Bekendtgørelse af lov om beskatning af fonde og visse foreninger (fondsbeskatningsloven)

Bekendtgørelse af lov om beskatning af fonde og visse foreninger (fondsbeskatningsloven) Bekendtgørelse af lov om beskatning af fonde og visse foreninger (fondsbeskatningsloven) Herved bekendtgøres lov om beskatning af fonde og visse foreninger (fondsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 700 af 20. april 2021, med de ændringer, der følger af § 2 i lov nr. 1180 af 8. juni 2021, § 6 i lov nr. 679 af 3. juni 2023, § 7 i lov nr. 1691 af 30. december 2024 og § 1 i lov nr. 1692 af 30. december 2024. Skattepligt i henhold til denne lov omfatter: Fonde, der er omfattet af lov om fonde og visse foreninger eller af lov om erhvervsdrivende fonde, medmindre fonden er undtaget fra disse love. Foreninger, der er omfattet af lov om fonde og visse foreninger, for så vidt foreningen ikke er skattepligtig efter nr. 3. Foreninger, der er omfattet af lov om fonde og visse foreninger for så vidt angår: arbejdsgiverforeninger og fagforeninger, andre faglige sammenslutninger, hvis kapital er bestemt til anvendelse til understøttelse af medlemmer under faglig konflikt, samt foreninger, hvis midler hovedsagelig hidrører fra de under litra a og b nævnte foreninger, såfremt foreningen har som et formål at understøtte virksomheder eller personer under faglig konflikt eller faktisk yder en sådan understøttelse. Fonde, truster og andre selvejende institutioner, der er oprettet i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, hvis ledelsen har sæde her i landet. Dette gælder, uanset hvor fonden, trusten eller den selvejende institution eventuelt er indregistreret. En trust, der efter udenlandske regler må anses for at udgøre et selvstændigt skattesubjekt, men som efter danske regler ikke anses for at udgøre et selvstændigt skattesubjekt, omfattes endvidere af bestemmelsen, hvis trusten ville have haft ledelsens sæde her i landet, hvis den havde været et selvstændigt skattesubjekt i Danmark, jf. 1. pkt. 1. og 3. pkt. gælder dog ikke, hvis trustens indkomst beskattes efter ligningslovens § 16 K, hvis der er betalt indskudsafgift af kapitalen efter § 3 A, eller hvis der er betalt båndlæggelsesafgift efter § 3 C. Skattepligten efter stk. 1, nr. 1, omfatter ikke fonde omfattet af pensionsafkastbeskatningsloven eller fonde, der udbyder pensionsordninger omfattet af pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1. (Ophævet) Skattepligtens indtræden og ophør følger de for selskaber og foreninger m.v. gældende regler. Indtræder der en sådan ændring, at en fond eller en forening enten overgår fra beskatning efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 a og 3 a-6, til beskatning efter denne lov eller overgår fra beskatning efter denne lov til beskatning efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 a, 2 h og 3 a-5 b, får overgangen først virkning for skattepligt efter denne lov eller selskabsskatteloven fra udløbet af det pågældende indkomstår. En ændring, hvorefter skattepligt skal pålægges efter andre regler i denne lov end hidtil, får ligeledes først virkning fra udløbet af det pågældende indkomstår. Selskabsskattelovens § ‍5 C, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse med hensyn til aktiver og passiver, der både før og efter overgangen er omfattet af beskatningen. Ved ændringer, der medfører, at beskatning skal ske efter andre regler i denne lov end hidtil, finder selskabsskattelovens § ‍5 ‍C, stk. 2, tilsvarende anvendelse. Selskabsskattelovens § ‍5 D finder tilsvarende anvendelse med hensyn til andre aktiver og passiver. § 22 finder ligeledes tilsvarende anvendelse. Indtræder der en sådan ændring, at en fond eller forening overgår fra beskatning efter reglerne i denne lov til beskatning efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, finder selskabsskattelovens § 5 A tilsvarende anvendelse. Indtræder der en sådan ændring, at en fond eller forening overgår fra beskatning efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, til beskatning efter reglerne i denne lov, finder selskabsskattelovens § 5 B, stk. 1, tilsvarende anvendelse. § 22 og selskabsskattelovens § 5 D finder ligeledes tilsvarende anvendelse. Ved indtræden eller ophør af skattepligt som følge af, at ledelsens sæde flyttes, finder de for selskaber og foreninger m.v. gældende bestemmelser om indgangsværdier og ophørsbeskatning tilsvarende anvendelse. Den skattepligtige indkomst for de i § 1, stk. 1, nr. 1, 2 og 4, nævnte fonde m.v. og foreninger opgøres efter skattelovgivningens almindelige for indregistrerede aktieselskaber gældende regler med de undtagelser, der følger af stk. 2-6 samt §§ 4-6. Indkomst ved erhvervsmæssig virksomhed medregnes i sin helhed ved opgørelsen efter stk. 1. Den øvrige samlede indkomst beskattes derimod alene i det omfang, den overstiger 25.000 kr., for foreninger som nævnt i § 1, stk.1, nr. 2, dog 200.000 kr. Fradrag som nævnt i 2. pkt. foretages inden fradrag efter §§ 4-6. Såfremt indkomsten, efter at der er foretaget fradrag efter § 4, udviser underskud, kan den del af underskuddet, som svarer til det fradragsberettigede nettotab efter kursgevinstloven og aktieavancebeskatningsloven, fradrages i den skattepligtige indkomst i de følgende indkomstår. Fradraget kan kun overføres til et senere indkomstår, i det omfang det ikke kan rummes i et tidligere års skattepligtige indkomst. Fonde m.v. omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1 og 4, kan anvende realisationsprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab på porteføljeaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § ‍9. Fonden m.v. kan dog ikke anvende realisationsprincippet på investeringsbeviser som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 20, stk. 1, og investeringsbeviser som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 20 A, hvis investeringsinstituttet er omfattet af definitionen i aktieavancebeskatningslovens § 22, stk. 2 og 3. Endvidere kan fonden m.v. ikke anvende realisationsprincippet på porteføljeaktier, der er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, hvis fonden m.v. i et indkomstår har anvendt lagerprincippet på sådanne aktier. Det er en betingelse, at fonden m.v. anvender realisationsprincippet på alle porteføljeaktier med de undtagelser, der følger af 2. og 3. pkt. Hvis fonden m.v. i et indkomstår har anvendt lagerprincippet på porteføljeaktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, bortfalder fonden m.v.s. adgang efter 1. pkt. til at anvende realisationsprincippet på porteføljeaktier. Adgangen efter 1. pkt. til at anvende realisationsprincippet på porteføljeaktier, der er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, er betinget af, at der sker uddelinger for et beløb svarende til summen af den skattepligtige indkomst før fradrag efter §§ 4 og 5 og indtægter, som i henhold til stk. 2 og § 10 ikke skal medregnes til den skattepligtige indkomst. Den skattepligtige indkomst efter 6. pkt. opgøres uden medregning af indkomst efter selska‍bsska‍ttelovens

§ 32. Hensættelser omfattet af § 4, stk. 3, 7 og 8, og hensættelser til konsolidering af fondskapitalen, der ikke overstiger 25 pct. af de i indkomståret foretagne uddelinger til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål, jf. § 4, stk. 1, sidestilles med uddelinger. Uddelinger, hvor hensættelser benyttes, medregnes dog ikke. Det er ikke et krav efter 6. pkt., at uddelingerne er fradragsberettigede. Betingelsen i 6. pkt. anses for opfyldt, selv om fonden m.v. har anvendt en del af indkomsten for det pågældende indkomstår til betaling af indkomstskat, jf. § 11, eller har anvendt en del af indkomsten for det pågældende indkomstår til betaling af skat til en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, som følge af at den fremmede stat, Færøerne eller Grønland har indeholdt skat af udbytte af aktier, renter eller royalty fra kilder dér. Hvis fonden m.v. i et indkomstår ikke opfylder betingelsen i 6. pkt., eller hvis der i et indkomstår udløses beskatning efter § 4, stk. 5 eller 7, af ubenyttede hensættelsesbeløb hensat i indkomståret 2010 eller senere, anvendes lagerprincippet fra og med det pågældende indkomstår på sådanne aktier. Aktieavancebeskatningslovens § ‍24, stk. 3, 1. pkt., finder anvendelse ved skift fra realisationsprincippet til lagerprincippet. Fonde omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1 og 4, som ejer kapitalen i et fideikommis, anvender realisationsprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab på porteføljeaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens

§ 9. I det omfang aktierne afstås som led i, at kapitalen helt eller delvis overgår til fri ejendom, medregnes gevinst og tab ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det er en betingelse for anvendelse af 1. og 2. pkt., at aktierne er underlagt rådighedsindskrænkning som nævnt i § 9, stk. 1, i lov om fonde og visse foreninger og ikke kan anvendes til uddeling som nævnt i samme lovs § 9, stk. 5. Tab på aktier, som i henhold til stk. 3 og 4 beskattes efter realisationsprincippet, fradrages efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 9, stk. 3 og 4. Ved tab på kontrakter, der indeholder ret eller pligt til at afstå aktier, der har karakter af porteføljeaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 9, finder reglerne i kursgevinstlovens § 31 tilsvarende anvendelse, når fonden m.v. i henhold til stk. 3 eller 4 anvender realisationsprincippet ved opgørelse af gevinst og tab på porteføljeaktier. Gaver til fonde m.v. omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1 og 4, skal kun medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, hvis gaven skal anvendes til uddeling eller det i vedtægten er bestemt, at kapitalen i løbet af et nærmere fastsat tidsrum skal anvendes til uddeling. Gaver til fonde m.v., i hvis vedtægter der tillægges medlemmer af bestemte familier fortrinsret til uddelinger fra fonden m.v. eller fortrinsret til at indtage bestemte stillinger m.v., jf. § 7 i lov om fonde og visse foreninger og § 28 i lov om erhvervsdrivende fonde, medregnes ved opgørelsen af fonden m.v.s. skattepligtige indkomst, såfremt der er tale om en gave, hvorved en fond m.v.s grundkapital udvides. Af gaver, som ydes til stiftelse af fonde som nævnt i 2. pkt., svares en afgift på 20 pct., jf. dog 1. pkt. For de i § 1, stk. 1, nr. 3, omhandlede foreninger gælder reglerne i §§ 8 og 9. Såfremt en skattepligtig omfattet af kildeskattelovens § 1, dødsboskattelovens § 1, stk. 2, selskabsskattelovens § 1 eller fondsbeskatningslovens § 1 indskyder midler i en udenlandsk fond eller trust, som er stiftet eller oprettet i et land, hvor fonde eller truster beskattes væsentlig lavere end efter danske regler, svarer indskyderen en afgift på 20 pct. af indskuddet. Dette gælder dog kun den del af de årlige indskud, der overstiger 10.000 kr. Stk. 1 finder ikke anvendelse, såfremt indskyderen godtgør, at midlerne i den udenlandske fond eller trust anvendes i almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt øjemed til fordel for en større kreds af personer. Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis indskyderen som følge af indskuddet er skattepligtig af afkastet i den udenlandske fond eller trust, jf. ligningslovens § 16 K. Stk. 1 finder ikke anvendelse ved indskud af aktier i en udenlandsk fond, når overdragelsen er omfattet af aktieavancebeskatningslovens §§ 35 C-35 F. Indskud, der foretages af udenlandske selskaber og foreninger m.v., hvormed en afgiftspligtig omfattet af stk. 1 har en forbindelse som omhandlet i ligningslovens § 2, anses for foretaget af den afgiftspligtige. Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse på afgiftspligtige, som bliver fuldt skattepligtige efter en af de i stk. 1 nævnte bestemmelser, såfremt de tidligere har været omfattet af en af disse bestemmelser og inden for de sidste 5 år forud for den fulde skattepligts genindtræden har foretaget indskud i en udenlandsk fond eller trust som nævnt i stk. 1. Indskud anses i disse tilfælde for foretaget ved den fulde skattepligts genindtræden. En udenlandsk fond eller trust anses tillige for beskattet væsentlig lavere end efter danske regler, hvis der er indgået en aftale om skattesats eller beskatningsgrundlag med skattemyndighederne i den stat, hvori den er hjemmehørende, herunder efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, eller hvis skattereglerne i den pågældende stat er indrettet efter, hvor indskyderen er hjemmehørende. Indskudsafgiften forfalder til betaling, når indskuddet foretages. Indskyderen skal samtidig give meddelelse til told- og skatteforvaltningen om det afgiftspligtige indskud. Indbetalingen anses for rettidig, når den finder sted senest en måned efter forfaldsdagen. Betales indskudsafgiften ikke rettidigt, skal der betales rente efter § 7, stk. 1, jf. stk. 2, i opkrævningsloven. En skattepligtig omfattet af kildeskattelovens § 1, som modtager kapital fra en udenlandsk fond eller trust, der hverken løbende eller ved modtagelsen har været afgiftsbelagt eller underlagt beskatning, skal svare en afgift af kapitalen på 20 pct. Afgiften beregnes dog kun af den del af den årligt modtagne kapital, der overstiger 10.000 kr. 1. pkt. finder alene anvendelse, hvis stifteren eller indskyderen er eller tidligere har været fuldt skattepligtig her til landet og stiftelsen af fonden eller trusten er sket inden for en periode på 5 år efter et eventuelt ophør af den fulde skattepligt her til landet. Afgiften forfalder til betaling, når kapitalen modtages. Den skattepligtige skal samtidig give meddelelse til told- og skatteforvaltningen om den modtagne kapital. Indbetalingen anses for rettidig, når den finder sted senest 1 måned efter forfaldsdagen. Betales afgiften ikke rettidigt, skal der betales rente efter opkrævningslovens § 7, stk. 1, jf. stk. 2. En skattepligtig omfattet af § 1, kildeskattelovens § 1, dødsboskattelovens § 1, stk. 2, eller selskabsskattelovens § 1, som båndlægger kapital uden aktuel kapitalejer eller rentenyder, hvorefter der hverken i udlandet eller her i landet sker løbende beskatning af hele eller dele af afkastet af den båndlagte kapital, skal svare en afgift på 20 pct. af det beløb, der båndlægges. Afgiften beregnes dog kun af den del af de årlige båndlæggelser, der overstiger 10.000 kr. I stedet for betaling af den i stk. 1 nævnte afgift kan båndlæggeren eller administratoren vælge, at kapitalen beskattes efter de regler, der gælder for fonde, truster og andre selvejende institutioner omfattet af § 1, stk. 1, nr. 4. Det er en betingelse for beskatning efter 1. pkt., at meddelelse om valget sker samtidig med meddelelse efter stk. 4, 1. pkt. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse på afgiftspligtige, som bliver fuldt skattepligtige efter en af de i stk. 1 nævnte bestemmelser, såfremt den pågældende tidligere har været omfattet af en af disse bestemmelser og inden for de sidste 5 år forud for den fulde skattepligts genindtræden har båndlagt aktiver som nævnt i stk. 1. Båndlæggelsen anses i disse tilfælde for foretaget ved den fulde skattepligts genindtræden. Båndlæggeren, dødsboet eller administratoren skal give meddelelse til told- og skatteforvaltningen om den båndlagte kapital på tidspunktet for båndlæggelsen. Afgiften efter stk. 1 forfalder til betaling, når båndlæggelsen foretages. Afgiften betales af båndlæggeren, båndlæggerens dødsbo eller administratoren. Indbetalingen anses for rettidig, når den finder sted senest 1 måned efter forfaldsdagen. Betales afgiften ikke rettidigt, skal der betales rente efter opkrævningslovens § 7, stk. 1, jf. stk. 2. En skattepligtig omfattet af kildeskattelovens § 1, som modtager kapital, der hidtil har været båndlagt, og som hverken her i landet eller i udlandet har været beskattet af det løbende afkast af den båndlagte kapital, eller der har været betalt afgift af efter stk. 1, skal svare en afgift af den udbetalte kapital på 20 pct. 1. pkt. finder alene anvendelse, hvis båndlæggeren tidligere har været fuldt skattepligtig her til landet og båndlæggelsen er sket inden for en periode på 5 år efter ophør af den fulde skattepligt her til landet. Afgift beregnes dog kun af den del af den årligt modtagne kapital, der overstiger 10.000 kr. Afgiften forfalder til betaling, når kapitalen modtages. Den skattepligtige skal samtidig give meddelelse til told- og skatteforvaltningen om den modtagne kapital. Stk. 4, 4. og 5. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Stk. 1-5 gælder dog ikke for gravstedskonti. I den efter § 3 opgjorte indkomst kan de i § 1, stk. 1, nr. 1, 2 og 4, nævnte fonde m.v. og foreninger foretage fradrag for uddelinger til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål. Fonde, hvis formål er at betrygge og forbedre kårene for medarbejdere m.v., jf. ligningslovens § ‍14 F, kan i den efter § 3 opgjorte indkomst foretage fradrag for uddelinger til sådanne formål. Uddelinger efter stk. 1 fradrages i den efter § 3 opgjorte indkomst på det tidspunkt, hvor fonden m.v. eller foreningen er retligt forpligtet til at foretage uddelingen. Uddelinger efter stk. 1, der strækker sig over flere indkomstår, kan fonden m.v. eller foreningen dog fratrække på det tidspunkt, hvor fonden m.v. eller foreningen er retligt forpligtet til at foretage uddelingen, eller på de tidspunkter, hvor de enkelte rater forfalder. Det én gang valgte fradragstidspunkt efter 2. pkt. kan ikke ændres for den konkrete uddeling. Fonde m.v. og foreninger som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 1, 2 og 4, kan i den efter § 3 opgjorte indkomst tillige foretage fradrag for hensættelse til opfyldelse af almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål. Hensættelser som nævnt i stk. 3 skal være benyttet i sin helhed inden 5 år efter udløbet af hensættelsesåret. Skatteministeren fastsætter nærmere regler om regnskabsmæssige krav til hensættelsen, herunder at hvert års hensættelse indskydes på konto for sig og udskilles effektivt fra fonden m.v.s eller foreningens øvrige midler. Anvendes de efter stk. 3 hensatte beløb til andet end de almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål eller efter udløbet af den i stk. 4 nævnte frist, medregnes det ikke anvendte hensættelsesbeløb med et tillæg af 5 pct. for hvert år fra hensættelsesårets udløb og indtil udgangen af det år, hvori hensættelsen anvendes eller fristen udløber, i den skattepligtige indkomst for hensættelsesåret. Efter anmodning til told- og skatteforvaltningen medregnes et ikke anvendt hensættelsesbeløb med et tillæg af 5 ‍pct. for hvert år fra hensættelsesårets udløb og indtil udgangen af det år, hvori der er anmodet om efterbeskatning, i den skattepligtige indkomst for hensættelsesåret. De samlede efterbeskattede hensættelser i et hensættelsesår kan ikke overstige det fradrag for hensættelser efter stk. 3 og 7, som er foretaget i hensættelsesåret. Told- og skatteforvaltningen kan i ganske særlige tilfælde tillade, at hensættelsen anvendes efter udløbet af den i stk. 4 nævnte frist. Told- og skatteforvaltningen kan desuden tillade, at fonde m.v. som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 1 og 4, foretager hensættelser som nævnt i stk. 3 til fyldestgørelse af kulturelle formål, uden at betingelsen i stk. 4 skal være gældende. Ved dispensationen skal dog fastsættes en frist for anvendelse af de hensatte beløb på ikke over 15 år. Anvendes de hensatte beløb til andet end de almenvelgørende eller på anden måde almennyttige kulturelle formål eller efter den i dispensationen fastsatte frist, medregnes det ikke anvendte hensættelsesbeløb med et tillæg af 5 pct. for hvert år fra hensættelsesårets udløb og indtil udgangen af det år, hvori hensættelsen anvendes eller fristen udløber, i den skattepligtige indkomst for hensættelsesåret. Efter anmodning til told- og skatteforvaltningen medregnes et ikke anvendt hensættelsesbeløb med et tillæg af 5 pct. for hvert år fra hensættelsesårets udløb og indtil udgangen af det år, hvori der er anmodet om efterbeskatning, i den skattepligtige indkomst for hensættelsesåret. Ved efterbeskatning efter 3. og 4. pkt. opgøres efterbeskatningsbeløbet før tillæg efter stk. 5, 3. pkt. Fonde m.v. og foreninger, der for et indkomstår har foretaget hensættelser efter stk. 3 eller 7, har efter udløbet af oplysningsfristen efter skattekontrollovens § 12, jf. § 13, adgang til inden for lovens rammer at ændre disse hensættelser for helt eller delvis at udligne den skattemæssige virkning af en ændring af den oplyste eller ansatte indkomst, jf. dog 4. pkt. Meddelelse herom skal indsendes inden udløbet af fristen for påklage af skatteansættelsen. Får fonden m.v. eller foreningen helt eller delvis medhold ved påklage eller sagens indbringelse for domstolene, tilbageføres i samme omfang eventuelle efterfølgende hensættelser, der er foretaget til udligning af den påklagede ændring. 1. pkt. finder ikke anvendelse, såfremt ændringen af den oplyste eller den ansatte indkomst medfører bøde efter skattekontrolloven. Ændring af hensættelser efter stk. 3 eller 7 efter udløbet af fristerne i stk. 8 kræver tilladelse fra told- og skatteforvaltningen. Skatterådet kan fastsætte nærmere regler for told- og skatteforvaltningens udøvelse af kompetencen efter 1. pkt. I den efter § 3 opgjorte indkomst kan de i § 1, stk. 1, nr. 1 og 4, nævnte fonde m.v. desuden foretage fradrag for hensættelser til konsolidering af fondskapital eller anden tilsvarende kapital. Fradraget kan ikke overstige 4 pct. af de i indkomståret foretagne uddelinger til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål, jf. § 4, stk. 1. Foreninger som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 2, kan i den efter § 3 opgjorte indkomst foretage fradrag for hensættelser til konsolidering af foreningsformuen. Fradraget kan dog højst udgøre en andel af foreningsformuen svarende til den procent, hvormed reguleringstallet for indkomståret efter personskattelovens § 20 er ændret i forhold til reguleringstallet for det foregående indkomstår. Procenten beregnes med én decimal. Ved beregningen af fradraget efter stk. 2 opgøres værdien af foreningsformuen efter reglerne i selskabsskattelovens § 14, stk. 2, 1. og 2. pkt., og stk. 3-7. I den efter § 3 opgjorte indkomst kan fonde m.v. som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 1 og 4, der den 20. november 2015 er omfattet af en aftale indgået i henhold til artikel 10, stk. 7, i overenskomst af 23. september 1996 mellem de nordiske lande til undgåelse af dobbeltbeskatning vedrørende skatter på indkomst og formue, jf. lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem de nordiske lande, foretage fradrag for hensættelser til konsolidering af fondskapitalen. Fradraget kan ikke overstige 25 pct. af de i indkomståret foretagne uddelinger til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål, jf. § 4, stk. 1. Indtægter, som i henhold til § 3, stk. 2, og § 10 ikke skal medregnes til den skattepligtige indkomst, anses i størst muligt omfang for medgået til først de i § 4 nævnte uddelinger og de i § 5 nævnte hensættelser og dernæst de i § 4 nævnte hensættelser, forinden nogen del af den efter § 3 opgjorte indkomst anses for medgået hertil. Ved afståelse af aktier, der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens §§ 35 C-35 F, finder stk. 1 tilsvarende anvendelse, når gevinsten i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 8 ikke skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst og der i det pågældende år er eller har været en positiv saldo for stifterskat. Den skattefri gevinst ved aktieafståelsen opgøres efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 35 D, stk. 2. Ved anvendelsen af stk. 1 anses uddelinger og hensættelser for fortrinsvis at hidrøre fra gevinst ved afståelse eller udbytte af aktier, der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens §§ 35 C-35 F. (Ophævet) Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for de i § 1, stk. 1, nr. 3, nævnte foreninger medregnes indkomst ved erhvervsmæssig virksomhed, renteindtægter samt udbytteindtægter efter reglerne i ligningslovens § 16 A. Ligningslovens § 16 B finder tilsvarende anvendelse på de her omtalte foreninger. Til den skattepligtige indkomst medregnes desuden indkomst opgjort efter reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven og aktieavancebeskatningsloven samt indkomst som nævnt i kursgevinstloven. Det gælder også fortjeneste og tab på ombygnings- og forbedringsudgifter, indretninger m.v. indvundet ved afståelse af lejede lokaler, jf. afskrivningslovens § 39, fortjeneste og tab ved afståelse af goodwill og andre immaterielle aktiver, jf. afskrivningslovens § 40, beløb omfattet af ligningslovens § ‍16 ‍G og indkomst som nævnt i afskrivningslovens §§ 9 og 21. I øvrigt opgøres den skattepligtige indkomst efter skattelovgivningens almindelige for indregistrerede aktieselskaber gældende regler med de undtagelser, der følger af stk. 2 og 3 samt

§ 9. Ved opgørelsen af indkomst efter stk. 1 kan alene fradrages udgifter, der vedrører de indtægter, som er skattepligtige. Dog kan fradrag for renteudgifter og fradrag efter ligningslovens § 6 foretages, uanset om udgifterne eller tabene ikke vedrører erhvervelsen af de skattepligtige indtægter. De i § 1, stk. 1, nr. 3, nævnte foreninger beskattes fuldt ud af indkomst ved erhvervsmæssig virksomhed. Den øvrige samlede indkomst opgjort efter stk. 1 og 2 beskattes derimod alene i det omfang, den overstiger 200.000 kr. inden fradrag som nævnt i

§ 9. Ved opgørelsen af indkomst efter § 8 kan de i § 1, stk. 1, nr. 3, nævnte foreninger foretage fradrag for dispositioner som nævnt i § 4, stk. 1 og 3, samt § 5, stk. 2, jf. stk. 3. § 4, stk. 2, 4, 5, 6 og 8, finder tilsvarende anvendelse på de her nævnte foreninger. Reglen i § 6, stk. 1, gælder tilsvarende for foreninger som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 3, for så vidt angår indtægter, der ikke skal medregnes til den skattepligtige indkomst i henhold til § 8, stk. 3, eller

§ 10. Selskabsskattelovens § 11, stk. 6 og 7, og § 13, stk. 1, nr. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse på fonde m.v. og foreninger omfattet af denne lov. Indkomstskatten udgør den i selskabsskattelovens § ‍17, stk. 1, nævnte procent af den skattepligtige indkomst. Reglerne i selskabsskattelovens § 17, stk. 2-4, finder tilsvarende anvendelse på de af denne lov omfattede fonde m.v. og foreninger. Selskabsskattelovens § 32 finder tilsvarende anvendelse på fonde m.v. og foreninger omfattet af

§ 1. Fonde m.v. og foreninger beskattes ikke af indkomsten i datterselskaber, i det omfang indkomsten skal medregnes til et selskabs skattepligtige indkomst efter selskabsskattelovens § ‍32. Af den skat, der udredes i henhold til denne lov, tilfalder 14,24 pct. den eller de kommuner, hvori fonden m.v. eller foreningen har drevet virksomhed, jf. bestemmelserne i lov om kommunal indkomstskat og statens afregning af grundskyld og dækningsafgift til kommunerne. (Ophævet) Selskabsskattelovens regler om ligning og opkrævning finder i øvrigt tilsvarende anvendelse på de af denne lov omfattede fonde m.v. og foreninger. Foreninger som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 2 og 3, der ikke oppebærer rente- og udbytteindkomst ud over 200.000 kr., kan i stedet for at afgive et oplysningsskema efter skattekontrollovens § 5 indgive erklæring herom. Oppebærer foreningen indkomst fra erhvervsmæssig virksomhed, skal der dog afgives et oplysningsskema efter skattekontrollovens § ‍5 om denne indkomst. Har foreningen oppebåret væsentlige ekstraordinære skattepligtige indtægter i form af avancer m.v., skal der uanset reglen i 1. pkt. afgives et oplysningsskema. Fonde m.v., som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 1 og 4, der ikke har indkomst ved erhvervsmæssig virksomhed, og hvis indkomst inkl. skattefri udbytteindkomst efter fradrag af renteudgifter og administrationsomkostninger ikke overstiger 100.000 kr., kan i stedet for at afgive et oplysningsskema efter skattekontrollovens § 5 indgive erklæring herom, der driver offentligt tilgængelige museer, og som har opnået tilladelse efter § 4, stk. 7, til uden begrænsninger at foretage hensættelser til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige kulturelle formål, kan i stedet for at afgive et oplysningsskema efter skattekontrollovens § 5 indgive erklæring om, at overskuddet udelukkende anvendes til museets formål, der udelukkende anvender overskuddet til formålet, og hvor forholdene i øvrigt taler herfor, kan af told- og skatteforvaltningen få tilladelse til at indgive erklæring i stedet for at afgive et oplysningsskema efter skattekontrollovens

§ 5. Skatteministeren fastsætter nærmere regler om opkrævning og inddrivelse af skatter fra fonde m.v. og foreninger. (Ophævet) (Ophævet) (Ophævet) (Ophævet) (Ophævet) (Ophævet) (Ophævet) (Ophævet) (Ophævet) (Ophævet) Har en fond eller forening foretaget henlæggelser som nævnt i selskabsskattelovens § 3, stk. 3, jf. samme lovs § 3, stk. 2, og § 1, stk. 1, nr. 6, skal henlæggelserne være benyttet i deres helhed til et eller flere almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål inden 5 år efter udløbet af det indkomstår, der ligger til grund for skatteansættelsen for det indkomstår, hvori fonden eller foreningen første gang beskattes efter fondsbeskatningsloven. § 4, stk. 5, 1. pkt., finder tilsvarende anvendelse på hensættelser som nævnt i 1. pkt. Det samme gælder § 4, stk. 6, for så vidt angår forlængelse af fristen for anvendelse af hensættelser. Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt undlader rettidigt at indgive meddelelse til told- og skatteforvaltningen efter § 3 A, stk. 6, § 3 B eller § 3 C, stk. 4 eller 5, eller afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller undlader at give oplysninger til brug ved afgørelser om afgiftspligten eller afgiftsberegningen. Den, der begår en af de i stk. 1 nævnte overtrædelser med forsæt til at unddrage statens afgift eller skat, straffes med bøde eller fængsel i indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § ‍289. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. I sager om bøde efter § 22 A kan told- og skatteforvaltningen i et bødeforelæg tilkendegive den sigtede, at sagen kan afgøres uden retssag, hvis sigtede erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden en nærmere angiven frist, der efter begæring kan forlænges, at betale den i bødeforelægget angivne bøde. Retsplejelovens § 834 om indholdet af et anklageskrift finder anvendelse på tilkendegivelsen efter stk. 1. Vedtager sigtede bøden, bortfalder videre strafferetlig forfølgning. Vedtagelsen har samme gentagelsesvirkning som en dom. Bøder i sager, der afgøres administrativt, opkræves af told- og skatteforvaltningen. Ved overtrædelse af bestemmelserne i denne lov kan der ske ransagning i overensstemmelse med retsplejelovens regler om ransagning i sager, som efter loven kan medføre frihedsstraf. Loven har virkning fra og med indkomståret 1987. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.