Lov om ændring af minimumsbeskatningsloven og ligningsloven (Gennemførelse af OECD’s administrative retningslinjer om minimumsbeskatningsreglerne og ændring af listen over lande, der er omfattet af defensive foranstaltninger)

Lov om ændring af minimumsbeskatningsloven og ligningsloven Lov om ændring af minimumsbeskatningsloven og ligningsloven (Gennemførelse af OECD’s administrative retningslinjer om minimumsbeskatningsreglerne og ændring af listen over lande, der er omfattet af defensive foranstaltninger) VI FREDERIK DEN TIENDE, af Guds Nåde Danmarks Konge, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: I minimumsbeskatningsloven, lov nr. 1535 af 12. december 2023, foretages følgende ændringer: I § 4, nr. 14, litra a, indsættes som 2. pkt.: Statslige investeringsfonde omfattet af nr. 9, litra b, nr. ii, anses ikke for at have bestemmende indflydelse over andre enheder. § 4, nr. 45, ophæves. Nr. 46-50 bliver herefter nr. 45-49. I § 4 indsættes som nr. 50: Kvalificeret ejerandel: En investering i en skattemæssigt transparent enhed, der skattemæssigt anses for at være en egenkapitalandel i den transparente enhed, og som ville blive anset for at være en egenkapitalandel efter en godkendt regnskabsstandard i den jurisdiktion, hvor den transparente enhed opererer, hvor der regnskabsmæssigt ikke sker konsolidering post for post i koncernens konsoliderede regnskab, og hvor det samlede afkast af investeringen forventes at blive negativt før medregning af ikkekvalificerede skattegodtgørelser. I § 12, stk. 2, indsættes som 2.-4. pkt.: I koncernenhedens regnskabsmæssige nettoindkomst eller -tab efter 1. pkt. medregnes ikke reguleringer som følge af allokering af købesum. Reguleringer som følge af allokering af købesum skal dog medregnes, når de vedrører transaktioner omfattet af § 36, stk. 8, § 37, stk. 1, eller § 37, stk. 4, og når de vedrører ikkekvalificerede gevinster eller tab ved transaktioner omfattet af § 37, stk. 3. Reguleringer som følge af allokering af købesum kan endvidere medregnes ved erhvervelser gennemført før den 1. december 2021, hvis koncernen ikke er i besiddelse af oplysninger, der giver mulighed for med rimelig sikkerhed at fastslå den bogførte værdi af de overtagne aktiver og passiver før erhvervelsen. § 12, stk. 3, ophæves. Stk. 4 bliver herefter stk. 3. I § 14, stk. 1, 3. pkt., ændres »og« til: »eller«. I § 15, stk. 1, indsættes som nr. 16: Armslængdeprincippet, jf. stk. 17. I § 15, stk. 3, indsættes som nr. 3: En porteføljeandel, der på datoen for udlodningen økonomisk har været ejet i mindst 1 år af den koncer‍nenhed, som modtager eller tilskrives udbytte eller andre former for udlodning, når den indberettende koncer‍nenhed i overensstemmelse med § 54, stk. 1, for den enkelte koncernenhed har valgt ikke at udelukke sådanne udbytter. § 15, stk. 5, 2. pkt., ophæves. I § 15, stk. 5, 4. pkt., der bliver 3. pkt., ændres »1.-3. pkt.« til: »1. og 2. pkt.« § 15, stk. 6, 2. pkt., affattes således: 1. pkt. finder ikke anvendelse, hvis den indberettende koncernenhed har valgt ikke at udelukke udbytter efter stk. 3, nr. 3. I § 15 indsættes som stk. 17: Enhver transaktion mellem koncernenheder, som ikke er bogført med det samme beløb i begge koncernenheders regnskaber, eller som ikke er i overensstemmelse med armslængdeprincippet, skal reguleres, således at den opføres med det samme beløb og er i overensstemmelse med armslængdeprincippet. Er koncernenhederne hjemmehørende i samme jurisdiktion, og opgøres den effektive skattesats samlet for enhederne, skal der kun reguleres for transaktioner, som ikke er bogført i overensstemmelse med armslængdeprincippet, hvis transaktionen medfører tab ved salg eller anden overførsel af et aktiv og det pågældende tab er medtaget ved beregningen af den kvalificerede indkomst eller det kvalificerede tab. Der skal ikke foretages reguleringer efter 1. pkt., hvis der kun er foretaget en armslængdekorrektion efter de lokale indkomstskatteregler i den ene af de relevante jurisdiktioner og denne jurisdiktion har en nominel selska‍bsskattesats, der er mindre end minimumsskattesatsen, eller har været en lavskattejurisdiktion for koncernen i begge de 2 forudgående regnskabsår. I § 16, stk. 1, nr. 1, 2. pkt., ændres »eller investeringsenhedernes materielle aktiver« til: »materielle aktiver eller til investeringsenheder«. § 16, stk. 2, nr. 2, affattes således: Den bogførte værdi af et aktiv eller passiv ved opgørelsen af en gevinst eller et tab er den bogførte værdi justeret for akkumulerede afskrivninger på det seneste af følgende tidspunkter: Det tidspunkt, hvor aktivet er erhvervet, eller hvor gælden er stiftet. Den første dag i det regnskabsår, hvor beslutningen efter § 54, stk. 1, foretages. § 16, stk. 3, affattes således: Tilbagekaldes en beslutning, jf. § 54, stk. 1, om anvendelse af realisationsprincippet, jf. stk. 1, nr. 1, skal et beløb svarende til differencen mellem dagsværdien af aktivet eller passivet og den bogførte værdi justeret for akkumulerede afskrivninger af aktivet eller passivet på den første dag i det regnskabsår, hvor tilbagekaldelsen er foretaget og ansat i henhold til beslutningen, medregnes ved beregningen af koncernenhedens kvalificerede indkomst eller tab. I § 19, stk. 1, nr. 2, ændres »det ultimative moderselskabs regulerede omfattede skatter« til: »omfattede skatter betalt af det ultimative moderselskab og andre enheder, der indgår i den transparente struktur,«. I § 20, stk. 1, nr. 2, ændres »det ultimative moderselskabs regulerede omfattede skatter« til: »omfattede skatter betalt af det ultimative moderselskab«. § 23, stk. 5, 1. pkt., ændres »samme regnskabsår« til: »regnskabsåret, hvor tabet lides,«. Efter § 23 indsættes: Er der truffet valg om medregning af regnskabsmæssige egenkapitalgevinster og -tab på ejerandele efter § ‍15, stk. 5, reguleres en koncernenheds regulerede omfattede skatter for et regnskabsår for enhver kvalificeret gennemløbsskattefordel efter stk. 2-6, når koncernenheden ejer en kvalificeret ejerandel enten direkte eller indirekte gennem en kæde af skattemæssigt transparente enheder, som ikke er koncernenheder i koncernen. Ejerens investering anses for reduceret ved modtagelse eller gennemløb af følgende beløb: Enhver skattegodtgørelse. Ethvert fradragsberettiget tab multipliceret med ejerens nominelle skattesats. Udlodninger fra investeringen. Afståelsessummer vedrørende investeringen. Reduceres ejerens investering til et positivt beløb eller nul ved modtagelse eller gennemløb af en kvalificeret gennemløbsskattefordel, skal den kvalificerede gennemløbsskattefordel tillægges de regulerede omfattede skatter, i det omfang den kvalificerede gennemløbsskattefordel regnskabsmæssigt er indregnet som en nedsættelse af de aktuelle skatteforpligtelser, jf. dog stk. 5 og 6. Reduceres ejerens investering til et negativt beløb ved modtagelse eller gennemløb af beløb omfattet af stk. 2, skal de regulerede omfattede skatter nedsættes med reduktionsbeløbet, i det omfang beløbet ikke regnskabsmæssigt er indregnet som en nedsættelse af de aktuelle skatteforpligtelser. De regulerede omfattede skatter nedsættes kun som følge af udlodninger, afståelsessummer eller kvalificerede skattegodtgørelser, i det omfang kvalificerede gennemløbsskattefordele er medregnet i de regulerede omfattede skatter efter stk. 3, jf. dog stk. 5 og 6. For en ejer af en kvalificeret ejerandel, der regnskabsmæssigt anvender proportional nedskrivning ved indregningen af investeringen, nedsættes de regulerede omfattede skatter, i det omfang reduktionen af ejerens investering, jf. stk. 2, overstiger en proportional nedskrivning af ejerens investering i året. Der foretages kun en nedsættelse, i det omfang reduktionen ikke regnskabsmæssigt er indregnet som en nedsættelse af de aktuelle skatteforpligtelser. Den proportionale nedskrivning foretages med forholdet mellem de skattefordele, der er modtaget eller gennemløbet i løbet af året, og de samlede forventede skattefordele ved investeringen, jf. stk. 2, nr. 1 og 2. Den indberettende koncernenhed kan vælge, at stk. 5 finder tilsvarende anvendelse for ejere af en kvalificeret ejerandel, der ikke regnskabsmæssigt anvender proportional nedskrivning ved indregningen af investeringen. Valget skal træffes i det regnskabsår, hvor investeringen foretages, eller hvor ejeren omfattes af en kvalificeret regel om indkomstmedregning, en kvalificeret regel om underbeskattet overskud eller en kvalificeret regel om indenlandsk ekstraskat. Ved kvalificeret gennemløbsskattefordel efter denne bestemmelse forstås enhver skattegodtgørelse, som ikke er en kvalificeret skattegodtgørelse, og ethvert fradragsberettiget tab multipliceret med ejerens nominelle skattesats, der modtages eller løber gennem fra en kvalificeret ejerandel, i det omfang ejerens investering i den kvalificerede ejerandel reduceres. I § 24, stk. 4, indsættes som 2. pkt.: Eventuelle udskudte skatteaktiver og skatteforpligtelser opgøres, som de ville være opgjort, hvis der var foretaget opgørelser efter §§ 23 og 51 for tidligere regnskabsår. I § 24, stk. 5, 1. pkt., ændres », der omfatter« til: »for det første regnskabsår, hvor koncernen har en koncernenhed i«. § 34, stk. 2, 1. pkt., affattes således: Har en jurisdiktion for et regnskabsår pålagt en anerkendt kvalificeret indenlandsk ekstraskat, kan den indberettende koncernenhed ved beslutning truffet i overensstemmelse med § 54, stk. 3, beslutte, at ekstraskatten ansættes til nul for de koncernenheder, der er hjemmehørende i den pågældende jurisdiktion, og for statsløse gennemløbsenheder, der er oprettet i jurisdiktionen, og som er pålagt den indenlandske ekstraskat. § 34, stk. 2, 3. pkt., affattes således: Den indberettende koncernenhed kan ikke træffe en beslutning efter 1. pkt., hvis en gennemløbsenhed, der er det ultimative moderselskab eller er forpligtet til at anvende en regel om indkomstmedregning efter OECD’s modelregler, er hjemmehørende i jurisdiktionen, og den anerkendte kvalificerede indenlandske ekstraskat ikke er pålagt enheden. Efter § 34 indsættes i kapitel 7: Den indberettende koncernenhed kan ved beslutning truffet i overensstemmelse med § 54, stk. 3, beslutte, at den ekstraskat, der skal betales for en eller flere koncer‍nenheder i en jurisdiktion, ansættes til nul, hvis enhedernes regnskab ikke er inkluderet i den multinationale koncerns konsoliderede regnskaber udelukkende på grund af størrelse eller væsentlighed, jf. dog stk. 3, og de koncernenheder, som beslutningen vedrører, i jurisdiktionen opfylder en af følgende betingelser: Den samlede omsætning i regnskabsåret efter det anvendelige regelsæt for koncernens land for land-rapportering er lig med eller mindre end det beløb, hvormed nettoindkomsten kan nedsættes efter

§ 30. Den samlede omsætning i regnskabsåret efter det anvendelige regelsæt for koncernens land for land-rapportering er mindre end 1 mio. euro. Den effektive skattesats i regnskabsåret opgjort som den aktuelle skatteomkostning efter det anvendelige regelsæt for koncernens land for land-rapportering divideret med den samlede omsætning efter det anvendelige regelsæt for koncernens land for land-rapportering er lig med eller højere end minimumsskattesatsen. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for faste driftssteder af koncernenheder, hvis regnskab ikke er inkluderet i den multinationale koncerns konsoliderede regnskaber udelukkende på grund af størrelse eller væsentlighed. Stk. 1 og 2 finder alene anvendelse, hvis den multinationale koncerns konsoliderede regnskaber er omfattet af § 4, nr. 6, litra a eller c, og er revideret af en ekstern revisor. Er en koncernenheds samlede omsætning, herunder omsætningen i enhedens eventuelle faste driftssteder, i regnskabsåret højere end 50 mio. euro efter det anvendelige regelsæt for koncernens land for land-rapportering, finder stk. 1 og 2 alene anvendelse for koncernenheden, hvis det regnskab for enheden, der anvendes ved udarbejdelsen af koncernens land for land-rapport, er udarbejdet i overensstemmelse med en almindeligt anerkendt eller godkendt regnskabsstandard. I denne bestemmelse forstås ved det anvendelige regelsæt for koncernens land for land-rapportering: Det nationale regelsæt, der indeholder reglerne om indholdet af den land for land-rapport, der indgives af det ultimative moderselskab. Det nationale regelsæt, der indeholder reglerne om indholdet af den land for land-rapport, der indgives af et stedfortrædende moderselskab, når det ultimative moderselskab ikke indgiver en land for land-rapport. OECD’s endelige rapport fra 2015 om handlingsplan 13 i OECD’s projekt om skatteudhuling og skatteflytning og OECD’s retningslinjer om land for land-rapportering i OECD’s »Guidance on Transfer Pricing Documentation and Country-by-Country Reporting«, hvis det ultimative moderselskab ikke indgiver en land for land-rapport og koncernen ikke er forpligtet til at indgive en land for land-rapport i nogen jurisdiktion. I § 35, stk. 2, ændres »(målenheden)« til: »(den overtagende enhed)«, og »(den overtagende enhed)« ændres til: »(målenheden)«. I § 40, stk. 4, 1. pkt., udgår: »den multinationale koncerns eller den store nationale koncerns allokerbare andel i«. I § 40, stk. 4, 3. pkt., ændres »effektive skattesats« til: »procentsats for ekstraskat«, og »den multinationale koncerns eller den store nationale koncerns allokerbare andel af« udgår. § 40, stk. 4, 5. pkt., ophæves. I § 51, stk. 3, 1. pkt., ændres »et overgangsår« til: »den afhændende koncernenheds overgangsår«. I § 51, stk. 4, 1. pkt., ændres »lovens anvendelsesområde« til: »anvendelsesområdet for en kvalificeret regel om indkomstmedregning, en kvalificeret regel om underbeskattet overskud eller en kvalificeret regel om indenlandsk ekstraskat«. I § 51, stk. 4, 3. pkt., udgår »hvis den afhændende koncernenhed er hjemmehørende i en jurisdiktion, der omfattes af en kvalificeret regel om indkomstmedregning, en kvalificeret regel om underbeskattet overskud eller en kvalificeret regel om indenlandsk ekstraskat, eller«. I § 51 indsættes som stk. 5 og 6: Der fastsættes et nyt overgangsår, hvis koncernenhederne i en jurisdiktion falder ind under anvendelsesområdet for en kvalificeret regel om indkomstmedregning eller en kvalificeret regel om underbeskattet overskud i et regnskabsår, hvor de tidligere har været omfattet af anvendelsesområdet for en kvalificeret regel om indenlandsk ekstraskat. Det nye overgangsår medfører, at fremført yderligere negativ ekstraskat efter § 22, stk. 5 og 6, elimineres, § 23, stk. 6, ikke finder anvendelse på udskudte skatteforpligtelser, som er indregnet ved opgørelsen af den effektive skattesats i forhold til den kvalificerede regel om indenlandsk ekstraskat, og som ikke er efterbeskattet inden det nye overgangsår, fremførte kvalificerede tabsbetingede udskudte skatteaktiver efter § 24 elimineres, og at den indberettende koncernenhed kan træffe en ny beslutning efter § 24 om kvalificeret tab for jurisdiktionen, stk. 1 finder fornyet anvendelse og stk. 2 finder fornyet anvendelse på transaktioner, der har fundet sted efter den 30. november 2021 og før begyndelsen af det nye overgangsår, idet udskudte skatteaktiver ikke skal anses for at hidrøre fra poster, der er udelukket fra beregningen af kvalificeret indkomst eller tab, jf. kapitel 5, hvis kvalificeret indenlandsk ekstraskat skulle betales som følge af § 22, stk. 5. I § 53, stk. 4, 2. pkt., ændres »51, stk. 4,« til: »§ 51, stk. 4 eller 5,«. I § 53, stk. 4, indsættes som 3. pkt.: Udløber fristen efter 1. og 2. pkt. før den 30. juni 2026, er fristen for indgivelse dog den 30. juni 2026. I § 54, stk. 1, 1. pkt., og stk. 3, ændres »§ 12, stk. 4, § 15, stk. 4-6,« til: »§ 12, stk. 3, § 15, stk. 3-5,«. I § 54, stk. 3, indsættes efter »§ 34, stk. 1«: »og 2, § 34 a, stk. 1,«. I § 69, stk. 2 og 3, ændres »§ 51, stk. 4,« til: »§ 51, stk. 4 eller 5,«. I § 71, stk. 3, 2. pkt., ændres »den lavt beskattede koncernenhed er hjemmehørende i en jurisdiktion« til: »det ultimative moderselskab er hjemmehørende i et EU-medlemsland«. I § 72, stk. 4, nr. 4, indsættes som 3.-5. pkt.: En land for land-rapport udarbejdet på baggrund af kvalificerede regnskaber, der medregner reguleringer som følge af allokering af købesum, anses kun for en kvalificeret land for land-rapport, hvis reguleringerne vedrørende koncernenheden er medregnet i alle koncernens land for land-rapporter, der er indgivet for regnskabsår, der begynder efter den 31. december 2022, eller en koncernenhed ved lov eller anden offentligretlig regulering har været forpligtet til at ændre det regnskab, som land for land-rapporteringen er udarbejdet på baggrund af, således at reguleringer for købesum medregnes. En land for land-rapport anses kun for en kvalificeret land for land-rapport, hvis eventuelle tab ved værdiforringelse af goodwill konstateret ved transaktioner gennemført efter den 30. november 2021, der er medregnet ved opgørelsen af resultatet før skat, er tilbageført ved vurderingen af, om koncernen i jurisdiktionen opfylder betingelserne i stk. 1, nr. 2 og 3. 4. pkt. finder dog ikke anvendelse ved vurderingen af, om koncernen i jurisdiktionen opfylder betingelsen i stk. 1, nr. 2, hvis tabet ved værdiforringelse af goodwill modsvares af en tilbageførsel af en udskudt skatteforpligtelse eller af en medregning eller forøgelse af et udskudt skatteaktiv som følge af værdiforringelsen af goodwill. Efter § 72 indsættes: Ved vurderingen af, om § 72 kan finde anvendelse i en jurisdiktion, udelukkes alle udgifter og tab, der opstår som følge af hybride arrangementer, der er indgået efter den 15. december 2022, og som resulterer i fradrag uden medregning eller dobbelt fradrag for tab, fra opgørelsen af resultatet før skat, og alle skatteudgifter, der opstår som følge af hybride arrangementer, der er indgået efter den 15. december 2022, og som resulterer i dobbelt medregning af skatteudgifter, fra opgørelsen af forenklede omfattede skatter. I denne bestemmelse forstås ved: Hybridt arrangement: Arrangement, der resulterer i fradrag uden medregning, dobbelt fradrag for tab eller dobbelt medregning af skatteudgifter. Arrangement, der resulterer i fradrag uden medregning: Et arrangement, hvor en koncernenhed direkte eller indirekte yder kredit til eller på anden måde foretager en investering i en anden koncernenhed, som medfører, at en udgift eller et tab medregnes i den ene koncernenheds regnskab, jf. dog stk. 3, i det omfang der ikke er en tilsvarende indtægt eller avance i regnskabet hos den anden koncernenhed eller den anden koncernenhed ikke med rimelighed kan forventes i arrangementets levetid at have en tilsvarende forhøjelse af sin skattepligtige indkomst. Arrangement, der resulterer i dobbelt fradrag for tab: Et arrangement, som medfører en udgift eller et tab i en koncernenheds regnskab, i det omfang udgiften eller tabet også medregnes som en udgift eller et tab i en anden koncernenheds regnskab, medmindre beløbet modsvares af indtægt, der medregnes i begge koncernenheders regnskaber, eller arrangementet medfører, at et tilsvarende beløb er fradragsberettiget ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for en anden koncernenhed i en anden jurisdiktion, medmindre beløbet modsvares af indtægter, som både medregnes i regnskabet hos den koncernenhed, der medregner udgiften eller tabet i regnskabet, og i den skattepligtige indkomst hos den koncernenhed, der tager fradraget for udgiften eller tabet. Arrangement, der resulterer i dobbelt medregning af skatteudgifter: Et arrangement, som medfører, at mere end en koncernenhed helt eller delvis medregner den samme skatteudgift i sine regulerede omfattede skatter eller ved opgørelsen af sin forenklede effektive skattesats. Det gælder dog ikke, hvis indkomsten medregnes som skattepligtig i alle koncernenhedernes regnskaber. Der er ikke tale om dobbelt medregning af skatteudgifter, hvis den dobbelte medregning kun opstår, som følge af at opgørelsen af den forenklede effektive skattesats for en koncernenhed ikke kræver allokering af skatteudgifter til en anden koncernenhed, hvor skatteudgiften ville blive allokeret til en anden koncernenhed ved opgørelsen af førstnævnte koncer‍nenheds regulerede omfattede skatter. Koncernenheds regnskab: Det regnskab, der er anvendt til at opgøre koncernenhedens kvalificerede indkomst eller tab, eller koncernenhedens kvalificerede regnskab efter

§ 72. Stk. 2, nr. 2, finder ikke anvendelse, hvis udgiften eller tabet udelukkende vedrører et instrument udstedt af et pengeinstitut i henhold til tilsynsmæssige krav (hybrid kernekapital for pengeinstitutter). Opstår et arrangement med dobbelt fradrag for tab, jf. stk. 2, nr. 3, litra a, hvor alle koncernenheder, som medregner udgiften eller tabet i deres regnskaber, er hjemmehørende i samme jurisdiktion, udelukkes udgiften eller tabet ikke i regnskabet hos en af koncernenhederne. Koncernenheder i denne bestemmelse omfatter også enheder, der efter denne lov behandles på samme måde som koncernenheder, og enhver enhed med et kvalificeret regnskab, der medtages i opgørelsen efter § 72, uanset om enheden er i den samme jurisdiktion. Et arrangement anses i denne bestemmelse for indgået efter den 15. december 2022, hvis en af følgende betingelser er opfyldt efter den 15. december 2022: Arrangementet ændres eller overføres. Opfyldelsen af rettigheder eller forpligtelser i arrangementet afviger fra opfyldelsen inden den 15. december 2022, inklusive i tilfælde, hvor betalingerne reduceres eller ophører med den følge, at forpligtelsen i arrangementet forøges. Der er en ændring i den regnskabsmæssige behandling af arrangementet. En koncernenhed anses i denne bestemmelse ikke for at have en tilsvarende forhøjelse af sin skattepligtige indkomst, i det omfang en af følgende betingelser er opfyldt: Beløbet medregnet i den skattepligtige indkomst modsvares af anvendelsen af fremførte underskud eller beskårne låneomkostninger m.v., som regnskabsmæssigt har været værdireguleret eller ville have været værdireguleret uden skatteelementerne i hybride arrangementer indgået efter den 15. december 2022. Betalingen, der giver anledning til udgiften eller tabet, vil være en fradragsberettiget udgift eller et fradragsberettiget tab for en koncernenhed, der er hjemmehørende i den samme jurisdiktion som den koncer‍nenhed, der modtager betalingen, uden at udgiften eller tabet medregnes i resultatet før skat i den jurisdiktion. En udgift eller et tab anses i denne bestemmelse ikke for at være medregnet i en transparent koncernenheds regnskab, i det omfang udgiften eller tabet medregnes i regnskabet hos den transparente koncernenheds ejere. I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 42 af 13. januar 2023, som ændret bl.a. ved § 4 i lov nr. 710 af 13. juni 2023, § 3 i lov nr. 712 af 13. juni 2023 og lov nr. 107 af 31. januar 2024 og senest ved § 2 i lov nr. 482 af 22. maj 2024, foretages følgende ændringer: § 5 H, stk. 2, nr. 4 og 5, ophæves. Nr. 6-12 bliver herefter nr. 4-10. § 5 H, stk. 2, nr. 13, ophæves. Nr. 14 bliver herefter nr. 11. § 5 H, stk. 2, nr. 15, ophæves. Nr. 16 bliver herefter nr. 12. Loven træder i kraft den 1. juli 2024. § 1 har virkning for regnskabsår, der påbegyndes den 31. december 2023 eller senere. Under Vor Kongelige Hånd og Segl