Bekendtgørelse af lov om fremme af energibesparelser i bygninger

Bekendtgørelse af lov om fremme af energibesparelser i bygninger 1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, EU-Tidende 2005, nr. L 255, side 22, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/55/EU af 20. november 2013 om ændring af direktiv 2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer og forordning nr. 1024/2012/EU om det administrative samarbejde ved hjælp af informationssystemet for det indre marked (»IMI-forordningen«), EU-Tidende 2013, nr. L 354, side 132, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/31/EU af 19. maj 2010 om bygningers energimæssige ydeevne (omarbejdning), EU-Tidende 2010, nr. L 153, side 13, som ændret senest ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 af 11. december 2018 om forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 663/2009 og (EF) nr. 715/2009, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/22/EF, 98/70/EF, 2009/31/EF, 2009/73/EF, 2010/31/EU, 2012/27/EU og 2013/30/EU, Rådets direktiv 2009/119/EF og (EU) 2015/652 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013, EU-Tidende 2018, nr. L 328, side 1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder, EU-Tidende 2018, nr. L 328, side 82, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/1791 af 13. september 2023 om energieffektivitet og om ændring af forordning (EU) 2023/955 (omarbejdning), EU-Tidende 2023, nr. L 231, side 1. Bekendtgørelse af lov om fremme af energibesparelser i bygninger Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, EU-Tidende 2005, nr. L 255, side 22, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/55/EU af 20. november 2013 om ændring af direktiv 2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer og forordning nr. 1024/2012/EU om det administrative samarbejde ved hjælp af informationssystemet for det indre marked (»IMI-forordningen«), EU-Tidende 2013, nr. L 354, side 132, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/31/EU af 19. maj 2010 om bygningers energimæssige ydeevne (omarbejdning), EU-Tidende 2010, nr. L 153, side 13, som ændret senest ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 af 11. december 2018 om forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 663/2009 og (EF) nr. 715/2009, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/22/EF, 98/70/EF, 2009/31/EF, 2009/73/EF, 2010/31/EU, 2012/27/EU og 2013/30/EU, Rådets direktiv 2009/119/EF og (EU) 2015/652 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013, EU-Tidende 2018, nr. L 328, side 1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder, EU-Tidende 2018, nr. L 328, side 82, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/1791 af 13. september 2023 om energieffektivitet og om ændring af forordning (EU) 2023/955 (omarbejdning), EU-Tidende 2023, nr. L 231, side 1. Herved bekendtgøres lov om fremme af energibesparelser i bygninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 1923 af 8. oktober 2021, med de ændringer, der følger af § 3 i lov nr. 673 af 11. juni 2024, § 30 i lov nr. 468 af 14. maj 2025 og § 4 i lov nr. 736 af 20. juni 2025. Formål Lovens primære formål er at fremme energibesparelser, øge effektiviteten inden for al anvendelse af energi i bygninger og øge andelen af energi fra vedvarende energikilder. Lovens formål er endvidere at medvirke til at reducere vandforbruget i bygninger. Lovens anvendelsesområde m.v. Loven omfatter alle bygninger, der udgør en konstruktion med tag og ydervægge, hvor der anvendes energi til regulering af indeklimaet. Definitioner og afgrænsninger i Bygnings- og Boligregistret (BBR) finder anvendelse, medmindre andet er angivet i loven eller regler fastsat i medfør af loven. Energi fra vedvarende energikilder forstås som defineret i § 2, stk. 2, i lov om fremme af vedvarende energi. Klima-, energi- og forsyningsministeren Ved kongelig resolution af 27. juni 2019 er betegnelsen Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet ændret til Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet. kan fastsætte regler om, at visse bygninger og bygningskategorier samt dele af bygninger undtages fra krav enten i loven eller i regler fastsat i medfør af loven. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler med henblik på opfyldelse af Danmarks forpligtelser i henhold til EU-retten inden for lovens område. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at offentlige finansielle foranstaltninger til fremme af energieffektive renoveringer i bygninger sammenkædes med planlagte eller gennemførte energibesparelser, og regler i relation hertil, herunder definitioner, undtagelser og bagatelgrænser. Energimærkning af bygninger Energimærkning udarbejdes for bygninger. Energimærkning omfattet af stk. 1 indeholder energimærkning af lejligheder og andre enheder til særskilt brug. Energimærkningen skal vise bygningens energimæssige tilstand og kan endvidere indeholde informationer om vandforbrug. Energimærkningen består af: Energimærke, der er en standardiseret og dokumenteret opgørelse over en bygnings energimæssige tilstand beregnet ud fra en normal brug af bygningen. Heri indgår energiforbruget til opvarmning, varmt brugsvand, køling, ventilation og eventuelt belysning. Vandforbrug kan indgå. Energiplan, der er en dokumenteret oversigt over forslag til energibesparende foranstaltninger og råd om, hvordan energiforbruget kan reduceres. Energiplanen kan endvidere indeholde forslag til vandbesparende foranstaltninger. Dokumentation for energimærkningen og anden relevant information. Dokumentationen indeholder de væsentligste forudsætninger for energimærkningen og de registreringer fra gennemgangen af bygningen og dens installationer, der er brugt ved beregningen af energimærket og ved vurderingen af energibesparelser i energiplanen. Energimærkning kan foretages i forskellige kategorier for forskellige typer af bygninger og bygningsanvendelse. Energimærkning må kun udarbejdes af en virksomhed eller person, der efter regler udstedt i medfør af § 24 er berettiget til at udarbejde energimærkning for den pågældende kategori af bygninger, jf. dog stk. 6 og § 24 a. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at energimærkningen, når denne udarbejdes uden bygningsgennemgang eller i andre nærmere afgrænsede tilfælde, kan udarbejdes af en institution oprettet under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet eller en virksomhed eller person, der ikke er berettiget til at udarbejde energimærkning for den pågældende kategori af bygninger efter regler udstedt i medfør af

§ 24. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at andre afgrænsninger end den enkelte bygning, jf. stk. 1, finder anvendelse ved energimærkning af en bygning eller grupper af bygninger. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om energimærkning af bygninger, herunder om kategorier af energimærkning, grundlaget for energimærkningen, indhold, udformning, gennemførelse samt dokumentering og registrering af forbrug og driftsforhold. Ministeren kan herunder fastsætte regler om, at installationer og udstyr, der ejes eller drives af ejere af ejerlejligheder eller af lejere og andre lignende brugere, ikke skal indgå i energimærkningen. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om gyldigheden af energimærkninger. Der kan fastsættes forskellige gyldighedsperioder for forskellige kategorier af energimærkninger. Gyldigheden af en energimærkning må dog ikke overstige 10 år. En energimærkning mister sin gyldighed, såfremt der er gennemført tilbygninger eller andre ændringer, som i væsentligt omfang påvirker bygningens energimæssige ydeevne. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter nærmere regler om, hvornår energimærkningen mister sin gyldighed. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at virksomheder og personer, der er berettigede til at udarbejde energimærkninger efter regler udstedt i medfør af § 3, stk. 6, eller §§ 24 eller 24 a, skal indberette udarbejdede energimærkninger til et register, jf. § 25, og at energimærkningens gyldighed kan gøres afhængig af, at energimærkningen er indberettet til registeret. Forpligtelsen til at lade udarbejde energimærkning for bygninger, lejligheder eller andre enheder med henblik på, at kravene i kapitel 4-6 kan opfyldes, påhviler den til enhver tid værende ejer. For bygninger med ejerlejligheder påhviler forpligtelsen ejerforeningen. Forpligtelsen efter stk. 1, 2. pkt., gælder ikke for ejerforeningen, hvis ejerlejligheden skal energimærkes, som var det én bygning, efter regler udstedt i medfør af § 4, stk. 1. Forpligtelsen påhviler i det tilfælde den til enhver tid værende ejer af ejerlejligheden. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at ejere skal give virksomheder og personer, der er berettigede til at udarbejde energimærkninger efter regler udstedt i medfør af § 3, stk. 6, eller §§ 24 eller 24 a, oplysninger til brug for energimærkningen. Energimærkning ved salg eller udleje m.v. Ved salg af en bygning eller ejerlejlighed skal der foreligge en energimærkning for henholdsvis bygningen eller ejerlejligheden, jf. §§ 3, 4 og 10. Det påhviler sælger at sørge for, at køber, inden aftale om salg indgås, har fået udleveret energimærkningen for den pågældende bygning eller ejerlejlighed. Ejerforeningen skal efter anmodning fra en ejer af en ejerlejlighed uden beregning og under overholdelse af betingelserne i stk. 3 stille en energimærkning, som omfatter ejerlejligheden, til rådighed for ejeren, således at ejeren kan opfylde sin forpligtelse efter stk. 1 eller § 8 a, jf. dog stk. 4. Ejerforeningen skal senest 3 uger efter en anmodning efter stk. 2 have indgået en gyldig aftale med en virksomhed eller person, der er berettiget til at udarbejde energimærkning for den pågældende kategori af bygninger, om, at denne skal udarbejde en energimærkning, som omfatter ejerlejligheden, og stille energimærkningen til rådighed for ejerforeningen, således at ejerforeningen senest 60 dage efter ejerens anmodning kan opfylde sin forpligtelse efter stk. 2. Ejerforeningen skal uden beregning stille energimærkningen til rådighed for ejeren senest 8 dage efter dennes anmodning, hvis gyldig energimærkning allerede er udarbejdet. Forpligtelsen efter stk. 2-4 gælder ikke for ejerforeningen, hvis ejerlejligheden skal energimærkes, som var det én bygning, efter regler udstedt i medfør af § 4, stk. 1. Forpligtelsen påhviler i det tilfælde den til enhver tid værende ejer af ejerlejligheden. Ved udleje af en bygning, en bolig- eller erhvervsenhed eller andre erhvervslokaler i en bygning skal der foreligge en energimærkning for bygningen eller den pågældende enhed, jf. §§ 3, 4 og 10. Det påhviler udlejer at sørge for, at lejer, inden lejeaftalen indgås, har fået udleveret energimærkningen for lejemålet. Ved udleje af en ejerlejlighed finder § 6, stk. 2, 3 og 5 tilsvarende anvendelse. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at ganske kortvarig tidsbegrænset udlejning ikke er omfattet af stk. 1. Ved overdragelse af en andel, anpart eller aktie i et boligfællesskab, hvor der til andelen, anparten eller aktien er knyttet brugsret til en boligenhed i boligfællesskabets bygning, skal der foreligge en energimærkning for boligenheden, jf. §§ 3, 4 og 10. Det påhviler den, der overdrager andelen, anparten eller aktien i boligfællesskabet, at sørge for, at erhververen, inden aftalen om overdragelse indgås, har fået udleveret energimærkningen for den pågældende boligenhed. Boligfællesskabet skal efter anmodning fra en andelshaver, anpartshaver eller aktionær med brugsret til en boligenhed uden beregning og under overholdelse af betingelserne i stk. 3 stille en energimærkning, som omfatter boligenheden, til rådighed for andelshaveren, anpartshaveren eller aktionæren, således at vedkommende kan opfylde sin forpligtelse efter stk. 1 eller § 8 a, jf. dog stk. 4. Boligfællesskabet skal senest 3 uger efter en anmodning efter stk. 2 have indgået en gyldig aftale med en virksomhed eller person, der er berettiget til at udarbejde energimærkning for den pågældende kategori af bygninger, om, at denne skal udarbejde en energimærkning, som omfatter boligenheden, og stille energimærkningen til rådighed for boligfællesskabet, således at boligfællesskabet senest 60 dage efter anmodningen fra andelshaveren, anpartshaveren eller aktionæren kan opfylde sin forpligtelse efter stk. 2. Boligfællesskabet skal uden beregning stille energimærkningen til rådighed for andelshaveren, anpartshaveren eller aktionæren senest 8 dage efter dennes anmodning, hvis gyldig energimærkning allerede er udarbejdet. Stk. 1-4 finder tilsvarende anvendelse på andre overdragere henholdsvis selskaber, foreninger, samejer eller fællesskaber ved overdragelse af brugsret til en bygning, en bolig- eller erhvervsenhed eller andre erhvervslokaler i en ejendom ejet af andre selskaber, foreninger, samejer og fællesskaber, hvis der er knyttet brugsret til den pågældende bygning, enhed eller lokaler, og ved forbrugeraftaler, der giver brugsret til fast ejendom på timesharebasis. Forpligtelsen efter stk. 2-4 gælder ikke for boligfællesskabet, hvis boligenheden skal energimærkes, som var det én bygning, efter regler udstedt i medfør af § 4, stk. 1. Forpligtelsen påhviler i det tilfælde den til enhver tid værende ejer af boligenheden. Sælger, udlejer eller overdrager skal sikre, at der i annoncen til enhver tid synliggøres et energimærke fra en gyldig energimærkning, når der er tale om annoncering i kommercielle medier til salg, udleje eller overdragelse af en bygning, ejerlejlighed, bolig- eller erhvervsenhed, andre erhvervslokaler eller af en andel, anpart eller aktie i et boligfællesskab, hvortil der er knyttet en brugsret til en boligenhed, jf. §§ 6-8. En formidler, der på sælgers, udlejers eller overdragers vegne har fået fuldmagt til at foretage annoncering til salg, udleje eller overdragelse, har pligt til at synliggøre energimærket ved annoncering efter § 8 a. Den, der på eget initiativ og uden fuldmagt foretager en annoncering som omhandlet i § 8 a uden at være sælger, udlejer eller overdrager, har pligt til at synliggøre energimærket. Stk. 1 gælder ikke for ejendomsformidlere, der udøver erhvervsmæssig formidling af salg af fast ejendom i medfør af lov om formidling af fast ejendom eller regler udstedt i medfør heraf. Sælger, udlejer eller overdrager skal udlevere energimærkning til en formidler omfattet af denne lov, lov om formidling af fast ejendom eller regler udstedt i medfør heraf forud for annoncering efter stk. 1, 1. pkt., således at formidleren kan opfylde sin forpligtelse efter stk. 1 eller efter lov om omsætning af fast ejendom eller regler udstedt i medfør heraf. Overdragelse ved arv, gave og tvangsauktion samt overdragelse fra insolvent bo eller overdragelse til ægtefælle eller samlever anses ikke som salg omfattet af § 6, stk. 1, eller overdragelse omfattet af § 8, stk. 1. Energimærkning, der skal udleveres eller anvendes efter §§ 6-8 b eller 15 a, skal være gyldig og udarbejdet efter reglerne i §§ 3 og 4. Hvis der foreligger flere energimærkninger for bygningen eller enheden, skal den senest udarbejdede energimærkning fremlægges i forbindelse med salget, udlejningen eller overdragelsen. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om udlevering af energimærkning til berettigede efter §§ 6-8 b eller 15 a, herunder betingelser for elektronisk udlevering, og om frister for udleveringen. Energimærkning m.v. ved opførelse af nye bygninger Ved opførelse af en ny bygning og ved så omfattende ombygninger af en eksisterende bygning, at det må sidestilles med nybyggeri, skal ejeren inden ibrugtagningen lade udarbejde energimærkning for bygningen, jf. §§ 3 og 4. Energimærkningen skal indeholde oplysninger om bygningen i forhold til de energimæssige krav i bygningsreglementet. Ejeren skal fremsende energimærkningen for et nybyggeri til den kommunale bygningsmyndighed senest samtidig med færdigmeldingen af byggeriet. Det er en betingelse for ibrugtagning, at der er afleveret en energimærkning for byggeriet til bygningsmyndigheden. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at projekterende og udførende af et nybyggeri skal levere den fornødne dokumentation for nybyggeriet til den virksomhed eller person, som ejeren af bygningen har indgået aftale med om energimærkning af bygningen. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at den projekterende skal give bygherren oplysninger om, hvordan energieffektiviteten i et foreslået projekt kan forbedres, herunder at regler herom ikke skal kunne fraviges ved aftale mellem parterne til skade for bygherren. Har klima-, energi- og forsyningsministeren i medfør af § 3, stk. 7, fastsat regler om, at anden afgrænsning end den enkelte bygning skal finde anvendelse ved energimærkningen, kan energimærkning af en ny bygning kun anvendes i forbindelse med salg, leje eller overdragelse af brugsret efter §§ 6-8, hvis energimærkningen af den nye bygning omfatter denne anden afgrænsning. Regelmæssig energimærkning af bygninger Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om, at der skal foretages regelmæssig energimærkning af bygninger, herunder regler om omfattede kategorier af bygninger. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at ejeren skal sikre, at der føres driftsjournaler med oplysninger om periodiske registreringer af forbrug af energi og vand samt andre driftsforhold knyttet til energianvendelse i bygningens installationer. Opsætning af energimærkning i større bygninger Ejeren skal sikre, at en udført og fortsat gyldig energimærkning opsættes på en måde, så den er synlig for brugere af bygningen, hvis et samlet etageareal på over 600 m 2 i den pågældende bygning ofte besøges af offentligheden. Hvis ejeren ikke har råderet over bygningen, skal ejeren udlevere energimærkningen til rådighedshaveren. Rådighedshaveren har forpligtelsen efter 1. pkt., hvis ejeren ikke har råderet over bygningen. Ejerens eller rådighedshaverens forpligtelse til at opsætte energimærkning efter stk. 1, 1. pkt., omfatter ikke energimærkningens energiplan, jf. § 3, stk. 3, nr. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at energimærkninger efter stk. 1 også skal være offentligt tilgængelige på anden måde. Kontrol, eftersyn og vedligeholdelse af tekniske anlæg Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om eftersyn, kontrolmåling, justering, rensning, drift og forbedring af tekniske anlæg og rådgivning om drift, vedligeholdelse, effektivitet, udskiftning og forbedring af tekniske anlæg. Tekniske anlæg, jf. stk. 1, omfatter kedelanlæg, varmevekslere og varmeanlæg uanset brændselsform, ventilations- og klimaanlæg samt andre energiforbrugende anlæg, der anvendes i forbindelse med bygninger. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at det inden ibrugtagning af tekniske anlæg skal kontrolleres, om anlægget opfylder de energimæssige krav i bygningsreglementet. Regler fastsat efter stk. 1 finder anvendelse såvel for installation af tekniske anlæg i nybyggeri som for installation eller udskiftning af anlæg i eksisterende bebyggelse. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at ejeren eller den tekniske ekspert, der har foretaget kontrollen af et teknisk anlæg, skal oplyse den stedlige bygningsmyndighed om resultatet af kontrollen. Eftersyn og kontrolmåling af tekniske anlæg, jf. § 16, stk. 1, samt kontrol inden ibrugtagning af tekniske anlæg, jf. § 17, stk. 1, må kun udføres af en teknisk ekspert, der er godkendt efter regler fastsat i medfør af § 24 til at udføre eftersyn af den pågældende type anlæg, jf. dog stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at en teknisk ekspert, der er godkendt til at udføre eftersyn af kedel- og varmeanlæg, men besøger en bygning som led i sit arbejde som skorstensfejer, skal oplyse ejeren om pligten til at få foretaget et eftersyn, hvis dette ikke allerede er foretaget eller planlagt foretaget. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan herunder fastsætte regler om, at skorstensfejeren har ret til at fremsætte tilbud til ejeren om at foretage eftersynet. Supplerende krav til offentlige bygninger Bygninger, der ejes eller bruges af de offentlige institutioner og virksomheder m.v., som er nævnt i § 22, stk. 1, skal have foretaget regelmæssig energimærkning i henhold til regler fastsat i medfør af § 14, hvis bygningens samlede etageareal er på over 250 m 2 . Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at kravet efter stk. 1 om regelmæssig energimærkning gælder for bygninger med et samlet etageareal på 250 m 2 eller derunder. I bygninger, der ejes eller bruges af offentlige institutioner og virksomheder m.v., som er nævnt i § 22, stk. 1, skal udførte energimærkninger opsættes, så de er synlige for brugere af bygningen. Ejerens eller rådighedshaverens forpligtelse til at opsætte energimærkning efter 1. pkt. omfatter ikke energimærkningens energiplan, jf. § 3, stk. 3, nr. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at energimærkninger skal være offentligt tilgængelige på anden måde. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at offentlige institutioner og virksomheder m.v., som er nævnt i § 22, stk. 1, skal gennemføre rentable energibesparelser, herunder de besparelsesprojekter, der identificeres i medfør af regler i denne lov eller regler fastsat i medfør af denne lov, skal sikre, at opførelse, drift, vedligehold m.v. af bygninger, herunder tekniske anlæg, sker på en energieffektiv måde, skal sikre, at opførelse og gennemrenovering af bygninger sker på en måde, der øger andelen af energi fra vedvarende energikilder, skal udpege en energiansvarlig for institutionens eller virksomhedens bygninger til at varetage nærmere fastsatte opgaver vedrørende bygningernes energi- og vandforbrug, skal foretage indberetning af forbrugstal vedrørende bygningers energi- og vandforbrug og oplysninger om bygninger, eksempelvis om renoveringer af bygninger, skal synliggøre løbende registreringer af energi- og vandforbruget samt kontrolresultater for tekniske anlæg i henhold til kapitel 7 og synliggøre tiltag, der er foretaget for at nedbringe energiforbruget, skal optage forhandlinger med eventuelle øvrige ejere med henblik på at tilskynde, at opførelse, drift, vedligehold m.v. af bygninger, herunder tekniske anlæg, sker på energieffektiv måde, og opfordre eventuelle ikke-offentlige brugere til at foretage energiinvesteringer og udvise energi-rigtig adfærd, og skal optage forhandlinger med eventuelle øvrige ejere med henblik på at tilskynde til, at opførelse og gennemrenovering af bygninger sker på en måde, der øger andelen af energi fra vedvarende energikilder. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at offentlige institutioner og virksomheder m.v., som er nævnt i § 22, stk. 1, i det omfang de indgår aftale med en bygningsejer om at varetage en bygnings drift, ved indgåelsen af aftalen skal sikre, at forpligtelser i medfør af stk. 1 opfyldes. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om indhold og gennemførelse af de aktiviteter, der er nævnt i stk. 1, samt administration i forbindelse hermed. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at regler udstedt i medfør af stk. 1-3 i nærmere angivet omfang finder tilsvarende anvendelse for bygninger, som er lejet eller bruges af offentlige institutioner og virksomheder m.v., der er nævnt i

§ 22. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan undtage visse offentlige institutioner eller virksomheder m.v. helt eller delvis fra krav i regler fastsat i medfør af stk. 1-4. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om indhentning af oplysninger om bygninger, som ejes, lejes eller bruges af de offentlige institutioner og virksomheder, som er nævnt i § 22, stk. 1. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om offentliggørelse af oplysninger omfattet af stk. 1, nr. 5, og stk. 6. § 19 og § 20 gælder for følgende offentlige institutioner og virksomheder m.v.: Den offentlige forvaltning. Institutioner, selskaber, foreninger m.v., hvis mere end 50 pct. af udgifterne ved deres virksomhed dækkes af offentlige midler, eller hvis de ved eller i henhold til lov har fået tillagt beføjelser til at træffe afgørelse på det offentliges vegne. Virksomheder, der ejes af det offentlige, eller hvor det offentlige har bestemmende indflydelse. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan undtage visse offentlige institutioner eller virksomheder m.v. omfattet af stk. 1 helt eller delvis fra §§ 19 og 20. (Ophævet) § 23 er ophævet, da det fremgår af § 19, § 20 og § 21, stk. 4, som ændret ved lov nr. 389 af 2. maj 2012, at disse regler også gælder for bygninger, som det offentlige bruger/lejer. Godkendelse m.v. af energikonsulenter, tekniske eller uvildige eksperter og virksomheder, der beskæftiger dem Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om registrerings-, godkendelses- eller beskikkelsesordninger eller ordninger for akkreditering eller akkrediteret certificering for virksomheder eller personer, der er berettigede til at udarbejde energimærkninger i medfør af denne lov eller regler udstedt i medfør heraf, tekniske eksperter, der udfører kontrol, eftersyn og vedligeholdelse af tekniske anlæg efter reglerne i kapitel 7, samt virksomheder, der beskæftiger sådanne tekniske eksperter. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan i forbindelse med ordninger efter stk. 1 og § 3, stk. 6, fastsætte nærmere regler om: Godkendelse, beskikkelse, akkreditering, certificering eller registrering af energikonsulenter og tekniske eksperter samt de virksomheder, der beskæftiger dem, herunder kvalifikationskrav og andre betingelser for godkendelse, beskikkelse, akkreditering, certificering eller registrering. Ministeren kan desuden offentliggøre lister over personer og virksomheder, der er berettigede til at udføre energimærkninger af bygninger eller kontrol, eftersyn og vedligeholdelse af tekniske anlæg efter regler udstedt i medfør af denne lov. Fratagelse og bortfald af godkendelsen, beskikkelsen, akkrediteringen, certificeringen eller registreringen. Energikonsulenters og tekniske eksperters virksomhed, forpligtelser og uvildighed samt forpligtelser for de virksomheder, der beskæftiger dem. Retningslinjer for energikonsulenter, tekniske eksperter og de virksomheder, der beskæftiger dem, om udførelse af energimærkning eller eftersyn, herunder anvendelse af beregningsværktøj m.v. Krav til udstyr, der anvendes i forbindelse med energimærkning eller kontrol, eftersyn og vedligeholdelse af tekniske anlæg, herunder om kontrol af udstyr. Tilrettelæggelse og administration af ordningerne. Tilsyn og kontrol med energikonsulenter og tekniske eksperter samt virksomheder, der beskæftiger dem, herunder kontrol af udført arbejde omfattet af ordningerne. Klageadgang vedrørende ydelser udført af energikonsulenter og tekniske eksperter og de virksomheder, der beskæftiger dem, herunder om klageberettigelse. Adgang til at træffe afgørelse om eventuelle berigtigelser af udførte energimærkninger og eftersyn eller udførelse af nye energimærkninger eller eftersyn ved andre energikonsulenter, tekniske eksperter eller virksomheder, der beskæftiger dem, og om udtalelse, påtale eller tildeling af advarsler. Offentliggørelse af navne på og firmatilknytningsforhold for energikonsulenter og tekniske eksperter, der har fået en påtale eller advarsel som følge af alvorlige eller gentagne fejl i energimærkninger eller eftersyn. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan i forbindelse med ordninger efter stk. 1 fastsætte regler om: Maksimale honorarer for ydelser udført af energikonsulenter, tekniske eksperter eller virksomheder, der beskæftiger dem. Betaling til dækning af udgifter vedrørende godkendelse, beskikkelse eller registrering, tilsyn, kontrol, kvalitetssikring, drift af registeret nævnt i § 25 og andre edb-systemer samt anden administration m.v. Betaling kan opkræves i form af engangsgebyr, årligt eller regelmæssigt gebyr eller gebyr pr. energimærkning eller eftersyn. Betaling for optagelseskurser og -prøver samt obligatoriske efteruddannelseskurser for energikonsulenter og tekniske eksperter. Ansvarsforsikring for energikonsulenter og tekniske eksperter samt for de virksomheder, der beskæftiger dem. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at stk. 2 og 3 finder tilsvarende anvendelse for andet arbejde, som energikonsulenter, tekniske eksperter eller virksomheder, der beskæftiger dem, udfører i henhold til anden lovgivning i deres egenskab af godkendt, beskikket, certificeret, akkrediteret eller registreret energikonsulent, teknisk ekspert eller virksomhed, der beskæftiger dem, efter denne lov. Straffelovens §§ 144, 150, 152 og 155-157 finder tilsvarende anvendelse for beskikkede, godkendte eller certificerede energikonsulenter. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer og nærmere betingelser for udførelse af erhvervet for virksomheder og personer (uvildige eksperter), som i medfør af national lovgivning eller administrative bestemmelser, som gennemfører artikel 17 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/31/EU af 19. maj 2010 om bygningers energimæssige ydeevne, er kvalificerede eller akkrediterede til at udføre energimærkninger, eftersyn af varmeanlæg eller eftersyn af klimaanlæg i et andet EU-land, i et EØS-land eller i et andet land, som EU har indgået aftale med herom. Godkendelsesordninger for virksomheder, der installerer eller monterer små VE-anlæg Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om godkendelsesordninger for virksomheder, der installerer eller monterer små vedvarende energi-anlæg (små VE-anlæg). Ministeren kan desuden offentliggøre en liste over godkendte virksomheder. Ved små VE-anlæg forstås biomassekedler og -ovne, solcelle- og solvarmeanlæg, varmepumper og systemer til overfladenær udnyttelse af geotermisk energi til produktion af individuel opvarmning og energiproduktion til eget forbrug. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at en godkendelse efter regler udstedt i medfør af stk. 1 er betinget af, at virksomheden dokumenterer, at relevante medarbejdere i virksomheden opfylder krav om erhvervserfaring og nærmere fastsat uddannelse, at virksomheden har eller etablerer et kvalitetsstyringssystem, og at virksomheden er autoriseret elinstallatør eller autoriseret vvs-installatørvirksomhed eller godkendt kompetent virksomhed efter lov om autorisation af virksomheder på el-, vvs- og kloakinstallationsområdet eller virksomheden dokumenterer et vist niveau af grunduddannelse og efteruddannelse hos relevante medarbejdere i virksomheden. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om kvalitetsstyringssystemets indhold, omfang og godkendelse og om efterfølgende efterprøvning af gennemførelse og vedligeholdelse af kvalitetsstyringssystemet. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at et kvalitetsstyringssystem efter regler udstedt i medfør af stk. 4 enten skal være akkrediteret eller certificeret eller skal godkendes og løbende efterprøves af enten en godkendt kontrolinstans eller en akkrediteret kontrolinstans. Omkostningerne i forbindelse med godkendelse og efterprøvning eller akkreditering eller certificering af en virksomheds kvalitetsstyringssystem afholdes af den enkelte virksomhed. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om tilbagekaldelse og bortfald af godkendelser udstedt efter regler fastsat i medfør af stk. 1. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om afgrænsning af, hvilke typer anlæg der er omfattet af en godkendelsesordning efter regler udstedt i medfør af § 24 b, stk. 1, og hvilket arbejde ved installation eller montering af et anlæg der er omfattet af en sådan ordning. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan efter forhandling med erhvervsministeren Ved kongelig resolution af 28. november 2016 er betegnelsen Erhvervs- og Vækstministeriet ændret til Erhvervsministeriet, jf. bekendtgørelse nr. 1777 af 23. december 2016. fastsætte regler om en godkendelsesordning og en akkrediteringsordning for kontrolinstanser for virksomheder, der efter regler udstedt i medfør af § 24 b er godkendt til at installere eller montere små VE-anlæg. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan i forbindelse med en godkendelsesordning efter stk. 1 og efter forhandling med erhvervsministeren fastsætte regler om, at erhvervsministeren godkender og efterprøver kontrolinstanserne og træffer afgørelse om tilbagekaldelse eller bortfald af godkendelse for kontrolinstanserne. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan herunder efter forhandling med erhvervsministeren fastsætte regler om betaling for erhvervsministerens omkostninger i forbindelse med godkendelse og efterprøvning af kontrolinstanserne. Henlægger erhvervsministeren sine beføjelser efter regler udstedt i medfør af stk. 1 og 2 til en institution under Erhvervsministeriet, kan erhvervsministeren fastsætte regler om klageadgang, herunder at klage ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer og nærmere betingelser for udførelse af erhvervet for virksomheder og personer, som i medfør af national lovgivning eller administrative bestemmelser, som gennemfører artikel 18, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2018/2001/EU af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder, er certificerede eller på tilsvarende måde kvalificerede til i et andet EU-land, i et EØS-land eller i et andet land, som EU har indgået aftale med herom, at udøve følgende erhverv: Virksomhed som godkendt installatør eller montør af små VE-anlæg og relevant medarbejder i en virksomhed, der er godkendt installatør eller montør af små VE-anlæg. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om midlertidig eller lejlighedsvis levering af tjenesteydelser og nærmere betingelser for udførelse af erhvervet for virksomheder, der er godkendte eller akkrediterede som kontrolinstanser for virksomheder og personer, der installerer eller monterer små VE-anlæg, og er etableret i et andet EU-land, i et EØS-land eller i et andet land, som EU har indgået aftale med herom. Godkendelsesordning for virksomheder, der leverer rådgivning og projektstyring m.v. i forbindelse med energirenovering af bygninger Klima-, energi- og forsyningsministeren godkender efter regler fastsat i medfør af § 24 g virksomheder til at levere kortlægning af en bygnings energibesparelses- og renoveringsmuligheder, herunder afdækning af en energirenoverings konsekvenser for komfort og indeklima i bygningen, og udarbejdelse af en plan for energibesparelsesmuligheder og renovering, herunder udfyldelse af et standarddokument, eller ydelser omfattet af nr. 1 og tilbudsindhentning og projektstyring vedrørende gennemførelse af energibesparelses- og renoveringstiltag. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om indholdet af ydelserne efter stk. 1. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om markedsføringen af en virksomhed godkendt efter regler fastsat i medfør af § 24 g, om virksomhedens oplysningspligt over for bygningsejeren, om, at virksomhedens ydelser leveres efter Almindelige Bestemmelser for teknisk Rådgivning og bistand, om, at virksomheden skal anvende en bestemt beregningsmetode og et bestemt datagrundlag, og om virksomhedens udlevering af beregninger m.v., der ligger bag kortlægningen af en bygnings energibesparelsesmuligheder, til bygningsejeren. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om en frivillig godkendelsesordning for virksomheder, der leverer rådgivning og projektstyring m.v. i forbindelse med energirenovering af bygninger, jf. dog stk. 2. Ministeren kan desuden offentliggøre en liste over godkendte virksomheder. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om afgrænsning af, hvilke typer bygninger der er omfattet af en godkendelsesordning efter regler udstedt i medfør af stk. 1. Godkendelse efter regler udstedt i medfør af stk. 1 er betinget af, at virksomheden dokumenterer, at relevante medarbejdere i virksomheden opfylder krav om uddannelse, løbende efteruddannelse og erhvervserfaring, jf. stk. 4, og at virksomheden har et kvalitetsstyringssystem, jf. stk. 5. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter nærmere krav om uddannelse, løbende efteruddannelse og erhvervserfaring efter stk. 3. En virksomheds kvalitetsstyringssystem, jf. stk. 3, skal enten være certificeret af et certificerende organ eller godkendt af en kontrolinstans. Godkendte kvalitetsstyringssystemer skal løbende efterprøves af en godkendt kontrolinstans. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om kvalitetsstyringssystemets indhold, omfang, vedligeholdelse og efterprøvelse. Omkostninger i forbindelse med godkendelse og efterprøvning eller certificering af en virksomheds kvalitetsstyringssystem afholdes af den enkelte virksomhed. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om tilbagekaldelse og bortfald af godkendelser udstedt efter regler fastsat i medfør af stk. 1. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan efter forhandling med erhvervsministeren fastsætte regler om en godkendelsesordning for kontrolinstanser og om en akkrediteringsordning for certificerende organer, der kan godkende eller certificere kvalitetsstyringssystemer for virksomheder, der er godkendt efter regler udstedt i medfør af § 24 g. Klima-, energi- og forsyningsministeren og erhvervsministeren kan offentliggøre en liste over godkendte kontrolinstanser. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan i forbindelse med en godkendelsesordning for kontrolinstanser efter stk. 1 fastsætte regler om, at klima-, energi- og forsyningsministeren eller erhvervsministeren godkender og efterprøver kontrolinstanserne og træffer afgørelse om tilbagekaldelse eller bortfald af godkendelse for kontrolinstanserne. Henlægger erhvervsministeren sine beføjelser efter regler udstedt i medfør af stk. 1 og 2 til en institution under Erhvervsministeriet, kan erhvervsministeren fastsætte regler om klageadgang, herunder at klage ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om midlertidig eller lejlighedsvis levering af tjenesteydelser og nærmere betingelser for udførelse af erhvervet for virksomheder, der er godkendt som kontrolinstanser eller akkrediteret som certificerende organer efter regler udstedt i medfør af § 24 h, stk. 1, og er etableret i et andet EU-land, et EØS-land eller et land, som EU har indgået aftale med herom. Registrering, oplysningspligt, klage, tilsyn, påbud og straf m.v. Klima-, energi- og forsyningsministeren opretter registre for energimærkninger af bygninger og kontrol, eftersyn og vedligeholdelse af tekniske anlæg omfattet af kapitel 7. Ministeren kan fastsætte regler om oprettelse og drift af registeret, herunder om indberetning og registrering af oplysninger og undtagelser fra registrering. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om adgang til og videregivelse af registrerede oplysninger samt om offentliggørelse af sådanne oplysninger. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan indhente oplysninger i elektronisk eller anden form fra andre offentlige myndigheder om bygninger og ejerforhold m.v., som er af væsentlig betydning for at kontrollere, at denne lov og regler udstedt i medfør heraf overholdes. Oplysninger kan bl.a. indhentes med henblik på registersamkøring af oplysninger i kontroløjemed, herunder med klima-, energi- og forsyningsministerens egne registre i samme øjemed. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan i forbindelse med oprettelse af et register efter stk. 1 fastsætte regler om indberetning af andre oplysninger om bygningen, herunder registrerede energiforbrug som nævnt i § 28, stk. 2, nr. 2. Den til enhver tid værende ejer af en bygning eller en ejerlejlighed har fuld adgang til registrerede oplysninger og beregninger i forbindelse med energimærkning af bygninger samt kontrol, eftersyn og vedligeholdelse af tekniske anlæg omfattet af kapitel 7. Ejeren og de energikonsulenter samt virksomheder, der beskæftiger dem, eller tekniske eksperter, som for ejeren udfører henholdsvis energimærkning eller kontrol og eftersyn af tekniske anlæg, kan uden yderligere tilladelse anvende disse oplysninger og beregninger i forbindelse med efterfølgende energimærkning eller kontrol og eftersyn m.v. af de tekniske anlæg. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at kommunikation om forhold, som er omfattet af denne lov, af bestemmelser fastsat i henhold til loven eller af EU-retsakter om forhold omfattet af loven, skal ske digitalt. Ministeren kan herunder udstede regler om anvendelse af et bestemt digitalt system. Ved fastsættelse af regler efter 1. pkt. skal der fastsættes regler om fritagelse for obligatorisk anvendelse for visse personer og virksomheder. Der kan endvidere fastsættes regler om klageadgang, der afviger fra den klageadgang, der i øvrigt gælder på det enkelte område. En digital ansøgning anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for myndigheden. Ved bygninger med flere ejere påhviler forpligtelserne efter denne lov eller regler fastsat i medfør af loven ejerne i forening. Ejeren skal orientere lejere, andelshavere og andre lignende brugere, jf. § 8, om en udarbejdet energimærkning og på forlangende give disse og deres befuldmægtigede adgang til at gennemgå energimærkningen. I bygninger med ejerlejligheder skal ejerforeningen orientere ejerne af ejerlejligheder om en udarbejdet energimærkning og på forlangende give disse eller deres befuldmægtigede adgang til at gennemgå energimærkningen. Klima-, energi- og forsyningsministeren og Energiklagenævnet Ved kongelig resolution af 28. juni 2015 blev ressortansvaret for Energiklagenævnet overført fra Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet til Miljøministeriet. Energiklagenævnet er herefter ved kongelig resolution af 8. juni 2016 blevet ressortoverført til Erhvervsministeriet pr. 1. januar 2017. kan pålægge myndigheder, ejere af bygninger eller ejerlejligheder, energikonsulenter, tekniske eksperter, virksomheder, der beskæftiger energikonsulenter eller tekniske eksperter, projekterende og udførende af nybyggeri, virksomheder, der efter regler udstedt i medfør af § 24 b er godkendt til at installere eller montere små VE-anlæg, samt kollektive energiforsyningsvirksomheder, som er nævnt i stk. 2, at udarbejde og meddele alle sådanne oplysninger til ministeren henholdsvis klagenævnet, som er nødvendige for varetagelsen af opgaver efter denne lov eller regler udstedt i henhold til loven, herunder til afgørelse af, om et forhold er omfattet af loven. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at netvirksomheder efter lov om elforsyning, naturgasdistributionsselskaber efter lov om naturgasforsyning og kollektive forsyningsanlæg efter lov om varmeforsyning skal stille oplysninger om registrerede energiforbrug m.v. for en bygning til rådighed for virksomheder eller personer, der har indgået aftale om udarbejdelse af energimærkning for en bygning, og indberette registrerede energiforbrug til et register, jf.

§ 25. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, hvorledes oplysninger omfattet af stk. 1 og 2 skal meddeles. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at nærmere angivne internationale vedtagelser og tekniske specifikationer vedrørende krav til virksomheder, anlæg, indretninger og produkter, som der henvises til i regler udstedt i medfør af denne lov, ikke indføres i Lovtidende. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om, hvorledes oplysning om de internationale vedtagelser og tekniske specifikationer, der ikke indføres i Lovtidende, jf. stk. 1, kan fås. Energiklagenævnet behandler klager over afgørelser truffet af klima-, energi- og forsyningsministeren efter loven eller regler udstedt i henhold til loven. Klima-, energi- og forsyningsministerens afgørelser som nævnt i stk. 1 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed end Energiklagenævnet. Afgørelserne kan ikke indbringes for domstolene, før den endelige administrative afgørelse foreligger. Klage skal være indgivet skriftligt inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om adgangen til at klage over afgørelser, der efter loven eller regler udstedt i henhold til loven træffes af klima-, energi- og forsyningsministeren, herunder at visse afgørelser ikke skal kunne indbringes for Energiklagenævnet, og at afgørelser truffet af en under klima-, energi- og forsyningsministeren oprettet institution, et udvalg eller en anden offentlig myndighed, som klima-, energi- og forsyningsministeren i henhold til § 31, stk. 1, har henlagt sine beføjelser efter loven til, ikke skal kunne indbringes for ministeren. Klima-, energi- og forsyningsministeren eller den, som ministeren bemyndiger hertil, fører tilsyn med overholdelsen af loven og regler, der er fastsat i medfør heraf. Såfremt klima-, energi- og forsyningsministeren efter bestemmelsen i § 31, stk. 1 og 2, henlægger opgaver til et udvalg eller en anden offentlig myndighed uden for ministerens ressort eller til en privat organisation m.v., fører ministeren tilsyn med disses overholdelse af loven, af regler udstedt i medfør af loven og af afgørelser truffet efter loven. Med henblik på at kontrollere at udførte energimærkninger er opsat i overensstemmelse med § 15 a, har klima-, energi- og forsyningsministeren, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid og mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til bygninger med et samlet etageareal på mere end 600 m 2 , der ofte besøges af offentligheden. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan bemyndige en under ministeriet oprettet institution, et udvalg eller en anden offentlig myndighed til at udøve beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan bemyndige en virksomhed eller en sagkyndig institution eller organisation til at udøve nærmere angivne beføjelser vedrørende tilsyn, kontrol, godkendelse, akkreditering, akkrediteret certificering, registrering, drift af registre og sekretariatsbistand til ministeren i henhold til denne lov eller regler udstedt i medfør heraf. Virksomheden eller den sagkyndige institution eller organisation kan ikke træffe bestemmelse om adgang efter § 30 a. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan påbyde, at den, der har handlet i strid med loven eller regler udstedt i medfør af loven, bringer forholdet i orden inden for en angiven frist. Påbud efter § 31 a kan meddeles, uanset om den, der har handlet i strid med loven eller regler udstedt i medfør af loven, har rådighed over den bygning, som det lovstridige forhold vedrører. Hvis den, der har handlet i strid med loven, ikke har rådighed over den bygning, som forholdet vedrører, kan klima-, energi- og forsyningsministeren meddele påbud til den, der har rådighed over bygningen, om at tåle, at forholdet bringes i orden ved den forpligtedes foranstaltning. Påbud efter stk. 2 er bindende over for den, der til enhver tid har rådighed over den bygning, som forholdet vedrører. Med bøde straffes den, der overtræder § 3, stk. 5, § 6, § 7, stk. 1 og 2, § 8, §§ 8 a og 8 b, § 15 a, stk. 1, § 18, stk. 1, § 19, stk. 1, og §§ 20 og 27 eller undlader at efterkomme påbud udstedt i medfør af § 31 a eller § 31 b, stk. 2. Der kan ved fastsættelse af straffen lægges vægt på bygningens størrelse og de tekniske anlægs karakter. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan i regler, der udstedes i medfør af denne lov, fastsætte bødestraf for overtrædelse af disse regler. Det kan i den forbindelse fastsættes, at der ved udmåling af straffen kan lægges vægt på bygningens størrelse og de tekniske anlægs karakter. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte regler om, at Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet i nærmere angivne sager om overtrædelse af denne lov eller regler udstedt i medfør heraf kan tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retssag, hvis den, der har begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden en nærmere angiven frist at betale en i bødeforelægget angivet bøde. Fristen kan efter anmodning forlænges af klima-, energi- og forsyningsministeren. Reglerne i retsplejelovens § 834, stk. 1, nr. 2 og 3, og stk. 2, om krav til indholdet af et anklageskrift og om, at en sigtet ikke er forpligtet til at udtale sig, finder tilsvarende anvendelse på bødeforelæg. Vedtages bødeforelægget, bortfalder videre forfølgning. Vedtagelsen har samme virkning som en dom. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser m.v. Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af klima-, energi- og forsyningsministeren. Ministeren kan herunder fastsætte, at loven træder i kraft på forskellige tidspunkter. Ved bekendtgørelse nr. 1209 af 13. december 2005, som ændret senest ved bekendtgørelse nr. 1544 af 20. december 2007, er det bestemt, at loven træder i kraft den 1. januar 2006, bortset fra bestemmelserne i lovens §§ 7 og 8, der træder i kraft den 1. januar 2009. Lov nr. 485 af 12. juni 1996 om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger ophæves den 1. januar 2006. Regler, der er fastsat i henhold til den i stk. 2 nævnte lov, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler fastsat i medfør af denne lov. (Udelades) Ved salg af en bygning eller en ejerlejlighed, jf. § 6, erstatter en energimærkning, der er udarbejdet og gyldig i henhold til lov om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger og bekendtgørelse nr. 789 af 19. september 2002 om energimærkning m.v. i bygninger, energimærkningen efter denne lov eller regler fastsat i medfør af loven. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om forlængelse af gyldigheden af energimærker, der er udarbejdet i henhold til lov om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger og bekendtgørelse nr. 789 af 19. september 2002 om energimærkning m.v. i bygninger. (Udelades) §§ 36-39 er udeladt, da bestemmelserne indeholder ændringer i lov om leje, lov om leje af almene boliger, lov om leje af erhvervslokaler m.v. (erhvervslejelov) og lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Lov nr. 883 af 12. maj 2021 (Gennemførelse af dele af direktiv om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder, herunder bestemmelser om oprindelsesgarantier, tilladelsesprocesser, VE-fællesskaber, bæredygtighedskriterier og kriterier for drivhusgasemissionsbesparelser for biobrændstoffer, biomassebrændsler og flydende biobrændsler, m.v.) Lovændringen vedrører fodnoten til lovens titel, § 2, stk. 3, og § 24 e, stk. 1. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 30. juni 2021, jf. dog stk. 2. (Udelades) Regler fastsat i medfør af § 2, stk. 3, i lov om fremme af energibesparelser i bygninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 1300 af 3. september 2020, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 2, stk. 4, i lov om fremme af energibesparelser i bygninger som ændret ved denne lovs § 9, nr. 2. Lov nr. 673 af 11. juni 2024 (Bemyndigelse til at supplere og gennemføre EU-regler om fremme af vedvarende energi, herunder til at fastsætte regler om fravigelse af visse miljø- og naturbeskyttelsesregler m.v.) Lovændringen vedrører § 2, stk. 3. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. juli 2024. Lov nr. 468 af 14. maj 2025 om Energiklagenævnet Lovændringen vedrører § 29, stk. 4, nr. 1-3, og § 29, stk. 5. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. juli 2025. (Udelades) Lov nr. 736 af 20. juni 2025 (Implementering af dele af det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv, herunder indsamling af oplysninger om det offentliges energiforbrug og renoveringer af offentlige bygninger, energieffektivitetskrav i offentlige udbud, energieffektivitetskrav på varme- og køleområdet m.v.) Lovændringen vedrører fodnoten til lovens titel, § 21, stk. 1, nr. 5 og 7-11, og § 21, stk. 4, 6 og 7. indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser: Loven træder i kraft den 1. juli 2025, jf. dog stk. 2. §§ 1-6 træder i kraft den 11. oktober 2025. Regler udstedt i medfør af § 13, stk. 2, nr. 3, § 14 a, stk. 2 og 3, og §§ 17 a og 17 b i lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion, jf. lovbekendtgørelse nr. 1036 af 12. september 2024, og § 21, stk. 1, nr. 7-9, i lov om fremme af energibesparelser i bygninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 1923 af 8. oktober 2021, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af §§ 12, 21 a og 21 b i lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5 og 21. (Udelades)