Lov om ændring af lov om undersøgelse af beslutningen om hjemsendelse af ledende medarbejdere i Forsvarets Efterretningstjeneste (Udvidelse af undersøgelsen)
Verify source ↗ AI-assisted research summary: This law amends an existing act to expand the inquiry commission’s task and extend the minimum limitation period for certain ministers’ criminal liability.
Lov om ændring af lov om undersøgelse af beslutningen om hjemsendelse af ledende medarbejdere i Forsvarets Efterretningstjeneste Lov om ændring af lov om undersøgelse af beslutningen om hjemsendelse af ledende medarbejdere i Forsvarets Efterretningstjeneste (Udvidelse af undersøgelsen) VI FREDERIK DEN TIENDE, af Guds Nåde Danmarks Konge, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: I lov nr. 711 af 13. juni 2023 om undersøgelse af beslutningen om hjemsendelse af ledende medarbejdere i Forsvarets Efterretningstjeneste foretages følgende ændringer: I lovens titel indsættes efter »Efterretningstjeneste«: » samt om iværksættelse og tilrettelæggelse af efterforskningen og retsforfølgningen i straffesagerne mod Lars Johan Findsen og Claus Hjort Frederiksen«. I § 3 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke: Undersøgelseskommissionen har endvidere til opgave at undersøge forløbet vedrørende efterforskningen og retsforfølgningen i straffesagerne mod Lars Johan Findsen og Claus Hjort Frederiksen. Kommissionen skal i den forbindelse undersøge, om der i forbindelse med efterretningstjenesternes og anklagemyndighedens iværksættelse og tilrettelæggelse af efterforskningen og retsforfølgningen blev varetaget usaglige hensyn. Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5. I § 3, stk. 2, der bliver stk. 3, indsættes efter »stk. 1«: »og 2«. I § 3, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »stk. 2« til: »stk. 3«. I § 7, stk. 1, ændres »strengt nødvendigt« til: »af afgørende betydning«. I § 17 ændres »stk. 3,« til: »stk. 4,«. I § 22, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »§ 3, stk. 1«: »og 2«. Efter kapitel 8 indsættes: Forældelse af ministres strafansvar Forældelsesfristen for ministres strafansvar for forhold omfattet af undersøgelseskommissionens undersøgelse, jf. § 3, stk. 1 og 2, er i intet tilfælde mindre end 6 måneder, efter at undersøgelseskommissionen har afgivet en beretning om resultatet af sin undersøgelse, jf. § 22, stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. § 1, nr. 8, finder anvendelse på forhold, der er begået før lovens ikrafttræden, medmindre forældelse efter de hidtil gældende regler er indtrådt før lovens ikrafttræden. Under Vor Kongelige Hånd og Segl