Bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2025/2026

Bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2025/2026 1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 91/676/EØF af 12. december 1991 om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget, EF-Tidende 1991, nr. L 375, side 1, som ændret senest ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2008/1137/EF af 22. oktober 2008 om tilpasning til Rådets afgørelse 1999/468/EF af visse retsakter, der er omfattet af proceduren i traktatens artikel 251, for så vidt angår forskriftsproceduren med kontrol, EU-Tidende 2008, nr. L 311, side 1. Bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2025/2026 Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 91/676/EØF af 12. december 1991 om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget, EF-Tidende 1991, nr. L 375, side 1, som ændret senest ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2008/1137/EF af 22. oktober 2008 om tilpasning til Rådets afgørelse 1999/468/EF af visse retsakter, der er omfattet af proceduren i traktatens artikel 251, for så vidt angår forskriftsproceduren med kontrol, EU-Tidende 2008, nr. L 311, side 1. I medfør af § 3, stk. 3, § 5, stk. 6, § 7, stk. 4, § 9, stk. 2, § 13, stk. 2-5, § 16, stk. 2, § 17, stk. 5, § 19, § 21, stk. 4, § 22, stk. 3 og 4, § 23, § 24, stk. 3, § 25, stk. 3, 5 og 6, § 26, § 27, § 28, § 30, § 31, § 35, § 36, stk. 2, 4, 5 og 6, § 37, § 41, stk. 2, § 42, stk. 3, § 47, stk. 3, § 48, stk. 1 og 2, § 52, § 53, stk. 3, og § 54, stk. 1, i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag, jf. lovbekendtgørelse nr. 1053 af 10. juli 2023, og efter forhandling med justitsministeren fastsættes efter bemyndigelse: Anvendelsesområde og definitioner Bekendtgørelsen finder anvendelse for: Virksomheder, der efter gødskningsloven er registrerede eller registreringspligtige i Register for Gødningsregnskab. Virksomheder, herunder fælles biogas-, forarbejdnings-, komposterings-, pyrolyse-, forbrændings- og brændingsanlæg og offentligt ejede virksomheder, der sælger eller afgiver kvælstof- eller fosforholdig gødning. Fælles biogas-, forarbejdnings-, komposterings-, pyrolyse-, forbrændings- og brændingsanlæg, der modtager kvælstof- eller fosforholdig gødning. I denne bekendtgørelse forstås ved: Afgasset biomasse: Organisk produkt fra biogasanlæg fremstillet af stoffer, produkter og materialer af vegetabilsk eller animalsk oprindelse. Anden organisk gødning: Organisk gødning, der ikke er husdyrgødning. Bioaske: Gødningstyper, der hidrører fra forgasning eller forbrænding af organisk materiale, herunder de asketyper, der er omfattet af bekendtgørelse om anvendelse af bioaske til jordbrugsformål, og forbrændt husdyrgødning. Biogasanlæg: Et anlæg, der ud fra stoffer, produkter og materialer af vegetabilsk eller animalsk oprindelse producerer biogas og afgasset biomasse. Biokul: Stabilt produkt med højt kulstofindhold fra pyrolyseanlæg fremstillet af stoffer, produkter og materialer af vegetabilsk eller animalsk oprindelse. Brændingsanlæg: Et anlæg, der er godkendt efter artikel 24, stk. 1, litra d, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1069/2009 af 21. oktober 2009 for så vidt angår brænding af husdyrgødning som brændsel i anlægget. Forarbejdet husdyrgødning: Produkter fra et forarbejdningsanlæg, dog ikke afgasset biomasse, der ikke efter forarbejdningsanlæggets behandling forarbejdes yderligere. Forarbejdningsanlæg: Et anlæg, der modtager husdyrgødning fra en eller flere husdyrproducenter, og som ved en teknisk forarbejdning af husdyrgødningen skaber produkter, der er forskellige fra det materiale, der tilføres anlægget med hensyn til tørstofindhold, sammensætning og koncentration af gødningsstoffer, og som ikke er et biogas-, pyrolyse-, forbrændings- eller brændingsanlæg. Forbrændingsanlæg: Et anlæg, der er godkendt efter bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed, der kan forbrænde affald i henhold til reglerne i den til enhver tid gældende bekendtgørelse om anlæg, der forbrænder affald. Forædlet organisk gødning: Anden organisk gødning, der er tørret eller på anden vis forarbejdet med henblik på at øge gødningsværdien, og hvortil der kan være tilsat mineralske gødningsstoffer. Fælles biogasanlæg: Et biogasanlæg, der ikke drives under samme CVR-nummer som en virksomhed, der er registreret eller registreringspligtig i Register for Gødningsregnskab. Fælles komposteringsanlæg: Et anlæg, der ikke drives under samme CVR-nummer som en virksomhed, der er registreret eller registreringspligtig i Register for Gødningsregnskab, og som via en kontrolleret aerob biologisk-teknisk behandling fremstiller et produkt, der er mere homogent end indgangsmaterialet. Gødskningsloven: Lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag, jf. lovbekendtgørelse nr. 1053 af 10. juli 2023. Husdyrgødning: Gødning fra dyretyper for hvilke der i bilag 2, tabel 2, er fastsat normer for indholdet af kvælstof og fosfor i enhver anden form end aske, herunder: Fast husdyrgødning: Faste ekskrementer. Anden husdyrgødning: En blanding af faste ekskrementer og urin. Dybstrøelse: En gødningsmåtte, hvor udskilt urin og vandspild opsuges, ved løbende tilføring af halm eller andet tørstof. Ajle: Urin, som opsamles separat fra den faste husdyrgødning i staldsystemet. Gylle: Blanding af faste ekskrementer og urin samt eventuel strøelse. Væskefraktion efter forarbejdning: Den flydende fraktion fra separeret gylle. Fiberfraktion efter forarbejdning: Den faste fraktion fra separeret gylle. JB-nr.: Jordbundstypenummer fastsat i medfør af den til enhver tid gældende bekendtgørelse om jordbundstypeklassifikation. Kompost: Fast organisk materiale, der er omsat og stabiliseret ved en beluftning og ikke tilført syntetiske tilsætningsstoffer, herunder mineralsk gødning, og som ikke er husdyrgødning eller have- og parkaffald. Komposteret husdyrgødning: Husdyrgødning, der er komposteret på et fælles komposteringsanlæg. Kunstgødning: Urea og uorganiske gødninger med undtagelse af bioaske, der indeholder hovednæringsstofferne kvælstof eller fosfor, og som er fremstillet ved en industriel proces. Landbrugsareal: Arealer med produktion af afgrøder, hvor der er fastsat en kvælstofnorm på mere end 0 kg kvælstof pr. ha eller en fosfornorm på mere end 0 kg fosfor pr. ha, og udyrkede arealer, der er til rådighed for produktion af afgrøder, men som ligger brak, eller permanente græsarealer. Dette gælder uanset, om arealerne er arealer i væksthuse eller under fast eller mobilt overdække. Lukket system: Et dyrkningssystem med fast bund, der sikrer, at der ved dyrkning i systemet ikke kan ske udvaskning af næringsstoffer til vandmiljøet. Nyregistreret virksomhed: En virksomhed, der ikke i den foregående planperiode har været registreret i Register for Gødningsregnskab. Organisk gødning: Stoffer, produkter og materialer af vegetabilsk eller animalsk oprindelse, der indeholder hovednæringsstofferne kvælstof eller fosfor, og som ikke er kunstgødning eller bioaske. Primolager: En virksomheds primolager af kvælstof og fosfor i hver gødningstype opgøres efter gødskningslovens § 29, som den forudgående planperiodes ultimolager. Pyrolyseanlæg: Et anlæg, der ved nedbrydning af stoffer, produkter og materialer af vegetabilsk eller animalsk oprindelse under iltfrie termiske processer ved høje temperaturer producerer biokul. Register for Gødningsregnskab: Det register, som føres i medfør af § 5, stk. 1, i gødskningsloven. Type 1-korrektion: Pligtmæssig type 1-korrektion: Korrektion for afvigelser i produktionsniveau i produktionen af kvælstof og fosfor i husdyrgødning for visse dyrearter, jf. gødskningslovens § 22, stk. 1, 2. pkt. Frivillig type 1-korrektion: Korrektion for afvigelser i ydelsesniveau i produktionen af kvælstof og fosfor i husdyrgødning, jf. gødskningslovens § 22, stk. 2. Type 2-korrektion: Frivillig korrektion for afvigelser i fodermængde og -sammensætning i produktionen af kvælstof og fosfor i husdyrgødning, jf. gødskningslovens § 22, stk. 2. Ultimolager: Virksomhedens lagerbeholdning af kvælstof og fosfor i gødning pr. den 31. juli fratrukket den mængde kvælstof og fosfor, der er tildelt efter den 31. juli, men inden den 30. september, til afgrøder, som skal høstes eller afgræsses inden den 31. december. Styrelsen: Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø. Registrering i Register for Gødningsregnskab Virksomheder, der er registreret eller registreres i Register for Gødningsregnskab, registreres med angivelse af CVR-nr., jf. dog stk. 2. Har en virksomhed efter ansøgning fået tilladelse til at blive registreret for en del af virksomheden i Register for Gødningsregnskab kan virksomheden lade sig registrere med et SE-nr. Virksomheder, der ønsker registrering i medfør af gødskningslovens § 6, skal anmelde deres virksomhed til registrering senest den 31. juli 2026. Anmeldelse til registeret skal ske i Styrelsens Tast selv, som kan tilgås via Styrelsens hjemmeside. Tilmeldingsbevis for registrering i Register for Gødningsregnskab sendes digitalt til virksomheden via Tast selv. Afmelding af en virksomhed fra registeret, jf. gødskningslovens § 9, stk. 1, skal være modtaget styrelsen senest den 31. juli 2026. Kvælstofkvote Kvælstofkvoten for virksomheden opgøres på baggrund af de arealer, virksomheden har rådighed over pr. 31. juli 2026. Tildeling af kvælstofkvote for den enkelte mark forudsætter, at der på marken dyrkes en afgrøde med henblik på høst til salg, opfodring eller som energiafgrøde, hvor udbytte og anvendelse kan dokumenteres. Markens afgrøde er den eller de afgrøder, der dyrkes på arealet, dog på grundlag af den senest etablerede afgrøde, hvis marken er sået om. Kvoten for den enkelte mark beregnes som arealet med den angivne afgrøde i ha med mindst to decimaler ganget med den pågældende afgrødes kvælstofnorm for markens jordbundstype med fradrag af angiven forfrugtsværdi, jf. §§ 6-14, jf. bilag 1, tabel 1 og 2. For virksomheder, der ved aftale med en offentlig myndighed har forpligtet sig til eller i henhold til anden lovgivning er forpligtet til at tilføre en mindre mængde kvælstof end afgrødens kvælstofnorm med fradrag af angiven forfrugtsværdi, jf. bilag 1, tabel 1 og 2, er det denne mindre mængde, der skal anvendes ved beregning af markens kvælstofkvote. I lukkede systemer er kvoten lig med den tildelte mængde kvælstof fratrukket den mængde kvælstof, der fraføres systemet i form af vækstmedie eller vandingsvand med henblik på anvendelse som gødning. Indholdet af kvælstof og fosfor i den fraførte gødning fastsættes ved analyse, jf.

§ 49. Virksomhedens samlede kvote for kvælstof for planperioden kan ikke udgøre mindre end 0 kg kvælstof. Kvælstofnormer Virksomheden skal ved beregning af kvælstofkvoten anvende de kvælstofnormer for landbrugsafgrøder og for grøntsager på friland og andre plantekulturer, der fremgår af bilag 1, tabel 1 og 2. Dyrkes en afgrøde, der ikke fremgår artsspecifikt af bilag 1, tabel 1 eller 2, skal fællesnormen for afgrødekategorien anvendes. Kvælstofnormen for den dyrkede afgrøde skal fradrages forfrugtsværdi for den afgrøde, der er dyrket på arealet året før, jf. bilag 1, tabel 1 og 2. Kvælstofnormen med fradrag af forfrugtsværdien kan ikke udgøre mindre end 0 kg kvælstof. Kvælstofnormen for vandet sandjord, jf. bilag 1, tabel 1, kolonne 10, kan anvendes, hvis det ved en vandindvindingstilladelse, der omfatter hele eller dele af den pågældende mark, hvor den højere kvælstofnorm ønskes anvendt, kan dokumenteres, at der er mindst 75 mm vand svarende til 750 m3/ha til rådighed for arealet. Styrelsen kan efter ansøgning fastsætte en højere kvælstofnorm end anført i bilag 1, tabel 1 og 2, for følgende afgrøder: Afgrøder, der er omfattet af bilag 1, tabel 2, hvor der ikke er fastsat en artsspecifik kvælstofnorm. ”Grøntsager, andre” anført i bilag 1, tabel 2. Ansøgningen skal indeholde dokumentation for, at den specifikke art har behov for en højere kvælstofnorm. Kvælstofnormer til græs Kvælstofnormer for græs kan anvendes i følgende tilfælde, hvis betingelserne i stk. 2-6 er overholdt: Virksomheden anvender græsset til opfodring af eget dyrehold. Virksomhedens arealer med græs afgræsses af andre husdyr end virksomhedens egne. Virksomheden sælger det høstede græs. Virksomheden anvender det høstede græs i eget biogasanlæg. Virksomheden anvender græsset i kombinationer af nr. 1-4. Ved anvendelse efter stk. 1, nr. 1, skal virksomheden kunne dokumentere sammenlagt at have dyr nok i den aktuelle og den efterfølgende planperiode til at optage det antal foderenheder, der produceres. Ved beregning skal anvendes udbyttenormen for den dyrkede afgrøde, jf. bilag 1, tabel 1, og det maksimale optag af foderenheder per dyr, jf. bilag 1, tabel 4. Ved anvendelse efter stk. 1, nr. 2, skal virksomheden kunne dokumentere afgræsningen ved en græsningsaftale, jf. § 23, stk. 2, eller ved oplysninger, der fremgår af gødningskvitteringen, jf.

§ 25. Det skal kunne dokumenteres, at afgræsningen er sket med nok dyr til at optage det antal foderenheder, der produceres. Ved beregning skal anvendes udbyttenormen for den dyrkede afgrøde, jf. bilag 1, tabel 1, og det maksimale optag af foderenheder per dyr, jf. bilag 1, tabel 4. Ved anvendelse efter stk. 1, nr. 3, skal virksomheden kunne dokumentere, at græsset senest den 31. juli 2027 er solgt ved faktura med angivelse af den solgte mængde i foderenheder. Den solgte mængde skal mindst svare til udbyttenormen for den dyrkede afgrøde i foderenheder pr. ha, jf. bilag 1, tabel 1. Ved anvendelse efter stk. 1, nr. 4, skal den høstede mængde opgøres og kunne dokumenteres. Den høstede mængde skal mindst svare til udbyttenormen for den dyrkede afgrøde i foderenheder pr. ha, jf. bilag 1, tabel 1. Ved anvendelse efter stk. 1, nr. 5, skal anvendelsen af de enkelte andele af græsset kunne dokumenteres i overensstemmelse med stk. 2-5. Ved anvendelse af græsset i eget biogasanlæg skal indholdet af kvælstof og fosfor indregnes i gødningsregnskabet som tilført organisk materiale til anlægget. Dokumentation påkrævet efter § 7 og § 9, stk. 1-6, skal opbevares på virksomheden i 5 år fra planperiodens udløb og skal forevises på forlangende i forbindelse med kontrol. Brødhvede Ved dyrkning af de hvedesorter, der er nævnt i bilag 1, tabel 3, jf. § 2, nr. 4, i bekendtgørelse om brødhvede, og de sorter, der er omfattet af § 2, nr. 1-3, i bekendtgørelse om brødhvede, kan den i bilag 1, tabel 1, fastsatte kvælstofnorm for hvede til brødfremstilling anvendes, hvis betingelserne i stk. 2-4 og 7 er opfyldt. Følgende betingelser vedrørende virksomhedens tidligere produktion og afsætning af hvede skal være opfyldt for, at kvælstofnorm for hvede til brødfremstilling kan anvendes: Virksomheden skal i mindst 1 af de 2 foregående planperioder (høst 2024 og 2025) have dyrket en brødhvedesort, hvor hveden havde et proteinindhold på mindst 11,5 pct., et faldtal på mindst 275 samt en hektolitervægt på mindst 77,0 kg, og er leveret til en grovvare- eller møllervirksomhed med henblik på brødfremstilling. Virksomheden skal for den aktuelle planperiode (høst 2026) have indgået kontrakt med en grovvare- eller møllervirksomhed om dyrkning og levering af hvede fra virksomheden til brødfremstilling, eller virksomheden skal ved kontrol dokumentere, at hveden efter høst er solgt til grovvare- eller møllervirksomhed med henblik på brødfremstilling senest 31. marts 2027. Virksomheden skal kunne dokumentere den i stk. 2, nr. 1, nævnte levering. Dokumentationen skal indeholde oplysninger om hvedesorten, den leverede mængde hvede, proteinindholdet, faldtallet og hektolitervægten. Virksomheden skal have dokumentation for den indgåede kontrakt med eller kvittering for levering til, jf. stk. 2, nr. 2, en grovvare- eller møllervirksomhed om dyrkning af hvede fra virksomheden til brødfremstilling. Dokumentationen skal indeholde følgende oplysninger: Navn, adresse og CVR-nr. på den virksomhed, der leverer hvede til brødfremstilling. Navn, adresse og CVR-nr. på den grovvare- eller møllervirksomhed, der har aftaget eller vil aftage hvede til brødfremstilling. Ved indgåelse af en kontrakt, jf. stk. 2, nr. 2, skal denne indeholde oplysninger om brødhvedearealets størrelse angivet i ha med 2 decimaler, den anvendte hvedesort og mængden af brødhvede angivet i hkg. Kontrakten skal være dateret og underskrevet af begge parter og angive den planperiode, dokumentationen omfatter. Ved salg efter høst, jf. stk. 2, nr. 2, 2. led, skal den leverede mængde af brødhvede og indleveringsdato dokumenteres ved faktura. Den leverede mængde angives som afregnet vare, idet der korrigeres til basisvandprocent og ren varevægt. For virksomheder, der har indgået kontrakt, jf. stk. 2, nr. 2, 1. led, kan der maksimalt anvendes brødhvedenorm for et areal svarende til det brødhvedeareal, der er anført i kontrakten. For virksomheder, der dokumenterer afsætning af brødhvede, jf. stk. 2, nr. 2, 2. led, kan der maksimalt anvendes brødhvedenorm for et areal, der svarer til den leverede mængde brødhvede, jf. stk. 4, nr. 4, divideret med standardudbyttet pr. ha, jf. bilag 1, tabel 1. Virksomheden skal have udarbejdet og indberettet en opdateret gødningsplanlægning for de to forudgående planperioder og den aktuelle planperiode, jf.

§ 15. Den dokumentation, der er nævnt i stk. 2-4, skal opbevares på virksomheden i 5 år planperiodens udløb og skal forevises på forlangende i forbindelse med kontrol. Kvælstofnormen for brødhvede kan anvendes af virksomheder, der ikke har været registreret i Register for Gødningsregnskab i den foregående planperiode, og for arealer, der er erhvervet ved ejer- eller brugerskifte, på de betingelser, der er nævnt i

§ 11. Dokumentationskravene i § 11, stk. 2-4 og 7, kan opfyldes ved anvendelse af dokumentation indhentet fra den tidligere ejer eller bruger. Korrektion af kvælstofnorm ved forventet højere udbytte Ved korrektion af en virksomheds kvælstofnorm ved forventet højere udbytte, jf. gødskningslovens § 16, stk. 1, ved afsætning af en afgrøde skal standardudbytterne i bilag 1, tabel 1, anvendes. Korrektionen foretages ved at gange det forventede højere udbytte med korrektionsfaktoren i bilag 1, tabel 1, kolonne 17. Det forventede højere udbytte udgør gennemsnittet af de høstudbytter, der er opnået for den pågældende afgrøde inden for de 5 umiddelbart forudgående planperioder, jf. dog stk. 3 og 4. Det højeste og det laveste udbytte fra de 5 forudgående planperioder kan dog udelades ved beregningen af det gennemsnitlige udbytte, hvis afgrøden har været dyrket i alle 5 forudgående planperioder. Det højeste udbytte fra de 5 forudgående planperioder, jf. stk. 2, skal udelades, hvis afgrøden for planperioden 2024/2025 først bliver solgt efter den 10. september 2026, eller afgrøden kun har været dyrket i 4 ud af de 5 umiddelbart forudgående planperioder. Virksomheden skal kunne dokumentere, at afgrøden har været dyrket af virksomheden i de 5 umiddelbart forudgående planperioder, og at det gennemsnitlige udbytte beregnet ud fra de opnåede udbytter i disse planperioder er højere end standardudbytterne for den pågældende afgrøde, jf. dog stk. 3 og 4. Dokumentationen, jf. stk. 5, skal bestå af faktura på salg af den pågældende afgrøde opgjort i ren varevægt og gødningsplanlægningen, der angiver arealet med den pågældende afgrøde. Ved dokumentation af tidligere opnåede høstudbytter for en afgrøde skal opgørelsen alene ske ud fra virksomhedens samlede salg af afgrøden i pågældende planperiode uden hensyn til jordtype, vanding, sorter eller proteinindhold. For korn- og industriafgrøder samt frø til udsæd angives udbyttet som afregnet vare, idet der korrigeres til basisvandprocent og ren varevægt. For kartofler angives udbyttet som afregnet vare, idet der korrigeres for frasortering og lagringssvind. Den i stk. 5, nævnte dokumentation for anvendelse af korrigeret norm ved forventet højere udbytte skal opbevares på virksomheden i 5 år fra planperiodens udløb og skal forevises på forlangende i forbindelse med kontrol. Ved korrektion af en virksomheds kornafgrødes kvælstofnorm ved forventet højere udbytte, jf. gødskningslovens § 16, stk. 1, ved anvendelse af afgrøden på egen virksomhed skal standardudbytterne i bilag 1, tabel 1, anvendes. Korrektionen foretages ved at gange det forventede højere udbytte med korrektionsfaktoren i bilag 1, tabel 1, kolonne 18. Det forventede højere udbytte udgør gennemsnittet af de høstudbytter, der er opnået for den pågældende kornafgrøde inden for de 5 umiddelbart forudgående planperioder, jf. dog stk. 3. Det højeste og det laveste udbytte fra de 5 forudgående planperioder kan dog udelades ved beregningen af det gennemsnitlige udbytte, hvor afgrøden har været dyrket i alle 5 forudgående planperioder. Det højeste udbytte fra de 5 forudgående planperioder, jf. stk. 2, skal udelades, hvis afgrøden kun har været dyrket i 4 ud af de 5 umiddelbart forudgående planperioder. Virksomheden skal kunne dokumentere, at afgrøden har været dyrket i de 5 umiddelbart forudgående planperioder, og at det gennemsnitlige udbytte beregnet ud fra de opnåede udbytter i disse planperioder er højere end standardudbytterne for den pågældende afgrøde, jf. dog stk. 3. Dokumentationen, jf. stk. 4, skal bestå af en opgørelse for hver planperiode over virksomhedens foderforbrug samt virksomhedens kornbalance opgjort efter stk. 6, 2. og 3. pkt. Kornbalancen skal indeholde oplysninger om primo- og ultimolager korrigeret for køb, salg og opfodring. Dokumentationen skal endvidere omfatte virksomhedens gødningsplanlægning udarbejdet efter gødskningslovens § 41, der angiver arealet med den pågældende kornafgrøde. Høstudbyttet, jf. stk. 4, opgøres på grundlag af virksomhedens foderforbrug og kornbalance for hver planperiode. Opgørelsen for den enkelte planperiode af foderforbrug og kornbalance skal mindst omfatte en sammenhængende periode på 12 måneder i perioden 1. august ved planperiodens begyndelse til 15. februar i den umiddelbart efterfølgende planperiode. Foderforbrug kan opgøres på baggrund af enten standardværdier, virksomhedens effektivitetskontrol eller virksomhedens korrektion for afvigelser i ydelses- og produktionsniveau samt fodermængde og -sammensætning, jf. §§ 32-43. Anvendes virksomhedens korrektion for afvigelser i ydelses- og produktionsniveau samt fodermængde og -sammensætning, skal denne være sammenfaldende med korrektion for afvigelse i ydelses- og produktionsniveau af kvælstof i husdyrgødning, jf. §§ 32-43. Den i stk. 1, 4 og 5 nævnte dokumentation for anvendelse af korrigeret norm ved forventet højere udbytte skal opbevares på virksomheden i 5 år fra planperiodens udløb og skal forevises på forlangende i forbindelse med kontrol. Gødningsplanlægning og gødningsregnskab Gødningsplanlægning Virksomheder, der er registrerede eller registreringspligtige i Register for Gødningsregnskab, skal indberette deres gødningsplanlægning til Styrelsen senest den 10. september 2026. Gødningsplanlægningen skal indeholde følgende oplysninger: Et markkort med angivelse af marknummer, der viser de marker, der indgår i virksomhedens samlede landbrugsareal pr. 31. juli 2026. Markernes afgrøder i planperioden, jf. bilag 1, tabel 1 og 2. Markernes jordtype angivet med et JB-nr. Vandet sandjord, hvis dette findes på virksomheden. Markens forfrugt. Korrektion af kvælstofnorm på baggrund af forventet højere udbytte eller på grund af miljøtilsagn. Ændringer i gødningsplanlægningen, som er indberettet efter stk. 1, skal foretages senest den 31. marts 2027. Indberetning af gødningsplanlægningen og efterfølgende ændringer heri skal foretages digitalt ved brug af Styrelsens Tast selv, som kan tilgås via Styrelsens hjemmeside. Indberetninger eller ændringer i indberetninger, der ikke er foretaget digitalt i det særlige skema, anses ikke for modtaget i Styrelsen. Gødningsregnskab Virksomheder, der er registrerede eller registreringspligtige i Register for Gødningsregnskab skal indberette deres gødningsregnskab, herunder oplysninger om antal dyr pr. dyretype, staldsystem og besætningsnummer, til Styrelsen senest den 31. marts 2027. Gødningsregnskabet skal indberettes digitalt via Landbrugsindberetning.dk. Fratræk af kvælstof og fosfor i gødningsregnskabet I gødningsregnskabet kan fratrækkes kvælstof- og fosforindholdet i den komposterede husdyrgødning, anden organiske gødning, biokul, bioaske og kunstgødning, der i planperioden er afsat til en virksomhed registeret i Register for Gødningsregnskab. I den totale mængde kvælstof i gødningsregnskabet kan fratrækkes kvælstof i den husdyrgødning, komposterede husdyrgødning og forarbejdede husdyrgødning, der er afbrændt på virksomhedens eget forbrændings- eller brændingsanlæg, jf. kapitel 13. I gødningsregnskabet kan fratrækkes kvælstof- og fosforindholdet i den husdyrgødning, der i planperioden er afgivet til fælles komposterings- eller pyrolyseanlæg. I gødningsregnskabet kan endvidere fratrækkes kvælstof og fosfor i den forarbejdede husdyrgødning, der i planperioden er afgivet til pyrolyseanlæg. I gødningsregnskabet kan fratrækkes kvælstof- og fosforindholdet i den husdyrgødning, komposterede husdyrgødning og forarbejdede husdyrgødning, der i planperioden er afsat til forbrænding i forbrændings- eller brændingsanlæg i eller uden for Danmark. I gødningsregnskabet kan fratrækkes kvælstof- og fosforindholdet i den husdyrgødning, komposterede husdyrgødning, forarbejdede husdyrgødning, afgassede biomasse, anden organiske gødning, biokul og bioaske, der i planperioden er afsat til jordbrugsmæssig udnyttelse på virksomheder uden for Danmark. I gødningsregnskabet kan fratrækkes kvælstof- og fosforindholdet i den gødning, der afsættes af udegående husdyr på arealer, der i henhold til anden lovgivning ikke må tilføres mere gødning, end der efterlades af husdyrene. Ved afsætning af kvælstof og fosfor til en virksomhed, der ikke er registeret i Register for Gødningsregnskab, via udegående dyr på arealer, jf. stk. 1, skal afsætningen kunne dokumenteres i form af en græsningsaftale indeholdende oplysninger om følgende: Dyretype og antal dyr, der går på arealerne. Afgræsningsperioden. Størrelsen af afgræsningsarealet. CVR-nr. eller CPR-nr. samt navn og adresse på modtager. Dokumentationen efter stk. 1 og 2, skal opbevares på virksomheden i 5 år fra planperiodens udløb og kunne forevises på forlangende i forbindelse med kontrol. Styrelsen kan i tilfælde af brand eller tyveri og efter ansøgning tillade, at virksomheden i gødningsregnskabet kan fratrække kvælstof- og fosforindholdet i henholdsvis husdyrgødning, komposteret husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, afgasset biomasse, anden organisk gødning, biokul, bioaske og kunstgødning, hvis der kan fremlægges dokumentation fra en offentlig myndighed om de særlige omstændigheder, der ligger til grund for ansøgningen. Oplysninger ved overførsel af organisk gødning og bioaske mellem virksomheder, der er registrerede eller registreringspligtige i Register for Gødningsregnskab Afgiver virksomheder, der er registrerede eller registreringspligtige i Register for Gødningsregnskab, i planperioden husdyrgødning, komposteret husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, afgasset biomasse, anden organisk gødning, biokul eller bioaske til andre virksomheder registreret i Register for Gødningsregnskab, skal dette indberettes på en gødningskvittering i Styrelsens Tast selv med samme frist som indberetning af gødningsregnskabet. Gødningskvitteringen skal indeholde følgende oplysninger om den afgivne gødning: Modtagerens navn, adresse og CVR-nr. Det totale antal kg kvælstof og fosfor samt gødningstypen. Den organiske gødnings fosforloft. Den andel af det totale indhold af kvælstof, der skal anvendes til beregning af virksomhedens forbrug af kvælstof, jf. §§ 51, 52 og 54. Hvorvidt overførsler af husdyrgødning sker, ved at afgivers dyr græsser på modtagerens arealer, eller ved levering af gødning. Gødningskvitteringen skal være digitalt signeret af afgiver og modtager. Oplysninger ved overførsel af organisk gødning og bioaske til andre end virksomheder registreret i Register for Gødningsregnskab Virksomheder, der er registrerede eller registreringspligtige i Register for Gødningsregnskab, som i planperioden afgiver husdyrgødning, komposteret husdyrgødning eller forarbejdet husdyrgødning til virksomheder, der modtager kvælstof- og fosforholdig gødning, jf. § 1, nr. 3, med henblik på at fratrække kvælstof og fosfor i gødningsregnskabet, skal til modtager og i gødningsregnskabet angive oplysninger, jf. stk. 3. Virksomheder, der er registrerede eller registreringspligtige i Register for Gødningsregnskab, som i planperioden afsætter gødning via udegående dyr til virksomheder, der ikke er registrerede eller registreringspligtige i Register for Gødningsregnskab, med henblik på at fratrække kvælstof og fosfor i gødningsregnskabet, skal til modtager og i gødningsregnskabet angive oplysninger, jf. stk. 3. Virksomheder, der er registrerede eller registreringspligtige i Register for Gødningsregnskab, der afgiver eller afsætter gødning, jf. stk. 1 eller 2, skal angive følgende oplysninger: Modtagerens navn, adresse og CVR-nr. Det totale antal kg kvælstof og fosfor samt gødningstypen. Den organiske gødnings fosforloft. Den andel af det totale indhold af kvælstof, der skal anvendes til beregning af virksomhedens forbrug af kvælstof, jf. §§ 51, 52 og 54. Virksomheder, der afgiver eller afsætter kvælstof- og fosforholdig gødning, jf. stk. 1 eller 2, skal indhente en skriftlig bekræftelse fra modtager for at have modtaget gødningen og de oplysninger, som fremgår af stk. 3. Oplysninger ved overførsel af organisk gødning og bioaske til virksomheder uden for Danmark Gødningsregnskabet for virksomheder, der er registrerede eller registreringspligtige i Register for Gødningsregnskab, der i planperioden afgiver husdyrgødning, komposteret husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, anden organisk gødning, afgasset biomasse, biokul eller bioaske til forbrænding eller jordbrugsmæssig udnyttelse på virksomheder uden for Danmark, med henblik på at fratrække kvælstof og fosfor i gødningsregnskabet, skal indeholde følgende oplysninger: Modtagerens navn, adresse og virksomhedsidentitet i vedkommende udenlandske virksomhedsregister. Det totale antal kg kvælstof og fosfor samt gødningstypen. Virksomheder, der modtager anden organisk gødning, skal have en dateret og underskrevet opgørelse fra leverandøren som dokumentation for følgende: Typen, mængden og det totale indhold af kvælstof og fosfor i gødningen. Den andel af det totale indhold af kvælstof i gødningen, der skal anvendes til beregning af virksomhedens forbrug af kvælstof. Dato for levering af gødningen. Dokumentation for overførsel Dokumentation efter §§ 26-28 skal opbevares på virksomheden i 5 år fra planperiodens udløb og skal kunne forevises på forlangende i forbindelse med kontrol. Husdyrgødning m.v. Beregning af besætningsstørrelse Virksomhedens besætningsstørrelse i planperioden beregnes for hver dyretype, staldsystem og besætningsnummer som det samlede antal årsdyr eller det samlede antal producerede dyr i planperioden. Virksomhedens besætningsstørrelse skal for alle andre dyrearter end kvæg kunne dokumenteres ved besætningsoptegnelser eller ved driftsbilag på leveringer af producerede dyr. Opgørelsen af antal årsdyr eller antal producerede dyr skal foretages som anført i bilag 2, tabel 1. Beregning af kvælstof og fosfor i husdyrgødningsproduktionen Produktionen af kvælstof og fosfor i husdyrgødning beregnes som antal årsdyr eller antal producerede dyr af de pågældende dyretyper ganget med den i bilag 2, tabel 2, fastsatte norm for indhold af kvælstof og fosfor i husdyrgødning for den pågældende dyretype og i det pågældende staldsystem, uanset om dyrene går ude en del af planperioden. Virksomhedens produktion af kvælstof og fosfor i husdyrgødning beregnes som summen af produktionen af kvælstof og fosfor i husdyrgødning fra hver af virksomhedens dyretyper og staldsystemer i planperioden. Fremgår dyretypen eller staldsystemet ikke af bilag 2, tabel 2, angives den dyretype og det staldsystem, der stemmer bedst overens med virksomhedens. Fælles for type 1- og type 2-korrektion Ved type 1-korrektion og type 2-korrektion skal korrektionsformlerne i bilag 2, tabel 3, anvendes. Beregning af korrektionsfaktorer skal ske på grundlag af oplysninger om virksomhedens drift. For hver dyretype skal data for hele virksomheden samles, og der må kun foretages enten type 1-korrektion eller type 2-korrektion. Type 1-korrektion Pligtmæssig type 1-korrektion skal foretages for dyrearterne, kvæg, svin og fjerkræ, der fremgår af bilag 2, tabel 3, med en pligtmæssig type 1-korrektionsformel. Type 2-korrektion Ved beregning af type 2-korrektion med indkøbt foder anvendes indholdet af råprotein og fosfor, der fremgår af foderets deklaration. Fremgår foderets indhold af råprotein eller fosfor ikke af en deklaration, eller er foderet af egen avl, finder §§ 35-38 anvendelse. Indholdet af råprotein og fosfor i foder og fodermidler skal angives for hver dyreart som følgende: Svin: Gram råprotein pr. foderenhed og gram fosfor pr. foderenhed. Fjerkræ: Gram råprotein pr. kg foder og gram fosfor pr. kg foder. Kvæg: Gram råprotein pr. kg fodertørstof, eller gram råprotein pr. foderenhed og gram fosfor pr. kg fodertørstof eller gram fosfor pr. foderenhed. Pelsdyr: Gram råprotein pr. kg foder og gram fosfor pr. kg foder. Der kan for hver dyretype korrigeres for kvælstof, fosfor eller begge dele. Type 2-korrektion for svin og fjerkræ med foder uden deklaration Ved beregning af type 2-korrektion for svin og fjerkræ, hvor foder blandes på basis af egen avl eller indkøbt foder, hvor indholdet af råprotein eller fosfor ikke fremgår af en deklaration, skal standardværdierne for indholdet af råprotein eller fosfor, der fremgår af bilag 2, tabel 4, anvendes. Ved anvendelse af standardværdierne, der fremgår af bilag 2, tabel 4, skal værdierne fastsat for det år, hvor fodermidlet er høstet, anvendes, jf. dog stk. 3. Ved anvendelse af standardværdierne, der fremgår af bilag 2, tabel 4, hvor der ikke er fastsat en værdi for høståret, skal standardværdien for fodermidlet anvendes. Type 2-korrektion for kvæg med foder uden deklaration Ved beregning af type 2-korrektion for kvæg, hvor egen avl anvendes til opfodring i egen kvægbesætning, skal enten standardværdier, jf. § 37, eller virksomhedens egne værdier, jf. § 38, af råprotein og fosfor i fodermidlet anvendes. Ved beregning af type 2-korrektion for kvæg ud fra standardværdier, hvor egen avl anvendes til opfodring i egen kvægbesætning, anvendes standardværdierne for indholdet af råprotein eller fosfor på samtlige fodermidler, der fremgår af bilag 2, tabel 5. Ved beregning af type 2-korrektion for kvæg kan alle virksomhedens egne værdier af foderets indhold af råprotein og fosfor anvendes, når betingelserne i stk. 2-5 er opfyldt, jf. dog stk. 6. Alle analyser af enten partier eller slæt af fodermidler fra egen avl, der anvendes til opfodring i egen kvægbesætning, skal indgå som et vægtet gennemsnit i beregningen af fodermidlets samlede indhold af råprotein og fosfor. Alle analyserede fodermidler, jf. stk. 2, skal indgå som et vægtet gennemsnit i beregningen af foderets samlede indhold af råprotein og fosfor. Analyse af indhold af råprotein og fosfor i fodermidler skal foretages af et laboratorium, der er akkrediteret til udførelse af kemiske analyser af foder af Den Danske Akkrediteringsfond (DANAK) eller et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af European co-operation for Accreditation’s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse. Der skal foretages foderkontrol mindst 4 gange jævnt fordelt i planperioden, hvor indholdet af råprotein og fosfor i foderforbruget, samt det totale foderforbrug, beregnes. Foderforbruget skal vægtes i forhold til antal dage og antal dyr, som den enkelte foderkontrol omfatter. For partier eller slæt, der ikke er analyseret, anvendes standardværdierne for indholdet af råprotein eller fosfor, der fremgår af bilag 2, tabel 5. Korrektion for afvigelser i normproduktionen ved virksomhedsoverdragelse Virksomheder, der overtager en anden virksomhed i planperioden, kan anvende oplysninger fra den overtagne virksomheds drift. Forefindes der ikke oplysninger fra den overtagne virksomheds drift, kan der anvendes normtal for produktion af kvælstof og fosfor for planperioden for den overtagne virksomhed. Frivillig type 1- korrektion og type 2-korrektion kan samtidig anvendes på den eksisterende virksomhed. Dokumentation for korrektion af afvigelser i normproduktionen Virksomhedens afvigelser fra standardforudsætningerne skal dokumenteres ved virksomhedens indkøbs-, salgs- og driftsbilag. Ved beregning af type 2-korrektion for kvæg skal dokumentationen for egne værdier for indhold af råprotein og fosfor derudover omfatte resultater af foderanalyser af det anvendte foder. Det skal tydeligt fremgå af dokumentationen, hvilke værdier der ligger til grund for beregningerne. Dokumentationen for type 2-korrektion skal mindst omfatte en sammenhængende periode på 365 dage i perioden fra den 15. juni 2025 til den 31. august 2026. Det er alene afvigelser i fodermængde og -sammensætning, der kan medtages fra virksomhedens foderkontrol eller foderopgørelser. Dokumentationen for type 1-korrektion skal omfatte oplysninger fra indeværende planperiode. Dokumentationen, jf. §§ 40 og 41, skal opbevares på virksomheden i 5 år fra planperiodens udløb og skal forevises på forlangende i forbindelse med kontrol. Indholdet af kvælstof og fosfor i andre former for gødning end ubehandlet husdyrgødning Afgasset biomasse For biogasanlæg, der afsætter afgasset biomasse, skal indholdet af kvælstof og fosfor i den afgassede biomasse fastsættes på en af følgende måder: Indholdet af kvælstof og fosfor beregnes på grundlag af oplysninger om den husdyrgødning eller anden organiske gødning, eller bioaske, der er tilført anlægget, jf. gødskningslovens § 22, stk. 1 og 2, og nærværende bekendtgørelses §§ 28 og 30-43. Indholdet af kvælstof og fosfor bestemt ved analyse, jf. stk. 3 og 4, og bilag 3. Biogasanlægget skal opgøre den leverede mængde afgasset biomasse, som analysen gælder for. Analyse af indhold af kvælstof og fosfor i gødning skal foretages af et laboratorium, der er akkrediteret til udførelse af kemiske analyser af gødning af Den Danske Akkrediteringsfond (DANAK) eller et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af European co-operation for Accreditation’s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse. Biogasanlæg skal fastsætte fosforloftet for den afgassede biomasse, jf. bekendtgørelse om jordbrugsvirksomheders anvendelse af gødning. Forarbejdet husdyrgødning For forarbejdningsanlæg, der afsætter forarbejdet husdyrgødning, skal indholdet af kvælstof og fosfor i den forarbejdede husdyrgødning svare til indholdet af kvælstof og fosfor i den husdyrgødning, som er tilført anlægget. Forarbejdningsanlæg, der afsætter forarbejdet husdyrgødning til en virksomhed registreret i Register for Gødningsregnskab skal fastsætte indholdet af kvælstof og fosfor i gødningen, jf. stk. 1. Forarbejdningsanlæg, der afsætter forarbejdet husdyrgødning til andre virksomheder end virksomheder, der er registreret i Register for Gødningsregnskab, skal angive indholdet af kvælstof og fosfor i henhold til deklaration, jf. bekendtgørelse om gødning og jordforbedringsmidler m.v. Forarbejdningsanlæg skal fastsætte den andel af det totale indhold af kvælstof i den forarbejdede husgødning, der skal anvendes ved beregning af forbruget af kvælstof, jf. § 51, stk. 2-6. Forarbejdningsanlæg skal fastsætte den forarbejdede husdyrgødnings fosforloft, jf. bekendtgørelse om jordbrugsvirksomheders anvendelse af gødning. Ved afbrænding eller afsætning til forbrænding, herunder afsætning ud af landet, af den fiberfraktion, der er fremkommet ved forarbejdning af husdyrgødning, skal den afbrændte eller afsatte kvælstof- og fosformængde, der fratrækkes i gødningsregnskabet dokumenteres. Dette skal ske ved bilag fra vejning på brovægt og samtidig prøvetagning med henblik på analyse af kvælstof- og fosforindholdet, jf. stk. 7. Analyse af indhold af kvælstof og fosfor i gødning skal foretages af et laboratorium, der er akkrediteret til udførelse af kemiske analyser af gødning af Den Danske Akkrediteringsfond (DANAK) eller et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af European co-operation for Accreditation’s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse. Komposteret husdyrgødning Fælles komposteringsanlæg, der afsætter komposteret husdyrgødning til virksomheder registreret i Register for Gødningsregnskab, eller til andre virksomheder med henblik på endelig brug i virksomheder registreret i Register for Gødningsregnskab, skal bestemme indholdet af kvælstof og fosfor i den komposterede husdyrgødning ved analyse. Det fælles komposteringsanlæg skal opgøre den leverede mængde komposterede husdyrgødning, som analysen gælder for. Der skal for hver måned i den planperiode, hvor den komposterede husdyrgødning afsættes, foretages minimum én analyse af repræsentative prøver af den komposterede husdyrgødning jf. stk. 4. Analyse af indhold af kvælstof og fosfor i gødningen skal foretages af et laboratorium, der er akkrediteret til udførelse af kemiske analyser af gødning af Den Danske Akkrediteringsfond (DANAK) eller et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af European co-operation for Accreditation’s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse. Biokul Pyrolyseanlæg, der afsætter biokul til virksomheder registreret i Register for Gødningsregnskab eller til andre virksomheder med henblik på endelig brug i virksomheder registreret i Register for Gødningsregnskab, skal bestemme indholdet af kvælstof og fosfor i biokullet ved analyse. Pyrolyseanlægget skal opgøre den levererede mængde biokul, som analysen gælder for. Der skal for hver måned i den planperiode, hvor biokullet afsættes, foretages minimum én analyse af repræsentative prøver af den biokullet jf. stk. 4. Analyse af indhold af kvælstof og fosfor i gødningen skal foretages af et laboratorium, der er akkrediteret til udførelse af kemiske analyser af gødning af Den Danske Akkrediteringsfond (DANAK) eller et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af European co-operation for Accreditation’s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse. Bioaske For forbrændings- og brændingsanlæg, der afsætter bioaske til virksomheder registreret i Register for Gødningsregnskab, eller til andre virksomheder med henblik på endelig brug i virksomheder registreret i Register for Gødningsregnskab, skal indholdet af fosfor i bioasken svare til indholdet af fosfor i den gødning, som er tilført anlægget. Indholdet af kvælstof i bioaske fastsættes til 0 kg. Der skal for hver måned i den planperiode, hvor bioasken afsættes, foretages minimum én analyse af repræsentative prøver af bioasken jf. stk. 4. Analyse af indhold af kvælstof og fosfor i gødningen skal foretages af et laboratorium, der er akkrediteret til udførelse af kemiske analyser af gødning af Den Danske Akkrediteringsfond (DANAK) eller et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af European co-operation for Accreditation’s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse. Anden organisk gødning Indholdet af kvælstof og fosfor i anden organisk gødning skal bestemmes ved analyse af repræsentative prøver, jf. dog

§ 50. Den mængde af anden organisk gødning, som analysen gælder for, skal opgøres. Analysen skal foretages mindst én gang inden for den planperiode, hvor gødningen skal anvendes. Analyse af indhold af kvælstof og fosfor i gødningen skal foretages af et laboratorium, der er akkrediteret til udførelse af kemiske analyser af gødning af Den Danske Akkrediteringsfond (DANAK) eller et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af European co-operation for Accreditation’s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse. Spildevandsslam og komposteret husholdningsaffald m.m. Indholdet af kvælstof og fosfor i spildevandsslam og komposteret husholdningsaffald m.m. skal bestemmes i overensstemmelse med bekendtgørelse om tilsyn med spildevandsslam m.m. til jordbrugsformål. Andel af den totale mængde af kvælstof, der skal anvendes ved beregning af forbruget af kvælstof (udnyttelseskrav) Husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, afgasset biomasse, og komposteret husdyrgødning fra fælles komposteringsanlæg Ved beregning af forbruget af kvælstof i husdyrgødning skal følgende andele af det totale indhold af kvælstof i gødningen anvendes, jf. dog stk. 2: Svinegylle: 80 pct. Kvæggylle: 75 pct. Fjerkrægylle: 80 pct. Gylle fra kødædende pelsdyr: 75 pct. Dybstrøelse (kvæg og svin): 50 pct. Dybstrøelse (fjerkræ) og anden husdyrgødning (fjerkræ): 70 pct. Fiberfraktion efter forarbejdning, dybstrøelse og husdyrgødning, der ikke er omfattet af nr. 1-6 eller 8: 55 pct. Ajle og væskefraktion efter forarbejdning: 85 pct. Biokul baseret på husdyrgødning: 0 pct. Den andel af den totale mængde kvælstof i forarbejdet husdyrgødning, som skal anvendes ved beregning af forbruget af kvælstof, skal mindst svare til den andel, der er fastsat for den husdyrgødning, som er tilført anlægget. For blandinger af gødning opgøres den andel, der skal anvendes ved beregning af forbruget af kvælstof, som gennemsnittet af de fastsatte andele for de enkelte gødningstyper vægtet i forhold til den totale mængde af kvælstof i gødningstyperne. For afgasset biomasse fra fælles biogasanlæg, forarbejdet husdyrgødning fra forarbejdningsanlæg og komposteret husdyrgødning fra fælles komposteringsanlæg fastsættes den andel af det totale antal kg kvælstof i den afgassede biomasse, forarbejdede husdyrgødning og den komposterede husdyrgødning, der skal anvendes ved beregning af forbruget af kvælstof, ud fra det vægtede gennemsnit af de mængder organisk gødning, der er modtaget på det fælles biogasanlæg, forarbejdningsanlægget eller det fælles komposteringsanlæg i den foregående planperiode. For fælles biogasanlæg, forarbejdningsanlæg og fælles komposteringsanlæg, der ikke modtog organisk gødning i den forudgående planperiode, fastlægges den andel af det totale antal kg kvælstof i den afgassede biomasse, den forarbejdede husdyrgødning og den komposterede husdyrgødning, der skal anvendes ved beregning af forbruget af kvælstof, ud fra det vægtede gennemsnit for de forventede tilførte mængder i indeværende planperiode. Såfremt der som led i bekæmpelse af smitsomme husdyrsygdomme fastsættes krav om håndtering af husdyrgødning, komposteret husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning således, at gødningsværdien nedsættes, kan Styrelsen tillade, at andelene i stk. 1-6 fraviges. Anden organisk gødning Ved beregning af forbruget af kvælstof i anden organisk gødning skal følgende andele af det totale indhold af kvælstof i gødningen anvendes: Biokul baseret på anden organisk gødning: 0 pct. Forædlede organiske gødninger: 90 pct. Grønsaft: 40 pct. Have- og parkaffald: 0 pct. Kartoffelfrugtsaft: 50 pct. Komposteret husholdningsaffald: 20 pct. Kompost: 15 pct. Kød- og benmel, børstemel, blodmel og fiskemel/fiskeaffald: 80 pct. Spildevandsslam: 50 pct. Andre typer af anden organisk gødning, der ikke er omfattet af nr. 1-9: 40 pct. Hvis den faktiske andel i gødningen, der kan udnyttes af afgrøden, afviger fra andelene fastsat i stk. 1, nr. 2, 8 og 10, kan virksomheden i gødningsregnskabet angive den faktiske andel, der skal anvendes ved beregningen af forbruget af kvælstof. Virksomheden skal fra leverandøren kunne dokumentere kulstof- og kvælstofindholdet for hver leverance af gødningen (C/N-forholdet), som beregnes ved følgende formel 87% - (5% x C/N) + (100% - (87% - (5% x C/N))) x 40%. Dokumentationen, jf. § 52, stk. 2 og 3, skal opbevares på virksomheden i 5 år fra planperiodens udløb og skal kunne forevises på forlangende i forbindelse med kontrol. Kunstgødning Virksomhedens forbrug af kvælstof i kunstgødning opgøres som den totale mængde af kvælstof i kunstgødningen. Opgørelse af lagerstatus for kvælstof og fosfor Lagerstatus for kvælstof og fosfor i husdyrgødning, komposteret husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, afgasset biomasse, anden organisk gødning, biokul og bioaske Virksomhedens lagerstatus af kvælstof og fosfor i henholdsvis husdyrgødning, komposteret husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, anden organisk gødning, afgasset biomasse, biokul og bioaske skal opgøres pr. 31. juli 2026. Virksomhedens ultimolager opgøres som lagerstatus fradraget den mængde kvælstof og fosfor i husdyrgødning, komposteret husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, anden organisk gødning, afgasset biomasse, biokul og bioaske, der udbringes i perioden fra den 1. august 2026 til den 30. september 2026 til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden den 31. december 2026. Opgørelsen af ultimolageret for kvælstof og fosfor i husdyrgødning, komposteret husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, anden organisk gødning, afgasset biomasse, biokul og bioaske, der er produceret og modtaget på virksomheden, beregnes på baggrund af kvælstof- og fosformængden i lageret. Lagerstatus for husdyrgødning, komposteret husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, anden organisk gødning, afgasset biomasse, biokul og bioaske opgøres som summen af hver lagerbeholdning af kvælstof og fosfor i hver gødningstype. Lagerstatus omfatter alle lagre af husdyrgødning, komposteret husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, anden organisk gødning, afgasset biomasse, biokul og bioaske uanset, hvor gødningen er opbevaret. Opgørelsen foretages på baggrund af: Husdyrnormer fastsat i bilag 2, tabel 2 og 3. De oplysninger, der er fulgt med gødningen ved modtagelse. En kombination af nr. 1 og 2. Opgørelsen af lagerstatus pr. 31. juli 2026 skal være dateret og skal opbevares på virksomheden i 5 år fra planperiodens udløb og kunne forevises på forlangende i forbindelse med kontrol. Virksomhedens samlede ultimolager af henholdsvis kvælstof og fosfor i husdyrgødning, komposteret husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, anden organisk gødning, afgasset biomasse, biokul og bioaske må ikke udgøre mere end 50 pct. af den samlede mængde af henholdsvis kvælstof og fosfor, der er produceret og modtaget på virksomheden i planperioden, jf. dog stk. 2-4. Det samlede ultimolager af henholdsvis kvælstof og fosfor i husdyrgødning, komposteret husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, anden organisk gødning, afgasset biomasse, biokul og bioaske for virksomheder uden husdyrbesætning og virksomheder med en husdyrbesætning, der producerer gødning med et samlet kvælstofindhold på maksimalt 3.000 kg kvælstof, må maksimalt udgøre 100 pct. af den samlede mængde af henholdsvis kvælstof og fosfor, der er produceret og modtaget på virksomheden i planperioden. Det samlede ultimolager af fosfor for virksomheder, hvor modtaget fosfor i bioaske udgør mere end 75 pct. af den samlede mængde fosfor i husdyrgødning, komposteret husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, anden organisk gødning, afgasset biomasse og bioaske, der er produceret og modtaget på virksomheden i planperioden, må maksimalt svare til den mængde fosfor, der i alt er modtaget og produceret på virksomheden i den forudgående og indeværende planperiode. Stk. 1-3 finder ikke anvendelse for virksomheder, hvor kvælstofindholdet i dybstrøelse udgør mere end 75 pct. af virksomhedens samlede kvælstofproduktion. For virksomheder med produktion af konsumæg eller rugeæg med gødningstypen fast gødning, herunder dybstrøelse, jf. staldsystemer i bilag 2, tabel 2, hvor det ikke er muligt at fjerne gødning, før hønsene sættes ud, må ultimolager af kvælstof og fosfor i fast gødning, herunder dybstrøelse fra disse staldsystemer, maksimalt svare til den samlede produktion af fast gødning opgjort i kg kvælstof og fosfor i indeværende planperiode og i den forudgående planperiode. Styrelsen kan i særlige tilfælde og efter ansøgning tillade, at bestemmelserne i stk. 1 og 2 fraviges. Lagerstatus for kvælstof og fosfor i kunstgødning Virksomhedens lagerstatus af kvælstof og fosfor i kunstgødning skal opgøres pr. 31. juli 2026. Virksomhedens ultimolager af kvælstof og fosfor i kunstgødning opgøres som lagerstatus fradraget den mængde kvælstof og fosfor i kunstgødning, der udbringes i perioden 1. august 2026 til 30. september 2026 til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden 31. december 2026. Lagerstatus for kunstgødning opgøres som summen af al lagerbeholdning af kvælstof og fosfor i kunstgødning. Beregningen foretages på baggrund af de oplysninger, der er fulgt med gødningen ved modtagelse, og omfatter alle lagre af kunstgødning uanset, hvor gødningen er opbevaret. Ved salg eller afgivelse af kunstgødning skal der foreligge dokumentation i form af faktura eller lignende dateret driftsbilag på den solgte eller afgivne mængde kvælstof og fosfor. Nyregistrerede virksomheders opgørelse af primolager af gødning Virksomheder, der ikke i den foregående planperiode har været registreret i Register for Gødningsregnskab, skal opgøre deres primolager af gødning på følgende måde: Virksomhedens primolager af kvælstof og fosfor i husdyrgødning, komposteret husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, afgasset biomasse, anden organisk gødning, biokul og bioaske skal fastsættes ved beregning eller måling pr. 1. august 2025 fradraget den mængde kvælstof og fosfor i gødningstyperne, der udbringes i perioden 1. august 2025 til 30. september 2025 til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden 31. december 2025. Opgørelsen af primolageret skal opbevares på virksomheden i 5 år fra planperiodens udløb og kunne forevises på forlangende i forbindelse med kontrol. Der skal foretages en statusopgørelse af virksomhedens primolager af kunstgødning pr. 1. august 2025, fradraget den mængde kvælstof og fosfor i kunstgødning, der udbringes i perioden 1. august 2025 til 30. september 2025 til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden 31. december 2025. Opgørelsen af primolageret skal være dateret og skal opbevares på virksomheden i 5 år fra planperiodens udløb og kunne forevises på forlangende i forbindelse med kontrol. For hver enkelt mark skal forfrugten fastsættes som markens afgrøde i den foregående planperiode. Ophør og overdragelse En virksomhed, som før udløbet af planperioden ophører med at eje eller have brugsret til et areal med afgrøder, som er omfattet af en kvælstof- eller fosfornorm fastsat i bilag 1, tabel 1 og 2, skal senest en måned efter ophørstidspunktet give den virksomhed, der overtager arealet eller brugsretten hertil, hvis den overtagende virksomhed er registreret i Register for Gødningsregnskab, de skriftlige oplysninger, der fremgår af gødskningslovens § 32, stk. 2, nr. 1-4. Ændringer som følge af ophør af ejendoms- eller brugsretten til et areal skal tillige registreres i gødningsplanlægningen, jf.

§ 15. En erklæring om, at forbruget af gødning på et areal skal henføres til den overtagende virksomhed, jf. gødskningslovens § 33, stk. 3, skal være underskrevet af begge parter. Erklæringen skal opbevares på den ophørende virksomhed i 5 år fra planperiodens udløb og skal kunne forevises på forlangende i forbindelse med kontrol. Virksomheder registeret i Register for Gødningsregnskab, der har overtaget arealer og underskrevet en erklæring som nævnt i stk. 3, skal foretage indberetning som nævnt i § 64, stk. 1, for den samlede planperiode. Indberetningen skal indeholde oplysninger om kunstgødning, som den virksomhed, der overdrog arealerne, har solgt eller afgivet i planperioden 2025/2026. Ved afmeldelse fra Register for Gødningsregnskab skal virksomheden efter gødskningslovens § 42 udarbejde gødningsregnskab for planperioden. Gødningsregnskabet skal indberettes til Styrelsen med samme frist som angivet i

§ 16. Angiver virksomheden en dato for ophør, der ikke svarer til tidspunktet for planperiodens udløb, skal virksomheden indberette gødningsregnskab til Styrelsen fra planperiodens start frem til datoen for afmeldelse. Opgørelse af en ophørende virksomheds lager, jf. gødskningslovens § 34, stk. 1, skal indeholde de oplysninger, der fremgår af nærværende bestemmelses stk. 3-5. Det samlede lager af kvælstof og fosfor i husdyrgødning, komposteret husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning og biokul skal opgøres fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet på grundlag af virksomhedens primolager, jf. gødskningslovens § 29, produktionen af kvælstof og fosfor i gødningen, mængden af modtaget og afgivet kvælstof og fosfor i gødningen, og mængden af forbrugt kvælstof og fosfor i gødningen fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet. Det samlede lager af kvælstof og fosfor i anden organisk gødning og biokul skal opgøres fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet på grundlag af mængden af modtaget og afgivet kvælstof og fosfor i gødningen, og mængden af forbrugt kvælstof og fosfor i gødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet. Det samlede lager af fosfor i bioaske skal opgøres fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet på grundlag af mængden af modtaget og afgivet fosfor i bioaske, og mængden af forbrugt fosfor i bioaske. Kunstgødning på lager hos overdrager på overdragelsestidspunktet skal indberettes via Leverandørregister for Gødningsleverancer, jf.

§ 64. I særlige tilfælde, herunder ved overdragelse af lagre fra et dødsbo, kan Styrelsen godkende, at virksomhedens samlede lager af husdyrgødning, komposteret husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, afgasset biomasse, anden organisk gødning og bioaske opgøres på grundlag af repræsentative prøver analyseret på et laboratorium, der er autoriseret eller akkrediteret, jf. § 44, stk. 3. Gødskningslovens § 43, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse ved overdragelser. Gødningsleverandører Registrering i Leverandørregister for gødningsleverancer Virksomheder, herunder anlæg, og offentligt ejede virksomheder, der sælger, afgiver eller modtager gødning skal registrere sig i Styrelsens Leverandørregister for gødningsleverancer. Tilmeldingsbevis for registrering i Leverandørregister for gødningsleverancer sendes digitalt til virksomheden via Tast selv. Salg eller anden overdragelse af kunstgødning Virksomheder og offentligt ejede virksomheder, som er omfattet af gødskningslovens § 3, stk. 1, der sælger eller afgiver kunstgødning, skal senest den 1. september 2026 digitalt indberette til Styrelsens Leverandørregister for gødningsleverancer, hvem der er afsat kunstgødning til i planperioden. Ved afsætning af kunstgødning til virksomheder, der er registreret i Register for Gødningsregnskab, skal indberettes følgende oplysninger: Modtagers CVR-nummer. Typen af kunstgødning. Den totale mængde af kunstgødning. Det totale indhold af kvælstof og fosfor. Ved afsætning af kunstgødning til andre virksomheder end virksomheder, der er registreret i Register for Gødningsregnskab, skal indberetningen udelukkende indeholde følgende oplysninger: Typen af kunstgødning. Den samlede mængde af kunstgødning, der er afsat til virksomhederne i planperioden. Det totale indhold af kvælstof og fosfor, der samlet er afsat til virksomhederne i planperioden. Ved afsætning af kunstgødning til private skal indberettes følgende oplysninger: Typen af kunstgødning. Den samlede mængde af kunstgødning, der samlet er afsat til private. Det totale indhold af kvælstof og fosfor, der samlet er afsat til private. For indberetninger efter stk. 1-4 skal indberetningen indeholde oplysninger om kunstgødning, der i henhold til faktura er afsat eller aftalt afsat i planperioden. Ved leverancer af flydende ammoniak skal den mængde, der må anvendes til ludning af halm efter reglerne i bekendtgørelse om miljøregulering af dyrehold og om opbevaring af gødning, opgøres særskilt. Leverancer af foderurea opgøres ligeledes særskilt. Salg eller anden overdragelse af organisk gødning og bioaske Følgende virksomheder og offentligt ejede virksomheder skal senest den 1. september 2026 digitalt indberette oplysninger om, hvem de har afsat komposteret husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, afgasset biomasse, anden organisk gødning, biokul og bioaske til i planperioden, til Styrelsens Leverandørregister for gødningsleverancer: Offentligt ejede virksomheder. Fælles biogasanlæg. Forbrændings- og brændingsanlæg, der ikke er registreret i Register for Gødningsregnskab. Forarbejdningsanlæg, der ikke er registreret i Register for Gødningsregnskab. Fælles komposteringsanlæg. Pyrolyseanlæg. Andre virksomheder, der ikke er registreret i Register for Gødningsregnskab, og som afsætter komposteret husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, anden organisk gødning, afgasset biomasse, biokul eller bioaske. Ved afsætning af gødning til virksomheder, der er registreret i Register for Gødningsregnskab, skal indberettes følgende oplysninger, jf. dog stk. 3: Modtagers CVR-nummer. Typen af gødning. Den totale mængde gødning. Det totale indhold af kvælstof og fosfor. Den andel af den totale mængde kvælstof, der skal anvendes ved beregning af forbruget af kvælstof i den afsatte gødning og gødningens tilknyttede fosforloft. Ved afsætning af gødning til andre end virksomheder, der er registreret i Register for Gødningsregnskab, skal indberetningen udelukkende indeholde oplysninger om, hvilke typer af gødning og det totale indhold af kvælstof og fosfor, der samlet er afsat. Offentligt ejede virksomheder, jf. stk. 1, nr. 1, skal for anden organisk gødning, der afgives via genbrugsstationer eller tilsvarende offentlige genbrugsforanstaltninger, hvor der er almen offentlig adgang, alene indberette afgivelse til virksomheder registreret i Register for Gødningsregnskab. Oplysning om modtagelse af gødning, der ikke er kunstgødning Følgende virksomheder skal senest den 1. september 2026 digitalt indberette oplysninger om, hvem de har modtaget husdyrgødning, komposteret husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, afgasset biomasse, anden organisk gødning, biokul og bioaske fra i planperioden, til Styrelsens Leverandørregister for gødningsleverancer: Fælles biogasanlæg. Forbrændings- og brændingsanlæg, der ikke er registreret i Register for Gødningsregnskab. Forarbejdningsanlæg, der ikke er registreret i Register for Gødningsregnskab. Fælles komposteringsanlæg. Pyrolyseanlæg. Indberetningen skal indeholde følgende oplysninger: Hvilke registrerede virksomheder i Register for Gødningsregnskab, og hvilke ikke-registrerede virksomheder, der er modtaget gødning fra, angivet med afgivers CVR-nr. Typen af gødning, der er modtaget. Den totale mængde af den gødning, der er modtaget. Det totale indhold af kvælstof og fosfor, der er modtaget. Den andel af den totale mængde kvælstof, der skal anvendes ved beregning af forbruget af kvælstof i den modtagne gødning, samt gødningens tilknyttede fosforloft. Forbrændingsanlæg og brændingsanlæg, som tilhører virksomheder, der er omfattet af Register for Gødningsregnskab På forbrændings- og brændingsanlæg, som tilhører virksomheder, der er omfattet af Register for Gødningsregnskab, der forbrænder husdyrgødning, komposteret husdyrgødning eller forarbejdet husdyrgødning, med henblik på fratræk af kvælstof i den totale mængde af kvælstof, skal der foreligge en opgørelse for den afbrændte gødning, jf. stk. 2. Opgørelsen for den afbrændte gødning skal omfatte følgende: Det totale antal kg kvælstof og gødningstypen, der tilføres forbrændings- eller brændingsanlægget. Den producerede energimængde med angivelse af en energimålers visning, jf.

§ 68. Opgørelsen skal ajourføres dagligt i perioder, hvor forbrænding finder sted. Opgørelsen skal være påført virksomhedens CVR-nr. og den planperiode, hvor forbrændingen finder sted. Varmeveksleren på forbrændings- og brændingsanlæg, som tilhører virksomheder, der er omfattet af Register for Gødningsregnskab, skal være forsynet med en energimåler, der måler den producerede energimængde i kWh. Energimåleren skal være kalibreret af et institut, der er akkrediteret hertil. På forbrændings- og brændingsanlæg, som tilhører virksomheder, der er omfattet af Register for Gødningsregnskab, skal der ved enhver bortskaffelse eller anvendelse af bioaske udtages en repræsentativ kontrolprøve af bioasken, jf. stk. 2. Kontrolprøven skal udgøre mindst 100 g aske og være påført dato for prøveudtagningen. Dokumentation, jf. §§ 67 og 69, skal opbevares på virksomheden i 5 år fra planperiodens udløb og skal kunne forevises på forlangende i forbindelse med kontrol Afskæring af klageadgang, offentliggørelse, obligatorisk digital kommunikation og straf Afskæring af klageadgang Styrelsens afgørelser truffet efter gødskningsloven eller efter denne bekendtgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Offentliggørelse Styrelsen kan på Styrelsens hjemmeside offentliggøre med navns nævnelse oplysninger indberettet i gødningsregnskaberne, resultater på grundlag af kontrol, herunder indskærpelser, samt vedtagne administrative bødeforelæg. Obligatorisk digital kommunikation Påmindelsesbreve, skriftlige partshøringer og skriftlige referater af telefoniske partshøringer i medfør af forvaltningslovens § 19, om indberetning af afsat gødning i Leverandørregister for gødningsleverancer, efter bekendtgørelsens kapitel 11, sendes digitalt til virksomheden via Tast selv. Straf Overtrædelse af § 10, § 11, stk. 8, § 13, stk. 8, § 14, stk. 7, § 15, stk. 1 og 3, §§ 16 og 17, § 23, stk. 3, §§ 25-29, § 38, §§ 40-43, §§ 45 og 46, §§ 49-53, § 55, § 56, stk. 1, 2 og 6, § 57, stk. 1-3 og 5, §§ 58 og 59, § 60, stk. 2-4, § 61, stk. 1-6, § 63, stk. 1, og §§ 64-70 straffes med bøde. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter straffelovens 5. kapitel. Skønnes en overtrædelse af gødskningslovens § 12 ikke at ville medføre højere straf end bøde, jf. gødskningslovens § 53, stk. 1, nr. 1, kan Styrelsen i et bødeforelæg tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retssag, hvis den, der har begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden en nærmere angiven frist at betale en bøde som angivet i bødeforelægget. Retsplejelovens regler om krav til indholdet af et anklageskrift og om, at en sigtet ikke er forpligtet til at udtale sig, finder efter gødskningslovens § 54, stk. 2, tilsvarende anvendelse på bødeforelæg meddelt efter stk. 1. Vedtages bødeforelægget inden den givne frist, bortfalder videre forfølgning, jf. gødskningslovens § 54, stk. 3. Ikrafttræden Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2025. Bilagsoversigt Bilag 1 Kvælstof- og fosfornormer m.v. Tabel 1 Normer til landbrugsafgrøder (kvælstof og fosfor) Tabel 2 Normer for grøntsager på friland og andre plantekulturer (kvælstof og fosfor) Tabel 3 Godkendte vinterhvedesorter til brødhvede Tabel 4 Maksimalt græsoptag pr. dyretype Bilag 2 Husdyrnormer m.v. Tabel 1 Opgørelse af antal dyr inden for forskellige husdyrarter Tabel 2 Indhold af kvælstof og fosfor i husdyrgødning Tabel 3 Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold Tabel 4 Protein- og fosforkoncentration i fodermidler til svin og fjerkræ Tabel 5 Gram råprotein og fosfor pr. kg tørstof i afgrøder til kvæg Tabel 6 Standardforudsætninger for produktionen af kvælstof og fosfor i husdyrgødning Bilag 3 Krav til prøvetagning i forbindelse med analyse af kvælstof og fosfor i afgasset biomasse Kvælstof- og fosfornormer m.v. Bilag 1, Tabel 1: Normer til landbrugsafgrøder (kvælstof og fosfor) Kvælstof- og fosfornormer i kg pr. ha for planperioden 2025/26. Normerne angiver total mængde kvælstof på årsbasis. Afgrødekode Afgrøde Forfrugtsværdi Indregning af forfrugtsværdi i afgrødens kvælstofnorm Uvandet grovsand Uvandet finsand Vandet sandjord Sandblandet lerjord Lerjord Humusjord Korrektion for udbytte (salg) Korrektion for udbytte (opfodring) Fosfornorm JB 1 + 3 JB 2 + 4 og 10 + 12 1 JB 1 - 4 JB 5 - 6 JB 7 - 9 JB 11 kg N/ha Ja/Nej Udbytte-norm Kvælstof-norm Udbytte- norm Kvælstof- norm Udbytte- norm Kvælstof- norm Udbytte- norm Kvælstof- norm Udbytte- norm Kvælstof- norm Udbytte- norm Kvælstof- norm kg N/hkg kg P/ha kg N/ha kg N/ha kg N/ha kg N/ha kg N/ha kg N/ha 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 Vårsæd til modenhed 11 hkg/ha hkg/ha hkg/ha hkg/ha hkg/ha hkg/ha 1 Vårbyg 2 0 Ja 47 (52) 142 54 (59) 138 59 (65) 160 66 (73) 146 70 (77) 152 54 (59) 103 1,5 1,5 22 2 Vårhvede 2 0 Ja 42 (46) 161 48 (53) 155 54 (59) 178 60 (66) 162 64 (70) 168 48 (53) 120 1,5 1,5 20 6 Vårhvede, brødhvede 2 0 Ja 42 (46) 165 48 (53) 160 54 (59) 184 60 (66) 169 64 (70) 176 48 (53) 125 1,7 1,7 20 3 Vårhavre 0 Ja 44 114 51 109 56 131 57 108 60 112 51 74 1,5 1,5 23 4 Blanding af vårsåede arter 8 0 Ja 44 114 51 109 56 131 57 108 60 112 51 74 1,5 1,5 23 55 Vårrug 0 Ja 44 114 51 109 56 131 57 108 60 112 51 74 1,5 1,5 21 8 Vårspelt 0 Ja 44 114 51 109 56 131 57 108 60 112 51 74 1,5 0 21 5 Majs til modenhed 0 Ja 71 151 71 136 79 167 77 141 82 148 71 76 1,5 0 25 19 Majs til modenhed med græsudlæg 0 Ja 71 151 71 136 79 167 77 141 82 148 71 76 1,5 0 25 7 Korn og bælgsæd, under 50 pct. bælgsæd 8+13 6 Ja 45 78 48 64 51 81 54 57 56 58 48 29 0,5 0 19 18 Korn og bælgsæd, over 50 pct. bælgsæd 13 18 Nej 0 0 0 0 0 0 0,0 0 19 56 Vårtriticale 0 Ja 44 114 51 109 56 131 57 108 60 112 51 74 1,5 1,5 24 58 Sorghum 0 Ja 114 109 131 108 112 74 1,5 0,0 23 70 Vårbyg, efterårssået 15 0 Ja 47 (52) 142 54 (59) 138 59 (65) 160 66 (73) 146 70 (77) 152 54 (59) 103 1,5 1,5 22 71 Vårhvede, efterårssået 15 0 Ja 42 (46) 161 48 (53) 155 54 (59) 178 66 (73) 162 64 (70) 168 48 (53) 120 1,5 1,5 20 72 Vårhavre, efterårssået 15 0 Ja 44 114 51 109 56 131 57 108 60 112 51 74 1,5 1,5 23 Vintersæd til modenhed 11 hkg/ha hkg/ha hkg/ha hkg/ha hkg/ha hkg/ha 10 Vinterbyg 2 0 Ja 57 (63) 164 62 (68) 154 66 (73) 173 81 (89) 177 86 (95) 188 62 (68) 94 1,2 1,2 19 11 Vinterhvede 2 0 Ja 57 (63) 171 71 (78) 178 75 (83) 199 90 (99) 206 95 (105) 219 71 (78) 118 1,5 1,5 22 13 Vinterhvede, brødhvede 2 0 Ja 57 (63) 208 71 (78) 218 75 (83) 240 90 (99) 249 95 (105) 263 71 (78) 158 1,7 0,0 22 57 Vinterhavre 2 0 Ja 52 (57) 139 66 (73) 140 65 (72) 153 78 (86) 155 82 (90) 165 66 (73) 80 1,2 1,2 24 14 Vinterrug 2 0 Ja 52 (57) 138 66 (73) 139 65 (72) 153 78 (86) 154 82 (90) 164 66 (73) 79 1,2 1,2 19 15 Vinterhybridrug 2 0 Ja 63 (69) 151 78 (86) 155 78 (86) 170 90 (99) 168 95 (105) 180 78 (86) 95 1,2 1,2 22 16 Vintertriticale 2 0 Ja 52 (57) 167 65 (72) 168 65 (72) 183 74 (81) 179 78 (86) 189 65 (72) 108 1,2 1,2 23 9 Vinterspelt 2 0 Ja 52 (57) 138 66 (73) 139 65 (72) 153 78 (86) 154 82 (90) 164 66 (73) 79 1,2 1,2 19 17 Blanding af efterårssåede arter 2+8 0 Ja 52 (57) 138 66 (73) 139 65 (72) 153 78 (86) 154 82 (90) 164 66 (73) 79 1,2 1,2 23 Oliefrø og bælgsæd hkg/ha hkg/ha hkg/ha hkg/ha hkg/ha hkg/ha 21 Vårraps 18 Ja 19 137 22 127 24 145 25 122 26 123 22 67 1,5 0 23 22 Vinterraps 18 Ja 31 176 39 188 39 188 44 196 46 199 39 128 1,5 0 30 23 Rybs 18 Ja 19 137 22 127 24 145 25 122 26 123 22 67 1,5 0 23 24 Solsikke 18 Ja 20 185 22 170 24 185 25 160 26 160 22 110 0 0 19 25 Sojabønner 18 Nej 48 0 48 0 48 0 48 0 48 0 48 0 0 0 33 26 Linser 18 Nej 17 0 17 0 17 0 17 0 17 0 17 0 0 0 15 27 Kikærter 18 Nej 19 0 19 0 19 0 19 0 19 0 19 0 0 0 16 30 Ærter 18 Nej 47 0 47 0 47 0 47 0 47 0 47 0 0 0 27 31 Hestebønner 18 Nej 47 0 47 0 47 0 47 0 47 0 47 0 0 0 30 32 Lupin 18 Nej 31 0 31 0 31 0 31 0 31 0 31 0 0 0 19 54 Bælgsæd blanding 18 Nej 49 0 57 0 67 0 74 0 74 0 57 0 0 0 32 35 Bælgsæd, flerårig blanding 8 18 Nej 47 0 47 0 47 0 47 0 47 0 47 0 0 0 28 36 Bælgsæd, andre typer til modenhed blanding 8 18 Nej 47 0 47 0 47 0 47 0 47 0 47 0 0 0 28 180 Gul sennep 18 Ja 21 140 23 128 25 146 25 121 26 123 23 68 1,5 0 23 182 Blanding af oliearter 8 18 Ja 137 127 145 122 123 67 0 0 23 273 Lucerne til fabrik 3 115 Nej 12 0 13 0 16 0 14 0 14 0 13 0 0 0 40 277 Kløver til fabrik 3 115 Nej 13 0 15 0 17 0 13 0 16 0 15 0 0 0 57 Hør og hamp hkg/ha hkg/ha hkg/ha hkg/ha hkg/ha hkg/ha 40 Oliehør 18 Ja 16 101 16 86 16 101 16 76 16 76 16 26 0 0 19 41 Spindhør 18 Ja 94 63 94 48 94 63 94 38 93 38 94 0 0 0 25 42 Hamp 18 Ja 125 155 125 140 125 155 125 130 124 130 125 80 0 0 26 51 Blanding af bredbladet afgrøde, frø/kerne 8 18 Ja 137 127 145 122 123 67 0 0 23 52 Quinoa 18 Ja 114 114 114 114 114 54 0 0 23 53 Boghvede 18 ja 114 114 114 114 114 54 0 0 23 Frøgræs hkg/ha hkg/ha hkg/ha hkg/ha hkg/ha hkg/ha 101 Rajgræsfrø, alm. 18 Nej 13 180 13 180 13 180 13 180 13 180 13 120 0 0 10 102 Rajgræsfrø, alm. 1. år, efterårsudlagt 18 Nej 13 210 13 210 13 210 13 210 13 210 13 150 0 0 10 103 Rajgræsfrø, ital. 18 Nej 14 125 14 125 14 125 14 125 14 125 14 65 0 0 11 104 Rajgræsfrø, ital., 1. år, efterårsudlagt 18 Nej 14 155 14 155 14 155 14 155 14 155 14 95 0 0 11 116 Rajgræsfrø, hybrid 18 Nej 12 140 12 140 12 140 12 140 12 140 12 80 0 0 10 117 Rajgræsfrø, hybrid, efterårsudlagt 18 Nej 12 170 12 170 12 170 12 170 12 170 12 110 0 0 10 105 Timothefrø 18 Nej 4 110 4 110 4 110 4 110 4 110 4 50 0 0 7 106 Hundegræsfrø 18 Nej 10 200 10 200 10 200 10 200 10 200 10 140 0 0 10 107 Engsvingelfrø 18 Nej 8 140 8 140 8 140 8 140 8 140 8 80 0 0 8 108 Rødsvingelfrø 18 Nej 14 150 14 150 14 150 14 150 14 150 14 90 0 0 11 109 Rajsvingelfrø 18 Nej 11 160 11 160 11 160 11 160 11 160 11 100 0 0 9 118 Rajsvingelfrø, efterårsudlagt 18 Nej 11 190 11 190 11 190 11 190 11 190 11 130 0 0 9 110 Svingelfrø, bakke- (tidl. stivbladet) 18 Nej 13 150 13 150 13 150 13 150 13 150 13 90 0 0 10 111 Svingelfrø, strand- 18 Nej 13 200 13 200 13 200 13 200 13 200 13 140 0 0 10 112 Engrapgræsfrø (marktype) 18 Nej 10 160 10 160 10 160 10 160 10 160 10 100 0 0 8 113 Engrapgræsfrø (plænetype) 18 Nej 10 170 10 170 10 170 10 170 10 170 10 110 0 0 8 114 Rapgræsfrø, alm. 18 Nej 8 120 8 120 8 120 8 120 8 120 8 60 0 0 7 115 Hvenefrø, alm. og krybende 18 Nej 4 120 4 120 4 120 4 120 4 120 4 60 0 0 5 120 Kløverfrø 115 Nej 5 0 5 0 5 0 5 0 5 0 5 0 0 0 3 121 Bælgplanter, frø 8 18 Nej 4 0 4 0 4 0 4 0 4 0 4 0 0 0 3 122 Kommenfrø 18 Nej 11 132 11 132 11 132 11 132 11 132 11 72 4 0 9 123 Valmuefrø 18 Ja 5 135 8 133 9 152 9 127 9 127 8 73 4 0 12 124 Spinatfrø 18 Ja 12 148 15 160 17 169 17 169 17 169 15 100 4 0 13 125 Bederoefrø 18 Ja 21 210 21 210 21 210 21 210 21 210 21 150 0 0 25 126 Blanding af markfrø til udsæd 8 18 Nej 120 120 120 120 120 0 60 0 0 10 Kartofler hkg/ha hkg/ha hkg/ha hkg/ha hkg/ha hkg/ha 149 Kartofler, lægge- (certificerede) 0 Ja 326 137 352 128 378 148 378 123 378 123 352 68 0,2 0,0 38 150 Kartofler, lægge- (egen opformering) 0 Ja 326 137 352 128 378 148 378 123 378 123 352 68 0,2 0,0 38 151 Kartofler, stivelses- 0 Ja 484 208 536 204 588 229 588 204 588 204 536 144 0,2 0,0 47 152 Kartofler, spise- (pakkeri, vejsalg) 0 Ja 336 171 415 171 440 192 440 167 440 167 415 111 0,2 0,0 41 154 Kartofler, spise- (proces, skrællet, kogte) 0 Ja 336 171 415 171 440 192 440 167 440 167 415 111 0,2 0,0 41 155 Kartofler, pulver/granules- 0 Ja 484 208 536 204 588 229 588 204 588 204 536 144 0,2 0,0 47 156 Kartofler, friteret/chips/pommes frites 0 Ja 484 208 536 204 588 229 588 204 588 204 536 144 0,2 0,0 47 157 Kartofler, spise-, tidligt høstede med efterafgrøder 0 Ja 336 171 415 171 440 192 440 167 440 167 415 111 0,2 0,0 41 Rodfruger til fabrik hkg/ha hkg/ha hkg/ha hkg/ha hkg/ha hkg/ha 160 Sukkerroer til fabrik 3 Ja 494 136 545 126 545 141 667 129 728 135 545 66 0,1 0,0 41 161 Cikorierødder 3 Ja 201 151 255 142 323 164 323 139 344 141 255 82 0,1 0,0 41 162 Blanding, andre industriafgrøder 8 3 ja 120 120 120 120 120 60 0,0 0,0 41 Helsæd, vår FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha 210 Vårbyg, helsæd 0 Ja 5.100 142 6.000 138 6.600 160 7.600 146 8.100 152 6.000 103 0 0 27 211 Vårhvede, helsæd 0 Ja 4.700 161 5.500 155 6.100 178 6.900 162 7.400 168 5.500 120 0 0 28 212 Vårhavre, helsæd 0 Ja 5.200 114 6.100 109 6.800 131 6.900 108 7.300 112 6.100 74 0 0 27 213 Blandkorn, vårsået, helsæd 8 0 Ja 5.300 114 6.200 109 6.900 131 6.900 108 7.400 112 6.200 74 0 0 28 214 Korn og bælgsæd, helsæd, under 50 pct. bælgsæd 8+13 6 Ja 5.300 78 6.200 64 6.900 81 6.900 57 7.400 58 6.200 29 0 0 34 217 Korn og bælgsæd, helsæd, over 50 pct. bælgsæd 8+13 18 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 34 215 Ærtehelsæd 18 Nej 5.700 0 5.700 0 5.700 0 5.700 0 5.700 0 5.700 0 0 0 29 216 Majshelsæd 0 Ja 10.400 151 10.400 136 11.500 167 11.400 141 11.900 148 10.400 76 0 0 40 218 Majshelsæd med græsudlæg 0 Ja 10.400 151 10.400 136 11.500 167 11.400 141 11.900 148 10.400 76 0 0 40 Helsæd, vinter FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha 220 Vinterbyg, helsæd 0 Ja 6.600 164 7.200 154 7.700 173 9.700 177 10.300 188 7.200 94 0 0 27 221 Vinterhvede, helsæd 0 Ja 6.900 171 8.700 178 9.200 199 11.100 206 11.700 219 8.700 118 0 0 36 222 Vinterrug, helsæd 0 Ja 5.500 151 7.200 155 7.100 170 8.800 168 9.300 164 7.200 95 0 0 30 223 Vintertriticale, helsæd 0 Ja 5.600 167 7.200 168 7.200 183 8.200 179 8.700 189 7.200 108 0 0 27 224 Blandkorn, efterårssået helsæd 8 0 Ja 5.500 138 7.000 139 6.600 153 8.400 154 8.900 164 7.000 79 0 0 26 Korn, grønkorn FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha 230 Blanding af vårkorn, grønkorn 8 0 Ja 3.100 97 3.900 93 3.900 112 4.200 92 4.200 95 3.900 58 0 0 23 701 Grønkorn af vårbyg 0 Ja 3.100 121 3.900 117 3.900 136 4.200 124 4.200 129 3.900 82 0 0 23 702 Grønkorn af vårhvede 0 Ja 3.100 137 3.900 132 3.900 151 4.200 137 4.200 143 3.900 97 0 0 23 703 Grønkorn af vårhavre 0 Ja 3.100 97 3.900 93 3.900 112 4.200 92 4.200 95 3.900 58 0 0 23 704 Grønkorn af vårrug 0 Ja 3.100 97 3.900 93 3.900 112 4.200 92 4.200 95 3.900 58 0 0 23 705 Grønkorn af vårtriticale 0 Ja 3.100 97 3.900 93 3.900 112 4.200 92 4.200 95 3.900 58 0 0 23 234 Korn og bælgsæd, grønkorn, under 50 pct. bælgsæd 8+13 0 Ja 3.100 66 3.900 55 3.900 69 4.200 49 4.200 50 3.900 20 0 0 22 235 Blanding af vinterkorn, grønkorn 8 0 Ja 4.000 117 5.200 118 5.200 130 6.300 131 6.300 139 5.200 58 0 0 27 706 Grønkorn af vinterbyg 0 Ja 4.000 139 5.200 130 5.200 147 6.300 151 6.300 160 5.200 70 0 0 27 707 Grønkorn af vinterhvede 0 Ja 4.000 146 5.200 151 5.200 169 6.300 175 6.300 186 5.200 91 0 0 27 708 Grønkorn af vinterhavre 0 Ja 4.000 118 5.200 119 5.200 130 6.300 131 6.300 140 5.200 59 0 0 27 709 Grønkorn af vinterrug 0 Ja 4.000 117 5.200 118 5.200 130 6.300 131 6.300 139 5.200 58 0 0 27 710 Grønkorn af hybridrug 0 Ja 4.000 128 5.200 131 5.200 144 6.300 143 6.300 153 5.200 71 0 0 27 711 Grønkorn af vintertriticale 0 Ja 4.000 142 5.200 143 5.200 156 6.300 152 6.300 161 5.200 83 0 0 27 Græs, permanent 4 FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha 250 Permanent græs, meget lavt udbytte 18 Nej 800 30 800 30 800 30 800 30 800 30 800 30 0 0 4 251 Permanent græs, lavt udbytte 18 Nej 1.800 80 1.800 80 1.800 80 1.800 80 1.800 80 1.800 80 0 0 9 252 Permanent græs, normalt udbytte 18 Nej 3.200 158 3.200 158 3.200 158 3.200 158 3.200 158 3.200 158 0 0 17 259 Permanent græs til fabrik, over 6 tons 3 18 Nej 7 230 7 230 7 230 7 230 7 230 7 230 30 0 23 276 Permanent græs og kløvergræs uden norm, under 50 pct. kløver 5+13 18 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 286 Permanent græs og kløvergræs uden norm, over 50 pct. kløver 5+13 115 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 287 Græs til udegrise, permanent 18 Nej 63 63 63 63 63 63 0 0 25 363 Paludikultur, permanent græs 18 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Græs, permanent omlagt mindst hvert 5. år 4 FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha 255 Permanent græs, under 50 pct. kløver/lucerne 13 115 Nej 7.400 286 7.600 288 8.900 302 7.900 291 7.900 291 7.600 288 0 0 29 256 Permanent græs, over 50 pct. kløver/lucerne 13 115 Nej 6.000 75 6.500 75 7.600 75 7.700 75 7.700 75 6.500 75 0 0 38 257 Permanent græs, uden kløver 18 Nej 8.000 331 8.500 341 10.100 373 9.000 351 9.000 351 8.500 341 0 0 39 272 Permanent græs til fabrik 3 18 Nej 13 285 14 315 17 405 15 345 15 345 14 315 30 0 46 274 Permanent lucernegræs over 25 pct. græs, til fabrik 3 115 Nej 13 75 15 75 17 75 16 75 16 75 15 75 15 0 46 278 Permanent lucerne og lucernegræs over 50 pct. lucerne 13 115 Nej 12 75 13 75 15 75 13 75 13 75 13 75 15 0 40 279 Permanent kløvergræs til fabrik 3+13 115 Nej 12 253 12 259 15 294 13 267 13 267 12 259 15 0 39 Græsmarksplanter, omdrift 4 FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha 266 Græs under 50 pct. kløver/lucerne, ekstremt lavt udbytte (omdrift) 13 18 Nej 600 30 600 30 600 30 600 30 600 30 600 30 0 0 2 267 Græs under 50 pct. kløver/lucerne, meget lavt udbytte (omdrift) 13 18 Nej 1.500 80 1.500 80 1.500 80 1.500 80 1.500 80 1.500 20 0 0 5 268 Græs under 50 pct. kløver/lucerne, lavt udbytte (omdrift) 13 18 Nej 2.700 155 2.700 155 2.700 155 2.700 155 2.700 155 2.700 95 0 0 10 260 Græs med kløver/lucerne under 50 pct. bælgpl. (omdrift) 13 115 Nej 7.400 286 7.600 288 9.000 302 7.900 291 7.900 291 7.600 228 0 0 29 284 Græs med vikke og andre bælgplanter, under 50 pct. bælgpl. 13 115 Nej 6.000 272 6.500 277 7.700 289 7.700 289 7.700 289 6.500 217 0 0 25 261 Kløvergræs, over 50 pct. kløver (omdrift) 13 115 Nej 6.000 75 6.500 75 7.700 75 7.700 75 7.700 75 6.500 75 0 0 38 262 Lucernegræs, over 50 pct. lucerne (omdrift) 13 115 Nej 6.100 75 6.600 75 7.700 75 7.700 75 7.700 75 6.600 75 0 0 34 263 Græs uden kløvergræs (omdrift) 18 Nej 8.000 331 8.500 341 10.100 373 9.000 351 9.000 351 8.500 281 0 0 39 269 Græs, rullegræs 0 Nej 210 210 210 210 210 150 0 0 20 270 Græs til udegrise, omdrift 115 Nej 180 180 180 180 180 120 0 0 25 264 Græs og kløvergræs uden norm, under 50 pct. kløver (omdrift) 5+13 18 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 285 Græs og kløvergræs uden norm, over 50 pct. kløver (omdrift) 5+13 115 Nej 800 0 800 0 800 0 800 0 800 0 800 0 0 0 0 170 Græs til fabrik (omdrift) 3 18 Nej 13 303 14 333 17 423 15 363 15 363 14 273 30 0 46 174 Kløvergræs til fabrik 3 115 Nej 12 250 13 265 15 295 13 265 13 265 12 205 15 0 34 171 Lucerne, slæt 115 Nej 12 0 13 0 16 0 14 0 14 0 13 0 0 0 40 172 Lucernegræs, over 25 pct. græs til slæt inkl. eget foder 13 115 Nej 13 75 13 75 16 75 14 75 14 75 13 15 0 0 40 173 Kløver til slæt 115 Nej 12 0 12 0 15 0 13 0 13 0 12 0 0 0 46 236 Græs med kløver/lucerne under 50 pct. bælgplanter (omdrift) efterårsudlagt i vinterkorn til grønkorn 13 115 Nej 7.400 286 7.600 288 9.000 302 7.900 291 7.900 291 7.600 228 0 0 29 237 Græs med kløver/lucerne over 50 pct. bælgplanter (omdrift) efterårsudlagt i vinterkorn til grønkorn 13 115 Nej 6.000 75 6.500 75 7.700 75 7.700 75 7.700 75 6.500 75 0 0 25 362 Paludikultur, omdriftsgræs 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 975 Græs, slæt før vårsået afgrøde 6+10 0 Nej 2.800 109 2.800 109 2.800 109 2.800 109 2.800 109 2.800 49 0 0 12 Andre foderafgrøder FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha 280 Fodersukkerroer 3 ja 9.400 193 12.800 212 12.800 227 13.900 213 13.900 213 12.800 152 0 0 45 281 Kålroer 3 ja 7.400 187 9.100 189 9.100 204 9.100 179 9.100 179 9.100 129 0 0 35 282 Fodermarvkål 3 ja 7.400 138 8.000 132 9.100 164 9.100 139 9.100 139 8.000 72 0 0 25 283 Fodergulerødder 3 ja 7.400 172 9.000 173 9.000 188 9.000 163 9.000 163 9.000 113 0 0 25 Udlæg og efterafgrøder 4+10 FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha 943 Kløvergræs med over 50 pct. kløver, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.l. høstet i maj/juni 7+13 0 Nej 2.700 33 3.000 36 4.200 48 2.600 32 2.600 32 3.000 36 0 0 17 944 Kløvergræs med over 50 pct. kløver, udlæg/efterslæt efter helsæd høstet senest 1. august 7+13 0 Nej 1.500 18 1.700 20 1.800 21 1.400 17 1.400 17 1.700 20 0 0 9 945 Kløvergræs med over 50 pct. kløver, udlæg/efterslæt efter korn o.l. 7+13 0 Nej 680 8 680 8 680 8 680 8 680 8 700 8 0 0 4 946 Kløvergræs med over 50 pct. kløver til fabrik, efterslæt efter grønkorn o.l. høstet i maj/juni 7+13 0 Nej 4 27 5 29 5 29 4 27 4 27 0 29 0 0 20 960 Græs, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.l. høstet i maj/juni 7 0 Nej 4.800 200 5.100 206 6.500 234 4.700 198 4.700 198 5.100 206 0 0 32 961 Græs, udlæg/efterslæt efter helsæd/tidlig frøgræs eller vinterbyg høstet senest 1. august 7 0 Nej 2.800 135 3.100 141 3.200 143 2.700 133 2.700 133 3.100 141 0 0 19 962 Græs, udlæg/efterslæt efter korn/sildig frøgræs 7 0 Nej 1.300 64 1.300 64 1.400 66 1.300 64 1.300 64 1.300 64 0 0 8 963 Kløvergræs med under 50 pct. kløver, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.l. høstet i maj/juni 7+13 0 Nej 4.300 147 4.600 150 5.900 163 4.200 146 4.200 146 4.600 150 0 0 26 964 Kløvergræs med under 50 pct. kløver, udlæg/efterslæt efter helsæd høstet senest 1. august 7+13 0 Nej 2.100 91 2.400 94 2.500 95 2.000 90 2.000 90 2.400 94 0 0 14 965 Kløvergræs med under 50 pct., udlæg/efterslæt efter korn o.l. 7+13 0 Nej 1.300 39 1.300 39 1.400 40 1.300 39 1.300 39 1.300 39 0 0 7 966 Græs/kløvergræs med under 50 pct., udlæg til fabrik, efterslæt efter grønkorn o.l. høstet i maj/juni 3+13 0 Nej 7 260 8 290 8 290 7 260 7 260 0 290 30 0 33 968 Efterafgrøder, pligtige, husdyr, målrettede 12 17/25 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Efterafgrøder, kvælstoffikserende 14 50 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 970 Øvrige udlæg og efterafgrøder 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Udyrkede arealer, vildtagre o.l. FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha 305 Permanent græs, uden udbetaling af økologi-tilskud 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 306 Græs i omdrift, uden udbetaling af økologi-tilskud 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 310 Brak, slåning 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 319 Miljøtilsagn, udtagning, ej landbrugsareal 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 324 Blomsterbrak 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 342 Bestøverbrak 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 345 Brak langs vandløb og søer, slåning (alternativ til efterafgrøder) 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 271 Rekreative formål 9 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 486 Hønsegård uden plantedække 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 579 Tagetes, sygdomssanerende plante 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Arealer med tilsagn under miljøordningerne 247 Miljøtilsagn, græs (0 N), omdrift 5 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 254 Miljøtilsagn, græs (0 N), permanent 5 22 Nej 800 0 800 0 800 0 800 0 800 0 800 0 0 0 0 Særlige afgrødekoder i forbindelse med tilsagn eller miljøtiltag 312 20-årig udtagning 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 316 20-årig Udtagning med fastholdelse, ej landbrugsareal 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 317 Vådområder med udtagning 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 318 Miljøtilsagn, ej udtagning, ej landbrugsareal 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 321 Miljøtiltag, ej landbrugsarealer 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 322 Minivådområder, projekttilsagn 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 326 Ej landbrug, MSO, omlagt fra permanent græs 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 361 Ikke støtteberettiget landbrugsareal 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 567 Klima-lavbundsprojekt, national ordning ej Landbrugsstyrelsen 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Noter til bilag 1, tabel 1 JB 12 kan indplaceres som andre jordtyper ud fra den aktuelle tekstur. Korrektion af kvælstofnormen for højere forventet udbytte foretages i forhold til udbyttenormerne angivet i parentes, når forfrugten er alt andet end korn. Når forfrugten er korn, sker korrektionen i forhold til den først angivne udbyttenorm uden parentes. Græs mv. til fabrik: Udbytte i ton færdigvarer pr. ha (93 pct. tørstof). Der kan omregnes mellem foderenheder og færdigvarer med faktoren 1 FE = 1,25 kg færdigvare. Udbyttekorrektion fremgår af kolonne 17. Tildeling af kvælstofkvote forudsætter opfyldelse at kravene til udnyttelse i Bilag 1, Tabel 4 og normudbytte jf. Tabel 1 kolonne 5,7,9,11, 13 eller 15. Benyttes til græsmarker, der ikke opfylder kravene for tildeling af norm jf. Bilag 1, Tabel 4. Normen kan anvendes, når der tages et slæt efter 1. maj forud for en forårssået afgrøde med sent såtidspunkt som f.eks. majshelsæd. Normen kan også anvendes, når der om foråret tages et slæt af italiensk rajgræs forud for høst af frø. Normen gælder også for efterslæt, der benyttes til afgræsning eller slæt. Afgrøden skal medregnes i Bilag 1, Tabel 4. Kan anvendes som fællesnorm jf. § 6, stk. 2. Arealer til rekreative formål herunder til vildtpleje og jagt kan gødskes uden at regne kvælstoffet med i gødningsregnskabet, hvis der er betalt afgift af gødningen, jf. gødskningslovens §18, stk. 2. Kan ikke anvendes som hovedafgrøde. I kornafgrøder og grovfoder beregnes den økonomisk optimale kvælstofnorm med indregning af værdien af protein. I de indstillede normer for kornafgrøder indregnes 75 pct. af proteinværdien i kvælstofnormen. Værdien af protein beregnes ud fra værdien ved opfodring til svin ud fra de sidste 5 års priser for korn og soyaskrå. Korrektionen med 75 pct. af værdien af protein betyder, at normen er ca. 20 kg kvælstof pr. ha højere end, hvis der ikke blev korrigeret for proteinværdi og 10 kg lavere end, hvis hele værdien af protein indgik i beregningen. Hvis kornet sælges uden, at der afregnes ud fra proteinindholdet, bør kvælstoftilførslen korrigeres herfor. Efterafgrøder med eftervirkning på 25 kg N pr. ha anvendes, når der på virksomheden er udbragt 80 kg N eller derover fra husdyrgødning og anden organisk gødning pr. ha harmoniareal i forrige planperiode. Pligtige efterafgrøder med eftervirkning på 17 kg N pr. ha anvendes, når der på virksomheden er udbragt under 80 kg N fra husdyrgødning og anden organisk gødning pr. ha harmoniareal i forrige planperiode. Angivelsen af hvorvidt der er over eller under 50 pct. bælgsæd er afhængig er udsædsmængden baseret på frøantal. Efterafgrødeblandinger med kvælstoffikserende arter som alternativ til pligtige efterafgrøder, husdyrefterafgrøder samt målrettede efterafgrøder. Der trækkes en eftervirkning på 50 kg N pr. ha etableret med en efterafgrødeblanding med kvælstoffikserende arter. Benyttes hvis afgrøden udsås tidligere end 1. januar i den pågældende planperiode. Bilag 1, Tabel 2: Normer for grøntsager på friland og andre plantekulturer (kvælstof og fosfor) Kvælstof- og fosfornormer i kg pr. ha for 2025/26. Normerne angiver total mængde kvælstof på årsbasis. Afgrødekode Afgrøde Forfrugtsværdi Indregning af forfrugtsværdi i afgrødens kvælstofnorm Kvælstofnorm (alle jordtyper) Fosfornorm Kg N/ha Ja/Nej Kg N/ha Kg P/ha 1 2 3 4 5 6 Grøntsager, friland 13 400 Asieagurker 25 Ja 135 30 401 Asparges 25 Nej 150 20 402 Bladselleri 25 Ja 215 40 403 Blomkål 25 Ja 255 40 404 Broccoli 25 Ja 215 40 405 Courgette, squash 25 Ja 150 30 406 Grønkål 50 Ja 185 25 407 Gulerod 0 Ja 125 35 408 Hvidkål 50 Ja 285 40 409 Kinakål 25 Ja 195 35 410 Knoldselleri 50 Ja 235 40 411 Løg 0 Ja 165 40 412 Pastinak 25 Ja 165 35 413 Rodpersille 25 Ja 165 30 415 Porre 40 Ja 240 40 416 Rosenkål 50 Ja 240 40 417 Rødbede 25 Ja 180 35 418 Rødkål 50 Ja 265 40 420 Salat (friland) 25 Ja 165 30 421 Savoykål 25 Ja 265 40 422 Spinat 25 Ja 120 25 423 Sukkermajs 25 Ja 155 40 424 Ærter, konsum 17 Nej 0 25 425 Sukkermajs med græsudlæg 25 Ja 155 40 426 Bønner, andre 17 Nej 0 25 427 Babyleaves 14 25 Ja 140 30 428 Spidskål 25 Ja 225 40 429 Jordskokker, konsum 25 Nej 150 30 450 Grøntsager, blandinger 25 Ja 180 30 430 Bladpersille 25 Ja 205 20 431 Purløg 50 Ja 300 20 432 Krydderurter (undtagen persille og purløg) 25 Ja 205 20 434 Grøntsager, andre (friland) 25 Ja 135 20 Medicinplanter 440 Solhat 0 Nej 75 20 448 Medicinplanter, en- og toårige 0 Nej 80 20 449 Medicinplanter, stauder 0 Nej 80 20 496 Medicinpl., vedplanter 0 Nej 80 20 Havefrø 650 Chrysanthemum Garland, frø 27 Ja 60 20 651 Dildfrø 27 Ja 90 20 652 Kinesisk kålfrø 27 Ja 140 35 653 Karsefrø 27 Ja 150 30 654 Rucolafrø 27 Ja 150 30 655 Olieræddike til frø, radisefrø 27 Ja 150 30 656 Bladbedefrø, rødbedefrø 27 Ja 210 40 657 Grønkålfrø 27 Ja 160 40 658 Gulerodsfrø 27 Ja 160 30 659 Kålfrø (hvid- og rødkål) 27 Ja 200 40 660 Persillefrø 27 Ja 210 40 661 Kørvelfrø 27 Ja 180 30 662 Majroefrø 27 Ja 160 40 663 Pastinakfrø 27 Ja 120 30 664 Skorzonerrod/skorzonerrodfrø 27 Nej 150 40 665 Havrerodfrø 27 Ja 150 40 666 Purløgsfrø 27 Nej 120 20 667 Timianfrø 27 Nej 120 40 668 Blomsterfrø 27 Ja 60 30 Planteskoleplanter og væksthuse 501 Stauder 0 Nej 300 30 502 Blomsterløg 0 Nej 300 45 503 En- og toårige planter 0 Nej 300 30 504 Solbær, stiklingeopformering 0 Nej 100 25 505 Ribs, stiklingeopformering 0 Nej 100 25 506 Stikkelsbær, stiklingeopformering 0 Nej 100 25 507 Hindbær, stiklingeopformering 0 Nej 100 25 508 Andre af slægten Vaccinium 0 Nej 100 25 509 Trækvæde 0 Nej 100 25 489 Havtorn 0 Nej 100 25 491 Storfrugtet tranebær 0 Nej 100 25 492 Tyttebær 0 Nej 100 25 493 Surbær 0 Nej 100 25 494 Japan kvæde 0 Nej 100 25 537 Valnød (almindelig) 0 Nej 100 25 538 Kastanje (ægte) 0 Nej 100 25 495 Morbær 0 Nej 100 25 540 Tomater 2+11 0 Nej 2.350 500 541 Agurker 2+11 0 Nej 2.100 450 542 Salat (drivhus) 2+12 0 Nej 900 150 543 Grøntsager, andre (drivhus) 2+8 0 Nej 800 140 544 Snitblomster og snitgrønt 2 0 Nej 1.100 160 545 Potteplanter 2 0 Nej 950 140 547 Planteskolekulturer, stauder 0 Nej 300 60 497 Planteskolekulturer, vedplanter, til videresalg 0 Nej 300 60 548 Småplanter, en-årige 2 0 Nej 300 60 499 Lukket system 3 0 Nej Tildelt mængde fratrukket mængde som forlader det lukkede system Tildelt mængde fratrukket mængde som forlader det lukkede system 563 Svampe 3 0 Nej Tildelt mængde fratrukket mængde som forlader det lukkede system Tildelt mængde fratrukket mængde som forlader det lukkede system 564 Containerplads 4 0 Nej 550 60 Frugt og bær 510 Melon 25 Ja 135 30 512 Rabarber 50 Nej 150 20 513 Jordbær 7 0 Nej 160 25 514 Solbær 0 Nej 160 30 515 Ribs 0 Nej 160 30 516 Stikkelsbær 0 Nej 100 25 517 Brombær 0 Nej 100 25 518 Hindbær 0 Nej 100 25 519 Blåbær 0 Nej 160 25 532 Anden buskfrugt 8 0 Nej 85 25 520 Surkirsebær uden undervækst af græs 0 Nej 150 30 521 Surkirsebær med undervækst af græs 1 0 Nej 200 30 522 Blomme uden undervækst af græs 0 Nej 150 30 523 Blomme med undervækst af græs 1 0 Nej 200 30 524 Sødkirsebær uden undervækst af græs 0 Nej 150 30 525 Sødkirsebær med undervækst af græs 1 0 Nej 200 30 526 Hyld 0 Nej 200 30 527 Hassel ( Corylus maxima ) 0 Nej 85 30 490 Hassel, træ ( Corylus avellana ) 0 Nej 85 30 528 Æbler 0 Nej 140 30 529 Pærer 0 Nej 140 30 530 Vindrue 0 Nej 140 30 536 Spisedruer 0 Nej 140 30 533 Rønnebær 0 Nej 100 30 534 Hyben 0 Nej 100 30 535 Bærmispel 0 Nej 100 30 539 Blandet frugt 0 Nej 100 30 531 Anden træfrugt 8 0 Nej 100 30 551 Moskusgræskar 25 Ja 135 30 552 Mandelgræskar 25 Ja 135 30 553 Centnergræskar 25 Ja 135 30 570 Humle 0 Nej 175 25 Trækulturer 311 Skovrejsning på tidl. landbrugsjord 0 Nej 0 0 482 Skovlandbrug med permanent græs 0 Nej 100 0 483 Skovlandbrug med græs i omdrift 0 Nej 100 0 484 Skovlandbrug med omdriftsafgrøder 0 Nej 100 0 485 Skovlandbrug med permanente afgrøder 0 Nej 100 0 487 Skovlandbrug, ikke støtteberettiget 0 Nej 100 0 488 Hønsegård, permanent græs 22 Nej 80 0 565 Skovrejsning, direktivimplementerende uden tilsagn ved Landbrugsstyrelsen 0 Nej 0 0 566 Klimaskovrejsning, national ordning ej Landbrugsstyrelsen 0 Nej 0 0 580 Anden skovdrift 9 0 Nej 0 0 575 Skovrejsning (privat) – kulstofbinding og grundvandsbeskyttelse 0 Nej 0 0 576 Skovrejsning (statslig) - forbedring af vandmiljø og grundvandsbeskyttelse 0 Nej 0 0 577 Skov med biodiversitetsformål 0 Nej 0 0 578 Skovrejsning (privat) – forbedring af vandmiljø og grundvandsbeskyttelse 0 Nej 0 0 581 Skovdrift med fjernelse af ved 10 0 Nej 15 10 582 Pyntegrønt, økologisk jordbrug, JB 2+4 – 12 0 Nej 90 10 582 Pyntegrønt, økologisk jordbrug, JB 1+3 0 Nej 110 10 583 Juletræer og pyntegrønt, JB 2+4 - 12 0 Nej 90 10 583 Juletræer og pyntegrønt, JB 1+3 0 Nej 110 10 585 Skovrejsning i projektområde, som ikke er omfattet af tilsagn 0 Nej 15 10 586 Offentlig skovrejsning 0 Nej 15 10 587 Skovrejsning på tidl. landbrugsjord 0 Nej 15 15 589 Bæredygtig skovdrift 0 Nej 0 0 590 Bæredygtig skovdrift i Natura 2000-område 0 Nej 0 0 Energiafgrøder og anden særlig produktion 591 Lavskov 6 0 Nej 100 15 592 Pil 5 0 Nej 120 15 593 Poppel 6 0 Nej 120 15 594 El 6 0 Nej 75 15 596 Elefantgræs 0 Nej 75 15 597 Rørgræs 0 Nej 75 15 598 Sorrel 0 Nej 150 15 Øvrige afgrøder 900 Øvrige afgrøder 0 Nej 60 15 903 Lysåbne arealer i skov 0 Nej 0 0 907 Naturarealer, økologisk jordbrug 0 Nej 0 0 920 Økologisk sommerbrak 0 Nej 0 0 921 Bar jord 0 Nej 0 0 Noter til bilag 1, tabel 2 Brugen forudsætter, at der er græsdække, som høstes eller afgræsses i planperioden. Kvælstofnormerne gælder for åbne systemer og er angivet i kg N årligt pr. ha grundareal væksthus. Væksthus defineres som åbne systemer med overdækning, hvor der dyrkes i bundjorden. For kulturer dyrket i færre end 52 uger beregnes kvælstofnormen forholdsmæssigt. I lukkede systemer er normen for kvælstof og fosfor lig med den tildelte mængde kvælstof og fosfor fratrukket den mængde kvælstof og fosfor, der forlader det lukkede system. En containerplads er et afgrænset, planeret dyrkningsareal på friland, hvorpå der dyrkes planter i potter (containere). Normen for pil gælder kun for pil dyrket med henblik på høst. Normen gælder kun til og med 4. planperiode efter stævning eller plantning. Normen for poppel, el og lavskov gælder kun for kulturer dyrket med henblik på høst. Normen gælder kun til og med 10. planperiode efter stævning eller plantning. Norm for jordbær i væksthus er 1.000 kg N/ha væksthusgrundareal for 9 måneders dyrkningssæson med dyrkning i bundjorden. Kan anvendes som fællesnorm jf. gødskningsbekendtgørelsens § 6, stk. 2. Anden skovdrift end afgrødekode 487, 575-578 og 581-590. Kan anvendes for skovarealer, hvor der fjernes ved, men ikke tilføres kvælstof eller fosfor. Fjernelse af over 10 pct. af veddet de seneste 10 år ved flishugning, renafdrift eller lignende. Nyplantning af skov med henblik på fjernelse af over 10 pct. af veddet, når bevoksningen er sluttet, sidestilles med fjernelse af 10 pct. af veddet. For tomat og agurk er normen angivet for én dyrkningssæson. For tomat og agurk er dyrkningssæsonen 9 måneder. For virksomheder, der over for Landbrugsstyrelsen kan dokumentere, at de har en dyrkningssæson på 11 måneder, er normen for tomat dog 3.000 kg N pr. ha og 2.800 kg N pr. ha for agurk. Normen for salat i væksthuse er baseret på produktion af 7 hold pr. år. For virksomheder, der over for Landbrugsstyrelsen kan dokumentere, at de har flere end 7 hold pr. år, korrigeres normen forholdsmæssigt. For grøntsager på friland, hvor der er fastsat en artsspecifik kvælstofnorm, gælder normen pr. kultur. Ved flere kulturer(hold) pr. år på samme areal anvendes normen for hver kultur(hold), men den angivne forfrugtsværdi fratrækkes. Babyleaves dækker bladgrønt generelt (f.eks. kålsorter og spinat), der har en vækstsæson på 20-50 dage. Bilag 1, Tabel 3: Godkendte vinterhvedesorter til brødhvede Asgard, bright, heroldo, hyvega, informer, kask, KWS Brise, KWS Danicum, KWS Emerick, KWS Extase, KWS Lili, KWS Montana, LG Initial, LG Kermit, NOS Woody, Shaun, Skagen, SU Fiete, SY Revolution, Ure og WPB Ennis Bilag 1, Tabel 4: Maksimalt græsoptag pr. dyretype Maksimalt græsoptag pr. dyretype 1 Dyretype Enhed Maksimal græsoptagelse, FE pr. enhed 2 Malkeko, tung race (1 årsko uden opdræt) 1 årsko 4.013 Malkeko, Jersey (1 årsko uden opdræt) 1 årsko 3.360 Ammeko, under 400 kg (1 årsko uden opdræt) 3 1 årsko 1.602 Ammeko, 400-600 kg (1 årsko uden opdræt) 3 1 årsko 2.228 Ammeko, over 600 kg (1 årsko uden opdræt) 3 1 årsko 2.618 Opdræt, kvier 0-6 mdr. tung race (både malkekøer og ammekøer) 1 årsopdræt 259 Opdræt, kvier/stude tung race 6 mdr. – kælvning (27 mdr.)/slagtning (både malkekøer og ammekøer) 1 årsopdræt 2.141 Opdræt, kvier 0-6 mdr. Jersey (både malkekøer og ammekøer) 1 årsopdræt 218 Opdræt, kvier/stude jersey 6 mdr. – kælvning (25 mdr.)/slagtning (både malkekøer og ammekøer) 1 årsopdræt 1.820 Slagtekalv, tung race, 0 - 6 mdr. 1 produceret slagtekalv 259 Slagtekalv, tung race, 6 mdr. – slagtning (410 kg) 1 produceret slagtekalv 208 Slagtekalv, jersey, 0 - 6 mdr. 1 produceret slagtekalv 218 Slagtekalv, jersey, 6 mdr. – slagtning (328 kg) 1 produceret slagtekalv 175 Slagtekalv af kødkvæg, 6-15 mdr. 1 produceret slagtekalv 1.060 Hest, under 300 kg 1 årshest 1.129 Hest, 300 kg – mindre end 500 kg 1 årshest 1.777 Hest, 500 kg – mindre end 700 kg 1 årshest 2.377 Hest, 700 kg og derover 1 årshest 2.741 Får, moderdyr med afkom 1 årsfår 711 Mohairged, moderdyr med afkom 1 årsged 711 Kødged, moderdyr med afkom 1 årsged 711 Malkeged, moderdyr med afkom 1 årsged 711 Hjorte > 15 mdr. 10 stk. 10.846 Hinder > 15 mdr. 10 stk. 9.040 Unge hjorte 3-15 mdr. 10 stk. 6.873 Unge hinder 3-15 mdr. 10 stk. 5.882 Årshind 1 stk. 923 Dådyr 1 stk. 537 Økololgisk årsso, staldperiode 120 - 185 dage, græsopfodring via rodemateriale 1 årsso 50 Konventionel årsso, græsopfodring via rodemateriale 1 årsso 125 Smågrise, fravænning til 31 kg (konv. og øko.), græsensilage som rodemateriale 10 producerede smågrise 10 Slagtesvin (konv. og øko.) fra 31 kg til slagtning, græsensilage som rodemateriale 10 producerede slagtesvin 50 1) Normen kan kun opnås ved opfodring af eller afgræsning med de nævnte dyretyper. 2) Ved afgræsning med dyr, som ikke er virksomhedens egne, lægges det til grund, at det maksimale foderoptag ved overførsel af 100 kg kvælstof er 4.000 FE. 3) For avlstyre anvendes værdierne for årsammekøer for den tilsvarende vægtklasse. Husdyrnormer m.v. Bilag 2, Tabel 1: Opgørelse af antal dyr inden for forskellige husdyrarter Kode dyretype Dyretype Opgørelse 1201 og 1231 Malkeko (1 årsko uden opdræt) Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser (tung race og Jersey opgøres hver for sig). Opgørelserne skal være vægtede gennemsnit af lakterende og ikke lakterende køer (goldkøer). 1 årsko svarer til 365 foderdage. 1241, 1242 og 1243 Ammeko (1 årsko uden opdræt) Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser Antal årsdyr opgøres inden for vægtkategorierne under 400 kg, 400-600 kg, og over 600 kg. 1 årsko svarer til 365 foderdage. 1202 og 1232 1 årsopdræt, kvier 0-6 mdr. (både fra malkekøer og ammekøer) Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser (tung race og Jersey opgøres hver for sig). 1 årsopdræt svarer til 365 foderdage. 1203 og 1233 1 årsopdræt, kvier/stude 6 mdr. - kælvning*/ slagtning (både fra malkekøer og ammekøer) Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser (tung race og Jersey opgøres hver for sig). 1 årsopdræt svarer til 365 foderdage. 1203 og 1233 * Kælvning: 27 mdr. for tung race og 25 mdr. for Jersey *Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser (tung race og Jersey opgøres hver for sig). 1204 og 1234 1 produceret slagtekalv 0-6 mdr. * Optælling: Antal dyr afgået i planperioden (slagtet, solgt eller døde, samt kalve, der har passeret 6 måneders alderen. 1205 og 1235 1 produceret slagtekalv 6 mdr. – slagtning* *Slagtning: 410 kg for tung race og 328 kg for Jersey Salgsbilag i perioden (tung race og Jersey opgøres hver for sig). Opgøres på baggrund af antal dyr afgået i planperioden (slagtet, solgt eller døde). 1501 og 1502 1 årsso med 34,4 pattegrise til 6,4 kg Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser. Dyrene tælles som søer fra og med første løbning. 1501 er bidraget fra løbe-/drægtighedsstald og 1502 er bidraget fra farestalden. Alternativt kan en årsso opgøres som 365 foderdage. 1508 10 producerede sopolte, 31-117 kg til egen besætning Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser. Dyrene tælles som sopolte indtil 117 kg. 1513 og 1514 1 økologisk årsso med 25,5 pattegrise til 16 kg Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser. 1513 er bidraget fra løbe-/drægtighedsperioden og 1514 er bidraget fra faremark. Dyrene tælles som søer fra og med første løbning. Alternativt kan en årsso opgøres som 365 foderdage. 1511 10 producerede smågrise, 6,4–31 kg En opgørelse skal ud fra løbende besætningsoptegnelser både gøre rede for det antal smågrise, der forbliver i egen besætning og det antal, der sælges. 1515 10 producerede smågrise, økologiske, 16-31 kg En opgørelse skal ud fra løbende besætningsoptegnelser, der både gør rede for det antal smågrise, der forbliver i egen besætning, og det antal, der sælges. 1512 10 producerede slagtesvin, 31–117 kg Salgsbilag i perioden. Antal producerede slagtesvin beregnes som (antal solgte dyr x 1,01). 1515 10 producerede slagtesvin, økologiske, 31-115 kg Salgsbilag i perioden. Antal producerede slagtesvin beregnes som (antal solgte dyr x 1,01). 3202-3205, 3207 og 3270-3273 1000 producerede slagtekyllinger Salgsbilag for vækstkategori 1 i perioden. Salgsbilag for vækstkategori 2 i perioden. Salgsbilag for økologiske slagtekyllinger i perioden. 3301 og 3302 100 producerede kalkuner Salgsbilag i perioden, fordelt på de to kategorier hunner eller hanner. 3500 100 producerede ænder Salgsbilag i perioden. 3400 100 producerede gæs Salgsbilag i perioden. 3101-3104 og 3290 100 årshøner Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser. 1 årshøne svarer til 365 foderdage. 3111 og 3295 100 producerede hønniker Købs- og salgsbilag i perioden. 4401 100 stk. æglæggende fasanhøner i perioden 1.3-20.6, inkl. 10 kokke Optælling sker som antal indsatte høner ved start af æglægning. 4402 1000 producerede fasankyllinger, alder 0-42 dage Optælling sker som antal kyllinger ved 42 dage. 4403 100 producerede fasanopdræt (høner og kokke), alder 6 uger (42 dage) – 42 uger Optælling sker som antal indsatte kyllinger ved 6 uger (42 dage). 2400 1 mink årstæve inkl. 5,34 hvalpe Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser. 1 årstæve, svarer til 365 foderdage. De angivne faktorer gælder pr. påbegyndt måned, dette uanset om årstæverne kun har været på virksomheden i dele af en måned. * 1101-1104 1 årshest Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser. Føl medregnes fra fravænningstidspunktet. Opgøres inden for vægtkategorierne under 300 kg, 300 – indtil 500 kg, 500 – indtil 700 kg og 700 kg og derover. 1 årshest svarer til 365 foderdage. 1300 1 årsfår (moderdyr med afkom) Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser. 1 årsfår svarer til 365 foderdage. 1401 1 Mohair årsged (moderdyr med afkom) Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser. 1 årsged svarer til 365 foderdage. 1402 1 Kød årsged (moderdyr med afkom) Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser. 1 årsged svarer til 365 foderdage. 1403 1 Malke årsged (moderdyr med afkom) Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser. 1 årsged svarer til 365 foderdage. 2501 Chinchilla, 100 årshun med 2 unger pr. hun. Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser. 1 årshun svarer til 365 foderdage *Til dyretype 2400 Måned Aug Sep Okt Nov Dec Jan Feb Mar Apr Maj Juni Juli Faktor 16,6 15,2 14,2 7,66 2,47 2,70 3,07 4,09 2,89 4,31 11,1 15,7 Bilag 2, Tabel 2: Indhold af kvælstof og fosfor i husdyrgødning Kode dyretype Kode staldsystem Dyretype og staldtype Gødningstype Indhold kg kvælstof (ab lager) Indhold kg fosfor (ab lager) 1 2 3 4 Malkeko, tung race (1 årsko uden opdræt) 1201 1 Bindestald med grebning Fast gødning 80,8 24,0 + ajle 63,2 2,48 1201 2 Bindestald med riste Gylle 158 26,4 1201 3 Sengestald med fast gulv Gylle 148 26,3 1201 4 Sengestald med spalter (kanal, linespil) Gylle 152 26,3 1201 5 Sengestald med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Gylle 152 26,3 1201 14 Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb 14) Gylle 154 26,3 1201 6 Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse 166 28,7 1201 7 Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 104 17,8 + gylle 58,9 10,5 1201 8 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil) Dybstrøelse 104 17,8 + gylle 60,5 10,5 1201 9 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Dybstrøelse 104 17,8 + gylle 60,5 10,5 1201 15 Dybstrøelse, lang ædeplads, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb Dybstrøelse 104 17,8 + gylle 61,3 10,5 Malkeko, Jersey (1 årsko uden opdræt) 16 1231 1 Bindestald med grebning Fast gødning 66,0 20,8 + ajle 51,3 2,05 1231 2 Bindestald med riste Gylle 129 22,8 1231 3 Sengestald med fast gulv Gylle 120 22,7 1231 4 Sengestald med spalter (kanal, linespil) Gylle 124 22,7 1231 5 Sengestald med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Gylle 124 22,7 1231 14 Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb 14) Gylle 125 22,7 1231 6 Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse 136 24,7 1231 7 Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 84,5 15,3 + gylle 47,9 9,05 1231 8 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil) Dybstrøelse 84,5 15,3 + gylle 49,3 9,05 1231 9 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Dybstrøelse 84,5 15,3 + gylle 49,3 9,05 1231 15 Dybstrøelse, lang ædeplads, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb Dybstrøelse 84,5 15,3 + gylle 49,9 9,05 Ammeko, under 400 kg (1 årsko uden opdræt) 1 1241 1 Bindestald med grebning Fast gødning 14,5 3,72 + ajle 24,9 0,479 1241 2 Bindestald med riste Gylle 41,3 4,20 1241 9 Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil) Gylle 38,8 4,16 1241 10 Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl el. ringkanal) Gylle 38,8 4,16 1241 11 Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb 14 Gylle 39,7 4,16 1241 3 Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse 44,4 4,77 1241 5 Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 27,3 2,95 + gylle 14,7 1,66 1241 6 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, liniespil) Dybstrøelse 27,3 2,95 + gylle 15,5 1,66 1241 7 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Dybstrøelse 27,3 2,95 + gylle 15,5 1,66 Ammeko, 400-600 kg (1 årsko ude opdræt ) 1 1242 1 Bindestald med grebning Fast gødning 20,6 5,40 + ajle 36,9 0,739 1242 2 Bindestald med riste Gylle 60,2 6,14 1242 9 Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil) Gylle 56,6 6,09 1242 10 Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl el. ringkanal) Gylle 56,6 6,09 1242 11 Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb 14 Gylle 57,9 6,09 1242 3 Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse 64,1 6,90 1242 5 Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 39,4 4,26 + gylle 21,4 2,42 1242 6 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil) Dybstrøelse 39,4 4,26 + gylle 22,6 2,42 1242 7 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Dybstrøelse 39,4 4,26 + gylle 22,6 2,42 Ammeko, over 600 kg (1 årsko uden opdræt) 1 1243 1 Bindestald med grebning Fast gødning 22,7 6,07 + ajle 42,8 0,926 1243 2 Bindestald med riste Gylle 68,4 6,99 1243 9 Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil) Gylle 64,4 6,94 1243 10 Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl el. ringkanal) Gylle 64,4 6,94 1243 11 Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb 14 Gylle 65,9 6,94 1243 3 Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse 72,1 7,74 1243 5 Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 44,2 4,77 + gylle 24,4 2,76 1243 6 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil) Dybstrøelse 44,2 4,77 + gylle 25,7 2,76 1243 7 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Dybstrøelse 44,2 4,77 + gylle 25,7 2,76 1 årsopdræt, kvier af tung race 0-6 mdr (både malkekøer og ammekøer) 2+3 1202 1 Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse 26,7 3,28 1 årsopdræt, kvier/stude tung race 6 mdr. – kælvning (27 mdr.)/slagtning (både malkekøer og ammekøer) 2+3 1203 1 Bindestald med grebning Fast gødning 21,1 6,09 + ajle 24,6 0,601 1203 2 Bindestald med riste Gylle 48,1 6,69 1203 3 Sengestald med fast gulv Gylle 43,1 6,62 1203 4 Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil) Gylle 45,2 6,62 1203 5 Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl eller ringkanal) Gylle 45,2 6,62 1203 16 Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb 14) Gylle 46,2 6,62 1203 6 Dybstrøelse, hele arealet Dybstrøelse 52,6 7,49 1203 8 Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 33,1 4,71 + gylle 17,1 2,63 1203 9 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil) Dybstrøelse 33,1 4,71 + gylle 17,9 2,63 1203 10 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Dybstrøelse 33,1 4,71 + gylle 17,9 2,63 1203 12 Spaltegulvbokse Gylle 44,0 6,57 1 årsopdræt, kvier af Jersey 0-6 mdr. (både malkekøer og ammekøer) 2+3+16 1232 1 Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse 20,1 2,47 1 årsopdræt, kvier/stude Jersey 6 mdr. – kælvning (25 mdr.) / slagtning (både malkekøer og ammekøer) 2+3+16 1233 1 Bindestald med grebning Fast gødning 16,3 4,59 + ajle 18,1 0,450 1233 2 Bindestald med riste Gylle 36,2 5,04 1233 3 Sengestald med fast gulv Gylle 32,3 4,98 1233 4 Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil) Gylle 33,9 4,98 1233 5 Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl eller ringkanal) Gylle 33,9 4,98 1233 16 Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb 14) Gylle 34,7 4,98 1233 6 Dybstrøelse, hele arealet Dybstrøelse 40,1 5,72 1233 8 Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 25,1 3,58 + gylle 12,8 1,98 1233 9 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil) Dybstrøelse 25,1 3,58 + gylle 13,5 1,98 1233 10 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Dybstrøelse 25,1 3,58 + gylle 13,5 1,98 1233 12 Spaltegulvbokse Gylle 33,1 4,95 1 produceret slagtekalv, 0 - 6 mdr., tung race 2+4 1204 1 Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse 11,0 1,23 1 produceret slagtekalve, 6 mdr. – slagtning (410 kg), tung race 2+4 1205 1 Bindestald med grebning Fast gødning 12,0 2,44 + ajle 6,09 0,221 1205 2 Bindestald med riste Gylle 19,1 2,66 1205 10 Sengestald med fast gulv Gylle 16,9 2,61 1205 11 Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil) Gylle 17,7 2,61 1205 12 Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl eller ringkanal) Gylle 17,7 2,61 1205 19 Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb 14) Gylle 18,1 2,61 1205 3 Dybstrøelse, hele arealet Dybstrøelse 21,2 3,01 1205 5 Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 13,4 1,90 + gylle 6,65 1,03 1205 6 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil) Dybstrøelse 13,4 1,90 + gylle 6,99 1,03 1205 7 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Dybstrøelse 13,4 1,90 + gylle 6,99 1,03 1205 9 Spaltegulvbokse Gylle 17,1 2,57 1 produceret slagtekalv, 0 - 6 mdr., Jersey 2+5 1234 1 Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse 9,23 1,12 1 produceret slagtekalv 6 mdr. – slagt (328 kg), Jersey 2+5 1235 1 Bindestald med grebning Fast gødning 9,62 2,66 + ajle 7,15 0,254 1235 2 Bindestald med riste Gylle 17,8 2,91 1235 13 Sengestald med fast gulv Gylle 15,8 2,87 1235 14 Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil) Gylle 16,6 2,87 1235 15 Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl eller ringkanal) Gylle 16,6 2,87 1235 19 Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb 14) Gylle 16,9 2,87 1235 3 Dybstrøelse, hele arealet Dybstrøelse 19,2 3,18 1235 5 Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 12,0 1,97 + gylle 6,26 1,14 1235 6 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil) Dybstrøelse 12,0 1,97 + gylle 6,56 1,14 1235 7 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Dybstrøelse 12,0 1,97 + gylle 6,56 1,14 1235 9 Spaltegulvbokse Gylle 16,1 2,84 1 årsso med 34,4 pattegrise til 6,4 kg 6+7+17 Bidrag fra løbe- og drægtighedsstald 1501 1 Individuel opstaldning, delvis spaltegulv Gylle 13,5 3,29 1501 8 Individuel opstaldning, fast gulv Fast gødning 3,97 2,02 + ajle 6,76 1,31 1501 4 Løsgående, dybstrøelse + spaltegulv Dybstrøelse 4,26 1,25 + gylle 8,83 2,20 1501 5 Løsgående, dybstrøelse + fast gulv Dybstrøelse 4,26 1,25 + gylle 8,61 2,20 1501 6 Løsgående, dybstrøelse Dybstrøelse 12,4 3,71 1501 7 Løsgående, delvis spaltegulv Gylle 13,3 3,30 Bidrag fra farestald 6 1502 1 Kassestier, delvis spaltegulv Gylle 5,79 1,41 1502 2 Kassestier, fuldspaltegulv Gylle 5,19 1,41 1502 5 Friland 8 Anden hus-dyrgødning 5,78 1,60 10 producerede smågrise, 6,4 - 31 kg 9+12 1511 1 Toklimastald, delvis spaltegulv Gylle 3,45 0,945 1511 3 Drænet gulv + spalter (50/50) Gylle 3,21 0,939 1511 4 Fast gulv Fast gødning 1,38 0,754 + ajle 0,812 0,200 1511 5 Dybstrøelse Dybstrøelse 2,59 1,01 10 producerede slagtesvin, 31 – 117 kg 7+9+13 1512 7 Delvis spaltegulv med 50-75 % fast gulv Gylle 24,2 4,22 1512 8 Delvis spaltegulv med 25-49 % fast gulv Gylle 23,5 4,20 1512 3 Drænet gulv + spalter (33/67) Gylle 22,8 4,20 1512 4 Fast gulv Fast gødning 8,96 3,54 + ajle 8,40 0,736 1512 5 Dybstrøelse, opdelt lejeareal Dybstrøelse 9,34 2,35 + gylle 11,6 2,10 1512 6 Dybstrøelse Dybstrøelse 18,7 4,70 10 producerede sopolte, 31 – 117 kg 19 1508 8 Delvis spaltegulv med 25-49 % fast gulv Gylle 23,5 4,20 1 årsso, økologisk med 25,5 pattegrise til 16 kg 15 1513 Bidrag fra løbe- og drægtighedsperioden 15 1513 1 Dybstrøelse hele arealet inde. Løbegård med fast/drænet gulv + spaltegulv (50%/50%) Dybstrøelse 4,32 1,31 Gylle 8,32 2,25 1513 2 Løbe/drægtighed, udendørs Anden husdyr-gødning 11,1 3,35 1513 3 Delvis spaltegulv inde. Løbegård med fast/drænet gulv + spaltegulv (50%/50%) Gylle 12,6 3,38 Bidrag fra faremarken 15 1514 1 Faremark, inkl. Smågrise Anden husdyr-gødning 11,1 3,35 10 producerede smågrise, økologiske, 16-31 kg 12 1515 1 Udendørs Anden hus-dyrgødning 4,00 1,04 1515 2 Dybstrøelse hele arealet inde. Løbegård med fast/drænet gulv + spaltegulv (50%/50%) Dybstrøelse 1,20 0,379 Gylle 3,01 0,700 1515 3 Delvis spaltegulv inde. Løbegård med fast/drænet gulv + spaltegulv (50%/50%) Gylle 4,27 1,06 10 producerede slagtesvin, økologiske, 31-115 kg 9+13 1516 1 Udendørs Anden husdyr-gødning 31,1 8,03 1516 2 Delvis spaltegulv inde. Løbegård med fast/drænet gulv + spaltegulv (50%/50%) Gylle 29,1 8,08 1516 3 Dybstrøelse hele arealet inde. Løbegård med fast/drænet gulv + spaltegulv (50%/50%) Dybstrøelse 8,74 2,82 Gylle 20,0 5,38 1000 producerede slagtekyllinger 18 3205 1 Tilvækstkategori 1: Levende vægt ved slagtning, 1,79 kg Dybstrøelse 22,8 5,92 3202 1 Tilvækstkategori 1: Levende vægt ved slagtning, 2,28 kg Dybstrøelse 35,4 7,63 3203 1 Tilvækstkategori 1, Levende vægt ved slagtning, 2,77 kg Dybstrøelse 46,3 11,5 3204 1 Tilvækstkategori 1, Levende vægt ved slagtning, 3,26 kg Dybstrøelse 61,4 14,4 3273 1 Tilvækstkategori 2, Levende vægt ved slagtning 1,64 kg Dybstrøelse 27,9 5,78 3270 1 Tilvækstkategori 2, Levende vægt ved slagtning 1,98 kg Dybstrøelse 37,3 8,44 3271 1 Tilvækstkategori 2, Levende vægt ved slagtning 2,34 kg Dybstrøelse 47,4 10,7 3272 1 Tilvækstkategori 2, Levende vægt ved slagtning 2,68 kg Dybstrøelse 58,7 12,8 3207 1 Økologiske slagtekyllinger, Levende vægt ved slagtning 2,15 kg Dybstrøelse 72,2 25,2 Anden husdyrgødning 7,70 2,78 100 producerede slagtefjerkræ 3301 1 Kalkuner, tunge hunner, produktionstid 112 dage Dybstrøelse 31,8 12,7 3302 1 Kalkuner, tunge hanner, produktionstid 147 dage Dybstrøelse 57,8 23,2 3500 1 Ænder, produktionstid 52 dage Dybstrøelse 12,2 4,43 3400 1 Gæs, produktionstid 91 dage Dybstrøelse 37,7 16,2 100 årshøner (1 årshøne = 365 foderdage) 10 3101 1 Friland, konsumæg, gulvdrift + gødningskummer Dybstrøelse 14,6 5,02 + fast gødning 23,1 10,0 Anden husdyrgødning 4,17 1,67 3101 2 Friland, konsumæg, gulvdrift uden gødningskummer Dybstrøelse 43,8 15,0 Anden husdyrgødning 4,81 1,67 3101 3 Friland, konsumæg, gulvdrift + fler-etagesystem med gødningsbånd Dybstrøelse 9,77 3,35 + fast gødning 40,4 11,7 Anden husdyrgødning 5,58 1,67 3101 4 Friland, konsumæg, gulvdrift + fler-etagesystem med gødningsbånd Dybstrøelse 9,77 3,35 + gylle 46,6 11,7 Anden husdyrgødning 6,24 1,67 3102 1 Økologiske, konsumæg, gulvdrift +fler-etagesystem med gødningbånd Dybstrøelse 11,6 4,44 + fast gødning 47,7 15,4 Anden husdyrgødning 6,59 2,21 3102 2 Økologiske, konsumæg, gulvdrift + gødningskumme Dybstrøelse 17,4 6,64 + fast gødning 27,3 13,2 Anden husdyrgødning 4,93 2,21 3102 3 Økologiske, konsumæg, gulvdrift + fler-etagesystem med gødningsbånd Dybstrøelse 11,6 4,44 + gylle 55,0 15,4 Anden husdyrgødning 7,37 2,21 3103 1 Skrabehøner, konsumæg, gulvdrift + gødningskummer Dybstrøelse 15,4 5,34 + fast gødning 24,7 10,8 3103 2 Skrabehøner, konsumæg, gulvdrift + fler-etagesystem med gødningsbånd Dybstrøelse 11,7 4,05 + fast gødning 41,5 12,1 3103 3 Skrabehøner, konsumæg, gulvdrift + fler-etagesystem med gødningsbånd Dybstrøelse 11,7 4,05 + gylle 47,9 12,1 3104 2 Burhøns, konsumæg, bånd Fast gødning 49,1 14,6 3104 3 Burhøns, konsumæg, bånd Gylle 56,6 14,6 3290 1 Rugeæg høner, gulvdrift + gødningskummer Dybstrøelse 30,5 23,2 100 producerede hønniker 3111 5 Konsum, bure, produktionstid 118 dage Fast gødning 5,34 2,01 3111 6 Konsum, gulvdrift, produktionstid 118 dage Dybstrøelse 6,81 2,02 3295 1 Rugeæg hønniker, gulvdrift, produktionstid 119 dage Dybstrøelse 5,68 2,82 Mink, 1 årstæve med 5,34 hvalpe 2400 1 Kødædende pelsdyr, bure, gødningsrende, ugentlig tømning Dybstrøelse 0,599 0,173 Gylle 3,62 0,777 2400 3 Kødædende pelsdyr, bure, fast gødning i gødningsrende 20 Anden husdyrgødning 2,99 0,950 1 årshest 1101 1 1 årshest, under 300 kg Dybstrøelse 21,1 4,63 1102 1 1 årshest, 300 kg – mindre end 500 kg Dybstrøelse 34,8 7,05 1103 1 1 årshest, 500 kg – mindre end 700 kg Dybstrøelse 43,7 9,05 1104 1 1 årshest, 700 kg og derover Dybstrøelse 53,3 11,1 Får og geder (årsdyr) 1300 1 1 får, moderdyr med afkom Dybstrøelse 14,6 3,13 1401 1 1 Mohairged, moderdyr med afkom Dybstrøelse 15,7 2,98 1402 1 1 Kødged, moderdyr med afkom Dybstrøelse 14,1 2,46 1403 1 1 Malkeged, moderdyr med afkom Dybstrøelse 14,6 3,18 Kode dyretype Kode staldsystem Husdyrart og staldtype Indhold kg kvælstof (ab lager) Indhold kg fosfor (ab lager) 1 2 3 Andre dyrearter 11 Kg N Kg P 4701 1 Struds, kylling, 0-3 mdr., 100 producerede dyr 37,7 12,2 4702 1 Struds, kylling, 3-12 mdr., 10 producerede dyr 76,9 24,8 4703 1 Struds, kylling, 3-14 mdr., 10 producerede dyr 90,9 29,3 4704 1 Struds, æglægning, 10 stk. opdræt 111 55,3 4705 1 Struds, voksen, hun, 10 årsdyr 125 94,7 4706 1 Struds, voksen, han, 10 årsdyr 143 108 4707 1 Emu, kylling, 0-3 mdr., 100 producerede dyr 12,6 4,10 4708 1 Emu, kylling, 3-12 mdr., 100 producerede dyr 263 84,9 4709 1 Emu, voksen, 10 årsdyr 45,5 34,4 2701 1 Kanin, angora, 10 årsdyr 13,3 2,50 2702 1 Kanin, hobby, 10 årsdyr 6,70 1,20 4401 1 100 stk. æglæggende fasanhøner i perioden 1.3-20.6, inkl. 10 kokke 17,9 4,78 4402 1 1000 producerede fasankyllinger, alder 0-42 dage 34,0 8,60 4403 1 100 producerede fasanopdræt (høner og kokke), alder 6 uger (42 dage) – 42 uger 23,6 8,64 4501 1 Agerhøns, avlsdyr, 100 stk. 44,4 18,8 4502 1 Agerhøns, opdræt, 1000 stk. 13,3 6,60 4201 1 Vagtel, avlsdyr, 100 stk. 22,2 9,40 4202 1 Vagtel, opdræt, 1000 stk. 6,70 3,30 2101 1 Hjorte > 15 mdr., 10 stk. 222 47,7 2102 1 Hinder > 15 mdr., 10 stk. 185 39,7 2103 1 Unge hjorte 3-15 mdr., 10 stk. 141 30,2 2104 1 Unge hinder 3-15 mdr., 10 stk. 121 25,9 2105 1 Årshind, 1 stk. 18,9 4,00 2106 1 Dådyr, 1 stk. 11,0 2,40 2501 1 Chinchilla, 100 årshun med 2 unger pr. hun 75,5 13,8 Noter til bilag 2, tabel 2 For opdræt og slagtekalve benyttes normen for enten årsopdræt, tung race eller slagtekalve 0-6 mdr. /slagtekalve 6 mdr. til slagtning, tung race. For ammekøer under 400 kg med mindst 75 pct genetisk materiale fra enten Dexter, Galloway eller Skotsk Højlandskvæg bruges normerne for Jersey Produktionen af kvælstof og fosfor fra opdræt og slagtekalve er opdelt i småkalve og i kvier/stude/slagtekalve. Kalvene er defineret som småkalve i de første 6 måneder, hvor de går på dybstrøelse, og som kvier/stude/slagtekalve (6 mdr. til slagtning) i tiden efter overførsel til endeligt staldsystem. Alle kalve til slagtning betragtes som slagtekalve uafhængigt af køn. Indgår der således både hundyr og handyr i slagtekalveproduktionen, er det muligt at lave korrektioner ud fra den samlede produktion og foderopgørelse for hele produktionen. 1 stk. årsopdræt svarer til 365 foderdage. For avlstyre af tung race op til 410 kg benyttes samme dyretypekode som for slagtekalve, 0-6 mdr. og slagtekalve 6 mdr. til slagtning. For tungere avlstyre bruges værdier pr. årstyr, som er 2 gange normerne for slagtekalve fra 6 mdr. til 410 kg. Dyretypekode for tungere avlstyre er 1206 og koden for staldsystemet er det samme som for slagtekalve, 6 mdr. til slagtning. For avlstyre af Jersey op til 328 kg benyttes samme dyretypekode som for slagtekalve, 0- 6mdr. og slagtekalve, 6 mdr. til slagtning. For tungere avlstyre bruges værdier pr. årstyr, som er 2 gange normerne for slagtekalve fra 6 mdr. til 328 kg. Dyretypekode for tungere avlstyre er 1236 og koden for staldsystemet er det samme som for slagtekalve, 6 mdr. til slagtning. Normalt fordeler foderforbruget sig for en årsso med omkring 70 pct. i løbe/drægtighedsstalden og 30 pct. i farestalden. Produktionen af gødning for en årsso er derfor opdelt i et bidrag fra løbe/drægtighedsstalden og i et bidrag fra farestalden. Ved angivelsen af antal dyr oplyses det fulde antal årssøer både i løbe/drægtighedsstalden og i farestalden. Har virksomheden for eksempel 50 årssøer, oplyses 50 årssøer i løbe/drægtighedsstalden og 50 årssøer i farestalden. Sælger virksomheden sopolte, der afviger fra en afgangsvægt på 117 kg, kan der korrigeres i kvælstof- og fosforproduktionen i husdyrgødningen på samme måde som for slagtesvin med afvigende afgangsvægt. Ved normtallene for frilandsproduktion er det forudsat, at søerne er på stald i løbe/drægtighedsperioden og på friland i fareperioden. Ved FRATS produktion forstås produktion af slagtesvin ”Fra fravænning til Slagtning”. FRATS har dyretypekoden 1520, hvor standardforudsætninger og kvælstof- og fosfornormer i husdyrgødningen samt type 1 og type 2 korrektionsligninger for slagtesvin anvendes. Den gennemsnitlige indgangsvægt skal være mindre end 20 kg. Normtallene er angivet pr. 100 enheder á 365 foderdage. Antal foderdage opgøres ud fra løbende registreringer af dødeligheden og beregnes normalt i effektivitetskontrollen. Antal foderdage kan dog også beregnes ved følgende formel: læggeperiodens varighed i dage x 0,5 x ( antal indsatte høner + antal høner ved afslutning). Det antages, at dødeligheden er jævnt fordelt over hele produktionsforløbet. Læggeperiodens start regnes fra indsætning i æglæggerstald. For andre dyrearter er den samlede produktion af kvælstof og fosfor i gødningen anført for et specifikt antal årsdyr/producerede dyr (anført). Gødningens indhold af kvælstof og fosfor opgøres ved at gange antallet af årsdyr/producerede dyr med de anførte normværdier. For smågrise er normtallene baseret på solgte/overførte smågrise. Alternativt kan benyttes producerede smågrise fra en smågriserapport. For slagtesvin er normtallene baseret på producerede svin. Baseres opgørelsen på leverede slagtesvin, beregnes antallet af producerede svin som: leverede slagtesvin x 1,01. Faste drænede gulve med 2 pct. fald mod langsgående dræn. Gulvet/gangarealet rengøres mekanisk med et skraberanlæg hver anden time. Skraberen afleverer gødningen i en eller flere tværkanaler eller i en langsgående skrabekanal i midten af gangen. Gulvets samlede lysåbningsareal (spalteåbning) må maksimalt udgøre 5 pct. af gangarealet. Normalt fordeler foderforbruget sig for en årsso med omkring 50 pct. i løbe/drægtighedsstalden og 50 pct. i faremarken. Produktionen af gødning for en årsso er derfor opdelt i et bidrag fra løbe/drægtighedsstalden og i et bidrag fra faremarken. Produktionen af gødning for en årsso er opdelt i et bidrag fra løbe/drægtighedsperioden og i et bidrag fra faremarken. Ved angivelsen af antal dyr oplyses det fulde antal årssøer både i løbe/drægtighedsperioden og i faremarken. Har virksomheden for eksempel 50 årssøer, oplyses 50 årssøer i løbe/drægtighedsperioden og 50 årssøer i faremarken. Produktioner af malkekvæg og opdræt, hvor den genetiske andel af Jersey er mellem 12,5 pct. og 87,5 pct., kan indberettes med den gennemsnitlige andel af Jersey i produktionen. Ved anvendelse af denne indberetning kan der ikke anvendes type 1 eller type 2 korrektion. 100 års-ungorner på karantænestationer indberettes som 70 drægtige søer i det relevante staldsystem. 100 årsorner på KS-stationen indberettes som 90 drægtige søer i det relevante staldsystem. Vækstkategori 2 slagtekyllinger har en tilvækst der er mindst 25 pct. mindre end de opnåede produktionsresultater for vækstkategori 1 slagtekyllinger opnået i 2024. I planperiode 2025/2026 skal vækstkategori 2 slagtekyllinger derfor have en gennemsnitlig daglig tilvækst, der er mindre end 48, 52, 54 eller 56 g/dag ved en alder på henholdsvis 35, 40, 45 eller 50 dage. Slagtekyllinger der har en tilvækst, der er højere end disse værdier skal regnes som vækstkategori 1. Dyretypen sopolte er beregnet til sopolte til erstatning af søer i egen sobesætning. Uanset hvilken staldtype, der anvendes i besætningen til sopolte, anvendes staldtypen: Delvis spaltegulv med 25-49 % fast gulv. Der må ikke være flere sopolte end antallet af årssøer. Ved produktion af sopolte til salg bruges dyretyperne slagtesvin eller FRATS som beskrevet i note 9. Gødningssystem med gødningsrender monteret i jordniveau for opsamling af gødning, urin og halm, som efter hver udmugning rives ned i gødningsrenden. Vandspild bortledes via vandafledere monteret under drikkevandsforsyningen. Bilag 2, tabel 3: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold Kode dyretype 1201: Malkeko, tung race (1 årsko uden opdræt) 1 Type 1 For hver 100 kg EMK, som produceres mere eller mindre end 11.792 kg EKM pr. årsko for tung race, tillægges eller fratrækkes 0,50 pct. af kvælstoffet og fosforet i gødningen. Type 2 Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, mælkeydelse (produceret) og proteinprocenten i mælk skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((kg fodertørstof pr. årsko x g råprotein pr. kg fodertørstof / 6.250) - (kg mælk pr. årsko x pct. protein i mælk / 638) - 1,73) / 162. Ved opgørelse af fodermængde, indhold af fosfor i foderet, mælkeydelse (produceret) og proteinprocenten i mælk skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((kg fodertørstof pr. årsko x g P pr. kg fodertørstof / 1000) - (kg mælk pr. årsko x 0,00096) - 0,49) / 26,2. Kode dyretype 1231: Malkeko, Jersey (1 årsko uden opdræt) 1 Type 1 For hver 100 kg EKM, som produceres mere eller mindre end 10.278 kg EKM pr. årsko for Jersey, tillægges eller fratrækkes 0,62 pct. af kvælstoffet og fosforet i gødningen. Type 2 Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, mælkeydelse (produceret) og proteinprocenten i mælk skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((kg fodertørstof pr. årsko x g råprotein pr. kg fodertørstof / 6.250) - (kg mælk pr. årsko x pct. protein i mælk / 638) - 1,08) / 132. Ved opgørelse af fodermængde, indhold af fosfor i foderet, mælkeydelse (produceret) og proteinprocenten i mælk skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((kg fodertørstof pr. årsko x g P pr. kg fodertørstof / 1000) - (kg mælk pr. årsko x 0,00108) - 0,31) / 22,6. Kode dyretype 1241: Ammeko, under 400 kg (1 årsko uden opdræt) Type 2 Ved opgørelse af fodermængde og indhold af råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko x g råprotein pr. FE/6250) – 6,78) / 43,64. Ved opgørelse af fodermængde og indhold af fosfor i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko x g P pr. FE/1000) – 1,35) / 4,14. Kode dyretype 1242: Ammeko, 400-600 kg (1 årsko uden opdræt) Type 2 Ved opgørelse af fodermængde og indhold af råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko x g råprotein pr. FE/6250) - 9,33) / 63,62. Ved opgørelse af fodermængde og indhold af fosfor i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko x g P pr. FE/1000) - 1,89) / 6,06. Kode dyretype 1243: Ammeko, over 600 kg (1 årsko uden opdræt) Type 2 Ved opgørelse af fodermængde og indhold af råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko x g råprotein pr. FE/6250) - 10,29) / 72,41. Ved opgørelse af fodermængde og indhold af fosfor i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko x g P pr. FE/1000) - 2,10) / 6,91. Kode dyretype 1202: Årsopdræt, kvier 0-6 mdr. tung race (både malkekøer og ammekøer) Type 1 Korrektion for afvigende indgangsalder og/eller afgangsalder (mdr.). Der korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor: (((alder, ind + alder, afgang) x 0,0729) + 1,93) / 2,37. Type 2 Korrektion for afvigende fodermængde og råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af en af formlerne: ((FE pr. årsopdræt x g råprotein pr. FE/6250) - 6,62) / 26,73. ((kg fodertørstof pr. årsopdræt x g råprotein pr. kg fodertørstof/6250) - 6,62) / 26,73. Korrektion for afvigende fodermængde og fosfor i foderet skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved hjælp af en af formlerne: ((FE pr. årsopdræt x g P pr. FE/1000) - 2,17) / 2,96. ((kg fodertørstof pr. årsopdræt × g P pr. kg fodertørstof/1000) - 2,17) / 2,96. Kode dyretype 1232: Årsopdræt, kvier 0-6 mdr. Jersey (både malkekøer og ammekøer) Type 1 Korrektion for afvigende indgangsalder og/eller afgangsalder (mdr.). Der korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor: (((alder, ind + alder, afgang) x 0,0576) + 1,46) / 1,81. Type 2 Korrektion for afvigende fodermængde og råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af en af formlerne: ((FE pr. årsopdræt x g råprotein pr. FE/6250) – 4,96) / 20,05. ((kg fodertørstof pr. årsopdræt x g råprotein pr. kg fodertørstof /6250) – 4,96) / 20,05. Korrektion for afvigende fodermængde og fosfor i foderet skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved hjælp af en af formlerne: ((FE pr. årsopdræt x g P pr. FE/1000) – 1,63) / 2,22. ((kg fodertørstof pr. årsopdræt x g P pr. kg fodertørstof/1000) – 1,63) / 2,22. Kode dyretype 1203: Årsopdræt, kvier/stude tung race 6 mdr. – kælvning (27 mdr.)/slagtning (både malkekøer og ammekøer) Type 1 *) *) Korrektionsformel for kvier af tung race kan bruges op til en kælvningsalder på 27 mdr. Ved en kælvningsalder over 27 mdr. bruges korrektionsfaktoren for en kælvningsalder på 27 mdr. Korrektion for afvigende indgangsalder og/eller afgangsalder (mdr.). Der korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor: (((alder, ind + alder, afgang) x 0,0729) + 1,93) / 4,34. Type 2 Korrektion for afvigende fodermængde og råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af en af formlerne: ((FE pr. årsopdræt x g råprotein pr. FE/6250) - 7,09) / 50,40. ((kg fodertørstof pr. årsopdræt x g råprotein pr. kg fodertørstof /6250) - 7,09) / 50,40. Korrektion for afvigende fodermængde og fosfor i foderet skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved hjælp af en af formlerne: ((FE pr. årsopdræt x g P pr. FE/1000) - 1,89) / 6,57. ((kg fodertørstof pr. årsopdræt x g P pr. kg fodertørstof/1000) - 1,89) / 6,57. Kode dyretype 1233: Årsopdræt, kvier/stude Jersey 6 mdr. – kælvning (25 mdr.)/slagtning (både malkekøer og ammekøer) Type 1 *) *) Korrektionsformel for kvier af racen Jersey kan bruges op til en kælvningsalder på 25 mdr. Ved en kælvningsalder over 25 mdr. bruges korrektionsfaktoren for en kælvningsalder på 25 mdr. Korrektion for afvigende indgangsalder og/eller afgangsalder (mdr.). Der korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor: (((alder, ind + alder, afgang) x 0,0576) + 1,46) / 3,25. Type 2 Korrektion for afvigende fodermængde og råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af en af formlerne: ((FE pr. årsopdræt x g råprotein pr. FE/6250) – 5,26) / 37,86. ((kg fodertørstof pr. årsopdræt x g råprotein pr. kg fodertørstof /6250) – 5,26) / 37,86. Korrektion for afvigende fodermængde og fosfor i foderet skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved hjælp af en af formlerne: ((FE pr. årsopdræt x g P pr. FE/1000) – 1,40) / 4,95. ((kg fodertørstof pr. årsopdræt x g P pr. kg fodertørstof/1000) – 1,40) / 4,95. Kode dyretype 1204: 1 produceret slagtekalv, tung race, 0 - 6 mdr. Type 1 *) Ved afvigende indgangsvægt og/eller afgangsvægt (kg) korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor: (2,14 x (vægt, afgang - vægt, ind) + 0,00418 x ((vægt, afgang) 2 - (vægt, ind) 2 )) / 585. *) Afgangsvægten kan fastsættes på følgende måde: 0,00255 x (alder i dage)² + 0,529 x (alder i dage) + 40,0. Type 2 Ved afvigende tilvækst, fodermængde og råprotein i foder korrigeres kvælstofmængden med følgende faktor beregnet ud fra energioptag eller tørstofoptag: ((kg fodertørstof pr. produceret slagtekalv fra 0 til 6 mdr. x g råprotein pr. kg fodertørstof/6250) – (kg tilvækst x 0,0285)) / 10,8. Ved afvigende tilvækst, fodermængde og fosfor i foder korrigeres fosformængden med følgende faktor beregnet ud fra energioptag eller tørstofoptag: ((kg fodertørstof pr. produceret slagtekalv fra 0 til 6 mdr. x g P pr. kg fodertørstof/1000) – (kg tilvækst x 0,0085)) / 1,07. Kode dyretype 1234: 1 produceret slagtekalv, Jersey, 0 - 6 mdr. Type 1 *) Ved afvigende indgangsvægt og/eller afgangsvægt (kg) korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor: (2,308 x (vægt, afgang - vægt, ind) + 0,00676 x ((vægt, afgang) 2 - (vægt, ind) 2 )) / 443. *) Afgangsvægten kan fastsættes på følgende måde: Fødselsvægten er 25 kg og tilvæksten 21,2 kg pr. måned op til 6 mdr. Type 2 Ved afvigende tilvækst, fodermængde og råprotein i foder korrigeres kvælstofmængden med følgende faktor beregnet ud fra energioptag eller tørstofoptag: ((kg fodertørstof pr. produceret slagtekalv fra 0 til 6 mdr. x g råprotein pr. kg fodertørstof/6250) – (kg tilvækst x 0,0285)) / 9,11. Ved afvigende tilvækst, fodermængde og fosfor i foder korrigeres fosformængden med følgende faktor beregnet ud fra energioptag eller tørstofoptag: ((kg fodertørstof pr. produceret slagtekalv fra 0 til 6 mdr. x g P pr. kg fodertørstof/1000) – (kg tilvækst x 0,0085)) / 0,99. Kode dyretype 1205: 1 produceret slagtekalv, tung race, 6 mdr. – slagtning (410 kg) Type 1 *) *) Korrektionsformlen for tung race kan bruges til en slagtevægt på maksimalt 700 kg. Ved en slagtevægt over 700 kg bruges korrektionsfaktoren for en slagtevægt på 700 kg. Bortset fra slagtevægten fastsættes vægten på følgende måde: -0,000348 x (alder i dage-182 dage)² + 1,58 x (alder i dage – 182 dage) + 223. Ved afvigende indgangsvægt og/eller afgangsvægt (kg) korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor: (2,14 x (vægt, afgang - vægt, ind) + 0,00418 x ((vægt, afgang) 2 - (vægt, ind) 2 )) / 908. Type 2 Ved afvigende tilvækst, fodermængde og råprotein i foderet korrigeres kvælstofmængden med følgende faktor beregnet ud fra energioptag eller tørstofoptag: ((kg fodertørstof pr. produceret slagtekalv fra 6 mdr. til slagtning × g råprotein pr. kg fodertørstof/6250) – (kg tilvækst x 0,0245)) / 19,7. Ved afvigende tilvækst, fodermængde og fosfor i foderet korrigeres fosformængden med følgende faktor beregnet ud fra energioptag eller tørstofoptag: ((kg fodertørstof pr. produceret slagtekalv fra 6 mdr. til slagtning x g P pr. kg fodertørstof/1000) – (kg tilvækst x 0,0072)) / 2,57. Kode dyretype 1235: 1 produceret slagtekalv, Jersey, 6 mdr. – slagtning (328 kg) Type 1 *) *) Korrektionsformlen for Jersey kan bruges til en slagtevægt på maksimalt 525 kg. Ved en slagtevægt over 525 kg bruges korrektionsfaktoren for en slagtevægt på 525 kg. Bortset fra slagtevægten fastsættes vægten på følgende måde: 31,9 kg pr. måned (for dyr over 6 mdr.). Ved afvigende indgangsvægt og/eller afgangsvægt korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor: (2,308 x (vægt, afgang – vægt, ind) + 0,00676 x (vægt, afgang 2 – vægt, ind 2 )) / 979. Type 2 Ved afvigende tilvækst, fodermængde og råprotein i foderet korrigeres kvælstofmængden med følgende faktor beregnet ud fra energioptag eller tørstofoptag: ((kg fodertørstof pr. produceret slagtekalv fra 6 mdr. til slagtning x g råprotein pr. kg fodertørstof/6250) – (kg tilvækst x 0,0245)) / 18,4. Ved afvigende tilvækst, fodermængde og fosfor i foderet korrigeres fosformængden med følgende faktor beregnet ud fra energioptag eller tørstofoptag: ((kg fodertørstof pr. produceret slagtekalv fra 6 mdr. til slagtning x g P pr. kg fodertørstof/1000) – (kg tilvækst x 0,0072)) / 2,84. Dyretypekode 1501 og 1502: 1 årsso med 34,4 pattegrise indtil 6,4 kg Type 2 Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, antal fravænnede grise og fravænningsvægt skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlen: (((FE pr. årsso x g råprotein pr. FE) / 6250) -1,98 -(antal fravænnede grise pr. årsso x fravænningsvægt x 0,0257 kg N pr. kg tilvækst)) / 21,7 1) . 1) Såfremt der kun anvendes foderblandinger deklareret med FE so , sættes FE lig FE so . Såfremt der anvendes foderblandinger deklareret med både FE sv og FE so anvendes følgende: FE pr. årsso beregnes som summen af FE sv og FE so , og g råprotein pr. FE beregnes som et vægtet gennemsnit af de anvendte foderblandingers råproteinindhold (g råprotein pr. FE sv x FE sv pr. årsso + g råprotein pr. FE so x FE so pr. årsso) / (FE sv + FE so ). Type 2 Ved opgørelse af fodermængde, indhold af fosfor i foderet, antal fravænnede grise og fravænningsvægt skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved hjælp af formlen: (((FE pr. årsso x g fosfor pr. FE) / 1000) - 0,58 - (antal fravænnede grise pr. årsso x fravænningsvægt x 0,006 kg P pr. kg tilvækst)) / 4,70 1) 1) Såfremt der kun anvendes foderblandinger deklareret med FE so , sættes FE lig FE so . Såfremt der anvendes foderblandinger deklareret med både FE sv og FE so anvendes følgende: FE pr. årsso beregnes som summen af FE sv og FE so , og g fosfor pr. FE beregnes som et vægtet gennemsnit af de anvendte foderblandingers fosforindhold (g fosfor pr. FE sv x FE sv pr. årsso + g fosfor pr. FE so x FE so pr. årsso) / (FE sv + FE so ). Dyretypekode 1513 og 1514: 1 årsso, økologiske med 25,5 pattegrise til 16 kg Type 2 Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, antal fravænnede og fravænningsvægt skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes: ((FEso pr. årsso x råprotein, g pr. FEso / 6250) – 1,98- (antal fravænnede pr årsso x frav.vægt x 0,028 kg N pr. kg gris)) / 30,2. Ved opgørelse af fodermængde, indhold af fosfor i foderet, antal fravænnede og fravænningsvægt skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes: ((FE pr. årsso x fosfor, g pr. FEso/1000) – 0,58- (antal fravænnede pr årsso x frav.vægt x 0,0055 kg P pr. kg gris)) / 9,05. Dyretypekode 1511: 1 produceret smågris, 6,4-31 kg Type 1 Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres kvælstof med følgende faktor: ((afgangsvægt - indgangsvægt) x (9,32+0,293 x (afgangsvægt + indgangsvægt) / 2)) / 364. Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres fosfor med følgende faktor: ((afgangsvægt - indgangsvægt) x (3,46 + 0,0193 x (afgangsvægt + indgangsvægt) / 2)) / 93,9. Type 2 Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, indgangsvægt og afgangsvægt skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlen: ((FE sv pr. produceret gris x g råprotein pr. FE sv / 6250) - ((afgangsvægt - indgangsvægt) x 0,0304 kg N pr. kg tilvækst)) / 0,364. Ved opgørelse af fodermængde, indhold af fosfor i foderet, indgangsvægt og afgangsvægt skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved hjælp af formlen: ((FE sv pr. produceret gris x g fosfor pr. FE sv / 1000) - ((afgangsvægt - indgangsvægt) x 0,0049 kg P pr. kg tilvækst)) / 0,0939. Dyretypekode 1515: 1 produceret smågris, økologisk, 16-31 kg. Type 1 Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres kvælstof med følgende faktor: ((afgangsvægt - indgangsvægt) x (17.9 + 0,392 x (afgangsvægt + indgangsvægt) / 2)) / 407. Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres fosfor med følgende faktor: ((afgangsvægt - indgangsvægt) x (6,23 + 0,0556 x (afgangsvægt + indgangsvægt)/2)) / 113. Type 2 Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, indgangs- og afgangsvægt skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlen: ((FEsv pr. produceret gris x råprotein, g pr. FEsv / 6250) - ((afgangsvægt - indgangsvægt) x 0,0296 kg N pr. kg tilvækst)) / 0,407. Ved opgørelse af fodermængde, indhold af fosfor i foderet, indgangs- og afgangsvægt skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved hjælp af formlen: ((FEsv pr. produceret gris x fosfor, g pr. FEsv / 1000) - ((afgangsvægt - indgangsvægt) x 0,0055 kg P pr. kg tilvækst)) / 0,113. Dyretypekode 1512/1520: 1 produceret slagtesvin, 31-117 kg og FRATS 2 Type 1 Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres kvælstof med følgende faktor: ((afgangsvægt - indgangsvægt) x (9,32+ 0,293 x (afgangsvægt + indgangsvægt) / 2)) / 2.664. Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres fosfor med følgende faktor: ((afgangsvægt - indgangsvægt) x (3,46 + 0,0193 x (afgangsvægt + indgangsvægt) / 2)) / 420. Type 2 Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, indgangsvægt og slagtevægt skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes: ((FEsv pr. produceret svin x g råprotein pr. FEsv / 6250) - ((afgangsvægt - indgangsvægt) x 0,0296 kg N pr. kg tilvækst)) / 2,66. Ved opgørelse af fodermængde, indhold af fosfor i foderet, indgangsvægt og slagtevægt skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved: ((FEsv pr. produceret svin x g fosfor pr. FEsv / 1000) - ((afgangsvægt - indgangsvægt) x 0,0055 kg P pr. kg tilvækst)) / 0,420. Dyretypekode 1516: 1 produceret slagtesvin, økologisk, 31-115 kg og FRATS 2 Type 1 Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres kvælstof med følgende faktor: ((afgangsvægt - indgangsvægt) x (17,9 + 0,392 x (afgangsvægt + indgangsvægt) / 2)) / 3.911. Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres fosfor med følgende faktor: ((afgangsvægt - indgangsvægt) x (6,23 + 0,0556 x (afgangsvægt + indgangsvægt) / 2)) / 864. Type 2 Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, indgangs- og slagtevægt skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes: ((FEsv pr. produceret svin x råprotein, g pr. FEsv / 6250) - ((afgangsvægt - indgangsvægt) x 0,0296 kg N pr. kg tilvækst)) / 3,91. Ved opgørelse af fodermængde, indhold af fosfor i foderet, indgangs- og slagtevægt skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved: ((FEsv pr. produceret svin x fosfor, g pr. FEsv / 1000) - ((afgangsvægt - indgangsvægt) x 0,0055 kg P pr. kg tilvækst)) / 0,864. Dyretypekode 3202-3205, 3207 og 3270-3273, 3301, 3302, 3400 og 3500: Slagtefjerkræ Type 1 Vækstkategori 1: Ved afvigende levende vægt ved slagtning (levendevægt ny, kg, mellem 1,79 og 3,26 kg) beregnes korrektionsfaktoren for kvælstof eller fosformængde med nedenstående formler (den fremkomne faktor multipliceres med kvælstof eller fosforproduktionen ab dyr i den givne kategori). Vækstkategori 2: Ved afvigende levende vægt ved slagtning (levendevægt ny kg, mellem 1,64 og 2,68 kg) beregnes korrektionsfaktoren for kvælstof eller fosformængde med nedenstående formler (den fremkomne faktor multipliceres med kvælstof eller fosforproduktionen ab dyr i den givne kategori) Slagtekyllinger Produktionsvægt Kvælstof for vækstkategori 1 Levende vægt ved slagtning lig med eller større end 1,79 kg og mindre end 2,28 (N-prod. ved 1,79 kg ganges med): (1 + (levendevægt ny – 1,79 kg) x 1,061) Levende vægt ved slagtning lig med eller større end 2,28 kg og mindre end 2,77 (N-prod. ved 2,28 kg ganges med): (1 + (levendevægt ny – 2,28 kg) x 0,630) Levende vægt ved slagtning lig med eller større end 2,77 kg og mindre end 3,26 (N-prod. ved 2,77 kg ganges med): (1 + (levendevægt ny – 2,77 kg) x 0,666) Levende vægt ved slagtning lig med eller større end 3,26 kg (N-prod. ved 3,26 kg ganges med): (1 + (levendevægt ny – 3,26 kg) x 0,666) Produktionsvægt Kvælstof for vækstkategori 2 Levende vægt ved slagtning lig med eller større end 1,64 kg og mindre end 1,98 (N-prod. ved 1,64 kg ganges med): (1 + (levendevægt ny – 1,64 kg) x 0,995) Levende vægt ved slagtning lig med eller større end 1,98 kg og mindre end 2,34 (N-prod. ved 1,98 kg ganges med): (1 + (levendevægt ny – 1,98 kg) x 0,753) Levende vægt ved slagtning lig med eller større end 2,34 kg og mindre end 2,68 (N-prod. ved 2,34 kg ganges med): (1 + (levendevægt ny – 2,34 kg) x 0,706) Levende vægt ved slagtning lig med eller større end 2,68 kg (N-prod. ved 2,68 kg ganges med): (1 + (levendevægt ny – 2,68 kg) x 0,706) Produktionsvægt Fosfor for vækstkategori 1 Levende vægt ved slagtning lig med eller større end 1,79 kg og mindre end 2,28 (P-prod. ved 1,79 kg ganges med): (1 + (levendevægt ny – 1,79 kg) x 0,605) Levende vægt ved slagtning lig med eller større end 2,28 kg og mindre end 2,77 (P-prod. ved 2,28 kg ganges med): (1 + (levendevægt ny – 2,28 kg) x 1,024) Levende vægt ved slagtning lig med eller større end 2,77 kg og mindre end 3,26 (P-prod. ved 2,77 kg ganges med): (1 + (levendevægt ny – 2,77 kg) x 0,520) Levende vægt ved slagtning lig med eller større end 3,26 kg (P-prod. ved 3,26 kg ganges med): (1 + (levendevægt ny – 3,26 kg) x 0,520) Produktionsvægt Fosfor for vækstkategori 2 Levende vægt ved slagtning lig med eller større end 1,64 kg og mindre end 1,98 (P-prod. ved 1,64 kg ganges med): (1 + (levendevægt ny – 1,64 kg) x 1,356) Levende vægt ved slagtning lig med eller større end 1,98 kg og mindre end 2,34 (N-prod. ved 1,98 kg ganges med): (1 + (levendevægt ny – 1,98 kg) x 0,748) Levende vægt ved slagtning lig med eller større end 2,34 kg og mindre end 2,68 (P-prod. ved 2,34 kg ganges med): (1 + (levendevægt ny – 2,34 kg) x 0,565) Levende vægt ved slagtning lig med eller større end 2,68 kg (P-prod. ved 2,68 kg ganges med): (1 + (levendevægt ny – 2,68 kg) x 0,565) Type 2 Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet og tilvækst skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes vha. : 1000 slagtekyllinger, tilvækstkategori 1, Levende vægt ved slagtning lig med eller større end 1,79 kg og mindre end 2,28: ((kg foder pr. produceret kylling x g råprotein pr. kg foder / 6,25 / 1000) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 0,029)) x 1000 kyllinger / 29,5. 1000 slagtekyllinger, tilvækstkategori 1, Levende vægt ved slagtning lig med eller større end 2,28 kg og mindre end 2,77: ((kg foder pr. produceret kylling x g råprotein pr. kg foder / 6,25 / 1000) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 0,028)) x 1000 kyllinger / 44,8. 1000 slagtekyllinger, tilvækstkategori 1, Levende vægt ved slagtning lig med eller større end 2,77 kg og mindre end 3,26: ((kg foder pr. produceret kylling x g råprotein pr. kg foder / 6,25 / 1000) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 0,029)) x 1000 kyllinger / 58,6. 1000 slagtekyllinger, tilvækstkategori 1, Levende vægt ved slagtning lig med eller større end 3,26 kg: ((kg foder pr. produceret kylling x g råprotein pr. kg foder / 6,25 / 1000) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 0,029)) x 1000 kyllinger / 77,8. 1000 slagtekyllinger, tilvækstkategori 2, Levende vægt ved slagtning lig med eller større end 1,64 kg og mindre end 1,98: ((kg foder pr. produceret kylling x g råprotein pr. kg foder / 6,25 / 1000) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 0,029)) x 1000 kyllinger / 35,3. 1000 slagtekyllinger, tilvækstkategori 2, Levende vægt ved slagtning lig med eller større end 1,98 kg og mindre end 2,34: ((kg foder pr. produceret kylling x g råprotein pr. kg foder / 6,25 / 1000) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 0,029)) x 1000 kyllinger / 47,2. 1000 slagtekyllinger, tilvækstkategori 2, Levende vægt ved slagtning lig med eller større end 2,34 kg og mindre end 2,68: ((kg foder pr. produceret kylling x g råprotein pr. kg foder / 6,25 / 1000) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 0,029)) x 1000 kyllinger / 60,0. 1000 slagtekyllinger, tilvækstkategori 2, Levende vægt ved slagtning lig med eller større end 2,68 kg: ((kg foder pr. produceret kylling x g råprotein pr. kg foder / 6,25 / 1000) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 0,029)) x 1000 kyllinger / 74,4. 1000 slagtekyllinger, økologisk ((kg foder pr. produceret kylling x g råprotein pr. kg foder / 6,25 / 1000) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 0,029)) x 1000 kyllinger / 108. 100 kalkuner, hunner: ((kg foder pr. produceret kalkun x g råprotein pr. kg foder / 6,25 / 1000) - (kg tilvækst pr. produceret kalkun x 0,0288)) x 100 kalkuner/ 48,1. 100 kalkuner, hanner: ((kg foder pr. produceret kalkun x g råprotein pr. kg foder / 6,25 / 1000) - (kg tilvækst pr. produceret kalkun x 0,0288)) x 100 kalkuner / 87,8. 100 ænder: ((kg foder pr. produceret and x g råprotein pr. kg foder / 6,25 / 1000) - (kg tilvækst pr. produceret and x 0,024)) x 100 ænder / 17,3. 100 gæs: ((kg foder pr. produceret gås x g råprotein pr. kg foder / 6,25 / 1000)) - (kg tilvækst pr. produceret gås x 0,024)) x 100 gæs / 56,1. Ved opgørelse af fodermængde, fosfor i foderet og tilvækst skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved hjælp af formlerne: 1000 slagtekyllinger, tilvækstkategori 1, Levende vægt ved slagtning lig med eller større end 1,79 kg og mindre end 2,28: ((kg foder pr. produceret kylling x g fosfor pr. kg foder / 1000) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 0,0037)) x 1000 kyllinger / 5,88. 1000 slagtekyllinger, tilvækstkategori 1, Levende vægt ved slagtning lig med eller større end 2,28 kg og mindre end 2,77: ((kg foder pr. produceret kylling x g fosfor pr. kg foder / 1000) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 0,0038)) x 1000 kyllinger / 7,62. 1000 slagtekyllinger, tilvækstkategori 1, Levende vægt ved slagtning lig med eller større end 2,77 kg og mindre end 3,26: ((kg foder pr. produceret kylling x g fosfor pr. kg foder / 1000) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 0,0033)) x 1000 kyllinger / 11,4. 1000 slagtekyllinger, tilvækstkategori 1, Levende vægt ved slagtning lig med eller større end 3,26 kg: ((kg foder pr. produceret kylling x g fosfor pr. kg foder / 1000) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 0,0033)) x 1000 kyllinger / 14,4. 1000 slagtekyllinger, tilvækstkategori 2, Levende vægt ved slagtning lig med eller større end 1,64 kg og mindre end 1,98: ((kg foder pr. produceret kylling x g fosfor pr. kg foder / 1000) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 0,0037)) x 1000 kyllinger / 5,76. 1000 slagtekyllinger, tilvækstkategori 2, Levende vægt ved slagtning lig med eller større end 1,98 kg og mindre end 2,34: ((kg foder pr. produceret kylling x g fosfor pr. kg foder / 1000) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 0,0037)) x 1000 kyllinger / 8,42. 1000 slagtekyllinger, tilvækstkategori 2, Levende vægt ved slagtning lig med eller større end 2,34 kg og mindre end 2,68: ((kg foder pr. produceret kylling x g fosfor pr. kg foder / 1000) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 0,0037)) x 1000 kyllinger / 10,7. 1000 slagtekyllinger, tilvækstkategori 2, Levende vægt ved slagtning lig med eller større end 2,68 kg: ((kg foder pr. produceret kylling x g fosfor pr. kg foder / 1000) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 0,0037)) x 1000 kyllinger / 12,7. 1000 slagtekyllinger, økologisk ((kg foder pr. produceret kylling x g fosfor pr. kg foder / 1000) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 0,0033)) x 1000 kyllinger / 27,8. 100 kalkuner, hunner: ((kg foder pr. produceret kalkun x g fosfor pr. kg foder / 1000) - (kg tilvækst pr. produceret kalkun x 0,0067)) x 100 kalkuner / 12,7. 100 kalkuner, hanner: ((kg foder pr. produceret kalkun x g fosfor pr. kg foder / 1000) - (kg tilvækst pr. produceret kalkun x 0,0067)) x 100 kalkuner / 23,2. 100 ænder: ((kg foder pr. produceret and x g fosfor pr. kg foder / 1000) - (kg tilvækst pr. produceret and x 0,0055)) x 100 ænder / 4,29. 100 gæs: ((kg foder pr. produceret gås x g fosfor pr. kg foder / 1000) - (kg tilvækst pr. produceret gås x 0,0055)) x 100 gæs / 16,0. Dyretypekode 3101-3104, 3290, 3111, 3295: Årshøner eller producerede hønniker Type 2 Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, produktion af æg og tilvækst skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes. 100 fritgående høner: ((kg foder pr. årshøne g råprotein pr. kg foder / 6,25 / 1000) - (kg æg pr. årshøne x 0,0181) - (kg tilvækst pr. årshøne x 0,0288)) x 100 høner / 75,5. 100 økologiske høner: ((kg foder pr. årshøne x g råprotein pr. kg foder / 6,25 / 1000) - (kg æg pr. årshøne x 0,0181) - (kg tilvækst pr. årshøne x 0,0288)) x 100 høner / 89,2. 100 skrabehøner: ((kg foder pr. årshøne x g råprotein pr. kg foder / 6,25 / 1000) - (kg æg pr. årshøne x 0,0181) - (kg tilvækst pr. årshøne x 0,0288)) x 100 høner / 72,4. 100 burhøner: ((kg foder pr. årshøne x g råprotein pr. kg foder / 6,25 / 1000) - (kg æg pr. årshøne x 0,0181) - (kg tilvækst pr. årshøne x 0,0288)) x 100 høner / 64,2. 100 høner, rugeægsproduktion: ((kg foder pr. årshøne g råprotein pr. kg foder / 6,25 / 1000) - (kg æg pr. årshøne x 0,0181) - (kg tilvækst pr. årshøne x 0,0288)) x 100 høner / 88,9. 100 hønniker, konsumægsproduktion: ((kg foder pr. produceret hønnike x g råprotein pr. kg foder / 6,25 / 1000) - (kg tilvækst pr. produceret hønnike x 0,0288)) x 100 hønniker / 10,5. 100 hønniker, rugeægsproduktion: ((kg foder pr. produceret hønnike x g råprotein pr. kg foder / 6,25 / 1000) - (kg tilvækst pr. produceret hønnike x 0,0288)) x 100 hønniker / 8,72. Ved opgørelse af fodermængde, fosfor i foderet, produktion af æg og tilvækst skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes vha. formlerne: 100 fritgående høns: ((kg foder pr. årshøne x g fosfor pr. kg foder / 1000) - (kg æg pr. årshøne x 0,002) - (kg tilvækst pr. årshøne x 0,0067)) x 100 høner / 16,7. 100 økologiske høns: ((kg foder pr. årshøne x g fosfor pr. kg foder / 1000) - (kg æg pr. årshøne x 0,002) - (kg tilvækst pr. årshøne x 0,0067)) x 100 høner / 22,1. 100 skrabehøns: ((kg foder pr. årshøne x g fosfor pr. kg foder / 1000) - (kg æg pr. årshøne x 0,002) - (kg tilvækst pr. årshøne x 0,0067)) x 100 høner / 16,2. 100 burhøns: ((kg foder pr. årshøne x g fosfor pr. kg foder / 1000) - (kg æg pr. årshøne x 0,002) - (kg tilvækst pr. årshøne x 0,0067)) x 100 høner / 14,6. 100 høner, rugeægsproduktion: ((kg foder pr. årshøne x g fosfor pr. kg foder / 1000) - (kg æg pr. årshøne x 0,002) - (kg tilvækst pr. årshøne x 0,0067)) x 100 høner / 23,2. 100 hønniker, konsumægsproduktion: ((kg foder pr. produceret hønnike x g fosfor pr. kg foder / 1000) - (kg tilvækst pr. produceret hønnike x 0,0067)) x 100 hønniker / 2,01. 100 hønniker, rugeægsproduktion: ((kg foder pr. produceret hønnike x g fosfor pr. kg foder / 1000) - (kg tilvækst pr. produceret hønnike x 0,0067)) x 100 hønniker /2,81. Dyretype kode 2400: Mink, 1 årstæve med 5,34 hvalpe Type 2 Ved opgørelse af fodermængde og indhold af råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((kg foder pr. årstæve x g råprotein pr. kg foder / 6250) – 0,471) / 5,966. Ved opgørelse af fodermængde og indhold af fosfor i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((kg foder pr. årstæve x g fosfor pr. kg foder / 1000) – 0,070) / 0,944. Noter til bilag 2, tabel 3 Korrektionsformlerne for malkekøer, tung race og jersey type 1 er baseret på kg energikorrigeret mælk (EKM), og type 2 er baseret på kg produceret mælk. Har virksomheden ikke tilgængelige tal fra ydelseskontrollen, kan kg produceret mælk beregnes som kg leveret mælk x 1,055. Til beregning af kg EKM anvendes følgende formel: Kg EKM = kg produceret mælk x (383 x fedt% + 242 x protein% + 783,2) / 3.140, hvor fedt% og protein% er bestemt ved NIR analyser. Opgørelserne skal være vægtede gennemsnit af lakterende og ikke lakterende køer (goldkøer). Korrektionsformlerne for slagtesvin er baseret på afgangsvægt. Afgangsvægten skal beregnes som slagtevægt x 1,31. Slagtevægten skal været målt som fastlagt i bekendtgørelse nr. 133 af 7. februar 2024 om vejning, klassificering og indberetning af markedspriser for slagtekroppe af svin, kvæg og får med senere ændringer. Bilag 2, Tabel 4: Protein- og fosforkoncentration i fodermidler til svin og fjerkræ Indhold angivet i gram pr. kg foder kan bruges ved korrektion hos svin og fjerkræ. Fodermidler Gram råprotein pr. kg Gram fosfor pr. kg FEsv pr. kg FEso2023 pr. kg Vårbyg 2023 (15 % tørstof) 106 2,8 1,05 1,05 Vårbyg 2024 (15 % tørstof) 84 3,0 1,03 1,03 Vinterbyg 2023 (15 % tørstof) 93 2,4 1,01 1,02 Vinterbyg 2024 (15 % tørstof) 87 2,7 1,02 1,02 Hvede 2023 (15 % tørstof) 94 2,3 1,16 1,13 Hvede 2024 (15 % tørstof) 90 2,6 1,13 1,10 Rug 2023 (15 % tørstof) 77 2,4 1,08 1,07 Rug 2024 (15 % tørstof) 73 2,6 1,07 1,07 Havre, 2023 (15 % tørstof) 106 3,0 0,80 0,87 Havre 2024 (15 % tørstof) 85 2,8 0,83 0,88 Tritikale 2023 (15 % tørstof) 94 2,4 1,12 1,10 Tritikale 2024 (15 % tørstof) 89 2,8 1,12 1,09 Majs flerårigt gennemsnit 76 237 1,21 1,17 Majs vådkonserveret 52 1,9 0,82 0,79 Rapsfrø DL 179 7,0 2,07 2,04 Rapsskråfoder, lavt proteinindhold 326 10,7 0,74 0,86 Rapsskråfoder, middel proteinindhold 339 10,7 0,74 0,86 Rapsskråfoder, højt proteinindhold 352 10,7 0,75 0,86 Rapskagefoder, gns. alle producenter 294 10,1 0,96 1,06 Sojakage, 8% fedt (økologisk) 440 6,7 1,09 1,15 Sojaskråfoder, toastet, NON GMO 445 6,0 0,84 0,93 Sojaskråfoder, afskallet, toastet, lavt proteinindhold 445 6,3 0,93 0,99 Sojaskråfoder, afskallet, toastet, middel proteinindh. 455 6,3 0,93 0,98 Sojaskråfoder, afskallet, toastet, højt proteinindhold 471 6,3 0,93 0,98 Sojaprotein HP 300 559 7,7 0,98 1,03 Sojaprotein, Vilosoy 520 7,1 0,98 1,03 Solsikkeskråfoder afskallet 350 10,8 0,65 0,78 Solsikkeskage, 19 % træstof 269 7,6 0,79 0,92 Ærter, høst 2023 197 3,4 1,05 1,05 Ærter, høst 2024 201 4,2 0,97 0,97 Valle 1. Højt proteinindhold i TS (4,7% TS) 6,8 0,47 0,05 0,04 Valle 2. Middel proteinindhold i TS, (4,8% TS) 5,4 0,53 0,06 0,05 Valle 3. Lavt proteinindhold i TS, (4,8% TS) 2,9 0,45 0,06 0,06 Valle 4, Perlac 14, Hoco, 2024 (14,1% TS) 3,7 0,51 0,15 0,14 Fiskemel, standard 696 21,0 1,16 1,10 Fiskemel, LT 717 22,2 1,19 1,13 Svinefedt 0 0 3,81 3,55 Sojaolie og rapsolie 0 0 4,04 3,76 Palmeolie 0 0 3,81 3,54 Hestebønner, høst 2023 247 4,7 0,82 0,89 Hestebønner, høst 2024 238 5,4 0,69 0,80 Hestebønner, gns. af 4 år (2012,14,15 og 16)* 245 4,5 0,85 0,88 Kløvergræs (18.2% tørstof) 35 0.65 0.12 0.14 Græsensilage (32.6 % tørstof) 52 1.14 0.21 0.26 Majsensilage (32.5% tørstof) 26 0.62 0.22 0.25 1) FEsv og FEso er bestemt på baggrund af beregningsmetode for energiværdi til svin gældende fra 1. september 2006 for FEsv (PD meddelelse FO 08/06) og fra 1. september 2023 for FEso2023 (Notat nr. 2314,Landbrugsinfo). Bilag 2, tabel 5: Gram råprotein og fosfor pr. kg tørstof i afgrøder til kvæg Afgrøder Råprotein (g/kg TS) Fosfor (g/kg TS) Afgrøder Råprotein (g/kg TS) Fosfor (g/kg TS) KORN OLIEFRØ Byg, crimpet (65% TS) 106 3.4 Bomuldsfrø 234 9.8 Vårbyg 106 3.4 Rapsfrø, 00 188 7.6 Vinterbyg 105 3.0 Sojabønner 403 6.0 Havre 109 3.4 Sojabønner, toasted 403 5.8 Rug 87 2.9 Hørfrø 227 5.7 Hvede 107 2.9 Solsikkefrø 214 5.8 Majs, fint formalet 94 3.2 Vegetabilsk fedt (fedtmix) 0 0.0 Triticale 105 3.4 Hørfrøskrå 398 8.8 Milo 98 3.3 Rapsskråfoder, 4% fedt 387 12.9 Majs, knækket 94 3.2 Rapskagefoder, 10,5% fedt, DK alm 344 11.1 Kornblanding, byg/hvede 50/50 107 3.2 Rapskagefoder, 13% fedt 331 10.9 Hvede-/kornbærme, tørret 347 8.1 Rapskagefoder, 20% fedt, koldpresset 301 10.1 Majsbærme, lys "golden" 294 8.4 Palmekage 171 6.5 Majsbærme mørk 291 8.4 Sojaskråfoder 487 7.6 Havre, afskallet 135 4.6 Sojaskråfoder, afskallet 526 7.5 Havreskaller 26 1.7 Sojakage 467 7.0 Havreskalmel (klid) 47 1.7 Sojaskaller 123 1.6 Hvedestrømel 195 11.9 Non-GM HP Sojaskråfoder, afskallet 526 7.1 Hvedeklid 180 11.9 Non-GM LP Sojaskråfoder, afskallet 495 7.1 Hvedeglutenfoder 172 9.9 Soypass 503 6.1 Majskim 161 17.4 Solsikkeskråfoder delv. afskallet 30 % NDF 389 12.7 Majsglutenfoder 260 10.4 Solsikkeskråfoder delv. afskallet 25 % NDF 408 12.7 Majsgluten 60% 682 5.5 Solsikkekagefoder delv. afskallet 335 11.2 Majsstivelse 5 1.6 Hørfrøkagefoder 331 8.7 Majsfodermel 106 5.6 Hampefrø 258 11.5 Majsstivelse 5 0 Palmeskrå 180 6.4 Mask, frisk 215 7.2 Hampefrøkage 346 - Kornbærme, frisk 320 8.1 Rapsolie 0 0.0 Maltspirer 301 8.0 Sojamelasse (sojaskråekstrakt) 100 0.8 Mask, ensileret 215 7.2 Solsikkekagefoder, uafskallet 265 9.3 Rug, NaOH ludet, 75% TS 84 2.8 Sojaolie 0 0.0 Hvede, NaOH ludet, 75% TS 106 2.8 BÆLGPLANTEFRØ Hvede, NaOH ludet, 65% TS 103 2.8 Lupin, gul 419 4.7 Byg, NaOH ludet, 75% TS 100 3.2 Lupin, smalbladet 349 5.8 Majs, crimpet 86 2.4 Ærter 239 4.6 Byg, 1,5% urea, 80% TS 154 3.3 Hestebønner 287 6.1 Rug, 1,5% urea, 80% TS 135 2.9 Hestebønner, toasted 287 6.1 Hvede, 1,5% urea, 80% TS 155 2.9 Lupin, smalbladet toasted 349 6.0 Hvedegluten 843 1.7 Hestebønner, lidt varmebehandling 287 6.1 Hestebønner, crimpede 287 6.0 RODFRUGTER Kløvergræs, 12-15 cm, 40% kløver 230 4.0 Foderroer, 16,5% TS 74 1.7 Kløvergræs, 20-25 cm, 40% kløver 210 4.0 Foderroer, 18% TS 74 1.7 Kløvergræs, 6-8 cm, 60% kløver 250 4.0 Foderroer, 20% TS 74 1.7 Kløvergræs, 12-15 cm, 60% kløver 240 4.0 Sukkerroer 59 1.7 Kløvergræs, 20-25 cm, 60% kløver 220 4.0 Gulerødder 101 3.1 Kløvergræs, 6-8 cm, tidlig, vanding 235 3.8 Roepiller, umelasseret 96 1.0 Kløvergræs, 6-8 cm, midt, vanding 240 4.3 Roepiller, letmelasseret 93 0.7 Kløvergræs, 6-8 cm, sen, vanding 255 4.3 Roepiller, melasseret 97 0.8 Kløvergræs, 12-15 cm, tidlig, vanding 225 3.8 Roemelasse 130 0.4 Kløvergræs, 12-15 cm, midt, vanding 230 4.3 Roepiller mel. Danisco kosetter 110 0.8 Kløvergræs, 12-15 cm, sen, vanding 245 4.3 HP-Pulp, ensilage 94 0.8 Varigt enggræs 200 4.0 Kartoffelpulp 98 1.9 Græs, 6-8 cm 220 3.4 Vinasse 354 7.7 Græs, 12-15 cm 210 3.4 Roetop, frisk, 20% aske 164 2.7 Græs, 20-25 cm 190 3.4 Roetop, samensileret 180 2.7 GRÆS OG BÆLGPLANTER Kartofler 92 2.1 Italiensk rajgræs, forår, tidlig 250 4.3 Kartoffelproteinkoncentrat 857 4.3 Italiensk rajgræs, forår, midt 210 4.3 Kartoffelproteinkoncentrat (Portapro) 820 1.9 Italiensk rajgræs, forår, sen 180 4.3 Roer + top, samensileret 95 1.9 Italiensk rajgræs, efter helsæd 170 4.3 Foderroer, samensileret 74 1.7 Italiensk rajgræs, efter korn 185 4.3 ANDRE FRØ OG FRUGTER Lucerne, beg. blomst 217 2.8 Citruskvas 74 1.3 Lucerne, i blomst 184 2.8 Pektinaffald 71 0.7 Lucerne, e. blomst 159 2.8 AFGRÆSNING Hvidkløver, frisk 268 3.1 Kløvergræs, 6-8 cm, 20% kløver 230 4.0 Rødkløver, frisk 225 3.0 Kløvergræs, 12-15 cm, 20% kløver 220 4.0 1. slæt kløvergræs, frisk 145 3.1 Kløvergræs, 20-25 cm, 20% kløver 200 4.0 2. slæt kløvergræs, frisk 159 3.5 Kløvergræs, 6-8 cm, 40% kløver 240 4.0 3. slæt kløvergræs, frisk 169 3.8 HELSÆD 4. slæt kløvergræsensilage 188 4.2 Hestebønner, frisk 190 4.7 5. slæt kløvergræsensilage 203 4.3 Smalbladet lupin, frisk 178 2.6 6. slæt kløvergræsensilage 223 4.3 Grønbyg før skrid., frisk 156 3.7 Græs + ærteensilage 163 3.1 Byghelsæd, frisk 102 2.9 Kløvergræs + majs, ensilage 119 2.9 Havrehelsæd, frisk 105 3.5 1. slæt græsensilage 140 3.4 Majshelsæd, frisk 73 2.2 2. slæt græsensilage 150 3.6 Grønrug, frisk 143 3.9 3. slæt græsensilage 160 3.8 Ærtehelsæd, frisk 148 3.3 4. slæt græsensilage 180 4.1 Fodermarvkål, frisk 124 3.8 5. slæt græsensilage 197 4.5 Grønært, frisk 189 3.4 Græspulp, ensilage 178 3.6 Grøn vinterhvede, frisk 150 2.6 1. slæt lucerneensilage 178 3.4 Kolbemajs, frisk 76 2.2 2. slæt lucerneensilage 183 3.4 GRÆS- OG KLØVERGRÆSENSILAGE 3. slæt lucerneensilage 196 3.4 Kløvergræsens., høj FK, 20% kløver 157 3.2 4. slæt lucerneensilage 221 3.4 Kløvergræsens., middel FK, 20% kløver 158 3.0 HELSÆDSENSILAGE Kløvergræsens., lav FK, 20% kløver 154 3.1 Fodermarvkål, ensilage 121 2.5 Kløvergræsens., høj FK, 40% kløver 158 3.7 Kolbemajs, ensilage 78 2.5 Kløvergræsens., middel FK, 40% kløver 155 3.7 Rapsensilage 111 3.5 Kløvergræsens., lav FK, 40% kløver 156 3.6 Hestebønne, ensilage 170 4.7 Kløvergræsens., høj FK, 60% kløver 182 4.2 Smalbladet lupin, ensilage 156 3.4 Kløvergræsens., middel FK, 60% kløver 168 4.2 Havre + ærte + vikke, ensilage 117 3.4 Kløvergræsens., lav FK, 60% kløver 162 4.2 Grønbygensilage 140 3.0 Forårsudl. Italiensk rajgræs, ensilage 153 3.1 Byghelsæd, ensilage, høj FK 100 2.7 Efterafgrøde, helsæd, ensilage 164 3.1 Byghelsæd, ensilage, middel FK 97 2.6 Efterafgrøde, korn, ensilage 156 3.1 Byghelsæd, ensilage, lav FK 101 3.1 Hundegræs, ensilage 126 3.5 Vinterbyghelsæd, ensilage 101 2.7 Varigt enggræs, ensilage 128 3.3 Havrehelsæd, ensilage 113 2.5 Græsensilage, høj FK 155 3.6 Hvedeært, ensilage 120 2.9 Græsensilage, middel FK 156 3.6 Hvedehelsæd, ensilage, høj FK 105 3.0 Græsensilage, lav FK 152 3.5 Hvedehelsæd, ensilage, middel FK 96 3.0 Græsensilage, meget lav FK 142 3.2 Hvedehelsæd, ensilage, lav FK 93 3.0 Lucerneensilage, høj FK 180 3.4 Bygært, ensilage, 20% ærter 103 2.7 Lucerneensilage, lav FK 189 3.4 Bygært, ensilage, 40% ærter 122 2.6 Hvidkløver beg. blomst, ensilage 270 4.1 Bygært, ensilage, 60% ærter 148 3.0 Rødkløver beg. blomst, ensilage 225 3.0 Majsensilage, høj FK 75 1.9 1. slæt kløvergræsensilage 142 3.3 Majsensilage, middel FK 73 1.9 2. slæt kløvergræsensilage 152 3.5 Majsensilage, lav FK 73 1.8 3. slæt kløvergræsensilage 166 3.8 Triticalehelsæd, ensilage 105 2.5 HELSÆDSENSILAGE (FORTSAT) Grønhø, lucerne 170 3.3 Grønrug, ensilage 122 3.9 Grønpiller, Ekstra 180 4.1 Grønbygært, ensilage, 40% ærter 137 3.2 Grønpiller, Plus 180 3.8 Grønbygært, ensilage, 70% ærter 174 3.1 Grønpiller, Standard 170 3.7 Grønært, ensilage 152 2.5 Lucernepiller, Ekstra 200 3.7 Ærtehelsæd, ensilage 151 3.0 Lucernepiller, Standard 170 3.7 Hvede-græs, ensilage 130 3.2 ANDRE PLANTER Majs + roer, ensilage 79 2.0 Rørmelasse 55 0.7 Ensileret ribbehøstet byg 92 3.1 MÆLKEPRODUKTER Ensileret ribbehøstet rug 101 3.4 Skummetmælkspulver 369 10.2 Ensileret ribbehøstet hvede 104 3.0 Sødmælk, stor race 265 7.2 Ensileret ribbehøstet havre 105 3.5 Sødmælk, jersey 258 7.2 Ensileret ribbehøstet ærter 221 4.2 Syrnet råmælk 390 16.0 HØ OG HALM Valle 130 7.9 Vårbyghalm 51 0.9 Laktose pulver 0 0.0 Byghalm, NH3-beh. 1), høj FK 83 0.8 Mælkeerstatning, 60% skummetmælk 253 8.0 Rapshalm 33 1.0 Mælkeerstatning, vallebaseret 189 8.0 Lucernehø, wrap 173 3.0 DIVERSE PRODUKTER Kløverhø, høj FK 132 2.9 Mættet fedt, frie fedtsyrer 0 0 Kløverhø, lav FK, wrap 106 2.9 Mættet fedt, triglycerid 0 0 Græshø, wrap 104 2.4 Forsæbet fedt (PFAD) 0 0 Byghalm, NaOH-beh. 45 0.8 Byghalm, NH3-beh. 1), lav FK 69 0.8 Havrehalm, NH3-beh. 1) 80 1.4 Hvedehalm, NH3-beh. 1) 80 0.8 Rughalm, NH3-beh. 1) 80 0.8 Vinterbyghalm 40 0.8 Havrehalm 37 1.4 Hvedehalm 33 0.9 Rughalm 38 1.0 Ærtehalm 68 2.0 Hvidkløverhalm 145 2.0 Rajgræshalm 67 1.1 Rødsvingelhalm 35 1.1 GRØNPILLER OG GRØNHØ Grønhø, Ekstra 180 4.1 Grønhø, Plus 180 3.8 Grønhø, Standard 170 3.7 Data fra NorFor´s fodermiddeltabel ( www.norfor.info ). Data hentet 1/11-2024. 1) Ved leverancer af flydende ammoniak skal den mængde, der efter reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen må anvendes til ludning af halm, opgøres særskilt. Bilag 2, tabel 6: Standardforudsætninger for produktionen af kvælstof og fosfor i husdyrgødning Normerne for indhold af kvælstof og fosfor i husdyrgødning angivet i Bilag 2, tabel 2 er fastsat på grundlag af nedenstående forudsætninger om de enkelte husdyrarters ydelsesniveau og foderforbrug. Kvæg Tørstof kg Råprotein g pr. kg tørstof Fosfor g pr. kg tørstof Mælke- ydelse * Mælkeproteinprocent. Tilvækst i kg Malkeko (1 årsko uden opdræt) Tung race 8.639 165 4,35 11.354 kg produceret (11.792 kg EKM) 3,60 Jersey 6.949 168 4,51 7.798 kg produceret (10.278 kg EKM) 4,38 FE Råprotein g pr. FE Fosfor g pr. FE 1 årsopdræt, kvier 0 - 6 (både malkekøer og ammekøer) ** Tung race 1.047 (1138 kg tørstof) 199 (183 g pr. kg tørstof) 4,90 (4,51 g pr. kg tørstof) Jersey 785 (854 kg tørstof) 199 (183 g pr. kg tørstof) 4,90 (4,51 g pr. kg tørstof) 1 årsopdræt, kvier/stude 6 mdr. - kælvning (27/25 mdr.)/slagt (både malkekøer og ammekøer)** Tung race 2.094 (2.610 kg tørstof) 172 (138 g pr. kg tørstof) 4,04 (3,24 g pr. kg tørstof) Jersey 1.571 (1.957 kg tørstof) 172 (138 g pr. kg tørstof) 4,04 (3,24 g pr. kg tørstof) Kg tørstof g/kg tørstof g/kg tørstof Levende vægt i kg Tilvækst kg Indgang Afgang 1 produceret slagtekalv, 0 - 6 mdr. Tung race 574 174 4,56 40 222 182 Jersey 470 169 4,40 25 152 127 1 produceret slagtekalv, 6 mdr. – slagtning Tung race 890 171 4,41 222 410 188 Jersey 979 145 4,20 152 328 176 FE Råprotein g pr. FE Fosfor g pr. FE Ammeko, under 400 kg (1 årsko uden opdræt) 1.525 207 3,60 Ammeko, 400 - 600 kg (1 årsko uden opdræt) 2.207 207 3,60 Ammeko, over 600 kg (1 årsko uden opdræt) 2.502 207 3,60 *EKM = energikorrigeret mælk ** Mængderne er angivet pr. årsopdræt (svarer til 365 foderdage) Svin Tilvækst Kg FE* pr. kg tilvækst FE* pr. årsso Råprotein g pr. FE Fosfor g pr. FE Afgangsvægt i kg 1 årsso med 34,4 pattegrise til 6,4 kg 1.520 120,6 4,34 1 årsso, økologisk med 25,5 pattegrise til 16 kg** 2.203 123,8 5,39 1 produceret smågris, 6,4 – 31 kg 24,6 1,74 162,3 5,01 31 1 produceret økologisk smågris 16 – 31 kg 15 2,08 170,5 6,25 31 1 slagtesvin, 31 – 117 kg 86 2,59 146,2 4,01 117 1 økologisk slagtesvin, 31 – 115 kg 84 2,99 159,2 5,28 115 * Ved smågrise og slagtesvin opgøres foderforbrug i FEsv, og ved søer opgives foderforbrug som summen af FEsv og FEso. ** Inkl. foder til smågrisene inden fravænning. Indhold af råprotein og fosfor er vægtet gennemsnit for sofoder (løbe-/drægtighed samt i faremark), smågrisefoder (inden fravænning), afgræsning og grovfoder. 1 produceret slagtefjerkræ Foder pr. prod. dyr Kg Råprotein g pr. kg foder Fosfor g pr. kg foder Tilvækst pr. dyr Kg * Tilvækstkategori 1: Levende vægt ved slagtning, 1,79 kg ** 2,47 203 5,0 1,75 Tilvækstkategori 1: Levende vægt ved slagtning, 2,28 kg ** 3,36 200 4,8 2,24 Tilvækstkategori 1, Levende vægt ved slagtning, 2,77 kg ** 4,35 198 4,7 2,73 Tilvækstkategori 1, Levende vægt ved slagtning, 3,26 kg ** 5,43 197 4,6 3,22 Tilvækstkategori 2, Levende vægt ved slagtning 1,64 kg ** 2,54 201 4,6 1,60 Tilvækstkategori 2, Levende vægt ved slagtning 1,98 kg ** 3,25 199 4,8 1,94 Tilvækstkategori 2, Levende vægt ved slagtning 2,34 kg ** 4,00 198 4,8 2,30 Tilvækstkategori 2, Levende vægt ved slagtning 2,68 kg ** 4,79 197 4,7 2,64 Økologiske slagtekyllinger, Levende vægt ved slagtning 2,15 kg 5,46 195 6,4 2,15 Kalkuner, tunge hunner 112 dage 24,3 196 7,9 9,7 Kalkuner, tunge hanner 147 dage 50,7 176 7,1 19,1 Ænder, 52 dage 9,75 168 6,5 3,7 Gæs, 91 dage 28,0 160 7,0 6,5 * Tilvækst = slagtevægt – klækningsvægt. Klækningsvægt for vækstkategori 1 = 40 gram og vækstkategori 2 = 40 gram. ** Forventede levende vægte og tilvækster ved 30, 35, 40 og 45 dage for vækstkategori 1 slagtekyllinger og 35, 40, 45 og 50 dage for vækstkategori 2 slagtekyllinger. 1 årshøne eller 1 produceret hønnike Foder * kg Råprotein g. pr. kg. foder Fosfor g pr. kg foder Æg prod. * Kg Tilvækst* Kg Fritgående høner 43,6 161 4,8 19,6 0,46 Økologiske høner 43,6 179 6,0 19,0 0,46 Skrabehøner 42,6 161 4, 8 19,9 0,46 Burhøner 39,4 161 4, 8 19,9 0,46 Høns, rugeægsproduktion** 58,4 129 4,7 14,0 2,21 Hønniker, konsumægproduktion 5,51 158 5,1 1,20 Hønniker, rugeægsproduktion 6,06 148 6,8 1,95 * Mængderne er angivet pr. årshøne (svarer til 365 foderdage), henholdsvis pr. produceret hønnike. **Inkl. 0,09 hane pr. årshøne. Mink Hvalpe pr. årstæve Kg foder pr. årstæve Råprotein g pr. kg foder Fosfor g pr. kg foder 1 mink, årstæve inkl. hvalpe 5,34 256,6 157 3,95 Krav til prøvetagning i forbindelse med analyse af kvælstof og fosfor i afgasset biomasse Der skal for hver måned i den planperiode, hvor den afgassede biomasse afsættes, foretages minimum en analyse af repræsentative prøver af den afgassede biomasse. Inden prøvetagning skal den afgassede biomasse være fuldstændig omrørt, således at prøven udtages fra en masse med et homogent indhold. Prøven skal udtages umiddelbart efter omrøring. Før udtagning af hver delprøve tappes mindst 10 l afgasset biomasse for at sikre, at prøven ikke består af gammel afgasset biomasse. Der skal månedligt analyseres en prøve på 2 l, der består af 4 delprøver på hver 0,5 l, som udtages med mindst 5 dages mellemrum indenfor den pågældende måned. Den repræsentative prøve skal udtages manuelt på én af følgende måder fra: rør, der leder afgasset biomasse fra biogasreaktor til efterlager på biogasanlægget, eller rør fra reaktor eller efterlager til gyllevogn/gylletrailer/lastbil/ slamsuger, eller direkte i gyllevogn/gylletrailer/lastbil/ slamsuger. Delprøverne skal umiddelbart efter prøvetagning opbevares i fryser, indtil der er samlet 2 l. Herefter skal der som minimum sendes én homogen prøve på 1 l til analyse. Der skal udarbejdes egenkontrol af prøvetagningen, der indebærer en beskrivelse af procedure og dato for prøvetagningen, opbevaring samt dato for forsendelse til laboratorie.