomme eller mangler i fysisk eller sjælelig henseende, at personen i betragtning af de forhold, hvorunder denne lever eller arbejder, udsætter andres liv eller helbred for nærliggende fare, er lægen forpligtet til at søge faren afbødet ved henvendelse til vedkommende selv eller om fornødent ved anmeldelse til Styrelsen for Patientsikkerhed. En læge, der samarbejder med lægfolk, som behandler syge, jf. § 73, må ikke bibringe almenheden en urigtig forestilling om, at behandlingen sker efter lægens anvisning eller på lægens ansvar. Takster for lægeerklæringer Vedkommende minister kan efter forhandling med pågældende lægeorganisation fastsætte takster for sådanne lægeerklæringer, som udkræves ifølge lovgivningen, og som hviler på lægeundersøgelser, hvis omfang i det væsentlige ligger fast. Det samme gælder med hensyn til lægeundersøgelser m.v., hvis omfang i det væsentlige ligger fast, og som foretages til brug for domstolene eller forvaltningen. Tandlæger Autorisation m.v. Autorisation som tandlæge meddeles den, der har bestået dansk tandlægeeksamen eller en udenlandsk eksamen, der kan sidestilles hermed, jf. §§ 2 og 3. Ret til at betegne sig som tandlæge har kun den, der har autorisation som tandlæge. Ret til at udøve tandlægevirksomhed har kun den, der har autorisation som tandlæge. Indenrigs- og sundhedsministeren kan efter indstilling fra Sundhedsstyrelsen fastsætte regler om tandlægers adgang til at betegne sig som specialtandlæger. Selvstændigt virke som tandlæge Tilladelse til selvstændigt virke som tandlæge meddeles af Styrelsen for Patientsikkerhed den tandlæge, der i 1 år har virket i underordnet stilling, jf. stk. 3, hos en tandlæge med tilladelse til selvstændigt virke. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om den i stk. 1 nævnte praktiske uddannelse. En tandlæge, som ikke har opnået den i stk. 1 nævnte tilladelse, kan virke i underordnet stilling på en klinik under en tandlæge med tilladelse til selvstændigt virke. Tandlægevirksomhed Tandlægevirksomhed omfatter forebyggelse af instrumentel og medikamentel art, diagnostik og behandling af anomalier, læsioner og sygdomme i tænder, mund og kæber. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om afgrænsningen af tandlægers og lægers virksomhedsområder indbyrdes, herunder regler om, at tandlægevirksomhed under visse betingelser kan omfatte anden virksomhed end den virksomhed, der er nævnt i stk. 1. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte krav til uddannelse og ansættelsessted som betingelse for, at tandlæger må udføre den virksomhed, der er nævnt i stk. 2. Styrelsen for Patientsikkerhed kan fastsætte regler om ordination og anvendelse af lægemidler, herunder bedøvelsesmidler, som led i udøvelsen af tandlægevirksomhed. Afhængighedsskabende lægemidler Reglerne om retten til at ordinere afhængighedsskabende lægemidler i kapitel 9 finder tilsvarende anvendelse med hensyn til tandlægers ret til at ordinere afhængighedsskabende lægemidler. En tandlæge, der har mistet retten til at ordinere afhængighedsskabende lægemidler, må ikke foretage sådanne ordinationer eller give vildledende oplysninger til andre for at få dem til at ordinere lægemidlerne for sig. Kiropraktorer Autorisation Autorisation som kiropraktor meddeles den, der har bestået dansk kiropraktoreksamen eller en udenlandsk eksamen, der kan sidestilles hermed, jf. §§ 2 og 3. Ret til at betegne sig som kiropraktor har kun den, der har autorisation som kiropraktor. Ret til at udøve kiropraktorvirksomhed har kun den, der har autorisation som kiropraktor, jf. dog stk. 5. Kiropraktorvirksomhed omfatter diagnostik, forebyggelse og kiropraktisk behandling af biomekaniske funktionsforstyrrelser i rygsøjle, bækken og ekstremiteter, jf. dog stk. 5. Kiropraktorer, læger, osteopater og fysioterapeuter har ret til at udføre manipulationsbehandling af rygsøjlen. Det samme gælder registrerede alternative behandlere med minimum 250 timers uddannelse inden for manuel behandling. Manipulationsbehandling af kroppens perifere led, ledmobilisering af ryggen og kroppens perifere led og bløddelsbehandling er ikke forbeholdt autoriserede sundhedspersoner eller andre. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om den virksomhed, der udøves i medfør af stk. 4 og 5, og afgrænsningen heraf. Selvstændigt virke som kiropraktor Tilladelse til selvstændigt virke som kiropraktor meddeles af Styrelsen for Patientsikkerhed den kiropraktor, der har gennemgået en supplerende praktisk uddannelse på 1 år hos en kiropraktor med tilladelse til selvstændigt virke. En kiropraktor, som ikke har opnået den i stk. 1 nævnte tilladelse, kan virke i underordnet stilling på sygehus eller klinik, begge steder under en kiropraktor med tilladelse til selvstændigt virke. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om den i stk. 1 nævnte supplerende praktiske uddannelse. Sygeplejersker Autorisation Autorisation som sygeplejerske meddeles den, der har bestået dansk sygeplejerskeeksamen eller en udenlandsk eksamen, der kan sidestilles hermed, jf. §§ 2 og 3. Ret til at betegne sig som sygeplejerske har kun den, der har autorisation som sygeplejerske. Ret til at udøve virksomhed som sygeplejerske har kun den, der har autorisation som sygeplejerske. Virksomhed som sygeplejerske omfatter: Udtagelse af kapillærblodprøver og veneblodprøver. Anvendelse af visse nærmere bestemte vacciner og lægemidler. Anlæggelse af kort perifert venekateter. Anlæggelse af ventrikelsonder og duodenalsonder gennem næsen. Anlæggelse af katetre igennem urinrør med henblik på tømning af urinblæren. Genanlæggelse af trakealkanyle og suprapubisk kateter, umiddelbart efter at det er faldet ud. Suturering af overfladiske hudsår uden for ansigtet. Lægers, tandlægers og behandlerfarmaceuters virksomhed berøres ikke af bestemmelserne i stk. 3 og 4. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om den virksomhed, der er omfattet af stk. 4, nr. 1-7. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter desuden regler om orientering af patientens egen eller behandlende læge. Specialsygeplejersker Ret til at betegne sig som specialsygeplejerske har kun den, der har tilladelse fra Styrelsen for Patientsikkerhed. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om, hvilken virksomhed ud over den, der er nævnt i § 54, stk. 4, og i regler udstedt i medfør af § 54, stk. 6, betegnelsen specialsygeplejerske omfatter. Ministeren kan herunder fastsætte regler om ret til ordination af afhængighedsskabende lægemidler, regler om, at reglerne i kapitel 9 om ordination af afhængighedsskabende lægemidler finder anvendelse for specialsygeplejersker, og regler om, hvilke krav der skal iagttages som betingelse for udøvelse af denne virksomhed. Lægers, tandlægers og behandlerfarmaceuters virksomhed berøres ikke af bestemmelserne i stk. 1 og 2. Jordemødre Autorisation Autorisation som jordemoder meddeles den, der har bestået dansk jordemodereksamen eller en udenlandsk eksamen, der kan sidestilles hermed, jf. §§ 2 og 3. Ret til at betegne sig som jordemoder har kun den, der har autorisation som jordemoder. Ret til at udøve jordemodervirksomhed har kun den, der har autorisation som jordemoder, jf. dog stk. 6. Virksomhed som jordemoder omfatter: Manuel palpation af livmoder og indførelse af apparatur i skeden med henblik på konstatering af svangerskab samt varetagelse af forebyggende helbredsmæssige graviditetsundersøgelser under svangerskabet. Behovsundersøgelser og undersøgelser med henblik på at diagnosticere risikosvangerskaber. Udtagelse af blodprøver fra kvinden under graviditeten og i tilknytning til fødslen og fra det nyfødte barn. Udførelse af hindeløsning med henblik på fødselsmodning. Fødselshjælp til den fødende kvinde og barnet under spontane fødsler, der forløber uden komplikationer. Anlæggelse af steriltvandspapler. Anlæggelse af kort perifert venekateter. Punktur af fosterhinderne i fødslens aktive fase. Anlæggelse af kateter med henblik på tømning af urinblæren hos kvinden. Anlæggelse af episiotomi og udførelse af sutureringer i forbindelse hermed. Sugning af nyfødte i forbindelse med fødslen for fostervand og sekret. Anvendelse af visse nærmere bestemte vacciner og lægemidler. Indenrigs- og Sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om den virksomhed, der er omfattet af stk. 4. Lægers virksomhed berøres ikke af bestemmelserne i stk. 3-5. Jordemoderens pligter Er der ved en fødsel tilkaldt læge, påhviler det jordemoderen at bistå denne under den behandling, som lægen skønner det nødvendigt at foretage. En jordemoder skal yde den nødvendige jordemoderhjælp, når hurtig jordemoderhjælp efter de foreliggende oplysninger er af afgørende betydning. Dette gælder dog ikke, hvis jordemoderen har gyldigt forfald eller rettidig jordemoderhjælp kan ydes af en anden, som efter forholdene er nærmere dertil. Ergoterapeuter Autorisation Autorisation som ergoterapeut meddeles den, der har bestået dansk ergoterapeuteksamen eller en udenlandsk eksamen, der kan sidestilles hermed, jf. §§ 2 og 3. Ret til at betegne sig som ergoterapeut har kun den, der har autorisation som ergoterapeut. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om udøvelse af ergoterapeutvirksomhed og om afgrænsning heraf. Fysioterapeuter Autorisation Autorisation som fysioterapeut meddeles den, der har bestået dansk fysioterapeuteksamen eller en udenlandsk uddannelse, der kan sidestilles hermed, jf. §§ 2 og 3. Ret til at betegne sig som fysioterapeut har kun den, der har autorisation som fysioterapeut. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om udøvelse af fysioterapeutvirksomhed og om afgrænsning heraf. Bioanalytikere Autorisation Autorisation som bioanalytiker meddeles den, der har bestået dansk bioanalytikereksamen eller en udenlandsk eksamen, der kan sidestilles hermed, jf. §§ 2 og 3. Ret til at betegne sig som bioanalytiker har kun den, der har autorisation som bioanalytiker. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om udøvelse af bioanalytikervirksomhed og om afgrænsning heraf. Kliniske diætister Autorisation Autorisation som klinisk diætist meddeles den, der har bestået dansk eksamen som klinisk diætist eller en udenlandsk eksamen, der kan sidestilles hermed, jf. §§ 2 og 3. Ret til at betegne sig som klinisk diætist har kun den, der har autorisation som klinisk diætist. Indenrigs- og sundhedsministeriet kan fastsætte regler om udøvelse af virksomhed som klinisk diætist og om afgrænsning heraf. Radiografer Autorisation Autorisation som radiograf meddeles den, der har bestået dansk radiografeksamen eller en udenlandsk eksamen, der kan sidestilles hermed, jf. §§ 2 og 3. Ret til at betegne sig som radiograf har kun den, der har autorisation som radiograf. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om udøvelse af virksomhed som radiograf og om afgrænsning heraf. Bandagister Autorisation Autorisation som bandagist meddeles den, der har bestået eksamen og gennemført en praktisk uddannelse i henhold til en af indenrigs- og sundhedsministeren godkendt uddannelse som bandagist eller et udenlandsk uddannelsesforløb, der kan sidestilles hermed, jf. §§ 2 og 3. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om, at autorisation som bandagist kan meddeles på basis af en af børne- og undervisningsministeren godkendt uddannelse som bandagist. Ret til at betegne sig som bandagist har kun den, der har autorisation som bandagist. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om udøvelse af bandagistvirksomhed og om afgrænsning heraf. Kliniske tandteknikere Autorisation Autorisation som klinisk tandtekniker meddeles den, der har bestået dansk eksamen som klinisk tandtekniker eller en udenlandsk eksamen, der kan sidestilles hermed, og har virket som klinisk tandteknikerassistent i 1 år enten hos en tandlæge med tilladelse til selvstændigt virke eller en klinisk tandtekniker, jf. §§ 2 og 3. Ret til at betegne sig som klinisk tandtekniker har kun den, der har autorisation som klinisk tandtekniker. Ret til at udøve virksomhed som klinisk tandtekniker har kun den, der har autorisation som klinisk tandtekniker, jf. dog stk. 6. Virksomhed som klinisk tandtekniker omfatter indsættelse og korrektion af aftagelige tandproteser til voksne personer med tandtab, som i øvrigt ikke har sygelige forandringer eller medfødte defekter i bevarede tænder og mund eller kæber. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om, at dele af virksomheden kun må udføres af kliniske tandteknikere i samarbejde med tandlæger. Indenrigs- og sundhedsministeren kan endvidere fastsætte regler om, at dele af virksomheden kun må udføres efter en tandlæges instruktion og under dennes tilsyn. Indenrigs- og sundhedsministeren kan endelig fastsætte regler om udøvelse af virksomhed som klinisk tandtekniker, jf. stk. 4, og om afgrænsning heraf. Tandlægers og lægers virksomhed berøres ikke af bestemmelserne i stk. 3-5. Tandplejere Autorisation m.v. Autorisation som tandplejer meddeles den, der har bestået dansk tandplejereksamen eller en udenlandsk eksamen, der kan sidestilles hermed, jf. §§ 2 og 3. Ret til at betegne sig som tandplejer har kun den, der har autorisation som tandplejer. Ret til at udøve virksomhed som tandplejer har kun den, der har autorisation som tandplejer, jf. dog stk. 6. Virksomhed som tandplejer omfatter patientundersøgelse, fjernelse af hårde tandbelægninger og rodafglatning, pudsning og polering af tandrestaureringer, herunder fjernelse af fyldningsoverskud, samt anlæggelse af infiltrationsanalgesi (lokalbedøvelse). Virksomhed som tandplejer omfatter endvidere instrumentel fjernelse af bløde tandbelægninger, afpudsning af tænderne, indsætning og aftagning af tandreguleringsapparatur og fluoridbehandling og fissurforsegling på tænder med caries, som kræver nonoperativ cariesbehandling. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om udøvelse af virksomhed som tandplejer, jf. stk. 4, og om afgrænsning heraf. Tandlægers virksomhed berøres ikke af bestemmelserne i stk. 3-5. Styrelsen for Patientsikkerhed kan fastsætte regler om ordination og anvendelse af lægemidler, herunder bedøvelsesmidler, som led i udøvelsen af tandplejervirksomhed. Optikere, kontaktlinseoptikere og optometrister Autorisation som optiker Autorisation som optiker meddeles den, der har bestået dansk optikereksamen eller en udenlandsk eksamen, der kan sidestilles hermed, jf. §§ 2 og 3. Ansøgning om autorisation som optiker skal indgives til Styrelsen for Patientsikkerhed inden den 1. juli 2014. Ret til at betegne sig som optiker har kun den, der har autorisation som optiker eller optometrist, jf.

§ 68. Ret til at udøve optikervirksomhed har kun den, der har autorisation som optiker, jf. dog stk. 6 og § 68, stk. 5. Optikervirksomhed omfatter synsbestemmelse med henblik på tilpasning, kontrol og udlevering af briller og andre individuelt udformede synshjælpemidler, dog ikke kontaktlinser, jf.

§ 68. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om udøvelse af virksomhed som optiker, jf. stk. 4, og om afgrænsning heraf. Lægers virksomhed berøres ikke af bestemmelserne i stk. 3-5. Autorisation som kontaktlinseoptiker og optometrist Autorisation som kontaktlinseoptiker meddeles den, der har opnået autorisation som optiker, og som herudover har bestået en af børne- og undervisningsministeren godkendt uddannelse i kontaktlinsetilpasning eller gennemført et udenlandsk uddannelsesforløb, der kan sidestilles hermed, jf. §§ 2 og 3. Ansøgning om autorisation som kontaktlinseoptiker skal indgives til Styrelsen for Patientsikkerhed inden den 1. januar 2016. Styrelsen for Patientsikkerhed kan efter ansøgning meddele dispensation fra fristen til den, der har autorisation som optiker, og som har bestået uddannelsen i kontaktlinsetilpasning inden den 1. januar 2016. Det er et krav for meddelelse af dispensation, at vedkommende har opretholdt en tilknytning til branchen efter den 1. januar 2016. Autorisation som optometrist meddeles den, der har bestået dansk optometristeksamen eller en udenlandsk eksamen, der kan sidestilles hermed, jf. §§ 2 og 3. Ret til at betegne sig som kontaktlinseoptiker og optometrist har kun den, der har autorisation som kontaktlinseoptiker eller optometrist. Ret til at udøve virksomhed som kontaktlinseoptiker og optometrist har kun den, der har autorisation som kontaktlinseoptiker eller optometrist, jf. dog stk. 7. Virksomhed som kontaktlinseoptiker og optometrist omfatter ud over virksomhed som optiker, jf. § 67, stk. 4, tillige tilpasning, kontrol og udlevering af kontaktlinser. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om udøvelse af virksomhed som kontaktlinseoptiker og optometrist, jf. stk. 5, og om afgrænsning heraf. Lægers virksomhed berøres ikke af bestemmelserne i stk. 4-6. Forholdet mellem autorisation som optiker og autorisation som kontaktlinseoptiker Fratagelse af autorisation som optiker medfører tillige fratagelse af autorisation som kontaktlinseoptiker. Fratagelse af autorisation som kontaktlinseoptiker medfører, medmindre Styrelsen for Patientsikkerhed indstiller andet, tillige fratagelse af autorisation som optiker. Fodterapeuter Autorisation Autorisation som fodterapeut meddeles den, der har bestået dansk fodterapeuteksamen eller en udenlandsk eksamen, der kan sidestilles hermed, jf. §§ 2 og 3. Ret til at betegne sig som fodterapeut har kun den, der har autorisation som fodterapeut. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om udøvelse af fodterapeutvirksomhed og om afgrænsning heraf. Social- og sundhedsassistenter Autorisation Autorisation som social- og sundhedsassistent meddeles den, der har bestået dansk eksamen som social- og sundhedsassistent eller en udenlandsk eksamen, som kan sidestilles hermed, jf. §§ 2 og 3. Ret til at betegne sig som social- og sundhedsassistent har kun den, der har autorisation som social- og sundhedsassistent. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om udøvelse af virksomhed som social- og sundhedsassistent og om afgrænsning af virksomheden. Osteopater Autorisation Autorisation som osteopat meddeles den, der har gennemført uddannelse og bestået eksamen i henhold til regler fastsat af Styrelsen for Patientsikkerhed, jf. stk. 4. Ret til at betegne sig som osteopat har kun den, der har autorisation som osteopat. Behandlingssteder omfattet af registreringspligten efter sundhedslovens § 213 c, stk. 1, hvor autoriserede osteopater udøver behandling, skal, senest 6 måneder efter at osteopaten er meddelt autorisation, registrere den osteopatiske virksomhed. Styrelsen for Patientsikkerhed fastsætter regler om uddannelsesmæssige krav, der stilles til en osteopat, herunder krav til niveau, indhold og varighed for uddannelser og eksamener, og om nedsættelse af et rådgivende forum om osteopati. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om udøvelse af virksomhed som osteopat og om afgrænsning af virksomheden. Ambulancebehandlere Autorisation Autorisation som ambulancebehandler meddeles den, der har bestået dansk eksamen som ambulancebehandler eller en udenlandsk eksamen, som kan sidestilles hermed, jf. §§ 2 og 3. Ud over personer omfattet af stk. 1 meddeles autorisation som ambulancebehandler den, der har gennemført dansk videregående ambulanceuddannelse og et efterfølgende opkvalificerende forløb. Ret til at betegne sig som ambulancebehandler har kun den, der har autorisation som ambulancebehandler. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om udøvelse af virksomhed som ambulancebehandler og om afgrænsning heraf. Ambulancebehandlere med særlig kompetence (paramedicinere) En person må ikke uden særlig tilladelse fra Styrelsen for Patientsikkerhed betegne sig som ambulancebehandler med særlig kompetence eller paramediciner. Tilladelse meddeles den, der har bestået dansk eksamen som ambulancebehandler med særlig kompetence (paramediciner) eller en udenlandsk eksamen, som kan sidestilles hermed, jf. §§ 2 og 3. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om udøvelse af virksomhed som ambulancebehandler med særlig kompetence (paramediciner) og om afgrænsning heraf. Behandlerfarmaceuter Autorisation Autorisation som behandlerfarmaceut meddeles den, der har bestået kursus i behandlerfarmaci eller en udenlandsk uddannelse, der kan sidestilles hermed, og som har bestået dansk kandidateksamen i farmaci, bestået dansk kandidateksamen i farmaceutisk videnskab og et gennemført studieophold på et dansk apotek eller bestået en udenlandsk uddannelse, som kan sidestilles med den uddannelse, der er nævnt i nr. 1 eller 2. Ret til at betegne sig som behandlerfarmaceut har kun den, der har autorisation som behandlerfarmaceut. Ret til at udøve virksomhed som behandlerfarmaceut har kun den, der har autorisation som behandlerfarmaceut, og kun som led i arbejdet på et apotek eller en apoteksfilial. Virksomhed som behandlerfarmaceut omfatter: Ordination af dosisdispensering med tilskud af lægeordineret medicin til patienter, der er i stabil behandling, og hvor der foreligger en aktiv ordination. Genordination af visse receptpligtige lægemidler til patienter, som er i stabil behandling hermed, jf. stk. 9. Et genordineret lægemiddel må kun udleveres én gang og i mindste pakning. Lægers og tandlægers virksomhed berøres ikke af bestemmelserne i stk. 3 og 4. Behandlerfarmaceuten skal orientere patientens egen læge om de genordinationer og ordinationer af dosisdispenseringer med tilskud, som behandlerfarmaceuten foretager. Behandlende læge har adgang til efterfølgende at omgøre behandlerfarmaceutens ordination af dosisdispensering, hvis lægen vurderer, at ordinationen er uhensigtsmæssig. Genordination og ordination af dosisdispensering med tilskud kan ikke delegeres til en medhjælp. Sundhedsstyrelsen fastsætter regler om dansk kursus i behandlerfarmaci, herunder regler om niveau, indhold og varighed, og om udbud af kursus. Styrelsen for Patientsikkerhed fastsætter regler om, hvilke receptpligtige lægemidler der kan genordineres efter stk. 4, nr. 2, og offentliggør en liste herover. Styrelsen for Patientsikkerhed fastsætter nærmere regler om udøvelse af virksomhed som behandlerfarmaceut, herunder for behandlerfarmaceuters genordination og ordination af dosisdispensering med tilskud samt for behandlingsstedets instrukser herom. Kosmetisk behandling Ved kosmetisk behandling forstås korrektiv virksomhed, hvor det kosmetiske hensyn udgør den afgørende indikation, eller behandling, der som hovedformål har til hensigt at forandre eller forbedre udseendet. Styrelsen for Patientsikkerhed kan fastsætte regler om kosmetiske behandlinger eller behandlingsmetoder, der medfører risiko for patientsikkerheden, herunder risiko for komplikationer eller bivirkninger. Styrelsen for Patientsikkerhed kan endvidere fastsætte regler om, at de i 1. pkt. nævnte behandlinger eller behandlingsmetoder alene må udføres af personer, der har særlige faglige kvalifikationer. Styrelsen for Patientsikkerhed kan fastsætte regler om behandlingsudstyr til brug for kosmetiske behandlinger, hvis anvendelse indebærer risiko for patientsikkerheden. Styrelsen for Patientsikkerhed kan endvidere fastsætte regler om, at det i 1. pkt. nævnte behandlingsudstyr alene må anvendes af personer, der har særlige faglige kvalifikationer. Styrelsen for Patientsikkerhed kan fastsætte regler om form og indhold af den information, der skal gives patienten i forbindelse med kosmetisk behandling, herunder om krav til betænkningstid for patienten og om, hvem informationen skal gives af. Styrelsen for Patientsikkerhed kan fastsætte regler om, at kosmetisk behandling, der udføres af autoriserede sundhedspersoner eller disses medhjælp, skal registreres i Styrelsen for Patientsikkerhed, og om, at registreringen er en betingelse for, at kosmetisk behandling kan udføres i privat regi af autoriserede sundhedspersoner. Styrelsen for Patientsikkerhed kan fastsætte regler om, at der af de autoriserede sundhedspersoner, der praktiserer med kosmetisk behandling, opkræves et årligt gebyr for Styrelsen for Patientsikkerheds udgifter i forbindelse med registreringsordningen. Forbud mod konstruktion af en kunstig hymen Det er ikke tilladt at konstruere en kunstig hymen for skedeindgangen. Øvrige bestemmelser om sundhedsfaglig virksomhed En person, der ikke har autorisation efter denne lov, kan behandle syge, jf. dog § 1, stk. 3, og

§ 74. Den pågældende må dog ikke i den forbindelse udsætte nogens helbred for påviselig fare. En person, der ikke har autorisation som læge, må ikke behandle en person for veneriske sygdomme i smittefarligt stadium, tuberkulose eller anden smitsom sygdom. En person, der ikke har autorisation som læge, må ikke, medmindre andet er særligt lovhjemlet, foretage operative indgreb, iværksætte fuldstændig eller lokal bedøvelse, yde fødselshjælp, anvende lægemidler, der kun må udleveres fra apotekerne mod recept, eller anvende røntgen- eller radiumbehandling eller behandlingsmetoder med elektriske apparater, mod hvis anvendelse af uautoriserede personer Styrelsen for Patientsikkerhed har nedlagt forbud på grund af behandlingens farlighed, jf. dog stk. 3. Anvendelse af receptpligtig næsespray med naloxon samt receptpligtige lægemidler, som Lægemiddelstyrelsen fastsætter regler om i medfør af § 39, stk. 5, i lov om lægemidler, er ikke omfattet af stk. 2. Høreapparatbehandling er ikke omfattet af bestemmelsen i stk. 2. En person, der ikke har autorisation som læge eller fungerer som en læges medhjælp, jf. § 18, må ikke fjerne forhuden på en dreng under 18 år. Enhver må foretage nåleakupunkturbehandling, jf. dog stk. 2. Nåleakupunkturbehandling på brystkassen er kun tilladt at udføre for følgende: Læger og kiropraktorer. Personer, der udfører akupunktur på brystkassen som led i offentlig sygehusbehandling. Personer, der har gennemført et kursus i at forebygge, erkende og håndtere skader på lungerne efter nåleakupunktur på brystkassen. Den, der efter stk. 2, nr. 3, udfører behandling med nåleakupunktur på brystkassen, skal oplyse brugerne om, at den pågældende har gennemført et kursus i at forebygge, erkende og håndtere skader på lungerne efter nåleakupunktur på brystkassen. Ikke autoriserede sundhedspersoner, der har gennemført det kursus, der er nævnt i stk. 2, nr. 3, skal tillige have gennemført en sundhedsmæssig uddannelse på sammenlagt minimum 660 undervisningstimer, hvoraf 250 timer skal omfatte akupunktur, for at kunne udøve nåleakupunktur på brystkassen. Den, der ønsker at udføre nåleakupunktur på brystkassen på baggrund af et gennemført kursus, jf. stk. 2, nr. 3, skal give meddelelse til Styrelsen for Patientsikkerhed om, at kurset er gennemført, forinden den pågældende må foretage nåleakupunktur på brystkassen. Styrelsen for Patientsikkerhed offentliggør en liste over de personer, der har gennemført kurset. Styrelsen for Patientsikkerhed fastsætter efter konsultation med Sundhedsstyrelsen nærmere regler om krav til indhold og omfang af det kursus, der er nævnt i stk. 2, nr. 3. Styrelsen for Patientsikkerhed fastsætter regler om, at den, der giver meddelelse til Styrelsen for Patientsikkerhed efter stk. 4, opkræves et gebyr herfor. Straffebestemmelser En autoriseret sundhedsperson, der gør sig skyldig i grovere eller gentagen forsømmelse eller skødesløshed i udøvelsen af sin virksomhed, straffes med bøde eller fængsel i indtil 4 måneder. En person, der har fraskrevet sig eller fået frataget autorisation, har indskrænket eller fået indskrænket virksomhedsområdet efter kapitel 3, og som fortsætter med at udøve det pågældende hverv, straffes med bøde eller fængsel i indtil 3 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning. En person, der efter at være fyldt 75 år udøver selvstændig faglig virksomhed uden Styrelsen for Patientsikkerheds tilladelse, jf. § 13, stk. 3, straffes med bøde. En person, der uden autorisation anvender en betegnelse, der er forbeholdt autoriserede personer, eller betegner sig eller handler på anden måde, der er egnet til at vække forestilling om at pågældende har en sådan autorisation, jf. § 27, stk. 2, § 47, stk. 2, § 52, stk. 2, § 54, stk. 2, § 55, stk. 2, § 58, stk. 2, § 59, stk. 2, § 60, stk. 2, § 61, stk. 2, § 62, stk. 2, § 63, stk. 3, § 64, stk. 2, § 65, stk. 2, § 67, stk. 2, § 68, stk. 3, § 70, stk. 2, § 70 a, stk. 2, § 70 b, stk. 2, § 70 c, stk. 3, og § 70 e, stk. 2, straffes med bøde. En person, der uden autorisation eller tilladelse udøver virksomhed på et sundhedsfagligt område, der er forbeholdt autoriserede personer, jf. § 27, stk. 3, § 47, stk. 3, § 52, stk. 3 og 5, § 54, stk. 4 og 6, § 54 a, stk. 2, § 55, stk. 3, § 64, stk. 3, § 65, stk. 3, § 67, stk. 3, § 68, stk. 4, og § 70 e, stk. 3, straffes med bøde eller fængsel i indtil 4 måneder. Den, der i strid med § 72 a konstruerer en kunstig hymen for skedeindgangen, straffes med bøde. Den, der i strid med § 74 a, stk. 2 og stk. 3, 2. pkt., udfører nåleakupunktur på brystkassen, straffes med bøde. En person, der uden tilladelse til selvstændigt virke som læge, tandlæge eller kiropraktor, jf. §§ 29, 48 og 53, giver udtryk for at besidde en sådan tilladelse, straffes med bøde. En person, der uden tilladelse til at betegne sig som speciallæge, jf. § 30, specialtandlæge, jf. § 47, stk. 4, eller specialsygeplejerske, jf. § 54 a, stk. 1, giver udtryk for at besidde en sådan tilladelse, straffes med bøde. En person, der uden tilladelse til at betegne sig som ambulancebehandler med særlig kompetence eller paramediciner, jf. § 70 d, stk. 1, giver udtryk for at besidde en sådan tilladelse, straffes med bøde. En autoriseret sundhedsperson, der tilsidesætter en oplysnings- eller indberetningspligt efter § 6, stk.1, § 19, § 20, stk. 2, og § 43 straffes med bøde. En læge eller tandlæge, der efter at have mistet retten til at ordinere afhængighedsskabende lægemidler fortsætter med foretage sådanne ordinationer eller giver andre læger eller tandlæger vildledende oplysninger for at få dem til at ordinere lægemidler for sig, jf. § 38 og § 51, stk. 2, straffes med bøde eller fængsel i indtil 4 måneder. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om, at en specialsygeplejerske, der efter at have mistet retten til at ordinere afhængighedsskabende lægemidler efter reglerne i kapitel 9 fortsætter med at foretage sådanne ordinationer, straffes med bøde eller fængsel i indtil 4 måneder. En læge, der tilsidesætter sin hjælpepligt efter § 42, stk. 1, straffes med bøde. En jordemoder, der tilsidesætter sin hjælpepligt efter § 57, straffes med bøde. En læge, der tilsidesætter sin pligt til at søge faren afbødet efter § 44, straffes med bøde. En læge, der bibringer almenheden en urigtige forestilling om, at en behandling ved en lægmand sker efter lægens anvisning eller på lægens ansvar, jf. § 45, straffes med bøde eller fængsel i indtil 4 måneder. En person, der uden autorisation efter denne lov behandler syge og i den forbindelse udsætter nogens helbred for påviselig fare, jf. § 73, straffes med bøde eller fængsel i indtil 4 måneder. Under skærpende omstændigheder, såsom hvis pågældende har forårsaget væsentlig skade på legeme eller helbred, eller hvis pågældende tidligere er dømt for overtrædelse af §§ 73 og 74, kan straffen stige til fængsel i indtil 1 år. Det samme gælder, hvis patienten er umyndig som følge af mindreårighed eller på grund af sindssygdom eller hæmmet psykisk udvikling eller anden form for alvorligt svækket tilstand er ude af stand til at varetage sine anliggender. Hvis en person, der tidligere er idømt frihedsstraf for overtrædelse af §§ 73 og 74, på ny idømmes sådan straf for overtrædelse af en af de nævnte bestemmelser, kan der ved dommen gives vedkommende pålæg om helt at afholde sig fra at behandle syge. Overtrædelse af sådant pålæg straffes med bøde eller fængsel i indtil 3 måneder. En person, der uden autorisation som læge behandler en person for veneriske sygdomme i smittefarligt stadium, tuberkulose eller anden smitsom sygdom, jf. § 74, stk. 1, straffes med fængsel i indtil 1 år, under formildende omstændigheder med bøde. At den pågældende som følge af sin manglende lægekyndighed ikke har været i stand til at erkende sygdommens natur, fritager ikke pågældende for straf. En person, der uden autorisation som læge eller uden at være berettiget hertil i medfør af § 54, stk. 4, § 55, stk. 4, eller regler udstedt i medfør af § 49, stk. 2, § 54, stk. 6, § 54 a, stk. 2, eller § 55, stk. 5, foretager operative indgreb, iværksætter fuldstændig eller lokal bedøvelse, yder fødselshjælp, anvender lægemidler, der kun må udleveres fra apotekerne mod recept, eller anvender røntgen- eller radiumbehandling eller behandlingsmetoder med elektriske apparater, mod hvis anvendelse af uautoriserede personer Styrelsen for Patientsikkerhed har nedlagt forbud på grund af behandlingens farlighed, jf. § 74, stk. 2, straffes med fængsel i indtil 1 år, under formildende omstændigheder med bøde. Den, der overtræder § 74, stk. 5, straffes med fængsel i indtil 1 år, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. I forskrifter, der er udfærdiget i medfør af denne lov, kan der fastsættes straf i form af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser Loven træder i kraft den 1. januar 2007. § 95, nr. 3, træder dog i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Følgende love og bestemmelser ophæves: Kapitel 2 og § 26 i lov om sundhedsvæsenets centralstyrelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 790 af 10. september 2002, som ændret senest ved § 63 i lov nr. 547 af 24. juni 2005, lov om udøvelse af lægegerning, jf. lovbekendtgørelse nr. 272 af 19. april 2001, lov om sygeplejersker, jf. lovbekendtgørelse nr. 759 af 14. november 1990, lov nr. 142 af 26. april 1972 om fodterapeuter, lov nr. 276 af 26. maj 1976 om tandlæger, lov nr. 671 af 13. december 1978 om jordemødre, lov nr. 100 af 14. marts 1979 om kliniske tandteknikere, lov nr. 415 af 6. juni 1991 om kiropraktorer m.v., lov om terapiassistenter, jf. lovbekendtgørelse nr. 631 af 30. august 1991, lov nr. 379 af 18. maj 1994 om optikere m.v., lov nr. 307 af 24. april 1996 om kliniske diætister, lov nr. 498 af 12. juni 1996 om tandplejere, lov nr. 253 af 8. maj 2002 om bioanalytikere, lov nr. 252 af 8. maj 2002 om radiografer, lov nr. 431 af 10. juni 2003 om bandagister og lov nr. 1137 af 22. december 1993 om sundhedspersonalets videreuddannelse m.v. Hvor autorisation er meddelt en person på grundlag af de i stk. 2 nævnte love, bevarer denne autorisation sin gyldighed efter denne lov. Regler, der er fastsat i medfør af de i stk. 2 nævnte bestemmelser og love, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler fastsat i medfør af denne lov. Sundhedspersoner, der inden den 1. januar 2007 er fyldt 75 år, omfattes ikke af bestemmelsen i § 13 om bortfald af retten til at udøve selvstændig faglig virksomhed. Tandlæger og kiropraktorer, der inden den 1. januar 2007 har erhvervet autorisation som henholdsvis tandlæge og kiropraktor, får ved lovens ikrafttræden umiddelbart ret til selvstændigt virke som henholdsvis tandlæge, jf. § 48, og kiropraktor, jf.

§ 53. (Udelades) (Udelades) Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne med de afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger. Lovens bestemmelser kan sættes i kraft på forskellige tidspunkter for Færøerne. Lov nr. 644 af 11. juni 2024 (Flytning af ansvar fra kommuner til regioner for misbrugsbehandling i forbindelse med regional integreret dobbeltdiagnosebehandling og omlægning af de særlige pladser på psykiatrisk afdeling) Lovændringen vedrører

§ 41. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. juli 2024, jf. dog stk. 2. § 1, nr. 1-6, § 2, nr. 1, og § 3 træder i kraft den 1. september 2024. (Udelades)