Lov om ændring af sundhedsloven (Samlet patientrettighed for børn og unge, der er henvist til udredning i psykiatrien, og forøgelse af statslige færdigbehandlingstakster for psykiatriske patienter)
Verify source ↗ AI-assisted research summary: Reglerne fastsætter frister for udredning og behandling af visse børn og unge i psykiatrien og giver regionsrådet pligt til at handle inden for bestemte tidsfrister.
Lov om ændring af sundhedsloven Lov om ændring af sundhedsloven (Samlet patientrettighed for børn og unge, der er henvist til udredning i psykiatrien, og forøgelse af statslige færdigbehandlingstakster for psykiatriske patienter) VI FREDERIK DEN TIENDE, af Guds Nåde Danmarks Konge, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: I sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 275 af 12. marts 2025, som ændret senest ved § 15 i lov nr. 1648 af 16. december 2025, foretages følgende ændringer: I § 82 b, stk. 1, indsættes efter »§ 79,«: »dog ikke til personer, der er henvist til udredning på børne- og ungdomspsykiatrisk sygehusafdeling, jf. stk. 3,«. I § 82 b indsættes efter stk. 2 som nye stykker: Hvad angår personer, der er henvist til udredning på en børne- og ungdomspsykiatrisk sygehusafdeling, jf. § 79, påbegynder regionsrådet i bopælsregionen udredning inden for 1 måned efter henvisningen og yder endelig udredning og påbegynder behandling inden for 2 måneder efter henvisningen ved sit sygehusvæsen, andre regioners sygehuse eller private sygehuse og klinikker, som regionen har indgået aftale med, jf. § 75, stk. 2, hvis det er fagligt muligt. Er det ikke muligt for regionsrådet at påbegynde udredningen, yde endelig udredning eller påbegynde behandling inden for fristerne i stk. 3, skal regionsrådet inden for samme 2 måneder udarbejde en plan for det videre forløb. Stk. 3 bliver herefter stk. 5. I § 82 b indsættes som stk. 6: Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om adgangen til udredning og behandling og om regionsrådenes forpligtelser efter stk. 3 og 4. I § 87, stk. 4, indsættes efter »stk. 1-3 og § 82 a«: »og udredning og behandling af patienter efter stk. 6«. I § 87 indsættes efter stk. 5 som nyt stykke: En person, som er omfattet af § 82 b, stk. 3, kan vælge at blive udredt og behandlet på et af de sygehuse eller en af de klinikker m.v., som regionsrådene har indgået aftale med efter stk. 4 (aftalesygehus), hvis regionsrådet i bopælsregionen ikke inden for 1 måned kan påbegynde udredning, eller hvis regionsrådet ikke inden for 2 måneder kan tilbyde personen endelig udredning og påbegynde behandling ved egne sygehuse eller et af de i § 79 nævnte sygehuse, som regionsrådet samarbejder med eller sædvanligvis benytter. Stk. 6 bliver herefter stk. 7. I § 87, stk. 6, nr. 1 og 2, der bliver stk. 7, nr. 1 og 2 , indsættes efter »stk. 1-3«: »eller 6«. I § 90, stk. 1, nr. 2, ændres »udredning, jf. § 82 b, eller behandling efter reglerne i § 87, stk. 1 og 2« til: »udredning, jf. § 82 b, stk. 1 og 2, udredning og behandling, jf. § 82 b, stk. 3, behandling efter reglerne i § 87, stk. 1 og 2, eller udredning og behandling efter reglerne i § 87, stk. 6«. I § 90, stk. 1, nr. 4, indsættes efter »om ventetiden på«: »den diagnostiske undersøgelse, udredning eller«. I § 90, stk. 1, nr. 5, indsættes efter »kan få oplyst antal«: »diagnostiske undersøgelser, udredninger og«. I § 238, stk. 2, 2. pkt., ændres »1.976 kr. (2016-niveau)« til: »2.404 kr. (2025-niveau)«, og »3.952 kr. (2016-niveau)« til: »4.808 kr. (2025-niveau)«. I § 238, stk. 3, 2. pkt., ændres »1.976 kr. (2016-niveau)« til: »2.404 kr. (2025-niveau)«, og »og 3.952 kr. (2016-niveau)« til: »4.808 kr. (2025-niveau)«, og efter »fjortende sengedag« indsættes: »til og med den tyvende sengedag, 7.212 kr. (2025-niveau) for hver sengedag fra og med den enogtyvende sengedag til og med den syvogtyvende sengedag og 9.616 kr. (2025-niveau) for hver sengedag fra og med den otteogtyvende sengedag«. § 238, stk. 4, ophæves. Stk. 5-9 bliver herefter stk. 4-8. I § 238, stk. 6, 1. pkt., der bliver stk. 5, 1. pkt., ændres »og 5« til: »og 4«, og »1.976 kr. (2016-niveau)« ændres til: »2.404 kr. (2025-niveau)«. I § 238, stk. 7 og 8, der bliver stk. 6 og 7, ændres »stk. 1-6« til: »stk. 1-5«. Loven træder i kraft den 1. januar 2026. § 1, nr. 1-6, finder ikke anvendelse for personer, der har modtaget en henvisning til en børne- og ungdomspsykiatrisk sygehusafdeling inden lovens ikrafttræden. § 1, nr. 9 , finder ikke anvendelse for personer, der har første færdigbehandlingsdag på en psykiatrisk sygehusafdeling inden lovens ikrafttræden. Regler udstedt i medfør af § 82 b, stk. 3, § 87, stk. 6, og § 238, stk. 8 og 9, i sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 275 af 12. marts 2025, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af § 82 b, stk. 5, § 87, stk. 7, og § 238, stk. 7 og 8, i sundhedsloven, jf. denne lovs § 1, nr. 2, 5 og 12. Under Vor Kongelige Hånd og Segl