Bekendtgørelse om bæredygtighed og besparelse af drivhusgasemissioner for biomassebrændsler og flydende biobrændsler til energiformål, m.v.

Bekendtgørelse om bæredygtighed og besparelse af drivhusgasemissioner for biomassebrændsler og flydende biobrændsler til energiformål, m.v. 1) Bekendtgørelsen gennemfører dele af Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2018/2001/EU af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (omarbejdning), EU-Tidende 2018, nr. L 328, side 82, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2023/2413/EU af 18. oktober 2023 om ændring af direktiv (EU) 2018/2001, forordning (EU) 2018/1999 og direktiv 98/70/EF for så vidt angår fremme af energi fra vedvarende energikilder og om ophævelse af Rådets direktiv (EU) 2015/652, EU-Tidende 2023, L af 18. oktober 2023. Bekendtgørelsen har som udkast været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/1535/EU om en informationsprocedure med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester (kodifikation). Bekendtgørelse om bæredygtighed og besparelse af drivhusgasemissioner for biomassebrændsler og flydende biobrændsler til energiformål, m.v. Bekendtgørelsen gennemfører dele af Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2018/2001/EU af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (omarbejdning), EU-Tidende 2018, nr. L 328, side 82, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2023/2413/EU af 18. oktober 2023 om ændring af direktiv (EU) 2018/2001, forordning (EU) 2018/1999 og direktiv 98/70/EF for så vidt angår fremme af energi fra vedvarende energikilder og om ophævelse af Rådets direktiv (EU) 2015/652, EU-Tidende 2023, L af 18. oktober 2023. Bekendtgørelsen har som udkast været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/1535/EU om en informationsprocedure med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester (kodifikation). I medfør af § 3, stk. 4, § 56 c, stk. 1-3, § 56 d, § 56 f, § 58 b, stk. 1, § 68, stk. 1, nr. 1, og § 73, stk. 1, i lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 1031 af 6. september 2024, og § 12, stk. 4, § 14, stk. 10, og § 35 d, stk. 4, 2. og 3. pkt., i lov om gasforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1100 af 16. august 2023, som ændret ved lov nr. 1676 af 30. december 2024, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 5, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 259 af 6. marts 2025 om Energistyrelsens opgaver og beføjelser: Formål, anvendelsesområde og definitioner Formål Denne bekendtgørelse har til formål at mindske risikoen for, at produktionen af faste og gasformige biomassebrændsler og flydende biobrændsler, der anvendes til produktion af elektricitet, opvarmning, køling eller til energiformål i husholdninger, sker ved anvendelse af ikkebæredygtig biomasse og uden en tilstrækkelig besparelse af drivhusgasemissioner set i forhold til fossile brændsler. Bekendtgørelsen indeholder i forbindelse med regler om besparelse af drivhusgasemissioner også regler om begrænsning af og tilsyn og kontrol med udslip af metan fra anlæg, der producerer, opgraderer, renser eller anvender biogas, og fra anlæg til fremstilling af metan ved metanisering. Endvidere skal bekendtgørelsen sikre, at Danmark kan opfylde sine indberetningsforpligtelser vedrørende anvendelse af biomasse til energiformål i henhold til Europa-Parlamentet og Rådets forordning om forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen. Anvendelsesområde Denne bekendtgørelse finder anvendelse for følgende: Virksomheder, der anvender faste og gasformige biomassebrændsler eller flydende biobrændsler i anlæg til produktion af elektricitet, opgraderet eller renset biogas, forgasningsgas eller biogas fremstillet ved metanisering, opvarmning eller køling, eller der anvender biogas til procesformål. Importører og producenter af træpiller, træbriketter og brænde til energiformål i husholdninger. Verifikatorer, der foretager uafhængig kontrol af dokumentation afgivet i medfør af denne bekendtgørelse eller i medfør af Håndbogen. Certificeringsorganer, der foretager uafhængig kontrol og udsteder overensstemmelseserklæringer (certifikater) inden for rammerne af en frivillig ordning. Med henblik på EU-databasen for vedvarende brændstoffer og brændsler i § 36, virksomheder omfattet af definitionen af ”økonomiske aktører” i Kommissionens Gennemførelsesforordning (EU) 2022/996 med senere ændringer, art. 2, nr. 11), bortset fra økonomiske aktører der leverer til transportsektoren. Definitioner I denne bekendtgørelse forstås ved: Affald: Affald som defineret i artikel 3, nr. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om affald (affaldsdirektivet), med undtagelse af stoffer, der er blevet bevidst ændret eller forurenet med henblik på at opfylde denne definition. Anden produktion: En produktionsproces, der ikke er drift af landbrugsarealer, skovbrug eller træindustri. Omfatter blandt andet husdyrproduktion og spildevandsrensning. Andre træbevoksede arealer: Arealer på over 0,5 ha, som ikke er klassificeret som ”skov”, med træer af en højde på mere end 5 meter og et kronedække på 5-10 pct. eller træer, der kan nå disse tærskler på stedet, eller med en kombineret dækning af krat, buske og træer på over 10 pct., med undtagelse af arealer, der overvejende anvendes til landbrug eller bymæssig bebyggelse. Anlæg: En teknisk enhed, der producerer elektricitet, opvarmning og køling ud fra biomassebrændsler eller flydende biobrændsler, eller producerer, opgraderer eller renser gasformige biomassebrændsler. Biomasse: Den bionedbrydelige del af primære produkter, affald og restprodukter af biologisk oprindelse fra landbrug, herunder vegetabilske og animalske stoffer, fra skovbrug og tilknyttede erhvervsgrene, fiskeri og akvakultur, samt den bionedbrydelige del af affald, herunder industriaffald, samt træaffald og kommunalt fast affald af biologisk oprindelse. Biomasse fra landbrug: Biomasse, som er produceret ved landbrugsdrift af dyrkede arealer. Biomasse fra skov: Biomasse, som er produceret ved skovbrug. Dette omfatter træbiomasse fra arealer, der er defineret som ”skov” i nærværende bekendtgørelse. Biomassebrændsler: Gasformige og faste brændsler produceret af biomasse. Biomassetype: Den underkategori som biomassen henhører til, og som kan have betydning for, hvilke krav virksomheden skal opfylde for den pågældende biomasse. En oversigt over biomassetyper fremgår af Energistyrelsens hjemmeside. Biogas: Gasformige brændsler produceret af biomasse. Dette omfatter både biogas produceret ved anaerob omsætning af organisk materiale og ved termisk forgasning af biomasse. Drivhusgasemissioner: Udledning af CO2 (kuldioxid), CH4 (metan) og N2O (lattergas). Dødt ved: Som defineret i artikel 2 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/2448 af 13. december 2022 om fastsættelse af den operationelle vejledning om dokumentation for overholdelse af bæredygtighedskriterierne for skovbiomasse som fastlagt i artikel 29 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001. EU’s fossile reference: Den procentvise besparelse af drivhusgasser beregnet i forhold til en fossil reference som angivet i VE-direktivet. Faste biomassebrændsler: Biomassebrændsler lavet af træ fra skov, landbrug og ikkeskov, træaffald og fast kommunalt affald, halm og andre faste biomasser fra landbrug samt restprodukter fra træindustri og faste affalds- og restprodukter fra anden produktion. Flydende biobrændsler: Flydende brændsel til energiformål, bortset fra transport, herunder elektricitet og opvarmning og køling, fremstillet på grundlag af biomasse. Frivillig ordning: Som defineret i artikel 2, nr. 1, i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/996 af 14. juni 2022 om regler for verifikation af bæredygtigheds- og drivhusgasemissionsbesparelseskriterier og kriterier for lav risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen. Forgasningsgas: Gas produceret ved termisk forgasning af biomasse. Forringelse af skov: Strukturelle ændringer af skovdække i form af omlægning fra primærskove eller gammelgroede skove til plantede skove, herunder plantageskove, eller andre træbevoksede områder. Gammelgroede skove som defineret i det land, hvor skoven er beliggende: En gammelgroet skov i Danmark er en skovbevoksning eller et skovområde bestående af hjemmehørende træarter, der primært har udviklet sig ved naturlige processer, strukturer og dynamikker, der normalt forbindes med sene successionsmæssige udviklingsfaser i primære eller uforstyrrede skove af samme type. Tegn på tidligere menneskelige aktiviteter kan være synlige, men de forsvinder gradvist eller er for begrænsede til i væsentlig grad at forstyrre naturlige processer. Geografisk oprindelse: Det land eller kildeområde, hvor biomassen opstod som den aktuelle biomassetype, f.eks. hvor biomassen blev høstet, eller hvor den blev til affald eller restprodukt. Godkendt certificeringsordning: En ordning, som Europa-Kommissionen eller Energistyrelsen har bestemt, at virksomheder kan bruge til at dokumentere overholdelse af bestemte krav. Håndbogen: Bekendtgørelse om Håndbog om opfyldelse af bæredygtighedskrav og krav til besparelse af drivhusgasemissioner for biomassebrændsler og flydende biobrændsler til energiformål. Indfyret termisk effekt: Den maksimale indfyrede brændselsmængde pr. tidsenhed, målt i megawatt, som kan tilføres et anlæg, og som enten afbrændes på anlægget til produktion af elektricitet eller opvarmning eller til procesformål, eller som indgår i det biomassebrændsel, som anlægget producerer. Kaskadeanvendelse: Prioritere anvendelsen af biomasse til biomassematerialer højere end til energiudnyttelse, hvor det er muligt, og dermed øge mængden af biomasse, der er til rådighed i systemet. Kildeområde: Geografisk afgrænset område, som råprodukter i form af biomasse stammer fra, hvorfra der er pålidelige og uafhængige oplysninger, og hvor forholdene er tilstrækkelig ensartede til, at risikoen i forbindelse med biomassens bæredygtigheds- og lovlighedskarakteristik kan vurderes. Kommunalt fast affald: Blandet affald og særskilt indsamlet affald fra husholdninger, herunder papir og pap, glas, metal, plast, bioaffald, træ, tekstiler, emballage, affald af elektrisk og elektronisk udstyr, udtjente batterier og akkumulatorer samt storskrald, herunder madrasser og møbler, samt blandet affald og særskilt indsamlet affald fra andre kilder, når dette affald med hensyn til type og sammensætning er sammenligneligt med affald fra husholdninger. Kommunalt fast affald omfatter ikke affald fra anden produktion, landbrug, skovbrug, fiskeri, septiktanke, spildevandsledninger og spildevandsbehandling, herunder spildevandsslam, udrangerede køretøjer eller bygge- og nedrivningsaffald. Metanisering: Fremstilling af metan ved brug af kuldioxid fra biogasproduktion, hvor der tilføres brint produceret ved elektrolyse. Opgraderingsanlæg: En teknisk enhed, hvori biogas opgraderes til gaskvalitet til at opfylde de gældende krav til, at den teknisk og sikkert kan injiceres og transporteres gennem gassystemet, jf. § 2, stk. 1, i lov om gasforsyning. Opvarmning: Bygningsopvarmning (også kaldet rumvarme) og varmt vand forsynet til bygninger (også kaldet varmt brugsvand). Plantageskov: Som defineret i artikel 2, nr. 11) i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/1115. Plantet skov: Som defineret i artikel 2 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/2448 af 13. december 2022 om fastsættelse af den operationelle vejledning om dokumentation for overholdelse af bæredygtighedskriterierne for skovbiomasse som fastlagt i artikel 29 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001. Primærskov: Naturligt forynget skov med hjemmehørende arter, hvor der ikke er noget klart synligt tegn på menneskelig aktivitet, og hvor de økologiske processer ikke er forstyrret i væsentlig grad. Produktionskapacitet på lang sigt: Som defineret i artikel 2 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/2448 af 13. december 2022 om fastsættelse af den operationelle vejledning om dokumentation for overholdelse af bæredygtighedskriterierne for skovbiomasse som fastlagt i artikel 29 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001. Renafdrift: Et sammenhængende område i en skov, hvor alle eller næsten alle træer er fældet samtidigt. Restprodukt: Et stof, som ikke er det slutprodukt eller de slutprodukter, der er det primære formål med produktionsprocessen, og hvor processen ikke bevidst er ændret for at producere det. Restprodukter fra landbrug, akvakultur, fiskeri og skovbrug: Restprodukter, som direkte genereres af landbrug, akvakultur, fiskeri og skovbrug, og som ikke omfatter restprodukter fra tilknyttede erhvervssektorer eller tilknyttet forarbejdning. Restprodukter fra landbrugsarealer: Restprodukter fra dyrkning og høst af afgrøder på landbrugsarealer. Rundtræ af industriel kvalitet: Savværkskævler, finérkævler, papirtræ (rundt eller spaltet) samt alt andet rundtræ, der er egnet til industrielle formål, undtagen rundtræ, hvis karakteristika såsom art, dimensioner, rethed og knasttæthed gør det uegnet til industriel anvendelse som defineret og behørigt begrundet af medlemsstaterne i henhold til de relevante skov- og markedsforhold. Råmateriale: Som defineret i artikel 2, nr. 24, i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/996 af 14. juni 2022 om regler for verifikation af bæredygtigheds- og drivhusgasemissionsbesparelseskriterier og kriterier for lav risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen. Skov: Arealer på over 0,5 ha med træer af en højde på mere end 5 meter og et kronedække på over 10 pct. eller træer, der kan nå disse tærskler på stedet, med undtagelse af arealer, der overvejende anvendes til landbrug eller bymæssig bebyggelse. Som skov regnes desuden områder, der af den kompetente myndighed i landet er defineret som skov. I Danmark anses blandt andet træbevoksede arealer, der er pålagt fredsskovspligt, for skov. Dette gælder også, når de er mindre end 0,5 ha, og når de indeholder skovlysninger, der ikke er træbevoksede. Desuden er skov i Danmark defineret ved en minimumsbredde på 20 meter. Skovcertificeringsordning: En certificeringsordning, der indeholder en standard med kriterier for skovforvaltning, som tager bestemte hensyn til biologiske, økonomiske og sociale forhold, og som skovens ejer eller forvalter forpligter sig til at følge. Sporbarhedscertificering: Certificering af systemer til at viderebringe oplysninger i produktionskæden om biomassens oprindelse og bæredygtighedskarakteristika, som sikrer, at massebalanceprincippet er overholdt, og at output-biomassens karakteristika er dokumenteret i overensstemmelse med tilsvarende input. Træaffald: Træ fra haver, parker og infrastruktur, kildesorteret urent træaffald samt træemballage og andet rent træaffald. Træbiomasse: Biomasse fra skov, restprodukter fra træindustri samt træ fra ikkeskov. Træ fra ikkeskov: Træ fra træbevoksede arealer uden for skovområder, f.eks. fra levende hegn, solitære træer i markskel og andre små træbevoksede arealer i det åbne land, med undtagelse af træ som er omfattet af en anden kategori af biomasse, jf. oversigten på Energistyrelsens hjemmeside. Uafhængig kompetent virksomhed: En af kravet om virksomheders identificering af metantab uafhængig virksomhed, der er kompetent til at foretage identifikation, kortlægning og vurdering af kilder til metantab, der opstår i forbindelse med produktion, opgradering, rensning og anvendelse af biogas hos de af reglerne omfattede virksomheder. Virksomheden skal tillige være kompetent til at udarbejde et program til egenkontrol for at minimere risikoen for metantab. Ubæredygtige bioenergiveje: Kilder til bioenergi, hvor biodiversiteten eller tilstanden af økosystemet risikerer at blive forværret samtidig med, at udledningen af drivhusgasser ikke modvirkes eller kun modvirkes på lang sigt, jf. 2021-rapporten fra Europa-Kommissionens Fælles Forskningscenter om anvendelse af træbiomasse til energiproduktion i EU (”The use of woody biomass for energy production in the EU”). VE-direktivet: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2018/2001/EU om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (omarbejdning), som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2023/2413/EU. VE-loven: Lov om fremme af vedvarende energi. Vedvarende brændstoffer og brændsler: Biobrændstoffer, flydende biobrændsler, biomassebrændsler og vedvarende brændstoffer og brændsler, der ikke er af biologisk oprindelse. Økonomisk aktør: Som defineret i art. 2, nr. 11, i Europa-Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/996 af 14. juni 2022 om regler for verifikation af bæredygtigheds- og drivhusgasemissionsbesparelseskriterier og kriterier for lav risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen med senere ændringer. Bæredygtighedskrav til flydende biobrændsler samt faste og gasformige biomassebrændsler, der anvendes til produktion af elektricitet, opvarmning og køling samt til træpiller, træbriketter og brænde som produceres eller importeres til energiformål i husholdninger Faste og gasformige biomassebrændsler produceret af biomasse fra landbrugsarealer, herunder affald og restprodukter fra landbrugsarealer En virksomhed, der anvender faste eller gasformige biomassebrændsler produceret af biomasse, som stammer fra landbrugsarealer, til produktion af elektricitet, opvarmning, køling eller til produktion af opgraderet biogas, renset biogas eller forgasningsgas, skal sikre, at de anvendte biomassebrændsler opfylder de bæredygtighedskriterier, der er fastsat i §§ 5-9, hvis de anvendes i anlæg, der anvender faste biomassebrændsler, til produktion af elektricitet, opvarmning og køling med en samlet nominel indfyret termisk effekt svarende til 7,5 MW eller derover, i anlæg, der anvender gasformige biomassebrændsler, til produktion af elektricitet, opvarmning og køling med en samlet nominel indfyret termisk effekt på 2 MW eller derover, og i anlæg, der producerer gasformige biomassebrændsler, med følgende gennemsnitlige strømningshastighed for biometan: over 200 m3 metanækvivalent/h målt ved standardtemperatur og -tryk, dvs. 0 °C og 1 bar atmosfærisk tryk, og hvis biogassen består af en blanding af metan og ikkebrændbar anden gas, for strømningshastigheden for metan, den tærskel, der er fastsat i litra a), genberegnet proportionalt med den volumetriske andel af metan i blandingen. Det skal sikres, at biomassebrændsler og flydende biobrændsler produceret af biomasse fra landbrug ikke fremstilles af råmaterialer fra et areal med høj biodiversitet. Ved et areal med høj biodiversitet forstås i denne bestemmelse et areal, som havde en af følgende statusser i januar 2008 eller senere, uanset om arealet fortsat har denne status: Primærskov og andre træbevoksede arealer, hvorved forstås skov og andre træbevoksede arealer med hjemmehørende arter, hvor der ikke er noget klart synligt tegn på menneskelig aktivitet, og hvor de økologiske processer ikke er forstyrret i væsentlig grad, og gammelgroede skove som defineret i det land, hvor skoven er beliggende. Skov og andre træbevoksede arealer med høj biodiversitet, som er artsrige og ikke nedbrudte og af den relevante kompetente myndighed i det pågældende land er blevet udpeget som et areal med høj biodiversitet, medmindre det dokumenteres, at produktionen af dette råmateriale ikke har forstyrret disse naturbeskyttelsesformål. Områder der ved international eller national ret eller af den relevante kompetente myndighed er udlagt som naturbeskyttelsesområde, medmindre det dokumenteres, at produktionen af dette råmateriale ikke har forstyrret disse naturbeskyttelsesformål. Områder til beskyttelse af sjældne, truede eller udryddelsestruede økosystemer eller arter, der er anerkendt i internationale aftaler eller er medtaget på lister udarbejdet af mellemstatslige organisationer eller Den Internationale Naturværnsunion (IUCN), medmindre det dokumenteres, at produktionen af dette råmateriale ikke har forstyrret disse naturbeskyttelsesformål. Græsarealer med høj biodiversitet på over en hektar, som er naturlige, hvorved forstås græsarealer, der ville forblive græsarealer uden menneskelig intervention, og som opretholder den naturlige artssammensætning og de økologiske kendetegn og processer. Græsarealer med høj biodiversitet på over en hektar, som er ikkenaturlige, hvorved forstås græsarealer, der ville ophøre med at være græsarealer uden menneskelig intervention, og som er artsrige og ikke nedbrudte og af en relevant kompetent myndighed er blevet udpeget som arealer med høj biodiversitet, medmindre det dokumenteres, at det er nødvendigt at høste råmaterialet for at bevare deres status som græsarealer med høj biodiversitet. Heder medmindre det dokumenteres, at det er nødvendigt at høste råmaterialet for at bevare deres status som heder. Det skal sikres, at biomassebrændsler og flydende biobrændsler produceret af biomasse fra landbrug ikke fremstilles af råmaterialer fra arealer med stort kulstoflager. Ved et areal med stort kulstoflager forstås et areal, der havde en af følgende statusser i januar 2008, og som ikke længere har denne status: Vådområder, hvorved forstås arealer, der permanent eller i en betydelig del af året er vanddækkede eller vandmættede. Sammenhængende arealer på over en hektar bevokset med træer af en højde på over fem meter og med en kronedækningsgrad på mindst 30 pct. eller med træer, der kan nå disse tærskler på lokaliteten. Arealer på over en hektar bevokset med træer af en højde på over fem meter og med en kronedækningsgrad på mellem 10 pct. og 30 pct. eller med træer, der kan nå disse tærskler på lokaliteten, med mindre det dokumenteres, at arealets kulstoflager før og efter omlægning er således, at det ved anvendelsen af metoden i bilag B i Håndbogen vil opfylde betingelserne i § 22 i denne bekendtgørelse. Det skal sikres, at biomassebrændsler og flydende biobrændsler produceret af biomasse fra landbrug ikke fremstilles af råmaterialer fra arealer, der var tørvebundsarealer i januar 2008, medmindre det dokumenteres, at dyrkning og høst af dette råmateriale ikke indebærer afvanding af hidtil udrænet jord. Bæredygtighedskrav til affald og restprodukter fra landbrugsarealer Det skal sikres, at der for biomassebrændsler og flydende biobrændsler, der er fremstillet af affald eller restprodukter, som stammer fra landbrugsarealer, er indført overvågnings- eller håndteringsplaner på bedrifts- eller leverandørniveau for at afhjælpe virkningerne på jordbundens kvalitet og kulstofindholdet i jorden på de landbrugsarealer, som affaldet eller restproduktet stammer fra. Øvrige bæredygtighedskrav for biogas Biogas skal ud over kriterierne i §§ 5-8, opfylde stk. 2, jf. stk. 3-6. Produktion af biogas skal hovedsagelig baseres på anvendelse af rest- og affaldsprodukter. I perioden fra den 1. august 2018 til og med den 31. juli 2023 må der pr. periode højst anvendes 12 pct. energiafgrøder ved produktionen af biogas målt i vægtinput pr. anlæg til produktion af biogas. I perioden fra den 1. august 2023 til og med den 31. juli 2024 må der højst anvendes 9 pct. energiafgrøder ved produktionen af biogas målt i vægtinput pr. anlæg til produktion af biogas. I perioden fra den 1. august 2024 til og med den 31. juli 2025 må der højst anvendes 4 pct. energiafgrøder ved produktionen af biogas målt i vægtinput pr. anlæg til produktion af biogas. Der må også højst anvendes 4 pct. energiafgrøder ved produktionen af biogas målt i vægtinput pr. anlæg til produktion af biogas i perioden 1. august 2025 til og med den 31. juli 2026 og i efterfølgende indberetningsperioder. For de nævnte perioder gælder dog særlige bundfradrag, jf. stk. 3. I perioden 1. august 2023 til og med den 31. juli 2024 og i perioden 1. august 2024 til og med den 31. juli 2025 er det for hver periode tilladt, at anlæg af de første 50.000 ton biomasse (bundfradrag) anvender op til 12 pct. energiafgrøder. I perioden 1. august 2025 til og med den 31. juli 2026 og i efterfølgende indberetningsperioder er det tilladt, at anlæg af de første 36.000 ton biomasse (bundfradrag) anvender op til 12 pct. energiafgrøder. Betingelserne for energiafgrøder finder anvendelse for al produktion af biogas, uanset biogasanlæggets størrelse og størrelsen på de anlæg, der anvender biogassen til produktion af elektricitet, proces, opvarmning eller brændsler. Anvendelse af energiafgrøder efter stk. 2 og 3 opgøres som et gennemsnit pr. indberetningsperiode. Ved energiafgrøder forstås i denne bestemmelse energiafgrøder omfattet af bilag 1 i denne bekendtgørelse. Fra og med 1. august 2025 må majs dog ikke anvendes som en energiafgrøde, jf. stk. 2-4. Efter- og mellemafgrøder er ikke omfattet af kravene til energiafgrøder. Ved efter- og mellemafgrøder forstås afgrøder der dyrkes på marken, med det primære formål at reducere kvælstofudvaskningen fra hovedafgrøden høstes, og indtil der etableres en ny hovedafgrøde. Afgrøder, som efter deres beskaffenhed ikke kan anvendes til det formål, de er dyrket til og derfor må kasseres, medtages ikke ved opgørelsen af energiafgrøder. Faste og gasformige biomassebrændsler og flydende biobrændsler produceret af biomasse fra skov og faste og gasformige biomassebrændsler produceret af restprodukter fra træindustri samt træ fra ikkeskov Ved anvendelse, produktion og import af faste og gasformige biomassebrændsler produceret af biomasse fra skov, skal virksomheder sikre, at bæredygtighedskriterierne i §§ 12-14 og § 16 er opfyldt, jf. dog

§ 11. Ved anvendelse, produktion og import af faste og gasformige biomassebrændsler produceret af restprodukter fra træindustri skal virksomheder sikre, at bæredygtighedskriterierne i §§ 12 og 13 og § 16 er opfyldt, jf. dog

§ 11. Ved anvendelse, produktion og import af faste og gasformige biomassebrændsler produceret af træ fra ikkeskov skal virksomheder sikre, at bæredygtighedskriterierne i § 15 er opfyldt, jf. dog

§ 11. En virksomhed, der anvender faste eller gasformige biomassebrændsler produceret af træbiomasse til produktion af elektricitet, opvarmning eller køling, eller som producerer eller importerer træpiller, træbriketter eller brænde til energiformål i husholdninger, skal sikre, at de anvendte biomassebrændsler opfylder de bæredygtighedskriterier, der er fastsat i §§ 12-16, jf. § 10, når: Virksomheden anvender faste biomassebrændsler, jf. § 10, til produktion af elektricitet, opvarmning eller køling, når anlægget har en samlet nominel indfyret termisk effekt på 7,5 megawatt eller derover. Virksomheden anvender faste biomassebrændsler, jf. § 10, til produktion af elektricitet, opvarmning eller køling, når anlægget har en samlet nominel indfyret termisk effekt på 2,5 megawatt eller derover, men mindre end 7,5 megawatt. Virksomheden årligt producerer eller importerer mindst 5.000 ton træpiller, 5.000 ton træbriketter eller 5.000 ton brænde, jf. dog stk. 4. Virksomheden anvender gasformige biomassebrændsler i de i § 4, stk. 1, nr. 2 og 3 nævnte tilfælde. Fra 1. januar 2028 finder reglerne anvendelse for virksomheder omfattet af stk. 1, der anvender faste biomassebrændsler, jf. § 10, i anlæg til produktion af elektricitet, opvarmning eller køling med en samlet nominel indfyret termisk effekt på 1 megawatt eller derover. Fra 1. januar 2028 finder reglerne anvendelse for virksomheder omfattet af stk. 1, der årligt samlet producerer eller importerer mindst 5.000 ton træpiller, træbriketter og brænde, jf. dog stk. 4. Hvor der foreligger dokumentation for, at en specificeret mængde træpiller, træbriketter eller brænde vil blive anvendt til andet end energiformål, kan opfyldelse af bæredygtighedskriterierne i §§ 12-16 undlades for den pågældende mængde. Bæredygtighedskrav for biomasse fra skov og restprodukter fra træindustri For at minimere risikoen for, at der anvendes biomasse fra skove med ikkebæredygtig produktion, skal det sikres, at det land, hvor biomassen blev fældet, har indført national eller regional lovgivning, der finder anvendelse i fældningsområdet, samt overvågnings- og håndhævelsessystemer, der sikrer, jf. dog stk. 2: fældningens lovlighed, at skove genetableres på fældede arealer, at områder, der ved international eller national ret eller af den relevante kompetente myndighed i det pågældende land er udlagt som naturbeskyttelsesområder, herunder vådområder, græsarealer, heder og tørvemoser, beskyttes med henblik på at bevare biodiversiteten og forhindre ødelæggelse af levesteder, at fældningen udføres under hensyntagen til opretholdelsen af jordbundens kvalitet og biodiversiteten i overensstemmelse med principperne for bæredygtig skovforvaltning med det formål at forebygge alle skadelige virkninger på en sådan måde, at hugst af stubbe og rødder, forringelse af primærskove og gammelgroede skove som defineret i det land, hvor skoven er beliggende, eller deres omdannelse til plantageskove og fældning på sårbar jord undgås, at fældningen udføres i overensstemmelse med maksimumtærskler for store renafdrifter som defineret i det land, hvor skoven er beliggende, jf. stk. 5, for danske skove, og med lokalt og økologisk passende tærskler for udtagningen af dødt ved, jf. stk. 6, for danske skove, og at fældningen udføres i overensstemmelse med krav om anvendelse af hugstsystemer, der minimerer alle skadelige virkninger på jordbundskvaliteten, herunder jordkompaktering, og på biodiversitetselementer og levesteder, at fældningen opretholder eller forbedrer skovens produktionskapacitet på lang sigt, at skove, hvor biomassen høstes, ikke stammer fra arealer, som har den status, der er omhandlet i henholdsvis § 5, nr. 1 og 2 og 5-7, § 6, nr. 1, og § 7, på de samme betingelser for fastlæggelse af status for arealer som fastsat i disse stykker, at producenter af flydende biobrændsler eller faste eller gasformige biomassebrændsler af biomasse fra skov afgiver en revisionserklæring understøttet af interne processer på virksomhedsniveau med henblik på den kontrol, der gennemføres i henhold til § 32 om, at biomasse fra skov og rester fra træindustri ikke stammer fra de arealer, der er omhandlet i nr. 6. Hvis den dokumentation, der fremgår af stk. 1, ikke er tilgængelig for et eller flere af de under stk. 1, nr. 1-5 anførte kriterier, skal der i stedet være indført systemer til styring på kildeområdeniveau, som sikrer, at de pågældende kriterier overholdes. Hvis betingelserne i stk. 1, nr. 6 og 7, ikke er opfyldte, så gælder § 5, nr. 1 og 2 og 5-7, § 6, nr. 1, og § 7 for flydende biobrændsler produceret af biomasse fra skov og for faste og gasformige biomassebrændsler produceret af biomasse fra skov eller af restprodukter fra træindustri. Hvis den dokumentation, der fremgår af 1. pkt., ikke er tilgængelig for et eller flere af de under 1. pkt. anførte kriterier, skal der i stedet være indført systemer til styring på kildeområdeniveau, som sikrer, at de pågældende kriterier overholdes. Virksomheden skal kunne dokumentere, at de relevante potentielle skadelige virkninger, der er forbundet med fældning af biomasse til energiproduktion, jf. stk. 1, nr. 4, herunder på biodiversitetselementer og levesteder, er blevet identificeret på forhånd af en sagkyndig, og at der er gennemført passende afbødende foranstaltninger. For biomasse fra danske skove skal der i forbindelse med fældning, jf. stk. 1. nr. 4, sikres overensstemmelse med maksimumtærskler for store renafdrifter ved, at renafdrifter placeres og begrænses i størrelse, så skadelige virkninger på biodiversitetselementer og levesteder, som er knyttet til lang kontinuitet i skovdække eller stabil hydrologi, forebygges, herunder skadelige virkninger ind i bevoksninger omkring fældningsområdet, og så skadelige virkninger på jordbundens kvaliteter knyttet til vand, næring og struktur minimeres, jf. dog stk. 7. For biomasse fra danske skove skal der i forbindelse med fældning, jf. stk. 1. nr. 4, sikres overensstemmelse med lokale, økologisk passende tærskler for udtagningen af dødt ved på en sådan måde, at dødt ved aktivt efterlades i forbindelse med udtag af biomasse i en mængde og kvalitet, der medvirker til at bevare og forbedre skovens funktion som levested for truede arter, herunder med fokus på træer af hjemmehørende træarter i store dimensioner eller høj alder, træer med hulheder, stående træer uden krone, levende træer med store døde grene og placering i nærheden af områder med mere dødt ved f.eks. skovbryn, og sådan at eksisterende træruiner og liggende træer under naturlig nedbrydning bevares og beskyttes, jf. dog stk. 7. Kravene i stk. 5 og 6 kan fraviges, hvis der foreligger en skriftlig erklæring fra en sagkyndig om, at fravigelse sker af hensyn til naturgenopretning eller i forbindelse med forebyggelse af eller indsats efter brand, stormfald, skadedyrsangreb og lignende. Klimakrav til skovbiomasse, herunder LULUCF For biomasse fra skov og restprodukter fra træindustri skal det sikres, at landet eller den regionale organisation for økonomisk integration, hvorfra biomassen stammer, er part i Parisaftalen, og enten: har forelagt et nationalt bestemt bidrag for De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC), som omfatter emissioner og optag i landbrug, skov og arealanvendelse, hvormed det sikres, at ændringer i kulstoflagrene i forbindelse med hugst af biomasse medregnes i landets forpligtelse til at mindske drivhusgasemissioner, jf. det nationalt bestemte bidrag, eller har indført nationale eller regionale love i overensstemmelse med Parisaftalens artikel 5, som finder anvendelse i fældningsområdet, med henblik på at bevare og øge kulstoflagre og -dræn, og det dokumenteres, at rapporterede emissioner fra LULUCF-sektoren ikke overstiger optag. Hvor dokumentationen i stk. 1 ikke er tilgængelig, skal der i stedet være indført systemer til styring på kildeområdeniveau for at sikre, at niveauet af kulstoflagre og -dræn i skovene opretholdes eller forbedres på lang sigt. For faste og gasformige biomassebrændsler produceret af biomasse fra skov skal det sikres: at skovkulstoflageret ikke er i tilbagegang i biomassens oprindelsesland eller kildeområde, eller at skovene i kildeområdet er skovcertificeret. Bæredygtighedskrav for biomassebrændsel produceret af træ fra ikkeskov Ved anvendelse og import samt ved produktion af brændsler bestående af træ fra ikkeskov, jf. § 11, skal følgende krav opfyldes: Krav om genetablering. Krav om risikovurdering og risikominimering ift. naturværdier. Krav til bæredygtig kaskadeanvendelse af træbiomasse Virksomheder, som anvender faste eller gasformige biomassebrændsler produceret af træbiomasse til produktion af elektricitet, opvarmning eller køling, samt virksomheder, der producerer eller importerer træpiller, træbriketter eller brænde til energiformål i husholdninger, jf. § 11, skal foretage en overordnet kvalitativ vurdering af deres forsyningskæder med henblik på at identificere generelle risici for at købe træ til energiformål som alternativt kunne afsættes til træbaserede materialer på en økonomisk bæredygtig og miljøvenlig måde og derfor kan resultere i unødig markedsforvridning eller har medført skadelig indvirkning på biodiversitet, miljø og klima, herunder på nationale kulstofdræn og skoves økosystemer, og dermed stammer fra en ubæredygtig biomassevej, og hvor risikoen ikke er minimeret i tilstrækkelig grad gennem opfyldelse af kravene i §§ 12-15. Vurderingen efter stk. 1 skal ske gennem et styringssystem, som skal være dokumenteret og understøttet af interne processer på virksomhedsniveau, eller gennem et eksternt opereret styringssystem, som er godkendt af Energistyrelsen. Vurderingen efter stk. 1 skal ske med udgangspunkt i råmaterialets geografiske oprindelse, biomassetype og partiets overordnede egenskaber, for eksempel i relation til træart, dimension, knasttæthed og råd, og markedet for salg af træ fra kildeområdet til træbaserede materialer, herunder hvilke råmaterialer med hvilke egenskaber den tilgængelige industri overordnet set er kvantitativt og teknisk i stand til at anvende til en højere økonomisk og miljømæssig værdi end til energiproduktion. Virksomhederne skal foretage en aktiv minimering af identificerede specificerede risici, jf. stk. 1, i deres forsyningskæder. Styringssystemet, jf. stk. 2, skal være etableret senest den 31. december 2025, og vurderingen efter stk. 1, skal foretages for biomassebrændsler, som anvendes fra den 1. juli 2026. Energistyrelsen kan fravige stk. 1- 4, når det er nødvendigt for at sikre energiforsyningssikkerheden. Der ydes ingen direkte finansiel støtte til energiproduktion ved anvendelse af savværkskævler, finérkævler, rundtræ af industriel kvalitet, stubbe og rødder. Virksomheder, som har fået tilsagn efter den 20. maj 2025 om direkte finansiel støtte til energiproduktion, må ikke anvende savværkskævler, finérkævler, rundtræ af industriel kvalitet, stubbe og rødder til den støttede energiproduktion. Støtteordninger for energi fra biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler etableret efter den 20. maj 2025 udformes på en sådan måde, at incitamenter til ubæredygtige bioenergiveje og konkurrenceforvridning med materialesektorerne undgås med henblik på at sikre, at træbiomasse anvendes, hvor den giver den højeste økonomiske og miljømæssige merværdi i prioritetsrækkefølgen: Træbaserede produkter, forlængelse af træbaserede produkters levetid, genbrug, genanvendelse, bioenergi, og bortskaffelse. Bæredygtighedskrav for flydende biobrændsler En virksomhed, der anvender flydende biobrændsler til produktion af elektricitet, opvarmning eller køling, skal sikre, at de anvendte flydende biobrændsler opfylder følgende bæredygtighedskriterier: Kriterierne i §§ 5-8 for flydende biobrændsler produceret af biomasse fra landbrugsarealer, herunder affald og restprodukter fra landbrugsarealer. Kriterierne i §§ 12 og 13 for flydende biobrændsler produceret af biomasse fra skov, herunder affald og restprodukter fra skovbrug. Til brug for opfyldelse af EU-målet i VE-direktivets artikel 3, stk. 1, eller i forbindelse med berettigelse til finansiel støtte til forbrug af flydende biobrændsler, kan det ikke ud fra andre bæredygtighedsbegrundelser end de i bekendtgørelsen nævnte, afvises at tage flydende biobrændsler, der er fremstillet i overensstemmelse med § 18, i betragtning. Stk. 1 gælder ikke for offentlig støtte, der ydes i henhold til støtteordninger, som er godkendt inden den 24. december 2018. Faste og gasformige biomassebrændsler til elproduktion En virksomhed, der anvender biomassebrændsler til produktion af elektricitet, skal sikre, at et eller flere af følgende krav er opfyldt, når dette sker til opfyldelse af EU-målet i VE-direktivets artikel 3, stk. 1, eller i forbindelse med vurdering af berettigelse til finansiel støtte: Elektriciteten produceres i anlæg med en samlet nominel indfyret termisk effekt på mindre end 50 MW, i tilfælde af anlæg med en samlet nominel indfyret termisk effekt på mellem 50 og 100 skal elektriciteten produceres ved anvendelse af højeffektiv kraftvarmeproduktionsteknologi, eller i tilfælde af rent elproducerende anlæg, overholde et energieffektiviseringsniveau, der svarer til den bedste tilgængelige teknik (BAT-AEEL’er) som defineret i Europa-Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/1442, i tilfælde af anlæg med en samlet nominel indfyret termisk effekt på over 100 MW, skal elektriciteten produceres ved anvendelse af højeffektiv kraftvarmeproduktionsteknologi, eller i tilfælde af rent elproducerende anlæg, opnå et nettoeleffektivitetsniveau på mindst 36 pct., eller elektriciteten produceres med opsamling og -lagring af CO 2 fra biomasse, jf. dog stk. 5. En virksomhed, der anvender biomassebrændsler i et rent elproducerende anlæg, må til brug for opfyldelse af EU-målet i VE-direktivets artikel 3, stk. 1, eller i forbindelse med vurdering af berettigelse til finansiel støtte, ikke anvende fossile brændstoffer som hovedbrændsel, og må i øvrigt kun tages i betragtning hertil, hvis der ikke er et omkostningseffektivt potentiale for at anvende højeffektiv kraftvarmeproduktionsteknologi i overensstemmelse med den vurdering, der foretages i overensstemmelse med artikel 14 i direktiv 2012/27/EU, jf. dog stk. 5. De krav, der fremgår af stk. 1 og 2, gælder udelukkende for anlæg, der sættes i drift eller omdannes til brug af biomassebrændsler efter den 25. december 2021, og berører desuden ikke støtte, der ydes i henhold til støtteordninger i overensstemmelse med artikel 4, som er godkendt senest den 25. december 2021. De krav der fremgår af stk. 1, finder ikke anvendelse på elektricitet fra anlæg, der er omfattet af særlig underretning fra klima-, energi- og forsyningsministeren til Europa-Kommissionen på grundlag af en behørig dokumenteret forekomst af risici for elforsyningssikkerheden. Der kan ikke meddeles tilsagn om støtte eller om forlængelse af tilsagn om støtte til produktion af elektricitet fra biomasse fra skov i rent elproducerende anlæg, medmindre elektriciteten produceres med opsamling og -lagring af CO 2 fra biomasse og der ikke anvendes fossile brændsler som hovedbrændsel, og der ikke er et omkostningseffektivt potentiale for at anvende højeffektiv kraftvarmeproduktionsteknologi i overensstemmelse med den vurdering, der foretages i overensstemmelse med artikel 14 i direktiv 2012/27/EU. Krav om besparelser af drivhusgasemissioner for faste og gasformige biomassebrændsler og flydende biobrændsler Faste og gasformige biomassebrændsler produceret af biomasse fra landbrug samt affald og restprodukter fra anden produktion, herunder husdyrbrug, akvakultur og fiskeri En virksomhed, der anvender faste eller gasformige biomassebrændsler produceret af biomasse fra landbrug samt affald og restprodukter fra anden produktion i anlæg til produktion af elektricitet, opvarmning og køling, eller som producerer opgraderet biogas, renset biogas eller forgasningsgas af biomasse fra landbrug samt affald og restprodukter fra anden produktion skal opfylde følgende besparelse af drivhusgasemissioner set i forhold til EU’s fossile reference, jf. dog stk. 3 og 4: For produktion af elektricitet, opvarmning og køling fra faste og gasformige biomassebrændsler samt for produktion af opgraderet biogas, renset biogas eller forgasningsgas i anlæg, der er sat i drift efter den 20. november 2023, mindst 80 pct. For produktion af elektricitet, opvarmning og køling fra faste biomassebrændsler i anlæg med en samlet nominel indfyret termisk effekt svarende til eller over 7,5 MW og fra gasformige biomassebrændsler, der anvendes i anlæg med en samlet nominel indfyret termisk effekt svarende til eller over 10 MW, og for produktion af opgraderet biogas, renset biogas eller forgasningsgas, i anlæg, der er sat i drift mellem den 1. januar 2021 og den 20. november 2023, mindst 70 pct. indtil den 31. december 2029 og mindst 80 pct. fra den 1. januar 2030. For produktion af elektricitet, opvarmning og køling fra gasformige biomassebrændsler i anlæg med en samlet nominel indfyret termisk effekt svarende til eller under 10 MW, der er sat i drift mellem den 1. januar 2021 og den 20. november 2023, mindst 70 pct. indtil den 31. december 2029 og mindst 80 pct. fra den 1. januar 2030. For produktion af elektricitet, opvarmning og køling fra faste og gasformige biomassebrændsler i anlæg med en samlet nominel indfyret termisk effekt svarende til eller over 10 MW, og for produktion af opgraderet biogas, renset biogas eller forgasningsgas, i anlæg, der er sat i drift inden den 1. januar 2021, mindst 80 pct., når de har været i drift i 15 år, dog tidligst fra den 1. januar 2026 og senest fra den 31. december 2029. For produktion af elektricitet, opvarmning og køling fra gasformige biomassebrændsler, der anvendes i anlæg med en samlet nominel indfyret termisk effekt svarende til eller under 10 MW, og som er sat i drift før den 1. januar 2021, mindst 80 pct. når de har været i drift i 15 år, dog tidligst fra den 1. januar 2026 og senest fra den 31. december 2029. Et anlæg anses for at være i drift, hvis den fysiske produktion af elektricitet, opvarmning og køling produceret ved anvendelse af biomassebrændsel eller produktionen af opgraderet biogas, renset biogas eller forgasningsgas er påbegyndt. Anlæg med en samlet indfyret termisk effekt på under 7,5 MW for faste biomassebrændsler og på under 2 MW for gasformige biomassebrændsler, samt anlæg til produktion af opgraderet biogas, renset biogas eller forgasningsgas med en kapacitet på under 200 m3 biometan pr. time, jf. § 4 stk. 1, nr. 3, er ikke omfattet af krav om opfyldelse af kriterier for besparelse af drivhusgasemissioner. Elektricitet, opvarmning, køling og brændsler, der produceres ved anvendelse af kommunalt fast affald, er ikke omfattet af krav om opfyldelse af kriterier for besparelse af drivhusgasemissioner. Besparelsen i drivhusgasemissioner skal beregnes i overensstemmelse med reglerne i kapitel 9 i Håndbogen. Biomassebrændsler produceret af træbiomasse i form af biomasse fra skov, restprodukter fra træindustri samt træ fra ikkeskov En virksomhed, jf. § 11, der anvender faste eller gasformige biomassebrændsler produceret af træbiomasse til produktion af elektricitet, opvarmning og køling, eller importerer eller producerer træpiller, træbriketter eller brænde skal opfylde følgende besparelse af drivhusgasemissioner set i forhold til EU’s fossile reference, jf. dog stk. 2: Mindst 75 pct. frem til og med den 31. december 2024, mindst 80 pct. fra den 1. januar 2025, og mindst 83 pct. fra den 1. januar 2028. Besparelsen i drivhusgasemissionerne skal beregnes for hvert anlæg i overensstemmelse med reglerne i kapitel 9 i Håndbogen. Krav om besparelser af drivhusgasemissioner for flydende biobrændsler En virksomhed, der anvender flydende biobrændsler til produktion af elektricitet, opvarmning eller køling, skal opfylde følgende besparelse af drivhusgasemissioner set i forhold til EU’s fossile reference: Mindst 50 pct. for flydende biobrændsler, der er produceret i anlæg, der var sat i drift senest den 5. oktober 2015, mindst 60 pct. for flydende biobrændsler, der er produceret i anlæg, der er sat i drift fra den 6. oktober 2015 og indtil den 31. december 2020, og mindst 65 pct. for flydende biobrændsler, der er produceret i anlæg, der er sat i drift fra den 1. januar 2021. Et anlæg anses for at være sat i drift, hvis energiproduktion med flydende biobrændsler er påbegyndt. Besparelsen i drivhusgasemissionerne skal beregnes i overensstemmelse med reglerne i kapitel 9 i Håndbogen. Minimering af metantab for biogas En virksomhed, der producerer, opgraderer, renser eller anvender biogas, skal sikre, at der for at identificere metantab minimum én gang årligt foretages en gennemgang af virksomhedens anlæg til produktion, opgradering, rensning eller anvendelse af biogas, eller fra anlæg til fremstilling af metan ved metanisering. Den første gennemgang af et anlæg skal være gennemført senest den 1. januar 2024. Anvendelse af biogas fra affaldsdeponiers bioafgasning er ikke omfattet af kravene i dette kapitel. En virksomhed, for hvis anlæg det er dokumenteret, at reglerne i dette kapitel efterleves konsekvent og effektivt, kan få nedsat frekvensen, jf. stk. 1, for den pligtige gennemgang til identificering af metantab til hvert andet år, på dette anlæg. Energistyrelsen træffer afgørelse om dette, hvis virksomheden ansøger herom i forbindelse med indberetningen af oplysninger, jf. stk. 4. Energistyrelsens afgørelse kan ikke påklages til klima-, energi- og forsyningsministeren eller Energiklagenævnet. Gennemgangen, jf. stk. 1, skal foretages af en af anlægget uafhængig kompetent virksomhed, og gennemgangen indeholdende lækagesøgning skal omfatte den anlægstekniske drift på anlægget, hvor der sker produktion, opgradering, rensning eller anvendelse af biogas. Efter at have afsluttet gennemgangen af anlægget skal den uafhængige kompetente virksomhed, jf. stk. 3, udarbejde en rapport til virksomheden med en liste over identificerede kilder til metantab på anlægget, og en plan for hvilke tiltag der bør gennemføres, så metantab så vidt muligt undgås, samt angive inden for hvilken tidsfrist tiltagene normalt vil kunne gennemføres. Energistyrelsens skabelon til en rapport, der findes på hjemmesiden www.ens.dk, skal anvendes ved afrapporteringen. Rapporten overdrages til virksomheden efter endt gennemgang, jf. stk. 1. Virksomheden sender en kopi af rapporten til Energistyrelsen senest 3 måneder efter datoen for gennemførelse af den pligtige gennemgang af virksomhedens anlæg, jf. stk. 1. Virksomheden, jf. stk. 1, skal sikre sig, at de kilder til metantab, der er identificeret på virksomhedens anlæg, udbedres i henhold til angivelserne i rapporten, jf. stk. 4. Energistyrelsen kan påbyde, at kilder til metantab, som er konstateret ved den uafhængige kompetente virksomheds gennemgang af anlægget og nævnt i rapporten til virksomheden, jf. stk. 4, skal bringes i orden inden for en frist. Energistyrelsen giver påbud, såfremt kilder til metantab på anlægget ikke er planlagt håndteret hensigtsmæssigt i henhold til anvisninger i egenkontrolprogrammet, jf. § 25, eller ikke er håndteret som led i virksomhedens umiddelbare opfølgning på rapporten i forhold til udbedringer, der kan ske under driften. Egenkontrolprogram for metantab En virksomhed, der producerer, opgraderer, renser eller anvender biogas, jf. § 24, skal under inddragelse af den uafhængige kompetente virksomhed, jf. § 24, stk. 3, udarbejde et program til egenkontrol med metantab på anlægget. Den uafhængige kompetente virksomhed skal dokumentere at være inddraget i udarbejdelsen af egenkontrolprogrammet ved at underskrive dette. Af bilag 2 til denne bekendtgørelse fremgår, hvilke elementer et egenkontrolprogram som minimum skal indeholde oplysninger om. Et egenkontrolprogram skal ajourføres ved ændringer på anlægget, der påvirker risikoen for, at der opstår metantab på anlægget. Virksomheden skal gennemføre egenkontrol i henhold til anvisningerne i programmet, jf. stk. 1. Begrænsning af metantab fra punktkilder Fra den 1. januar 2024 må en virksomhed, jf. § 24, stk. 1, med et eller flere opgraderingsanlæg maksimalt have et metantab på 1 pct. fra hvert enkelt opgraderingsanlæg under normal drift. Konsekvenser af reglerne om minimering af metantab for pristillæg eller tilskud efter VE-loven og klageadgang Det er en betingelse for at modtage pristillæg eller tilskud i henhold til støtteordningerne fastsat i VE-lovens §§ 43 b-43 g, at reglerne om minimering af metantab i dette kapitel overholdes. Såfremt en virksomhed, der modtager pristillæg eller har tilsagn om tilskud, overtræder en eller flere af bestemmelserne i dette kapitel om minimering af metantab, kan Energistyrelsen stoppe udbetalingen af støtte, indtil kravene er efterlevet. Tilsvarende gælder, hvor en virksomhed gentagne gange undlader at efterleve Energistyrelsens påbud efter dette kapitel om minimering af metantab. Fra det tidspunkt, hvor overtrædelsen ophører, og Energistyrelsen har taget dette til efterretning, genoptager Energistyrelsen udbetalingen af støtte. I særligt grove tilfælde med overtrædelse af bestemmelserne om metantab kan Energistyrelsen permanent fratage en virksomhed retten til fremtidig støtte ved at trække tilsagnet om pristillæg eller tilskud tilbage. Energistyrelsens afgørelse med grundlaget for et stop af støtteudbetaling midlertidigt eller permanent, jf. stk. 2, kan påklages til Energiklagenævnet, og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Adgang til kvantificering af metantab Anlæg, der er omfattet af § 24, stk. 1, skal give en virksomhed, som Energistyrelsen udpeger til opgave med at kvantificere metantab, adgang til relevante produktionsfaciliteter for at udføre arbejdet med kvantificering af metantab på virksomhedens arealer eller på arealer, som virksomheden har adgang til at benytte til formålet. Anlægget skal i forbindelse med udførelsen af kvantificeringen give en udpeget virksomhed, jf. stk. 1, adgang til de produktionsoplysninger, som virksomheden efterspørger til brug for en retvisende kvantificering af anlæggets metantab, og anlægget skal bistå virksomheden med arbejdet, jf. stk. 1, i nødvendigt omfang. Indberetning og dokumentation Faste biomassebrændsler og flydende biobrændsler En virksomhed, som er omfattet af kapitel 2 eller 3, der anvender faste biomassebrændsler eller flydende biobrændsler til at producere elektricitet, opvarmning og køling, eller som importerer eller producerer træpiller, træbriketter eller brænde til energiformål i husholdninger skal hvert år indberette følgende oplysninger til Energistyrelsen: Oplysninger om geografisk oprindelse, mængde og type af anvendte biomasser for det foregående kalenderår. Oplysninger om, hvordan virksomheden det foregående kalenderår har overholdt krav om opfyldelse afbæredygtighedskriterier og kriterier for besparelse af drivhusgasemissioner i henhold til kapitel 2 og 3. De oplysninger, der er nævnt i stk. 1, skal inden indberetning være verificeret af en 3. part, jf.

§ 32. Virksomheden skal efter anmodning endvidere stille de data, der er anvendt til at udarbejde oplysningerne, til rådighed for Energistyrelsen. Oplysninger om geografisk oprindelse, mængde og type af biomasse, jf. stk. 1, nr. 1, offentliggøres i aggregeret form på en ajourført, let tilgængelig og brugervenlig måde på Energistyrelsen hjemmeside. Energistyrelsen fastsætter frist for indberetning af oplysningerne og offentliggør denne på Energistyrelsens hjemmeside. Gasformige biomassebrændsler (biogas) En virksomhed, som er omfattet af kapitel 2 eller 3, der anvender biogas til at producere elektricitet, opgraderet eller renset biogas, eller anvender biogas til procesformål, opvarmning eller køling skal årligt og inden den 31. marts hvert år indberette følgende oplysninger til Energistyrelsen, jf. dog stk. 5: Oplysninger om geografisk oprindelse, mængde og type af anvendte biomasser for den foregående indberetningsperiode. Oplysninger om, hvordan virksomheden i den foregående indberetningsperiode har overholdt krav om opfyldelse af bæredygtighedskriterier og kriterier for besparelse af drivhusgasemissioner i henhold til kapitel 2 og 3. De oplysninger, der er nævnt i stk. 1, skal inden indberetning være verificeret af en 3. part, jf.

§ 32. Virksomheden skal efter anmodning endvidere stille de data, der er anvendt til at udarbejde oplysningerne, til rådighed for Energistyrelsen. Oplysninger om geografisk oprindelse, mængde og type af biomasser, jf. stk. 1, nr. 1, offentliggøres i aggregeret form på en ajourført, let tilgængelig og brugervenlig måde på Energistyrelsen hjemmeside. For indberetningsåret 1. august 2020 til 31. juli 2021 skal alle støttemodtagere senest den 1. september 2021 indberette alle typer og mængder af biomasser, der er anvendt i biogasproduktionen fra den 1. august 2020 til den 31. juli 2021. Ved indberetning for indberetningsåret 1. august 2021 til 31. juli 2022 skal alle virksomheder, der anvender biogas til de i § 2 nævnte formål, uanset om de er støttemodtagere eller ej, senest den 1. september 2022 foretage to separate indberetninger. Den ene indberetning skal indeholde de i stk. 1. omfattede oplysninger og vedrøre perioden fra den 1. august 2021 til den 31. juli 2022. Den anden indberetning skal indeholde de i stk. 1 omfattede oplysninger og vedrøre perioden fra den 1. juli 2021 til den 31. juli 2021. Ved indberetning for perioden 1. august 2022 – 31. december 2023 skal alle virksomheder der anvender biogas til de i § 2 nævnte formål, uanset om de er støttemodtagere eller ej, senest den 31. marts 2024 foretage to separate indberetninger for perioden. Den ene indberetning skal indeholde de i stk. 1. omfattede oplysninger og vedrøre perioden fra den 1. august 2022 til den 31. december 2022. Den anden indberetning skal indeholde de i stk. 1 omfattede oplysninger og vedrøre perioden fra den 1. januar 2023 til den 31. december 2023. For indberetningen 31. marts 2025 og fremover indberettes der for det forudgående kalenderår (januar-december). For indberetning af opfyldelse af krav i medfør af § 9, gælder endvidere følgende: Energistyrelsen kan kræve, at virksomheden for egen regning indsender en revisorerklæring, som bekræfter forhold vedrørende de anvendte biomasser samt produktionen og leveringen af biogas, og som påtegnes af en godkendt revisor. Producenter af biogas skal stille de nødvendige oplysninger om type og vægt af anvendte biomasser til rådighed for den indberetningspligtige virksomhed. Oplysningerne skal til brug for periodisk kontrol løbende registreres i en logbog. Energistyrelsen kan indhente yderligere oplysninger fra indberetningspligtige virksomheder, producenter af biogas eller forgasningsgas og Landbrugsstyrelsens Leverandørregister for gødningsleverancer. Indberetningen skal attesteres af producenten af biogas. Energistyrelsen fastsætter en revisionsinstruks for den godkendte revisors revision efter stk. 7, nr. 1. Omkostninger ved indberetning og måling efter §§ 29 og 30 afholdes af virksomheden. Uafhængig kontrol Virksomheden skal over for Energistyrelsen dokumentere, at der er etableret en forudgående uafhængig kontrol (verifikation) af de oplysninger, den indberetter til Energistyrelsen i henhold til §§ 29 og 30, og at denne kontrol er af en tilstrækkelig standard, jf.

§ 33. Den uafhængige kontrol skal bekræfte, at de systemer, der anvendes af virksomheden er nøjagtige, pålidelige og sikret mod svindel, herunder at biomasser ikke bevidst ændres eller kasseres, så partiet eller en del deraf kan blive til affald eller et restprodukt. Krav til verifikatorer For at kunne udføre uafhængig kontrol af virksomheders indberetninger, jf. §§ 29 og 30, for faste og gasformige biomassebrændsler samt flydende biobrændsler produceret af biomasse fra skov, restprodukter fra træindustri eller træ fra ikkeskov, skal en verifikator være godkendt til eller akkrediteret til at udføre certificering efter: mindst én skovcertificeringsordning, f.eks. FSC eller PEFC, mindst én certificeringsordning for biomasseproduktion, f.eks. SBP, og mindst en sporbarhedscertificeringsordning. For at kunne udføre uafhængig kontrol af virksomheders indberetninger, jf. § 29 og 30, for faste og gasformige biomassebrændsler samt flydende biobrændsler produceret af biomasse fra landbrug skal verifikator være godkendt til eller akkrediteret til at udføre certificering efter mindst en frivillig ordning, som omfatter certificering af landbrugsbiomasse. En verifikator, som lever op til kravene i stk. 1 eller 2, kan udføre uafhængig kontrol af virksomheders indberetninger for faste og gasformige biomassebrændsler samt flydende biobrændsler produceret af biomasse fra affald og restprodukter fra anden produktion og træaffald. Energistyrelsen kan træffe afgørelse om dispensation fra et eller flere af kravene i stk. 1 og stk. 2. En afgørelse efter stk. 4 kan ikke påklages til klima-, energi- og forsyningsministeren eller Energiklagenævnet. Krav og retningslinjer til oplysninger og dokumentation i Håndbogen Oplysninger og dokumentation, der rapporteres eller indberettes til Energistyrelsen i henhold til § 9, §§ 29-30 og §§ 32-33 skal udarbejdes i overensstemmelse med de krav og retningslinjer, der er fastsat i Håndbogen. Dokumentation for opfyldelse af kravene i §§ 4-15 skal ske i overensstemmelse med de krav, der er fastsat i Håndbogen, Frivillige nationale eller internationale ordninger Har Europa-Kommissionen i henhold til VE-direktivets artikel 30, stk. 4, 1. afsnit, 1. pkt., truffet afgørelse om, at en national eller international certificeringsordning, der fastsætter standarder for fremstilling af faste eller gasformige biomassebrændsler eller flydende biobrændsler, indeholder nøjagtige data om drivhusgasbesparelser med henblik på overholdelse af VE-direktivets kriterier i artikel 29, stk. 10, eller påviser, at partier af faste eller gasformige biomassebrændsler eller flydende biobrændsler overholder bæredygtighedskriterierne i artikel 29, stk. 2-7, kan virksomheden bruge en sådan ordning til at dokumentere opfyldelse af §§ 5-8, 12 og 13 for elementer omfattet af ordningen, og som Europa-Kommissionen har anerkendt ordningen for. For §§ 12 og 13 skal verifikator dog fortsat bekræfte oplysningerne om de certificerede mængder. Energistyrelsen kan træffe afgørelse om, at virksomheder kan bruge bestemte nationale eller internationale certificeringsordninger til at dokumentere opfyldelse af bestemte krav. Energistyrelsen fører på sin hjemmeside en liste over godkendte certificeringsordninger, jf. stk. 1 og 2. EU-database for vedvarende brændstoffer og brændsler Den relevante økonomiske aktør skal rettidigt indlæse nøjagtige data om gennemførte transaktioner af flydende og gasformige vedvarende brændstoffer og brændsler og disse brændstoffers og brændslers bæredygtighedsegenskaber i den EU-database, jf. artikel 31 a, stk. 1, i VE-direktivet, som gør det muligt at spore disse vedvarende brændstoffer og brændsler samt genanvendte kulstofbrændsler (”EU-databasen”), når EU-databasen er idriftsat. Den økonomiske aktør skal bidrage med oplysninger til EU-databasen, jf. stk. 2-4. Med henblik på at indlæse data i EU-databasen, jf. stk. 1, skal det sammenkoblede gassystem anses for at være ét enkelt massebalancesystem. Data om tilførsel og udtrækning af vedvarende gasformige brændstoffer og brændsler skal angives i EU-databasen. Oplysninger om, hvorvidt der er ydet støtte til produktion af et bestemt parti brændstof eller brændsel, og i givet fald fra hvilken type støtteordning, skal også indlæses i EU-databasen. Data, jf. stk. 1-3, kan indlæses i EU-databasen via nationale databaser. Den økonomiske aktør angiver for vedvarende gasformige brændstoffer og brændsler, der tilføres EU's sammenkoblede gasinfrastruktur, data om de gennemførte transaktioner og bæredygtighedskarakteristika og andre relevante data såsom drivhusgasemissioner fra brændstofferne eller brændslerne frem til tilførselspunktet til den sammenkoblede gasinfrastruktur. Energistyrelsen kan behandle data i EU-databasen med henblik på overvågning og kontrol. Den økonomiske aktør skal sikre, at nøjagtigheden og fuldstændigheden af de oplysninger, som de indlæser i EU-databasen, kontrolleres af uafhængig tredjepart, f.eks. ved hjælp af certificeringsorganer inden for rammerne af frivillige eller nationale ordninger, der er anerkendt af Kommissionen, eller af godkendte eller akkrediterede verifikatorer, jf. § 33, stk. 1 eller 2. Kontrollen af kvaliteten af de data, der er indlæst i EU-databasen ved hjælp af nationale databaser, bæredygtighedskarakteristikaene for de brændstoffer og brændsler, der er knyttet til disse data, og den endelige godkendelse af transaktioner foretages udelukkende via EU-databasen. Dataenes nøjagtighed og fuldstændighed verificeres i overensstemmelse med Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/996. Gastransmissionsselskaber og gasdistributionsselskaber skal kontrollere målinger af mængden af gasformige vedvarende brændstoffer og brændsler injiceret til gassystemet og indberettet af økonomiske aktører til EU-databasen, jf.

§ 36. Et transmissionsselskab eller et distributionsselskab kan varetage kontrol af målinger af mængden af gasformige vedvarende brændstoffer og brændsler indberettet af økonomiske aktører til EU-databasen på vegne af et andet transmissionsselskab eller distributionsselskab. Digital kommunikation Energistyrelsen kan forlange, at indberetninger, som virksomheder er forpligtet til at foretage i medfør af denne bekendtgørelse eller af Håndbogen, skal ske ved anvendelse af et skema eller digital løsning, som Energistyrelsen henviser til, jf. dog stk. 2. Undtaget fra kravet i stk. 1 er juridiske enheder, der er fritaget for obligatorisk tilslutning til Digital Post efter bekendtgørelse om fritagelse af juridiske enheder med CVR-nummer, samt fysiske personer med erhvervsaktiviteter for tilslutning til Digital Post. Tilsyn Energistyrelsen eller den, som klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndiger hertil, fører tilsyn med virksomhedernes overholdelse af krav i denne bekendtgørelse og Håndbogen. Virksomhederne skal til en hver tid udlevere materiale til brug for Energistyrelsens tilsyn, der omfatter dokumentation af kravene i §§ 4-23. Energistyrelsen fører tilsyn med driften af certificeringsorganer, som foretager uafhængig revision i henhold til en frivillig ordning. Certificeringsorganerne forelægger på anmodning af Energistyrelsen alle relevante oplysninger, der er nødvendige for at føre tilsyn med driften, herunder den nøjagtige dato og det nøjagtige tidspunkt og sted for revisionen. Såfremt der konstateres problemer med manglende overholdelse i forbindelse med tilsyn af certificeringsorganer, underretter Energistyrelsen straks den frivillige ordning. Indhentelse af oplysninger om anvendelse og forbrug af energi fra vedvarende energikilder Klima-, energi- og forsyningsministeren kan til sikring af Danmarks overholdelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen indhente nødvendige oplysninger hos enhver juridisk og fysisk person om forhold vedrørende anvendelse og forbrug af energi fra vedvarende energikilder. Straffebestemmelser Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der: undlader at efterkomme et eller flere af kriterierne for bæredygtighed i §§ 5-9 eller §§ 12-18, undlader at efterkomme et eller flere af kriterierne for besparelser af drivhusgasemissioner i §§ 21-23, undlader at få gennemført en gennemgang af virksomhedens anlæg for at få identificeret metantab af en uafhængig kompetent virksomhed, jf. § 24, stk. 1-3, undlader at efterkomme påbud om at udbedre identificerede kilder til metantab i henhold til § 24, stk. 6, undlader at udarbejde et program til egenkontrol med metantab efter retningslinjerne for dette, jf. § 25, undlader at efterkomme påbud om begrænsning af metantab fra et opgraderingsanlæg, jf. § 26, nægter en virksomhed, som Energistyrelsen har givet til opgave at kvantificere metantab, adgang til anlæggets relevante produktionsfaciliteter, jf. § 28, afgiver urigtige oplysninger eller undlader at afgive oplysninger i henhold til §§ 29-30 og § 36, undlader at overholde krav til en uafhængig kontrol i henhold til § 32 eller § 33, eller undlader at udlevere materiale til Energistyrelsen i henhold til § 39, stk. 2. Med bøde straffes den, der undlader at efterkomme påbud udstedt i henhold til § 71 i lov om fremme af vedvarende energi, herunder påbud om at berigtige et ulovligt forhold. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Ikrafttræden Bekendtgørelsen træder i kraft den 21. maj 2025. For virksomheder omfattet af § 11, stk. 1, nr. 2 og 3, finder reglerne i denne bekendtgørelse ikke anvendelse før den 1. juli 2026. For disse virksomheder finder de hidtil gældende regler i bekendtgørelse nr. 530 af 28. maj 2024 om bæredygtighed og besparelse af drivhusgasemissioner for biomassebrændsler og flydende biobrændsler til energiformål, m.v. anvendelse til og med den 30. juni 2026. For træbiomasse, jf. § 3, nr. 44, som er købt inden den 21. maj 2025, eller hvor der inden denne dato er indgået kontrakt herom, finder reglerne i denne bekendtgørelse ikke anvendelse før den 1. juli 2026. For denne træbiomasse finder de hidtil gældende regler i bekendtgørelse nr. 530 af 28. maj 2024 om bæredygtighed og besparelse af drivhusgasemissioner for biomassebrændsler og flydende biobrændsler til energiformål, m.v. anvendelse til og med den 30. juni 2026. Ved indberetning af oplysninger, jf. §§ 29 og 30, der vedrører perioden til og med den 20. maj 2025, finder de hidtil gældende regler anvendelse. Bekendtgørelse nr. 530 af 28. maj 2024 om bæredygtighed og besparelse af drivhusgasemissioner for biomassebrændsler og flydende biobrændsler til energiformål, m.v. ophæves. Liste over energiafgrøder Afgrøde Majs Majs udgår af listen over energiafgrøder pr. 1. august 2025. Kolber Helsæd Ved helsæd forstås en afgrøde, hvor hele planten høstes og benyttes samlet. Roer Rod Korn Kerner Helsæd Græs Græs og kløvergræs fra flerårige arealer, dvs. arealer, der ikke har været pløjet op i 5 år, er undtaget. Helsæd fra arealer i omdrift Kløvergræs Kløvergræs fra økologiske arealer er undtaget. Helsæd fra ikke-økologiske arealer i omdrift Jordskokker Rod Program til egenkontrol for at undgå metantab Et egenkontrolprogram skal indeholde følgende elementer, for at sikre at anlægget til biogasproduktion i tilstrækkelig grad gennemgås for at begrænse og opfange mulige kilder til metantab forbundet med produktionen af biogas: – En henvisning til den overordnede anlægskomponent og hvilke dele af den der er udført kontrol på – Beskrivelse af delen der udføres søgning på, frekvens for kontrol, samt dato for senest udførte kontrol – Hvorvidt der har været konstateret metantab – Handling for udbedring af evt. metantab Hvilke anlægskomponenter der skal fremgå af egenkontrolprogrammet kan udledes fra systemafgrænsningen for den pågældende type anlæg. Som minimum skal egenkontrollen omfatte alle gasbærende komponenter, sammenføjninger generelt, overgange mellem svejsede og ikke-svejsede dele, og åbninger som dæksler, ventiler m.m.