Bekendtgørelse af lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. (opkrævningsloven)

Bekendtgørelse af lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. (opkrævningsloven) Bekendtgørelse af lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. (opkrævningsloven) Herved bekendtgøres lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. (opkrævningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 2711 af 20. december 2021, med de ændringer, der følger af § 12 i lov nr. 2616 af 28. december 2021, § 1 i lov nr. 288 af 7. marts 2022, § 2 i lov nr. 832 af 14. juni 2022, § 27 i lov nr. 456 af 2. maj 2023, § 2 i lov nr. 489 af 15. maj 2023, § 76 i lov nr. 1535 af 12. december 2023, § 3 i lov nr. 1565 af 12. december 2023 og § 2 i lov nr. 1795 af 28. december 2023. Den ændring, der følger af § 11 i lov nr. 679 af 3. juni 2023 om ændring af kildeskatteloven, lov om kommunal indkomstskat, ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Opkrævning og inddrivelse af grundskyld og dækningsafgift m.v., statens afregning af grundskyld og dækningsafgift til kommunerne, foreløbige vurderinger som midlertidigt beskatningsgrundlag i 2024 og 2025, forenkling af ejendomsvurderingerne for 2024 og 2025, udvidelse af antallet af dommere i Landsskatteretten m.v.), er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da ændringen efterfølgende er ophævet, jf. § 5 i lov nr. 1565 af 12. december 2023 om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, kildeskatteloven, opkrævningsloven og skatteforvaltningsloven (Gennemførelse af aftale om initiativer til effektiv opkrævning og gældsinddrivelse i skattevæsenet m.v.). Den ændring, der følger af § 18 i lov nr. 620 af 11. juni 2024 om passagerafgift på flyrejser, er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da den træder i kraft den 1. januar 2025, jf. § 17, stk. 1, i lov nr. 620 af 11. juni 2024. Den ændring, der følger af § 5 i lov nr. 683 af 11. juni 2024 om ændring af lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og forskellige andre love (Gennemførelse af dele af »Aftale om Grøn skattereform for industri mv.« fra juni 2022, ændringer som følge af emissionsafgiftsloven og udvidelse af adgang til ekstraordinær genoptagelse på afgiftsområdet m.v.), er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da den træder i kraft den 1. januar 2025, jf. § 9, stk. 3, i lov nr. 683 af 11. juni 2024. Lovens anvendelsesområde Loven gælder for opkrævning af skatter og afgifter m.v., for hvilke virksomheder, selskaber, fonde eller foreninger m.v. er eller skulle have været registreret hos eller anmeldt til told- og skatteforvaltningen, i det omfang der ikke er fastsat særlige bestemmelser i anden lovgivning eller i EF-forordninger. I de tilfælde, der er nævnt i § 9 og § 10 a, gælder loven, i det omfang det er fastsat i § 9 og § 10 a. I de tilfælde, der er nævnt i § 16, gælder kapitel 5, § 8, stk. 1, nr. 4, og stk. 2 og 3, § 12, stk. 5, og § 13 tillige betalinger vedrørende andet end skatter og afgifter. Loven gælder i øvrigt, i det omfang det af bestemmelser i loven følger, at loven helt eller delvis finder anvendelse. Loven gælder derudover for opkrævning af andre skatter og afgifter m.v. end de i stk. 1 nævnte, i det omfang der i anden lovgivning henvises til denne lov. Loven gælder uanset stk. 1 ikke opkrævning af told og opkrævning efter aktiesparekontoloven. Loven gælder kun for opkrævning af virksomhedens ejers, selskabets, fondens eller foreningens egne indkomstskatter, i det omfang dette er særligt fastsat i anden lovgivning. Afregning af skatter og afgifter m.v. Afregningsperioden er kalendermåneden. Hvor der i anden lovgivning er henvist til afgiftsperioden, svarer dette til afregningsperioden. For hver afregningsperiode og for hver skat eller afgift m.v. skal der indgives en angivelse med de oplysninger, som følger af reglerne i den enkelte skatte- og afgiftslov. 3. pkt. finder dog ikke anvendelse, for så vidt angår indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, som skal indberettes til indkomstregisteret, og indeholdt udbytteskat, som skal indberettes efter skatteindberetningslovens

§ 29. Angivelser vedrørende de i bilag 1, liste A, nævnte love skal indgives til told- og skatteforvaltningen senest den 15. i den første måned efter udløbet af afregningsperioden. Angivelser vedrørende den lov, som er nævnt i bilag 1, liste B, skal indgives til told- og skatteforvaltningen senest den 10. i den første måned efter udløbet af afregningsperioden, jf. dog stk. 6. I januar måned skal disse angivelser dog indgives senest den 17. januar. Såfremt den sidste rettidige angivelsesdag er en banklukkedag, anses den førstkommende bankdag som sidste rettidige angivelsesdag. Skatter og afgifter m.v. (tilsvaret) forfalder til betaling den 1. i den måned, hvor angivelsen skal indgives, og skal indbetales senest samtidig med angivelsesfristens udløb, jf. dog stk. 6. For så vidt angår registreringsafgiftsloven, udskydes fristen for indbetaling for afgiftsperioden marts 2021 dog til den 15. november 2021. Indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, som er omfattet af stk. 1, 4. pkt., forfalder til betaling den 1. i den første måned efter udløbet af afregningsperioden og skal indbetales senest den 10. i den første måned efter udløbet af afregningsperioden, jf. dog stk. 6. Stk. 2, 3. pkt., og stk. 3 finder tilsvarende anvendelse, for så vidt angår fristen for indbetaling efter 1. pkt. For indeholdelsespligtige efter kildeskatteloven, hvor det sammenlagte tilsvar i henhold til indgivne angivelser, foretagne indberetninger til indkomstregisteret eller foreløbige fastsættelser, jf. § 4, af enten arbejdsmarkedsbidrag eller A-skat i en forudgående 12-måneders-periode regnet fra og med oktober 2 år før kalenderåret til og med september i året før kalenderåret overstiger 250.000 kr. henholdsvis 1 mio. kr., forfalder indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i kalenderåret til betaling den sidste hverdag (bankdag) i den måned, som indkomsten vedrører. Forfaldstidspunktet for indeholdt A-skat m.v. som nævnt i 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for indeholdelsespligtige med flere virksomheder, for hvilke der føres særskilt regnskab, og som har fået tildelt flere SE-numre. Dette gælder dog ikke, hvis den indeholdelsespligtiges samlede tilsvar ikke overstiger 250.000 kr. henholdsvis 1 mio. kr., jf. 1. pkt. Sidste rettidige angivelses- og betalingsdag er forfaldsdagen. 1.-4. pkt. finder ikke anvendelse på regioner og kommuner. Pensionskasser, Arbejdsmarkedets Tillægspension, forsikringsselskaber og pengeinstitutter som nævnt i kildeskattelovens § 49 D, stk. 1, indbetaler de forventede bidrag for kalenderåret af pensionsindbetalinger den 1. september, jf. dog kildeskattelovens § 49 D, stk. 4. Indbetaling sker til told- og skatteforvaltningen. Senest den 1. april i året efter udløbet af kalenderåret skal de selskaber m.v., som er nævnt i 1. pkt., indbetale de endelige arbejdsmarkedsbidrag, dog med modregning af de foreløbige arbejdsmarkedsbidrag efter 1. pkt. Overskydende bidrag indbetales til told- og skatteforvaltningen, der tillige forestår eventuel tilbagebetaling af for meget betalt bidrag. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om indberetning m.v. omfattet af 1.-4. pkt. Pensionskasser, forsikringsselskaber og pengeinstitutter som nævnt i kildeskattelovens § 46, stk. 6, indbetaler de forventede A-skatter for kalenderåret af pensionsindbetalinger den 1. september. Indbetaling sker til told- og skatteforvaltningen. Senest den 20. januar i året efter udløbet af kalenderåret skal de selskaber m.v., som er nævnt i 1. pkt., indbetale A-skatterne for kalenderåret, dog med modregning af de forventede A-skatter efter 1. pkt. Er den 1. september eller den 20. januar en banklukkedag, er betalingsfristen den førstkommende bankdag. Overskydende A-skatter indbetales til told- og skatteforvaltningen, der tillige forestår eventuel tilbagebetaling af for meget betalte foreløbige skatter. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om indberetning m.v. omfattet af 1.-5. pkt. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om angivelse og indbetaling af skatter og afgifter m.v. efter stk. 1-6. Skatteministeren kan ligeledes fastsætte regler om angivelse og indbetaling ved ophør af virksomhed. Angivelser efter § 2 skal være underskrevet af virksomhedens ansvarlige ledelse. Told- og skatteforvaltningen kan give tilladelse til, at angivelse indgives ved elektronisk dataoverførsel. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for sådanne angivelser. Har told- og skatteforvaltningen efter afleveringsfristens udløb ikke modtaget angivelse for en afregningsperiode, kan de fastsætte virksomhedens tilsvar af skatter og afgifter m.v. foreløbigt til et skønsmæssigt beløb. Tilsvarende gælder, hvis indkomstregisteret eller told- og skatteforvaltningen efter udløbet af fristen for indberetning for en afregningsperiode ikke har modtaget indberetning af indeholdte beløb omfattet af § 2, stk. 1, 4. pkt. For betalingen af det skønsmæssigt fastsatte beløb finder betalingsfristen, der anvendes ved en rettidig angivelse eller indberetning, jf. § 2, anvendelse. Virksomheden skal betale en afgift på 800 kr. for en foreløbig fastsættelse. Foretages der en foreløbig fastsættelse for både A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, betales dog kun én afgift pr. afregningsperiode. Såfremt en virksomhed i fire på hinanden følgende afregningsperioder for det samme registreringsforhold har fået foretaget en foreløbig fastsættelse af virksomhedens tilsvar af skatter eller afgifter m.v., kan told- og skatteforvaltningen inddrage virksomhedens registrering hos told- og skatteforvaltningen, for så vidt angår det pågældende registreringsforhold, medmindre virksomheden inden inddragelsen indgiver de manglende angivelser henholdsvis manglende indberetninger. Hvis told- og skatteforvaltningen skønner, at virksomheden ikke vil kunne fortsætte uden registreringsforholdet som nævnt i 1. pkt., inddrages tillige virksomhedens øvrige registreringer, medmindre virksomheden inden for den frist, der er anført i 3. pkt., meddeler told- og skatteforvaltningen, at de øvrige registreringer ønskes opretholdt. Told- og skatteforvaltningen skal dog forinden inddragelsen ved rekommanderet brev meddele virksomheden, at registreringen eller registreringerne vil blive inddraget, såfremt de manglende angivelser henholdsvis manglende indberetninger ikke indgives inden 14 dage. Det skal fremgå af meddelelsen, at en fortsættelse af virksomheden efter en inddragelse vil være strafbar efter § 17, stk. 3, og at den, der ved sin deltagelse i ledelsen af virksomheden forsætligt eller groft uagtsomt medvirker til eller bevirker, at driften af virksomheden fortsættes, hæfter for skatter og afgifter m.v., jf. § 10 b. Hvis told- og skatteforvaltningen efter 2. pkt. oplyser, at virksomhedens øvrige registreringer tillige inddrages, oplyses i meddelelsen endvidere, at virksomheden inden for fristen i 3. pkt. skal give told- og skatteforvaltningen meddelelse herom, såfremt de øvrige registreringer ønskes opretholdt. Meddelelse om, at registreringen eller registreringerne er inddraget, skal tilsendes virksomheden ved rekommanderet brev. Det skal fremgå heraf, at en fortsættelse af virksomheden vil være strafbar efter § 17, stk. 3, og at den, der ved sin deltagelse i ledelsen af virksomheden forsætligt eller groft uagtsomt medvirker til eller bevirker, at driften af virksomheden fortsættes, hæfter for skatter og afgifter m.v., jf. § 10 b. Har en virksomhed fået inddraget sin registrering hos told- og skatteforvaltningen, jf. stk. 3, kan virksomheden ikke registreres, for så vidt angår det pågældende registreringsforhold, før virksomheden har indgivet de manglende angivelser eller indberetninger, som lå til grund for inddragelsen. Told- og skatteforvaltningen kan give virksomheden et påbud om at efterleve de i § 2, stk. 1 og 2, fastsatte bestemmelser. Told- og skatteforvaltningen kan pålægge ejeren af virksomheden eller den ansvarlige daglige ledelse heraf daglige bøder efter § 18 a, indtil påbuddet efterleves. Påbuddet skal indeholde en henvisning til den relevante bestemmelse og en anvisning af, hvilke konkrete handlinger eller foranstaltninger virksomheden skal gennemføre for at overholde den pågældende bestemmelse. Påbuddet gives skriftligt, og det skal fremgå heraf, at hvis påbuddet ikke efterleves inden for den angivne frist, kan modtageren heraf pålægges daglige bøder, indtil påbuddet efterleves. Har en virksomhed ikke afgivet en både korrekt og rettidig angivelse eller indberetning af beløb omfattet af § 2, stk. 1, 4. pkt., eller svarer et beløb, der efter § 4, stk. 1, er skønsmæssigt fastsat, ikke til det korrekte beløb, således at virksomheden har betalt for lidt i skatter eller afgifter m.v. eller har fået udbetalt for meget i negativt tilsvar eller godtgørelse, skal virksomheden betale det skyldige beløb. For betalingen af det for lidt betalte tilsvar af skatter eller afgifter m.v. og kravet på tilbagebetaling af for meget udbetalt negativt tilsvar eller godtgørelse finder betalingsfristen, der anvendes ved en rettidig angivelse eller indberetning, anvendelse. Kan størrelsen af det tilsvar, som påhviler virksomheden, eller afregningsperioden eller den dag, som tilsvaret vedrører, ikke fastsættes på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan told- og skatteforvaltningen fastsætte tilsvaret eller den afregningsperiode eller dag, som tilsvaret vedrører, skønsmæssigt. Har en virksomhed modtaget et for stort beløb som negativt tilsvar eller godtgørelse, og kan størrelsen af det beløb, som virksomheden derfor skal tilbagebetale, ikke opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan told- og skatteforvaltningen tilsvarende fastsætte beløbet skønsmæssigt. Stk. 1, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse for betalingen af henholdsvis tilsvaret efter 1. pkt. og beløbet efter 2. pkt. Told- og skatteforvaltningen kan træffe afgørelse om, at en statsautoriseret eller registreret revisor for virksomheden udarbejder et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelsen af en periodeangivelse efter reglerne i den enkelte skatte- og afgiftslov, hvis en af betingelserne i nr. 1 eller 2 er opfyldt. Virksomheden har ikke udarbejdet et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelsen af en periodeangivelse efter reglerne i den enkelte skatte- og afgiftslov. Størrelsen af det tilsvar, der påhviler virksomheden, kan ikke opgøres på grundlag af virksomhedens regnskab. Ved afgørelse efter stk. 1 skal told- og skatteforvaltningen tage hensyn til virksomhedens forhold, herunder betalingsevne. Der kan ikke udstedes revisorpålæg efter stk. 1, hvis virksomheden er taget under rekonstruktionsbehandling, jf. konkurslovens § 11, eller er under konkursbehandling, jf. konkurslovens

§ 17. Før told- og skatteforvaltningen træffer afgørelse efter § 5 a, skal forvaltningen skriftligt underrette virksomheden om den påtænkte afgørelse. Told- og skatteforvaltningen fastsætter en frist for virksomhedens bemærkninger til den påtænkte afgørelse efter stk. 1. Fristen kan ikke være på mindre end 15 dage. Efter udløbet af den frist, der er fastsat i stk. 2, underretter told- og skatteforvaltningen virksomheden om den trufne afgørelse. Indgiver virksomheden inden 2 måneder fra udløbet af den frist, som told- og skatteforvaltningen har fastsat efter § 5 b, stk. 2, et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelsen af en periodeangivelse efter reglerne i den enkelte skatte- og afgiftslov, bortfalder told- og skatteforvaltningens afgørelse efter § 5 a, jf. dog stk. 3. Told- og skatteforvaltningen kan efter anmodning forlænge fristen for indgivelse af regnskabet, hvis særlige forhold taler herfor. Finder told- og skatteforvaltningen, at det regnskab, som virksomheden indgiver efter stk. 1, ikke kan danne grundlag for opgørelsen af en periodeangivelse efter reglerne i den enkelte skatte- og afgiftslov, meddeles dette virksomheden ved en afgørelse. Virksomheden kan inden udløbet af fristen i § 5 c, stk. 1, stille forslag om, hvilken revisor der skal udarbejde regnskabet. § 5 c, stk. 2, om forlængelse af fristen for indgivelse af regnskabet gælder også i dette tilfælde. Kan told- og skatteforvaltningen ikke godkende virksomhedens forslag efter stk. 1, meddeles dette virksomheden ved en afgørelse. Told- og skatteforvaltningen oplyser samtidig virksomheden om, hvilken revisor forvaltningen vil anmode om at udarbejde et regnskab for virksomheden. Told- og skatteforvaltningen udreder honoraret til revisor for udarbejdelse af regnskab efter § 5 a. Virksomheden har pligt til at refundere told- og skatteforvaltningen udgifterne til revisorhonoraret, jf. dog stk. 2 og 3. Told- og skatteforvaltningen kan træffe afgørelse om, at virksomheden kun skal refundere en del af udgifterne til honoraret efter stk. 1, 2. pkt., hvis særlige forhold taler herfor. Stk. 1, 2. pkt., gælder ikke, hvis virksomheden får medhold i en klage over en afgørelse, som told- og skatteforvaltningen har truffet efter § 5 a, jf. § 5 b, § 5 c, stk. 3, § 5 d, stk. 2, eller denne paragrafs stk. 2, jf. § 5 g. De almindelige regler om opkrævning af skatter og afgifter i denne lov gælder også ved opkrævning af told- og skatteforvaltningens udlæg til revisor hos virksomheden. Told- og skatteforvaltningens afgørelser efter § 5 a, jf. § 5 b, § 5 c, stk. 3, § 5 d, stk. 2, eller § 5 e, stk. 2, kan påklages til Landsskatteretten, jf. skatteforvaltningslovens § 11, stk. 1, nr. 1. Klage efter stk. 1 har ikke opsættende virkning. Der skal betales et gebyr på 65 kr. for erindringsskrivelser vedrørende betaling efter denne lov. Betales et beløb ikke rettidigt, eller er der ydet henstand med betalingen, skal der betales en månedlig rente som fastsat efter stk. 2 med tillæg af 0,7 procentpoint regnet fra den seneste rettidige betalingsdag for beløbet, og frem til beløbet betales. Renten beregnes dagligt. Renten kan ikke fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. For beløb, der opkræves efter reglerne i kapitel 5, finder bestemmelsen om saldoforrentning i § 16 c, stk. 1, anvendelse. Renten fastsættes for kalenderåret. Renten offentliggøres senest den 15. december forud for det år, hvor den skal have virkning. Renten for 1 år beregnes på grundlag af et simpelt gennemsnit af den af Danmarks Nationalbank opgjorte kassekreditrente for ikkefinansielle selskaber i månederne juli, august og september i det foregående kalenderår. Den af Nationalbanken opgjorte månedlige kassekreditrente for ikkefinansielle selskaber opgøres i henhold til Den Europæiske Centralbanks forordning (EF) nr. 63/2002 af 20. december 2001 vedrørende statistik over de monetære finansielle institutioners rentesatser på indlån fra og udlån til husholdninger og ikkefinansielle selskaber (ECB/2001/18). Den af Nationalbanken opgjorte månedlige kassekreditrente for ikkefinansielle selskaber opgøres som et vægtet gennemsnit af den effektive rentesats for den udestående lånemasse opgjort med to decimaler, og det simple gennemsnit, jf. 3. pkt., nedrundes til nærmeste hele procentsats, og den beregnede rente divideres med 24 og afrundes nedad til én decimal. Told- og skatteforvaltningen kan, når det på grund af særlige omstændigheder findes rimeligt, meddele fritagelse for betaling af afgift for foreløbig fastsættelse af tilsvar efter § 4, stk. 2, gebyr efter § 6, renter efter § 7 samt renter efter § 16 c, stk. 1 og 2. Told- og skatteforvaltningen kan, når det på grund af særlige omstændigheder findes rimeligt, meddele fritagelse for betaling af renter af krav efter

§ 5. Told- og skatteforvaltningen meddeler efter anmodning fra ophørte virksomheder med delvis fradragsret efter momslovens § 38, stk. 1, fritagelse for betaling af renter, der pålægges krav, der skyldes regulering som følge af den endeligt opgjorte fradragsprocent og vedrører følgende typer af tilsvar: Afgiftstilsvar, der reguleres efter regler fastsat i medfør af momslovens § 38, stk. 4. Lønsumsafgift, der reguleres efter regler fastsat i medfør af § 4, stk. 7, i lov om afgift af lønsum m.v. Tilbagebetalingsberettigede beløb efter afgiftslovene nævnt i bilag 1, liste A, nr. 1, 12, 19, 21 og 23. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes ikke gevinst, der opstår, ved at der meddeles fritagelse i medfør af stk. 2 og 3. Skatteministeren fastsætter nærmere regler om anvendelsen af stk. 1-3. Særlige regler for visse varemodtagere Den, der ikke er autoriseret eller registreret efter afgiftslovene nævnt i bilag 1, liste A, nr. 1-4, 7 og 8, og som fra andre EU-lande har modtaget varer omfattet af disse afgiftslove, skal ved modtagelsen af varerne angive den afgiftspligtige mængde af varerne til told- og skatteforvaltningen. Angivelsen skal være underskrevet af den, der har modtaget varerne, eller af sælgerens fiskale repræsentant her i landet. Varemodtagere, der ikke er erhvervsdrivende, og som fra andre EU-lande modtager varer m.v., der er afgiftspligtige efter de afgiftslove, der er nævnt i bilag 1, liste A, nr. 5, 6, 9-16 og 31, skal ved modtagelsen af varerne angive den mængde varer, hvoraf der skal betales afgift til told- og skatteforvaltningen. Angivelsen skal være underskrevet af varemodtageren. De i stk. 1 og 2 nævnte varemodtagere skal indbetale afgiften til told- og skatteforvaltningen senest samtidig med indsendelsen af de i stk. 1 og 2 nævnte angivelser. § 3, stk. 2, og §§ 5-7 og § 8, stk. 1, nr. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse. Skatteministeren kan fastsætte bestemmelser om angivelsen og afgiftens indbetaling. Hæftelse, sikkerhedsstillelse og udbetaling m.v. For betaling efter denne lov hæfter selskabet, fonden, foreningen m.v. eller den, der som ejer, forpagter eller lignende driver virksomheden for egen regning. En borger, der er skattepligtig efter kildeskattelovens § 1 eller § 2, og som hos erhvervsdrivende køber ydelser eller varer sammen med ydelser, hæfter solidarisk med den erhvervsdrivende for betaling af indkomstskat, arbejdsmarkedsbidrag og merværdiafgift, som den erhvervsdrivende har unddraget, forudsat at vederlaget overstiger 8.000 kr. inklusive afgift og ikke er betalt via pengeinstitut eller betalingsinstitut, som sikrer identifikation af betalingsmodtager og betaler. Flere betalinger, som vedrører samme leverance, ydelse, kontrakt el. lign., anses som én betaling i forhold til beløbsgrænsen i 1. pkt. Ved løbende ydelser eller periodiske ydelser skal flere faktureringer og betalinger ses som én samlet leverance i forhold til beløbsgrænsen i 1. pkt., når de sker inden for samme kalenderår. Den solidariske hæftelse efter stk. 1 omfatter den ydelse, der er leveret til borgeren. Hvis en borger ikke har mulighed for at betale via et pengeinstitut eller betalingsinstitut som anført i stk. 1, kan borgeren frigøre sig for hæftelsen ved på told- og skatteforvaltningens hjemmeside at indberette oplysninger om det foretagne køb, herunder fakturaoplysninger, der entydigt identificerer leverandøren, og betalingen heraf. Denne indberetning skal ske senest 14 dage efter betaling, dog senest 1 måned efter fakturaens modtagelse. Uanset bestemmelserne i stk. 1-3 frigør borgeren sig fra den solidariske hæftelse, hvis borgeren fremviser en behørig faktura udstedt i forbindelse med købet, der entydigt identificerer leverandøren. Den, der ved sin deltagelse i ledelsen af en virksomhed forsætligt eller groft uagtsomt medvirker til eller bevirker, at driften af virksomheden indledes eller fortsættes, uden at virksomheden er registreret for et eller flere registreringsforhold efter skatte- og afgiftslove, hvor opkrævningen reguleres efter denne lov, hæfter for de af loven omfattede skatter og afgifter m.v., der opstår som følge af den uregistrerede virksomhed. Hæftelsen er personlig, ubegrænset og solidarisk. Den, der ved sin deltagelse i ledelsen af en virksomhed, der efterfølgende er ophørt, forsætligt eller groft uagtsomt har medvirket til eller bevirket, at der er afgivet urigtige eller vildledende oplysninger eller fortiet oplysninger til brug for angivelse eller indberetning til indkomstregisteret af skatter eller afgifter m.v. efter § 2, stk. 1, eller § 9, stk. 1 eller 2, hæfter for de skatter og afgifter m.v., der som følge heraf ikke er blevet angivet eller indberettet. Det gælder dog kun skatter og afgifter m.v., for hvilke fristen for angivelse eller indberetning er indtrådt, mindre end 2 år før virksomheden er ophørt, således at den hverken har et aktivt cvr- eller SE-nummer. Hæftelsen er personlig, ubegrænset og solidarisk. Den, der ved sin deltagelse i ledelsen af en virksomhed forsætligt eller groft uagtsomt medvirker til eller bevirker, at virksomheden på baggrund af en faktura med et urigtigt indhold eller anden urigtig dokumentation for levering eller aftagelse af varer eller ydelser afgiver urigtige oplysninger ved angivelse eller indberetning af beløb omfattet af § 2, stk. 1, 4. pkt., hæfter for de skatter og afgifter m.v., der ikke bliver angivet eller indberettet som følge af de urigtige oplysninger. Hæftelsen er personlig, ubegrænset og solidarisk. Told- og skatteforvaltningen kan pålægge en virksomhed at stille sikkerhed, når virksomheden for de seneste 12 afregningsperioder fire gange ikke rettidigt har indbetalt skatter og afgifter m.v. omfattet af denne lov og, for så vidt angår enkeltmandsvirksomheder, tillige personskatter og bidrag, herunder restskat, der vedrører virksomhedens drift, og virksomheden er i restance vedrørende skatter og afgifter, for hvilke den er registreret, samt eventuelt selskabsskatter og, for så vidt angår enkeltmandsvirksomheder, tillige personskatter og bidrag, herunder restskat, der vedrører virksomhedens drift, med et beløb, der overstiger 50.000 kr., og virksomheden ikke indbetaler denne restance senest den 10. hverdag fra modtagelsen af en erindringsskrivelse fra told- og skatteforvaltningen, hvorved virksomheden underrettes om, at den ved fortsat manglende betaling pålægges at stille sikkerhed, eller virksomheden ikke rettidigt har afgivet oplysninger til told- og skatteforvaltningen efter skattekontrollovens § 2, eller virksomhedens kapitalgrundlag, herunder den lovpligtige kapital i selskaber, er trukket ud af virksomheden, eller der efter virksomhedens registrering opstår eller konstateres forhold, som efter stk. 2, jf. stk. 4, kan begrunde pålæg om sikkerhedsstillelse, eller virksomheden leverer varer eller ydelser med leveringssted her i landet, jf. momslovens kapitel 4, og de skatter og afgifter m.v., der opstår i forbindelse med virksomhedens levering af varerne eller ydelserne, antages forsætligt eller groft uagtsomt ikke at ville blive afregnet til told- og skatteforvaltningen. Told- og skatteforvaltningen kan pålægge en virksomhed, der anmeldes til registrering m.v. efter skatte- og afgiftslove, hvor opkrævningen reguleres efter denne lov, at stille sikkerhed i følgende tilfælde: Hvis en fysisk eller juridisk person, som er ejer af eller deltager i ledelsen af virksomheden, er eller inden for de seneste 5 år har været ejer af eller deltaget i ledelsen af en anden virksomhed, der med hensyn til skatter og afgifter m.v., der opkræves efter denne lov, eller personskatter og bidrag, herunder restskat, der hidrører fra driften af den anden virksomhed, efter at personen fik den nævnte tilknytning til virksomheden, har påført staten et samlet tab på mere end 50.000 kr. som følge af konkurs eller anden insolvens eller opbygget en usikret og ubetalt restance på mere end 50.000 kr. til told- og skatteforvaltningen. Hvis virksomheden inden for de seneste 5 år har fået registreringen, for så vidt angår det samme registreringsforhold, inddraget efter § 4, stk. 3, eller inddraget eller nægtet efter stk. 9, § 19 a, stk. 1, eller § 19 b. Hvis en fysisk eller juridisk person, som er ejer af eller deltager i ledelsen af virksomheden, er eller har været ejer af eller deltaget i ledelsen af en anden virksomhed, der inden for de seneste 5 år, og efter at personen fik den nævnte tilknytning til virksomheden, har fået sin registrering, for så vidt angår samme type registreringsforhold, inddraget efter § 4, stk. 3, eller inddraget eller nægtet efter stk. 9, § 19 a, stk. 1, eller § 19 b. Der skal dog kun stilles sikkerhed efter stk. 1 eller 2, når det efter et konkret skøn vurderes, at virksomhedens drift indebærer en nærliggende risiko for tab for staten. Når en virksomhed pålægges at stille sikkerhed efter stk. 2, kan virksomheden ikke registreres, før dette pålæg er opfyldt. Er den i stk. 2 nævnte virksomhed et selskab, en fond eller en forening m.v., anses som ejer også en person, der besidder sådanne kapitalandele i virksomheden, som henregnes til hovedaktionæraktier efter aktieavancebeskatningslovens § 4 et selskab m.v., der besidder sådanne kapitalandele i virksomheden, som er omhandlet i kursgevinstlovens § 4, stk. 2, eller en fysisk eller juridisk person, der udøver bestemmende indflydelse som defineret i ligningslovens § 2, stk. 2, over virksomheden. Sikkerhed efter stk. 1 og 2 skal stilles for et beløb, der svarer til virksomhedens restancer med skatter eller afgifter m.v., der opkræves efter denne lov, og det forventede gennemsnitlige tilsvar i en 3-måneders-periode samt det skønnede eller opgjorte tilsvar fra den eventuelle periode, hvor virksomheden har været drevet uregistreret. For enkeltmandsvirksomheder gælder dette tillige indehaverens personskatter og bidrag, herunder restskat, der vedrører virksomhedens drift, og restancer vedrørende de i dette stykke omhandlede skatter og afgifter m.v. fra indehaverens tidligere enkeltmandsvirksomhed, der er blevet afmeldt fra registreringen. Det gennemsnitlige tilsvar beregnes for igangværende virksomheder på baggrund af det senest afleverede årsregnskab. Sikkerhedsstillelsen for selskabsskatter beregnes med udgangspunkt i beregnet acontoskat for indeværende regnskabsår reduceret med eventuelle acontobetalinger. Sikkerhedsstillelsen for personskatter og bidrag beregnes ud fra skattebilletten. Sikkerhed efter stk. 1 og 2 skal stilles senest 8 dage efter, at virksomheden har modtaget meddelelse herom, idet fristen dog i særlige tilfælde kan forlænges efter anmodning herom. Pålæg om sikkerhedsstillelse meddeles virksomheden ved rekommanderet brev. Meddelelse om pålæg om sikkerhedsstillelse efter stk. 1 skal indeholde oplysning om, at undladelse af at stille den krævede sikkerhed indebærer, at virksomhedens registrering vil blive inddraget, og at en fortsættelse af virksomheden efter en inddragelse vil være strafbar efter § 17, stk. 3, og kan medføre pålæg af daglige bøder efter stk. 11 og hæftelse for virksomhedens skatter og afgifter m.v. efter § 10 b. Pålæg om sikkerhedsstillelse efter stk. 2 skal meddeles virksomheden, senest 14 hverdage efter at virksomheden anmeldes til registrering. Meddelelse om pålæg om sikkerhedsstillelse skal indeholde oplysning om, at undladelse af at stille den krævede sikkerhed indebærer, at virksomheden ikke kan registreres, og at en fortsættelse af virksomheden vil være strafbar efter § 17, stk. 3, og kan medføre pålæg af daglige bøder efter stk. 11 og hæftelse for virksomhedens skatter og afgifter m.v. efter § 10 b. Stilles sikkerheden efter stk. 1 ikke rettidigt, inddrages virksomhedens registrering. Stilles sikkerheden efter stk. 2 ikke rettidigt, nægtes virksomheden registrering. Meddelelse om, at registreringen er inddraget eller nægtet efter stk. 9, skal tilsendes virksomheden ved rekommanderet brev, der tillige skal oplyse, at en fortsættelse af virksomheden efter registreringsinddragelsen eller registreringsnægtelsen vil være strafbar efter § 17, stk. 3, og kan medføre pålæg af daglige bøder efter stk. 11 og hæftelse for virksomhedens skatter og afgifter m.v. efter § 10 b. Ejeren eller den ansvarlige daglige ledelse af en virksomhed må ikke fortsætte eller indlede driften af virksomheden, hvis virksomhedens registrering er ophørt, inddraget eller nægtet efter stk. 9 eller efter en eller flere andre skatte- og afgiftslove. Told- og skatteforvaltningen kan give ejeren eller den ansvarlige daglige ledelse af virksomheden påbud om at efterleve 1. pkt. Told- og skatteforvaltningen kan pålægge ejeren eller den ansvarlige daglige ledelse af virksomheden daglige bøder efter § 18 a, indtil påbuddet efterleves. Et påbud skal henvise til den eller de relevante regler og anvise, hvilke konkrete handlinger eller foranstaltninger virksomheden skal gennemføre for at overholde reglerne. Told- og skatteforvaltningen skal meddele påbuddet skriftligt, og det skal fremgå af den skriftlige meddelelse, at hvis ejeren eller den ansvarlige daglige ledelse af virksomheden ikke efterlever påbuddet inden for en nærmere fastsat frist, kan told- og skatteforvaltningen pålægge ejeren eller den ansvarlige daglige ledelse af virksomheden daglige bøder, indtil påbuddet efterleves. Sikkerhed stillet efter stk. 1 og 2 frigives, når tidligere restancer er betalt og virksomheden i de seneste 12 måneder rettidigt har indbetalt skatter og afgifter m.v., der opkræves efter denne lov, og, for så vidt angår enkeltmandsvirksomheder, tillige personskatter og bidrag, herunder restskat, der vedrører virksomhedens drift. Dog kan told- og skatteforvaltningen undlade at frigive sikkerheden, hvis der på frigivelsestidspunktet efter 1. pkt. er indledt en kontrol af virksomheden. Resulterer kontrollen i, at told- og skatteforvaltningen træffer afgørelse om forhøjelse af de tilsvar, som sikkerheden skal dække, frigives på afgørelsestidspunktet den del af sikkerheden, der måtte overstige det beløb, der som følge af kontrollen træffes afgørelse om at forhøje virksomhedens tilsvar med, mens den resterende del af sikkerheden frigives, når tilsvarene er betalt. Træffes der derimod ikke afgørelse om en sådan forhøjelse, sker frigivelsen ved kontrollens afslutning. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om opgørelsen af restancer efter stk. 1, nr. 1, litra a, tilgodehavender og tab efter stk. 2 samt sikkerhedsstillelse efter stk. 5. Told- og skatteforvaltningen kan nægte at registrere og kan inddrage registreringen efter skatte- og afgiftslove, hvor opkrævningen reguleres efter denne lov, for en person, der er pålagt en konkurskarantæne efter konkurslovens § 159, 2. pkt., medmindre personen over for told- og skatteforvaltningen godtgør, at vedkommende ikke deltager i og ikke forventes at skulle deltage i ledelsen af den omhandlede erhvervsvirksomhed. Hvis en virksomheds tilsvar af skatter og afgifter m.v., der opkræves efter reglerne i denne lov, for en afregningsperiode er negativt, udbetales beløbet til virksomheden. Det samme gælder, når virksomheden ved en fejl har indbetalt for meget, eller når en godtgørelse eller lignende, som skal modregnes i virksomhedens tilsvar, overstiger tilsvaret. Såfremt angivelsen henholdsvis indberetningen af beløb omfattet af § 2, stk. 1, 4. pkt. er modtaget rettidigt, sker udbetaling efter stk. 1 senest 3 uger efter modtagelsen af angivelsen henholdsvis indberetningen for den pågældende periode. Såfremt tilbagebetalingen skyldes en fejl i indbetalingen, tilbagebetales beløbet senest 3 uger efter, at virksomheden har gjort told- og skatteforvaltningen opmærksom på fejlen, eller told- og skatteforvaltningen har konstateret fejlen. Kan told- og skatteforvaltningen på grund af virksomhedens forhold ikke foretage kontrol af angivelsen eller indberetningen af beløb omfattet af § 2, stk. 1, 4. pkt., afbrydes udbetalingsfristen, indtil virksomhedens forhold ikke længere hindrer kontrol. Skønner told- og skatteforvaltningen, at udbetaling på det foreliggende grundlag vil indebære en nærliggende risiko for afgiftstab, kan forvaltningen ligeledes afbryde udbetalingsfristen eller stille krav om sikkerhedsstillelse, indtil virksomhedens forhold er undersøgt. Beløb, der skulle have været udbetalt efter stk. 1, kan tilbageholdes, såfremt angivelser eller indberetningen af beløb omfattet af § 2, stk. 1, 4. pkt. vedrørende afsluttede afregningsperioder ikke er indgivet. Krav på tilsvar og eventuelle renter for disse perioder modregnes ved udbetalingen af beløb efter stk. 1, selv om kravet ikke er forfaldent. Beløb efter stk. 1 kan ligeledes tilbageholdes, såfremt virksomheden ikke rettidigt har afgivet oplysninger til told- og skatteforvaltningen efter skattekontrollovens

§ 2. Negative tilsvar efter stk. 1, der indgår ved en samlet kontoopgørelse af virksomhedens tilsvar af skatter og afgifter m.v. efter reglerne i denne lovs kapitel 5, kan alene udbetales, hvis det negative tilsvar modsvares af en kreditsaldo opgjort efter § 16 a, stk. 2, 2. pkt. Krav på udbetalinger efter § 12 kan ikke overdrages før udløbet af den afregningsperiode, kravet vedrører. Aftaler om sådanne overdragelser er ugyldige. Overdragelser efter stk. 1 kan ikke overstige det udbetalingsbeløb, der kan opgøres efter § 12, stk. 5. Told- og skatteforvaltningen kan bemyndige personer til at udøve funktion som arrestfoged, jf. stk. 2-9. En arrestfoged kan i indeståendet på en pengeinstitutkonto, der tilhører en virksomhed, hvis drift efter et konkret skøn vurderes at indebære en nærliggende risiko for tab for staten, foretage arrest til sikkerhed for virksomhedens betaling af krav efter § 5 og, for så vidt angår en personligt ejet virksomhed, indehaverens eller indehavernes personskatter og bidrag. Det er en betingelse for arrest efter 1. pkt., at kravene antages forsætligt eller groft uagtsomt ikke at ville blive afregnet til told- og skatteforvaltningen. Reglerne i retsplejelovens § 627, § 628, stk. 1, § 630, stk. 1, § 632, stk. 1, § 634, § 635, stk. 1, § 637, § 638, stk. 2, og § 639 finder tilsvarende anvendelse ved arrest efter stk. 2. Arrest efter stk. 2 fratager virksomheden rådigheden over det kontoindestående, der foretages arrest i. Arrestfogeden underretter så vidt muligt virksomheden om en arrest, der er gennemført efter stk. 2. Underretningen skal indeholde oplysninger om de konkrete omstændigheder, der ligger til grund for arresten, sikkerheden, som virksomheden skal stille for at ophæve arresten efter stk. 3, jf. retsplejelovens § 630, stk. 1, arrestens retsvirkninger, jf. stk. 4, hvilken fogedret indsigelser mod arresten kan fremsættes til, jf. stk. 7, 1. pkt., og fristen for virksomhedens fremsættelse af indsigelser, jf. stk. 8. Arrest efter stk. 2 bortfalder, hvis told- og skatteforvaltningen undlader at anlægge sag vedrørende arresten eller det krav, som arresten efter stk. 2 er foretaget til sikkerhed for, inden udløbet af de frister, der er nævnt i retsplejelovens § 634, eller hvis sagen afvises eller hæves. Indsigelser mod arrest efter stk. 2 kan indgives af virksomheden til fogedretten, der træffer afgørelse i sagen. En arrestfoged kan henskyde tvivlsspørgsmål til fogedrettens afgørelse, selv om der ikke fremsættes indsigelser. Afgørelse efter 1. og 2. pkt. træffes af den fogedret, som skulle have foretaget arresten, hvis denne ikke havde været foretaget af en arrestfoged i medfør af stk. 2. Fristen for virksomhedens fremsættelse af indsigelser, jf. stk. 7, 1. pkt., er 4 uger fra arrestens foretagelse. Indsigelser, der fremsættes efter fristens udløb, afvises af fogedretten. Fogedretten kan dog undtagelsesvis indtil 1 år efter arrestens foretagelse tillade, at en indsigelse behandles, medmindre der på dette tidspunkt er afsagt dom i sagen efter retsplejelovens

§ 634. Fogedrettens afgørelse om indsigelser kan kæres til landsretten efter reglerne i retsplejelovens kapitel 53. Kære har ikke opsættende virkning. Told- og skatteforvaltningen kan videregive nødvendige oplysninger om arrest efter stk. 2 til det relevante pengeinstitut med henblik på at sikre, at virksomheden fratages rådigheden over den del af kontoindeståendet, der foretages arrest i, jf. stk. 4. Oplysninger, der er videregivet til pengeinstituttet i medfør af 1. pkt., og som ledelsen eller ansatte i et pengeinstitut under udøvelsen af deres hverv er blevet bekendt med, er omfattet af reglerne om tavshedspligt efter kapitel 9 i lov om finansiel virksomhed. (Ophævet) Én skattekonto Nedenstående ind- og udbetalinger fra og til virksomheder, selskaber, fonde og foreninger, offentlige myndigheder, institutioner, fysiske personer m.v. indgår i en samlet saldoopgørelse (skattekontoen) efter reglerne i dette kapitel: Skatter og afgifter omfattet af denne lovs § 1, stk. 1 og 2. Betalinger efter selskabsskatteloven, fondsbeskatningsloven, aktiesparekontoloven, kulbrinteskatteloven, minimumsbeskatningsloven, toldloven, lov om fremskyndet tilbagebetaling af visse afgifter, lov om afgift af skadesforsikringer, tinglysningsafgiftsloven og lov om afgift af bidraget til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og af arbejdsulykkeserstatninger m.v. Gebyr og tilskud vedrørende dæk, jf. miljøbeskyttelseslovens §§ 53 og 53 a. Betaling vedrørende batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og akkumulatorer, jf. miljøbeskyttelseslovens § 9 u, stk. 2. Miljøbidrag, jf. § 3 i lov om miljøbidrag og godtgørelse i forbindelse med ophugning og skrotning af biler. Bøder, gebyrer og renter vedrørende de ovennævnte love og betalinger. Betaling efter lov om et loft over indtægter fra elproduktion. Grundskyld og dækningsafgift af ejendomme, der ikke er nævnt i ejendomsskattelovens § 31, stk. 1. Afgifter efter pensionsbeskatningslovens § 14 B, stk. 2, 2. pkt. Ind- og udbetalinger af skatter og afgifter m.v. omfattet af § 16, modregnes automatisk efter et saldoprincip. Meddelelse om modregning fremgår af skattekontoen. Overstiger den samlede sum af registrerede forfaldne krav på virksomhedens konto den samlede sum af registrerede og forfaldne tilgodehavender til virksomheden, udgør forskellen (debetsaldoen) det samlede beløb, som virksomheden skylder told- og skatteforvaltningen. Er den samlede sum af registrerede og forfaldne krav på indbetalinger fra virksomheden derimod mindre end de registrerede og forfaldne krav på udbetalinger til virksomheden, udgør forskellen (kreditsaldoen) virksomhedens samlede tilgodehavende fra told- og skatteforvaltningen. Krav på ind- og udbetalinger registreres på skattekontoen fra det tidspunkt, hvor der er sket angivelse heraf, eller hvor kravene med sikkerhed kan opgøres. Krav på indbetalinger fra virksomheder påvirker (debiteres) saldoopgørelsen efter stk. 2 fra den seneste rettidige betalingsdag for beløbet. Indbetalinger fra virksomheder til opfyldelse af krav efter stk. 4 påvirker (krediteres) saldoopgørelsen efter stk. 2 fra indbetalingsdagen uanset betalingsmetoden. Tilgodehavender til virksomheder omfattet af dette kapitel påvirker (krediteres) saldoopgørelsen efter stk. 2 fra det tidspunkt, hvor beløbet kan opgøres efter

§ 12. Udbetalinger til virksomheder til opfyldelse af krav efter stk. 6 påvirker (debiteres) saldoopgørelsen efter stk. 2 på det tidspunkt, hvor der sker udbetaling til virksomheden. Hvor virksomheders indbetaling helt eller delvis anvendes til betaling af en debetsaldo, der er sammensat af flere krav, går betalingen til dækning af det ældst forfaldne krav først. Ubetalte krav til told- og skatteforvaltningen, der er oversendt til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, behandles efter reglerne i inddrivelseslovgivningen. Beløb indbetales til skattekontoen uden angivelse af, hvad betalingen skal dække, jf. dog stk. 2. Foretages der frivillig indbetaling af acontoskat efter selskabsskattelovens § 29 B, stk. 6, eller frivillig indbetaling af acontoskat efter pensionsafkastbeskatningsloven, skal det fremgå af indbetalingen, at der er tale om frivillig indbetaling af acontoskat. Foretages der frivillig indbetaling af acontoskat efter pensionsafkastbeskatningsloven efter stk. 2, anvendes beløbet alene til dækning af frivillig acontoskat, hvis der ikke på indbetalingstidspunktet består en debetsaldo. En debetsaldo forrentes med den rente, der er fastsat i § 7, stk. 1, jf. stk. 2. Renten beregnes dagligt og tilskrives månedligt. Renten er ikke fradragsberettiget. En debetsaldo på 200 kr. eller derunder forrentes ikke efter registreringen af virksomhedens ophør. Toldskyld forrentes uanset stk. 1 med renten fastsat i EU-toldkodeksens artikel 114. En kreditsaldo forrentes ikke. Overstiger en debetsaldo for en virksomhed 5.000 kr., skal hele beløbet indbetales straks, og told- og skatteforvaltningen udsender et rykkerbrev herom til virksomheden. Told- og skatteforvaltningen udsender ikke rykkerbreve om en debetsaldo på 5.000 kr. eller derunder. Rykkerbrev udsendes dog til ophørte virksomheder og dødsboer efter personer med gæld efter § 16, nr. 8, også hvor debetsaldoen er større end 200 kr. og mindre end 5.000 kr. Betales beløbet ikke inden den frist, der er fastsat i rykkerbrevet, kan beløbet overgives til inddrivelse. Et beløb, der overgives til inddrivelse, vil fremgå af skattekontoen. Der pålægges gebyr efter § 6 ved udsendelse af rykkerbrev. En kreditsaldo udbetales til virksomhedens Nemkonto, medmindre virksomheden har ønsket en beløbsgrænse for udbetaling af en kreditsaldo. En beløbsgrænse for udbetaling af en kreditsaldo kan højst udgøre 200.000 kr. Udbetaling af en kreditsaldo kan ikke ske, før der kan udbetales mindst 200 kr. Virksomheder kan uanset 3. pkt. anmode om at få ethvert beløb uanset størrelse udbetalt. Udbetaling af en kreditsaldo kan ikke ske, hvis virksomheden mangler at indsende angivelser for afsluttede perioder eller at give told- og skatteforvaltningen oplysninger efter skattekontrollovens § 2, jf. § 12, stk. 4. En kreditsaldo på 200 kr. eller derunder tilhørende en ophørt virksomhed eller et dødsbo som anført i stk. 4, 3. pkt., bortfalder 3 år efter registreringen af virksomhedens ophør eller personens død. Fristen efter 6. pkt. kan ikke afbrydes eller suspenderes. Udbetaling af en kreditsaldo afventer skatte- og afgiftskrav, hvis kravet har sidste rettidige betalingsfrist inden for 5 hverdage fra kreditsaldoens opståen. Opstår kreditsaldoen som følge af, at virksomhedens tilsvar for en afregningsperiode er negativt, udbetales kreditsaldoen dog senest efter fristen i § 12, stk. 2. Sikkerhed stillet efter § 11 kan anvendes til dækning af en debetsaldo efter § 16 c, stk. 4, uanset hvilke krav der indgår i debetsaldoen. Sikkerhed stillet efter andre love end denne lov kan alene anvendes til dækning af en debetsaldo efter § 16 c, stk. 4, for det eller de krav, som den stillede sikkerhed vedrører. Anmeldelse og registrering Skatteministeren kan efter aftale med erhvervs- og vækstministeren fastsætte regler om, at virksomheder, selskaber, fonde eller foreninger m.v., som er omfattet af nærmere angivne skatte- og afgiftslove, skal foretage anmeldelse til Erhvervsstyrelsen efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved anmeldelse m.v. af visse oplysninger hos Erhvervsstyrelsen. Skatteministeren kan efter aftale med erhvervs- og vækstministeren fastsætte regler om, at Erhvervsstyrelsen foretager registrering af anmeldelser, som er omfattet af stk. 1, efter reglerne i den nævnte lov. Det kan herunder fastsættes, at en afgørelse truffet af Erhvervsstyrelsen efter regler, som er udstedt i medfør af 1. pkt., kan indbringes for Erhvervsankenævnet. Straffe- og sanktionsbestemmelser Med bøde straffes den, som forsætligt eller groft uagtsomt overtræder § 2, stk. 1 eller 2, § 9, stk. 1 eller 2, § 11, stk. 11, 1. pkt., eller afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for angivelse eller indberetning til indkomstregisteret af skatter eller afgifter m.v. efter § 2, stk. 1, eller § 9, stk. 1 eller 2. Den, som begår en af de nævnte overtrædelser med forsæt til at unddrage statskassen skatter eller afgifter m.v., straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens

§ 289. Medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder den, som forsætligt eller ved grov uagtsomhed driver en virksomhed, selv om registreringen er inddraget efter § 4, stk. 3, eller inddraget eller nægtet efter § 11, stk. 9, § 19 a, stk. 1, eller § 19 b. Virksomheden kan dog afvikle allerede indgåede ansættelses- og kontraktforhold, der gør det påkrævet at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, med kortest muligt varsel. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om afregningen, herunder om forkortet afregningsperiode og indbetalingsfrist. I forskrifter, der udfærdiges i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder bestemmelserne i forskrifterne. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan told- og skatteforvaltningen tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt den pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter ansøgning kan forlænges, at betale en bøde, der er angivet i tilkendegivelsen. § 752, stk. 1, i lov om rettens pleje finder tilsvarende anvendelse. Med hensyn til den tilkendegivelse, som er nævnt i stk. 1, finder bestemmelsen om tiltalerejsning i retsplejelovens § 895 tilsvarende anvendelse. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter vedtagelsen inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning. Bøder i sager, der afgøres administrativt, opkræves af told- og skatteforvaltningen. Told- og skatteforvaltningen kan pålægge ejeren af en virksomhed eller den ansvarlige daglige ledelse heraf daglige bøder for manglende efterlevelse af påbud, som kan gives efter § 4 a, og § 11, stk. 11. De daglige bøder skal udgøre mindst 1.000 kr. pr. dag. Ransagning i sager om overtrædelse af bestemmelser i denne lov sker i overensstemmelse med reglerne i lov om rettens pleje om ransagning i sager, som efter loven kan medføre frihedsstraf. Told- og skatteforvaltningen kan give en virksomhed påbud om at udlevere eller indsende materiale efter kontrolbestemmelser i de love, der er nævnt i bilag 1, liste A og B, og momsloven, hvis virksomheden ikke har udleveret eller indsendt materialet efter begæring herom. Hvis påbuddet ikke efterkommes senest 4 uger efter den i påbuddet fastsatte frist, kan told- og skatteforvaltningen inddrage eller nægte virksomhedens registrering hos told- og skatteforvaltningen efter den lov, der indeholder kontrolbestemmelsen, medmindre virksomheden efterkommer påbuddet inden inddragelsen eller nægtelsen. Hvis told- og skatteforvaltningen skønner, at virksomheden ikke vil kunne fortsætte uden registreringsforholdet som nævnt i 2. pkt., inddrages eller nægtes tillige virksomhedens registreringer for øvrige registreringsforhold, medmindre virksomheden inden for 4-ugersfristen anført i 2. pkt. meddeler told- og skatteforvaltningen, at registreringen for de øvrige registreringsforhold ønskes opretholdt eller foretaget. Påbuddet efter stk. 1, 1. pkt., gives skriftligt, og det skal fremgå heraf, at hvis påbuddet ikke efterleves inden for 4-ugersfristen i stk. 1, 2. pkt., kan virksomhedens registrering inddrages eller nægtes. Det skal tillige fremgå af påbuddet, at en fortsættelse af virksomheden efter en inddragelse eller nægtelse vil være strafbar efter § 17, stk. 3, og at den, der ved sin deltagelse i ledelsen af virksomheden forsætligt eller groft uagtsomt medvirker til eller bevirker, at driften af virksomheden indledes eller fortsættes, hæfter for de skatter og afgifter m.v., der opstår som følge af den uregistrerede virksomhed, jf. § 10 b. Hvis told- og skatteforvaltningen efter stk. 1 oplyser, at virksomhedens øvrige registreringer tillige inddrages eller nægtes, oplyses i meddelelsen endvidere, at virksomheden inden for 4-ugersfristen i stk. 1 skal give told- og skatteforvaltningen meddelelse herom, såfremt de øvrige registreringer ønskes opretholdt eller foretaget. Klage over et påbud efter stk. 1 har ikke opsættende virkning, medmindre særlige omstændigheder taler derfor. Klagemyndigheden kan afgøre spørgsmålet om opsættende virkning. Hvis klagemyndigheden er Landsskatteretten, kan afgørelse om opsættende virkning træffes af en retsformand. Told- og skatteforvaltningen kan inddrage eller nægte en virksomheds registrering for skatter og afgifter m.v., hvis virksomheden eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har afgivet urigtige oplysninger om virksomhedens adresse og dette konstateres i forbindelse med en kontrol af virksomheden eller har afgivet urigtige oplysninger om, hvem der deltager i ledelsen af virksomheden eller som ansvarlig deltager i virksomheden. Told- og skatteforvaltningen kan endvidere inddrage en virksomheds registrering for skatter og afgifter m.v., hvis virksomheden eller nogen på dennes vegne forsætlig eller groft uagtsomt har afgivet urigtige oplysninger til brug for angivelse eller indberetning af beløb omfattet af § 2, stk. 1, 4. pkt., på baggrund af en faktura med et urigtigt indhold eller anden urigtig dokumentation for levering eller aftagelse af varer eller ydelser eller har udstedt en faktura med et urigtigt indhold eller anden urigtig dokumentation for levering eller aftagelse af varer eller ydelser, hvis dokumentationen er egnet til at blive anvendt som grundlag for opgørelsen af en virksomheds skatter eller afgifter m.v. Ikrafttræden Loven træder i kraft den 1. januar 2001, jf. dog stk. 2-6. Den i § 7, stk. 1, nævnte rentesats fastsættes til 1,3 pct. for renter, der påløber i perioden 1. januar 2001 til 31. december 2001, jf. dog 3. pkt. Uanset 1. pkt. kan der beregnes en rente efter fremgangsmåden i § 7, stk. 2, på grundlag af oplysninger fra 2000. Skatteministeren kan fastsætte, at denne rente skal have virkning for renter, der påløber fra et af skatteministeren fastsat tidspunkt efter lovens ikrafttræden. Uanset § 12 kan tilbagebetaling af for meget indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag indtil den 1. januar 2002 afvente, at den indeholdelsespligtige modregner beløbene i den førstkommende indbetaling af A-skat, henholdsvis arbejdsmarkedsbidrag, medmindre særlige forhold taler imod. I det omfang opkrævning sker efter lovens ikrafttræden, finder lovens bestemmelser tilsvarende anvendelse på opkrævning af skatter og afgifter vedrørende perioder, der ligger før lovens ikrafttræden. Fritagelse for betaling efter § 8 kan kun meddeles for krav, der er opstået efter denne lovs ikrafttræden. § 13 har virkning for overdragelser (transporter), som er kommet frem til told- og skatteforvaltningen efter den 6. oktober 1999. Med hensyn til overdragelser af fordringer mod told- og skatteforvaltningen kan told- og skatteforvaltningen efter 1. januar 2005 foretage modregning over for overdrageren uden hensyn til overdragelsen. I særlige tilfælde kan told- og skatteforvaltningen dispensere fra reglen i 1. og 2. pkt. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Liste A Lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. Lov om afgift af spiritus m.m. Lov om tobaksafgifter, dog kun for så vidt angår afgift efter kapitel 2. Lov om afgift af øl, vin og frugtvin m.m. Lov om afgift af hermetisk forseglede nikkel-cadmium-akkumulatorer (lukkede nikkel-cadmium-batterier). Lov om afgift af bekæmpelsesmidler. Lov om afgift af chokolade- og sukkervarer m.m. Emballageafgiftsloven. Lov om forskellige forbrugsafgifter bortset fra afsnit IX. Lov om afgift af visse klorerede opløsningsmidler. Lov om afgift af konsum-is. Lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. Lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter. Lov om afgift af kvælstof indeholdt i gødninger m.m. Lov om visse miljøafgifter. Lov om afgift af svovl. Lov om afgift af affald og råstoffer. Lov om afgift af visse chlorfluorcarboner og haloner (CFC-afgift). Lov om afgift af elektricitet. Lov om afgift af visse flyrejser. Lov om afgift af naturgas og bygas m.v. Lov om afgift af spildevand. Lov om afgift af ledningsført vand. Lov om afgift af lønsum m.v. Lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v. Lov om afgift af ansvarsforsikringer for motorkøretøjer m.v. Lov om afgift af lystfartøjsforsikringer. Lov om afgift af tinglysning og registrering af ejer- og panterettigheder m.v. Lov om afgift af kvælstofoxider. Lov om afgift af skadesforsikringer. Pvc-afgiftsloven. Liste B Kildeskatteloven.