Bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser

Bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser 1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 91/674/EØF af 19. december 1991 om forsikringsselskabers årsregnskaber og konsoliderede regnskaber, EF-Tidende nr. L 374, s. 7, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/25/EF af 21. april 2004 om overtagelsestilbud, EU-Tidende nr. L 142, s. 12, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF af 15. december 2004 om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked, og om ændring af direktiv 2001/34/EF, EU-Tidende nr. L 390, s. 38, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU af 26. juni 2013 om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF, EU-Tidende nr. L 182, s. 19, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/95/EU af 22. oktober 2014, om ændring af direktiv 2013/34/EU for så vidt angår offentliggørelse af ikke-finansielle oplysninger og oplysninger om mangfoldighed for visse store virksomheder og koncerner, EU-Tidende nr. L 330, s. 1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2021/2101 af 24. november 2021 om ændring af direktiv 2013/34/EU for så vidt angår offentliggørelse af selskabsskatteoplysninger for visse virksomheder og filialer, EU-Tidende nr. L 429 af 1. december 2021, s. 1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2464 af 14. december 2022 om ændring af forordning (EU) nr. 537/2014, direktiv 2004/109/EF, direktiv 2006/43/EF og direktiv 2013/34/EU for så vidt angår virksomheders bæredygtighedsrapportering, EU-Tidende 2022, nr. L 322, side 15, og Kommissionens delegerede direktiv (EU) 2023/2775 af 17. oktober 2023 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34 for så vidt angår justeringer af størrelseskriterierne for mikrovirksomheder, små, mellemstore og store virksomheder eller koncerner, EU-Tidende, L af 21. december 2023. Bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 91/674/EØF af 19. december 1991 om forsikringsselskabers årsregnskaber og konsoliderede regnskaber, EF-Tidende nr. L 374, s. 7, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/25/EF af 21. april 2004 om overtagelsestilbud, EU-Tidende nr. L 142, s. 12, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF af 15. december 2004 om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked, og om ændring af direktiv 2001/34/EF, EU-Tidende nr. L 390, s. 38, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU af 26. juni 2013 om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF, EU-Tidende nr. L 182, s. 19, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/95/EU af 22. oktober 2014, om ændring af direktiv 2013/34/EU for så vidt angår offentliggørelse af ikke-finansielle oplysninger og oplysninger om mangfoldighed for visse store virksomheder og koncerner, EU-Tidende nr. L 330, s. 1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2021/2101 af 24. november 2021 om ændring af direktiv 2013/34/EU for så vidt angår offentliggørelse af selskabsskatteoplysninger for visse virksomheder og filialer, EU-Tidende nr. L 429 af 1. december 2021, s. 1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2464 af 14. december 2022 om ændring af forordning (EU) nr. 537/2014, direktiv 2004/109/EF, direktiv 2006/43/EF og direktiv 2013/34/EU for så vidt angår virksomheders bæredygtighedsrapportering, EU-Tidende 2022, nr. L 322, side 15, og Kommissionens delegerede direktiv (EU) 2023/2775 af 17. oktober 2023 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34 for så vidt angår justeringer af størrelseskriterierne for mikrovirksomheder, små, mellemstore og store virksomheder eller koncerner, EU-Tidende, L af 21. december 2023. I medfør af § 185, stk. 3, § 189 a, stk. 4, § 190 og § 316, stk. 1, i lov nr. 718 af 13. juni 2023 om forsikringsvirksomhed i tværgående pensionskasser, livsforsikringsselskaber og skadesforsikringsselskaber m.v. (lov om forsikringsvirksomhed), som ændret ved lov nr. 480 af 22. maj 2024 og efter forhandling med Erhvervsstyrelsen fastsættes: Anvendelsesområde De omfattede virksomheder Denne bekendtgørelse finder anvendelse på følgende virksomheder: Forsikringsselskaber. Pensionskasser omfattet af lov om forsikringsvirksomhed (tværgående pensionskasser). Forsikringsholdingvirksomheder og finansielle holdingvirksomheder, hvis virksomhed udelukkende eller hovedsageligt består i at eje kapitalandele i forsikringsselskaber. Koncernregnskaber, som er aflagt efter de internationale regnskabsstandarder udarbejdet af International Accounting Standards Board og godkendt af Kommissionen, jf. § 180 i lov om forsikringsvirksomhed, er alene omfattet af de bestemmelser, der omhandler forhold, der ikke er reguleret i de nævnte internationale regnskabsstandarder. Tværgående pensionskasser skal anvende begreber fra bilag 6 i stedet for de begreber, der er anført i bekendtgørelsens tekst. Filialer af udenlandske virksomheder, der ikke er underlagt lovgivningen i et EU/EØS-land, er omfattet af bestemmelserne om indkomstskatteoplysninger i

§ 164. Filialer af udenlandske virksomheder, der ikke er underlagt lovgivningen i et EU/EØS-land og hvis udenlandske modervirksomhed ikke har en dattervirksomhed omfattet af § 144 a, er omfattet af bestemmelserne om en bæredygtighedsrapport i §§ 171-172. De omfattede rapporter Virksomheder omfattet af § 1, stk. 1, skal for hvert regnskabsår udarbejde og offentliggøre en årsrapport, jf. §§ 178 og 179 i lov om forsikringsvirksomhed. Årsrapporten skal indeholde et koncernregnskab, hvis det følger af §§ 147-149 i denne bekendtgørelse. Virksomheder omfattet af § 1, stk. 1 i denne bekendtgørelse, skal udarbejde og offentliggøre en halvårsrapport, jf. § 159, hvis de har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land. Års- og halvårsrapport skal være affattet på dansk eller engelsk. Regnskabsåret skal følge kalenderåret. Første regnskabsperiode kan omfatte et kortere eller længere tidsrum end 12 måneder, dog højst 18 måneder. Modervirksomheder og dattervirksomheder skal sikre, at dattervirksomheden har samme regnskabsår som modervirksomheden, medmindre det ikke er muligt på grund af forhold, som er ude af modervirksomhedens og dattervirksomhedens kontrol. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde dispensere fra kravet i stk. 1. Et regnskab, som en virksomhed udelukkende udarbejder til eget brug, er ikke en årsrapport eller en halvårsrapport efter denne bekendtgørelse. Virksomheden må ikke betegne et regnskab, der ikke er en årsrapport eller en halvårsrapport efter denne bekendtgørelse eller efter internationale regnskabsstandarder, jf. § 1, stk. 2, som en årsrapport eller en halvårsrapport. Virksomheden skal sikre, at et sådant regnskab fremstår, så det ikke kan forveksles med et regnskab aflagt efter denne bekendtgørelse eller efter internationale regnskabsstandarder. Virksomheder må ikke betegne en rapportering i ledelsesberetningen som en bæredygtighedsrapportering, hvis rapporteringen ikke indeholder oplysningerne i § 144 a, stk. 2-13, eller § 144 b, nr. 1-5. Årsrapporten Klassifikation og opstilling Generelle bestemmelser Virksomheden skal opstille balance og resultatopgørelse i skematisk form i overensstemmelse med bilagene 2-4. Virksomheden skal anføre posterne i skemaerne i bilag 2-4 særskilt og i den angivne rækkefølge. Virksomheden kan foretage en mere detaljeret opdeling under forudsætning af, at opstillingsskemaernes struktur opretholdes, hvis beløbet i den nye underpost er væsentligt, og hvis arten eller funktionen af underposten er forskellig fra øvrige underposter. Virksomheden kan tilføje nye poster, hvis beløbet for en sådan er væsentligt, og hvis arten eller funktionen af den nye post er forskellig fra de øvrige poster. Virksomheden kan sammendrage poster, der kun indeholder uvæsentlige beløb, med andre poster af samme art eller funktion. Dette finder ikke anvendelse på underposter til følgende poster: Bilag 2: Post III, Hensættelser til forsikrings- og investeringskontrakter, i alt, på balancens passivside. Bilag 3: Post 1, Præmier f.e.r., i alt, post 4 , Forsikringsydelser f.e.r., i alt, og post 5, Ændring i livsforsikringshensættelser f.e.r., i alt, i resultatopgørelsen. Bilag 4: Post 1, Præmieindtægter f.e.r., i alt, og post 3, Erstatningsudgifter f.e.r., i alt, i resultatopgørelsen. Virksomheden skal ved hver post i balance, resultatopgørelse og anden totalindkomst anføre de tilsvarende beløb for det foregående regnskabsår, ligesom oversigten over bevægelser i egenkapitalen skal være forsynet med en tilsvarende oversigt fra året før. Foregående års poster skal tilpasses, hvis disse ikke er direkte sammenlignelige med årets poster, og en sådan tilpasning er praktisk mulig. Virksomheden skal angive og behørigt begrunde i noterne, jf. § 95, hvis der er foretaget tilpasning af det foregående års poster, eller hvis dette ikke har været muligt, jf. stk. 1. Virksomheden skal kun medtage poster i balance og resultatopgørelse, som ikke indeholder noget beløb, hvis det foregående årsregnskab indeholder en sådan post. Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse for noteoplysninger, medmindre andet er foreskrevet i denne bekendtgørelse. Balancen Fælles bestemmelser Virksomheden skal opføre materielle anlægsaktiver, bortset fra grunde og bygninger samt aktiver i midlertidig besiddelse, jf. § 11, under aktivpost 1, Driftsmidler . Posten omfatter også aktiver hidrørende fra finansielle leasingkontrakter hos leasingtager og aktiver hidrørende fra operationelle leasingkontrakter hos leasinggiver. Desuden omfatter posten aktiverede omkostninger til indretning af lejede lokaler. Virksomheden skal opføre ansvarlig lånekapital og andre langfristede lån til de pågældende virksomheder, under aktivposterne 4.2, Udlån til tilknyttede virksomheder , og 4.4, Udlån til associerede virksomheder . Virksomheden skal opføre øvrige tilgodehavender hos de pågældende virksomheder under aktivpost 10, Tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder , eller aktivpost 11, Tilgodehavender hos associerede virksomheder , eller under en anden post, hvorunder tilgodehavendet efter sin art henhører. Virksomheden skal oplyse i en note med beløbsangivelse, hvis der blandt aktiverne indgår placeringer i tilknyttede eller associerede virksomheder, som ikke er opført under aktivposterne 4, Investeringer i tilknyttede og associerede virksomheder, i alt , 10, Tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder , eller 11, Tilgodehavender hos associerede virksomheder . Virksomheder, der driver indirekte forsikring, skal anvende aktivpost 6, Genforsikringsdepoter , til skyldige beløb, som i henhold til genforsikringskontrakter tilbageholdes af cedenter. Virksomheden må ikke opføre aktiver, som ejes af genforsikringsselskabet og er lagt til sikkerhed for cedenters krav, under posten. Virksomheden skal opføre nutidsværdien af de betalingsstrømme, der relaterer sig til genforsikringskontrakter, under aktivpost 7, Genforsikringsandele af hensættelser til forsikringskontrakter, i alt . Virksomheden skal føre materielle anlægsaktiver eller grupper af materielle anlægsaktiver samt dattervirksomheder og associerede virksomheder, der kun er midlertidigt i virksomhedens besiddelse og afventer salg inden for kort tid, og hvor et salg er meget sandsynligt, under aktivpost 13, Aktiver i midlertidig besiddelse . Aktiver omfattet af § 58 skal ikke indgå i posten. Et salg er meget sandsynligt, hvis virksomhedens ledelse aktivt søger en køber til aktiverne, aktiverne udbydes til en pris, som står i et fornuftigt forhold til aktivernes dagsværdi, og aktiverne forventes solgt inden for 12 måneder. Virksomheden skal opføre forpligtelser, der opfylder kriterierne for at kunne medregnes i kapitalgrundlaget i henhold til reglerne i bekendtgørelse om opgørelse af kapitalgrundlag, under passivpost 8, Overskudskapital . Virksomheden skal opføre gældsforpligtelser, om hvilke det gælder, at kreditors krav træder tilbage for alle øvrige kreditorkrav, under passivpost 9, Anden ansvarlig lånekapital . Virksomheden skal under samme post opføre medlemskonti i tværgående pensionskasser og gensidige forsikringsselskaber. Virksomheden skal opføre udgifter, der er afholdt før balancetidspunktet, men som vedrører de efterfølgende år, under periodeafgrænsningsposterne i aktiverne. Virksomheden skal opføre indtægter, som er indgået før balancetidspunktet, men som vedrører de efterfølgende år, under periodeafgrænsningsposterne i passiverne. Dette gælder dog ikke for indgåede præmier, medmindre forsikringsperioden først påbegyndes efter regnskabsårets afslutning. Virksomheden skal opføre udgifter, dog ikke forsikringsydelser, som vedrører regnskabsåret, men som først vil blive betalt i de efterfølgende år, under gæld. Virksomheden skal opføre indtægter, der vedrører regnskabsåret, men som først betales efter balancetidspunktet, under tilgodehavender. Virksomheden skal dog opføre påløbne, uforfaldne renter samt optjent, uforfalden lejeindtægt under aktivpost 18, Tilgodehavende renter samt optjent leje. Virksomheden skal i noterne forklare de udgifter eller indtægter, der er nævnt i stk. 1 og 2, hvis de er af væsentlig betydning. Virksomheden skal opføre forpligtelser, der er uvisse med hensyn til størrelse eller tidspunkt for afvikling, jf. §§ 75 og 76 og § 80, stk. 2, under passivpost IV, Hensatte forpligtelser, i alt . Virksomheden må ikke anvende hensatte forpligtelser til regulering af aktivernes værdi. Virksomheden skal anvende passivpost V, Genforsikringsdepoter , til skyldige beløb, som virksomheden har tilbageholdt eller modtaget fra genforsikrere i henhold til genforsikringskontrakter. Virksomheden må ikke opføre aktiver, som ejes af genforsikrere og er lagt til sikkerhed for virksomhedens krav, under posten. Livsforsikring Virksomheden skal opføre nutidsværdien af de samlede fremtidige ind- og udgående betalinger, som forventes afstedkommet af de livsforsikrings- og investeringskontrakter, som virksomheden har indgået, med tillæg af risikomargen, under passivpost 12, Livsforsikringshensættelser . Virksomheden skal opføre den forventede fremtidige fortjeneste af virksomhedens livsforsikringer og investeringskontrakter under passivpost 13, Fortjenstmargen på livsforsikringer og investeringskontrakter . Virksomheden skal, hvis den har udstedt både almindelig livsforsikring, herunder gennemsnitsrenteprodukter, og markedsrenteprodukter, herunder investeringskontrakter, opdele passivpost 12, Livsforsikringshensættelser , og passivpost 13, Fortjenstmargen på livsforsikringer og investeringskontrakter , hver især i henholdsvis poster vedrørende almindelig livsforsikring, herunder gennemsnitsrenteprodukter, og poster vedrørende markedsrenteprodukter, herunder investeringskontrakter. Passivpost 12 og 13 skal hver især indeholde de beløb, der relaterer sig til de to produkttyper. Virksomheden skal opføre de investeringsaktiver, der er knyttet til bestanden af markedsrenteprodukter, herunder investeringskontrakter, samlet under aktivpost IV, Investeringsaktiver tilknyttet markedsrenteprodukter, hvis passivpost 12, Livsforsikringshensættelser , og passivpost 13, Fortjenstmargen på livsforsikringer og investeringskontrakter , er opdelt som nævnt i stk. 1. Virksomheden skal specificere aktiverne efter art i balancen eller i en note. Virksomheden skal, i det omfang den har livsforsikringsvirksomhed inden for forsikringsklasse II, IV, V eller VI, regnskabsmæssigt henføre de forsikringsmæssige hensættelser for forsikringsklasse II, IV, V eller VI under henholdsvis almindelig livsforsikring, herunder gennemsnitsrenteprodukter, og markedsrenteprodukter, ud fra de principper, der gælder for den udøvede livsforsikringsvirksomhed inden for forsikringsklasse II, IV, V eller VI. Skadesforsikring Virksomheden skal opføre nutidsværdien af forventede betalingsstrømme foranlediget af fremtidige forsikringsbegivenheder og administration i de ikke-forløbne dele af risikoperioderne for de skadesforsikringskontrakter, som virksomheden har indgået, jf. §§ 71 og 72, under passivpost 10, Præmiehensættelser . Virksomheden skal opføre den forventede fortjeneste i de ikke-forløbne dele af risikoperioderne for de skadesforsikringskontrakter, som virksomheden har indgået, under passivpost 11, Fortjenstmargen på skadesforsikringskontrakter . Virksomheden må ikke anvende passivpost 11, Fortjenstmargen på skadesforsikringskontrakter for de forsikringer, hvor præmiehensættelserne er opgjort efter den forenklede metode i

§ 72. Virksomheden skal opføre nutidsværdien af forventede fremtidige betalingsstrømme foranlediget af forsikringsbegivenheder indtruffet i regnskabsåret eller tidligere, jf. § 73, under passivpost 14, Erstatningshensættelser. Virksomheden skal opføre det beløb, som virksomheden forventeligt vil skulle betale en anden forsikringsvirksomhed for, at denne vil overtage risikoen for, at omkostningerne ved at afvikle virksomhedens skadesforsikringskontrakter afviger fra de beløb, der er opført under passivposterne 10 og 14, Præmiehensættelser og Erstatningshensættelser, under passivpost 15, Risikomargen på skadesforsikringskontrakter . Resultatopgørelsen Fælles bestemmelser for skadesforsikring og livsforsikring Virksomheden skal opføre den til kapitalandelene svarende indtægt fra tilknyttede virksomheder i form af udbytte og værdiregulering, under underposten Indtægter fra tilknyttede virksomheder . Virksomheden skal opføre den til kapitalandelene svarende indtægt fra associerede virksomheder i form af udbytte og værdiregulering, under underposten Indtægter fra associerede virksomheder . Virksomheden skal opføre overskud eller underskud ved drift af virksomhedens investeringsejendomme og andre materielle investeringsaktiver under underposten Indtægter af investeringsejendomme og andre materielle investeringsaktiver . Virksomheden skal opføre beløbet efter fradrag af udgifter til administration af aktiverne og før fradrag af finansieringsrenter, der opføres under posten Renteudgifter . Virksomheden må ikke opføre regulering af aktivernes værdi under denne post, men skal opføre reguleringen under posten Kursreguleringer. Virksomheden skal opføre renter og rentelignende indtægter af obligationer, andre værdipapirer, udlån, indlån og tilgodehavender, herunder indeksregulering af indeksobligationer, under underposten Renteindtægter og udbytter m.v. Virksomheden skal endvidere opføre udbytter af kapitalandele under underposten Renteindtægter og udbytter m.v. , medmindre beløbene henhører under posterne Indtægter fra tilknyttede virksomheder og Indtægter fra associerede virksomheder . Virksomheden skal opføre den samlede værdiregulering, herunder valutakursregulering, samt nettogevinster og nettotab ved salg af domicilejendomme og aktiver, der henhører under gruppen af investeringsaktiver i balancen, under underposten Kursreguleringer . Virksomheden skal dog indregne værdireguleringer vedrørende tilknyttede og associerede virksomheder, jf. stk. 1 og 2, samt valutakursregulering af goodwill, i anden totalindkomst, jf. § 44, stk. 7 og 8. Virksomheden skal opføre de omkostninger, der kan henføres til handel med og administration af virksomhedens investeringsaktiver, jf. dog stk. 3, under underposten Administrationsomkostninger i forbindelse med investeringsvirksomhed . Virksomheden skal opføre de omkostninger, som er forbundet med at erhverve og administrere virksomhedens bestand af forsikrings- og investeringskontrakter, herunder den hertil svarende andel af personaleomkostninger, provisioner, markedsføringsomkostninger, husleje, driftsomkostninger vedrørende domicilejendomme, udgifter til kontorartikler og kontorhold samt af- og nedskrivninger på materielle og immaterielle aktiver bortset fra nedskrivninger af goodwill, jf. § 156, under hovedposten Forsikringsmæssige driftsomkostninger f.e.r., i alt . Virksomheden skal opføre den andel af de forsikringsmæssige driftsomkostninger, der kan henføres til erhvervelse og fornyelse af bestanden af forsikrings- og investeringskontrakter, under posten Erhvervelsesomkostninger. Virksomheden kan, hvis virksomheden har udført erhvervelses- og/eller administrative opgaver for tilknyttede virksomheder, som afregnes på omkostningsdækkende basis, opføre det modtagne vederlag som et fradrag i hovedposten. Virksomheden skal opføre fradraget under underposten Refusion fra tilknyttede virksomheder. Virksomheden skal opføre indtægter og omkostninger i forbindelse med agenturvirksomhed, anden accessorisk virksomhed, administration for andre selskaber samt andre indtægter og omkostninger, der ikke kan henføres til virksomhedens forsikringsbestand eller investeringsaktiver, under hovedposterne Andre indtægter/omkostninger . Virksomheden kan dog opføre indtægter og omkostninger i forbindelse med administration for tilknyttede virksomheder under posten Forsikringsmæssige driftsomkostninger f.e.r., i alt , jf. § 24, stk. 3. Virksomheden skal forklare beløbene under posterne Andre indtægter/omkostninger i en note, hvis de er af væsentlig betydning. Virksomheden skal opføre den skat, der påhviler årets resultat, jf. dog § 34, under hovedposten Skat . Livsforsikring Virksomheden skal opføre beløb for direkte og indirekte forsikringskontrakter, der er forfaldet i regnskabsåret, samt præmier på investeringskontrakter med ret til bonus under underpost 1.1, Bruttopræmier . Virksomheden skal opføre bruttopræmier med fradrag af ristornerede præmiebeløb og eksklusive afgifter opkrævet sammen med præmierne til offentlige myndigheder. Virksomheden skal i forbindelse med coassurance lade den andel af den samlede præmie, der vedrører virksomheden, indgå under underpost 1.1, Bruttopræmier . Virksomheden skal opføre beløb, virksomheden i regnskabsåret har betalt til eller er blevet genforsikringsselskaber skyldige for genforsikringsdækning, under underpost 1.2, Afgivne forsikringspræmier . Virksomheden skal opføre resultatet af posterne 1.1. og 1.2. under hovedposten 1, Præmier f.e.r., i alt . Virksomheden skal opføre den pensionsafkastsskat, der skal betales for regnskabsåret med tillæg af ændring i udskudt pensionsafkastskat for den del, der vedrører egenkapitalens investeringsafkast i virksomheder, der ikke er selskabsskattepligtige, under hovedpost 3, Pensionsafkastskat . Virksomheden skal under underpost 4.1, Udbetalte ydelser , opføre de beløb, der for virksomhedens direkte forsikringskontrakter og investeringskontrakter med ret til bonus i regnskabsåret er betalt til forsikringssummer ved død, forsikringssummer ved kritisk sygdom, forsikringssummer ved invaliditet, forsikringssummer ved udløb, pensions- og renteydelser, tilbagekøb, kontant udbetalte bonusbeløb og forsikringspræmier samt ydelser betalt til cedenter for virksomhedens indirekte forsikringskontrakter. Virksomheden må ikke behandle udlodning af egenkapital til medlemmer i medlemsejede virksomheder som en del af udbetalte ydelser eller på anden måde indregne udlodning i resultatopgørelsen eller i anden totalindkomst. Virksomheden skal lade stk. 1, nr. 8, omfatte forsikringspræmier, som virksomheden har betalt til andre forsikringsselskaber for forsikringsdækning for forsikringstagere. Virksomheden kan ud over de beløb, der er nævnt i stk. 1, opføre udgifter til revalidering og sygebehandling af forsikrede under underpost 4.1., når udgifterne er afholdt med det formål at afværge en invaliditetsydelse i det konkrete tilfælde. Virksomheden skal opføre modtagne eller tilgodehavende beløb fra virksomhedens genforsikrere til dækning af forsikringsydelser i overensstemmelse med genforsikringskontrakter under underpost 4.2, Modtaget genforsikringsdækning . Virksomheden skal opføre resultatet af underposterne 4.1. og 4.2. under hovedposten 4, Forsikringsydelser f.e.r., i alt. Virksomheden skal opføre forskellen mellem værdien af livsforsikringshensættelserne ved regnskabsårets begyndelse og slutning, bortset fra den del, der vedrører ind- og udbetalinger vedrørende investeringskontrakter uden ret til bonus, under underpost 5.1, Ændring i livsforsikringshensættelser . Virksomheden skal fradrage den andel af investeringsafkastet, der vedrører egenkapitalen samt virksomhedens syge- og ulykkesforsikringsvirksomhed, under hovedpost 9, Overført investeringsafkast . Virksomheden skal opføre resultatet af virksomhedens syge- og ulykkesforsikringsvirksomhed under post II, Forsikringsteknisk resultat af syge- og ulykkesforsikring . Virksomheden skal specificere posten, jf. stk. 1, i en note i overensstemmelse med resultatopgørelsesskemaet for skadesforsikring, posterne 1-5 i bilag 4, samt en yderligere post Investeringsafkast . I specificeringen skal virksomheden opføre den andel af det samlede investeringsafkast, der vedrører syge- og ulykkesforsikringsvirksomheden, herunder den del af ændringer i erstatningshensættelser og genforsikringsandel af erstatningshensættelser samt ændringer i præmiehensættelser og genforsikringsandel af præmiehensættelser for syge- og ulykkesforsikringsvirksomhed, der kan henføres til løbetidsforkortelser, valutaomregningsforskelle og ændringer i den anvendte diskonteringssats. Virksomheden skal opføre investeringsafkastet efter fradrag af forsikringsteknisk rente, jf.

§ 36. Virksomheden skal opføre den andel af investeringsafkastet, der vedrører egenkapitalen, under hovedpost 10, Egenkapitalens investeringsafkast . Virksomheder, der ikke er selskabsskattepligtige, skal opføre den andel af pensionsafkastskatten, der kan henføres til egenkapitalen, under hovedpost 13, Skat . Virksomheden skal i så fald benævne posten Pensionsafkastskat for egenkapitalen . Skadesforsikring Virksomheden skal opføre præmier, som er forfaldne i regnskabsåret for direkte og indirekte forsikringer, under underpost 1.1, Bruttopræmier . Virksomheden skal opføre bruttopræmier med fradrag af ristornerede præmiebeløb, bonus og præmierabatter, der ydes forsikringstagere uafhængigt af skadesforløbet, og med fradrag af afgifter til offentlige myndigheder opkrævet sammen med præmierne. Virksomheden skal i forbindelse med coassurance lade den andel af den samlede præmie, der vedrører virksomheden, indgå under underpost 1.1, Bruttopræmier . Virksomheden skal opføre beløb, der i regnskabsåret er betalt til eller er blevet genforsikringsselskaber skyldige for genforsikringsdækning, under underpost 1.2, Afgivne forsikringspræmier . Virksomheden skal opføre forskellen mellem bruttopræmiehensættelserne ved regnskabsårets begyndelse og slutning, jf. § 19, under underpost 1.3, Ændring i præmiehensættelser . Virksomheden skal opføre forskellen mellem fortjenstmargenen og forskellen i den del af risikomargenen, der kan henføres til præmiehensættelserne, ved regnskabsårets begyndelse og slutning, jf. § 20, under underpost 1.4, Ændring i fortjenstmargen og risikomargen . Virksomheden skal opføre forskellen mellem den andel af præmiehensættelserne, der kan henføres til genforsikringsdækning ved regnskabsårets begyndelse og slutning, under underpost 1.5, Ændring i genforsikringsandel af præmiehensættelser . Virksomheden skal opføre den andel af forskelsbeløbene efter stk. 3-5, der kan henføres til løbetidsforkortelse, valutaomregningsforskelle og ændringer i den anvendte diskonteringssats, under hovedpost 7, Forrentning og kursregulering af forsikringsmæssige hensættelser . Virksomheden skal opføre resultatet af underposterne 1.1.-1.5. under hovedposten 1, Præmieindtægter f.e.r., i alt. Virksomheden skal opføre et beregnet renteafkast af årets gennemsnitlige præmiehensættelser f.e.r., når disse er opgjort efter § 72, under hovedpost 2, Forsikringsteknisk rente . Virksomheden skal som rentesatser anvende de satser, der i henhold til rentekurven nævnt i § 67 gennemsnitligt hen over regnskabsperioden har svaret til hensættelsernes forventede afviklingstid. Virksomheden skal fradrage et beløb svarende til de beregnede renteafkast under hovedpost 7, Forrentning og kursregulering af forsikringsmæssige hensættelser . Virksomheden må, hvis den driver indirekte forretning, ikke lade den del af de forsikringsmæssige hensættelser, der modsvares af genforsikringsdepoter, indgå i beregningsgrundlaget efter stk. 1. Virksomheden skal lade årets rente af genforsikringsdepoterne indgå i beløbet under hovedpost 2, Forsikringsteknisk rente . Virksomheden skal opføre beløb, der i regnskabsåret er betalt for forsikringsskader, under underpost 3.1, Udbetalte erstatninger . Virksomheden skal lade beløbet indeholde interne og eksterne udgifter til besigtigelse og vurdering af skaderne, udgifter til bekæmpelse og begrænsning af indtrufne skader og øvrige direkte og indirekte omkostninger forbundet med behandling af indtrufne skader samt interne og eksterne udgifter til bekæmpelse og begrænsning af forventede fremtidige skader på eksisterende forsikringskontrakter. Virksomheden skal opføre udbetalte erstatninger efter fradrag af beløb, der er modtaget som følge af virksomhedens overtagelse af forsikrede værdier eller indtræden i forsikredes rettigheder ved erstatningernes udbetaling. Virksomheden skal opføre beløb, der i regnskabsåret er modtaget fra virksomhedens genforsikrere til dækning af indtrufne skader i overensstemmelse med genforsikringskontrakter, under underpost 3.2, Modtaget genforsikringsdækning . Virksomheden skal opføre forskellen mellem erstatningshensættelserne ved regnskabsårets slutning og begyndelse, jf. § 21, under underpost 3.3, Ændring i erstatningshensættelser . Virksomheden skal opføre forskellen mellem den del af risikomargenen, der kan henføres til erstatningshensættelserne ved regnskabsårets begyndelse og slutning, jf. § 21, under underpost 3.4, Ændring i risikomargen . Virksomheden skal opføre forskellen mellem den andel af erstatningshensættelserne, der kan henføres til genforsikringsdækningen ved regnskabsårets slutning og begyndelse, under underpost 3.5, Ændring i genforsikringsandel af erstatningshensættelser . Virksomheden skal opføre den andel af forskelsbeløbene efter stk. 3-5, der kan henføres til løbetidsforkortelse, valutaomregningsforskelle og ændringer i den anvendte diskonteringssats, under hovedpost 7, Forrentning og kursregulering af forsikringsmæssige hensættelser . Virksomheden skal opføre resultatet af underposterne 3.1.-3.5. under hovedpost 3, Erstatningsudgifter f.e.r., i alt. Virksomheden skal opføre de præmiebeløb, der er tilbagebetalt eller skal tilbagebetales til forsikringstagere, under hovedpost 4, Bonus og præmierabatter, når størrelsen af tilbagebetalingen fastlægges på grundlag af skadesforløbet i regnskabsåret på den enkelte forsikringskontrakt eller en bestand af forsikringskontrakter ud fra kriterier, der er fastlagt før regnskabsårets begyndelse eller ved forsikringskontrakternes tegning. Bevægelser på egenkapitalen Virksomheden skal lade bevægelser på egenkapitalen vise: Den samlede totalindkomst bestående af summen af resultat for perioden og anden totalindkomst. Effekten af ændringer i regnskabspraksis og fejlrettelser for hver post under egenkapitalen, jf. §§ 89 og 91. Virksomheden skal for hver post under egenkapitalen vise beløbet ved periodens begyndelse og ved periodens slutning specificeret på ændringer fra: Periodens resultat. Anden totalindkomst. Kapitaltilførsler eller – nedsættelser, herunder køb og salg af egne aktier. Udlodning til ejere. Indregning og måling Balancen Generelle bestemmelser Balancen består af indregnede aktiver, indregnede forpligtelser, herunder hensatte forpligtelser, og egenkapitalen, der udgør forskellen mellem disse aktiver og forpligtelser. Ved passiver forstås summen af egenkapital og indregnede forpligtelser. Virksomheden skal måle aktiver og passiver til dagsværdi, medmindre andet er fastsat specifikt i dette kapitel. Virksomheden skal op- og nedskrive aktiver og forpligtelser i overensstemmelse hermed, og indregne op- og nedskrivninger i resultatopgørelsen, medmindre andet er fastsat specifikt i dette kapitel. Virksomheden skal indregne et aktiv i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde virksomheden, og aktivets værdi kan måles pålideligt. Virksomheden skal indregne en forpligtelse i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil fragå virksomheden, og forpligtelsens værdi kan måles pålideligt. Virksomheden skal ved indregning og måling af aktiver og forpligtelser tage hensyn til oplysninger, der fremkommer efter balancedagen, men inden regnskabet udarbejdes, hvis oplysningerne bekræfter eller afkræfter forhold, som er opstået senest på balancedagen. Dagsværdien af et aktiv eller en forpligtelse er den noterede pris på et aktivt marked for det pågældende aktiv eller den pågældende forpligtelse. Hvis der ikke forefindes et aktivt marked, skal virksomheden måle dagsværdien ved anvendelse af en egnet værdiansættelsesteknik, der inddrager alle de tilgængelige data, som markedsdeltagere må antages at ville tage i betragtning ved en prisfastsættelse. Virksomheden skal ved måling af dagsværdien maksimere anvendelsen af relevante observerbare data og minimere anvendelsen af ikke-observerbare data. Virksomheden skal omregne transaktioner, der er gennemført i en anden valuta end virksomhedens funktionelle valuta til den funktionelle valuta efter valutakursen på transaktionsdagen. Virksomheden skal omregne monetære poster i en anden valuta end virksomhedens funktionelle valuta til den funktionelle valuta efter lukkekursen for valutaen på balancedagen. Virksomheden skal omregne ikke-monetære poster i en anden valuta end virksomhedens funktionelle valuta til den funktionelle valuta efter valutakursen på transaktionsdagen, hvis posten er indregnet på basis af kostprisen. Virksomheden skal omregne ikke-monetære poster i en anden valuta end virksomhedens funktionelle valuta til den funktionelle valuta efter lukkekursen på balancedagen, hvis posten er indregnet på basis af dagsværdien. Stk. 1-4 gælder tilsvarende virksomhedens omregninger for en udenlandsk enhed, hvis aktiviteter indgår i regnskabet, og som har en funktionel valuta, der afviger fra den regnskabsaflæggende virksomheds funktionelle valuta. Virksomheden skal indregne valutakursforskelle opstået ved afhændelse af aktiver eller afvikling af forpligtelser omfattet af stk. 2-4 eller omregning efter stk. 1-4 i resultatopgørelsen. Afviger præsentationsvalutaen fra virksomhedens eller en udenlandsk enheds funktionelle valuta, skal virksomheden omregne den eller de funktionelle valuta(er) til præsentationsvalutaen efter følgende regler: Resultatopgørelsesposter omregnes efter valutakursen på transaktionsdagen. Balanceposter omregnes efter lukkekursen på balancedagen. Virksomheden skal indregne valutakursforskelle opstået ved omregning efter stk. 7 i anden totalindkomst, jf. § 88, stk. 2, og overføre dem til en særskilt post under egenkapitalen. Virksomheden skal foretage indregning, måling og oplysninger i monetære enheder i danske kroner eller i euro. Finanstilsynet kan under særlige omstændigheder tillade, at årsregnskabets præsentationsvaluta er en anden end danske kroner eller euro. Finansielle instrumenter Virksomheden skal indregne finansielle aktiver og finansielle forpligtelser i balancen, når virksomheden bliver underlagt det finansielle instruments kontraktmæssige bestemmelser. Virksomheden skal ophøre med at indregne et finansielt aktiv, der er solgt eller på anden måde overdraget til en anden part, i balancen. Virksomheden skal ophøre med at indregne en del af et finansielt aktiv i balancen, hvis der er solgt eller overdraget en entydigt defineret andel af aktivet. Virksomheden kan ved køb eller salg af finansielle aktiver på sædvanlige markedsbetingelser vælge på ensartet måde for samtlige køb og salg at indregne og ophøre med indregning af aktiverne i balancen enten på handelsdatoen eller på afregningsdatoen. Virksomheden skal samtidig med indregningen af det finansielle aktiv indregne en forpligtelse svarende til den aftalte pris, hvis handelsdatoen anvendes som indregningsdato, jf. stk. 2. Virksomheden skal tilsvarende ved salg af et finansielt aktiv indregne et aktiv svarende til den aftalte pris. Denne forpligtelse eller dette aktiv ophører med at være indregnet i balancen på afregningsdatoen. Virksomheden skal indregne ændringer i værdien af det erhvervede eller solgte aktiv i perioden mellem handelsdatoen og afregningsdatoen som et finansielt aktiv eller en finansiel forpligtelse, hvis afregningsdatoen anvendes som indregningsdato, jf. stk. 2. Virksomheden må ikke indregne værdiændringer i perioden mellem handelsdatoen og afregningsdatoen for et aktiv, som efter første indregning måles til kostpris eller amortiseret kostpris. Virksomheden skal uanset stk. 1 bibeholde et finansielt aktiv, der overdrages på en måde, der indebærer, at virksomheden i væsentligt omfang bevarer risikoen og adgangen til afkast (betalingsstrømme) forbundet med aktivet, i balancen. Virksomheden skal indregne en finansiel forpligtelse svarende til den betaling, der er modtaget i forbindelse med overdragelsen ved en sådan overdragelse. Virksomheden skal ophøre med at indregne finansielle forpligtelser i balancen, når forpligtelsen ophører. Det vil sige, når den pligt, der er anført i kontrakten, er opfyldt, annulleret eller udløbet. Virksomheden skal modregne og præsentere finansielle aktiver og finansielle forpligtelser med nettobeløbet uanset forbuddet mod modregning i § 185, stk. 1, nr. 8, i lov om forsikringsvirksomhed, når følgende betingelser er opfyldt virksomheden har ret til at modregne i forhold til modparten og virksomheden har til hensigt at afhænde aktivet og afvikle forpligtelsen ved modregning eller afhænde aktivet og afvikle forpligtelsen samtidigt. Virksomheden skal måle finansielle instrumenter til dagsværdi på tidspunktet for første indregning. Virksomheden skal dog ved første indregning måle finansielle forpligtelser samt udlån og tilgodehavender, som efter første indregning løbende måles til amortiseret kostpris, jf. §§ 51 og 52, til dagsværdi med tillæg af de transaktionsomkostninger og fradrag for de modtagne gebyrer og provisioner, som er direkte forbundet med erhvervelsen eller udstedelsen af det finansielle instrument. Virksomheden skal efter første indregning løbende måle finansielle instrumenter til dagsværdi. Virksomheden skal dog måle unoterede kapitalandele til kostpris med fradrag af nedskrivninger, jf. stk. 3, hvis deres dagsværdi ikke kan måles pålideligt. Tilsvarende gælder for afledte finansielle instrumenter, hvis værdi er afledt af sådanne kapitalandele. Virksomheden skal nedskrive finansielle aktiver omfattet af stk. 2 med forskellen mellem den regnskabsmæssige værdi og nutidsværdien af de forventede fremtidige betalinger diskonteret med den gældende markedsrente for lignende finansielle aktiver, hvis der er indtruffet objektiv indikation for værdiforringelse. Virksomheden må ikke tilbageføre sådanne nedskrivninger. Virksomheden kan efter første indregning løbende måle ikke-afledte finansielle forpligtelser til amortiseret kostpris uanset § 50, stk. 1, forudsat, at der ikke er tale om at måling til dagsværdi eliminerer eller væsentligt reducerer en måle- eller indregningsmæssig inkonsistens, som ellers ville opstå på grund af måling eller indregning efter forskellige grundlag, at de pågældende forpligtelser indgår i et risikostyringssystem eller en investeringsstrategi, der baserer sig på dagsværdier, og indgår på dette grundlag i virksomhedens interne ledelsesrapportering, eller at de pågældende forpligtelser indeholder et indbygget afledt finansielt instrument, som i væsentlig grad ændrer pengestrømmene på de pågældende forpligtelser og alternativt ville skulle udskilles og måles separat til dagsværdi. Virksomheden kan ikke efterfølgende måle finansielle forpligtelser, som efter stk. 1 er målt til amortiseret kostpris, til dagsværdi. Virksomheden kan uanset § 50, stk. 1, efter første indregning løbende måle udlån og tilgodehavender til amortiseret kostpris, forudsat, at der ikke er tale om at måling til dagsværdi eliminerer eller væsentligt reducerer en måle- eller indregningsmæssig inkonsistens, som ellers ville opstå på grund af måling eller indregning efter forskellige grundlag, at de pågældende udlån og tilgodehavender indgår i et risikostyringssystem eller en investeringsstrategi, der baserer sig på dagsværdier, og indgår på dette grundlag i virksomhedens interne ledelsesrapportering, eller at de pågældende udlån og tilgodehavender indeholder et indbygget afledt finansielt instrument, som i væsentlig grad ændrer pengestrømmene på de pågældende udlån og tilgodehavender og alternativt ville skulle udskilles og måles separat til dagsværdi. Virksomheden kan ikke efterfølgende måle udlån og tilgodehavender, som efter stk. 1 er målt til amortiseret kostpris, til dagsværdi. Virksomheden skal nedskrive udlån og tilgodehavende omfattet af stk. 1 med forskellen mellem den regnskabsmæssige værdi og nutidsværdien af de forventede fremtidige betalinger diskonteret med udlånets eller tilgodehavendets oprindelige effektive rente, hvis der er indtruffet objektiv indikation på værdiforringelse. Virksomheden skal tilbageføre nedskrivningen tilsvarende, hvis en efterfølgende begivenhed bevirker, at værdiforringelsen er reduceret helt eller delvist. Virksomheden skal indregne tilbageførsel i resultatopgørelsen. Virksomheden må ikke indregne egne aktier samt øvrige egne egenkapitalinstrumenter som et aktiv. Virksomheden skal indregne anskaffelser eller salg af egne aktier og øvrige egne egenkapitalinstrumenter som en ændring i egenkapitalen. Virksomheden skal indregne en forpligtelse til at købe egne egenkapitalinstrumenter som en forpligtelse af samme størrelse som den aftalte købesum. Virksomheden må ikke indregne egne gældsinstrumenter som et aktiv. Virksomheden skal indregne anskaffelser eller salg af egne gældsinstrumenter som en ændring i den pågældende forpligtelse. Dattervirksomheder og associerede virksomheder Virksomheden skal indregne og måle andele i dattervirksomheder og associerede virksomheder til virksomhedernes regnskabsmæssige indre værdi. Virksomheden skal opgøre virksomhedernes indre værdi efter den regnskabsaflæggende virksomheds egen regnskabspraksis. Virksomheden skal opføre summen af de til kapitalandelene svarende andele i de tilknyttede og associerede virksomheders resultat i resultatopgørelsen under posten Indtægter fra tilknyttede virksomheder, henholdsvis posten Indtægter fra associerede virksomheder. Virksomheden skal opskrive eller nedskrive den regnskabsmæssige værdi af kapitalandelene med beløbene nævnt i stk. 2 samt med de eventuelle reguleringer af de tilknyttede og associerede virksomheders regnskabsmæssige indre værdi, der er ført som kapitalbevægelser i de tilknyttede og associerede virksomheder. Virksomheden skal fratrække udbytte til moderselskabet henholdsvis virksomheden i den regnskabsmæssige indre værdi af de tilknyttede og associerede virksomheder. Virksomheden skal henlægge et beløb svarende til den samlede nettoopskrivning, jf. stk. 3, til reserven for nettoopskrivning efter indre værdis metode under passivpost 4.3, Andre henlæggelser . Virksomheden må ikke indregne reserven med et negativt beløb. Virksomheden må ikke anvende reserven for nettoopskrivning efter indre værdis metode som udbytte eller udlodning. Stk. 4 finder ikke anvendelse på virksomheder, der driver direkte livsforsikringsvirksomhed. Virksomheden skal behandle en eventuel forskel mellem kostprisen og indre værdi ved erhvervelsen af en dattervirksomhed efter § 156, stk. 2-4. Virksomheden skal behandle en eventuel forskel mellem kostprisen og indre værdi ved erhvervelsen af en associeret virksomhed efter § 156, stk. 2-4. Virksomheden skal dog indregne et eventuelt goodwill-beløb som en del af værdien af den associerede virksomhed og ikke som et aktiv under immaterielle aktiver. Virksomheden skal uanset § 54 måle dattervirksomheder og associerede virksomheder, der er i midlertidig besiddelse, jf. § 11, til den laveste værdi af værdien opgjort efter § 54 og dagsværdien med fradrag af omkostninger ved salg. Virksomheden må ikke foretage afskrivninger på aktiver i dattervirksomheder og associerede virksomheder omfattet af stk. 1. Materielle anlægsaktiver Virksomheden skal på tidspunktet for første indregning måle materielle anlægsaktiver, som forventes at skulle benyttes i mere end ét regnskabsår, til kostpris. Virksomheden skal medregne alle omkostninger, der er foranlediget af anskaffelsen indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til at blive taget i brug, eller som direkte kan henføres til det fremstillede aktiv i kostprisen. Virksomheden skal efter første indregning måle driftsmidler, som er materielle anlægsaktiver, der besiddes til brug i virksomheden, bortset fra domicilejendomme, jf. § 59, til kostprisen med fradrag af akkumulerede afskrivninger og akkumulerede nedskrivninger ved værdiforringelse. Virksomheden skal indregne afskrivninger i resultatopgørelsen. Virksomheden skal opgøre afskrivninger som den systematiske fordeling over aktivets forventede brugstid af aktivets kostpris med fradrag af den restværdi, som aktivet forventes at kunne indbringe ved udgangen af brugstiden. Virksomheden skal måle afskrivningsgrundlaget på ibrugtagningstidspunktet samt ved efterfølgende ændringer i de elementer, der indgår i afskrivningsgrundlaget. Virksomheden skal foretage nedskrivning for tab ved værdiforringelse, hvis det vurderes, at aktivets genindvindingsværdi er lavere end den regnskabsmæssige værdi efter foretagne afskrivninger. Virksomheden skal tilbageføre nedskrivningen, hvis der ikke længere er grundlag for nedskrivningen. Virksomheden kan efter første indregning måle en gruppe af materielle anlægsaktiver til omvurderet værdi efter reglerne for domicilejendomme i

§ 59. Virksomheden skal i så fald måle alle aktiver tilhørende den pågældende gruppe efter denne metode. Virksomheden skal efter første indregning løbende måle investeringsejendomme samt andre materielle anlægsaktiver, der ikke besiddes til virksomhedens eget brug, til dagsværdi. Virksomheden skal opgøre dagsværdien i overensstemmelse med bilag 7. Virksomheden skal efter første indregning løbende måle domicilejendomme til omvurderet værdi, som er dagsværdien på omvurderingstidspunktet med fradrag af efterfølgende akkumulerede afskrivninger og efterfølgende tab ved værdiforringelse. Virksomheden skal foretage omvurdering så hyppigt, at den regnskabsmæssige værdi ikke afviger væsentligt fra domicilejendommens dagsværdi på balancetidspunktet. Virksomheden skal opgøre dagsværdien på balancedagen i overensstemmelse med bilag 7. Virksomheden skal indregne stigninger i en domicilejendoms omvurderede værdi i anden totalindkomst, jf. § 88, stk. 2, og overføre stigningen til passivpost 3. Opskrivningshenlæggelser under egenkapitalen, medmindre stigningen modsvarer en værdinedgang, der tidligere er indregnet i resultatopgørelsen, jf. stk. 4. Virksomheden skal indregne fald i en domicilejendoms omvurderede værdi i resultatopgørelsen, medmindre faldet modsvarer en værdistigning, der tidligere er indregnet i anden totalindkomst, jf. stk. 3. Virksomheden skal i så fald indregne værdifaldet i anden totalindkomst og overføre faldet som en reduktion i passivpost 3. Opskrivningshenlæggelser under egenkapitalen. Virksomheden skal indregne afskrivninger baseret på den seneste omvurderede værdi, jf. § 57, stk. 2, 2. pkt. i resultatopgørelsen. Virksomheden skal måle materielle anlægsaktiver omfattet af § 11 om aktiver i midlertidig besiddelse til det laveste beløb af regnskabsmæssig værdi og dagsværdi med fradrag af omkostninger ved salg. Virksomheden skal ikke foretage afskrivninger på materielle anlægsaktiver omfattet af stk. 1. Immaterielle aktiver Virksomheden skal på tidspunktet for første indregning måle immaterielle aktiver til kostpris, jf. dog stk. 2 og 3. Virksomheden må kun indregne udviklingsomkostninger som et immaterielt aktiv, hvis der foreligger dokumentation for, at der er teknisk mulighed for færdiggørelse af det immaterielle aktiv, således at det kan anvendes, at virksomheden har til hensigt at færdiggøre det immaterielle aktiv, at virksomheden evner at anvende det immaterielle aktiv, at det immaterielle aktiv vil frembringe sandsynlige økonomiske fordele i fremtiden, der som minimum svarer til de afholdte omkostninger, og at virksomheden på pålidelig måde kan måle de omkostninger, der kan henføres til det immaterielle aktiv i løbet af dets udvikling. Virksomheden må ikke indregne internt oparbejdede mærkenavne, kundelister og lignende, forskningsomkostninger, stiftelses- og etableringsomkostninger, uddannelsesomkostninger, markedsføringsomkostninger, flytte- og omorganiseringsomkostninger samt internt oparbejdet goodwill som aktiv. Virksomheden skal efter første indregning måle immaterielle aktiver til kostpris med fradrag af akkumulerede afskrivninger, hvis aktivet vurderes at have en endelig brugstid, og akkumulerede tab ved værdiforringelse, jf. § 57, stk. 2 og 3. Leasing Leasingtager skal indregne et leasingaktiv og en leasingforpligtelse på det tidspunkt, hvor leasingtager opnår brugsretten til aktivet. Ved første indregning skal leasingtager måle aktivet til nutidsværdien af leasingforpligtelsen inkl. omkostninger. Leasingtager skal samtidig indregne nutidsværdien af de aftalte leasingbetalinger som en forpligtelse. Leasingtager skal anvende leasingkontraktens interne rente, hvis det er muligt at bestemme denne, ved beregning af nutidsværdien. Leasingtager skal i modsat fald anvende leasingtagers marginale lånerente. Leasingtager kan vælge, men er ikke forpligtet til, at indregne leasingkontrakter vedrørende immaterielle aktiver. Leasingtager kan udelade aktiver leaset på kontrakter af kort varighed samt leasede aktiver med lav værdi. Leasingtager skal i forbindelse med aktiver leaset af en dattervirksomhed eller en associeret virksomhed, som indregnes til indre værdi, jf. § 54, foretage de elimineringer, der er fornødne for at give et retvisende billede af resultat, aktiver og forpligtelser knyttet til henholdsvis leasingkontrakt og de pågældende ejerandele. Leasingtager skal beskrive den anvendte fremgangsmåde i en note. Leasingtager skal efter første indregning måle leasede aktiver hos leasingtager efter principperne i §§ 57, 58, 60 eller 62 afhængig af karakteren af det leasede aktiv. Leasingtager skal efter første indregning måle leasede ejendomme, der anvendes i leasingtagers drift, efter principperne i § 57 eller

§ 59. Leasingtager skal præsentere leasingaktiver i balancen i samme post som tilsvarende ejede aktiver. Leasingtager skal specificere fordelingen i en note. Leasinggiver skal indregne aktiver vedrørende finansielle leasingkontrakter som et tilgodehavende, hvis værdi svarer til nettoinvesteringen i leasingaftalen. Leasinggiver skal indregne aktiver, der indgår i en operationel leasingkontrakt, i balancen i henhold til principperne i §§ 56-62 afhængig af karakteren af det leasede aktiv. Leasinggiver skal indtægtsføre betalinger fra en operationel leasingkontrakt løbende over leasingperioden eller på et andet systematisk grundlag. Forsikringsforpligtelser Virksomheden skal indregne forsikringsforpligtelser i balancen fra det tidspunkt, hvor forsikringsrisikoen overgår til virksomheden. Virksomheden skal fjerne en forsikringsforpligtelse eller en del heraf fra balancen, når den er ophørt. Dette er tilfældet, når forsikringsforpligtelsen, som den er specificeret i kontrakten, er opfyldt, ophævet eller udløbet. Virksomheden skal opgøre hensættelser til forsikringsforpligtelser således, at de under hensyntagen til, hvad der med rimelighed kan forudses, er tilstrækkelige til at dække samtlige virksomhedens forsikringsforpligtelser. Virksomheden skal ikke regulere hensættelser til forsikringsforpligtelser for ændringer, der skyldes ændringer i virksomhedens egen kreditrisiko. Virksomheden skal foretage de nutidsværdiberegninger, der indgår i opgørelsen af hensættelser til forsikringsforpligtelser, ved anvendelse af den relevante risikofri rentekurve, der offentliggøres af EIOPA i medfør af artikel 77 e, stk. 1, litra a, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF. Virksomheden kan i stedet for at anvende den rentekurve, der er nævnt i stk. 1, anvende en rentekurve, der er udarbejdet efter principper og på basis af et datagrundlag, der må antages at føre til en kurve, der så vidt muligt ikke afviger fra rentekurven nævnt i stk. 1. Hvis virksomheden har fået tilladelse efter § 158, stk. 2 eller 3, i lov om forsikringsvirksomhed til at anvende en matchtilpasning eller en volatilitetsjustering af den rentekurve, der er nævnt i stk. 1, kan en tilsvarende tilpasning eller justering anvendes i nutidsværdiberegningerne. Hensættelser til livsforsikringsforpligtelser Virksomheden skal opgøre passivposten, Livsforsikringshensættelser , til nutidsværdien af bedste skøn af de forventede betalingsstrømme, der afstedkommes af de livsforsikringer og investeringskontrakter, som virksomheden har indgået. Virksomheden skal lade de forventede betalingsstrømme indbefatte: Forventede ydelser til forsikringstagere og parter i investeringskontrakter. Forventede fremtidige præmier for indgåede livsforsikringer og investeringskontrakter. Forventede omkostninger til at administrere forsikringerne og investeringskontrakterne indtil disses udløb. Forventede betalinger som følge af forsikringstagernes udnyttelse af optioner som tilbagekøb eller præmieophør. Pensionsafkastskat, som forventes betalt på vegne af forsikringstagere og parter i investeringskontrakter. Virksomheden skal fastlægge bedste skøn af betalingsstrømmene efter stk. 1 ved anvendelse af en simulationsmodel eller en ækvivalent analytisk eller numerisk metode, der inddrager variable, der kan påvirke betalingsstrømmene, på basis af en sandsynlighedsvægtning af et tilstrækkeligt antal realistiske scenarier for udviklingen i de relevante variable eller ved anvendelse af de metoder, der er beskrevet i

§ 69. Virksomheden skal lade Livsforsikringshensættelser indeholde en risikomargen, som er det beløb, virksomheden forventeligt vil skulle betale en anden forsikringsvirksomhed for at denne vil overtage risikoen for, at omkostningerne ved at afvikle virksomhedens bestand af livsforsikringer og investeringskontrakter afviger fra den opgjorte nutidsværdi af de forventede betalingsstrømme ud over beløbet efter stk. 1. Virksomheden kan indirekte opgøre værdien af bonus for forsikringer og investeringskontrakter med bonusret som værdien af de aktiver, der er til rådighed for opfyldelsen af bonusretten, efter hensyntagen til: Nutidsværdien af de garanterede ydelser inklusive eventuelle forhøjelser efter stk. 4, 2. pkt. Risikomargen. Nutidsværdien af den forventede fremtidige fortjeneste på forsikringerne opgjort ud fra de regler for fordeling af overskud, der gælder for forsikringerne og investeringskontrakterne. Virksomheden kan ikke lade den del af værdien af de forsikredes bonusret, der er kollektivt bonuspotentiale, være mindre end nul. Virksomheden kan ikke lade den del, der er individuelle bonuspotentialer for den enkelte forsikring eller investeringskontrakt, være mindre end nul. For tegningsgrundlag, hvor der er indregnet gennemsnitlige margener på de enkelte elementer, gælder denne begrænsning ikke for den enkelte forsikring eller investeringskontrakt, men for det aggregeringsniveau af forsikringer eller investeringskontrakter, hvorpå de gennemsnitlige margener er fastsat. Virksomheden skal for forsikringer og investeringskontrakter, hvor ydelserne er betinget garanterede, idet garantien reduceres eller bortfalder, hvis en eller flere usikre fremtidige begivenheder indtræffer, opgøre de forventede betalingsstrømme for ydelserne, som om disse begivenheder ikke indtræffer. Hvis forsikringsvilkårene eller det af virksomheden anmeldte grundlag fastlægger de ydelser, der vil gælde, hvis begivenhederne indtræffer, kan virksomheden dog opgøre de forventede betalingsstrømme under hensyn til sandsynlighederne for, at begivenhederne indtræffer, hvis disse sandsynligheder er beregnelige på en meningsfuld måde, jf. § 68, stk. 2. Virksomheden skal for forsikringer og investeringskontrakter, hvor ydelserne beregnes på et grundlag, som virksomheden er berettiget til at ændre, så ydelserne nedsættes, opgøre de forventede betalingsstrømme efter § 68, stk. 1, under hensyn til virksomhedens mulighed for at nedsætte ydelserne. Virksomheden skal, hvis virksomhedens forhold eller kommunikationen til forsikringstagerne eller kontraktparterne indebærer, at ydelserne først nedsættes efter en periode, opgøre hensættelserne med udgangspunkt i de ydelser, der følger af det anvendte grundlag, indtil udløbet af denne periode. Virksomheden skal efter udløbet af perioden fastsættes betalingsstrømmene efter det grundlag, der måtte gælde efter nedsættelsen. Virksomheden skal lade hensættelser opgjort efter denne bestemmelse indgå i fradraget ved opgørelsen af værdien af bonus efter stk. 1. Virksomheden kan for forsikringer og investeringskontrakter, hvor ydelserne til forsikringstageren eller kontraktparten fastlægges direkte ud fra den betalingsstrøm, der genereres af bestemte aktiver og forpligtelser, opgøre nutidsværdien af de forventede betalingsstrømme indirekte og indregne denne i de forsikringsmæssige hensættelser med værdien af de pågældende kontrakter opgjort ud fra dagsværdien af de pågældende aktiver og forpligtelser. Virksomheden skal, hvis kontrakterne indeholder garantier eller forsikringselementer, der er uafhængige af værdien af de pågældende aktiver og forpligtelser, opgøre værdien som minimum til værdien af disse garantier eller forsikringselementer efter principperne i

§ 68. Virksomheden skal opgøre passivpost 13, Fortjenstmargen på livsforsikringer og investeringskontrakter , til nutidsværdien af det forventede fremtidige overskud i de resterende kontraktperioder for de livsforsikringer og investeringskontrakter, som virksomheden har indgået. Hensættelser til skadesforsikringsforpligtelser Virksomheden skal opgøre præmiehensættelserne som nutidsværdien af de betalinger, som virksomheden efter bedste skøn må forventes at skulle afholde i anledning af forsikringsbegivenheder, som må forventes at finde sted efter balancedagen, og som er dækket af de forsikringer, virksomheden har indgået. Virksomheden skal endvidere lade præmiehensættelserne indeholde nutidsværdien af de betalinger, som virksomheden efter bedste skøn må forventes at skulle afholde efter balancedagen til direkte og indirekte omkostninger i forbindelse med administration, erhvervelse og skadesbehandling af de forsikringer, som virksomheden har indgået. Virksomheden skal ved opgørelse af præmiehensættelserne tage hensyn til nutidsværdien af bedste skøn af endnu ikke forfaldne præmier og præmierater for indgåede forsikringer, som forventes modtaget under de pågældende forsikringer til dækning af forsikringsbegivenheder, der finder sted inden udløbet af de aftalte risikoperioder. Virksomheden kan, uanset § 71, opgøre præmiehensættelserne for forsikringer med en risikoperiode på et år eller kortere, eller hvis metoden fører til tilnærmelsesvist samme resultat som anvendelsen af § 71, efter den forenklede metode beskrevet i stk. 2-4. Virksomheden skal efter den forenklede metode opgøre præmiehensættelserne for alle forsikringer, hvis risikoperiode er påbegyndt inden regnskabsperiodens udgang. Virksomheden skal da lade præmiehensættelserne udgøre den andel af modtagne og tilgodehavende bruttopræmier, der svarer til den del af risikoperioden, der forløber efter balancedagen. Virksomheden kan anvende gennemsnitsberegninger, når der er grund til at antage, at de tilnærmelsesvist vil føre til samme resultat som en beregning baseret på de enkelte forsikringer. Virksomheden kan ved beregning af præmiehensættelserne efter stk. 2 opgøre bruttopræmierne efter fradrag af den del af præmien, der svarer til de tilknyttede erhvervelsesomkostninger, som er omkostningsført ved indgåelsen af forsikringerne. Virksomheden skal, hvis en bestand af forsikringer, der dækker samme risiko, forventes at være tabsgivende som følge af omkostninger til forsikringsbegivenheder, som indtræffer efter balancedagen, lade præmiehensættelserne indbefatte et beløb til dækning af tabet, som skal opgøres under hensyn til risikomargen. Virksomheden må ikke indregne en fortjenstmargen for de pågældende forsikringer i opgørelsen af virksomhedens kapitalgrundlag hvis virksomheden anvendelser den forenklede metode efter stk. 2-4. Virksomheden skal opgøre erstatningshensættelserne som nutidsværdien af de betalinger, som virksomheden efter bedste skøn må forventes at skulle afholde i anledning af forsikringsbegivenheder, som har fundet sted indtil balancedagen ud over de beløb, som allerede er betalt i anledning af sådanne begivenheder. Virksomheden skal endvidere lade erstatningshensættelserne indeholde nutidsværdien af de beløb, som virksomheden efter bedste skøn må forventes at skulle afholde til direkte og indirekte omkostninger i forbindelse med afviklingen af erstatningsforpligtelserne. Virksomheden skal opgøre erstatningshensættelserne med udgangspunkt i de forventede erstatningsbeløb og omkostninger efter en sag-for-sag vurdering af anmeldte forsikringsbegivenheder, der i det mindste skal omfatte alle anmeldte forsikringsbegivenheder af betydeligt omfang, et erfaringsbaseret skøn over utilstrækkeligt oplyste forsikringsbegivenheder, der har været genstand for en sag-for-sag vurdering, et erfaringsbaseret skøn over anmeldte forsikringsbegivenheder, der ikke har været genstand for sag-for-sag vurdering, og et erfaringsbaseret skøn over forsikringsbegivenheder, som er indtruffet inden balancedagen, men som er uanmeldte på tidspunktet for regnskabets udarbejdelse. Virksomheden skal ved opgørelse af erstatningshensættelserne tage hensyn til de indtægter og omkostninger i forbindelse med overtagelse og realisation af aktiver og rettigheder, som virksomheden opnår ret til ved erstatningernes udbetaling. Forsikringsaktiver Virksomheden skal opgøre dens rettigheder under en genforsikringskontrakt, ud fra vilkårene i genforsikringskontrakten ved anvendelse af metoder og antagelser, der er konsistente med dem, der har fundet anvendelse ved opgørelsen af bruttoforpligtelserne under virksomhedens forsikringer. Virksomheden skal opgøre værdien af genforsikringsandele af præmiehensættelser under hensyn til de forventede betalingsstrømme, der knytter sig til de genforsikringskontrakter, der forventes indgået til afdækning af præmiehensættelser. Virksomheden skal ved anvendelse af § 71 specificere den andel af genforsikringsandel af præmiehensættelser, der relaterer sig til fortjenstmargen, i en note. Virksomheden skal vurdere forsikringsaktiver for eventuel værdiforringelse som følge af kreditrisiko og nedskrive dem til nutidsværdien af de betalinger, der forventes at kunne inddrives, hvis denne værdi er lavere end værdien opgjort efter stk. 1. Hensatte forpligtelser Virksomheden skal indregne hensatte forpligtelser, garantier og andre forpligtelser, der er uvisse med hensyn til størrelse eller tidspunkt for afvikling, som hensatte forpligtelser, når det er sandsynligt, at forpligtelsen vil medføre et træk på virksomhedens økonomiske ressourcer, og forpligtelsen kan måles pålideligt. Virksomheden skal indregne tabsgivende kontrakter, som er kontrakter, hvor de uundgåelige omkostninger forbundet med at indfri de kontraktlige forpligtelser overstiger de forventede økonomiske fordele, som hensatte forpligtelser. Virksomheden skal måle hensatte forpligtelser til det bedste skøn over de omkostninger, der er nødvendige for at indfri den aktuelle forpligtelse på balancedagen. Virksomheden skal måle en hensat forpligtelse til nutidsværdien af de omkostninger, som forventes at være nødvendige for at indfri forpligtelsen, hvis diskontering er af væsentlig betydning for størrelsen af den hensatte forpligtelse. Virksomheden skal opgøre den diskonteringssats, der anvendes til måling af nutidsværdien således, at den afspejler de risici, der er specifikt forbundet med forpligtelsen. Virksomheden må ikke lade diskonteringssatsen afspejle risici, der er reguleret for i skønnet over de omkostninger, der nødvendige for at indfri forpligtelsen, jf. stk. 3. Virksomheden kan ikke indregne eller måle garantier til en lavere værdi end den præmie eller provision, virksomheden har modtaget for at påtage sig garantien, systematisk afskrevet over risikoperioden. Virksomheden skal gennemgå hensatte forpligtelser ved hver regnskabsaflæggelse og regulere disse således, at de afspejler det bedste aktuelle skøn. Hvis det ikke længere er sandsynligt, at indfrielse vil medføre et træk på virksomhedens økonomiske ressourcer, skal forpligtelsen tilbageføres. Virksomheden må kun anvende en hensat forpligtelse til dækning af de omkostninger, som ved første indregning begrundede hensættelsen. Personaleydelser Virksomheden skal indregne omkostninger til ydelser og goder til ansatte for disses arbejdsydelser i resultatopgørelsen i takt med de ansattes præstation af de arbejdsydelser, der giver ret til de pågældende ydelser og goder. Virksomheden skal indregne ubetalte beløb, der er omkostningsført i henhold til stk. 1, som en forpligtelse. Virksomheden skal ikke diskontere beløb, der forfalder inden for 12 måneder efter balancetidspunktet. Virksomheden skal diskontere beløb, der forfalder mere end 12 måneder efter balancetidspunktet. Virksomheden skal indregne forudbetalte beløb som et aktiv. Virksomheden skal indregne pensionsforpligtelser over for ansatte til nutidsværdien af de ydelser, som ud fra det bedst mulige skøn må forventes at skulle betales med fradrag af eventuelle tilknyttede aktiver (firmapensionskasse). Virksomheden skal gennemgå pensionsforpligtelser på hver balancedag, således at det beløb, der indregnes, afspejler nutidsværdien af det bedste aktuelle skøn. Virksomheden skal indregne ændringer, der er en følge af et ændret skøn over ydelsernes størrelse (aktuarmæssige gevinster og tab samt merrente på tilknyttede aktiver), i anden totalindkomst, jf.

§ 88. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på pensionsforpligtelser over for ansatte, hvis vilkårene svarer til sædvanlige vilkår i forsikringskontrakter, som virksomheden udbyder til kunder. Virksomheden skal behandle sådanne forsikringskontrakter regnskabsmæssigt sammen med og efter samme principper som de tilsvarende forsikringskontrakter med kunder. Aktiebaseret vederlæggelse Virksomheden skal indregne aktiebaseret vederlæggelse af ledelse og medarbejdere som en omkostning i resultatopgørelsen over optjeningsperioden. Virksomheden skal samtidig indregne en tilsvarende stigning i egenkapitalen. Virksomheden skal måle den indregnede omkostning til dagsværdien på tildelingstidspunktet af det instrument, der anvendes som betaling. Skat Virksomheden skal indregne aktuel skat vedrørende regnskabsåret og tidligere regnskabsår, i det omfang den ikke er betalt, som en forpligtelse. Virksomheden skal, hvis den skat, der er betalt, er større end den aktuelle skat for regnskabsåret og tidligere regnskabsår, indregne forskellen som et aktiv. Virksomheden skal indregne den skattepligt, der hviler på en midlertidig forskel mellem den regnskabsmæssige værdi og den skattemæssige værdi, som udskudt skat. Virksomheden skal, hvis den midlertidige forskel er negativ, og det er sandsynligt, at den vil kunne udnyttes til at nedbringe den fremtidige skat, indregne et udskudt skatteaktiv. Virksomheden skal, uanset stk. 2, ikke afsætte udskudt skat af sikkerhedsfonde, der er henlagt af ubeskattede midler, jf. § 132, og ubeskattet egenkapital, der er erhvervet ved fusion med en pensionskasse eller et arbejdsmarkedsrelateret livsforsikringsaktieselskab, jf. § 13 H i selskabsskatteloven. Virksomheden skal afsætte udskudt skat i tilfældene nævnt i stk. 3, hvis det er sandsynligt, at der inden for en overskuelig periode indtræffer en situation, der vil udløse beskatning af midlerne i sikkerhedsfonden, jf. § 13 C i selskabsskatteloven, eller den ubeskattede egenkapital, jf. § 13 H, i selskabsskatteloven. Regnskabsmæssig sikring Har virksomheden etableret et sikringsforhold vedrørende sikring til dagsværdi mellem et eller flere afledte finansielle instrumenter eller i tilfælde af sikring af valutakursrisici mellem et eller flere ikke-afledte finansielle instrumenter (sikringsinstrumentet) og et indregnet aktiv, en indregnet forpligtelse, en gruppe af aktiver eller en gruppe af forpligtelser (den sikrede post), som måles til amortiseret kostpris, skal værdien af den sikrede post for så vidt angår den sikrede risiko reguleres til dagsværdi. Værdiændringen indregnes i resultatopgørelsen. Ved sikringens ophør værdireguleres den sikrede post efter principperne for måling til amortiseret kostpris på basis af den nyberegnede værdi. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse i forbindelse med sikring af risikoen for ændringer i dagsværdien af en ikke-indregnet aftalt fremtidig betaling for varer og tjenesteydelser, idet ændringerne i dagsværdien af den pågældende betaling indregnes som et aktiv eller en forpligtelse. Værdiændringen indregnes i resultatopgørelsen. På tidspunktet for afvikling af den aftalte fremtidige betaling justeres værdien af det herfor erhvervede aktiv eller den erhvervede forpligtelse med de allerede indregnede værdiændringer. Har virksomheden etableret et sikringsforhold vedrørende sikring af betalingsstrømme mellem et eller flere afledte finansielle instrumenter, eller i tilfælde af sikring af valutakursrisici mellem et eller flere afledte eller ikke-afledte finansielle instrumenter (sikringsinstrumentet) og fremtidige betalinger, skal den del af ændringen i dagsværdien af sikringsinstrumentet, der afdækker udsving i betalingsstrømmen, indregnes i anden totalindkomst, jf. § 88, stk. 2. Virksomheden skal, hvis der er etableret en valutakurssikring af en investering i en udenlandsk enhed, indregne den andel af værdireguleringen af sikringsinstrumentet, der vedrører sikringen, i anden totalindkomst. Sikringsinstrumentet kan være et ikke-afledt finansielt instrument. Virksomheden skal indregne de beløb, der er indregnet i anden totalindkomst, herunder også beløb indregnet i anden totalindkomst i forbindelse med valutaomregning af en investering i en udenlandsk enhed, jf. § 44, stk. 8, i resultatopgørelsen, når den udenlandske enhed afhændes. Virksomheden må kun behandle et sikringsforhold efter reglerne i §§ 81 og 83, når følgende betingelser er opfyldt: Der foreligger formel dokumentation på tidspunktet for sikringsforholdets etablering for eksistensen af et sikringsforhold samt for virksomhedens risikostyringsstrategi, der omfatter identifikation af sikringsinstrumentet og den sikrede post, identifikation af den risiko, der sikres, og den anvendte metode for måling af sikringsinstrumentets effektivitet, jf. nr. 2. Der er begrundet formodning om en høj grad af effektivitet i sikringen. I forbindelse med sikringsforhold vedrørende betalingsstrømme skal de omfattede fremtidige betalinger være meget sandsynlige og variationer i betalingsstrømmen skal være af en sådan karakter, at de vil påvirke virksomhedens fremtidige regnskabsresultater. Sikringsforholdets effektivitet, jf. nr. 2, kan måles pålideligt. Sikringsforholdet vurderes løbende og har vist sig i praksis at udvise en høj grad af effektivitet i den del af regnskabsperioden, hvor det har været etableret. Virksomheden skal lade den regnskabsmæssige behandling af sikringsforhold, jf. §§ 81 og 83, ophøre fra det tidspunkt, hvor sikringsinstrumentet eller det sikrede udløber, sælges eller udnyttes, medmindre sikringsinstrumentet erstattes af et nyt sikringsinstrument som led i virksomhedens dokumenterede sikringsstrategi, sikringsforholdet ikke længere opfylder kriterierne i § 84, den fremtidige transaktion, der danner grundlag for de sikrede forventede betalinger, ikke længere forventes at finde sted, eller virksomheden afslutter sikringsforholdet. Virksomheden skal, når en transaktion eller betalingsstrøm, hvor betalingerne har været omfattet af et sikringsforhold i medfør af § 82, gennemføres eller realiseres, indregne de beløb, der tidligere er indregnet i anden totalindkomst, i resultatopgørelsen over samme periode som den, hvori den pågældende transaktion eller betalingsstrøm påvirker resultatopgørelsen. Virksomheden skal indregne de beløb, der er indregnet i anden totalindkomst, i resultatopgørelsen i en situation som angivet i § 85, nr. 3. Resultatopgørelsen og anden totalindkomst Resultatopgørelsen skal bestå af indregnede indtægter og omkostninger. Virksomheden skal indregne alle indtægter i takt med, at de indtjenes, og alle omkostninger i takt med, at de påføres virksomheden i resultatopgørelsen. Virksomheden skal indregne alle værdireguleringer, afskrivninger, nedskrivninger og tilbageførsler af beløb, der tidligere har været indregnet i resultatopgørelsen, i resultatopgørelsen, jf. dog stk. 2. Virksomheden skal i en separat opgørelse i forlængelse af resultatopgørelsen benævnt »Anden totalindkomst«, indregne følgende: Stigninger i en domicilejendoms omvurderede værdi og tilbageførsler af sådanne stigninger, jf. § 59, stk. 3 og 4. Valutakursforskelle, der er fremkommet ved omregning af transaktioner og balanceposter, herunder goodwill, i en enhed med en funktionel valuta, der afviger fra præsentationsvalutaen, jf. § 44, stk. 8. Ændringer i værdien af sikringsinstrumenter, der afdækker udsving i størrelsen af fremtidige betalingsstrømme, jf.

§ 82. Ændringer i værdien af sikringsinstrumenter, der afdækker valutakursrisikoen på en investering i en udenlandsk enhed, jf.

§ 83. Ændringer i aktuarmæssige gevinster og tab samt merrente ved opgørelsen af pensionsforpligtelser, jf. § 78, stk. 2. Virksomheden skal indregne den del af de beløb, der omfattes af stk. 2, nr. 1-5, og som skal fordeles til forsikrings- og investeringskontrakter i henhold til de regler for fordeling af overskud, der gælder for kontrakterne, først i anden totalindkomst og herefter overføres til de relevante poster under post III, Hensættelser til forsikrings- og investeringskontrakter, i alt. Virksomheden skal for hver post under anden totalindkomst anføre den tilhørende skattemæssige effekt enten direkte i anden totalindkomst eller i en note. Ændring af regnskabspraksis Ændrer virksomheden metoder for indregning, grundlag for måling eller præsentationsvaluta, skal virksomheden udarbejde alle berørte poster, herunder sammenligningstal, noteoplysninger og femårsoversigter som om, den nye metode hele tiden havde været anvendt, medmindre der er fastsat særregler for den pågældende metodeændring. Stk. 1 finder ikke anvendelse i det omfang, det ikke er praktisk muligt at ændre poster fra tidligere regnskabsår, således at de bliver i overensstemmelse med den nye metode. I så fald skal virksomheden ændre primobalancen i overensstemmelse med den nye metode fra det tidligst mulige tidspunkt, og virksomheden skal konsekvensrette øvrige poster i forhold hertil. Ændring af regnskabsmæssige skøn og fejl Ændres beløb, der blev indregnet for et tidligere regnskabsår, som følge af et ændret regnskabsmæssigt skøn, skal virksomheden fremadrettet indregne virkningen på tilsvarende måde som det oprindelige skøn. Virksomheden skal, hvis tidligere årsrapporter i væsentligt omfang var påvirket af fejl i forbindelse med udarbejdelsen, udarbejde alle berørte poster, herunder sammenligningstal, noteoplysninger og femårsoversigter, som om, fejlen ikke var begået. Stk. 1 finder ikke anvendelse i det omfang, det ikke er praktisk muligt at rette poster fra tidligere regnskabsår. Virksomheden skal i så fald ændre primobalancen fra det tidligst mulige tidspunkt, og konsekvensrette øvrige poster i forhold hertil. Noteoplysninger Generelt Virksomheden skal, ud over de oplysninger, som kræves i dette kapitel, give de yderligere supplerende oplysninger, som er nødvendige for at give et retvisende billede. Virksomheden skal så vidt muligt præsentere noteoplysninger i en systematisk rækkefølge. Virksomheden skal give oplysninger, der er knyttet til regnskabsposter, i form af en note til den pågældende regnskabspost. Virksomheden skal forklare de regnskabsmæssige værdier medmindre andet fremgår af de enkelte bestemmelser i denne bekendtgørelse. De oplysninger, som virksomheden skal give i medfør af dette kapitel, skal være indeholdt i en særskilt del af årsrapporten, der er tydeligt afgrænset og betegnet som »noter«, jf. dog §§ 94-96. Virksomheden skal give en præcis henvisning, hvis et oplysningskrav er efterlevet ved, at der under noter er givet en henvisning til, at oplysningerne er givet i ledelsesberetningen eller i andre dele af årsrapporten, der ikke indgår i årsregnskabet, og virksomheden skal afgrænse de pågældende oplysninger i forhold til andre oplysninger, der ikke er omfattet af oplysningskrav efter dette kapitel. Noteoplysningerne er omfattet af revision, jf. § 187, i lov om forsikringsvirksomhed, uanset om virksomheden vælger at give noteoplysningerne i ledelsesberetningen. Anvendt regnskabspraksis Virksomheden skal redegøre for alle væsentlige indregningsmetoder og målegrundlag, der er anvendt på posterne i balance, resultatopgørelse og noter i et særskilt afsnit i årsregnskabet. Virksomheden skal give oplysninger om den regnskabspraksis, der er anvendt med hensyn til indregningskriterier og målegrundlag for finansielle instrumenter, herunder hvorvidt virksomheden indregner på handelsdatoen eller på afregningsdatoen. Virksomheden skal for hver type under materielle anlægsaktiver, bortset fra investeringsejendomme og domicilejendomme, oplyse det målegrundlag, der er anvendt for at fastsætte aktivernes regnskabsmæssige værdi, de afskrivningsmetoder, der er anvendt, og de brugstider og afskrivningssatser, der er anvendt. Virksomheden skal for investeringsejendomme og domicilejendomme oplyse det anvendte målegrundlag, de metoder og forudsætninger, der har været anvendt ved fastsættelsen af dagsværdien, og de kriterier, der har været anvendt for at adskille domicilejendomme fra investeringsejendomme. Virksomheden skal for poster, der udspringer af forsikringskontrakter oplyse de målingsmetoder, der anvendes for de forskellige poster, den anvendte metode til diskontering, hvis diskontering anvendes, de vigtigste forudsætninger og skøn, som er anvendt til målingen af posterne, processen, som anvendes til at bestemme de forudsætninger, der har størst effekt på målingen af posterne, signifikante korrelationer mellem forskellige forudsætninger, beregningsmetoden, hvis beløbet i en post i årsrapporten er fremkommet ved en fordelingsberegning, og hvordan beregningsmetoden i pkt. 6 er ændret i forhold til det foregående regnskabsår, hvis dette er tilfældet, og med angivelse af ændringens betydning for årsregnskabets enkelte poster og sammenligneligheden med det tilsvarende beløb for det foregående regnskabsår. Virksomheden skal ved ændringer i regnskabspraksis oplyse årsagen til ændringen, den foretagne ændring i regnskabspraksis, herunder arten af ændringen, og den beløbsmæssige effekt af ændringen i regnskabspraksis for poster i balance og resultatopgørelse for indeværende, tidligere og fremtidige regnskabsår, hvis det er muligt. Virksomheden skal ved ændringer i regnskabsmæssige skøn, der har effekt i indeværende eller fremtidige regnskabsår, oplyse arten og beløbet af den foretagne ændring. Hvis det ikke er muligt at estimere den beløbsmæssige effekt, skal virksomheden oplyse dette. Virksomheden skal oplyse arten af regnskabsmæssige fejl samt den beløbsmæssige virkning på og korrektion af poster i balance og resultatopgørelse. Virksomheden skal, når der er foretaget tilpasning af sammenligningstal, jf. § 6, stk. 1, oplyse arten af tilpasningen, beløbet for hver post, som er tilpasset, og årsagen til tilpasningen. Virksomheden skal anføre og begrunde manglende tilpasning af sammenligningstal, jf. § 6, stk. 1. Virksomheden skal ved fravigelser i henhold til § 185, stk. 3, i lov om forsikringsvirksomhed efterleve kravet om noteoplysning i denne lovs § 183, stk. 3, 2. pkt. Femårsoversigt Virksomheden skal give en femårsoversigt med hoved- og nøgletal i overensstemmelse med bilag 9 og 10. Livsforsikringsselskaber, der driver syge- og ulykkesforsikringsvirksomhed, skal oplyse hoved- og nøgletal for denne del af forretningen efter bilag 10. Virksomheden skal ikke oplyse hovedtallene 7, Årets resultat, 11, Egenkapital i alt, og 12, Aktiver i alt, samt nøgletallet 6, Egenkapitalforrentning i procent, og solvensdækning, jf. § 136, stk. 2. Virksomheden behøver ikke oplyses hoved- og nøgletal for syge- og ulykkesforsikringsvirksomhed i tilknytning til virksomhedens hoved- og nøgletal i øvrigt, men kan anføre dem i noterne i tilknytning til øvrige oplysninger om syge- og ulykkesvirksomheden, jf.

§ 32. Virksomheden skal så vidt muligt foretage en tilpasning af tallene i femårsoversigten, hvis tallene ikke er sammenlignelige. Virksomheden skal angive og behørigt begrunde manglende sammenlignelighed eller foretaget tilpasning. Virksomheden skal, hvis den kun har eksisteret i en kortere periode end fem år, udarbejde en oversigt i overensstemmelse med stk. 1-3 for den kortere periode. Risikooplysninger Virksomheden skal beskrive sine finansielle risici samt sine politikker og mål for styringen af finansielle risici. Virksomheden skal beskrive sine forsikringsrisici samt sine politikker og mål for styringen af forsikringsrisici. Finansielle instrumenter Virksomheden skal oplyses om karakteren af finansielle instrumenter, herunder om væsentlige betingelser og vilkår, der kan influere på beløbsstørrelser, tidspunkter og usikkerheder vedrørende de fremtidige betalingsstrømme. Materielle anlægsaktiver Virksomheden skal for materielle anlægsaktiver, bortset fra investeringsejendomme og domicilejendomme oplyse: Kostprisen: Kostprisen ved det foregående regnskabsårs slutning uden af- eller nedskrivninger. Valutakursregulering. Tilgang i årets løb, herunder forbedringer. Afgang i årets løb. Overførsler til andre poster i årets løb. Den samlede kostpris på balancetidspunktet. Ned- og afskrivninger: Ned- og afskrivninger ved det foregående regnskabsårs slutning. Valutakursregulering. Årets nedskrivninger. Årets afskrivninger. Årets ned- og afskrivninger på afhændede og udrangerede aktiver. Årets tilbageførsler af tidligere års nedskrivninger samt tilbageførsel af de samlede af- og nedskrivninger på aktiver, der i året er afhændet eller udgået af driften. De samlede af- og nedskrivninger på balancetidspunktet. Virksomheden skal oplyses følgende for investeringsejendomme, jf. § 58: Dagsværdien ved det foregående regnskabsårs afslutning. Tilgang i årets løb, herunder forbedringer. Afgang i årets løb. Årets værdiregulering til dagsværdi. Andre ændringer. Dagsværdien på balancetidspunktet. Virksomheden skal oplyses følgende for domicilejendomme, jf. § 59: Omvurderet værdi ved det foregående regnskabsårs afslutning. Tilgang i årets løb, herunder forbedringer. Afgang i årets løb. Afskrivninger. Værdireguleringer, som i løbet af året er indregnet i anden totalindkomst. Værdireguleringer, som i løbet af året er indregnet i resultatopgørelsen. Andre ændringer. Omvurderet værdi på balancetidspunktet. Virksomheden skal oplyse, hvorvidt eksterne eksperter har været involveret i målingen af investeringsejendomme og domicilejendomme. Virksomheden skal for investeringsejendomme og domicilejendomme oplyse det vægtede gennemsnit af de afkastprocenter, der er lagt til grund ved fastsættelsen af de enkelte ejendommes dagsværdi specificeret på typer af ejendomme. Aktiver og forpligtelser til dagsværdi Virksomheden skal give oplysninger, der giver mulighed for, at brugere af virksomhedens årsrapport kan vurdere: De teknikker og input, der er anvendt ved målingen af de aktiver og forpligtelser, der er indregnet i balancen til dagsværdi. Den andel af regnskabsårets kursreguleringer, der vedrører de aktiver og forpligtelser, der er indregnet til dagsværdi, og hvor der ved målingen i væsentligt omfang er anvendt ikke-observerbare input (niveau 3). Virksomheden skal give oplysningerne efter stk. 1 for de enkelte grupper i en relevant gruppering af de pågældende aktiver og forpligtelser, hvor de enkelte grupper er karakteriseret ved aktivernes henholdsvis forpligtelsernes art, karakteristika og risiko og aktivernes henholdsvis forpligtelsernes placering i det tredelte dagsværdihierarki. Virksomheden kan udelade oplysningerne efter stk. 1 og 2 på selskabsniveau i årsrapporter, der indeholder koncernregnskab. Investeringsaktiver i virksomheder, der driver livsforsikringsvirksomhed. Virksomheden skal specificere dens aktiver og disses afkast i overensstemmelse med skemaet i bilag 11, jf. reglerne for skemaets udfyldelse i bilag 12. Virksomheden skal foretage specifikationen separat for henholdsvis aktiver tilknyttet gennemsnitsrenteprodukter og aktiver tilknyttet markedsrenteprodukter, hvis disse produkttyper hver især er af væsentligt omfang. Oplysningerne efter stk. 1 er ikke omfattet af kravet om sammenligningstal i § 6, stk. 3. Hvis virksomhedens årsrapport ikke indeholder en liste over samtlige virksomheder, hvori virksomheden har kapitalandele, samt størrelsen af disse kapitalandele, skal virksomheden oplyse, hvorvidt offentligheden på forespørgsel eller på anden måde har adgang til at få disse oplysninger. Eventualaktiver Virksomheden skal give en kort beskrivelse af arten af eventualaktiver på balancedagen og, hvis det er praktisk muligt, et skøn over deres økonomiske virkning, medmindre det er meget usandsynligt, at økonomiske fordele vil tilgå virksomheden. Livsforsikringsforpligtelser Virksomheden skal specificere udviklingen i livsforsikringshensættelserne ved angivelse af: Livsforsikringshensættelserne primo. Fortjenstmargen primo (+). Forsikringsmæssige hensættelser i alt primo (1+2). Kollektivt bonuspotentiale primo (-). Akkumuleret værdiregulering primo (+/-). Retrospektive hensættelser primo (3-5). Bruttopræmier (+). Tilskrivning af afkast (+). Forsikringsydelser (-). Omkostningstillæg efter tilskrivning af omkostningsbonus (-). Risikogevinst efter tilskrivning af risikobonus (-). Retrospektive hensættelser ultimo (6-11). Akkumuleret værdiregulering ultimo (+/-). Kollektivt bonuspotentiale ultimo (+). Forsikringsmæssige hensættelser i alt ultimo (12-14). Fortjenstmargen ultimo (-). Livsforsikringshensættelser ultimo (1-16). Virksomheden skal foretage specifikationen efter stk. 1 separat for henholdsvis almindelig livsforsikring, herunder gennemsnitsrenteprodukter og markedsrenteprodukter, herunder investeringskontrakter, hvis livsforsikringshensættelserne er opdelt i balancen efter

§ 18. Virksomheden skal foretage en beskrivelse af dens bestand eller bestande af almindelig livsforsikring og markedsrenteprodukter og foretage en beløbsmæssig opdeling af livsforsikringshensættelserne ud fra de enkelte bestandes karakteristika. Virksomheden skal herunder som minimum oplyse, om der er tale om gennemsnitsrenteprodukter, markedsrenteprodukter eller investeringskontrakter og hvilke særlige vilkår, der gælder for de enkelte bestande. Virksomheden skal oplyse værdien af markedsrenteprodukter hvis de indeholder garantier eller forsikringselementer, der er uafhængige af værdien af de aktiver og forpligtelser, der er tilknyttet kontrakterne. Virksomheden skal oplyse størrelsen af forsikringsbestande, der er omfattet af bekendtgørelse om kontributionsprincippet, med en fordeling for hver rentegruppe på Garanterede ydelser , Individuelt bonuspotentiale og Kollektivt bonuspotentiale . Virksomheden skal oplyse afkastpct. og bonusgrad, jf. bilag 8. Virksomheden skal oplyse kollektivt bonuspotentiale for de enkelte risikogrupper og for de enkelte omkostningsgrupper for forsikringsbestande, der er omfattet af bekendtgørelse om kontributionsprincippet. Virksomheden skal oplyse omkostningsbidrag efter tilskrivning af omkostningsbonus, årets forsikringsmæssige driftsomkostninger samt omkostningsresultat i beløb og i procent for omkostningsgrupperne. Virksomheden skal oplyse risikoresultat efter tilskrivning af risikobonus i beløb og i procent, jf. bilag 8, for risikogrupperne. Virksomheden skal oplyse størrelsen af forsikringsbestande med bonusret, der ikke er omfattet af bekendtgørelse om kontributionsprincippet med en fordeling for hver relevant delbestand af livsforsikringshensættelserne efter forsikringskontrakternes henholdsvis markedsrenteprodukternes, herunder investeringskontrakternes, oprindelige grundlagsrenter på Garanterede ydelser , Individuelt bonuspotentiale og Kollektivt bonuspotentiale . Virksomheden skal oplyse afkastpct. og bonusgrad for de enkelte delbestande. Virksomheden skal give oplysningerne efter stk. 3-5 også for forsikringsbestande, der administreres efter samme principper som et gennemsnitsrenteprodukt med garanterede ydelser og bonusret, selvom ydelserne er ugaranterede eller betinget garanterede. Virksomheden skal i givet fald oplyse vilkårene for de pågældende bestande. Virksomheden skal oplyse forrentning af kundemidler efter omkostninger før skat for henholdsvis almindelige livsforsikringsprodukter og investeringskontrakter, jf. bilag 8. Virksomheden skal oplyse størrelsen af risikomargen og fortjenstmargen fordelt på de relevante delbestande. Virksomheden skal anføre forskellen mellem livsforsikringshensættelserne for indirekte forsikring ved regnskabsårets slutning og begyndelse. Specifikation heraf, jf. stk. 1, er ikke påkrævet. Virksomheden skal oplyse afkast i procent og risiko for henholdsvis livscyklusprodukter, og ikke-livscyklusprodukter for markedsrenteprodukter. Virksomheden skal for livscyklusprodukter, som er markedsrenteprodukter med en defineret nedtrapning af investeringsrisici med stigende alder, give oplysningerne for kunder med følgende antal år til pensionering: 30 år, 15 år, 5 år og 5 år efter, jf. bilag 8. Virksomheden skal oplyse fortjenstmargenens fordeling på delbestande, jf. § 107, stk. 3. Skadesforsikringsforpligtelser Virksomheden skal oplyse afløbsresultatet for indtrufne skader såvel på bruttobasis som for egen regning. Virksomheden skal forklare årsagen hertil, hvis afløbsresultatet er af usædvanlig størrelse. Andre forpligtelser Virksomheden skal oplyse følgende om ansvarlig lånekapital: En specifikation af renter, ekstraordinære afdrag samt omkostninger ved optagelse og indfrielse af ansvarlig lånekapital i løbet af regnskabsåret. En angivelse af den del af den ansvarlige lånekapital, der kan medregnes ved opgørelsen af basiskapitalen. Virksomheden skal for hvert indskud af ansvarlig lånekapital, der overstiger 10 % af virksomhedens samlede ansvarlige lånekapital, angive: Lånets størrelse, den valuta, det er denomineret i, rentesatsen og forfaldsdagen, og hvorvidt det er uamortisabelt. Hvorvidt der under visse omstændigheder kræves hurtigere tilbagebetaling. Andre vilkår i forbindelse med den efterstående forpligtelse, herunder eventuelle bestemmelser om, at den efterstående forpligtelse kan konverteres til aktie-, andels- eller garantikapital eller til en anden form for gæld og betingelserne herfor. Virksomheden skal give oplysning om den del af hver gældspost i balancen, der forfalder mere end 5 år efter balancetidspunktet. Virksomheden skal oplyse, hvis den har stillet pant eller anden sikkerhed i aktiver, med angivelse af omfanget af pantsætningen og de pantsatte aktivers værdi, specificeret for de enkelte poster. Virksomheden skal særskilt opføre den samlede sikkerhedsstillelse for dattervirksomheder og for øvrige virksomheder inden for koncernen. Virksomheden skal for hver kategori af eventualforpligtelser give en kort beskrivelse af arten af eventualforpligtelsen medmindre det er meget usandsynligt, at der vil ske et træk på virksomhedens økonomiske ressourcer. Virksomheden skal opgive værdien for hver kategori af eventualforpligtelser og for eventualforpligtelser samlet. Dette gælder dog ikke forpligtelser i henhold til virksomhedens forsikringskontrakter. Virksomheden skal særskilt opføre forpligtelser over for et moderselskab og dets dattervirksomheder. Virksomheden skal for hvert sikringsforhold, som opfylder betingelserne for regnskabsmæssig sikring, jf. § 84, oplyse: Arten af den risiko, der sikres. Arten af det sikrede. Arten af sikringsinstrumentet. Ved sikring af forventede transaktioner skal virksomheden ud over oplysningerne nævnt i stk. 1, nr. 1-3 beskrive de forventede fremtidige transaktioner, herunder hvornår de forventes foretaget, hvornår de forventes medtaget i resultatopgørelsen, samt beskrive eventuelle forventede transaktioner, som tidligere har været behandlet som regnskabsmæssig sikring, men som ikke længere forventes at finde sted. Hvis værdireguleringer af afledte finansielle instrumenter, som er klassificeret som sikringsinstrumenter i forbindelse med sikring af betalingsstrømme, er indregnet direkte på egenkapitalen, skal virksomheden ud over oplysningerne nævnt i stk. 1, nr. 1-3, oplyse om det beløb, der er indregnet i anden totalindkomst i det aktuelle regnskabsår, overført fra egenkapitalen og indregnet i årets resultatopgørelse, og overført fra egenkapitalen og indregnet i kostprisen for et aktiv eller en forpligtelse i regnskabsåret. Hvis virksomheden måler ikke-afledte finansielle forpligtelser til dagsværdi, skal virksomheden oplyse størrelsen af den ændring i dagsværdien af disse forpligtelser, som kan henføres til ændringer i kreditrisikoen på forpligtelserne. Virksomheden kan fastlægge denne ændring enten som forskellen mellem den samlede ændring i dagsværdien af forpligtelserne og den del heraf, der kan henføres til ændringer som følge af ændringer i markedsvilkår, der knytter sig til markedsrisici eller ved en alternativ metode, som virksomheden mener bedre giver et retvisende billede af ændringen i kreditrisikoen på forpligtelserne. Virksomheden skal give oplysningerne efter stk. 1 for grupper af virksomhedens forpligtelser, der er relevante i forhold til oplysningskravet, henholdsvis for regnskabsperioden og akkumuleret fra første indregning af forpligtelserne. Virksomheden skal oplyse de metoder, der er anvendt for at fastlægge de beløb, der er oplyst i henhold til stk. 1 og 2. Virksomheden skal oplyse, hvis den ikke mener, at de oplyste beløb på en pålidelig måde repræsenterer ændringerne i kreditrisikoen på forpligtelserne samt oplyse om baggrunden for denne konklusion og de faktorer, som virksomheden mener, er relevante i denne sammenhæng. Virksomheden skal oplyse forskellen mellem den regnskabsmæssige værdi af forpligtelser omfattet af stk. 1 og de beløb, som virksomheden er kontraktmæssigt forpligtet til at betale ved forfald. Resultatopgørelsen Virksomheden skal give oplysning om de i året afholdte udgifter til provisioner for virksomhedens direkte forsikrings- og investeringskontrakter. Virksomheden skal oplyse underposten Kursreguleringer fordelt på aktivpost 2, Domicilejendomme , aktivpost 3, Investeringsejendomme og andre materielle investeringsaktiver , underposter til aktivpost 5, Andre finansielle investeringsaktiver, i alt , samt eventuelle øvrige poster. Virksomheden skal oplyse det samlede honorar for regnskabsåret til den revisionsvirksomhed, der udfører den lovpligtige revision, og til revisionsvirksomhedens dattervirksomheder. Virksomheden skal specificere oplysningen i honorar for lovpligtig revision af årsregnskabet, honorar for andre erklæringsopgaver med sikkerhed, honorar for skatterådgivning og honorar for andre ydelser. Virksomheden skal angive de tilsvarende beløb for det foregående regnskabsår for det honorar, der er anført i 1. pkt. Virksomheden kan undlade at give oplysningerne efter stk. 1, hvis virksomhedens regnskab ved fuld konsolidering indgår i et koncernregnskab, hvori oplysningerne gives for koncernen som helhed, og koncernregnskabet er udarbejdet af en modervirksomhed, der henhører under lovgivningen i et EU/ EØS-land. Virksomheden skal i regnskabet oplyse om de væsentligste skatteomkostnings- eller skatteindtægtselementer. Virksomheden skal give en redegørelse for forholdet mellem skatteomkostning eller skatteindtægt og regnskabsmæssigt resultat på en af eller begge følgende måder: En talmæssig afstemning af skatteomkostning eller skatteindtægt og regnskabsmæssigt resultat ganget med den gældende skattesats, der viser det grundlag, hvorpå den gældende skattesats er opgjort. En talmæssig afstemning af den gennemsnitlige effektive skattesats og den gældende skattesats, der viser det grundlag, hvorpå den gældende skattesats er opgjort. Virksomheden skal for hver type af midlertidig forskel, uudnyttet skattemæssigt underskud og uudnyttet skattemæssigt fradrag oplyse beløbet for: De udskudte skatteaktiver og skatteforpligtelser, der er indregnet i balancen. Den udskudte skatteindtægt eller skatteomkostning, der er indregnet i resultatopgørelsen, hvis dette ikke fremgår tydeligt af ændringerne i de beløb, der er indregnet i balancen. Livsforsikringskontrakter Virksomheden skal oplyse bruttopræmiernes fordeling på direkte og indirekte forsikrings- og investeringskontrakter. Virksomheden skal fordele bruttopræmierne for virksomhedens direkte kontrakter på henholdsvis: Løbende præmier og engangspræmier. Præmier for gruppelivskontrakter og præmier for øvrige forsikrings- og investeringskontrakter. Præmier for øvrige forsikrings- og investeringskontrakter fordeles på henholdsvis individuelt tegnede kontrakter og kontrakter tegnet som led i et ansættelsesforhold. Kontrakter med ret til bonus, kontrakter uden ret til bonus samt kontrakter, hvor investeringsrisikoen bæres af forsikringstageren. Virksomheden skal oplyse antal forsikrede, der ved regnskabsårets udgang er dækket under hver af de 3 grupper af kontrakter, der er nævnt under stk. 1, nr. 2. Virksomheden skal fordele bruttopræmierne for direkte forsikrings- og investeringskontrakter efter forsikringstagers bopæl i følgende områder: Danmark. Andre EU-lande. Øvrige lande. Virksomheden skal beskrive de principper, som virksomheden anvender for deling af det realiserede resultat. Virksomheden skal i denne sammenhæng angive størrelsen af det realiserede resultat for året og fordelingen af beløbet. Har virksomheden ved udgangen af regnskabsåret beløb, der omfattes af overgangsbestemmelserne i § 13 i bekendtgørelse om kontributionsprincippet, skal virksomheden oplyse herom med angivelse af størrelsen af beløbet, tidsplanen for afviklingen og den nedbringelse, der har fundet sted i regnskabsåret, samt den andel heraf, der indgår i årets resultat. Skadesforsikringskontrakter Virksomheden skal oplyse de til den pågældende forsikringsklasse henførbare beløb anført i stk. 4, nr. 1-7, for mindst de 3 største af følgende forsikringsklasser målt på bruttopræmieindtægter: Syge og ulykkesforsikring. Sundhedsforsikring. Arbejdsskadeforsikring. Motorkøretøjsforsikring, ansvar. Motorkøretøjsforsikring, kasko. Sø-, luftfart- og transportforsikring. Brand- og løsøreforsikring (privat). Brand- og løsøreforsikring (erhverv). Ejerskifteforsikring. Ansvarsforsikring. Kredit- og kautionsforsikring. Retshjælpsforsikring. Turistassistanceforsikring. Anden direkte forsikring og proportional indirekte forsikring. Ikke-proportional indirekte forsikring. Virksomheden skal inkludere proportional indirekte forsikring i forsikringsklasserne 1-14. Virksomheden skal henføre forsikringskontrakter, der dækker risici, der kan henføres til flere af de i stk. 1 anførte forsikringsklasser, til den forsikringsklasse, hvorunder den væsentligste del af risikoen henhører. Virksomheden skal fordele følgende beløb, der i medfør af stk. 1 skal fordeles på de enkelte forsikringsklasser: Bruttopræmier. Bruttopræmieindtægter. Bruttoerstatningsudgifter. Bruttodriftsomkostninger. Resultat af afgiven forretning. Forsikringsteknisk rente f.e.r. Forsikringsteknisk resultat. Virksomheden skal opføre beløbet under stk. 4, nr. 4, før fradrag af provisioner og gevinstandele fra genforsikringsvirksomheder, som indgår under stk. 4, nr. 5. Virksomheden skal i alle tilfælde oplyse beløbene efter stk. 4 på hver af de under stk. 1, nr. 1-13, anførte forsikringsklasser, hvor bruttopræmierne overstiger 70 mio. kr. Virksomheden kan, hvis bruttopræmieindtægterne for ikke-proportional indirekte forsikring, jf. stk. 1, nr. 15, udgør mindre end 10 pct. af de samlede bruttopræmieindtægter, sammenlægge beløbene for disse forsikringskontrakter med beløbene for anden direkte forsikring, jf. stk. 1, nr. 14, under benævnelsen »Anden forsikring«. Hvis virksomheden foretager denne sammenlægning, skal bruttopræmieindtægterne for ikke-proportional indirekte forsikring oplyses særskilt. Summen af de beløb, der oplyses efter stk. 1 og 4, skal svare til de beløb, der er opført i resultatopgørelsen, idet forretning, der ikke henføres til en af forsikringsklasserne under stk. 1, nr. 1-13 eller 15, henføres til »Anden direkte forsikring og proportional indirekte forsikring«/»Anden forsikring«, jf. stk. 1, nr. 14. Virksomheden skal fordele bruttopræmieindtægterne for indirekte forsikring på skadesforsikring og livsforsikring. Virksomheden skal fordele bruttopræmieindtægterne for direkte forsikringer geografisk efter risikoens beliggenhed. Virksomheden skal som minimum fordele bruttopræmieindtægterne på følgende områder: Danmark. Andre EU-lande. Øvrige lande. Hvis bruttoerstatningsudgifterne indeholder udgifter til bekæmpelse og begrænsning af forventede fremtidige skader på eksisterende kontrakter, jf. § 37, stk. 1, skal virksomheden totalt og for de relevante forsikringsklasser oplyse den andel som disse udgifter udgør af bruttoerstatningsudgifterne. For de forsikringsklasser, der er specificeret i § 121, stk. 1, skal virksomheden give følgende oplysninger om udviklingen i erstatninger: Antallet af erstatninger. Gennemsnitlig erstatning for indtrufne skader. Erstatningsfrekvensen. Nærtstående parter m.v. Virksomheden skal angive størrelsen af lån til samt pant, kaution eller garanti stillet for medlemmer af virksomhedens eller dens moderselskabers direktion, bestyrelse eller repræsentantskab for hver kategori med oplysning om de væsentligste vilkår, herunder rentefod og de beløb, der er tilbagebetalt i året. Bestemmelsen i stk. 1 gælder også tilgodehavender hos og sikkerhedsstillelse for nærtstående til de i stk. 1 nævnte personer. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke lån til og sikkerhedsstillelse for erhvervelse af aktier i virksomheden af eller til medarbejdere i virksomheden eller dens dattervirksomheder. Virksomheden kan udelade at angive oplysningerne efter stk. 1 og 2 i de særlige tilfælde, hvor en virksomheds repræsentantskab ikke er et snævert ledelsesorgan. Virksomheden skal give oplysning om det gennemsnitlige antal heltidsbeskæftigede i regnskabsåret. Virksomheden skal oplyse og specificere personaleudgifterne på henholdsvis løn, pension, andre udgifter til social sikring og afgifter beregnet på grundlag af personaleantallet eller lønsummen. Virksomheden skal særskilt angive det samlede vederlag for regnskabsåret til følgende personer: Nuværende og forhenværende medlemmer af direktionen. Nuværende og forhenværende medlemmer af bestyrelsen. Nuværende og forhenværende ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil. Virksomheden skal, for hver af de i stk. 2 nævnte grupper, angive antallet af personer omfattet af gruppen samt fordelingen af vederlag på fast og variabel løn. Virksomheden skal desuden angive de samlede forpligtelser til at yde pension til de nævnte grupper. Er der fastsat særlige incitamentsprogrammer for medlemmer af ledelsen, skal virksomheden oplyse hvilken kategori af ledelsesmedlemmer programmet gælder for, hvilke ydelser programmet omfatter, og hvad der er nødvendigt for at kunne vurdere værdien heraf. Virksomheden skal udelade oplysninger nævnt under stk. 2, nr. 3, i tilfælde, hvor efterlevelse af oplysningskravet indebærer, at virksomheden giver oplysninger om enkeltpersoners individuelle løn. Virksomheden skal i så fald oplyse, at virksomheden har anvendt denne undtagelsesbestemmelse. Hvis efterlevelse af oplysningskravet vedrørende ansatte under stk. 2, nr. 1 og 2, indebærer, at der gives oplysninger om enkeltpersoners individuelle løn i den offentliggjorte årsrapport, skal virksomheden erstatte disse oplysninger med en henvisning til, hvor disse oplysninger kan findes. Oplysningerne, der henvises til, skal være offentligt tilgængelige i mindst 10 år fra tidspunktet for den seneste årsrapports offentliggørelse. Virksomheden skal oplyse navn og hjemsted for de modervirksomheder, herunder udenlandske modervirksomheder, der udarbejder koncernregnskab for henholdsvis den største og mindste koncern, hvori virksomheden indgår som dattervirksomhed, samt hvor de udenlandske modervirksomheders koncernregnskaber m.v. kan rekvireres. Virksomheden skal oplyse navn, hjemsted og selskabsform for væsentlige dattervirksomheder og associerede virksomheder med angivelse af den pågældende virksomheds aktivitet. Virksomheden skal for hver virksomhed angive, hvor stor en andel der ejes, samt størrelsen af virksomhedens egenkapital og resultat ifølge den senest foreliggende årsrapport. Virksomheden kan give oplysningerne i form af et koncerndiagram. Når en dattervirksomhed er moderselskab i en koncern, finder oplysningskravet i stk. 1 ikke anvendelse på denne virksomheds dattervirksomheder og associerede virksomheder. Virksomheden skal oplyse om transaktioner og aftaler mellem virksomheden og nærtstående parter, herunder om grundlaget for forbindelsen med de pågældende nærtstående parter. Virksomheden skal ud over oplysningerne efter stk. 1 og § 128 give oplysning om de nærtstående parter, som har bestemmende indflydelse på virksomheden. Oplysningerne skal omfatte navn, bopæl, for virksomheders vedkommende hjemsted, og grundlaget for den bestemmende indflydelse. Hvis efterlevelse af oplysningskravet vedrørende nærtstående parter jf. stk. 2, indebærer, at der gives oplysninger om enkeltpersoners bopæl i den offentliggjorte årsrapport, skal disse oplysninger erstattes ved en henvisning til, hvor oplysningerne kan findes. Oplysningerne skal være offentligt tilgængelige i mindst 10 år fra tidspunktet for den seneste årsrapports offentliggørelse. Aktieselskaber, der skal føre en særlig fortegnelse over aktiebesiddelser omfattet af selskabslovens § 55 og § 56, skal oplyse, hvem der på tidspunktet for årsrapportens aflæggelse er optaget i den særlige fortegnelse med angivelse af fulde navn og bopæl eller for virksomheders vedkommende hjemsted. Hvis efterlevelse af oplysningskravet i stk. 1, indebærer, at der gives oplysninger om enkeltpersoners bopæl i den offentliggjorte årsrapport, skal disse oplysninger erstattes ved en henvisning til, hvor oplysningerne kan findes. Oplysningerne skal være offentligt tilgængelige i mindst 10 år fra tidspunktet for den seneste årsrapports offentliggørelse. Virksomhedskapitalen Aktieselskaber skal angive aktiernes antal og pålydende værdi. Består aktiekapitalen af flere klasser, skal disse specificeres, og antallet af aktier og deres pålydende værdi skal angives for hver klasse. Hvis virksomheden har optaget lån mod udstedelse af konvertible gældsbreve, skal virksomheden for hvert sådant lån oplyse det beløb, som udestår, ombytningskursen og den fastsatte frist for ombytning til aktier. Tilsvarende gælder for udstedte tegningsretter (warrants). Har virksomheden optaget lån mod obligationer eller mod andre gældsbreve med ret til rente, hvis størrelse helt eller delvis er afhængig af det udbytte, som virksomhedens aktier afkaster, eller af årets overskud, skal virksomheden for hvert lån angive det udestående lånebeløb samt den aftalte forrentning. Virksomheden skal om dens beholdning af egne aktier oplyse: Antallet og den pålydende værdi af egne aktier, der indgår i virksomhedens beholdning, og den procentdel, som beholdningen udgør af aktiekapitalen. Antallet og den pålydende værdi af de egne aktier, der er erhvervet eller afhændet i regnskabsåret, og den procentdel som disse udgør af aktiekapitalen samt størrelsen af den samlede købs- og salgssum. Årsagen til de erhvervelser af egne aktier, der er foretaget i regnskabsåret. Virksomheden skal give oplysningerne nævnt i stk. 1, særskilt for aktier, der er erhvervet til eje eller pant. Virksomheden skal give oplysningerne efter stk. 1 og 2 for aktier i virksomheden, der indgår i dattervirksomhedernes beholdninger eller er erhvervet eller afhændet af dattervirksomhederne i regnskabsåret. Virksomheden skal oplyse, i hvilket omfang en eventuel sikkerhedsfond er henlagt af ubeskattede midler, samt til hvilket formål sikkerhedsfonden efter virksomhedens vedtægter er bundet. Virksomheden skal specificere en eventuel forskel mellem den kapital, der kan anvendes til at dække solvenskapitalkravet og egenkapitalen ifølge balancen. Følsomhedsoplysninger Virksomheden skal give oplysninger om følsomhed over for risici. Virksomheden skal give oplysningerne i form af angivelse af, med hvor store beløb virksomhedens resultat og egenkapital ville være påvirket af rimeligt sandsynlige ændringer i relevante risikovariabler. Virksomheden skal oplyse om de anvendte metoder og forudsætninger ved udarbejdelsen af oplysningerne efter stk. 1. Endvidere skal virksomheden oplyses om ændringer i forhold til den forudgående periode og om årsagerne til sådanne ændringer. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse for gruppe 1-forsikringsselskaber som defineret i lov om forsikringsvirksomhed, § 9, stk. 1, nr. 18, der i ledelsesberetningen har gengivet den følsomhedsanalyse pr. balancedatoen, der er udarbejdet i medfør af § 160 i lov om forsikringsvirksomhed, eller som i ledelsesberetningen har henvist til, hvor denne følsomhedsanalyse er offentliggjort. Ledelsesberetning Virksomheden skal i ledelsesberetningen beskrive virksomhedens hovedaktiviteter, beskrive usikkerhed ved indregning og måling, så vidt muligt med angivelse af beløb, beskrive usædvanlige forhold, der kan have påvirket indregningen eller målingen, så vidt muligt med angivelse af beløb, redegøre for udviklingen i virksomhedens aktiviteter og økonomiske forhold, omtale betydningsfulde hændelser, som er indtruffet efter regnskabsårets afslutning, beskrive virksomhedens forventede udvikling, herunder særlige forudsætninger og usikre faktorer, som ledelsen har lagt til grund for beskrivelsen, beskrive virksomhedens videnressourcer, hvis de er af særlig betydning for den fremtidige indtjening, beskrive de særlige risici, herunder forretningsmæssige og finansielle risici, som virksomheden kan påvirkes af, beskrive forsknings- og udviklingsaktiviteter i eller for virksomheden, omtale aktiviteter og filialer i udlandet og i årsrapporter, der indeholder et koncernregnskab, give en beskrivelse af koncernens juridiske, ledelsesmæssige og organisatoriske struktur omfattende både koncernvirksomhederne og væsentlige filialer i udlandet. Virksomheden kan erstatte beskrivelsen med en henvisning til, hvor en sådan opdateret beskrivelse er tilgængelig, eksempelvis på virksomhedens hjemmeside. Virksomheden skal i ledelsesberetningen oplyse om størrelsen af virksomhedens solvenskapitalkrav ved udgangen af regnskabsåret og redegøre for, hvorledes beløbet er beregnet. Virksomheden skal oplyse det tilsvarende beløb for året forud til sammenligning. Virksomheden skal oplyse solvensdækningen, som er forholdet mellem kapitalgrundlag og solvenskapitalkrav angivet i procent, samt solvenskapitalkravet. Virksomheden skal tillige oplyse solvensdækningen for de fire forudgående regnskabsår til sammenligning. Virksomheden skal i ledelsesberetningen beskrive årets resultat sammenholdt med den forventede udvikling ifølge den senest offentliggjorte årsrapport, eller ifølge de seneste i årets løb offentliggjorte forventninger, og begrunde afvigelser i resultatet i forhold hertil. Virksomheden skal oplyse om de ledelseshverv, som virksomhedens bestyrelses- og direktionsmedlemmer beklæder i andre erhvervsvirksomheder, bortset fra ledelseshverv i virksomhedens egne 100 pct. ejede datterselskaber. Virksomheden kan uanset 1. pkt., hvis den pågældende er medlem af ledelsen i såvel et andet moderselskab som et eller flere af dettes 100 pct. ejede datterselskaber, nøjes med at oplyse navnet på dette moderselskab og antallet af dets datterselskaber, hvori den pågældende er ledelsesmedlem. Virksomheden skal i ledelsesberetningen oplyse bestyrelsens forslag til udbytte. Virksomheden skal anføre beløbet som en særlig post i egenkapitalen. Et aktieselskab, som har en eller flere aktieklasser med tilknyttede stemmerettigheder optaget til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land, skal supplere ledelsesberetningen med oplysninger, som skaber gennemsigtighed omkring selskabets forhold med det formål at fremme den frie omsætning af selskabets aktier. Oplysningerne skal omfatte følgende: Forhold vedrørende selskabets kapitalstruktur samt ejerforhold, herunder antallet af aktier med tilknyttede stemmerettigheder og deres pålydende værdi, andelen af aktier med tilknyttede stemmerettigheder, der ikke er optaget til notering eller handel på en fondsbørs, en autoriseret markedsplads eller et tilsvarende reguleret marked i et EU/EØS- land, en specifikation af de forskellige aktieklasser som anført i § 129, hvis selskabet har flere aktieklasser, og oplysning om fulde navn og bopæl, eller for virksomheders vedkommende hjemsted, samt den nøjagtige ejer- og stemmeandel for enhver, der er optaget i den i § 128 nævnte særlige fortegnelse over aktiebesiddelser i selskabet. Oplysninger, som er kendt af selskabet, om rettigheder og forpligtelser, der knytter sig til hver aktieklasse, begrænsninger i aktiernes omsættelighed og stemmeretsbegrænsninger. Regler for udpegning og udskiftning af medlemmer af selskabets bestyrelse samt for ændring af selskabets vedtægter. Bestyrelsens beføjelser, især hvad angår muligheden for at udstede aktier, jf. selskabslovens § 155, eller for at erhverve egne aktier, jf. selskabslovens

§ 198. Væsentlige aftaler, som selskabet har indgået, og som får virkning, ændres eller udløber, hvis kontrollen med selskabet ændres som følge af et gennemført overtagelsestilbud, samt virkningerne heraf. Selskabet kan dog undlade oplysningerne efter 1. pkt., hvis oplysningernes offentliggørelse vil være til alvorlig skade for selskabet, og selskabet ikke udtrykkelig er forpligtet til at videregive sådanne oplysninger i henhold til anden lovgivning. Selskabet skal nævne udeladelse af oplysninger efter 2. pkt. Aftaler mellem selskabet og dets ledelse eller medarbejdere, hvorefter disse modtager kompensation, hvis de fratræder eller afskediges uden gyldig grund eller deres stilling nedlægges som følge af et overtagelsestilbud. Selskaber, som er omfattet af stk. 1, kan undlade at give oplysninger efter §§ 128 og 129. Hvis efterlevelse af oplysningskravet vedrørende enhver, der på tidspunktet for årsrapportens aflæggelse er optaget i den særlige fortegnelse over aktiebesiddelser jf. stk. 1, nr. 1, litra d, indebærer, at der gives oplysninger om enkeltpersoners bopæl i den offentliggjorte årsrapport, skal disse oplysninger erstattes ved en henvisning til, hvor oplysningerne kan findes. Oplysningerne skal være offentligt tilgængelige i mindst 10 år fra tidspunktet for den seneste årsrapports offentliggørelse. En virksomhed, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land, skal medtage en redegørelse for virksomhedsledelse, der omfatter følgende: Oplysning om, hvorvidt virksomheden er omfattet af en kodeks for virksomhedsledelse, med henvisning til den kodeks, virksomheden i givet fald er omfattet af. Angivelse af, hvor den i nr. 1 omhandlede kodeks er offentligt tilgængelig. Angivelse af, hvilke dele af den i nr. 1 omhandlede kodeks, virksomheden fraviger, og grundene hertil, hvis virksomheden har besluttet at fravige dele af kodeksen. Angivelse af grundene til, at virksomheden ikke anvender den i nr. 1 omhandlede kodeks, hvis virksomheden har besluttet ikke at anvende kodeksen. Henvisning til eventuelle andre kodekser for virksomhedsledelse, som virksomheden har besluttet at anvende i tillæg til eller i stedet for den i nr. 1 omhandlede kodeks, eller som virksomheden frivilligt anvender, med angivelse af tilsvarende oplysninger som de i nr. 2 og 3 anførte. Beskrivelse af hovedelementerne i virksomhedens interne kontrol- og risikostyringssystemer i forbindelse med regnskabsaflæggelsesprocessen. Beskrivelse af sammensætningen af virksomhedens ledelsesorganer og deres udvalg samt disses funktion. Beskrivelse af virksomhedens mangfoldighedspolitik, der anvendes i forbindelse med sammensætningen af virksomhedens ledelse, for så vidt angår køn og andre aspekter, som f.eks. alder, handikap eller uddannelses- og erhvervsmæssig baggrund, jf. dog stk. 5. Redegørelsen skal indeholde oplysninger om målene for mangfoldighedspolitikken, hvordan mangfoldighedspolitikken er blevet gennemført, og resultaterne af mangfoldighedspolitikken i rapporteringsperioden. En virksomhed, som er omfattet af stk. 1, og som alene har andre værdipapirer end aktier optaget til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land, kan undlade at give de i stk. 1, nr. 1-5, 7 og 8, nævnte oplysninger, medmindre den pågældende virksomhed har aktier optaget til handel på en multilateral handelsfacilitet i et EU/EØS-land. Virksomheden skal give redegørelsen efter stk. 1 i sammenhæng med de i § 140 nævnte oplysninger i ledelsesberetningen, jf. dog stk. 4. Virksomheden kan undlade at medtage redegørelse efter stk. 1 i ledelsesberetningen, hvis ledelsesberetningen indeholder en henvisning til virksomhedens hjemmeside, hvor redegørelsen er offentliggjort. Offentliggørelse på virksomhedens hjemmeside forudsætter, at virksomheden opfylder kravene herfor som fastsat i bekendtgørelse om offentliggørelse af en række redegørelser efter årsregnskabsloven med de fornødne tilpasninger. Kravet om redegørelsen efter stk. 1, nr. 8, gælder alene for store virksomheder. Har en stor virksomhed omfattet af stk. 1, ikke en politik for mangfoldighed, som nævnt i stk. 1, nr. 8, skal virksomheden i ledelsesberetningen give en redegørelse med forklaring og baggrunden herfor. En virksomhed, der er omfattet af § 144 a, kan undlade at medtage oplysninger efter stk. 1, nr. 8, hvis oplysningerne er medtaget i virksomhedens bæredygtighedsrapportering, og en henvisning hertil fremgår af virksomhedens redegørelse efter

§ 141. En virksomhed, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land, samt virksomheder, der driver livsforsikringsvirksomhed, skal supplere ledelsesberetningen med en redegørelse for samfundsansvar, jf. stk. 3-9. Ved samfundsansvar forstås, at virksomheder frivilligt integrerer hensyn til blandt andet menneskerettigheder, sociale forhold, miljø- og klimamæssige forhold samt bekæmpelse af korruption i deres forretningsstrategi og forretningsaktiviteter. Har virksomheden ikke politikker for samfundsansvar, skal virksomheden oplyse dette. Virksomheder, der medtager en bæredygtighedsrapportering i ledelsesberetningen, jf. §§ 144 a eller 144 b, skal ikke redegøre for samfundsansvar, jf. stk. 1. Virksomhedens redegørelse skal indeholde oplysning om: Virksomhedens politikker for samfundsansvar, herunder eventuelle standarder, retningslinjer eller principper for samfundsansvar, som virksomheden anvender. Hvordan virksomheden omsætter sine politikker for samfundsansvar til handling, herunder eventuelle systemer eller procedurer herfor. Virksomhedens vurdering af, hvad der er opnået som følge af virksomhedens arbejde med samfundsansvar, samt virksomhedens eventuelle forventninger til arbejdet fremover. Hvis virksomheden har politikker for at respektere menneskerettighederne og for at reducere klimapåvirkningen af virksomhedens aktiviteter, skal virksomhedens redegørelse efter stk. 1 udtrykkeligt indeholde oplysninger om disse politikker. Hvis virksomheden har sådanne politikker, finder stk. 3 tilsvarende anvendelse. Har virksomheden ikke sådanne politikker, skal virksomheden oplyse dette i ledelsesberetningen. Virksomheden skal give redegørelsen i tilknytning til ledelsesberetningen. Virksomheden kan dog i stedet vælge at give redegørelsen i en supplerende beretning til årsrapporten, jf. § 186 i lov om forsikringsvirksomhed, hvortil virksomheden skal henvise i ledelsesberetningen, eller på virksomhedens hjemmeside, hvortil virksomheden skal henvise i ledelsesberetningen. Offentliggørelse af redegørelsen efter stk. 5, nr. 1 eller 2, forudsætter at virksomheden opfylder kravene herfor som fastsat i bekendtgørelse om offentliggørelse af en række redegørelser efter årsregnskabsloven med de fornødne tilpasninger. § 187, 3. pkt., i lov om forsikringsvirksomhed finder tilsvarende anvendelse på redegørelsen i de tilfælde, hvor redegørelsen offentliggøres andre steder end i ledelsesberetningen. For virksomheder, som udarbejder koncernregnskab, er det tilstrækkeligt, at virksomheden efterlever oplysningskravene efter stk. 1 og 3-4 for koncernen som helhed. En dattervirksomhed, som indgår i en koncern, kan undlade at medtage oplysningerne i sin egen ledelsesberetning, hvis modervirksomheden opfylder oplysningskravene efter stk. 1, jf. stk. 3-4 for den samlede koncern, eller hvis modervirksomheden er undtaget fra kravet om redegørelse for samfundsansvar, jf. stk. 2. En virksomhed, der oplyser om samfundsansvar efter internationale retningslinjer eller standarder som fastlagt i bekendtgørelse om redegørelse for samfundsansvar efter internationale retningslinjer eller standarder, kan undlade at give de oplysninger, som er anført i stk. 1 og 3-4 under de betingelser, som er fastlagt i bekendtgørelsen. Virksomheder, der efter selskabslovgivningen eller den finansielle lovgivning er forpligtet til at opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn, skal, uanset om virksomheden opfylder betingelser for at være undtaget fra forpligtelsen til at opstille måltal, i ledelsesberetningen medtage en oversigt pr. balancedagen over følgende: Det samlede antal medlemmer eksklusive eventuelt medarbejdervalgte medlemmer af det øverste ledelsesorgan, og hvor stor en andel i procent det underrepræsenterede køn udgør heraf. Det samlede antal personer på virksomhedens øvrige ledelsesniveauer, og hvor stor en andel i procent det underrepræsenterede køn udgør heraf. De i nr. 1 og 2 nævnte tal for de fire foregående regnskabsår. Virksomheder, der efter selskabslovgivningen eller den finansielle lovgivning er forpligtet til at opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn, skal ud over oplysningerne i oversigten efter stk. 1 oplyse følgende: Måltal i procent for andelen af det underrepræsenterede køn i det øverste ledelsesorgan, herunder årstallet for, hvornår måltallet forventes opfyldt. Måltal i procent for andelen af det underrepræsenterede køn på virksomhedens øvrige ledelsesniveauer, herunder årstallet for, hvornår måltallet forventes opfyldt. De i nr. 1 og 2 nævnte tal for de fire foregående regnskabsår. Virksomheder, der er forpligtet til at opstille måltal, jf. stk. 2, nr. 1, skal i tilknytning til oversigten efter stk. 1, oplyse følgende: Status for opfyldelsen af måltallet efter stk. 2, nr. 1. De væsentligste handlinger foretaget i regnskabsåret for at opfylde måltallet. Årsagen til at måltallet ikke er opfyldt, hvis dette er tilfældet. Virksomheder, der skal oplyse om måltal efter stk. 2, nr. 2, skal i tilknytning til oversigten efter stk. 1 redegøre for virksomhedens politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn på virksomhedens øvrige ledelsesniveauer, herunder følgende: Det væsentligste indhold af politikken. De væsentligste handlinger, som virksomheden har foretaget i regnskabsåret for at nå måltallet og for at omsætte sin politik til handling. Status for opfyldelsen af måltallet og, hvis det er relevant, årsagen til, at måltallet ikke er opfyldt. Virksomheder, der pr. balancedagen har en ligelig fordeling af mænd og kvinder i det øverste ledelsesorgan eller på virksomhedens øvrige ledelsesniveauer, skal i tilknytning til oversigten efter stk. 1 angive dette. Virksomheder, der efter selskabslovgivningen, er undtaget fra pligten til at opstille måltal for øvrige ledelsesniveauer, som følge af at de i det seneste regnskabsår har beskæftiget færre end 50 medarbejdere, skal i tilknytning til oversigten efter stk. 1 angive dette. Virksomheder, der efter den finansielle lovgivning er undtaget fra pligten til at udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn på virksomhedens øvrige ledelsesniveauer, som følge af at virksomheden det seneste regnskabsår har beskæftiget færre end 50 medarbejdere, skal i tilknytning til oversigten efter stk. 1 angive dette. Første gang virksomheden skal give oplysninger efter stk. 1 og 2, skal virksomheden alene medtage oplysninger for det pågældende regnskabsår i oversigten efter stk. 1 og 2. I de efterfølgende regnskabsår skal virksomheden supplere oversigten med oplysninger for tidligere regnskabsår, hvor virksomheden har medtaget oplysninger i oversigten efter stk. 1 og 2. Redegørelse om immaterielle nøgleressourcer Følgende virksomheder skal medtage oplysninger om immaterielle nøgleressourcer i ledelsesberetningen: Store virksomheder. Små og mellemstore virksomheder, der har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land. En virksomhed omfattet af stk. 1, skal redegøre for, hvordan virksomhedens forretningsmodel grundlæggende afhænger af sådanne immaterielle nøgleressourcer, og hvorledes disse ressourcer er en kilde til værdiskabelse for virksomheden. Bæredygtighedsrapportering Følgende virksomheder skal medtage en bæredygtighedsrapportering i ledelsesberetningen: Store virksomheder. Små og mellemstore virksomheder, der har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land. En virksomhed omfattet af stk. 1, nr. 1 eller 2, skal i bæredygtighedsrapporteringen, der skal udgøre et særskilt afsnit, medtage oplysninger, der er nødvendige for at forstå virksomhedens indvirkning på bæredygtighedsspørgsmål, og hvordan bæredygtighedsspørgsmål påvirker virksomhedens udvikling, resultat og situation. Virksomheden skal oplyse om den proces, den har gennemført for at identificere de oplysninger, som er medtaget i bæredygtighedsrapporteringen. Oplysningerne nævnt i stk. 2, skal omfatte: En kort beskrivelse af virksomhedens forretningsmodel og -strategi, herunder virksomhedens forretningsmodel og -strategis modstandsdygtighed over for risici i forbindelse med bæredygtighedsspørgsmål, virksomhedens muligheder vedrørende bæredygtighedsspørgsmål, virksomhedens planer, herunder gennemførelsestiltag og dertilhørende finansierings- og investeringsplaner for at sikre, at dens forretningsmodel og -strategi er forenelig med Parisaftalen inden for rammerne af De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer vedtaget den 12. december 2015 og med målet om at opnå klimaneutralitet senest i 2050 som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastlæggelse af rammerne for at opnå klimaneutralitet og, hvor det er relevant, virksomhedens eksponering for kul-, olie- og gasrelaterede aktiviteter, hvordan virksomhedens forretningsmodel og -strategi tager hensyn til virksomhedens interessenters interesser og til virksomhedens indvirkning på bæredygtighedsspørgsmål, og hvordan virksomhedens strategi er blevet gennemført med hensyn til bæredygtighedsspørgsmål. En beskrivelse af de tidsfæstede mål vedrørende bæredygtighed, som virksomheden har fastsat, herunder, hvor det er relevant, absolutte mål for reduktion af drivhusgasemission i hvert fald for 2030 og 2050, en beskrivelse af virksomhedens fremskridt med hensyn til at nå disse mål, og en tilkendegivelse af, hvorvidt virksomhedens mål vedrørende miljømæssige faktorer er baseret på videnskabelig dokumentation. En beskrivelse af den rolle, som virksomhedens administrations-, ledelses- og tilsynsorganer spiller med hensyn til bæredygtighedsspørgsmål, og en beskrivelse af deres ekspertise og færdigheder med henblik på at varetage denne rolle eller den mulighed, disse organer har for at anvende bistand på dette område. En beskrivelse af virksomhedens politikker vedrørende bæredygtighedsspørgsmål. Oplysninger om, hvorvidt der foreligger incitamentsordninger forbundet med bæredygtighedsspørgsmål, som tilbydes medlemmer af virksomhedens administrations-, ledelses- og tilsynsorganer. En beskrivelse af due diligence-procedurer, der er gennemført af virksomheden med hensyn til bæredygtighedsspørgsmål, og hvor det er relevant i tråd med anden lovgivning, som stiller krav til virksomheder om at gennemføre en due diligence-procedure, de væsentligste aktuelle eller potentielle negative indvirkninger vedrørende virksomhedens egne aktiviteter og dens værdikæde, herunder dens produkter og tjenesteydelser, dens forretningsforbindelser og dens leverandørkæde, tiltag til at identificere og overvåge disse indvirkninger og andre negative indvirkninger, som virksomheden er påkrævet at identificere i henhold til anden lovgivning til virksomheder om at gennemføre en due diligence-procedure, og eventuelle tiltag, der er taget af virksomheden, for at forebygge, afbøde, afhjælpe eller standse aktuelle eller potentielle negative indvirkninger og resultatet af sådanne tiltag. En beskrivelse af de væsentligste risici for virksomheden vedrørende bæredygtighedsspørgsmål, herunder en beskrivelse af virksomhedens væsentligste afhængigheder for så vidt angår disse spørgsmål, og hvordan virksomheden styrer disse risici. Indikatorer, som er relevante for oplysningerne i nr. 1-7. Oplysningerne i stk. 3 skal omfatte oplysninger vedrørende kort-, mellem- og langsigtede horisonter, alt efter hvad der er relevant. Oplysninger efter stk. 2-4 skal, hvor det er relevant, indeholde virksomhedens egne aktiviteter og dens værdikæde, herunder dens produkter og tjenesteydelser, dens forretningsforbindelser og dens leverandørkæde. Oplysningerne efter stk. 2-4 skal endvidere indeholde henvisninger til og yderligere forklaringer på andre oplysninger, der er medtaget, jf. §§ 135 og 144, og beløb, der er anført i årsregnskabet. Virksomheden kan i særlige tilfælde undlade at give oplysninger efter stk. 3-5, hvis offentliggørelse af de pågældende oplysninger kan forventes at volde betydelig skade for virksomheden i forbindelse med igangværende forhandlinger eller retstvister. Undlader virksomheden at give oplysninger, jf. 1. pkt., må dette dog ikke forhindre, at bæredygtighedsrapporteringen giver en rimelig og afbalanceret forståelse af virksomhedens udvikling, resultat og situation og virksomhedens aktivitets påvirkning af de forhold, der er nævnt i stk. 2. Undlader virksomheden at give oplysninger jf. 1. pkt., skal virksomheden oplyse dette i sin bæredygtighedsrapportering. Oplysningerne, der efter stk. 2-6 skal medtages i bæredygtighedsrapporteringen, skal afgives i overensstemmelse med de for virksomheden til enhver tid relevante standarder for bæredygtighedsrapportering, som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer, herunder i delegerede retsakter, der er vedtaget i henhold til direktivet. Henvises der til internationale retningslinjer, protokoller eller lignende vedrørende bæredygtighedsrapportering, i de i 1. pkt. omtalte standarder, vil disse være gældende, uanset at de ikke foreligger på dansk. En dattervirksomhed kan undlade at medtage oplysninger efter stk. 2-7 i sin ledelsesberetning, hvis modervirksomheden opfylder oplysningskravene efter stk. 2-7 i sin konsoliderede ledelsesberetning for den samlede koncern. Er en dattervirksomheds modervirksomhed etableret i et land uden for EU/EØS, kan dattervirksomheden undlade at medtage oplysningerne efter stk. 2-7 i sin ledelsesberetning, hvis dattervirksomheden er omfattet af konsolideret bæredygtighedsrapportering efter stk. 14. En dattervirksomhed som nævnt i 2. pkt. kan endvidere undlade at medtage oplysningerne efter stk. 2-7 i sin ledelsesberetning, hvis dens modervirksomhed medtager oplysningerne i sin konsoliderede bæredygtighedsrapportering, jf. dog stk. 10, herunder at bæredygtighedsrapporteringen er udarbejdet i overensstemmelse med de i stk. 7 nævnte standarder eller på en måde, der er vurderet at være ligeværdig med standarderne for bæredygtighedsrapportering. Anvender en dattervirksomhed bestemmelsen i stk. 8, 1. pkt., skal dattervirksomhedens ledelsesberetning indeholde oplysning om navn og hjemsted på den modervirksomhed, der rapporterer oplysninger på koncernniveau i overensstemmelse med stk. 2-7, eller på en måde, der er vurderet at være ligeværdig med standarderne for bæredygtighedsrapportering som fastsat i overensstemmelse med de i stk. 7 nævnte standarder, URL-adresse til modervirksomhedens konsoliderede ledelsesberetning, jf. stk. 8, 1. pkt. eller i givet fald til dens konsoliderede bæredygtighedsrapportering, samt til erklæring om bæredygtighedsrapportering, jf. § 187 a i lov om forsikringsvirksomhed, eller til erklæring om bæredygtighedsrapportering, jf. § 189 a, stk. 3, i lov om forsikringsvirksomhed, og at dattervirksomheden er undtaget fra bestemmelserne i stk. 2-7. Anvender en dattervirksomhed bestemmelsen i stk. 8, 2. pkt., og er dattervirksomhedens modervirksomhed hjemmehørende i et land uden for EU/EØS, skal dattervirksomhedens ledelsesberetning indeholde oplysninger som nævnt i stk. 9, og de oplysninger, der fremlægges i henhold til artikel 8 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer vedrørende aktiviteter udført af dattervirksomheden, herunder dens dattervirksomheder, være indeholdt i dattervirksomhedens ledelsesberetning, eller, hvor rapporteringen udføres i et land uden for EU/EØS, være indeholdt i modervirksomhedens konsoliderede bæredygtighedsrapportering. Store virksomheder, der har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU-/EØS-land, kan ikke anvende bestemmelserne i stk. 8-10. Virksomheder, der anvender bestemmelserne i stk. 8-10, skal indberette en modervirksomheds konsoliderede ledelsesberetning eller i givet fald bæredygtighedsrapportering på det sprog, som tillades jf. § 2, stk. 3. For virksomheder, som udarbejder konsolideret bæredygtighedsrapportering, er det tilstrækkeligt, at virksomheden giver oplysningerne jf. stk. 2-7 for koncernen som helhed, jf. dog § 155, stk. 3. En dattervirksomhed, hvis modervirksomhed har hjemsted uden for EU/EØS, er jf. stk. 8, 2. pkt., indtil 6. januar 2030 undtaget fra pligten i stk. 1, hvis dattervirksomheden og dens dattervirksomheder er omfattet af en konsolideret bæredygtighedsrapportering, som er udarbejdet af en anden dattervirksomhed inden for EU/EØS, og som opfylder betingelserne i 3. pkt. En konsolideret bæredygtighedsrapportering efter 1. pkt. kan indeholde oplysninger efter artikel 8 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer og skal da omfatte de aktiviteter, der udføres af alle modervirksomhedens dattervirksomheder inden for EU/EØS, som er omfattet af forordningen. En konsolideret bæredygtighedsrapportering efter 1. pkt. skal omfatte alle modervirksomhedens dattervirksomheder i EU/EØS, der har pligt til at udarbejde en bæredygtighedsrapportering efter stk. 2-7 eller tilsvarende national regulering i det pågældende EU/EØS-land, være udarbejdet i overensstemmelse med stk. 2-7, jf. stk. 13, eller tilsvarende national regulering i det pågældende EU/EØS-land, være udarbejdet af en anden koncernforbundet dattervirksomhed inden for EU/EØS, som er en af modervirksomhedens dattervirksomheder inden for EU/EØS, der i mindst et af de foregående fem regnskabsår på et konsolideret grundlag havde den største omsætning inden for EU/EØS og offentliggøres i overensstemmelse med jf. § 189 a, i lov om forsikringsvirksomhed eller tilsvarende national regulering i det pågældende EU/EØS-land. Selskaber med begrænset ansvar, foreninger med begrænset ansvar og andelsselskaber (andelsforeninger) med begrænset ansvar, kan undlade at medtage almennyttige uddelinger i deres bæredygtighedsrapportering. Små og mellemstore virksomheder, der har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU-/EØS-land, samt captive-forsikringsselskaber og captive-genforsikringsselskaber, kan begrænse deres bæredygtighedsrapportering i overensstemmelse med standarderne for bæredygtighedsrapportering for små og mellemstore virksomheder, som fastsat af Kommissionen ved delegerede retsakter i medfør af artikel 29c i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer, til følgende oplysninger: En kort beskrivelse af virksomhedens forretningsmodel og -strategi. En beskrivelse af virksomhedens politikker vedrørende bæredygtighedsspørgsmål. Virksomhedens væsentligste aktuelle eller potentielle negative indvirkninger på bæredygtighedsspørgsmål og eventuelle tiltag, der er taget for at identificere, overvåge, forebygge, afbøde eller afhjælpe sådanne aktuelle eller potentielle negative indvirkninger. De væsentligste risici for virksomheden vedrørende bæredygtighedsspørgsmål, og hvordan virksomheden håndterer disse risici. Nøgleindikatorer, som er nødvendige for oplysningerne i nr. 1-4. Øvrige bestemmelser til ledelsesberetningen Virksomheder omfattet af denne bekendtgørelse, som i koncernen har aktivitet inden for efterforskning, prospektering, opdagelse, udvikling og udvinding af mineral-, olie- og naturgasforekomster m.v. eller skovning af primærskov, skal supplere ledelsesberetningen med en beretning om betalinger til myndigheder i overensstemmelse med reglerne i § 99 c, stk. 1-7, i årsregnskabsloven og bekendtgørelse om offentliggørelse af en række redegørelser efter årsregnskabsloven samt bekendtgørelse om indberetning til og offentliggørelse af årsrapporter m.v. i Erhvervsstyrelsen samt kommunikation i forbindelse hermed som udstedt i medfør af § 99 c, stk. 8 og 9, i årsregnskabsloven. Virksomheder, som har en politik for dataetik, skal supplere ledelsesberetningen med en redegørelse for virksomhedens politik for dataetik hvis virksomheden opfylder et eller flere af følgende kriterier: Virksomheden har på balancetidspunktet et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede på 500 eller derover. Virksomheden er modervirksomhed i en koncern, der som helhed har et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede på 500 eller derover. Virksomheden har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land. Virksomheden driver livsforsikringsvirksomhed. Redegørelsen efter stk. 1 skal indeholde oplysninger om virksomhedens arbejde med og politik for dataetiske spørgsmål. Har virksomheden ikke en politik for dataetik, skal ledelsesberetningen indeholde en redegørelse med forklaring af baggrunden herfor. For virksomheder, som udarbejder koncernregnskab, er det tilstrækkeligt, at virksomheden giver oplysningerne efter stk. 2 for koncernen som helhed. En dattervirksomhed, som indgår i en koncern, kan undlade at medtage oplysningerne i sin ledelsesberetning, hvis en modervirksomhed opfylder oplysningskravene efter stk. 2. Anvendes undtagelsen i 1. pkt., skal dattervirksomheden oplyse dette, herunder hvilken modervirksomhed der har medtaget redegørelsen, og hvor denne er offentliggjort. § 142, stk. 4 og 5, finder tilsvarende anvendelse på redegørelser efter stk. 2. Koncernregnskab og virksomhedsovertagelser Aflæggelse af koncernregnskab Pligt til at aflægge koncernregnskab Modervirksomheders årsrapport skal indeholde et koncernregnskab, medmindre andet følger af § 148 og

§ 150. En modervirksomhed, hvis gælds- eller egenkapitalinstrumenter ikke er optaget til handel på et reguleret marked, kan undlade at udarbejde koncernregnskab, hvis den selv er en dattervirksomhed af en højere modervirksomhed, der henhører under lovgivningen i et EU-land eller i et andet land, hvormed Fællesskabet har indgået aftale, og den højere modervirksomhed besidder mindst 90 pct. af kapitalandelene i den lavere modervirksomhed og minoritetsdeltagerne over for denne modervirksomheds øverste ledelse har godkendt, at den ikke aflægger koncernregnskab, eller besidder mindre end 90 pct. af kapitalandelene i den lavere modervirksomhed og dennes øverste ledelse ikke senest 6 måneder før regnskabsårets udløb fra minoritetsdeltagere, der ejer mindst 10 pct. af virksomhedskapitalen, har modtaget krav om aflæggelse af koncernregnskab, og den højere modervirksomhed udarbejder koncernregnskab i overensstemmelse med lovgivningen i den medlemsstat, hvortil den højere modervirksomhed henhører, og koncernregnskabet er revideret af personer, der er autoriseret i medfør af denne medlemsstats lovgivning. En modervirksomhed, hvis gælds- eller egenkapitalinstrumenter ikke er optaget til handel på et reguleret marked, kan endvidere undlade at aflægge koncernregnskab, hvis den selv er en dattervirksomhed af en højere modervirksomhed, der henhører under lovgivningen i et land, der ikke henhører under lovgivningen i et EU-land eller i et andet land, hvormed Fællesskabet har indgået aftale, og den lavere modervirksomheds øverste ledelse ikke senest 6 måneder før regnskabsårets udløb fra minoritetsdeltagere har modtaget krav om aflæggelse af koncernregnskab, og den højere modervirksomhed udarbejder koncernregnskab i overensstemmelse med Rådets 7. selskabsdirektiv eller efter regler, der i det mindste er ligeværdige med reglerne for konsoliderede årsregnskaber i det nævnte direktiv, og er revideret af personer, der er autoriseret i medfør af den nationale lovgivning, hvorunder den højere modervirksomhed henhører. For de i stk. 1 og 2 omhandlede undtagelsestilfælde kræves endvidere, at den lavere modervirksomheds eget og dens dattervirksomheders regnskaber indgår i koncernregnskabet for den højere modervirksomhed, den lavere modervirksomhed i sit årsregnskab oplyser, at den i medfør af stk. 1 eller stk. 2 har undladt at udarbejde koncernregnskab, og oplyser navn, hjemsted samt eventuelt CVR-nummer eller registreringsnummer for den højere modervirksomhed og den lavere modervirksomhed sammen med sit årsregnskab indsender det i stk. 1 og 2 nævnte koncernregnskab til Finanstilsynet samt de yderligere oplysninger, Finanstilsynet måtte kræve. En virksomhed, der undlader at aflægge koncernregnskab efter stk. 1 og 2, er ikke undtaget fra at udarbejde bæredygtighedsrapportering efter

§ 155. Hvis en modervirksomhed kan undlade at aflægge koncernregnskab, men alligevel aflægger et sådant, der ikke udelukkende anvendes til virksomhedens eget brug, finder denne bekendtgørelses bestemmelser om koncernregnskaber anvendelse. Omfattet af konsolideringen Virksomheden skal lade alle dattervirksomheder, jf. § 9, stk. 1, nr. 8), i lov om forsikringsvirksomhed, indgå i koncernregnskabet ved fuld konsolidering. Virksomheden skal lade en dattervirksomhed omfattet af § 11 om aktiver i midlertidig besiddelse indgå i koncernregnskabet efter stk. 3. Virksomheden skal indregne aktiver og forpligtelser i dattervirksomheder, der er omfattet af stk. 2, samlet som en særskilt post på henholdsvis aktivsiden og passivsiden i koncernregnskabets balance. Virksomheden skal indregne resultatet af dattervirksomheden som en særskilt post i koncernregnskabets resultatopgørelse. Generelle krav til koncernregnskabet Virksomheden skal lade koncernregnskabet vise de konsoliderede virksomheders aktiver og passiver, deres finansielle stilling, deres resultat og anden totalindkomst samt bevægelser på egenkapitalen, som om de tilsammen var en enkelt virksomhed. Virksomheden skal ved konsolideringen sammendrage regnskaberne, således at ensartede indtægter og omkostninger samt aktiver og passiver sammenlægges. Virksomheden skal foretage de tilpasninger, der er nødvendige på grund af de særlige forhold, som gælder for koncernregnskaber til forskel fra årsregnskaber. Virksomheden må kun lade koncernvirksomheder, for hvilke koncernforholdet er etableret i løbet af regnskabsåret, indgå i sammendraget med indtægter og omkostninger af de transaktioner og forhold, der er opstået efter tidspunktet for koncernforholdets etablering. Virksomheden må kun lade koncernvirksomheder, for hvilke koncernforholdet ophører i løbet af regnskabsåret, indgå i sammendraget med indtægter og omkostninger af de transaktioner og forhold, der er opstået indtil tidspunktet for koncernforholdets ophør. Virksomheden skal opstille koncernregnskabets resultatopgørelse og balance i overensstemmelse med bilag 2-5 samt de regler for klassifikation og opstilling, der gælder for koncernens hovedaktivitet. I koncerner, hvor såvel skadesforsikringsvirksomhed som livsforsikringsvirksomhed er af væsentlig størrelse, skal virksomheden anvende resultatopgørelsesskemaet i bilag 5. Virksomheden kan anvende skemaet i bilag 3 hvis størrelsen af skadesforsikringsvirksomhed er uvæsentlig. Virksomheden skal tilføje de ekstra poster, der måtte være nødvendige efter reglerne i § 5, stk. 2 for koncerner, der udøver aktiviteter, der ikke kan indpasses i de regnskabsposter, der fremgår af bilag 2-5. Modervirksomheder omfattet af § 1, stk. 1, nr. 3, kan efter tilladelse fra Finanstilsynet fravige reglerne i § 5, stk. 2, ved tilpasning af opstillingen af koncernregnskabets resultatopgørelse og balance til aktiviteter, der ikke kan indpasses i regnskabsposterne i bilag 2-5. Virksomheden skal opføre minoritetsinteressernes forholdsmæssige andel af dattervirksomhedernes egenkapital som en særskilt post under egenkapitalen. Virksomheden skal opføre minoritetsinteressernes forholdsmæssige andel af dattervirksomhedernes resultat og anden totalindkomst i tilknytning til resultatopgørelsen og anden totalindkomst. Virksomheden skal lade bevægelser på egenkapitalen, jf. § 39, separat vise modervirksomhedens og minoritetsinteressernes andel af den samlede totalindkomst. Virksomheden skal indregne og måle de af konsolideringen omfattede aktiver og passiver samt indtægter og omkostninger efter ensartede metoder i overensstemmelse med bestemmelserne i denne bekendtgørelse. Virksomheden skal så vidt muligt anvende de samme metoder for indregning og grundlag for måling i koncernregnskabet som i modervirksomhedens årsregnskab. Anvender konsoliderede dattervirksomheder andre metoder og grundlag i deres eget årsregnskab, skal virksomheden udarbejde et nyt regnskab med henblik på koncernregnskabet, hvori virksomheden indregner og måler i overensstemmelse med de metoder og grundlag, virksomheden anvender i koncernregnskabet. Anvender associerede og fælles kontrollerede virksomheder andre metoder og grundlag i deres eget årsregnskab, foretager virksomheden de fornødne tilpasninger af de associerede og fælles kontrollerede virksomheders resultat og egenkapital, således at virksomheden indregner og måler i overensstemmelse med de metoder og grundlag, virksomheden anvender i koncernregnskabet. Virksomheden skal indregne og måle associerede virksomheder og fælles kontrollerede virksomheder i koncernregnskabet efter indre værdis metode, jf. dog stk. 4 og 5. Virksomheden kan indregne en fælles kontrolleret virksomhed i koncernregnskabet ved pro rata konsolidering. Virksomheden medtager posterne i den fælles kontrollerede virksomhed i forhold til de konsoliderede virksomheders andel af virksomhedens egenkapital og resultat. Virksomheden skal indregne og måle en fælles kontrolleret virksomhed, som bliver en associeret virksomhed, efter indre værdis metode, jf. stk. 3. Virksomheden skal måle aktiver og forpligtelser i dattervirksomheder, associerede og fælles kontrollerede virksomheder, der kun er midlertidigt i virksomhedens besiddelse og afventer salg inden for kort tid, og hvor et salg er meget sandsynligt, jf. § 11, til laveste beløb af regnskabsmæssig værdi og dagsværdi fratrukket salgsomkostninger. Virksomheder skal ikke foretage afskrivninger på aktiver i dattervirksomheder, associerede og fælles kontrollerede virksomheder omfattet af stk. 5. Virksomheden skal eliminere følgende poster: Tilgodehavender og forpligtelser mellem de konsoliderede virksomheder. Indtægter og omkostninger som følge af transaktioner mellem de konsoliderede virksomheder. Gevinster og tab som følge af transaktioner mellem de konsoliderede virksomheder, som indgår i posternes regnskabsmæssige værdi. Virksomheden skal lade årsrapportens ledelsesberetning, redegørelse for anvendt regnskabspraksis og noterne til koncernregnskabet indeholde oplysninger om koncernen, som om de konsoliderede virksomheder tilsammen var én virksomhed. Denne bekendtgørelses bestemmelser om ledelsesberetning, redegørelse for anvendt regnskabspraksis og noter finder tilsvarende anvendelse for koncernregnskabet. En modervirksomhed omfattet af § 144 a, stk. 1, skal i ledelsesberetningen oplyse, hvilke af de dattervirksomheder, der er omfattet af konsolideringen, der har benyttet undtagelsen fra kravet om en bæredygtighedsrapportering i henhold til § 144 a, stk. 8, eller artikel 29a, stk. 8, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer, som implementeret i national lovgivning. Identificerer modervirksomheden ved udarbejdelse af bæredygtighedsrapporteringen efter § 144 a betydelige forskelle mellem risiciene vedrørende bæredygtighedsspørgsmål for eller indvirkningen af koncernen og risiciene for eller indvirkningen af en eller flere af dens dattervirksomheder, skal modervirksomheden i ledelsesberetningen give en forklaring på, alt efter hvad der er relevant, risiciene for eller indvirkningen af den eller de berørte dattervirksomheder. Virksomhedsovertagelser og fusioner m.v. Virksomheden skal ved overtagelse af en anden virksomhed, ved fusion eller ved overtagelse af en forretningsaktivitet, indregne og måle de overtagne aktiver og forpligtelser i den erhvervede virksomhed eller forretningsaktivitet til dagsværdi på erhvervelsestidspunktet. Virksomheden skal indregne en eventuel positiv forskel mellem den samlede kostpris og nettoaktivernes dagsværdi på erhvervelsestidspunktet i balancen under aktivpost I. Immaterielle aktiver. Posten benævnes Goodwill. Virksomheden skal vurdere goodwill ved hver regnskabsafslutning og nedskrive den, hvis der konstateres værdiforringelse på den. Virksomheden skal indregne et eventuelt negativt forskelsbeløb mellem den samlede kostpris og nettoaktivernes dagsværdi på erhvervelsestidspunktet som en indtægt i resultatopgørelsen. Virksomheden skal lade stk. 1-4 finde tilsvarende anvendelse i koncernregnskabet ved erhvervelse af en dattervirksomhed, jf. dog

§ 157. Hvis to virksomheder, der enten fusionerer eller etablerer et koncernforhold, begge er underlagt samme modervirksomhed i et koncernforhold eller i øvrigt er underlagt den samme interesses bestemmende indflydelse, kan fusionen eller koncernetableringen behandles efter sammenlægningsmetoden, jf. stk. 3. Virksomheden kan i øvrigt efter tilladelse fra Finanstilsynet anvende sammenlægningsmetoden i forbindelse med virksomhedsovertagelser eller fusioner, der udelukkende involverer gensidige selskaber eller pensionskasser. Virksomheden skal når sammenlægningsmetoden anvendes, aflægge regnskabet henholdsvis koncernregnskabet for den periode, hvori sammenlægningen er sket, som om virksomhederne havde været sammenlagt fra og med den tidligste regnskabsperiode, der indgår i regnskabet. Virksomheden skal tillægge henholdsvis fratrække forskellen mellem det beløb, der vederlægges som virksomhedskapital, samt eventuel overkurs med tillæg af eventuelt kontant vederlag, og den regnskabsmæssige indre værdi i den overtagne virksomhed på tydelig vis i de reserver, der kan anvendes til at dække underskud. Fusionsregnskab m.v. Når virksomheden i forbindelse med fusion eller lignende i henhold til bestemmelser i lovgivningen udarbejder en åbningsbalance, skal denne udarbejdes i overensstemmelse med reglerne i § 156 eller

§ 157. Delårsrapporter Virksomhedens halvårsrapport, jf. § 2, skal indeholde resultatopgørelse og anden totalindkomst for perioden 1. januar til 30. juni med sammenligningstal fra den tilsvarende halvårsperiode året før samt balance pr. 30. juni med sammenligningstal fra balancen ultimo året før. Virksomheden skal, hvis virksomheden er nystiftet og ikke har udarbejdet sin første årsrapport, lade resultatopgørelsen dække perioden fra stiftelsen til 30. juni og lade balancens sammenligningstal være fra virksomhedens åbningsbalance. Virksomheden skal opgøre resultatopgørelsestal og balancetal i overensstemmelse med reglerne for årsrapporten og opstille dem i overensstemmelse med bilag 2-5. Virksomheden skal, hvis virksomhedens årsrapport skal indeholde et koncernregnskab, lade halvårsrapporten tilsvarende indeholde et koncernregnskab på halvårsbasis udarbejdet i overensstemmelse med stk. 1. Virksomheden skal lade halvårsrapporten, herunder koncernregnskabet på halvårsbasis, indeholde en ledelsesberetning, som i det mindste beskriver vigtige begivenheder, der er indtruffet i halvåret med angivelse af den betydning, de har haft for regnskabstallene. Virksomheden skal endvidere lade ledelsesberetningen beskrive de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som virksomheden er underlagt de resterende 6 måneder af regnskabsåret. Virksomheden skal beskrive halvårets eventuelle større transaktioner med nærtstående parter. Virksomheden skal lade halvårsrapporten, herunder koncernregnskabet på halvårsbasis, indeholde de kommentarer, nøgletal og specifikationer til regnskabstallene, som er fornødne for at beskrive og forklare udviklingen i perioden. Virksomheden skal oplyse, om anvendt regnskabspraksis er uændret i forhold til regnskabspraksis i den senest aflagte årsrapport. Virksomheden skal i tilfælde af ændring i anvendt regnskabspraksis oplyse om karakteren af ændringen og anføre den beløbsmæssige virkning heraf på virksomhedens resultat og egenkapital. Virksomheden skal gengive revisors påtegning i sin helhed i halvårsrapporten hvis rapporten er revideret. Tilsvarende gælder, hvis der foreligger en reviewerklæring fra revisor. Virksomheden skal anføre i halvårsrapporten hvis rapporten hverken har været genstand for revision eller review. Virksomheden skal lade halvårsrapporten indeholde en ledelsespåtegning, der opfylder kravene i § 182 i lov om forsikringsvirksomhed. Virksomheden skal, hvis virksomheden offentliggør halvårsrapporter uden at være forpligtet hertil, jf. § 2, eller kvartalsrapporter, udarbejde disse efter reglerne i § 159, stk. 1-6 med de nødvendige tilpasninger. En modervirksomhed kan dog undlade at medtage sit eget regnskab, således at delårsrapporten alene omfatter koncernregnskabet for den pågældende periode. Virksomheden må ikke betegne regnskabsmæssige oplysninger, som offentliggøres af virksomheden, som halvårsrapport, kvartalsrapport eller delårsrapport, medmindre de opfylder kravene i stk. 1 eller kravene til en delårsrapport efter internationale regnskabsstandarder, jf. § 1, stk. 2. Offentliggørelse af indkomstskatteoplysninger for visse virksomheder og filialer Rapport om indkomstskatteoplysninger De omfattede virksomheder og filialer En modervirksomhed, der er omfattet af § 1, stk. 1, og aflægger et koncernregnskab, skal udarbejde en rapport om indkomstskatteoplysninger, jf. §§ 165 og 166, hvis koncernens samlede bruttopræmier i to på hinanden følgende regnskabsår overskrider 5,6 mia. kr. Stk. 1 gælder ikke hvis: Modervirksomheden selv er dattervirksomhed af en højere modervirksomhed, der er underlagt lovgivningen i et EU/EØS-land, og som udarbejder en rapport om indkomstskatteoplysninger for koncernen efter reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU med senere ændringer eller Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU med senere ændringer. Modervirksomheden og dens tilknyttede virksomheder, herunder deres filialer, udelukkende er etableret eller har deres faste forretningssted eller permanente erhvervsmæssige aktivitet i Danmark. Modervirksomheden er omfattet af

§ 163. Modervirksomheden kan undlade at udarbejde en rapport, når koncernens samlede bruttopræmier i to på hinanden følgende regnskabsår ikke længere overskrider 5,6 mia. kr. Virksomheden skal anvende §§ 27 og 35 ved beregning af bruttopræmierne. En virksomhed, der er omfattet af § 1, stk. 1, og som ikke indgår i en koncern, skal udarbejde en rapport om indkomstskatteoplysninger, jf. §§ 165 og 166, hvis virksomhedens bruttopræmier i to på hinanden følgende regnskabsår overskrider 5,6 mia. kr., medmindre virksomheden udelukkende har erhvervsmæssig aktivitet i Danmark. Virksomheden kan undlade at udarbejde en rapport, når dens bruttopræmier i to på hinanden følgende regnskabsår ikke længere overskrider 5,6 mia. kr. Virksomheden skal anvende §§ 27 og 35 ved beregning af bruttopræmierne. En dattervirksomhed, der er en stor eller mellemstor virksomhed, og indgår i en koncern, hvor den øverste modervirksomhed ikke er underlagt lovgivningen i et EU/EØS-land, skal udarbejde en rapport om indkomstskatteoplysninger, jf. §§ 165 og 166, vedrørende den øverste koncern, hvis koncernens samlede bruttopræmier i to på hinanden følgende regnskabsår overskrider 5,6 mia. kr., medmindre den øverste modervirksomhed eller en anden dattervirksomhed af den øverste modervirksomhed har udarbejdet en rapport om indkomstskatteoplysninger, der opfylder kravene i §§ 165 og 166. Har dattervirksomheden ikke de nødvendige oplysninger, skal den anmode dens øverste modervirksomhed om at modtage oplysningerne til brug for opfyldelse af forpligtelsen efter stk. 1. Meddeler den øverste modervirksomhed ikke oplysningerne, skal dattervirksomheden udarbejde rapporten på grundlag af de oplysninger, som den er i besiddelse af, og afgive en erklæring om, at den øverste modervirksomhed ikke har efterkommet anmodningen. Dattervirksomheden kan undlade at udarbejde en rapport, når koncernens samlede bruttopræmier i to på hinanden følgende regnskabsår ikke længere overskrider 5,6 mia. kr. Virksomheden skal anvende §§ 27 og 35 ved beregning af bruttopræmierne. En filial af en udenlandsk virksomhed, der ikke er underlagt lovgivningen i et EU/EØS-land, skal udarbejde en rapport om indkomstskatteoplysninger, jf. §§ 165 og 166, vedrørende den udenlandske virksomhed eller koncernen, jf. dog stk. 6, hvis den udenlandske virksomhed ikke indgår i en koncern, og denne virksomheds bruttopræmier i to på hinanden følgende regnskabsår overskrider 5,6 mia. kr., eller er en del af en koncern, hvor den øverste modervirksomhed ikke er underlagt lovgivningen i et EU/EØS-land, og koncernens samlede bruttopræmier i to på hinanden følgende regnskabsår overskrider 5,6 mia. kr., filialens bruttopræmier i to på hinanden følgende regnskabsår overskrider 89 mio. kr., og den øverste modervirksomhed, jf. nr. 1, litra b, ikke har en stor eller mellemstor dattervirksomhed, der er underlagt reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU med senere ændringer. Har filialen ikke de nødvendige oplysninger, skal den anmode den udenlandske virksomhed eller den øverste modervirksomhed om at modtage oplysningerne til brug for opfyldelse af forpligtelsen efter stk. 1. Meddeler den udenlandske virksomhed eller den øverste modervirksomhed ikke oplysningerne, skal filialen udarbejde rapporten på grundlag af de oplysninger, som den er i besiddelse af, og afgive en erklæring om, at den udenlandske virksomhed eller den øverste modervirksomhed ikke har efterkommet anmodningen. Filialen kan undlade at udarbejde en rapport, når bruttopræmierne for den udenlandske virksomhed i to på hinanden følgende regnskabsår ikke længere overskrider 5,6 mia. kr., og rapporten udarbejdes efter stk. 1, nr. 1, de samlede bruttopræmier for koncernen i to på hinanden følgende regnskabsår ikke længere overskrider 5,6 mia. kr., og rapporten udarbejdes efter stk. 1, nr. 2, eller filialens bruttopræmier i to på hinanden følgende regnskabsår ikke længere overskrider 89 mio. kr. Virksomheden skal anvende §§ 27 og 35 ved beregning af bruttopræmierne. Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis den udenlandske virksomhed eller den øverste modervirksomhed har udarbejdet en rapport om indkomstskatteoplysninger, der opfylder kravene i §§ 165 og 166, eller en anden filial af den udenlandske virksomhed eller en anden dattervirksomhed af den øverste modervirksomhed har udarbejdet en rapport om indkomstskatteoplysninger, der opfylder kravene i §§ 165 og 166. Indholdet af rapport om indkomstskatteoplysninger Virksomheden skal lade sin rapport om indkomstskatteoplysninger indeholde oplysninger om samtlige aktiviteter i virksomheden, hvis rapporten udarbejdes efter § 162, koncernen, herunder aktiviteter i alle de tilknyttede virksomheder, der indgår i koncernregnskabet for det relevante regnskabsår, hvis rapporten udarbejdes efter §§ 161 eller 163, den udenlandske virksomhed, hvis rapporten udarbejdes efter § 164, stk. 1, nr. 1, eller koncernen, herunder aktiviteterne i alle de tilknyttede virksomheder, der indgår i koncernregnskabet for det relevante regnskabsår, hvis den udenlandske virksomhed er en del af en koncern, og rapporten udarbejdes efter § 164, stk. 1, nr. 2. Virksomheden skal udarbejde rapporten i samme valuta, som er anvendt i årsregnskabet for den virksomhed, der udarbejder rapporten efter § 162, eller, hvis rapporten udarbejdes efter §§ 161 eller 163-164, i samme valuta, som er anvendt i koncernregnskabet eller årsregnskabet for den udenlandske virksomhed. Meddeler den øverste modervirksomhed ikke oplysningerne, jf. § 163, stk. 3, skal virksomheden udarbejde rapporten i samme valuta, som er anvendt i dattervirksomhedens årsregnskab. Virksomheden skal lade sin rapport om indkomstskatteoplysninger indeholde følgende generelle oplysninger: Navn og CVR-nr. på den virksomhed eller filial, der offentliggør rapporten og navn, hjemsted og eventuelt CVR-nr. på den virksomhed, rapporten vedrører. Det regnskabsår, som rapporten vedrører. Den valuta, der er anvendt ved udarbejdelsen af rapporten. De dattervirksomheder, der indgår i koncernregnskabet, og som er etableret i et EU/EØS-land eller er anført i bilag I eller II til Rådets konklusioner om den reviderede EU-liste over ikke-samarbejdsvillige skattejurisdiktioner, hvis rapporten vedrører en koncern. Udover de i stk. 1 nævnte oplysninger skal rapporten endvidere indeholde følgende oplysninger: En kort beskrivelse af aktiviteten. Antal beskæftigede opgjort som heltidsbeskæftigede. Indtægter inklusive transaktioner med nærtstående parter, herunder bruttopræmier, andre driftsindtægter, indtægter af kapitalinteresser eksklusive udbytte fra tilknyttede virksomheder, indtægter af andre værdipapirer og tilgodehavender, der udgør en del af anlægsaktiverne, andre renteindtægter og tilsvarende indtægter, eller indtægter, som defineret af den regnskabsmæssige begrebsramme, der ligger til grund for udarbejdelsen af regnskaberne. Resultat før skat. Beregnet betalbar indkomstskat i den enkelte skattejurisdiktion for det regnskabsår, rapporten vedrører. Betalt indkomstskat i den enkelte skattejurisdiktion i det regnskabsår, rapporten vedrører. Akkumuleret overskud. Oplysningerne efter stk. 2 skal præsenteres separat for aktiviteter for hvert land inden for EU/EØS, aktiviteter for hver skattejurisdiktion, som den 1. marts i det regnskabsår, som rapporten vedrører, er anført i bilag I til Rådets konklusioner om den reviderede EU-liste over ikke-samarbejdsvillige skattejurisdiktioner, som offentliggjort i EU-Tidende, og aktiviteter for hver skattejurisdiktion, som den 1. marts i det regnskabsår, som rapporten vedrører, og den 1. marts i det foregående regnskabsår er anført i bilag II til Rådets konklusioner om den reviderede EU-liste over ikke-samarbejdsvillige skattejurisdiktioner, som offentliggjort i EU-Tidende. For øvrige aktiviteter uden for EU/EØS præsenteres oplysningerne samlet. Oplysningerne efter stk. 2 kan opgøres på samme grundlag som den rapport, der måtte være indgivet til told- og skatteforvaltningen efter skattekontrollovens §§ 48-52. Virksomheden kan udelade en eller flere specifikke oplysninger efter § 166 af rapporten, hvis offentliggørelse heraf kan volde betydelig skade for den virksomhed, som oplysningerne vedrører, jf. dog stk. 3. Virksomheden skal oplyse enhver udeladelse sammen med en behørigt begrundet redegørelse for, hvorfor udeladelsen er nødvendig. Virksomheden skal senest 5 år regnet fra tidspunktet for udeladelsen medtage udeladte oplysninger i en rapport om indkomstskatteoplysninger. Virksomheden kan uanset stk. 1 ikke udelade oplysninger, der vedrører en skattejurisdiktion, der er anført i bilag I eller II til Rådets konklusioner om den reviderede EU-liste over ikke-samarbejdsvillige skattejurisdiktioner. Revisors udtalelse om rapport om indkomstskatteoplysninger Revisor skal i revisionspåtegningen på et årsregnskab og eventuelt koncernregnskab for en virksomhed, som er forpligtet til at offentliggøre en rapport om indkomstskatteoplysninger, afgive en udtalelse om, hvorvidt virksomheden for det foregående regnskabsår efter §§ 161-164 var forpligtet til at udarbejde en rapport om indkomstskatteoplysninger, og i bekræftende fald, om rapporten er offentliggjort, jf.

§ 169. Revisor skal angive udtalelsen i et særskilt afsnit i revisionspåtegningen. Indsendelse af rapport om indkomstskatteoplysninger mv. Virksomheder og filialer, der skal udarbejde en rapport om indkomstskatteoplysninger i henhold til §§ 161-164, og eventuel erklæring, jf. § 163, stk. 3, eller § 164, stk. 3, skal indsende disse til Erhvervsstyrelsen senest 12 måneder efter afslutningen af det regnskabsår, som rapporten henholdsvis erklæringen vedrører. Dattervirksomheder og filialer, der er undtaget fra selv at udarbejde en rapport om indkomstskatteoplysninger efter § 163, stk. 1 eller § 164, stk. 6, skal indsende rapporten til Erhvervsstyrelsen. De omfattede virksomheder og filialer skal i minimum 5 år på deres hjemmeside henvise til rapporten på det centrale virksomhedsregister. Bæredygtighedsrapport vedrørende tredjelandsvirksomheder for visse virksomheder og filialer Bæredygtighedsrapport for tredjelandsvirksomheder Omfattede virksomheder og filialer En dattervirksomhed, der er omfattet af § 144 a, og som indgår i en koncern, hvis samlede bruttopræmier i EU i hvert af de seneste to på hinanden følgende regnskabsår overstiger 150 mio. euro, og hvor den øverste modervirksomhed ikke er underlagt lovgivningen i et EU/EØS-land, skal på vegne af den øverste modervirksomhed udarbejde en bæredygtighedsrapport i overensstemmelse med kravene til bæredygtighedsrapportens indhold, jf. § 172 og offentliggørelse, jf. § 189 a, i lov om forsikringsvirksomhed, og lade rapporten forsyne med en erklæring om bæredygtighedsrapportering, jf. § 189 a, i lov om forsikringsvirksomhed, medmindre den øverste modervirksomhed har udarbejdet en bæredygtighedsrapport på koncernniveau, der opfylder kravene i

§ 172. Har dattervirksomheden ikke de nødvendige oplysninger til brug for udarbejdelsen af bæredygtighedsrapporten, skal den anmode dens øverste modervirksomhed om at afgive oplysningerne til brug herfor. Hvis den øverste modervirksomhed udarbejder en bæredygtighedsrapport på koncernniveau, skal modervirksomheden forsyne bæredygtighedsrapporten med en erklæring om bæredygtighedsrapportering, som er afgivet af en juridisk eller fysisk person, der er autoriseret til at afgive erklæring hertil i henhold til lovgivningen i det pågældende land. Afgiver den øverste modervirksomhed ikke oplysningerne, jf. stk. 2, skal dattervirksomheden udarbejde bæredygtighedsrapporten jf. stk. 1, på grundlag af de oplysninger, som den er i besiddelse af, har indhentet eller erhvervet og afgive en erklæring om, at den øverste modervirksomhed ikke har efterkommet anmodningen om at afgive oplysninger til brug for udarbejdelsen af bæredygtighedsrapporten. Forsyner modervirksomheden ikke bæredygtighedsrapporten med en erklæring om bæredygtighedsrapportering, jf. stk. 3, skal dattervirksomheden afgive en erklæring om, at modervirksomheden ikke har forsynet bæredygtighedsrapporten med en erklæring om bæredygtighedsrapportering. Den i stk. 1 omhandlede dattervirksomheds ledelse har ansvar for efter bedste overbevisning og evne at sikre, at dattervirksomhedens bæredygtighedsrapport udarbejdes i overensstemmelse med stk. 1-4, og at denne rapport indsendes i overensstemmelse med § 189 a, i lov om forsikringsvirksomhed. Virksomheden skal anvende §§ 27 og 35 ved beregning af bruttopræmierne, jf. stk. 1. En filial, hvis bruttopræmier i det foregående regnskabsår oversteg 40 mio. euro, og som er filial af en virksomhed, der ikke er underlagt lovgivningen i et EU/EØS-land, skal på vegne af denne virksomhed, jf. dog stk. 2, udarbejde en bæredygtighedsrapport i overensstemmelse med kravene til bæredygtighedsrapportens indhold, jf. § 172 og offentliggørelse, jf. § 189 a, i lov om forsikringsvirksomhed, enten om den udenlandske virksomhed, der ikke er del af en koncern, eller om den samlede koncern, og lade rapporten forsyne med en erklæring om bæredygtighedsrapportering, jf. § 189 a, i lov om forsikringsvirksomhed, hvis den udenlandske virksomhed ikke indgår i en koncern, og virksomhedens bruttopræmier i EU i hvert af de seneste to på hinanden følgende regnskabsår overstiger 150 mio. euro, eller den udenlandske virksomhed er en del af en koncern, hvis øverste modervirksomhed ikke er underlagt lovgivningen i et EU/EØS-land, og koncernens samlede bruttopræmier i EU i hvert af de seneste to på hinanden følgende regnskabsår overstiger 150 mio. euro. Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis en af de i stk. 1, nr. 1 eller 2, nævnte virksomheder har udarbejdet en bæredygtighedsrapport, der opfylder kravene i § 172, eller disse har en dattervirksomhed omfattet af § 144 a, jf.

§ 170. Udarbejder en af de i stk. 1, nr. 1 eller 2, nævnte virksomheder en bæredygtighedsrapport, skal rapporten være forsynet med en erklæring om bæredygtighedsrapportering, som er afgivet af en juridisk eller fysisk person, der er autoriseret hertil i henhold til lovgivningen i det pågældende land. Har filialen ikke de nødvendige oplysninger til brug for udarbejdelsen af bæredygtighedsrapporten, jf. stk. 1, skal filialen anmode den udenlandske virksomhed eller den øverste modervirksomhed om at afgive oplysningerne til brug herfor. Forsyner den udenlandske virksomhed eller den øverste modervirksomhed ikke bæredygtighedsrapporten med en erklæring om bæredygtighedsrapportering, jf. stk. 3, skal filialen afgive en erklæring om, at den udenlandske virksomhed eller den øverste modervirksomhed ikke har afgivet en erklæring om bæredygtighedsrapportering. Meddeler den udenlandske virksomhed eller den øverste modervirksomhed ikke oplysningerne, jf. stk. 4, skal filialen udarbejde bæredygtighedsrapporten på grundlag af de oplysninger, som den er i besiddelse af, har indhentet eller erhvervet og afgive en erklæring om, at den udenlandske virksomhed eller den øverste modervirksomhed ikke har efterkommet anmodningen. Den i stk. 1 omhandlede filial er ansvarlig for efter bedste overbevisning og evne at sikre, at bæredygtighedsrapporten udarbejdes i overensstemmelse med stk. 1-5, og at denne rapport indsendes i overensstemmelse med § 189 a, i lov om forsikringsvirksomhed. Virksomheden skal anvende §§ 27 og 35 ved beregning af bruttopræmierne, jf. stk. 1. Indholdet af bæredygtighedsrapport for tredjelandsvirksomheder En bæredygtighedsrapport, jf. § 170, stk. 1, og § 171, stk. 1, skal indeholde oplysninger i overensstemmelse med § 144 a, stk. 3, nr. 1, litra c-e, og § 144 a, stk. 3, nr. 2-6, og hvor det er relevant nr. 8. Oplysningerne efter 1. pkt. skal udarbejdes efter de til enhver tid relevante standarder for bæredygtighedsrapportering for tredjelandsvirksomheder, som fastsat efter artikel 40b i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer, de til enhver tid relevante standarder for bæredygtighedsrapportering efter artikel 29b i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer, eller ligeværdige standarder for bæredygtighedsrapportering, som er fastsat ved en gennemførelsesretsakt om ækvivalensen af standarder for bæredygtighedsrapportering vedtaget i henhold til artikel 23, stk. 4, 3. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked. Straffebestemmelser samt ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser Straffebestemmelser Forsætlig eller groft uagtsom overtrædelse af § 1, stk. 3, § 2, § 3, stk. 1-3, §§ 4-23, § 24, stk. 1 og 2, §§ 25-39, §§ 41 og 42, § 43, stk. 2, §§ 44 og 45, § 46, stk. 1 og 3-5, §§ 47-50, § 51, stk. 2, § 52, stk. 2 og 3, §§ 53-66, § 67, stk. 1, § 68, § 69, stk. 2-5, §§ 70 og 71, § 72, stk. 2 og 4-5, §§ 73-86, §§ 88-102, § 103, stk. 1 og 2, § 104, stk. 1, §§ 105-122, § 123, stk. 1 og 2, §§ 124 og 125, § 126, stk. 1, §§ 127-133, § 134, stk. 1 og 2, §§ 135-139, § 140, stk. 1, § 141, stk. 1, 3 og 6, § 142, stk. 1 og stk. 3-5, § 143, § 144 a, stk. 1-13, § 145, § 146, stk. 1, 2, 4 og 5, § 147, §§ 149-151, § 152, stk. 1, 2 og 4, §§ 153-156, § 157, stk. 3, §§ 158-160, § 161, stk. 1 og stk. 4, § 162, stk. 1 og stk. 3, § 163, stk. 1-3 og stk. 5, § 164, stk. 1-3 og stk. 5-6, §§ 165-169, § 170, stk. 1-4 og 6, § 171, stk. 1-5 og 7, § 172 straffes med bøde. Der kan pålægges juridiske personer strafansvar efter reglerne i straffelovens kapitel 5. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juni 2024. §§ 144 og 144 a har virkning for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2024 eller senere, for store virksomheder af offentlig interesse, jf. artikel 2, nr. 1 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer, og som på balancetidspunktet havde et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i regnskabsåret på flere end 500. §§ 144 og 144 a har virkning for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2025 eller senere, for store virksomheder, der ikke er omfattet af stk. 2. §§ 144-144 b har virkning for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2026 eller senere, for små og mellemstore virksomheder, der har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU-/EØS-land, for store captive-forsikringsselskaber og captive-genforsikringsselskaber samt for små og mellemstore captive-forsikringsselskaber og captive-genforsikringsselskaber, der har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU-/EØS-land. §§ 170-172 har virkning for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2028 eller senere. Stk. 2-4 finder tilsvarende anvendelse på modervirksomheder, som udarbejder konsolideret bæredygtighedsrapportering, jf. § 144 a, stk. 13. Ved opgørelsen af antal heltidsbeskæftigede, jf. stk. 2-3, anvendes antallet af heltidsbeskæftigede i koncernen som helhed. En virksomhed, hvis ledelsesberetning efter § 144 a, stk. 5, skal indeholde oplysninger om virksomhedens værdikæde, skal i tilfælde af, at ikke alle de fornødne oplysninger om værdikæden foreligger, redegøre for de bestræbelser, den gør sig for at fremskaffe de fornødne oplysninger om værdikæden, for grundene til, at ikke alle de fornødne oplysninger er blevet fremskaffet, og dens planer for fremskaffelse af de fornødne oplysninger i fremtiden. 1. pkt. gælder for de tre første regnskabsår, for hvilke virksomheden efter § 144 a, stk. 2, er forpligtet til i ledelsesberetningen at medtage en bæredygtighedsrapportering. Små og mellemstore virksomheder, der har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU-/EØS-land, kan uanset § 144 a, stk. 2, for regnskabsår, der begynder inden den 1. januar 2028, beslutte ikke at lade bæredygtighedsrapporteringen efter § 144 a, stk. 2, indgå i ledelsesberetningen, men skal i så fald angive, hvorfor rapporteringen ikke er medtaget i ledelsesberetningen. §§ 161-169 finder anvendelse på udarbejdelse og aflæggelse af års- og delårsrapporter, der vedrører regnskabsperioder, der begynder den 1. januar 2025. Reglerne i denne bekendtgørelse om indregning og måling af overtagne aktiver og forpligtelser i forbindelse med virksomhedsovertagelser og fusioner m.v. finder ikke anvendelse på virksomhedsovertagelser og fusioner m.v., der har fundet sted før den 1. januar 2005. Virksomheder, der måtte have indregnet goodwill i balancen pr. 31. december 2004 efter tidligere gældende regler, skal ikke længere afskrive denne efter de bestemmelser, der gjaldt, da den blev indregnet, men vurdere den for værdiforringelse efter bestemmelserne i denne bekendtgørelse fra og med den 1. januar 2004. Reglerne i denne bekendtgørelse om aktiebaseret aflønning finder alene anvendelse for programmer etableret efter den 1. januar 2004. Virksomheden kan for programmer etableret før den 1. januar 2004 vælge at lade bestemmelserne i denne bekendtgørelse finde anvendelse. Virksomheden kan dog, hvis programmet er etableret den 7. januar 2002 eller tidligere, kun anvende bekendtgørelsens bestemmelser, hvis programmets dagsværdi på etableringstidspunktet har været oplyst. Virksomheden kan foretage ændring af metoderne for indregning og måling af immaterielle aktiver, jf. §§ 61 og 62, således, at alene forhold, der er indtruffet fra og med regnskabsåret 2003 og senere, indregnes og måles efter bekendtgørelsens regler. For virksomheder, der tidligere har aflagt årsregnskab efter bekendtgørelse om skadesforsikringsselskabers årsregnskaber, finder kravet om, at stigninger i domicilejendommes omvurderede værdi skal indregnes i passivposten Opskrivningshenlæggelser alene anvendelse på den del af opskrivningsbeløbet, der ligger ud over det højeste af følgende beløb: Den værdi, hvortil den pågældende ejendom var ansat i det årsregnskab, hvorpå bekendtgørelse nr. 723 af 27. november 1989 om skadesforsikringsselskabers årsregnskaber sidste gang fandt anvendelse. Anskaffelsesprisen. For virksomheder, der tidligere har aflagt årsregnskab efter bekendtgørelse om livsforsikringsselskabers og tværgående pensionskassers årsregnskaber, finder kravet om, at stigninger i domicilejendommes omvurderede værdi skal indregnes i passivposten Opskrivningshenlæggelser alene anvendelse på den del af opskrivningsbeløbet, der ligger ud over dagsværdien pr. 31. december 2003. Bekendtgørelse nr. 460 af 2. maj 2023 om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser ophæves. Definitioner Aktivt marked: Et marked, i hvilket der finder transaktioner sted med et givet aktiv eller en given forpligtelse med tilstrækkelig hyppighed og volumen til, at der løbende kan udledes information om prisen. Almennyttige uddelinger: Almennyttige uddelinger defineres i relation til bæredygtighedsrapportering jf. § 144 a, stk. 15, som uddelinger, hvis formål er at fremme fællesskabets ideelle interesser uden, at formålet er at fremme kommercielle interesser. For at et formål kan anses for at være almennyttigt kræves, at formålet skal komme en videre kreds til gode. Formålet kan f.eks. vedrøre sociale, kunstneriske, miljømæssige, videnskabelige, humanitære, undervisningsmæssige, religiøse eller nationale formål. Bæredygtighedsrapport: Rapportering af oplysninger vedrørende bæredygtighedsspørgsmål i overensstemmelse med denne bekendtgørelses §§ 170-172. Bæredygtighedsrapportering: Redegørelse om oplysninger vedrørende bæredygtighedsspørgsmål i overensstemmelse med denne bekendtgørelses §§ 144 a og 144 b. Bæredygtighedsspørgsmål: Miljømæssige og sociale faktorer, menneskerettighedsfaktorer og ledelsesmæssige faktorer, herunder personalemæssige spørgsmål samt spørgsmål vedrørende respekt for menneskerettighederne og bekæmpelse af korruption og bestikkelse. Captive-forsikringsselskaber og captive-genforsikringsselskaber: Ved captive-forsikringsselskaber forstås selskaber defineret i artikel 13, nr. 2), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om adgang til udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II). Ved captive-genforsikringsselskaber forstås selskaber defineret i artikel 13, nr. 5), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om adgang til udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II). Finansiel leasing: Leasingaftale, der overfører alle væsentlige risici og fordele forbundet med ejendomsretten til et aktiv uden hensyn til, om ejendomsretten overdrages ved leasingperiodens slutning eller ej. Funktionel valuta: Den valuta, der er gældende i de økonomiske omgivelser, som den regnskabsaflæggende virksomhed eller en enhed inden for denne primært opererer i. Fælles kontrolleret virksomhed: En fælles kontrolleret virksomhed er et joint venture, der indebærer etablering af en virksomhed på baggrund af en aftale mellem deltagerne, som fastlægger fælles bestemmende indflydelse på virksomhedens erhvervsmæssige aktivitet. Ikke-monetære poster: Aktiver og forpligtelser, der ikke er monetære poster. Immaterielle nøgleressourcer: Ressourcer uden fysisk substans, som virksomhedens forretningsmodel i afgørende grad afhænger af, og som er en kilde til virksomhedens værdiskabelse. Input: De data og antagelser, som markedsdeltagere ville anvende, når de skal prissætte et aktiv eller en forpligtelse, herunder data og antagelser om risici som eksempelvis: Den risiko, der er forbundet med en bestemt værdiansættelsesteknik, der anvendes til at måle dagsværdier (eksempelvis en prismodel). Den risiko, der er forbundet med de input, der anvendes i værdiansættelsesteknikken. Input kan være observerbare eller ikke-observerbare. Kategorier af virksomheder og koncerner: I overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer, defineres virksomhedsstørrelser for virksomheder hhv. koncerner, der i to på hinanden følgende regnskabsår på balancetidspunktet ikke overskrider de numeriske grænser for mindst to af følgende tre kriterier: Mikrovirksomheder: En balancesum på 3,5 mio. kr., bruttopræmier på 7 mio. kr. og et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret på 10. b) Små virksomheder: En balancesum på 55 mio. kr., bruttopræmier på 111 mio. kr. og et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret på 50. c) Mellemstore virksomheder: En balancesum på 195 mio. kr., bruttopræmier på 391 mio. kr. og et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret på 250. d) Store virksomheder: Virksomheder, der ikke er mikro-, små eller mellemstore virksomheder. e) Balancesummen er summen af alle aktivposter. f) Virksomheden skal anvende §§ 27 og 35 ved beregning af bruttopræmierne. g) Det gennemsnitlige antal heltidsbeskæftigede beregnes så vidt muligt efter de regler, der er fastsat i medfør af § 143 i selskabsloven. Monetære poster: Likvide beholdninger samt aktiver og forpligtelser, herunder hensatte forpligtelser, der afregnes i fastlagte eller bestemmelige beløb. Målinger til dagsværdi: a) Niveau 1: Målinger til dagsværdi, hvor offentlige priser på aktive markeder for identiske aktiver eller forpligtelser er tilgængelige på målingstidspunktet. b) Niveau 2: Målinger til dagsværdi, hvor andre direkte eller indirekte observerbare input end offentlige priser omfattet af niveau 1 er tilgængelige. c) Niveau 3: Målinger til dagsværdi, hvor input er ikke-observerbare. Nærtstående parter: a) Personer eller virksomheder, hvoraf den ene direkte eller indirekte har bestemmende eller betydelig indflydelse på den andens eller de andres driftsmæssige og finansielle ledelse, eller b) Flere personer eller virksomheder, hvis driftsmæssige eller finansielle ledelse er underlagt bestemmende indflydelse af den samme person eller virksomhed. Operationel leasing: Leasingaftale, der ikke er finansiel leasing. Præsentationsvaluta: Den valuta, som et årsregnskab aflægges i. Sikringsforhold: Sikring af dagsværdi: En sikring mod risikoen for udsving i dagsværdien af et indregnet aktiv, en indregnet forpligtelse eller en aftalt ikke-indregnet fremtidig betaling for varer eller tjenesteydelser. Sikring af betalingsstrømme : En sikring mod risikoen for ændringer i de betalingsstrømme, der er knyttet til indregnede aktiver eller forpligtelser, eller til meget sandsynlige fremtidige transaktioner, og som kan påvirke fremtidige regnskabsresultater. Sikring af investeringen i en udenlandsk enhed. Tilknyttede virksomheder: En virksomheds dattervirksomheder, dets moderselskaber og disses dattervirksomheder. Udlån og tilgodehavender: Ikke-afledte finansielle aktiver med faste eller bestemmelige betalinger, der ikke prissættes på aktive markeder. Valutakursforskelle: Den forskel, der fremkommer ved omregning af et givet beløb i en valuta til en anden valuta ved forskellige valutakurser. Årsrapportens elementer Afledt finansielt instrument: Et finansielt instrument, hvis værdi ændres som følge af ændringer i en specifik rentesats, værdipapirkurs, råvarepris, valutakurs, pris- eller renteindeks, kreditvurdering, kreditindeks eller lignende variabler (kaldes undertiden det »underliggende«), som ved indgåelse ikke kræver eller kun kræver begrænset nettoinvestering i forhold til andre typer kontrakter, der påvirkes på tilsvarende måde på ændrede markedsvilkår, og som afregnes på et fremtidigt tidspunkt. Aktiver: Ressourcer, som er under virksomhedens kontrol som et resultat af tidligere begivenheder, og hvorfra fremtidige økonomiske fordele forventes at tilflyde virksomheden. Domicilejendomme: Grunde og bygninger, som virksomheden anvender i egen drift. Eventualaktiver: Et muligt aktiv, der hidrører fra tidligere begivenheder, hvis eksistens kun kan bekræftes ved, at der indtræffer eller ikke indtræffer en eller flere usikre fremtidige begivenheder, som ikke er under virksomhedens fulde kontrol. Eventualforpligtelser: En mulig forpligtelse, der hidrører fra tidligere begivenheder, hvis eksistens kun kan bekræftes ved, at der indtræffer eller ikke indtræffer en eller flere usikre fremtidige begivenheder, som ikke er under virksomhedens fulde kontrol, eller en aktuel forpligtelse, der hidrører fra tidligere begivenheder, men som ikke er indregnet, idet det ikke er sandsynligt, at indfrielse af forpligtelsen vil medføre et træk på virksomhedens økonomiske ressourcer, eller forpligtelsens størrelse ikke kan måles med tilstrækkelig pålidelighed. Finansiel forpligtelse: En forpligtelse i form af en kontraktmæssig pligt til at overdrage likvide beholdninger eller et andet finansielt aktiv til en anden part eller en kontraktmæssig pligt til at udveksle finansielle instrumenter med en anden part på potentielt ugunstige betingelser på vurderingstidspunktet. Finansielt aktiv: Et aktiv i form af likvide beholdninger, en kontraktmæssig ret til at modtage likvide beholdninger eller et andet finansielt aktiv fra en anden part, en kontraktmæssig ret til at udveksle finansielle instrumenter med en anden part på potentielt gunstige betingelser på vurderingstidspunktet eller en anden virksomheds egenkapitalinstrumenter. Finansielt instrument: En kontrakt, som udgør et finansielt aktiv i en virksomhed og en finansiel forpligtelse for en anden part eller et egenkapitalinstrument i en anden virksomhed. Forpligtelser: Eksisterende pligter for virksomheden opstået som resultat af tidligere begivenheder, og hvis indfrielse forventes at medføre afståelse af økonomiske ressourcer. Hensat forpligtelse: Et beløb, der dækker forpligtelser, som er uvisse med hensyn til størrelse og/eller afviklingstidspunkt. Indtægter: Stigninger i økonomiske fordele i regnskabsperioden i form af tilgang eller værdistigning af aktiver eller fald i forpligtelser, som medfører stigning i egenkapitalen. I indtægter indgår dog ikke indskud fra ejere. Investeringsejendomme: Grunde og bygninger erhvervet med henblik på at opnå afkast af den investerede kapital i form af løbende driftsafkast og/eller kapitalgevinst ved videresalg. Omkostninger: Fald i økonomiske fordele i regnskabsperioden i form af afgang eller værdiforringelse af aktiver eller stigning i forpligtelser, som medfører fald i egenkapitalen. I omkostninger indgår dog ikke udlodning eller uddeling til ejere. Måling Amortiseret kostpris: Det beløb som et finansielt aktiv eller en finansiel forpligtelse blev målt til ved første indregning med fradrag af afdrag tillæg eller fradrag af den samlede afskrivning på forskellen mellem det oprindeligt indregnede beløb og det beløb, der forfalder ved udløb, og fradrag af nedskrivning. Afskrivningerne beregnes ved hjælp af den effektive rentemetode. Dagsværdi: Den pris, der vil blive modtaget ved salg af et aktiv, eller som skal betales for at overdrage en forpligtelse ved en normal transaktion mellem markedsdeltagere på målingstidspunktet. Genindvindingsværdi: Det højeste af et aktivs nettosalgspris og dets nytteværdi. Nytteværdien er nutidsværdien af de forventede fremtidige betalingsstrømme, som aktivet forventes at afstedkomme ved fortsat anvendelse og ved afhændelse ved udgangen af dets brugstid. Forsikringsbegreber Akkumuleret værdiregulering: Forskellen mellem Forsikringsmæssige hensættelser for livsforsikrings- og investeringskontrakter i alt , efter Kollektive bonuspotentiale er fratrukket, og Retrospektive hensættelser. Afløbsresultat: Forskellen mellem erstatningshensættelserne i balancen ved regnskabsårets begyndelse, reguleret for valutaomregningsforskelle og diskonteringseffekter, og summen af de i regnskabsåret udbetalte erstatninger og den del af erstatningshensættelserne, der vedrører skader indtruffet i tidligere regnskabsår. Driver selskabet indirekte forsikring, skal afløbsresultatet for de i tidligere regnskabsår resultatførte præmieindtægter og provisioner for denne forretning indgå i afløbsresultatet. Bedste skøn: Et sandsynlighedsvægtet gennemsnit af de betalingsstrømme, der foranlediges af en given kontrakt. Ved vurderingen tages i videst muligt omfang hensyn til relevante aktuelle priser i markedet og pålidelige, opdaterede data. Cedent: En forsikrer, som har købt eller efterspørger genforsikringsdækning. Combined ratio: Summen af erstatningsprocenten, jf. pkt. 45, omkostningsprocenten, jf. pkt. 66, og nettogenforsikringsprocent, jf. pkt. 65. Erstatningsfrekvensen: Antallet af indtrufne skader i regnskabsperioden i forhold til det gennemsnitlige antal af forsikringskontrakter, som var i kraft i regnskabsperioden. Erstatningsprocent: Forholdet mellem erstatningsudgifter og præmieindtægter i skadesforsikring. Præmieindtægterne reduceres med bonus og præmierabatter. Fakultativ indirekte forsikring: Indirekte forsikring for individuelle risici, hvor genforsikreren bevarer muligheden for at acceptere eller afvise hver risiko, som udbydes af cedenten, jf. pkt. 42. Forsikringsaktiver: En forsikringsvirksomheds nettorettigheder under en forsikringskontrakt. Forsikringsbegivenhed: En usikker fremtidig begivenhed, som er dækket af en forsikringskontrakt, og som medfører forsikringsrisiko. Forsikringsforpligtelser: En forsikringsvirksomheds nettoforpligtelser under en forsikringskontrakt, jf. pkt. 50. Forsikringskontrakt: En kontrakt, hvorefter en part (forsikringsvirksomheden) påtager sig betydelig forsikringsrisiko fra en anden part (forsikringstageren, jf. pkt. 53) ved at indvillige i at kompensere forsikringstageren, hvis en specificeret uvis fremtidig begivenhed (forsikringsbegivenheden, jf. pkt. 48) har en ugunstig virkning for forsikringstageren, jf. pkt. 53. Forsikringsmæssige hensættelser: De forsikringsmæssige hensættelser svarer til passivpost III, Hensættelser til forsikrings- og investeringskontrakter, i alt. Forsikringsrisiko: Risiko, bortset fra finansiel risiko, som overføres fra forsikringstageren, jf. pkt. 53, til udstederen af en forsikringskontrakt, jf. pkt. 50. Forsikringstager: Den part, som har ret til kompensation under en forsikringskontrakt, jf. pkt. 50, hvis en forsikringsbegivenhed, jf. pkt. 48, indtræffer. Fortjenstmargen: En komponent i værdien af en forsikrings- eller investeringskontrakt, der repræsenterer nutidsværdien af virksomhedens endnu ikke indtjente fortjeneste på kontrakten, og som forventes indregnet i resultatopgørelsen i takt med, at virksomheden yder forsikringsdækning og eventuelle andre ydelser under kontrakten. Garanterede ydelser: Nutidsværdien af de ydelser, der er garanteret en forsikringstager eller en part i en investeringskontrakt samt nutidsværdien af de forventede fremtidige udgifter til administration af kontrakten med fradrag af nutidsværdien af de aftalte fremtidige præmier. Garanterede ydelser opgøres under hensyn til forsikringstagerens eller kontraktpartens udnyttelse af optioner som tilbagekøb eller præmieophør. Gennemsnitlig erstatning for indtrufne skader: Andelen af de samlede erstatninger i forhold til antallet af erstatninger i regnskabsperioden. Gennemsnitsrenteprodukter: Livsforsikringer eller investeringskontrakter omfattet af klasse I og klasse VI i klassifikationen over de produkttyper, livsforsikringsselskaber kan have koncession til at udstede, jf. bilag 2 i lov om forsikringsvirksomhed. Individuelle bonuspotentialer: Den del af værdien af forsikringstagernes bonusret, der er indeholdt i retrospektive hensættelser, jf. pkt. 69. Investeringskontrakt: En kontrakt, som forsikringsvirksomheden har koncession til at udstede, jf. bilag 2 i lov om forsikringsvirksomhed, men som ikke indeholder tilstrækkelig forsikringsmæssig risiko til at være omfattet af definitionen af forsikringskontrakter, jf. pkt. 50. Kollektivt bonuspotentiale: Den del af værdien af forsikringstagernes bonusret, jf. pkt. 75, der ikke er fordelt til de enkelte forsikringer. Livsforsikringsaktiver: En forsikringsvirksomheds nettorettigheder under en livsforsikringskontrakt. Livsforsikringsforpligtelser: En forsikringsvirksomheds nettoforpligtelser under en livsforsikringskontrakt. Livsforsikringskontrakt: En forsikringskontrakt, som er omfattet af definitionen af forsikringskontrakter, jf. pkt. 50, og som forsikringsvirksomheden har koncession til at udstede, jf. bilag 2 i lov om forsikringsvirksomhed. Markedsrenteprodukter: Forsikringer eller investeringskontrakter tilknyttet investeringsfonde, jf. klasse III i klassifikationen over de produkttyper, livsforsikringsselskaber kan have koncession til i bilag 2 i lov om forsikringsvirksomhed. Nettogenforsikringsprocent: Forholdet mellem genforsikringsresultat og præmieindtægter. Præmieindtægterne reduceres med bonus og præmierabatter. Omkostningsprocent: Forholdet mellem forsikringsmæssige driftsomkostninger og præmieindtægter i skadesforsikring. Præmieindtægterne reduceres med bonus og præmierabatter. De forsikringsmæssige driftsomkostninger opgøres til summen af resultatposterne 5.1. Erhvervelsesomkostninger og 5.2. Administrationsomkostninger, jf. bilag 4, med fradrag af afskrivninger og driftsomkostninger på domicilejendomme og med tillæg af beregnede omkostninger (husleje) vedrørende domicilejendomme baseret på en beregnet markedsleje. Justeringen vedrørende domicilejendomme skal kun omfatte den andel af afskrivninger og driftsomkostninger, der vedrører forsikringsdriften. Operating ratio: Beregnes som combined ratio, jf. pkt. 43, men baseret på erstatnings-, omkostnings- og nettogenforsikringsprocenter, hvor det allokerede investeringsafkast, svarende til det beløb, der er opført under forsikringsteknisk rente i resultatopgørelsen (jf. post 2 i bilag 4) er lagt til præmieindtægter i nævneren. Relativt afløbsresultat: Afløbsresultatet, jf. pkt. 40, i forhold til de primohensættelser, det vedrører. Retrospektive hensættelser: Indbetalte præmier med fradrag af udbetalte ydelser, betaling for omkostninger, regulering for risiko og med tillæg af tilskrevet rente m.v. på den enkelte forsikring. Risikomargen: Det beløb, som virksomheden på markedet må forventes at skulle betale til en erhverver af virksomhedens bestand af forsikringer, for at denne vil påtage sig risikoen for, at omkostningerne ved at afvikle bestanden afviger fra nutidsværdien af bedste skøn over de betalingsstrømme, der afvikler bestanden. Ristornerede præmiebeløb: Tilbagebetalte præmiebeløb, for eksempel når en forsikring ophører i løbet af en præmieperiode. Skadesforsikringsaktiver: En forsikringsvirksomheds nettorettigheder under en skadesforsikringskontrakt. Skadesforsikringsforpligtelser: En forsikringsvirksomheds nettoforpligtelser under en skadesforsikringskontrakt. Skadesforsikringskontrakt: En forsikringskontrakt, der både er omfattet af definitionen af forsikringskontrakter, jf. pkt. 50, og de forsikringsklasser, der er nævnt i bilag 1 i lov om forsikringsvirksomhed. Værdien af bonusret: Den del af værdien af en bestand af livsforsikringer eller investeringskontrakter, som fremkommer, når nutidsværdien af fremtidige ydelser opgjort på det anvendte beregningsgrundlag er fratrukket. Værdien af bonusret består af individuelle bonuspotentialer, jf. pkt. 58, og kollektivt bonuspotentiale, jf. pkt. 60. Balanceskema AKTIVER I. IMMATERIELLE AKTIVER 1. Driftsmidler 2. Domicilejendomme II. MATERIELLE AKTIVER, I ALT 3. Investeringsejendomme og andre materielle investeringsaktiver 4.1. Kapitalandele i tilknyttede virksomheder 4.2. Udlån til tilknyttede virksomheder 4.3. Kapitalandele i associerede virksomheder 4.4. Udlån til associerede virksomheder 4. Investeringer i tilknyttede og associerede virksomheder, i alt 5.1. Kapitalandele 5.2. Investeringsforeningsandele 5.3. Obligationer 5.4. Andele i kollektive investeringer 5.5. Pantesikrede udlån 5.6. Andre udlån 5.7. Indlån i kreditinstitutter 5.8. Øvrige 5. Andre finansielle investeringsaktiver, i alt 6. Genforsikringsdepoter III. INVESTERINGSAKTIVER, I ALT IV. INVESTERINGSAKTIVER TILKNYTTET MARKEDSRENTEPRODUKTER 7.1. Genforsikringsandele af præmiehensættelser 7.2. Genforsikringsandele af livsforsikringshensættelser 7.3. Genforsikringsandele af erstatningshensættelser 7.4. Øvrige 7. Genforsikringsandele af hensættelser til forsikringskontrakter, i alt 8.1. Tilgodehavender hos forsikringstagere 8.2. Tilgodehavender hos forsikringsmæglere 8. Tilgodehavender i forbindelse med direkte forsikringskontrakter, i alt 9. Tilgodehavender hos forsikringsvirksomheder 10. Tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder 11. Tilgodehavender hos associerede virksomheder 12. Andre tilgodehavender V. TILGODEHAVENDER, I ALT 13. Aktiver i midlertidig besiddelse 14. Aktuelle skatteaktiver 15. Udskudte skatteaktiver 16. Likvide beholdninger 17. Øvrige VI. ANDRE AKTIVER, I ALT 18. Tilgodehavende renter samt optjent leje 19. Andre periodeafgrænsningsposter VII. PERIODEAFGRÆNSNINGSPOSTER, I ALT AKTIVER, I ALT PASSIVER 1. Aktie- eller garantikapital 2. Overkurs ved emission 3. Opskrivningshenlæggelser 4.1. Sikkerhedsfond 4.2. Vedtægtsmæssige henlæggelser 4.3. Andre henlæggelser 4. Reserver, i alt 5. Overført overskud eller underskud 6. Foreslået udbytte 7. Minoritetsinteresser I. EGENKAPITAL, I ALT 8. Overskudskapital 9. Anden ansvarlig lånekapital II. ANSVARLIG LÅNEKAPITAL, I ALT 10. Præmiehensættelser 11. Fortjenstmargen på skadesforsikringskontrakter 12. Livsforsikringshensættelser 13. Fortjenstmargen på livsforsikringer og investeringskontrakter 14. Erstatningshensættelser (anvendes kun i forbindelse med skadesforsikring) 15. Risikomargen på skadesforsikringskontrakter 16. Hensættelser til bonus og præmierabatter III. HENSÆTTELSER TIL FORSIKRINGS- OG INVESTERINGSKONTRAKTER, I ALT 17. Pensioner og lignende forpligtelser 18. Udskudte skatteforpligtelser 19. Andre hensættelser IV. HENSATTE FORPLIGTELSER, I ALT V. GENFORSIKRINGSDEPOTER 20. Gæld i forbindelse med direkte forsikring 21. Gæld i forbindelse med genforsikring 22. Obligationslån 23. Konvertible gældsbreve 24. Udbyttegivende gældsbreve 25. Gæld til kreditinstitutter 26. Gæld til tilknyttede virksomheder 27. Gæld til associerede virksomheder 28. Aktuelle skatteforpligtelser 29. Anden gæld VI. GÆLD, I ALT VII. PERIODEAFGRÆNSNINGSPOSTER PASSIVER, I ALT Resultatopgørelsesskema for livsforsikringsvirksomheder 1.1. Bruttopræmier 1.2. Afgivne forsikringspræmier 1. Præmier f.e.r., i alt 2.1. Indtægter fra tilknyttede virksomheder 2.2. Indtægter fra associerede virksomheder 2.3. Indtægter af investeringsejendomme og andre materielle investeringsaktiver 2.4. Renteindtægter og udbytter m.v. 2.5. Kursreguleringer 2.6. Renteudgifter 2.7. Administrationsomkostninger i forbindelse med investeringsvirksomhed 2. Investeringsafkast, i alt 3. Pensionsafkastskat 4.1. Udbetalte ydelser 4.2. Modtaget genforsikringsdækning 4. Forsikringsydelser f.e.r., i alt 5.1. Ændring i livsforsikringshensættelser 5.2. Ændring i genforsikringsandel 5. Ændring i livsforsikringshensættelser f.e.r., i alt 6. Ændring i fortjenstmargen 7. Ændring i overskudskapital 8.1. Erhvervelsesomkostninger 8.2. Administrationsomkostninger 8.3. Provisioner og gevinstandele fra genforsikringsselskaber 8. Forsikringsmæssige driftsomkostninger f.e.r., i alt 9. Overført investeringsafkast I. FORSIKRINGSTEKNISK RESULTAT II. FORSIKRINGSTEKNISK RESULTAT AF SYGE- OG ULYKKESFORSIKRING 10. Egenkapitalens investeringsafkast 11. Andre indtægter 12. Andre omkostninger III. RESULTAT FØR SKAT 13. Skat IV. ÅRETS RESULTAT Resultatopgørelsesskema for skadesforsikringsvirksomheder 1.1. Bruttopræmier 1.2. Afgivne forsikringspræmier 1.3. Ændring i præmiehensættelser 1.4. Ændring i fortjenstmargen og risikomargen 1.5. Ændring i genforsikringsandel af præmiehensættelser 1. Præmieindtægter f.e.r., i alt 2. Forsikringsteknisk rente 3.1. Udbetalte erstatninger 3.2. Modtaget genforsikringsdækning 3.3. 3.4. Ændring i erstatningshensættelser Ændring i risikomargen 3.5. Ændring i genforsikringsandel af erstatningshensættelser 3. Erstatningsudgifter f.e.r., i alt 4. Bonus og præmierabatter 5.1. Erhvervelsesomkostninger 5.2. Administrationsomkostninger 5.3. Provisioner og gevinstandele fra genforsikringsselskaber 5. Forsikringsmæssige driftsomkostninger f.e.r., i alt I. FORSIKRINGSTEKNISK RESULTAT 6.1. Indtægter fra tilknyttede virksomheder 6.2. Indtægter fra associerede virksomheder 6.3. Indtægter af investeringsejendomme og andre materielle investeringsaktiver 6.4. Renteindtægter og udbytter m.v. 6.5. Kursreguleringer 6.6. Renteudgifter 6.7. Administrationsomkostninger i forbindelse med investeringsvirksomhed 6. Investeringsafkast, i alt 7. Forrentning og kursregulering af forsikringsmæssige hensættelser II. INVESTERINGSAFKAST EFTER FORRENTNING OG KURSREGULERING AF FORSIKRINGSMÆSSIGE HENSÆTTELSER 8. Andre indtægter 9. Andre omkostninger III. RESULTAT FØR SKAT 10. Skat IV. ÅRETS RESULTAT Resultatopgørelsesskema for koncerner SKADESFORSIKRING 1.1. Bruttopræmier 1.2. Afgivne forsikringspræmier 1.3. Ændring i præmiehensættelser 1.4. Ændring i fortjenstmargen og risikomargen 1.5. Ændring i genforsikringsandel af præmiehensættelser 1. Præmieindtægter f.e.r. 2. Forsikringsteknisk rente f.e.r. 3.1. Udbetalte erstatninger 3.2. Modtaget genforsikringsdækning 3.3. 3.4. Ændring i erstatningshensættelser Ændring i risikomargen 3.5. Ændring i genforsikringsandel af erstatningshensættelser 3. Erstatningsudgifter f.e.r. 4. Bonus og præmierabatter 5.1. Erhvervelsesomkostninger 5.2. Administrationsomkostninger 5.3. Provisioner og gevinstandele fra genforsikringsselskaber 5. Forsikringsmæssige driftsomkostninger f.e.r., i alt I. TEKNISK RESULTAT AF SKADESFORSIKRING LIVSFORSIKRING 6.1. Bruttopræmier 6.2. Afgivne genforsikringspræmier 6. Præmier f.e.r. 7. Overført investeringsafkast f.e.r. 8. Pensionsafkastskat 9.1. Udbetalte ydelser 9.2. Modtaget genforsikringsdækning 9. Forsikringsydelser f.e.r. 10.1. Ændring i livsforsikringshensættelser 10.2. Ændring i genforsikringsandel 10. Ændring i livsforsikringshensættelser f.e.r. 11. Ændring i fortjenstmargen 12. Ændring i overskudskapital 13.1. Erhvervelsesomkostninger 13.2. Administrationsomkostninger 13.3. Provisioner og gevinstandele fra genforsikringsselskaber 13. Forsikringsmæssige driftsomkostninger f.e.r., i alt II. TEKNISK RESULTAT AF LIVSFORSIKRING IKKE-FORSIKRINGSTEKNISK VIRKSOMHED 14. Teknisk resultat af skadesforsikring 15. Teknisk resultat af livsforsikring 16.1. Indtægter fra associerede virksomheder 16.2. Indtægter af investeringsejendomme og andre materielle investeringsaktiver 16.3. Renteindtægter og udbytter m.v. 16.4. Kursreguleringer 16.5. Renteudgifter 16.6. Administrationsomkostninger i forbindelse med investeringsvirksomhed 16. Investeringsafkast, i alt 17. Forrentning og kursregulering af skadesforsikringshensættelser 18. Investeringsafkast overført til livsforsikringsvirksomhed 19. Andre indtægter 20. Andre omkostninger III. RESULTAT FØR SKAT 21. Skat IV. ÅRETS RESULTAT Begreber, som anvendes af tværgående pensionskasser Begreberne i kolonne 2 anvendes af tværgående pensionskasser i stedet for de overfor i kolonne 1 anførte begreber fra bekendtgørelsens tekst, jf. § 1, stk. 3. Bekendtgørelsen Tværgående pensionskasser Præmier Medlemsbidrag Forsikringskontrakter Pensionsaftaler Forsikringsmæssige hensættelser Pensionsmæssige hensættelser Livsforsikringshensættelser Pensionshensættelser Forsikringsydelser Pensionsydelser Forsikringsvirksomhed Pensionsvirksomhed Forsikringsmæssige driftsomkostninger Pensionsmæssige driftsomkostninger Forsikringsteknisk resultat Pensionsteknisk resultat Tilbagekøb Udtrædelsesgodtgørelser Forsikringstagere Medlemmer Måling af ejendommes dagsværdi I henhold til §§ 58 og 59 skal investeringsejendomme og domicilejendomme måles til dagsværdi, sidstnævnte ejendomme ved hjælp af en omvurderingsmodel. Dette bilag beskriver metoderne til bestemmelse af dagsværdien. Hvis en ejendom tilhører en ensartet gruppe af ejendomme, der regelmæssigt handles til offentliggjorte priser, skal ejendommens dagsværdi fastsættes på grundlag heraf. Dette kan være tilfældet for mindre ejendomme, hvis dagsværdi følgelig kan fastsættes til de offentliggjorte priser, jf. pkt. 7. I de fleste tilfælde vil en ejendoms dagsværdi dog skulle beregnes ved anvendelse af anerkendte målingsmetoder, jf. nedenfor. En ejendoms dagsværdi kan beregnes på grundlag af afkastmetoden eller DCF-metoden (»discounted cash flows«). Afkastmetoden En ejendoms dagsværdi fremkommer på baggrund af ejendommens driftsafkast og et til ejendommen knyttet forrentningskrav (afkastprocent). Dagsværdien er lig driftsafkastet ganget med 100 og divideret med afkastprocenten svarende til nutidsværdien af en uendelig annuitet. Den fremkomne dagsværdi må eventuelt korrigeres, jf. pkt. 3 En ejendoms forrentningskrav (afkastprocent) fastsættes efter reglerne i pkt. 2. Opgørelse af ejendommens driftsafkast En ejendoms driftsafkast fremkommer således + lejeindtægt vedligeholdelsesomkostninger administrationsomkostninger driftsomkostninger = driftsafkast Alle de nævnte størrelser opgøres på årsbasis. Lejeindtægten indgår som udgangspunkt med den faktiske lejeindtægt i den kommende 12 måneders periode i henhold til indgåede lejekontrakter. Hvis det vurderes, at den kontraktfastsatte leje afviger væsentligt (+/- 10 pct.) fra markedslejen, jf. nedenfor, skal markedslejen dog anvendes i stedet for den kontraktfastsatte leje. I særlige tilfælde kan en kontraktfastsat leje, uanset markedslejen, indgå som lejeindtægt. Sådanne tilfælde foreligger, når lejeren kan anses for at være solid, og der foreligger en uopsigelig langtidslejekontrakt, hvorunder lejer har forpligtet sig til ikke at kræve lejen nedsat i en periode på mindst 10 år regnet fra opgørelsestidspunktet. Ved markedsleje forstås den leje, som de pågældende arealer må antages at kunne (gen)udlejes til inden for en tidshorisont på 6 måneder, fastsat under hensyntagen til kendskabet til de seneste indgåede lejekontrakter for og udbuddet af tilsvarende arealer med hensyn til beliggenhed, art, størrelse, kvalitet, udstyr og vedligeholdelsesstand. I særlige tilfælde, eksempelvis når der er tale om større domicilejendomme med kun én lejer, kan der opereres med en længere (gen)udlejningshorisont på indtil 12 måneder. For uudlejede arealer indgår en skønnet markedsleje i lejeindtægten. For arealer, som virksomheden selv benytter, fastsættes en skønnet markedsleje, der indgår i lejeindtægten. Vedligeholdelsesomkostninger indgår med de gennemsnitlige årlige omkostninger, der skal anvendes for at holde ejendommen i normal vedligeholdelsesstand. Administrations- og driftsomkostninger indgår som udgangspunkt med de budgetterede omkostninger for den kommende 12 måneders periode. I tilfælde hvor omkostningerne ikke afholdes i form af honorar til en ejendomsadministrator, der er uafhængig af virksomheden, estimeres omkostningerne ud fra, hvad der ville skulle betales til en ejendomsadministrator på markedsbaserede vilkår. Finansieringsomkostninger må ikke indgå i driftsomkostningerne. Fastsættelse af ejendommens forrentningskrav En ejendoms forrentningskrav fastsættes således, at dette efter bedste skøn og under hensyn til den pågældende ejendoms særlige forhold svarer til de forrentningskrav, som afspejles i de handler, der har fundet sted på ejendomsmarkedet op til vurderingstidspunktet. Forrentningskravet for en ejendom afhænger af generelle samfundsøkonomiske forhold samt af forhold, der er specifikke for den pågældende ejendom. De generelle samfundsøkonomiske forhold er væsentligst obligationsrenten og konjunktursituationen. De specifikke forhold ved den enkelte ejendom, der influerer på forrentningskravet, er forhold, der påvirker sikkerheden for, at ejendommens afkast vil kunne opretholdes. Disse særlige forhold er især ejendomstype og anvendelsesmuligheder (beboelse, kontor, butik, industri, lager osv.), beliggenhed, indretning og vedligeholdelsesstand samt lejekontrakters løbetid, lejereguleringsklausuler og lejeres bonitet. Andre særlige forhold ved den enkelte ejendom kan influere på størrelsen af forrentningskravet. Ved fastsættelsen af forrentningskravet skal der kun tages hensyn til forhold vedrørende indretning og vedligeholdelsestand, lejekontrakters løbetid og lejereguleringsklausuler, hvis der ikke er taget hensyn til disse forhold på anden vis, enten ved korrektion af dagsværdien (afkastmetoden), eller ved indregning i betalingsstrømmen (DCF-metoden). Eventuel korrektion af dagsværdien Det vil ofte være nødvendigt at korrigere den værdi, der fremkommer på baggrund af ovennævnte driftsafkast og forrentningskrav. Det drejer sig om nedenstående tillæg og fradrag. Tillæg for forudbetalinger og deposita Der kan foretages tillæg svarende til kapitalværdien af afkastet af de indestående beløb. Tillæg for merleje Er den lejeindtægt (markedsleje), der indgår i beregningen, nedsat i forhold til den faktiske lejeindtægt på vurderingstidspunktet, jf. pkt. 1, kan nutidsværdien af »merlejen« i perioden frem til det forventede tidspunkt for lejenedsættelse tillægges. Fradrag for uudlejede arealer Leje for uudlejede arealer, der indgår i lejeindtægten efter pkt. 1, skal fradrages for en periode frem til det tidspunkt, hvor arealerne forventes udlejet. Fradrag for mindreleje Er den lejeindtægt (markedsleje), der indgår i beregningen, forhøjet i forhold til den faktiske lejeindtægt på vurderingstidspunktet, jf. pkt. 1, skal nutidsværdien af »mindrelejen« i perioden frem til det forventede tidspunkt for lejeforhøjelse fradrages. Fradrag for udskudte vedligeholdelsesarbejder Hvis der forestår større vedligeholdelsesarbejder, som ikke dækkes af de gennemsnitlige vedligeholdelsesomkostninger, der indgår i beregningen efter pkt. 1, skal udgifterne hertil fradrages. Fradrag for nødvendige udgifter til indretning Hvis udlejning af et uudlejet areal til en lejeindtægt, der indgår i beregningen efter pkt. 1, forudsætter indretning og istandsættelse efter lejers behov, skal udgifterne hertil fradrages. DCF-metoden En ejendoms dagsværdi fremkommer som nutidsværdien af de fremtidige betalinger, som ejendommens besiddelse medfører, jf. pkt. 6. De fremtidige betalinger fastsættes som de estimerede betalinger i en planlægningsperiode, jf. pkt. 4, samt en terminalværdi, jf. pkt. 5. Opgørelse af de estimerede betalinger i planlægningsperioden Der fastsættes en planlægningsperiode for ejendommen, der skal vare frem til ejendommens pengestrømme er stabiliseret. Perioden vil typisk være 5-10 år, men kan efter omstændighederne være længere eller kortere. Betalingsstrømmen i form af indtægter og omkostninger skal estimeres for hvert enkelt år i planlægningsperioden. I betalingsstrømmen indgår de i pkt. 1 og 3 anførte indtægter og omkostninger. Opgørelse af terminalværdien Terminalperioden er perioden efter udløbet af planlægningsperioden, og terminalåret er det første år i terminalperioden. Terminalværdien af ejendommen er den beregnede dagsværdi i terminalåret. Ud fra en antagelse om, at betalingsstrømmen vil være konstant i terminalperioden, beregnes terminalværdien efter afkastmetoden som beskrevet ovenfor. Den konstante årlige betalingsstrøm svarer til det forventede driftsafkast i terminalåret opgjort i overensstemmelse med pkt. 1. Terminalværdien reguleres eventuelt efter reglerne i pkt. 3. Opgørelse af nutidsværdien af de fremtidige betalinger De enkelte års betalingsstrømme i planlægningsperioden samt terminalværdien tilbagediskonteres med en diskonteringsrente, som består af det på ejendommen fastsatte forrentningskrav opgjort i overensstemmelse med pkt. 2 med et tillæg svarende til den inflationsforventning, som er indregnet i udviklingen i de løbende indtægter og omkostninger. Anvendelse af den offentlige ejendomsvurdering For mindre ejendomme som enfamiliehuse, ejerlejligheder og sommerhuse kan den seneste offentlige ejendomsvurdering anvendes som dagsværdien, medmindre dette i det konkrete tilfælde er åbenlyst misvisende. Anvendelse af en ekstern eksperts vurdering Fastsættelsen af ejendommenes dagsværdi, herunder fastsættelse af de elementer, der i henhold til ovenstående indgår ved beregningen af dagsværdierne, kan basere sig på en ekstern eksperts vurdering. De foretagne vurderinger samt det forhold, at beregningerne baserer sig på et relevant datagrundlag, vil dog i alle tilfælde være virksomhedens ledelses (direktions og bestyrelses) ansvar. Ansvaret for vurderingen kan ikke overlades til eksterne eksperter. Specifikation af oplysningskravene i § 107, stk. 4, 5, og 8, samt i § 108 § 107, stk. 4 Virksomheden skal beregne afkastprocent for de enkelte rentegrupper i overensstemmelse med formlen i bilag 9, pkt. 1. Virksomheden skal opgøre bonusgrad for de enkelte rentegrupper efter følgende formel: Bonusgrad = (IB + KB)/H De størrelser, der indgår i formlen, er defineret som følger: IB: Samlet individuelt bonuspotentiale for rentegruppen ved udgangen af regnskabsåret KB: Rentegruppens andel af kollektivt bonuspotentiale ved udgangen af regnskabsåret H: De retrospektive hensættelser for rentegruppen ved udgangen af regnskabsåret § 107, stk. 5 Virksomheden skal opgøre omkostningsresultat og risikoresultat i beløb og i pct. efter følgende i formler: Omkostningsresultat = T-O Risikoresultat = R De størrelser, der indgår i formlerne, er defineret som følger T: Omkostningstillæg efter tilskrivning af omkostningsbonus. O: Årets forsikringsmæssige driftsomkostninger svarende til resultatposterne 8.1. og 8.2., jf. bilag 3, med fradrag af afskrivninger og driftsomkostninger på domicilejendomme og med tillæg af beregnede omkostninger vedrørende domicilejendomme baseret på en beregnet markedsleje. Justeringen vedrørende domicilejendomme skal kun omfatte den andel af afskrivninger og driftsomkostninger, der vedrører forsikringsdriften. R: Risikogevinst efter tilskrivning af risikobonus. V: Værdien af de forsikringsmæssige hensættelser (livsforsikringshensættelser + fortjenstmargen) vedrørende de pågældende forsikrings- og investeringskontrakter. B: De samlede bevægelser til og fra de pågældende forsikrings- og investeringskontrakter som følge af ind- og udbetalinger (præmier og ydelser m.v.), der kan antages jævnt fordelt over året. I: Betydende ind- og udbetalinger til de pågældende forsikrings- og investeringskontrakter, der har karakter af større engangsbetalinger. k: Antal dage efter årets begyndelse, hvor den betydende ind- og udbetaling finder sted. § 107, stk. 8 Virksomheden skal opgøre forrentning af kundemidler efter omkostninger før skat (FK) efter følgende formel: De størrelser, der indgår i formlen, er defineret som følger: HFI: De samlede hensættelser, med tillæg af evt. overskudskapital, for henholdsvis gennemsnitsrenteprodukter og markedsrenteprodukter, ekskl. hensættelser til syge- og ulykkesforsikring. Z: Den pensionsafkastskat, der vedrører de pågældende forsikrings- og investeringskontrakter. B: De samlede bevægelser til og fra de pågældende forsikrings- og investeringskontrakter som følge af ind- og udbetalinger (præmier og ydelser m.v.), der kan antages jævnt fordelt over året. I: Betydende ind- og udbetalinger til de pågældende forsikrings- og investeringskontrakter, der har karakter af større engangsbetalinger. k: Antal dage efter årets begyndelse, hvor den betydende ind- og udbetaling finder sted. § 108 Virksomheden skal give oplysningerne ved følgende skematiske opstilling: A: År til pension Pct. af gennemsnitlige hensættelser Afkast i pct. Risiko 30 år 15 år 5 år 5 år efter Ikke livscyklus Virksomheden kan som et alternativ til ovenstående (komprimerede) format A, anvende et udvidet format f.eks. med risikogrupper eller med produkter og risikogrupper, se formaterne B og C nedenfor. Hvis informationerne udvides med risikogrupper og/eller produkter, skal virksomheden bibeholde grundoplysningerne i 1. kolonne og 1. række i ovenstående format A. B: (eksempel på format, hvor oplysningerne gives fordelt på risikogrupper (her: høj, mellem og lav)): Produkter med høj risiko År til pension Pct. af gennemsnitlige hensættelser Afkast i pct. Risiko 30 år 15 år 5 år 5 år efter Ikke livscyklus Produkter med mellem risiko År til pension Pct af gennemsnitlige hensættelser Afkast i pct. Risiko 30 år 15 år 5 år 5 år efter Ikke livscyklus Produkter med lav risiko År til pension Pct. af gennemsnitlige hensættelser Afkast i pct. Risiko 30 år 15 år 5 år 5 år efter Ikke livscyklus C: (eksempel på format, hvor både risikogrupper og produkter er tilføjet): Produkt A Produkt B Produkt C År til pension Pct af gennemsnitlige hensættelser Afkast i pct. Risiko Pct af gennemsnitlige hensættelser Afkast i pct. Risiko . . . Høj risiko 30 år 15 år 5 år 5 år efter Ikke livscyklus Mellem risiko 30 år 15 år 5 år 5 år efter Ikke livscyklus Lav risiko 30 år …. Femoversigt over hoved- og nøgletal for virksomheder, der driver livsforsikringsvirksomhed Virksomheden skal angive hovedtal for regnskabsåret samt tilsvarende tal for de forudgående 4 regnskabsår i skematisk form i femårsoversigten. Femårsoversigten skal mindst indeholde følgende hovedtal: Præmier. Forsikringsydelser. Investeringsafkast. Forsikringsmæssige driftsomkostninger, i alt. Resultat af afgiven forretning. Forsikringsteknisk resultat. Forsikringsteknisk resultat af syge- og ulykkesforsikring. Årets resultat. Hensættelser til forsikrings- og investeringskontrakter, i alt. Egenkapital, i alt. Aktiver, i alt. Femårsoversigten skal endvidere indeholde følgende nøgletal: Afkastpct. relateret til gennemsnitsrenteprodukter. Afkastpct. relateret til markedsrenteprodukter. Risiko på afkast relateret til markedsrenteprodukter. Omkostningsprocent af hensættelser. Omkostninger pr. forsikret. Egenkapitalforrentning efter skat. Forrentning af overskudskapital, der tildeles afkast som egenkapital. Beregning af nøgletal i femårsoversigten Generelt gælder, at beløbs- og antalsstørrelser vedrørende investeringskontrakter indgår ved beregning af nøgletallene, medmindre det modsatte direkte anføres. Afkastnøgletallene beregnes efter følgende formel: De størrelser, der indgår i formlen, er defineret som følger: A: Det investeringsafkast, der relaterer sig til henholdsvis gennemsnitsrenteprodukter og markedsrenteprodukter. Hvis det er relevant for opgørelsen, indgår et beregnet afkast af domicilejendomme opgjort efter samme principper som afkastet af investeringsejendomme og på baggrund af en beregnet markedsleje. Den andel af nettoomkostninger på domicilejendomme baseret på en beregnet lejeindtægt, som ikke er indregnet i årets forsikringsmæssige driftsomkostninger, jf. O nedenfor, skal fradrages. I den udstrækning en del af afkastet er indregnet i anden totalindkomst, jf. § 88, skal investeringsafkastet justeres i overensstemmelse hermed. Resultater i dattervirksomheder skal indgå i investeringsafkastet før fradrag af selskabsskat, uanset at dattervirksomhedernes selskabsskat som følge af sambeskatning er udgiftsført hos moderselskabet. Den del af afkastet, der relaterer sig til elementer, der ikke relaterer sig til enten gennemsnitsrenteprodukter eller markedsrenteprodukter, som eksempelvis syge- og ulykkesforsikring, overskudskapital eller egenkapital, fradrages enten forholdsmæssigt eller i overensstemmelse med den administrative fordeling af aktiverne til de enkelte elementerne, som virksomheden måtte have foretaget. Afkast vedrørende markedsrenteprodukter, hvor forsikringstagerne selv vælger aktiverne, medregnes ikke. C: Indbetalinger (eller udbetalinger med negativt fortegn) til henholdsvis gennemsnitsrenteprodukter og markedsrenteprodukter, dvs. præmier, forsikringsydelser, omkostninger, og PAL-skat m.v., der forudsættes indbetalt jævnt løbende over regnskabsåret. Beløb vedrørende markedsrenteprodukter, hvor forsikringstagerne selv vælger aktiverne, medregnes ikke. D: Indbetalinger (eller udbetalinger med negativt fortegn) til henholdsvis gennemsnitsrenteprodukter og markedsrenteprodukter, jf. C ovenfor, der har karakter af større engangsindbetalinger. Beløb vedrørende markedsrenteprodukter, hvor forsikringstagerne selv vælger aktiverne, medregnes ikke. V: Værdien af virksomhedens forsikringsmæssige hensættelser (livsforsikringshensættelser + fortjenstmargen) for henholdsvis gennemsnitsrenteprodukter og markedsrenteprodukter. Beløb vedrørende markedsrenteprodukter, hvor forsikringstagerne selv vælger aktiverne, medregnes ikke. k: Antal dage efter årets begyndelse, hvor den store engangsind- eller udbetaling finder sted. Er det i det enkelte tilfælde ikke rimeligt at forudsætte, at de løbende nettoindbetalinger er jævnt fordelt over året, må de løbende nettoindbetalinger indgå i formlen på samme måde som større engangsbetalinger, jf. D ovenfor, eksempelvis således, at de løbende nettoindbetalinger indregnes dagligt eller månedsvis i overensstemmelse med de faktiske daglige/månedlige nettoindbetalinger. Den anvendte beregningsmåde med hensyn til de løbende nettoindbetalinger skal oplyses i regnskabet. Risiko på afkast til markedsrenteprodukter Nøgletallet opgøres som standardafvigelsen (SD) på det månedlige afkast relateret til markedsrenteprodukter over de seneste 36 måneder ved anvendelse af følgende skala fra 1 til 7: Risikoklasse Pct. SD ≥ SD< 1,000 0,00 0,50 2,000 0,50 2,00 3,250 2,00 3,00 3,500 3,00 4,00 3,750 4,00 5,00 4,250 5,00 6,70 4,500 6,70 8,34 4,750 8,34 10,00 5,250 10,00 11,67 5,500 11,67 13,33 5,750 13,33 15,00 6,000 15,00 25,00 7,000 25,00 Standardafvigelsen konverteres til en risikokategori ved anvendelsen af følgende skala: Omkostningsnøgletal: Omkostningsprocent af hensættelser De størrelser, der indgår i formlerne, er defineret som følger: F: Antal forsikrede med individuelt tegnede forsikringskontrakter og investeringskontrakter. Antallet skal fremgå af årsrapporten, jf. § 119, stk. 2 G: Antal forsikrede med gruppelivskontrakter. Antallet skal fremgå af årsrapporten, jf. § 119, stk. 2 H: Summen af forsikringsmæssige hensættelser (livsforsikringshensættelser + fortjenstmargen). O: Årets forsikringsmæssige driftsomkostninger svarende til resultatposterne 8.1. og 8.2., jf. bilag 3, med fradrag af afskrivninger og driftsomkostninger på domicilejendomme og med tillæg af beregnede omkostninger vedrørende domicilejendomme baseret på en beregnet markedsleje. Justeringen vedrørende domicilejendomme skal kun omfatte den andel af afskrivninger og driftsomkostninger, der vedrører forsikringsdriften. Q: Antal forsikrede med kontrakter, der er tegnet som led i et ansættelsesforhold. Antallet skal fremgå af årsrapporten, jf. § 119, stk. 2. 4. Forrentningsnøgletal Forrentning af overskudskapital, der tildeles afkast som egenkapital, beregnes analogt til beregningen af egenkapitalforrentningen. De størrelser, der indgår i formlen, er defineret som følger: EK: Egenkapital svarende til passivpost I, jf. bilag 2. K: Kapitalforhøjelse og -nedsættelse. U: Udlodning til ejerne. d: Antal dage efter årets begyndelse, hvor udbyttebetalingen henholdsvis kapitalforhøjelsen eller -nedsættelsen finder sted. k: Antal dage efter årets begyndelse, hvor den betydende ind- eller udbetaling finder sted. Femårsoversigt over hoved- og nøgletal for virksomheder, der driver skadesforsikringsvirksomhed Virksomheden skal angive hovedtal samt nøgletal for regnskabsåret samt tilsvarende tal for de forudgående 4 regnskabsår i skematisk form i femårsoversigten. Femårsoversigten skal mindst indeholde følgende hovedtal: Bruttopræmieindtægter. Bruttoerstatningsudgifter. Forsikringsmæssige driftsomkostninger, i alt. Resultat af afgiven forretning. Forsikringsteknisk resultat. Investeringsafkast efter forsikringsteknisk rente. Årets resultat. Afløbsresultat. Forsikringsmæssige hensættelser, i alt. Forsikringsaktiver, i alt. Egenkapital, i alt. Aktiver, i alt. Femårsoversigten skal endvidere indeholde mindst følgende nøgletal: Bruttoerstatningsprocent. Bruttoomkostningsprocent. Combined ratio. Operating ratio. Relativt afløbsresultat. Egenkapitalforrentning i procent (forholdet mellem årets resultat og årets gennemsnitlige egenkapital, i alt, jf. formlen i pkt. 4 i bilag 9). Specifikation af aktiver og disses afkast Virksomheden skal foretage specifikationen separat for aktiver tilknyttet gennemsnitsrenteprodukter og aktiver tilknyttet markedsrenteprodukter, hvis disse produkttyper hver især er af væsentligt omfang, jf.

§ 104. Virksomheden skal ikke medregne aktiver tilknyttet markedsrenteprodukter, hvor forsikringstagerne selv vælger aktiverne. Primo Ultimo Afkast i pct. p.a. før skat 1. Grunde og bygninger 2.1 Noterede kapitalandele 2.2 Unoterede kapitalandele 2. Kapitalandele i alt 3.1 Stats- og realkreditobligationer 3.2 Indeksobligationer 3.3 Kreditobligationer og emerging markets obligationer 3.4 Udlån m.v. 3. Obligationer og udlån i alt 4. Tilknyttede og associerede virksomheder 5. Øvrige investeringsaktiver 6. Afledte finansielle instrumenter til sikring af nettoændringen af aktiver og forpligtelser Regler for udfyldelse af skemaet i bilag 11 1. Virksomheden kan sammendrage linjer i skemaet, der kun indeholder ubetydelige beløb, med andre linjer. 2. Virksomheden skal anføre den samlede værdi af den pågældende aktivgruppe henholdsvis ved regnskabsårets begyndelse og ved regnskabsårets udgang i kolonnerne Primo og Ultimo. 3. Virksomheden skal anføre det samlede tidsvægtede afkast i pct. med en decimal, der i regnskabsperioden er opnået af den pågældende aktivgruppe, i kolonnen "Afkast i % p.a. før skat". Virksomheden kan principielt beregne det tidsvægtede afkast ved følgende formel: hvor r T er periodens samlede tidsvægtede afkast, og r t er afkastene i delperioder, der afgrænses hver gang, der sker en betaling til eller fra porteføljen. Virksomheden kan opgøre det tidsvægtede afkast tilnærmet ud fra afkastet i faste delperioder, f.eks. afkast pr. måned eller en kortere periode. Virksomheden skal oplyse den anvendte metode i tilknytning til skemaet. 4. Virksomheden skal lade det afkast, der indgår ved beregning af afkastprocenten omfatte såvel resultatført investeringsafkast som relevante afkast indregnet i anden totalindkomst jf. § 88, og virksomheden skal opgøre det før pensionsafkastskat og selskabsskat. 5. Virksomheden skal som udgangspunkt lade værdien af investeringsforeningsbeviser samt andele i investeringsfællesskaber og afledte finansielle instrumenter indgå i de enkelte linjer efter de underliggende aktivers karakter, jf. dog nedenfor. Investeringsfællesskaber omfatter kommanditselskaber, partnerselskaber og interessentskaber m.v., som er oprettet med det formål at skabe en juridisk ejerform for finansielle investeringer, der foretages i fællesskab med andre investorer. Virksomheden kan lade værdien af valutaafdækningsinstrumenter indgå i linje 6, jf. pkt. 7, hvis den enkelte kontrakt er indgået med henblik på at afdække/tilpasse valutakursrisikoen på en portefølje af flere aktivtyper. Virksomheden skal særskilt oplyse det i en note til afkastskemaet, såfremt værdien af valutaafdækningsinstrumenter indgår i linje 6. 6. Virksomheden skal lade både domicilejendomme og investeringsejendomme indgå i linje 1, jf. bilag 2. Virksomheden skal indregne en beregnet husleje i afkastet for domicilejendomme. 7. Virksomheden skal lade investeringsaktiver, herunder genforsikringsdepoter, som ikke indgår i en af de foregående linjer, indgå i linje 5. Virksomheden skal endvidere lade aktiver opført under balanceskemaets aktivpost V. Tilgodehavender, i alt, jf. bilag 2, og under aktivpost VI. Andre aktiver, i alt, jf. bilag 2, indgå når det drejer sig om aktiver, der giver et afkast, eksempelvis rentebærende anfordringstilgodehavender. Virksomheden kan lade værdien af valutaafdækningsinstrumenter, jf. pkt. 5, indgå. Virksomheden kan lade investeringsforeningsbeviser indgå i linje 5, hvis det ikke er muligt at kategorisere dem efter de underliggende aktiver. Virksomheden skal underopdele linjen hvis der er undergrupper af aktiver af væsentlig størrelse i linje 5. 8. Virksomheden skal lade afledte finansielle instrumenter indgå i linje 6, hvis instrumentet er erhvervet med henblik på sikring af nettoændringen af aktiver og forpligtelser. Blandt mulige afledte finansielle instrumenter kan nævnes CMS Floors, swaptioner og renteswaps.