Bekendtgørelse om indkomst- og beskæftigelseskravet for ret til dagpenge

Bekendtgørelse om indkomst- og beskæftigelseskravet for ret til dagpenge Bekendtgørelse om indkomst- og beskæftigelseskravet for ret til dagpenge I medfør af § 52, § 53, stk. 19, § 54, stk. 4, § 55 a, stk. 3, § 56, stk. 4, og § 95 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 208 af 26. februar 2024, og efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsættes efter bemyndigelse: Område og begreber Denne bekendtgørelse fastsætter de krav til beskæftigelse, som et medlem skal opfylde for at få ret til dagpenge, jf. lovens §§ 53 og 54. Administrationen af denne bekendtgørelse sker på grundlag af relevante oplysninger i indkomstregisteret og andre offentlige registre, jf. lovens § 90 b. Oplysningerne i de offentlige registre skal lægges til grund ved administrationen, hvis indberetningen af oplysningerne til registrene er sket i overensstemmelse med den lovgivning, som regulerer de relevante registre. Hvis det ikke er muligt at indhente relevante oplysninger i offentlige registre, eller der mangler oplysninger i registeret, eller oplysningerne er fejlbehæftede, eller oplysningerne ikke er indberettet i overensstemmelse med den lovgivning, som regulerer de relevante registre eller lignende, kan der dog lægges andre oplysninger til grund for opgørelsen af indkomst- og beskæftigelseskravet. I denne bekendtgørelse forstås ved: Indkomstkravet: Er det krav til omfanget af indkomst, der skal være opfyldt for at få ret til dagpenge, jf. lovens § 53, stk. 2. Indkomstloftet: Det højeste beløb, et medlem kan medregne til indkomstkravet pr. måned. Beskæftigelseskravet: Er det krav til antallet af løntimer, der skal være opfyldt for at genoptjene retten til dagpenge, jf. lovens § 53, stk. 8. Optjeningsperioden: Er de kalendermåneder, inden for hvilke indkomst- og beskæftigelseskravet skal være opfyldt. Indberetningstidspunktet: Er det tidspunkt, hvor arbejdsgiveren indberetter oplysning til indkomstregisteret efter § 4 i lov om et indkomstregister. Indberetningsperiode: Den periode indberetningen efter lov om et indkomstregister vedrører, jf. § 4 i lov om et indkomstregister. Årsopgørelse: Den skattemæssige opgørelse af indkomst og fradrag i et indkomstår. Indkomstår: Det kalenderår, der går forud for årsopgørelsen. Selvstændige kan dog anvende et andet indkomstår end kalenderåret. I disse tilfælde forstås der ved indkomstår det år, som den skattemæssige opgørelse af indkomst og fradrag vedrører, det vil sige virksomhedens regnskabsår. Ret til dagpenge på baggrund af en uddannelse: Medlemmet er optaget efter § 5, stk. 1, nr. 2, i bekendtgørelse om medlemskab af en a-kasse, og har opnået ret til dagpenge på grundlag af en gennemført uddannelse efter lovens

§ 54. Medlemmet opgøres som modtager af dimittenddagpenge, når medlemmet får udbetalt dagpenge på dimittendvilkår, jf. § 49, stk. 5, og § 55, stk. 1, 2. pkt. Sprogkravet: Det krav om bestået Prøve i Dansk 2 eller lignende, eller gennemført 6. klassetrin i dansk folkeskole, som skal være opfyldt for at få udbetalt dagpenge på grundlag af en gennemført uddannelse efter lovens § 54, jf. lovens § 54, stk. 2. Tilknytningskravet: Det beskæftigelseskrav, som et medlem skal opfylde for at få udbetalt dagpenge på grundlag af en gennemført uddannelse efter lovens § 54, hvis medlemmet ikke opfylder sprogkravet, jf. lovens § 54, stk. 3. Indkomst- og beskæftigelseskravet kan opfyldes på baggrund af følgende: A-indkomst og løntimer indberettet til indkomstregisteret efter § 3 i lov om et indkomstregister, jf. dog nr. 3 og stk. 2. B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke indgår i en virksomheds overskud eller underskud. En virksomheds skattemæssige overskud før renter og andre finansielle poster, herunder A-indkomst udbetalt til ejeren af et selskab, hvor ejeren har afgørende indflydelse, som fremgår af årsopgørelsen, samt den selvstændiges ejerandel af overskud i et selskab, hvor personen har afgørende indflydelse, som fremgår af selskabets årsopgørelse. Perioder, hvor et medlem har gennemført en uddannelse, jf. lovens

§ 54. Beskæftigelse, hvor der ydes offentligt tilskud til lønnen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller efter lov om seniorjob, kan ikke medregnes ved opgørelsen af indkomst- og beskæftigelseskravet. Indkomst, der er opnået ved udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste efter § 87 i barnets lov eller plejevederlag efter § 120 i lov om social service eller § 90, nr. 12, i barnets lov, kan ikke medregnes til indkomstkravet. Indkomst og løntimer, der er opnået ved lønarbejde, kan kun medregnes til indkomst- og beskæftigelseskravet, hvis beskæftigelsen er udført i et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende overenskomster, eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår. Ved »løntimer« forstås de timer, for hvilke en arbejdsgiver har udbetalt løn, eller som dækkes af en udbetalt løn, jf. § 3 i lov om et indkomstregister. Der skal være tale om løn for et personligt arbejde i et tjenesteforhold, hvor lønnen er arbejdsmarkedsbidragspligtig A-indkomst for den ansatte. Ved fuld tid forstås altid 160,33 timer pr. måned (37 timer pr. uge). Ved »ukontrollabel arbejdstid« forstås et medlems arbejdstid, hvis der ikke skal foreligge løntimer, jf. stk. 4, eller vederlaget ydes som B-indkomst. Der kan kun medregnes indkomst og løntimer, der ligger i en medlemsperiode. Indkomst og løntimer, som ligger delvist inden for en medlemsperiode, kan medregnes forholdsmæssigt i forhold til antallet af kalenderdage i medlemsperioden. Optjening af ret til dagpenge Opfyldelse af indkomstkravet Ret til dagpenge er betinget af, at et medlem i optjeningsperioden, jf. § 21, som fuldtidsforsikret har haft indkomst på mindst 263.232 kr. (2024). Der kan dog højst medregnes 21.936 kr. (2024) pr. måned, eller som deltidsforsikret har haft indkomst på mindst 175.488 kr. (2024). Der kan dog højst medregnes 14.624 kr. (2024) pr. måned. Et medlem skal opfylde det indkomstkrav og overholde det indkomstloft, jf. stk. 1, som er gældende i det år, medlemmet bliver indplaceret i en dagpengeperiode. Indkomstkravet og indkomstloftet i stk. 1 reguleres én gang om året pr. 1. januar og offentliggøres i vejledning om satser mv. på arbejdsløshedsforsikringens område. Indkomst, der er indberettet, dokumenteret på årsopgørelsen eller på anden vis forud for en tidligere indplacering, jf. § 4, stk. 1, i bekendtgørelse om dagpengeperioden eller hvor indkomsten har været anvendt til forlængelse af dagpengeperioden efter lovens § 55, stk. 2, kan ikke indgå i en opgørelse efter stk. 1. Medlemmer, som har gennemført en uddannelse af den i lovens § 54 nævnte art, og som ikke er omfattet af § 2, stk. 1, nr. 9, 1. pkt., kan vælge at sammenlægge indkomst, jf. stk. 1, med den del af en uddannelse, der ligger forud for lønarbejdet. En måneds uddannelse svarer til opfyldelse af indkomstloftet i stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2, i en måned. Indkomst, der kan medregnes til indkomstkravet efter stk. 1 skal tillægges eget pensionsbidrag med bortseelsesret efter pensionsbeskatningslovens § 19 og § 56, stk. 3 og 5, og eget ATP-bidrag i et lønmodtagerforhold. Oplysninger om indkomst, der indgår i indkomstkravet i § 4, indhentes følgende steder: A-indkomst indhentes fra indkomstregisteret i optjeningsperioden, jf.

§ 21. B-indkomst indhentes fra medlemmets afsluttede årsopgørelse i optjeningsperioden, jf. dog stk. 2. Overskud fra selvstændig virksomhed indhentes fra medlemmets afsluttede årsopgørelser i optjeningsperioden samt den selvstændiges ejerandel af overskud i et selskab, hvor personen har afgørende indflydelse, indhentes fra selskabets afsluttede årsopgørelser i optjeningsperioden. A-indkomst udbetalt til en ejer af et selskab, hvor pågældende har afgørende indflydelse, indhentes fra medlemmets afsluttede årsopgørelser i optjeningsperioden. For et medlem, der har B-indkomst, jf. stk. 1, nr. 2, i et eller flere indkomstår, der ikke indgår i de afsluttede årsopgørelser i optjeningsperioden, skal B-indkomsten indhentes fra indkomstregisteret. B-indkomst i pkt. 1, der ikke er indberetningspligtig til indkomstregisteret, dokumenters via lønoplysninger eller lignende fra medlemmet. A-indkomst medregnes til opgørelsen af indkomstkravet på det tidspunkt, hvor indkomsten er indberettet efter § 3 i lov om et indkomstregister, jf. dog stk. 2, og § 7, stk. 2. Indberetningstidspunktet efter stk. 1, kan henføres til den måned, for hvilken indkomsten er optjent, hvis dette har betydning for opfyldelse af indkomstkravet i § 4, stk. 1. Dette er betinget af, at arbejdsgiverens eller en kombination af flere arbejdsgiveres indberetning(er), er omfattet af indberetningsfristen i § 4, stk. 1, 1. pkt., i lov om et indkomstregister, og at arbejdsgiveren indberetter indkomst for en forhenværende og en indeværende måned i samme indberetningsperiode. Der kan kun medregnes indkomst, der er indberettet til indkomstregisteret på tidspunktet for ledighedens indtræden. Der kan dog medregnes indkomst, der ligger i den indberetningsperiode, hvor ledigheden indtræder, hvis indkomsten har betydning for opfyldelse af indkomstkravet. Der kan tidligst ske udbetaling af dagpenge fra første ledighedsdag, efter at indkomstkravet er opfyldt. Indkomsten kan medregnes forholdsmæssigt i forhold til antallet af kalenderdage i indberetningsperioden. Det gælder også, hvis et medlem arbejder på nedsat tid eller går ned i tid, og dagpengeretten indtræder i en indberetningsperiode. Udbetalt sikring i henhold til lov om Lønmodtagernes Garantifond medregnes i den periode, indberetningen efter lov om et indkomstregister vedrører. Det er en betingelse, at sikringen er udbetalt i stedet for løn, herunder løn i en opsigelsesperiode, og at medlemmet ikke har modtaget dagpenge for den samme periode. Indkomst fra en virksomheds skattemæssige overskud før renter og andre finansielle poster med fradrag for evt. overførsel af beløb til medarbejdende ægtefælle, medregnes til opgørelsen af indkomstkravet på det tidspunkt, hvor indkomsten fremgår af årsopgørelsen. Det gælder også B-indkomst, som indgår i virksomhedens overskud eller underskud. A-indkomst udbetalt til ejeren af et selskab, hvor ejeren har afgørende indflydelse, kan først medregnes til opgørelsen af indkomstkravet på det tidspunkt, hvor indkomsten fremgår af årsopgørelsen. B-indkomst, der ikke indgår i en virksomheds overskud eller underskud i afsluttede indkomstår, kan medregnes til opgørelsen af indkomstkravet på det tidspunkt, hvor indkomsten fremgår af årsopgørelsen. B-indkomst, der ikke er indberettet til indkomstregisteret eller dokumenteret, jf. § 8, stk. 2, medregnes med 1/12 pr. måned. Indkomst efter stk. 1 og 2 medregnes til indkomstkravet med 1/12 pr. måned, jf. § 4, stk. 1. Dækker en virksomheds regnskab ikke 12 måneder, skal indkomsten dog omregnes til måneder ved at overskuddet divideres med det antal måneder, regnskabet dækker. Måneder, hvori der har været drevet selvstændig virksomhed, indgår i opgørelsen. B-indkomst, der skal indberettes til indkomstregisteret, men hvor indkomståret ikke er afsluttet eller årsopgørelsen ikke foreligger, jf. § 5, stk. 2, medregnes til opgørelsen af indkomstkravet på det tidspunkt, hvor indkomsten er indberettet til indkomstregisteret. B-indkomst, der ikke skal indberettes til indkomstregisteret, jf. § 5, stk. 2, medregnes til opgørelsen af indkomstkravet på det tidspunkt, hvor medlemmet oplyser på tro og love, at arbejdet er udført. Indkomsten skal dokumenteres. Det er en betingelse, at medlemmet på tro og love oplyser, at B-indkomsten i stk. 1 og 2 ikke vil indgå i en virksomheds overskud eller underskud. Der kan kun medregnes B-indkomst efter stk. 1 og 2, hvis indkomsten er indberettet eller udbetalt forud for ledighedens indtræden. Der kan dog medregnes indkomst, der ligger i den periode, hvor ledigheden indtræder, hvis indkomsten har betydning for opfyldelse af indkomstkravet. Der kan tidligst ske udbetaling af dagpenge fra første ledighedsdag, efter at indkomstkravet er opfyldt. Indkomsten kan medregnes forholdsmæssigt i forhold til antallet af kalenderdage i den periode, indkomsten dækker. Det gælder også, hvis et medlem arbejder på nedsat tid eller går ned i tid, og dagpengeretten indtræder i den periode, indkomsten dækker. Forskudt beregningsperiode Medregnes B-indkomst efter § 5, stk. 2, til opfyldelsen af beskæftigelseskravet i kombination med indtægt fra årsopgørelser, således at optjeningsperioden forskydes, skal der ske et fradrag i den indkomst, der fremgår af årsopgørelsen for det eller de tidligst anvendte indkomstår i optjeningsperioden. Fradraget sker på baggrund af indberettet B-indkomst pr. måned i den periode, der ligger forud for optjeningsperioden efter § 21, og som svarer til de måneder, hvor medlemmet har medregnet B-indkomst efter § 5, stk. 2, umiddelbart forud for ledigmeldelsen. Fradraget sker i den beregnede månedlige indtægt efter § 7, stk. 4. Dansk Internationalt Skibsregister (DIS) Indkomst optjent på skibe, der er indregistreret i Dansk Internationalt Skibsregister (DIS) efter lov om Dansk Internationalt Skibsregister, kan medregnes til indkomstkravet efter

§ 4. Indkomsten omregnes efter gældende skalatrin og omregningsfaktorer, der offentliggøres i vejledning om satser mv. på arbejdsløshedsforsikringens område. Validering af indkomst Indkomst, der kan medregnes til indkomstkravet, jf. § 3, stk. 3, skal valideres digitalt ved at oplysningerne i indkomstregisteret om den indkomst, der er indberettet for et beskæftigelsesforhold, sammenholdes med antallet af løntimer, der er indberettet for den samme indberetningsperiode vedrørende det samme beskæftigelsesforhold. A-kassen skal vurdere, om indkomsten er udbetalt i et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende overenskomster, eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår efter § 3, stk. 3, hvis den gennemsnitlige timeløn er mindre end indkomstkravet pr. time. Indkomstkravet pr. time fastsættes ved at dividere indkomstkravet for fuldtidsforsikrede efter § 4, stk. 1, nr. 1, der var gældende det år, beskæftigelsen var udført, med 1.924 timer. A-kassen kan fastsætte en højere grænse for, hvornår der skal foretages en vurdering af beskæftigelsesforholdet. Genoptjening af retten til dagpenge Opfyldelse af beskæftigelseskravet Genoptjening af ret til dagpenge for et medlem, der er indplaceret i dagpengeperioden, er betinget af, jf. dog stk. 4, at medlemmet i optjeningsperioden, jf. § 21, som fuldtidsforsikret har haft mindst 1.924 løntimer, jf. § 3, eller som deltidsforsikret har haft mindst 1.258 løntimer, jf.

§ 3. For et medlem, der aktuelt modtager dagpenge, sker opgørelse efter stk. 1 løbende. Løntimer, der er indberettet forud for en tidligere indplacering, jf. § 5 i bekendtgørelse om dagpengeperioden, eller den A- eller B-indkomst, som efter § 6, stk. 3, og § 8, stk. 4, helt eller delvist har været brugt til en tidligere indplacering, kan ikke indgå i en opgørelse efter stk. 1. Genoptjening af retten til dagpenge sker dog efter § 4, stk. 1, når retten til dagpenge er bortfaldet som følge af, at perioderne efter lovens § 55, stk. 1 og 2, er udløbet, og når der ikke er registrerede timer på beskæftigelseskontoen, jf. lovens § 55 a. Medlemmer, som har gennemført en uddannelse af den i lovens § 54 nævnte art, og som ikke er omfattet af § 2, stk. 1, nr. 9, 1. pkt., kan vælge at sammenlægge indkomst, jf. stk. 1, med den del af en uddannelse, der ligger forud for lønarbejdet. En måneds uddannelse svarer til opfyldelse af indkomstloftet i stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2, i en måned. Oplysninger om beskæftigelse, der indgår i beskæftigelseskravet i § 12, indhentes følgende steder: Løntimer, indberettet til indkomstregisteret. B-indkomst indhentes fra medlemmets afsluttede årsopgørelse, jf. dog stk. 2. Overskud fra selvstændig virksomhed indhentes fra medlemmets afsluttede årsopgørelser og den selvstændiges ejerandel af overskud i et selskab indhentes fra selskabets afsluttede årsopgørelser i optjeningsperioden. A-indkomst udbetalt til en ejer af et selskab, hvor pågældende har afgørende indflydelse, indhentes fra medlemmets afsluttede årsopgørelser. For et medlem, der har B-indkomst, jf. stk. 1, nr. 2, i et eller flere indkomstår, der ikke indgår i de afsluttede årsopgørelser i optjeningsperioden, skal B-indkomsten indhentes fra indkomstregisteret. B-indkomst i 1. pkt., der ikke er indberetningspligtig til indkomstregisteret, dokumenters via lønoplysninger eller lignende fra medlemmet. Opfyldelse af beskæftigelseskravet på baggrund af indberettede løntimer Opgørelse af beskæftigelseskravet efter § 12, stk. 1, foretages på baggrund af indberettede løntimer i henhold til lov om et indkomstregister. Løntimer på beskæftigelseskontoen, der er brugt til at forlænge retten til dagpenge efter § 24, kan dog ikke medregnes i opgørelsen af beskæftigelseskravet efter 1. pkt. Er arbejdstiden ukontrollabel efter § 3, lægges et beregnet timetal til grund for opgørelsen af beskæftigelseskravet. Timetallet beregnes ved at omregne den indberettede indkomst med den til enhver tid gældende omregningssats efter lovens § 53, stk. 12. Der kan kun medregnes løntimer, der er indberettet til indkomstregisteret, på tidspunktet for ledighedens indtræden. Der kan dog medregnes løntimer, der ligger i den indberetningsperiode, hvor ledigheden indtræder, hvis timerne har betydning for opfyldelse af beskæftigelseskravet. Der kan tidligst udbetales dagpenge fra første ledighedsdag, efter at beskæftigelseskravet er opfyldt. Løntimerne kan medregnes forholdsmæssigt i forhold til antallet af kalenderdage i indberetningsperioden. Det gælder også, hvis et medlem arbejder på nedsat tid eller går ned i tid, og dagpengeretten indtræder i en indberetningsperiode. Perioder, hvor der ifølge overenskomst arbejdes mere eller mindre end det for faget gældende normaltimetal, men hvor der udbetales fuld normal løn, opgøres som 37 løntimer pr. uge. A-kassen skal lægge det indberettede timetal til grund for opgørelsen af beskæftigelseskravet efter § 12, stk. 1. Forhold der sidestilles med løntimer Til beskæftigelseskravet kan uanset § 14, stk. 1, medregnes: Timer med afholdt ferie med feriegodtgørelse. Timer, omregnet med omregningssatsen efter § 53, stk. 12, i loven af det beløb, som Lønmodtagernes Garantifond har indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, hvis beløbet udbetales i stedet for løn, herunder løn i en opsigelsesperiode, jf. stk. 5. Der kan dog ikke medregnes timer, som medlemmet har modtaget dagpenge for. Perioder med forskning ved højere læreanstalter, hvis der er ydet midler, der svarer til overenskomstmæssig løn. Perioder, hvori en afskediget tjenestemand modtager rådighedsløn. Perioder, hvori et medlem har været indkaldt til aftjening af værnepligt, været ansat på værnepligtslignende vilkår eller forrettet frivillig tjeneste ifølge kontrakt med forsvaret. Perioder, hvori et medlem har udøvet kommunalt hverv som borgmester, rådmand eller udvalgsformand eller været medlem af Folketinget, Europa-Parlamentet eller regeringen. Fratrædelsesordninger på det private arbejdsmarked, der kan sidestilles med rådighedsløn for tjenestemænd, jf. stk. 1, nr. 4, kan medregnes ved opgørelsen af beskæftigelseskravet. Det en betingelse for medregning af forhold omfattet af stk. 1 og 2, at medlemmet fremlægger den fornødne dokumentation. Opgørelsen, jf. stk. 1, nr. 1, sker med 7,4 timer pr. dag for fuldtidsforsikrede og 6 timer pr. dag for deltidsforsikrede. Timerne efter stk. 1, nr. 2, medregnes i den periode, indberetningen efter lov om et indkomstregister vedrører. Opfyldelse af beskæftigelseskravet på baggrund af B-indkomst og overskud af selvstændig virksomhed En virksomheds skattemæssige overskud før renter og andre finansielle poster kan medregnes til opgørelsen af beskæftigelseskravet på det tidspunkt, hvor indkomsten fremgår af årsopgørelsen. Det gælder også B-indkomst, som indgår i virksomhedens overskud eller underskud. A-indkomst udbetalt til ejeren af et selskab, hvor ejeren har afgørende indflydelse, kan først medregnes til opgørelsen af beskæftigelseskravet på det tidspunkt, hvor indkomsten fremgår af årsopgørelsen. B-indkomst i afsluttede indkomstår kan først medregnes til opgørelsen af beskæftigelseskravet på det tidspunkt, hvor indkomsten fremgår af årsopgørelsen. B-indkomst, der skal indberettes til indkomstregisteret, men hvor indkomståret ikke er afsluttet eller årsopgørelsen ikke foreligger, jf. § 13, stk. 2, medregnes til opgørelsen af beskæftigelseskravet på det tidspunkt, hvor indkomsten er indberettet til indkomstregisteret. B-indkomst, der ikke skal indberettes til indkomstregisteret, jf. § 13, stk. 2, medregnes til opgørelsen af beskæftigelseskravet på det tidspunkt, hvor medlemmet oplyser på tro og love, at arbejdet er udført. Indkomsten skal dokumenteres. Det er en betingelse, at medlemmet på tro og love oplyser, at B-indkomsten i stk. 1 og 2 ikke vil indgå i en virksomheds overskud eller underskud. Der kan kun medregnes B-indkomst efter stk. 1 og 2, hvis indkomsten er indberettet eller udbetalt forud for ledighedens indtræden. Der kan dog medregnes indkomst, der ligger i den periode, hvor ledigheden indtræder, hvis indkomsten har betydning for opfyldelse af beskæftigelseskravet. Der kan tidligst ske udbetaling af dagpenge fra første ledighedsdag, efter at beskæftigelseskravet er opfyldt. Indkomsten kan medregnes forholdsmæssigt i forhold til antallet af kalenderdage i den periode, indkomsten dækker. Det gælder også, hvis et medlem arbejder på nedsat tid eller går ned i tid, og dagpengeretten indtræder i den periode, indkomsten dækker. Medregnes B-indkomst efter § 13, stk. 2, til opfyldelsen af beskæftigelseskravet, skal der ske et fradrag i den indkomst, der fremgår af årsopgørelsen for det eller de tidligst anvendte indkomstår i optjeningsperioden. Fradraget sker på baggrund af indberettet B-indkomst pr. måned i den periode, der ligger forud for optjeningsperioden efter § 21, og som svarer til den periode, medlemmet har medregnet B-indkomst efter § 13, stk. 2, umiddelbart forud for ledigmeldelsen. Fradraget sker i den beregnede månedsandel efter

§ 20. Indkomst efter § 14, stk. 2, §§ 17 og 18 skal omregnes til timer for at kunne medregnes til beskæftigelseskravet. Indkomsten fordeles pr. måned ved at dele med 12. Dækker en virksomheds regnskab ikke 12 måneder, skal indkomsten dog fordeles på måneder ved at overskuddet divideres med det antal måneder, regnskabet dækker. Timetallet beregnes ved at omregne indkomsten med den omregningssats i lovens § 53, stk. 12, der er gældende for det indkomstår, som indkomsten er indberettet til indkomstregisteret eller som årsopgørelsen dækker. Ved omregningen til timer kan der højest omregnes en månedlig indkomst, der svarer til det gældende indkomstloft pr. måned, jf. lovens § 53, stk. 2, i det indkomstår, som indkomsten er indberettet til indkomstregisteret i, eller som årsopgørelsen dækker. Der kan højst medregnes en samlet årlig indkomst, der svarer til 12 x indkomstloftet pr. måned. Optjeningsperioden Optjeningsperioden er de seneste 3 år forud for indplaceringstidspunktet efter §§ 4 og 5 i bekendtgørelse om dagpengeperioden. Optjeningsperioden kan forlænges med sammenlagt op til 2 år med perioder, hvori et medlem har modtaget sygedagpenge efter lov om sygedagpenge på sammenlagt ud over 160,33 timer, dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, støtte efter barnets lov til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn, støtte efter lov om social service eller barnets lov til pasning af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, eller dagpenge i den forlængede dagpengeperiode efter udløbet af dagpengeperioden, jf. lovens

§ 56. Optjeningsperioden kan forlænges ud over 2 år med den del af en periode, hvor der ydes støtte til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn efter barnets lov, jf. stk. 2, nr. 3, der overstiger 2 år. Forlængelsen af optjeningsperioden opgøres i hele måneder. Opgørelsen af forlængelsen efter stk. 2, nr. 1, 2 og 5, sker ved, at det sammenlagte antal timer med ret til forlængelse divideres med 160,33 for fuldtidsforsikrede og 130 for deltidsforsikrede. Forlængelsen rundes af til nærmeste antal hele måneder. Forlængelsen efter stk. 2, nr. 3 og 4, sker på baggrund af den faktiske periode, hvori et medlem har fået støtte. Forlængelsen rundes op til nærmeste antal hele måneder. Optjeningsperioden kan forlænges, hvis der under ophold i et andet EØS-land, Schweiz, Færøerne eller Storbritannien forekommer forhold som nævnt i stk. 2 efter tilsvarende regler som de danske. Forlængelsen kan højst svare til de perioder, som de i stk. 2 og 3 nævnte forhold giver ret til. Optjeningsperioden kan kun forlænges med perioder, der ligger i en medlemsperiode. For et medlem, der har drevet selvstændig virksomhed, og som ikke kan optjene ret til dagpenge inden for optjeningsperioden i § 21, er optjeningsperioden 5 år. Det er en betingelse, at medlemmet opfylder indkomst- eller beskæftigelseskravet udelukkende på baggrund af drift af selvstændig virksomhed efter § 3, stk. 1, nr. 3. Optjeningsperioden i stk. 1 kan forlænges efter § 21, stk. 2-8. Beskæftigelseskonto med fleksibel genoptjening af dagpengeretten For et medlem, som indplaceres i dagpengeperioden efter lovens § 55, stk. 1, skal a-kassen oprette en beskæftigelseskonto. Løntimer efter §§ 14-16, § 18 samt § 32, som er indberettet til indkomstregisteret siden seneste indplacering i dagpengeperioden, skal registreres på beskæftigelseskontoen, jf. dog stk. 2. Der kan desuden registreres timer som følge af omregning af ikke-indberetningspligtig B-indkomst efter § 18, stk. 2, og

§ 20. Dette gælder dog ikke, hvis de har været brugt til en tidligere indplacering, eller indkomst, som efter § 6, stk. 3, og § 8, stk. 4, delvist har været brugt til en indplacering efter

§ 4. Timer med afholdt ferie med feriegodtgørelse, der sidestilles med løntimer efter § 16, stk. 1, nr. 1, skal dog ikke registreres på beskæftigelseskontoen. For et ledigt medlem skal beskæftigelseskontoen løbende opdateres på baggrund af indberettede oplysninger i indkomstregistreret. For et ikke-ledigt medlem, der er indplaceret i en dagpengeperiode og hvis dagpengeret efter lovens § 55, stk. 1 og stk. 2, ikke er udløbet, skal beskæftigelseskontoen opdateres på baggrund af indberettede oplysninger i indkomstregisteret, hvis medlemmet anmoder a-kassen om det. Løntimer, der ikke kan medregnes til beskæftigelseskravet på grund af optjeningsperiodens længde, jf. § 21, skal ikke fremgå af beskæftigelseskontoen. Når et medlem ikke længere har ret til dagpenge, jf. lovens § 55, stk. 1 og 2, fordi enten ydelsesperioden eller referenceperioden er udløbet, skal der ikke registreres løntimer på beskæftigelseskontoen. Der kan dog registreres løntimer, der ligger i den indberetningsperiode, hvor dagpengeretten udløber, hvis timerne har betydning for forlængelse af retten til dagpenge. Løntimer, der er registreret på beskæftigelseskontoen, kan medregnes til genoptjeningen af retten til dagpenge efter § 12, stk. 1. Når et medlem har genoptjent retten til dagpenge efter § 12, stk. 1, bortfalder registrerede løntimer på beskæftigelseskontoen. Et medlem kan anmode a-kassen om, at der på baggrund af oplysningerne på beskæftigelseskontoen bliver truffet afgørelse om den aktuelle ret til dagpenge. Retten til dagpenge kan forlænges med op til 1.924 timer for fuldtidsforsikrede og 1.560 timer for deltidsforsikrede (ydelsesperiode) inden for 18 måneder (referenceperiode) på baggrund af løntimer, der er registreret på beskæftigelseskontoen efter § 23, stk. 1. Et medlem kan forlænge retten til dagpenge, hvis medlemmet ikke har ret til dagpenge, fordi dagpengeperioden efter lovens § 55, stk. 1 eller 2, er udløbet. Hver løntime på beskæftigelseskontoen giver ret til at modtage dagpenge i 2 timer (ydelsesperiode) inden for en periode på 3 timer (referenceperiode). Referenceperioden opgøres i timer, som deles med 160,33 timer og rundes op til nærmeste antal hele måneder. Første gang et medlem forlænger retten til dagpenge, når dagpengeperioden efter lovens § 55, stk. 1, er udløbet, tillægges den opgjorte referenceperiode 1 måned. Beskæftigelseskontoen nedskrives i forhold til det faktiske forbrug af dagpenge. For hver udbetalt dagpengetime i den forlængede dagpengeret, nedskrives beskæftigelseskontoen med 0,5 timer. De løntimer, der tidligst er registreret på beskæftigelseskontoen, skal nedskrives først. Registrerede timer på beskæftigelseskontoen kan ikke benyttes til forlængelse af dagpengeperioden, hvis de ikke er brugt ved udløb af den samlede forlængede referenceperiode. A-kassen skal i god tid før medlemmets ret til dagpenge efter lovens § 55, stk. 1, udløber, opgøre medlemmets beskæftigelseskonto, jf. § 23, stk. 1, og medlemmets samlede mulige forlængelse af dagpengeretten. A-kassen skal før medlemmets forlængede ret til dagpenge efter lovens § 55, stk. 2, udløber, opgøre medlemmets samlede mulige forlængelse på baggrund af de løntimer, der er registreret på beskæftigelseskontoen siden seneste opgørelse af den forlængede dagpengeperiode. A-kassen skal kun opgøre beskæftigelseskontoen for et medlem, der aktuelt får ydelser fra a-kassen eller er ansat med løntilskud efter kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og for et medlem, der melder sig ledigt på ny efter retten til dagpenge efter lovens § 55, stk. 1, er udløbet og ikke har genoptjent ret til en ny periode med dagpenge. A-kassen skal på det tidspunkt, hvor et medlem bliver indplaceret i den forlængede dagpengeperiode, opgøre den samlede forlængelse af referenceperioden efter § 24, stk. 3. Et medlem søger om forlængelse af dagpengeretten en måned ad gangen ved at indsende et dagpengekort for udbetalingsperioden. Opfyldelse af indkomst- og beskæftigelseskravet på baggrund af uddannelse og andre forhold Indkomst- og beskæftigelseskravet efter §§ 4 og 12 er opfyldt, hvis medlemmet har gennemført en uddannelse efter lovens

§ 54. Det er en betingelse for at være omfattet af stk. 1, at kravet om bopæl og ophold, jf. lovens § 41, stk. 1, er opfyldt umiddelbart før, uddannelsen bliver påbegyndt, og senest 2 uger efter uddannelsens afslutning. En uddannelse anses for gennemført, når studieaktiviteten er ophørt, alle karakterer er givet og eksamen er bestået. Hvis udstedelsen af et eksamensbevis sker i tilknytning til, at uddannelsen er gennemført, vil datoen for eksamensbeviset altid kunne blive betragtet som datoen for uddannelsens afslutning. En erhvervsmæssig uddannelsen efter lovens § 54, skal som fuldtidsstudium have en normeret varighed på mindst 18 måneder. Hvis der er tale om et deltidsstudium, skal det have en varighed, der bedømt som en fuldtidsuddannelse er på mindst 18 måneder. Hvis en erhvervsmæssig uddannelse efter lovens § 54, som fuldtidsstudium har haft en faktisk varighed på mindre end 18 måneder, er det en betingelse, at medlemmet har gennemført uddannelsen efter den almindelige studieplan for uddannelsen. En erhvervsmæssig uddannelse, der er normeret til 18 måneder, men som er gennemført på kortere tid, jf. stk. 4 og 5, kan tidligst anses for afsluttet 18 måneder efter påbegyndelse af uddannelsen. En akademisk overbygningsuddannelse, i henhold til lov om universiteter herunder en akademisk erhvervsoverbygningsuddannelse, som er gennemført på mindre end 12 måneder kan tidligst anses for afsluttet 12 måneder efter påbegyndelse af uddannelsen. En erhvervsmæssig uddannelse er omfattet af § 26, hvis uddannelsen berettiger til støtte inden for klippekortet efter lov om Statens Uddannelsesstøtte eller er omfattet af lov om erhvervsuddannelser. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan i ganske særlige tilfælde godkende, at andre erhvervsmæssige uddannelser end de, der er omfattet af stk. 1, kan give dagpengeret, hvis de kan sidestilles med uddannelserne efter stk. 1. Kan en del af en tidligere gennemført uddannelse meritoverføres til en ny uddannelse, jf. stk. 2, er anvendelse af § 26 betinget af, at den samlede uddannelse har en normeret varighed på mindst 18 måneder. Meritoverførsel efter stk. 2 medregnes endvidere til opgørelsen af uddannelsens faktiske varighed. Uddannelsen kan uanset § 26, stk. 6, tidligst anses for afsluttet, når den samlede uddannelse har haft en faktisk varighed på 18 måneder. Meritoverførsel kan indgå, hvis der er tale om meritoverført uddannelse, herunder praktik, der er indgået i en tidligere uddannelse, og den meritoverførte del af en uddannelse er gennemført inden for de seneste 3 år. En uddannelse eller en del af en uddannelse kan kun én gang indgå i opgørelsen af beskæftigelseskravet, jf.

§ 26. Et medlem, der nyoptages i en a-kasse med dagpengeret på grundlag af en gennemført uddannelse efter lovens § 54, har ret til dagpenge 1 måned efter uddannelsens afslutning. Personer, som i en periode forud for dette tidspunkt har været medlem af en a-kasse, opnår dog ret til dagpenge, når medlemsperioden udgør 1 år. Sprogkravet og tilknytningskravet for ret til dagpenge på baggrund af en uddannelse Retten til dagpenge efter § 26 er betinget af, at medlemmet opfylder et sprogkrav. Sprogkravet er opfyldt, når medlemmet har bestået Prøve i Dansk 2, jf. § 9, stk. 1, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. med karakteren på mindst 02 efter 7-trins-skalaen eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau, jf. dog

§ 31. Sprogkravet er også opfyldt, hvis medlemmet har gennemført 6. klassetrin i folkeskolen, herunder i en tilsvarende dansk friskole eller dansk privat grundskole. Et grundskoleforløb uden for Danmark kan ikke danne grundlag for opfyldelse af sprogkravet, jf. dog stk. 2, nr. 1. Følgende uddannelser sidestilles med bestået Prøve i Dansk 2: Gennemført grundskoleforløb i dansk på Færøerne og Grønland og på de danske skoler i Sydslesvig, samt tilsvarende forløb for børn i udstationerede familier. Gennemført ordblindeundervisning for voksne. Bestået Prøve i Dansk 3 med et karaktergennemsnit på mindst 6 (efter 13-skalaen) eller 02 (efter 7-trins-skalaen) eller Studieprøven bestået med mindst karakteren 6 (efter 13-skalaen) eller 02 (efter 7-trins-skalaen) i hver af de fire discipliner. Folkeskolens afsluttende prøver 9. eller 10. klasse bestået med et karaktergennemsnit på mindst 6 (efter 13-skalaen) eller 02 (efter 7-trins-skalaen) i danskdisciplinerne bortset fra orden. Bevis for studentereksamen (stx), højere forberedelseseksamen (hf), højere handelseksamen (hhx) eller højere teknisk eksamen (htx) samt for studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux). Bevis for almen forberedelseseksamen (avu). Prøvebevis for bestået enkeltfag i dansk eller dansk som andetsprog med et karaktergennemsnit på mindst 6 (efter 13-skalaen) eller 02 (efter 7-trins-skalaen) på et af niveauerne G-A fra en af følgende uddannelser: stx, hf, hhx, htx, eux, eud eller avu. Bestået FVU-læsning trin 2-4. Bevis for International Baccalaureate (IB) med dansk på A- eller B-niveau. Bestået Danskprøve 3 fra Studieskolen i København. Bevis for videregående uddannelser f.eks. på universiteter, professionsskoler, handelshøjskoler, sygeplejeskoler, seminarier m.v., medmindre der er tale om et fremmedsproget uddannelsesforløb. Bestået prøve i dansk fra et andet EØS-land, Schweiz eller Storbritannien på samme eller højere niveau som Prøve i Dansk 2, bestået med en karakter svarende til mindst 6 (efter 13-skalaen) eller 02 (efter 7-trins-skalaen). Sprogkravet skal være opfyldt senest ved indplaceringen i en dagpengeperiode på baggrund af en gennemført uddannelse efter lovens

§ 54. Er sprogkravet opfyldt én gang, skal det ikke opfyldes på ny. Retten til dagpenge efter § 26 for et medlem, der ikke opfylder sprogkravet i § 30, er betinget af, at medlemmet opfylder et tilknytningskrav. Tilknytningskravet er opfyldt, hvis et fuldtidsforsikret medlem har fået indberettet sammenlagt mindst 600 løntimer til indkomstregisteret og et deltidsforsikret medlem har fået indberettet mindst 400 løntimer til indkomstregisteret i 12 måneder inden for de seneste 24 måneder. Tilknytningskravet opgøres efter reglerne for genoptjening af retten til dagpenge, jf. kapitel 3. Perioder, hvor et medlem har gennemført en uddannelse efter § 53, stk. 9, nr. 4, i loven, kan dog ikke medregnes til at opfylde tilknytningskravet. Beskæftigelsesperioder fra et andet EØS-land, Schweiz og Storbritannien kan medregnes til at opfylde tilknytningskravet i stk. 1. Det er et krav for at kunne medregne beskæftigelsesperioder fra et andet EØS-land, Schweiz og Storbritannien, at et fuldtidsforsikret medlem inden for de seneste 24 måneder og efter tilbagekomsten til Danmark har fået indberettet mindst 150 løntimer til indkomstregisteret på baggrund af beskæftigelse i Danmark og et deltidsforsikret medlem har fået indberettet mindst 100 løntimer til indkomstregisteret på baggrund af beskæftigelse i Danmark. Dokumentation for beskæftigelse i et andet EØS-land, Schweiz og Storbritannien sker efter

§ 32. Tilknytningskravet skal være opfyldt ved indplaceringen i en dagpengeperiode på baggrund af en gennemført uddannelse efter lovens

§ 54. Beskæftigelse i udlandet Beskæftigelse i udlandet, hvor der ikke sker indberetning af indkomst og løntimer i henhold til lov om et indkomstregister, kan medregnes til opfyldelse af indkomst- og beskæftigelseskravet efter §§ 4 og 12, hvis medlemmet fremlægger dokumentation herfor. Beskæftigelsen skal være udført på sædvanlige løn- og arbejdsvilkår i ansættelseslandet. Det er tidspunktet for beskæftigelsens udførelse, der er afgørende for, om beskæftigelsen kan indgå i opgørelsen af indkomst- eller beskæftigelseskravet efter §§ 4 og 12. Ved opgørelse af indkomstkravet, jf. § 4, på baggrund af indkomst, som er optjent i en forsikringsperiode i et andet EØS-land, Schweiz eller Storbritannien, skal indkomsten indekseres på baggrund af det pågældende lands indekseringsfaktor, der offentliggøres hvert år i vejledning om satser mv. på arbejdsløshedsforsikringens område. Indkomsten omregnes til DKK med den gældende valutakurs for den sidste dag i det beskæftigelsesforhold, som indgår i opgørelsen. Ved omregningen anvendes den valutakurs, der er fastsat af Den Europæiske Centralbank. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering fastsætter de gældende indekseringsfaktorer i stk. 3 som forholdet mellem den gennemsnitlige bruttoløn i Danmark og det andet EØS-land på baggrund af data fra Eurostat i henhold til den til enhver tid gældende skrivelse om metode for fastsættelse af de gældende indekseringsfaktorer, der udstedes af styrelsen. Ved opgørelse af indkomstkravet, jf. § 4, på baggrund af indkomst, som er optjent i udlandet, bortset fra EØS-landene, Schweiz eller Storbritannien, skal indtægten omregnes til danske kroner med den gældende valutakurs for den sidste dag i det beskæftigelsesforhold, som indgår i opgørelsen. Ved omregningen anvendes den valutakurs, der er fastsat af Nationalbanken. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser Bekendtgørelsen træder i kraft den 7. juni 2024. Bekendtgørelse nr. 1280 af 7. november 2023 om indkomst- og beskæftigelseskravet for ret til dagpenge ophæves. Sprogkravet efter § 30 eller tilknytningskravet efter § 31 finder anvendelse på medlemmer, der bliver indplaceret i en dagpengeperiode den 1. maj 2023 eller senere. Medlemmer, der er indplaceret i en dagpengeperiode forud for den 1. juli 2017, og hvis dagpengeret efter lovens § 55, stk. 1 og 2, ikke er udløbet, skal have oprettet en beskæftigelseskonto efter § 13, hvis medlemmet er ledigt den 1. juli 2017. Løntimer, der er indberettet til indkomstregisteret siden indplaceringen i dagpengeperioden, skal registreres på beskæftigelseskontoen. Alle indberetninger i indkomstregisteret i den måned, hvor medlemmet er indplaceret, skal registreres på beskæftigelseskontoen. Medlemmer, der er indplaceret i en dagpengeperiode forud for den 1. juli 2017, og hvis dagpengeret efter lovens § 55, stk. 1 og 2, ikke er udløbet, men som ikke er ledige den 1. juli 2017, skal have oprettet en beskæftigelseskonto efter § 13, hvis medlemmet bliver ledig den 1. juli 2017 eller senere, og pågældende skal fortsætte i en tidligere indplacering herunder, hvis de ikke opfylder et indkomstkrav ved ledighed. Medlemmer, der er indplaceret i en dagpengeperiode forud for den 1. juli 2017, og hvis dagpengeret efter lovens § 55, stk. 1, er udløbet den 2. januar 2017 eller senere, skal have oprettet en beskæftigelseskonto efter § 13, hvis medlemmet bliver ledig den 1. juli 2017 eller senere, og pågældende ville have haft ret til forlængelse af dagpengeperioden efter lovens § 55, stk. 2, inden 1. juli 2017, og den forlængede dagpengeperiode ikke er udløbet den 1. juli 2017. Medlemmet skal dog kun have oprettet en beskæftigelseskonto, hvis pågældende ikke opfylder et indkomstkrav. Perioder forud for den 1. juli 2017, hvor beskæftigelsen er midlertidigt afbrudt på grund af perioder med orlov til børnepasning efter lov om børnepasningsorlov, kan ikke medregnes ved beregningen af indkomst- eller beskæftigelseskravet, selvom arbejdsgiveren udbetaler løn under orloven, med mindre de allerede har været anvendt til indplaceringen.