AI-assisted research summary: Kommuner must register certain receipts and consideration connected to transfers of ownership interests in water utility-related businesses, and must report the prior year’s registrations to the Water Sector Authority by 1 September each year.
Bekendtgørelse af lov om kommuners afståelse af vandselskaber Bekendtgørelse af lov om kommuners afståelse af vandselskaber Herved bekendtgøres lov om kommuners afståelse af vandselskaber, jf. lovbekendtgørelse nr. 1038 af 17. september 2024, med de ændringer, der følger af § 5, nr. 4-6, i lov nr. 132 af 16. februar 2016, § 35 i lov nr. 1647 af 30. december 2024 og § 20 i lov nr. 700 af 20. juni 2025. Loven finder anvendelse på kommunalt ejede vandselskaber omfattet af § 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold. Ved forsyningsvirksomheder forstås i denne lov vandselskaber omfattet af § 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold. Kommuner registrerer modtagne uddelinger fra og vederlag ved afståelse af ejerandele i forsyningsvirksomheder, der er eller i perioden efter den 1. februar 2007 har været omfattet af § 1, medmindre uddelingen eller vederlaget er registreret eller samtidig registreres i medfør af § 8, stk. 1, i lov om forsyning med teknisk vand, § 37, stk. 1, eller § 37 a, stk. 1 eller 6, i lov om elforsyning, § 23 l, stk. 1, eller § 23 m, stk. 1 eller 6, i lov om varmeforsyning eller § 12, stk. 1, eller § 13, stk. 1 eller 6, i lov om CO 2 -fangstaktiviteter i forsyningssektoren. Kommuner registrerer modtagne uddelinger fra og vederlag ved afståelse af ejerandele i virksomheder, der direkte eller indirekte ejer eller i perioden efter den 1. februar 2007 har ejet ejerandele i forsyningsvirksomheder, der er eller i perioden efter den 1. februar 2007 har været omfattet af § 1, medmindre uddelingen eller vederlaget er registreret eller samtidig registreres i medfør af § 8, stk. 1, i lov om forsyning med teknisk vand, § 37, stk. 1, eller § 37 a, stk. 1 eller 6, i lov om elforsyning, § 23 l, stk. 1, eller § 23 m, stk. 1 eller 6, i lov om varmeforsyning eller § 12, stk. 1, eller § 13, stk. 1 eller 6, i lov om CO 2 -fangstaktiviteter i forsyningssektoren. Kommuner registrerer andre uddelinger fra og vederlag ved afståelse af ejerandele eller aktiviteter i forsyningsvirksomheder, der er eller i perioden efter den 1. februar 2007 har været omfattet af § 1, når modtageren af uddelingen eller vederlaget er en af kommunen direkte eller indirekte ejet virksomhed. Er den modtagende virksomhed kun delvis direkte eller indirekte ejet af kommunen, registrerer kommunen alene en forholdsmæssig andel af uddelingen eller vederlaget. Selskabsmæssige omstruktureringer er ikke omfattet af stk. 1-3, når de ejere, der direkte eller indirekte har ejerandele i de virksomheder, der berøres af den selskabsmæssige omstrukturering, ikke opnår andet vederlag i forbindelse hermed end direkte eller indirekte ejerandele i samme indbyrdes forhold i den virksomhed eller de virksomheder, der består efter den selskabsmæssige omstrukturering. Dette er dog betinget af, at virksomheden eller virksomhederne er omfattet af stk. 1-3. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om registreringsfri selskabsmæssige omstruktureringer efter stk. 4. Registreringen efter § 2 skal omfatte den dato, hvor uddelingen eller vederlaget er til rådighed for kommunen eller virksomheden (rådighedsdatoen), og beløbets størrelse. Ved afståelser omfattet af § 2, stk. 1-3, til en fond eller anden selvejende institution anses afståelsestidspunktet for rådighedsdato, og der skal efter § 2 registreres et vederlag, som mindst svarer til markedsværdien af de pågældende ejerandele. Kommuner indberetter senest den 1. september hvert år de registreringer, som kommunen i det foregående kalenderår har foretaget efter §§ 2 og 3. Er der ikke foretaget uddelinger, afståelser eller omstruktureringer, afgiver kommunen erklæring herom. Indberetning af registreringer eller erklæring, jf. 1. og 2. pkt., skal ske til Vandsektortilsynet. Indberetningen skal angive det samlede beløb, der er blevet til rådighed i det foregående kalenderår (rådighedsbeløbet), og skal ledsages af dokumentation for størrelsen af de registrerede uddelinger og vederlag og for de registrerede rådighedsdatoer. Endvidere skal indberetningen angive en beregnet forrentning af rådighedsbeløbet fra de enkelte rådighedsdatoer og frem til den 1. november i det år, hvor der sker meddelelse i henhold til