Bekendtgørelse om adgang til universitetsuddannelser tilrettelagt på heltid og erhvervskandidatuddannelser

Bekendtgørelse om adgang til universitetsuddannelser tilrettelagt på heltid og erhvervskandidatuddannelser Bekendtgørelse om adgang til universitetsuddannelser tilrettelagt på heltid og erhvervskandidatuddannelser I medfør af § 1 i lov om adgangsregulering ved videregående uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1689 af 13. august 2021, og § 8, stk. 1 og 4, § 8 c og § 34, stk. 1, i lov om universiteter (universitetsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 391 af 10. april 2024, som ændret ved lov nr. 1648 af 16. december 2025, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 1, stk. 1, og § 9, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1118 af 28. oktober 2024 om delegation af uddannelses- og forskningsministerens beføjelser til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen og om regulering af klageadgang: Anvendelsesområde m.v. Anvendelsesområde Bekendtgørelsen vedrører adgangskrav, optagelse, indskrivning på og udskrivning af bachelor- og kandidatuddannelser. Kvalificeret ansøger En ansøger, der opfylder alle adgangskrav til en uddannelse, herunder har bestået en eventuel adgangsprøve, er en kvalificeret ansøger. Forudsætninger for optagelse Optagelse forudsætter, at en herboende ansøger har lovligt ophold i Danmark. Optagelse på en uddannelse forudsætter, at ansøgeren accepterer en tilbudt studieplads, jf. § 21, stk. 4, og at ansøgeren kan indskrives på uddannelsen, jf. § 50 og

§ 58. Gennemført kandidatuddannelse Ansøgere, der har gennemført en kandidatuddannelse, kan kun optages på en ny uddannelse, hvis der er ledige pladser. Universitetet kan dispensere fra stk. 1, hvis der foreligger usædvanlige forhold. Adgang til bacheloruddannelser Adgangskrav Adgang forudsætter, at ansøgeren har gennemført en gymnasial eksamen (generelt adgangskrav). Endvidere skal ansøgeren opfylde de specifikke adgangskrav, der fremgår af bilag 1. Universitetet kan bestemme, at ansøgeren skal bestå en adgangsprøve. Endelig kan optagelse forudsætte, at ansøgeren skal opfylde sprogkrav og fastsatte karakterkrav. Optagelse forudsætter endvidere, at herboende ansøgere har lovligt ophold i Danmark. Generelt adgangskrav Ved en gymnasial eksamen forstås: Almen studentereksamen (stx). Erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux). Hf-eksamen/højere forberedelseseksamen med overbygning, jf. dog stk. 5. Merkantil studentereksamen (hhx). Teknisk studentereksamen (htx). Færøsk studentereksamen, Grønlands gymnasiale uddannelse, færøsk højere forberedelseseksamen, færøsk højere handelseksamen, den erhvervsgymnasiale uddannelse til højere handelseksamen fra Grønland, færøsk højere teknisk eksamen, den erhvervsgymnasiale uddannelse til højere teknisk eksamen fra Grønland og eksamen fra Duborg-Skolen og A. P. Møller Skolen. Gymnasiale indslusningskurser for flygtninge og indvandrere (GIF). Dansk/Fransk Baccalauréat (DFB), Europæisk Baccalauréat (EB), International Baccalaureate (IB) med IB-Diploma, Baccalauréat Français International (BFI) og dansk-tysk studentereksamen (DIAP). Udenlandsk eksamen m.v., som er sammenlignelig med en dansk gymnasial eksamen. International Baccalaureate (IB) med IB-Course Result på mindst 18 point sidestilles med en gymnasial eksamen, hvis ansøgeren har opnået mindst karakteren 3 i hvert af de 6 fag, der indgår i IB-forløbet. Endvidere skal ansøgeren have gennemført enkeltfag på gymnasialt niveau svarende til overbygning, jf. reglerne om overbygning i højere forberedelseseksamen (hf-eksamen) i lov om gymnasiale uddannelser, jf. dog stk. 5. Bevis for eux 1. del sidestilles med en hf uden overbygning. Ansøgere skal derfor have gennemført enkeltfag på gymnasialt niveau svarende til overbygning efter reglerne om overbygning i en hf-eksamen/højere forberedelseseksamen i lov om gymnasiale uddannelser, jf. dog stk. 5. Kravet om en adgangsgivende eksamen kan opfyldes med adgangseksamen til ingeniøruddannelserne ved ansøgning om optagelse på bacheloruddannelserne i teknisk videnskab (civilingeniør), fødevarer og ernæring samt landinspektørvidenskab. Bevis for eux 1. del eller hf-eksamen/højere forberedelseseksamen uden overbygning er adgangsgivende, forudsat at ansøgeren er optaget på merkantilt eux-forløb eller hf-forløb før 1. august 2017. Det generelle adgangskrav kan opfyldes via anden dokumenteret uddannelsesaktivitet og kompetencebeviser. Universitetet vurderer dokumentationen konkret i forbindelse med behandlingen af en ansøgning om optagelse. Vurdering af udenlandske eksaminer foretages i henhold til lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v. Specifikke adgangskrav Ved specifikke adgangskrav forstås bestemte gymnasiale fag på A-, B- eller C-niveau, jf. reglerne for gymnasial uddannelse. De specifikke adgangskrav fremgår af bilag 1. Adgangskravene fastsættes af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen efter indstilling fra universiteterne. Specifikke adgangskrav kan opfyldes gennem den gennemførte gymnasiale eksamen eller som gymnasialt enkeltfag. I de tilfælde er faget bestået, hvis gennemsnittet i det konkrete fag er mindst 2,0 uden oprunding eller gennem adgangseksamen til ingeniøruddannelserne, jf. § 7, stk. 4, eller som enkeltfag gennemført som led i adgangseksamen. I de tilfælde skal faget være bestået med mindst karakteren 02 i hver eksamen. Specifikke adgangskrav kan opfyldes via anden dokumenteret uddannelsesaktivitet og kompetencebeviser. Universitetet vurderer dokumentationen konkret i forbindelse med behandlingen af ansøgningen. Den 1. februar offentliggør styrelsen ændringer af de specifikke adgangskrav på optagelsesportalen www.optagelse.dk. Skærpelser varsles pr. 1. februar, mindst to år før de skærpede krav træder i kraft. Adgangsprøve Universitetet fastsætter eventuelle regler om adgangsprøver. Krav om deltagelse i en adgangsprøve skal varsles på optagelsesportalen www.optagelse.dk, senest 1. februar året før kravet får virkning. Afvikles en adgangsprøve virtuelt, skal universitetet sikre, at sikkerhedsforanstaltningerne i forbindelse med afholdelse af en sådan prøve svarer til, hvad der almindeligvis gælder for afvikling af prøven. Hvis studiepladserne opdeles i kvoter, jf. § 13, kan universitetet beslutte, at en adgangsprøve kun skal omfatte ansøgere, der søger om optagelse gennem kvote 1 eller kvote 2. Karakterkrav Universitetet kan kræve, at ansøgeren har opnået mindst et bestemt gennemsnit i den adgangsgivende eksamen. Endvidere kan universitetet kræve, at ansøgeren har opnået mindst en bestemt karakter i udvalgte fag. Universitetet kan bestemme, at resultatet af en prøve sidestilles med opfyldelse af et fastsat karakterkrav. Universitetet tilrettelægger prøven, som skal dokumentere, at ansøgeren besidder de krævede kvalifikationer. Prøven kan kun omfatte ansøgere, der ikke opfylder karakterkravet. Universitetet kan bestemme, at et fastsat karakterkrav kun omfatter ansøgere i kvote 1 eller kvote 2 eller ansøgere ved universitetets efteroptag eller vinteroptag. Universitetet kan endvidere bestemme, at et fastsat karakterkrav kun omfatter uddannelser uden adgangsbegrænsning. Fastsættelse af karakterkrav og efterfølgende ændringer skal meddeles Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. Information om gældende karakterkrav og varslinger offentliggøres på optagelsesportalen www.optagelse.dk. Fastsættelse af karakterkrav og skærpelser skal varsles på optagelsesportalen, senest 1. februar året før fastsættelsen eller skærpelsen træder i kraft. Universitetet kan bestemme, at et fastsat karakterkrav kan opfyldes ved anden gennemført uddannelse på videregående niveau. Universitetet kan dispensere fra fastsatte karakterkrav, hvis der foreligger usædvanlige forhold. Betinget optagelse Universitetet kan optage ansøgere, som ikke opfylder adgangskravene ved ansøgningsfristens udløb, jf. stk. 2 og 3. Ansøgeren skal opfylde adgangskravene inden studiestart eller umiddelbart derefter. Universitetet fastsætter en frist for indsendelse af dokumentation. Ansøgerens optagelseskvotient i kvote 1 skal også efter eventuel genberegning være lig med eller højere end årets grænsekvotient på den ansøgte bacheloruddannelse. Dog bortfalder betingelsen, hvis ansøgeren blev vurderet optagelsesberettiget i kvote 2. Rangering af ansøgere med gennemført kandidatuddannelse Universitetet rangerer ansøgere, der er omfattet af § 5, stk. 1, efter objektive og faglige kriterier, der på forhånd er fastsat af universitetet. Rangeringen af ansøgerne indberettes til Den Koordinerede Tilmelding. Ansøgere, der har fået dispensation, jf. § 5, stk. 2, indgår i den ordinære optagelsesproces på lige fod med øvrige ansøgere til uddannelsen. Kriterier fastsat i henhold til stk. 1 skal offentliggøres på universitetets hjemmeside. Kvoter Hvis der er flere kvalificerede ansøgere end studiepladser på uddannelsen, opdeles pladserne i kvote 1 og kvote 2. Overskydende pladser fra den enkelte kvote overføres til den anden kvote. Uddannelses- og Forskningsstyrelsen fastsætter kvoternes størrelse efter indstilling fra universitetet. Styrelsen kan godkende, at universitetet anvender et andet optagelsessystem. Oplysninger om kvotefordelingen eller det anvendte optagelsessystem skal fremgå af universitetets hjemmeside. Ansøgningsprocedure - sommeroptag Ansøgning om optagelse i kvote 1 og 2 indgives digitalt via optagelsesportalen www.optagelse.dk, medmindre universitetet har accepteret, at ansøgningen kan indgives på en anden måde, jf. bekendtgørelse om digital kommunikation ved ansøgning om optagelse på videregående uddannelse. Der kan ansøges om optagelse på op til otte uddannelser i prioriteret rækkefølge. Hvis ansøgeren ikke har modtaget den relevante dokumentation inden ansøgningsfristens udløb, kan dokumentationen indsendes efterfølgende. Universitetet fastsætter en kort frist for eftersendelse af dokumentation. Oplysningerne skal fremgå af universitetets hjemmeside. Fristen for at ansøge om optagelse er den 15. marts kl. 12.00 for ansøgninger i kvote 2, ansøgere, der skal deltage i en adgangs- eller optagelsesprøve. Universitetet kan beslutte at tilrettelægge yderligere en ansøgningsrunde med ansøgningsfrist den 5. juli kl. 12.00, ansøgninger, der omfatter en ansøgning om dispensation, jf. § 5, stk. 2, ansøgere med udenlandske adgangsgivende eksaminer, jf. § 7, stk. 1, nr. 8 og 9, ansøgninger, der omfatter vurderinger efter § 7, stk. 6, eller § 8, stk. 3, ansøgninger, der omfatter en ansøgning om dispensation efter § 10, stk. 6, ansøgninger, der omfatter en ansøgning efter § 17, stk. 6, ansøgere, der søger om optagelse efter den grønlandske særordning, jf. § 25, og ansøgninger om genoptagelse, jf.

§ 56. Fristen for at ansøge om optagelse er den 5. juli kl. 12.00 for ansøgninger i kvote 1, og ansøgere, der skal deltage i en adgangs- eller optagelsesprøve, hvis universitetet har besluttet at tilrettelægge yderligere en ansøgningsrunde, jf. stk. 1, nr. 2, 2. pkt. En ansøgning bliver vurderet i både kvote 1 og kvote 2, hvis ansøgningen indgives senest den 15. marts kl. 12.00. Ansøgeren kan ændre i prioriteringen af de søgte uddannelser indtil den 5. juli kl. 12.00. Universitetet kan dispensere fra tidsfristerne i stk. 1, 2 og 4, hvis der foreligger usædvanlige forhold. Ansøgningsprocedure - vinteroptag Universitetet kan beslutte at optage studerende om vinteren med henblik på studiestart i forårssemesteret. Omfanget af udbudte bacheloruddannelser fastsættes af universitetet. Optagelsesprocessen, herunder ansøgningsfrist, fastsættes af universitetet og offentliggøres på universitetets hjemmeside. Når ansøgningsprocessen er tilendebragt, og tilbud om en studieplads eller afslag på optagelse er udsendt, skal universitetet oplyse om eventuelle ledige studiepladser på sin hjemmeside. Ophør af vinteroptag på en uddannelse skal varsles, senest 1. februar året før det sidste vinteroptag gennemføres. Ingen af bekendtgørelsens bestemmelser, der vedrører Den Koordinerede Tilmelding, finder anvendelse for vinteroptag. Kvote 1 Studiepladserne i kvote 1 tildeles efter faldende optagelseskvotient. Optagelseskvotienten er eksamensgennemsnittet ifølge beviset for den adgangsgivende eksamen, jf. dog stk. 3, eller eksamensgennemsnittet omregnet til 7-trins-skalaen for en eksamen fra en EU-medlemsstat eller en EØS-stat. Ansøgers optagelseskvotient kan dog være nedjusteret som følge af genberegning, jf. Børne- og Undervisningsministeriets regler. Hvis ansøgeren har gennemført flere adgangsgivende eksamener, anvendes eksamensgennemsnittet i den først gennemførte eksamen. Den laveste optagelseskvotient, der udløser et tilbud om en studieplads, kaldes grænsekvotienten. Hvis der herefter er resterende studiepladser, fordeler Den Koordinerede Tilmelding de resterende studiepladser ved lodtrækning. Lodtrækningen omfatter alle ansøgere, der har en optagelseskvotient, der er 0,1 karakterpoint lavere end grænsekvotienten. Universitetet kan justere en ansøgers optagelseskvotient, hvis der foreligger usædvanlige forhold, herunder funktionsnedsættelse, der har påvirket ansøgerens opnåede resultater i den adgangsgivende eksamen. Kvote 2 Studiepladserne i kvote 2 tildeles på baggrund af en konkret vurdering til: Ansøgere, som ikke har en tilstrækkelig kvotient til optagelse i kvote 1. Ansøgere, som har en adgangsgivende eksamen uden påført eksamensgennemsnit. Ansøgere med en adgangseksamen til ingeniøruddannelserne. Ansøgere, som er vurderet efter § 7, stk. 6. Ansøgere med en adgangsgivende eksamen fra lande uden for EU/EØS. Universitetet fastsætter, hvilke objektive og faglige kriterier der indgår i vurderingen. Erhvervsarbejde og andre aktiviteter kan indgå i vurderingen med en periode på sammenlagt 12 måneder. Universitetets vurdering kan omfatte optagelsesprøver, samtaler m.v. Kriterierne skal offentliggøres på universitetets hjemmeside. Væsentlige ændringer af kriterierne skal varsles på universitetets hjemmeside pr. 1. februar, mindst et år før de træder i kraft. Værnepligtstjeneste og udstationering som led i kontrakt med forsvaret sidestilles med erhvervsarbejde, jf. stk. 2. Kontraktperioden indtil studiestart kan indgå i vurderingen, jf. dog stk. 2, 2. pkt. Vurderingen kan omfatte ansøgerens opnåede karakterer i såvel den adgangsgivende eksamen som i enkelte fag. Hvis ansøgeren har gennemført flere adgangsgivende eksamener, og eksamensgennemsnittet fra den adgangsgivende eksamen indgår i vurderingen, anvendes eksamensgennemsnittet fra den først gennemførte eksamen. Hvis universitetet vurderer, at der foreligger usædvanlige forhold, der har påvirket en ansøgers opnåede resultater i den adgangsgivende eksamen, kan de usædvanlige forhold inddrages i vurderingen af ansøgningen. Afvikles optagelsesprøver, samtaler m.v. efter stk. 2 virtuelt, skal universitetet sikre, at sikkerhedsforanstaltningerne i forbindelse med afholdelse af prøven eller samtalen m.v. svarer til, hvad der almindeligvis gælder for afviklingen af aktiviteten. Standby-pladser Universitetet kan fastsætte et antal standby-pladser, som søges samtidig med den ordinære ansøgning om optagelse. Ansøgere opføres på en prioriteret venteliste efter samme kriterier som ved optagelse. Universitetet kan bestemme, at standby-pladser kun anvendes i kvote 1. Ansøgere, der er omfattet af § 5, stk. 1, kan ikke komme i betragtning til en standby-plads. Tilbud om en standby-plads på en højere prioritet medfører, at ansøgeren ikke får tilbud om en studieplads på eventuelt lavere prioriterede uddannelser. Universitetet giver ansøgeren tilbud om en studieplads inden fire uger efter studiestarten, jf. dog stk. 5. Retten til en tilbudt studieplads bortfalder, hvis ansøgeren ikke har accepteret studiepladsen inden for en frist fastsat af universitetet. Hvis ansøgeren ikke har fået tilbud om optagelse ved fristens udløb, ændres standby-pladsen til et tilsagn om optagelse senest ved næste ordinære optag. Optagelse forudsætter, at ansøgeren opfylder de specifikke adgangskrav og karakterkrav, der gælder for uddannelsen det pågældende år. Hvis ansøgeren vil gøre brug af et tilsagn om optagelse, skal ansøgeren indgive en ny ansøgning via optagelsesportalen www.optagelse.dk ved næste ordinære optag. Koordinering af optagelse Den Koordinerede Tilmelding koordinerer optagelsesprocessen. Efter aftale med Uddannelses- og Forskningsministeriet kan andre videregående uddannelser indgå i processen. På ministeriets begæring skal universiteterne sende de oplysninger til Den Koordinerede Tilmelding, der er nødvendige for at gennemføre optagelsesprocessen. Meddelelse af afgørelse Ansøgerne modtager svar på deres ansøgning den 28. juli, jf. dog stk. 3. Dog sendes svar fredagen før, hvis den 28. juli er en lørdag eller en søndag. Den 28. juli sender Den Koordinerede Tilmelding meddelelse til de ansøgere, der ikke kan optages på nogen af de søgte bacheloruddannelser, jf. dog stk. 1, 2. pkt. Meddelelsen skal indeholde en henvisning til oversigt over ledige studiepladser på Uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside. Universitetet kan sende tilbud om en studieplads før den 28. juli til ansøgere, som har behov for en opholdstilladelse som studerende, til ansøgere med handicap og til ansøgere, der benytter sig af den grønlandske særordning. Det skal fremgå, at tilbuddet bortfalder, hvis ansøgeren modtager pladstilbud på en højere prioritet. Universitetet fastsætter en frist for accept af en tilbudt studieplads, dog senest 5. juli. Retten til studiepladsen bortfalder, hvis ansøgeren ikke har accepteret tilbuddet inden for en frist fastsat af universitetet. Ledige studiepladser og ledige standby-pladser Universitetet fastsætter ansøgnings- og optagelsesprocedure, herunder frister, for optagelse på universitetets ledige studiepladser og ledige standby-pladser (efteroptag). Universitetet kan bestemme, at ansøgninger ikke kan indgives ved universitetets efteroptag, hvis ansøgningen efter reglerne for det ordinære optag skal indgives senest 15. marts, jf. § 15, stk. 1. Ledige studiepladser Hvis der er flere kvalificerede ansøgere til en uddannelse end ledige studiepladser, rangeres ansøgere efter objektive kriterier, der på forhånd er fastsat af universitetet, jf. dog stk. 2. Information om universitetets ledige studiepladser og rangeringskriterier skal offentliggøres på samme tidspunkt på universitetets hjemmeside. Ansøgere, der er omfattet af § 5, stk. 1, kan alene komme i betragtning til en ledig studieplads, hvis der fortsat er ledige studiepladser efter ansøgningsfristens udløb. Hvis der er flere kvalificerede ansøgere end ledige studiepladser, kan universitetet anvende lodtrækning. Ledige standby-pladser Ansøgere til ledige standby-pladser prioriteres efter objektive kriterier, der på forhånd er fastsat af universitetet, jf. dog stk. 2. Ansøgere, der er omfattet af § 5, stk. 1, kan ikke komme i betragtning til en ledig standby-plads. § 19, stk. 4 og 5, finder anvendelse for ansøgninger om optagelse på ledige standby-pladser. Den grønlandske særordning Universitetet skal optage en grønlandsk ansøger uden om adgangsbegrænsningen, hvis vedkommende ansøger herom. Ansøgeren skal dokumentere, at vedkommende opfylder de optagelseskriterier, der fremgår af Uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside. Kriterierne er fastsat af ministeriet efter indstilling fra Grønlands Selvstyre. Flere studiestartstidspunkter Hvis de optagne studerende fordeles på flere studiestartstidspunkter, skal ældre studerende indskrives før yngre studerende, medmindre en ældre studerende har ansøgt om udskudt studiestart. Information om anvendelse af flere studiestartstidspunkter på en konkret uddannelse og fordelingskriteriet skal fremgå af universitetets hjemmeside. Adgang til kandidatuddannelser Frist for optagelse På baggrund af den faglige udvikling i den adgangsgivende bacheloruddannelse kan universitetet i studieordningen fastsætte regler om, hvornår den studerende senest kan søge optagelse på kandidatuddannelsen efter at have afsluttet bacheloruddannelsen. Optagelseskapacitet Universitetet fastsætter, hvor mange studiepladser der udbydes i det enkelte optag, medmindre kandidatuddannelsen er dimensioneret. Ansøgnings- og optagelsesprocedure Universitetet fastsætter ansøgnings- og optagelsesprocedure, herunder frister, og offentliggør oplysningerne på sin hjemmeside. Universitetet kan beslutte at tilrettelægge optagelsesprocessen efter reglen om grupperinger, jf.

§ 41. Anvendes grupperingsreglen, jf. stk. 1, kan universitetet fastsætte en tidligere ansøgningsfrist for ansøgere i gruppe b end for ansøgere i gruppe a. Dokumentation for opfyldelse af adgangskrav En ansøger skal sende dokumentation for opfyldelse af adgangskravene inden studiestart eller umiddelbart derefter. Universitetet fastsætter en frist for, hvornår universitetet senest skal have modtaget dokumentationen. Kan universitetet ud fra dokumentationen ikke afgøre, om ansøgerens bacheloruddannelse er adgangsgivende, kan universitetet kræve, at ansøgeren består en kvalifikationsprøve med henblik på at dokumentere de forudsatte faglige kvalifikationer. Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse, hvis universitetet har fastsat sprogkrav, jf. § 35 og

§ 48. Retskrav En bestået bacheloruddannelse giver dimittenderne ret til optagelse på en heltidskandidatuddannelse, der bygger oven på den gennemførte bacheloruddannelse (retskrav), jf. dog stk. 4. Retten til optagelse forudsætter, at ansøgeren optages på uddannelsen senest tre år efter gennemført bacheloruddannelse, og at bacheloruddannelsen og den søgte uddannelse gennemføres ved samme universitet, jf. dog § 5, stk. 1. Beregningen af de tre år, jf. stk. 1, starter ved det førstkommende ordinære optag, efter at ansøgeren har gennemført bacheloruddannelsen, og slutter umiddelbart efter gennemført ordinært optag tre år efter. Retten til optagelse kan bruges en gang. En indsendt ansøgning om optagelse kan trækkes tilbage, indtil ansøgeren har accepteret den tilbudte studieplads. Udbyder universitetet heltidskandidatuddannelser på både 75 ECTS-point og 120 ECTS-point, som efter universitetets faglige vurdering er lige relevante, skal retskravskandidatuddannelsen være på 75 ECTS-point. Universitetet fastsætter retskravskandidatuddannelsen i den relevante studieordning. Udbyder et universitet samme kandidatuddannelse i forskellige byer i Danmark, kan universitetet fastsætte i studieordningen, at retskravet alene retter sig imod et enkelt udbudssted (geografisk retskrav). Fastsættelse af et geografisk retskrav forudsætter, at bachelor- og kandidatuddannelse udbydes i samme by. Ønsker universitetet at fastsætte et geografisk retskrav på en allerede udbudt kandidatuddannelse, skal det geografiske retskrav varsles med mindst tre år, før det får virkning. Varslingen skal fremgå af kandidatuddannelsens studieordning. Adgangskrav og -procedure Adgang til en kandidatuddannelse forudsætter, at ansøgeren har gennemført en adgangsgivende bacheloruddannelse, herunder professionsbacheloruddannelse, eller anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau. Adgang kan endvidere forudsætte, at ansøgeren har bestået fastsatte sprogkrav, jf. § 35 og

§ 48. Adgang til en erhvervskandidatuddannelse forudsætter endvidere, at ansøgeren har relevant beskæftigelse (beskæftigelseskravet), jf.

§ 36. Beskæftigelseskravet omfatter dog ikke ansøgere til kombinationsuddannelser, jf. uddannelsesbekendtgørelsen. Universitetet fastsætter adgangskrav til den enkelte uddannelse, jf. dog stk. 2 samt bilag 2 og 3. Universitetet kan alene fastsætte særskilte faglige adgangskrav til en erhvervskandidatuddannelse, hvis universitetet ikke udbyder den tilsvarende heltidskandidatuddannelse. Adgangskravene skal fremgå af uddannelsens studieordning. Skærpelser af adgangskrav varsles på universitetets hjemmeside med mindst 1 år inden studiestart. Varslingsperioden beregnes fra 1. september. De skærpede adgangskrav finder anvendelse for ansøgninger om optagelse pr. 1. september året efter. For vinteroptag beregnes varslingsperioden fra 1. februar for ansøgninger om optagelse pr. 1. februar året efter. Vurdering af udenlandske eksamener foretages i henhold til lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v. Universitetet kan kræve, at adgang til en kandidatuddannelse forudsætter, at ansøgeren har gennemført dansk på gymnasialt A-niveau. Universitetet kan beslutte, at studieprøven kan erstatte dansk A som adgangskrav. Universitetet kan kræve, at dansk A eller studieprøven er bestået med mindst et bestemt eksamensgennemsnit, eller at enkelte eller alle delprøver er bestået med en bestemt minimumskarakter. Fastsættelse og skærpelse af krav skal varsles pr. 1. februar, mindst 1 år før fastsættelsen eller skærpelsen træder i kraft. Beskæftigelseskrav Ansøgeren skal have en ansættelsesaftale med en offentlig eller privat arbejdsgiver om relevant beskæftigelse på baggrund af den adgangsgivende bacheloruddannelse eller anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau. Universitetet kan dog i særlige tilfælde godkende, at ansøgeren har indgået ansættelsesaftaler med to forskellige arbejdsgivere, hvis de to ansættelsesaftaler sammenlagt opfylder den krævede ugentlige arbejdstid. De to ansættelser skal hver især opfylde de faglige krav til beskæftigelsens karakter. Den aftalte arbejdstid (årsnorm) skal udgøre mindst: 27 timer pr. uge, hvis uddannelsen er på 120 ECTS-point og normeret studietid på 58 måneder. 25 timer pr. uge, hvis uddannelsen er på 120 ECTS-point og normeret studietid på 46 måneder. 21 timer pr. uge, hvis uddannelsen er på 120 ECTS-point og normeret studietid på 34 måneder. 21 timer pr. uge, hvis uddannelsen er på 90 ECTS-point og normeret studietid på 34 måneder. 12 timer pr. uge, hvis uddannelsen er på 75 ECTS-point og normeret studietid på 22 måneder. Uddannelses- og Forskningsstyrelsen kan godkende andre timetalskrav for erhvervskandidatuddannelser, som er udbudt på andre vilkår. Ved ansættelse hos en arbejdsgiver skal der foreligge dokumentation for, at arbejdsgiver og studerende er bekendt med formålet med og vilkårene for erhvervskandidatuddannelsen. Der skal endvidere foreligge en beskrivelse af sammenhængen mellem ansættelse og uddannelse samt den forventede ugentlige arbejdstid. Beskæftigelseskravet kan tillige opfyldes, ved at ansøgeren er iværksætter med en faglig relevant selvstændig virksomhed, der har omsætning og indtægtsgivende aktivitet, eller er tilknyttet et offentligt eller privat iværksættermiljø. Der skal foreligge dokumentation for iværksætteri. Universitetet fastsætter rammer og vilkår, herunder frist, for dokumentationen, jf. stk. 4 og 5. Dokumentationen skal dog være universitetet i hænde før studiestart. Universitetet fastsætter i studieordningen hvilke bacheloruddannelser ved universitetet, der giver dimittender ret til optagelse i henhold til § 32, og hvilke bacheloruddannelser ved universitetet og andre uddannelsesinstitutioner, der i øvrigt giver adgang til uddannelsen, jf.

§ 34. Hvis en ansøgers gennemførte bacheloruddannelse ikke fremgår af den ansøgte uddannelses studieordning, vurderer universitetet konkret, om den gennemførte bacheloruddannelse er adgangsgivende. Bacheloruddannelsen vurderes ud fra på forhånd fastsatte krav til særlige fag eller fagområder opgjort i ECTS-point, som universitetet fastsætter i studieordningen, jf. dog stk. 3 og 4. Fastsættelse af særlige krav til fag eller fagområder kræver ikke varsling. Ansøgere til kandidatuddannelser, jf. bilag 2, er kvalificeret til optagelse på den ansøgte kandidatuddannelse, hvis universitetet vurderer, at ansøgeren besidder viden, kundskaber og færdigheder svarende til dem, der erhverves gennem den bacheloruddannelse, der er anført ud for den søgte kandidatuddannelse. Ansøgninger til kandidatuddannelser, jf. bilag 3, skal behandles i overensstemmelse med de oplysninger, der fremgår af bilag 3, og i relevant omfang ud fra kriterier fastsat efter stk. 2, 2. pkt. Bacheloruddannelser udvalgt efter stk. 1, nr. 2, må ikke udelukke, at bachelordimittender fra andre institutioner kan optages på en kandidatuddannelse. Universiteterne sikrer i fællesskab, at bachelorstuderende orienteres om mulighederne for valg af relevante uddannelser ved eget og andre universiteter. Optagelse på andet grundlag Universitetet kan optage ansøgere, som ikke har gennemført en bacheloruddannelse, hvis universitetet vurderer, at ansøgeren har gennemført andre uddannelsesaktiviteter, der kan sidestilles med en gennemført bacheloruddannelse. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, hvis en ansøger har gennemført en udenlandsk bacheloruddannelse, der i niveau og omfang ikke svarer til en dansk bacheloruddannelse. Universitetet kan bestemme, at ansøgeren skal gennemføre supplerende studieaktivitet (supplering med betinget optagelse). Supplering med betinget optagelse Universitetet kan udbyde enkeltfag fra eksisterende bacheloruddannelser som supplerende fag, med henblik på at en ansøger opfylder adgangskravene. Fagene udbydes efter reglerne om deltidsuddannelse. Tilbud om supplerende fag ved universitetet forudsætter, at ansøgeren samtidig med indskrivningen på enkeltfag bliver betinget optaget på den søgte kandidatuddannelse. Et suppleringsforløb må have et omfang på højst 30 ECTS-point. Universitetet kan tillade, at supplering gennemføres ved et andet universitet. Ansøgeren har ret til optagelse på den ansøgte uddannelse i direkte forlængelse af gennemført supperingsforløb. Efter godkendelse af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen kan universitetet undtagelsesvis udbyde egentlige suppleringsuddannelser efter reglerne om deltidsuddannelse, med henblik på at en ansøger opfylder adgangskravene. Styrelsen fastsætter nærmere regler om disse suppleringsuddannelser, herunder at omfanget må udgøre højst 30 ECTS-point, og at en bestået suppleringsuddannelse giver ret til optagelse på uddannelsen i direkte forlængelse af gennemført suppleringsuddannelse. Universitetet kan bestemme, at supplering med betinget optagelse skal være gennemført inden studiestart, at suppleringen gennemføres i løbet af første studieår eller som en kombination heraf. Universitetet kan optage en ansøger direkte på kandidatuddannelsen, hvis ansøgeren har gennemført en bacheloruddannelse og forud for afslutningen af denne uddannelse har bestået supplerende uddannelsesaktiviteter, forudsat at universitetet vurderer, at den gennemførte bacheloruddannelse og supplerende uddannelsesaktivitet opfylder adgangskravene til uddannelsen. Den supplerende uddannelsesaktivitet må have et omfang på højst 30 ECTS-point. Betinget optagelse på erhvervskandidatuddannelse Universitetet kan betinget optage en ansøger på en erhvervskandidatuddannelse, selvom ansøgeren ved ansøgningsfristens udløb ikke har dokumenteret, at vedkommende opfylder beskæftigelseskravet. Det skal fremgå af universitetets afgørelse, at endelig optagelse er betinget af, at universitetet senest en måned inden studiestarten har modtaget dokumentation for, at ansøgeren opfylder beskæftigelseskravet. Gruppering Ansøgere med ret til optagelse, jf. § 32, optages umiddelbart på uddannelsen. De resterende studiepladser fordeles i gruppe a og gruppe b. Gruppe a omfatter ansøgere, der har ret til statsfinansieret uddannelse ved optagelse på uddannelsen, og gruppe b omfatter ansøgere, der afkræves fuld deltagerbetaling ved optagelse på uddannelsen. Universitetet fastsætter gruppernes størrelse opgjort i procent og oplyser om fordelingen på universitetets hjemmeside. Rangeringskriterier Universitetet fastsætter rangeringskriterier, som anvendes, hvis universitetet af kapacitetsmæssige årsager ikke kan tilbyde en studieplads til alle kvalificerede ansøgere, jf. dog § 32, stk. 1. Rangeringskriterierne kan omfatte faglige kriterier og relevant erfaring, herunder erhvervserfaring. Heri kan indgå optagelsesprøver, samtaler m.v. Kvalificerede ansøgere til de kandidatuddannelser, der fremgår af bilag 2, skal som udgangspunkt rangeres, jf. stk. 1. Fører rangeringen til, at visse ansøgere kan rangeres øverst, skal disse ansøgere placeres øverst i rangeringsrækkefølgen. Hvis der herefter er et antal ansøgninger, som er så fagligt ens, at de ikke kan rangeres, kan universitetet trække lod mellem denne ansøgergruppe. Øvrige ansøgninger må ikke indgå i lodtrækningen. Dog kan universitetet trække lod mellem alle ansøgere, hvis hele ansøgergruppen er så fagligt ens, at rangering ikke er mulig. Oplysninger om rangeringskriterier, jf. stk. 1, skal offentliggøres på universitetets hjemmeside. Ansøgere i gruppe a og gruppe b rangeres i henhold til de rangeringskriterier, som universitetet har fastsat, jf.

§ 42. Universitetet kan fastsætte forskellige rangeringskriterier i de to grupper. Er der ikke udnyttede studiepladser i en gruppe, kan universitetet beslutte at overføre de ikke udnyttede studiepladser til den anden gruppe. Meddelelse af afgørelse Universitetet fastsætter tidspunkt for udsendelse af svar. Universitetet kan fastsætte et tidligere tidspunkt for udsendelse af svar for ansøgere i gruppe b end for ansøgere i gruppe a. Løbende svar Universitetet kan give tilbud om en studieplads til særligt kvalificerede ansøgere før den fastsatte frist for gruppen i øvrigt, og før universitetet har færdigbehandlet alle ansøgninger i gruppen (løbende svar). Løbende svar kan omfatte en begrænset andel af den fastsatte optagelseskapacitet, jf.

§ 28. Udbud af ledige studiepladser Universitetet kan udbyde ledige studiepladser, efter at det ordinære optag er gennemført. Universitetet fastsætter ansøgnings- og optagelsesprocedure, herunder frister, og offentliggør oplysningerne på sin hjemmeside. Fællesbestemmelser Ved adgangs- og optagelsesprøver m.v. kan universitetet tilbyde særlige vilkår til ansøgere med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse og til ansøgere med et andet modersmål end dansk, når universitetet vurderer, at det er nødvendigt for at ansøgeren ligestilles med øvrige ansøgere. Tilbuddet må ikke påvirke formålet med prøven m.v. Krav om engelskkundskaber Hvis uddannelsens godkendte udbudssprog er engelsk, skal ansøgeren have bestået engelsk på mindst B-niveau som led i sin gymnasiale eksamen eller som gymnasialt enkeltfag. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, hvis dele af en dansksproget uddannelse skal gennemføres med undervisning på engelsk. Universitetet kan beslutte, at sprogkravet kan opfyldes gennem en sprogtest. Anerkendte sprogtests, krav til testresultat og gyldighedsperiode skal fremgå af universitetets hjemmeside. Ansøgerens oplysningspligt om beståede fag på samme niveau En ansøger skal oplyse om og søge merit for beståede fag fra alle tidligere uafsluttede uddannelsesforløb på samme niveau. Universitetet fastsætter regler om disciplinære foranstaltninger, for ansøgere som afgiver urigtige eller mangelfulde oplysninger. Universitetets afgørelse om merit, jf. stk. 1, kan påklages efter reglerne i meritbekendtgørelsen. Indskrivning Universitetet indskriver den studerende på det relevante studietrin på uddannelsen i en af følgende kategorier: Bacheloruddannelse. Kandidatuddannelse. Dele af en uddannelse med henblik på merit i en anden uddannelse. Gæstestuderende i øvrigt. Indskrivning på uddannelsens senere trin forudsætter, at der er en ledig studieplads. Universitetet kan fastsætte nærmere regler om indskrivningen. Den studerende kan ikke være indskrevet ved mere end en heltidsuddannelse ad gangen, jf. dog § 50, stk. 1, nr. 3 og 4. Heltidsstuderende kan ikke blive indskrevet på en erhvervskandidatuddannelse. En studerende på en erhvervskandidatuddannelse kan ikke samtidig være indskrevet på en heltidsuddannelse eller en anden erhvervskandidatuddannelse. Opfylder en studerende på en erhvervskandidatuddannelse ikke beskæftigelseskravet, kan pågældende ikke fortsætte på uddannelsen. Universitetet skal dog give den studerende et tilbud om at blive indskrevet på en heltidskandidatuddannelse normeret til 75 ECTS-point, hvis universitetet udbyder kandidatuddannelser på både 75 og 120 ECTS-point inden for det relevante fagområde, jf. dog stk. 2. Det skal fremgå af studieordningen, hvilken kandidatuddannelse den studerende har ret til at blive indskrevet på. Studerende på kombinationsuddannelser omfattet af uddannelsesbekendtgørelsens § 34 har ret til at blive indskrevet på en heltidskandidatuddannelse på 120 ECTS-point. Indskrivningen skal normalt effektueres fra førstkommende semesterstart. Universitetet kan tillade, at indskrivningen udsættes, dog således at den studerende ikke er optaget på erhvervskandidatuddannelsen i et helt semester, uden at vedkommende opfylder beskæftigelseskravet. Som led i indskrivningen på heltidskandidatuddannelsen skal universitetet træffe afgørelse om merit, jf. reglerne i meritbekendtgørelsen. Overflytning En bachelorstuderende skal ansøge om optagelse via optagelsesportalen www.optagelse.dk, hvis vedkommende ønsker at fortsætte på sin uddannelse på et nyt universitet (overflytning), jf. dog stk. 2. En kandidatstuderende skal indgive sin ansøgning til det nye universitet i henhold til den fastlagte ansøgningsproces efter § 29, jf. dog stk. 2. En studerende, jf. stk. 1, skal ansøge det nye universitetet om overflytning, hvis pågældende har bestået uddannelsens første år, som det er tilrettelagt på det nye universitet. Dog skal alene første semester af en kandidatuddannelse på 75 ECTS-point være bestået. Indskrivning forudsætter, at ansøgeren opfylder adgangskravene, og at der er en ledig studieplads. Beståede prøver kan ikke tages om, medmindre de er fagligt forældede. Det er en betingelse for overflytning, at den studerende, jf. stk. 1, samtykker til, at det ansøgte universitet kan kontakte det første universitet med henblik på at få oplysninger om beståede fag, brugte prøveforsøg i ikke-beståede fag, indskrivningsperioden og eventuel anden information, der er relevant for behandlingen af ansøgningen. Det første universitet meddeler det ansøgte universitet, hvis betingelserne for udskrivning efter § 55, nr. 2-6, er opfyldt. Bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse for studerende, der ansøger om at skifte fra et udbud af en uddannelse til et andet udbud af samme uddannelse på samme universitet. § 58 finder anvendelse ved behandling af en ansøgning om overflytning. Universitetet kan anvende lodtrækning, hvis der er flere ansøgere end ledige studiepladser. Hvis der foreligger usædvanlige forhold, kan det ansøgte universitet dispensere fra kravet om, at første studieår skal være bestået. Studieskift En bachelorstuderende skal ansøge om optagelse via optagelsesportalen www.optagelse.dk, hvis vedkommende ønsker at skifte til en ny uddannelse (studieskift), jf. dog stk. 2. En kandidatstuderende skal indgive sin ansøgning til universitetet i henhold til den fastlagte ansøgningsproces efter § 29, jf. dog stk. 2. En studerende, jf. stk. 1, skal ansøge universitetet om studieskift, hvis pågældende har bestået den ansøgte uddannelses første år. Dog skal alene første semester af en kandidatuddannelse på 75 ECTS-point være bestået. Indskrivning forudsætter, at ansøgeren opfylder adgangskravene, og at der er en ledig studieplads. Beståede prøver kan ikke tages om, medmindre de er fagligt forældede. Universitetet kan anvende lodtrækning, hvis der er flere ansøgere end ledige studiepladser. Hvis der foreligger usædvanlige forhold, kan det ansøgte universitet dispensere fra kravet om, at første studieår skal være bestået. Udskrivning Universitetet bringer indskrivningen til ophør for studerende, der har gennemført uddannelsen, er afskåret fra at fortsætte uddannelsen, fordi den pågældende ikke har bestået studiestartsprøven, er afskåret fra at gennemføre uddannelsen, fordi den pågældende har opbrugt sine prøveforsøg, er afskåret fra at fortsætte uddannelsen, fordi den pågældende ikke har deltaget i eller ikke har bestået førsteårsprøven, er afskåret fra at fortsætte uddannelsen, fordi den pågældende ikke har opfyldt et studieaktivitetskrav, er afskåret fra at fortsætte uddannelsen som følge af uddannelsens regler, er afskåret fra at fortsætte erhvervskandidatuddannelsen som følge af manglende opfyldelse af beskæftigelseskravet, ikke har lovligt ophold i Danmark, eller er varigt bortvist fra universitetet. Den studerende kan endvidere anmode universitetet om at blive udskrevet af uddannelsen. Genoptagelse Hvis en ansøger tidligere har været optaget og indskrevet på en bacheloruddannelse på et universitet, skal ansøgning om optagelse på samme uddannelse (genoptagelse) indgives via ansøgningsportalen www.optagelse.dk, jf. dog § 57, stk. 1. Dog skal ansøgninger om genoptagelse på en kandidatuddannelse sendes til universitetet via den fastsatte optagelsesproces, jf.

§ 29. § 5, § 53, stk. 3, og § 58 finder anvendelse ved behandling af en ansøgning om genoptagelse. Genindskrivning En ansøger, jf. § 56, stk. 1, skal søge universitetet om indskrivning på ny (genindskrivning), hvis pågældende har bestået første år af uddannelsen. Dog skal alene første semester af en kandidatuddannelse på 75 ECTS-point være bestået. Indskrivning forudsætter, at ansøgeren opfylder adgangskravene, og at der er en ledig studieplads. Universitetet fastsætter en frist for indgivelse af ansøgning om genindskrivning til næste studiestart. Hvis ansøgeren søger om indskrivning på samme uddannelse på et nyt universitet, finder § 53, stk. 2 og 3 tilsvarende anvendelse. § 5 og § 58 finder anvendelse ved behandling af en ansøgning om genindskrivning. Den tidligere optagelse og indskrivning Er den tidligere optagelse og indskrivning bragt til ophør, jf. § 55, nr. 1, 8 eller 9, kan en ansøger ikke genindskrives. Er den tidligere optagelse og indskrivning bragt til ophør, jf. § 55, nr. 2-6, kan en ansøger genoptages eller genindskrives, hvis universitetet vurderer, at den pågældendes muligheder for at gennemføre uddannelsen er væsentligt forbedrede. Universitetets vurdering kan omfatte for eksempel faglige og helbredsmæssige forhold. Er den tidligere optagelse og indskrivning bragt til ophør, jf. § 55, nr. 7, eller stk. 2, kan en ansøger genoptages eller genindskrives. Hvis universitetet kunne have bragt optagelsen og indskrivningen til ophør, jf. § 55, nr. 2-6, finder stk. 2 tilsvarende anvendelse. Genoptagelse eller genindskrivning kan tidligst finde sted, 5 måneder efter at ansøgeren blev udskrevet. Hvis en ansøger genoptages eller genindskrives efter stk. 2 eller 3, kan beståede prøver ikke tages om, medmindre universitetet konkret vurderer, at den beståede uddannelsesaktivitet er fagligt forældet. Brugte prøveforsøg under den tidligere indskrivning overføres til den nye indskrivning. Hvor prøveforsøg er opbrugt, giver universitetet den studerende et nyt prøveforsøg i det eller de relevante fag. Ved genoptagelse eller genindskrivning fastsætter universitetet øvrige relevante studievilkår for den studerende. Andre bestemmelser Krav om oversættelse Universitetet kan fastsætte regler om, at fremsendt dokumentation skal omfatte en oversættelse, hvis dokumenterne ikke er affattet på dansk eller et andet nordisk sprog. Regler om krav til oversættelse af dokumentation offentliggøres på universitetets hjemmeside. Undlade at oprette udbudt uddannelse Universitetet kan undlade at oprette en udbudt bacheloruddannelse, når det er begrundet på baggrund af kriterier, som universitetet har fastsat på forhånd, jf. stk. 2 og 3. For sommeroptaget skal kriterierne være tilgængelige på optagelsesportalen www.optagelse.dk og universitetets hjemmeside senest den 1. februar samme år. Beslutning om at undlade at oprette en udbudt bacheloruddannelse træffes senest den 5. juli kl. 12.00 og offentliggøres uden ophold på universitetets hjemmeside. For vinteroptaget skal kriterierne senest være tilgængelige på universitetets hjemmeside, fra det tidspunkt hvor ansøgning om optagelse kan indgives. Beslutning om at undlade at oprette en udbudt bacheloruddannelse træffes senest den dag, hvor ansøgningsfristen udløber. Samme dag offentliggøres beslutningen på universitetets hjemmeside. Universitetet kan undlade at oprette en kandidatuddannelse, når det er begrundet på baggrund af kriterier, som universitetet har fastsat på forhånd, jf. dog stk. 2. Et uddannelsesudbud skal oprettes, hvis ansøgerfeltet i det relevante år omfatter mindst en ansøger med ret til optagelse på den ansøgte uddannelse (retskrav). Kriterierne, jf. stk. 1, skal være tilgængelige på universitetets hjemmeside senest den 1. februar samme år. Beslutning om at undlade at oprette en udbudt kandidatuddannelse skal træffes senest den 15. maj i ansøgningsåret og offentliggøres uden ophold på universitetets hjemmeside. Optagelseskapacitet Efter reglerne om frit optag bestemmer universitetet, hvor mange studerende det vil optage på den enkelte uddannelse, medmindre Uddannelses- og Forskningsstyrelsen har fastsat optagelseskapaciteten ved dimensionering, jf. § 4 i universitetsloven. På uddannelser med frit optag fastsætter universitetet optagelseskapaciteten under hensyntagen til muligheden for at give en forsvarlig forskningsbaseret undervisning med kvalificerede undervisere og tilstrækkelig bygningskapacitet. Universitetet skal inddrage samfundets behov for uddannelse inden for det pågældende fagområde. Forsøg og fravigelse fra bekendtgørelsens regler Uddannelses- og Forskningsstyrelsen kan tillade, at universitetet fraviger bekendtgørelsen som led i forsøg. Samtidig fastsættes forsøgets varighed og rapporteringsformen. Styrelsen kan dispensere fra bekendtgørelsen, hvis der foreligger usædvanlige forhold, medmindre andet fremgår af bestemmelserne i universitetsloven. Klageadgang Retlige spørgsmål ved universitetets afgørelser efter denne bekendtgørelse kan indbringes for Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. Fristen for indgivelse af klage er 2 uger, fra den dag afgørelsen er meddelt. Klagen indgives til universitetet, der afgiver en udtalelse. Klageren skal have lejlighed til at kommentere universitetets udtalelse inden for en frist af mindst 1 uge. Universitetet sender den samlede sag til behandling i styrelsen. Ikrafttrædelse m.v. Bekendtgørelsen træder i kraft den 21. februar 2026. Bekendtgørelse nr. 1120 af 19. september 2025 om adgang til universitetsuddannelser tilrettelagt på heltid og erhvervskandidatuddannelser ophæves. Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse på ansøgninger om optagelse indgivet før 1. november 2025. For sådanne ansøgninger finder de hidtil gældende regler i bekendtgørelse nr. 1120 af 19. september 2025 om adgang til universitetsuddannelser tilrettelagt på heltid og erhvervskandidatuddannelser fortsat anvendelse. Universiteterne kan optage ansøgere på en akademisk overbygningsuddannelse indtil 31. december 2026 efter reglerne i bekendtgørelse nr. 40 af 20. januar 2025 om adgang til universitetsuddannelser tilrettelagt på heltid. Specifikke adgangskrav til de enkelte bacheloruddannelser 1. Humanistiske bacheloruddannelser Amerikanske studier Engelsk Sprog og internationale studier, engelsk Dansk A Engelsk A Historie B eller Idehistorie B eller Samtidshistorie B Yderligere et sprog (begyndersprog A eller fortsættersprog B) Fransk sprog og kultur Fransk sprog, litteratur og kultur Dansk A Engelsk B Historie B eller Idehistorie B eller Samtidshistorie B Fransk begyndersprog A eller Fransk fortsættersprog B Tysk Tysk sprog og kultur Tysk sprog, litteratur og kultur Dansk A Engelsk B Historie B eller Idehistorie B eller Samtidshistorie B Tysk begyndersprog A eller Tysk fortsættersprog B Spansk og latinamerikansk sprog og kultur Spansk og spanskamerikansk sprog, litteratur og kultur Spanske og spanskamerikanske studier Dansk A Engelsk B Spansk A Historie B eller Idehistorie B eller Samtidshistorie B Mesoamerikastudier Dansk A Engelsk B Spansk B Historie B eller Idehistorie B eller Samtidshistorie B Historie Dansk A Engelsk B Historie A eller Samfundsfag B og Historie B eller Samfundsfag B og Idehistorie B eller Samfundsfag B og Samtidshistorie B eller Historie B, Samfundsfag C og Religion C Yderligere et sprog (begyndersprog A eller fortsættersprog B) Kommunikation og it Kunst og teknologi Dansk A Engelsk B Historie B eller Idehistorie B eller Samtidshistorie B Matematik B Yderligere et sprog (begyndersprog A eller fortsættersprog B) eller Kommunikation/it A Asienstudier (indien- og sydasienstudier) Asienstudier (koreastudier) Arkæologi Audiologopædi Brasilianske studier Dansk Dramaturgi Europæisk etnologi Forhistorisk arkæologi Grønlandske og arktiske studier Humanistisk bacheloruddannelse Humanistisk bacheloruddannelse + journalistik + andet fag Idéhistorie Indien- og Sydasienstudier Interkulturel pædagogik og dansk som andetsprog Kunsthistorie Lingvistik Litteraturhistorie Litteraturvidenskab Mellemøstens sprog og samfund (arabisk, hebraisk, persisk, tyrkisk) Mellemøstens sprog og samfund (assyriologi, mellemøstens arkæologi, ægyptologi) Nordisk sprog og litteratur (dansk) Pædagogik Religionsstudier Religionsvidenskab Retorik Teater- og performancestudier Æstetik og kultur Østeuropastudier Dansk A Engelsk B Historie B eller Idehistorie B eller Samtidshistorie B Yderligere et sprog (begyndersprog A eller fortsættersprog B) Global Humanities (engelsksproget) Engelsk B Historie B eller Idehistorie B eller Samtidshistorie B Yderligere et fremmedsprog (begyndersprog A eller fortsættersprog B) Anvendt filosofi Biblioteksvidenskab, it og kommunikation Designkultur med rum og æstetik Designkultur med mode og erhvervsøkonomi Digital design - it, æstetik og interaktion Filosofi Informationsstudier Informationsvidenskab Digital design med interaktionsstudier og IT Kommunikation og digitale medier Dansk A Engelsk B Historie B eller Idehistorie B eller Samtidshistorie B Yderligere et sprog (begyndersprog A eller fortsættersprog B) eller Kommunikation/it A Film- og medievidenskab Medievidenskab Dansk A Engelsk B Historie B eller Idehistorie B eller Samtidshistorie B eller Mediefag B eller Samfundsfag B Yderligere et sprog (begyndersprog A eller fortsættersprog B) eller Kommunikation/it A Arabisk- og islamstudier Dansk A Engelsk B Historie B eller Idehistorie B eller Samtidshistorie B Arabisk A eller propædeutisk undervisning efter optagelse på uddannelsen Græsk klassisk Klassisk arkæologi Klassisk filologi Latin Dansk A Engelsk B Historie B eller Idehistorie B eller Samtidshistorie B Græsk A eller propædeutisk undervisning efter optagelse på uddannelsen Latin A eller propædeutisk undervisning efter optagelse på uddannelsen Italiensk sprog og kultur Dansk A Engelsk B Historie B eller Idehistorie B eller Samtidshistorie B Italiensk A eller propædeutisk undervisning efter optagelse på uddannelsen Asienstudier (japanstudier) Japanstudier Dansk A Engelsk B Historie B eller Idehistorie B eller Samtidshistorie B Japansk A eller propædeutisk undervisning efter optagelse på uddannelsen Asienstudier (kinastudier) Kinastudier Dansk A Engelsk B Historie B eller Idehistorie B eller Samtidshistorie B Kinesisk A eller propædeutisk undervisning efter optagelse på uddannelsen Oldtidskundskab Dansk A Engelsk B Historie B eller Idehistorie B eller Samtidshistorie B Græsk A eller propædeutisk undervisning efter optagelse på uddannelsen Ruslandstudier Dansk A Engelsk B Historie B eller Idehistorie B eller Samtidshistorie B Russisk A eller propædeutisk undervisning efter optagelse på uddannelsen. Musik Musikvidenskab Musikterapi Dansk A Engelsk B Historie B eller Idehistorie B eller Samtidshistorie B Yderligere et sprog (begyndersprog A eller fortsættersprog B) 1 a. Humanistiske bacheloruddannelser - erhvervssproglige bacheloruddannelser International virksomhedskommunikation i to fremmedsprog Dansk A Engelsk A Tysk begyndersprog A eller Tysk fortsættersprog B Historie B eller Idehistorie B eller International økonomi B eller Samfundsfag B eller Samtidshistorie B International virksomhedskommunikation i spansk Dansk A Engelsk B Spansk A Historie B eller Idehistorie B eller Samfundsfag B eller Samtidshistorie B International virksomhedskommunikation i engelsk Dansk A Engelsk A Historie B eller Idehistorie B eller Samfundsfag B eller Samtidshistorie B Yderligere et sprog (begyndersprog A eller fortsættersprog B) eller Kommunikation/it A International virksomhedskommunikation i tysk Dansk A Engelsk B Historie B eller Idehistorie B eller Samfundsfag B eller Samtidshistorie B Tysk begyndersprog A eller Tysk fortsættersprog B International virksomhedskommunikation i fransk Dansk A Engelsk B Historie B eller Idehistorie B eller Samfundsfag B eller Samtidshistorie B Fransk begyndersprog A eller Fransk fortsættersprog B 2. Teologiske bacheloruddannelser Teologi Dansk A Engelsk B Græsk A eller propædeutisk undervisning efter optagelse på uddannelsen Latin A eller propædeutisk undervisning efter optagelse på uddannelsen. 3. Samfundsvidenskabelige bacheloruddannelser Politik og økonomi Økonomi Dansk A Engelsk B Matematik A Historie B eller Idehistorie B eller Samfundsfag B eller Samtidshistorie B Innovation og digitalisering Organisatorisk læring Psykologi Samfundsfag Sociologi Sociologi og kulturanalyse Statskundskab Samfundsvidenskabelig bacheloruddannelse Samfundsvidenskabelig bacheloruddannelse + journalistik + andet fag Dansk A Engelsk B Matematik B Historie B eller Idehistorie B eller Samfundsfag B eller Samtidshistorie B Cognitive Science (engelsksproget) European Studies (engelsksproget) Market and Management Anthropology (engelsksproget) International Bachelor in Social Sciences (engelsksproget) Engelsk B Matematik B Historie B eller Idehistorie B eller Samfundsfag B eller Samtidshistorie B Antropologi Jura Uddannelsesvidenskab Dansk A Engelsk B Historie B eller Idehistorie B eller Samfundsfag B eller Samtidshistorie B Journalistik (Syddansk Universitet) Dansk A Engelsk B Historie B eller Idehistorie B eller Samfundsfag B eller Samtidshistorie B 4. Samfundsvidenskabelige bacheloruddannelser - erhvervsøkonomiske bacheloruddannelser Business Administration and Digital Management (engelsksproget) Business Administration and Service Management (engelsksproget) Business Administration and Sociology (engelsksproget) International Business (engelsksproget) International Business and Politics (engelsksproget) International Shipping and Trade (engelsksproget) Engelsk B Matematik B Historie B eller Idehistorie B eller International økonomi B eller Samfundsfag B eller Samtidshistorie B Erhvervsøkonomi og markeds- og kulturanalyse, HA i markeds- og kulturanalyse Dansk A Engelsk B Matematik B Historie B eller Idehistorie B eller International økonomi B eller Samfundsfag B eller Samtidshistorie B Erhvervsøkonomi-matematik, HA (mat.) Dansk A Engelsk B Matematik A Historie B eller Idehistorie B eller International økonomi B eller Samfundsfag B eller Samtidshistorie B Erhvervsøkonomi, HA Erhvervsøkonomi-erhvervsret, HA (jur.) Erhvervsøkonomi-erhvervssprog, negot (engelsk) Erhvervsøkonomi-filosofi, HA (fil.) Erhvervsøkonomi-informationsteknologi, HA (it.) Erhvervsøkonomi-jura, HA (jur.) Erhvervsøkonomi med tilvalg Erhvervsøkonomi-psykologi, HA (psyk.) Erhvervsøkonomi-virksomhedskommunikation, HA (kom.) Erhvervsøkonomi og projektledelse, HA i projektledelse Dansk A Engelsk B Matematik B Historie B eller Idehistorie B eller International økonomi B eller Samfundsfag B eller Samtidshistorie B Economics and Business Administration (engelsksproget) Engelsk B Matematik B Historie B eller Idehistorie B eller International økonomi B eller Samfundsfag B eller Samtidshistorie B Erhvervsøkonomi-erhvervssprog, negot (tysk) International erhvervsøkonomi sprog og kultur Dansk A Engelsk B Matematik B Historie B eller Idehistorie B eller International økonomi B eller Samfundsfag B eller Samtidshistorie B Tysk (begyndersprog A eller fortsættersprog B) 5. Naturvidenskabelige bacheloruddannelser Fysik Geoscience Geologi-geoscience Kemi Medicinalkemi Nanoscience Dansk A Engelsk B Matematik A Fysik B og Kemi B eller Fysik B og Bioteknologi A eller Geovidenskab A og Kemi B Bioinformatik Biokemi Biokemi og molekylærbiologi Biologi Biomedicin Bioteknologi Molekylærbiologi og molekylærmedicin Molekylær biomedicin Naturressourcer Naturvidenskabelig bacheloruddannelse Dansk A Engelsk B Matematik A Fysik B og Kemi B eller Bioteknologi A og Fysik B eller Geovidenskab A og Kemi B eller Biologi A , Kemi B og Fysik C International Bachelor in Natural Sciences (engelsksproget) Plant and Food Science (engelsksproget) Engelsk B Matematik A Fysik B og Kemi B eller Fysik B og Bioteknologi A eller Geovidenskab A og Kemi B eller Kemi B, Biologi A og Fysik C Landskabsarkitektur Dansk A Engelsk B Matematik A Fysik B og Kemi C eller Fysik B og Bioteknologi A eller Geovidenskab A og Kemi C eller Kemi C, Biologi A og Fysik C Audiologi Idræt Idræt og fysisk aktivitet Idræt og sundhed Idrætsvidenskab Dansk A Engelsk B Matematik B Fysik B eller Geovidenskab A eller Biologi A og Fysik C Digital design og interaktive teknologier Informationsteknologi Interaktionsdesign Medialogi Dansk A Engelsk B Matematik B Global Business Informatics (engelsksproget) Dansk A Engelsk B Matematik B Datalogi Datalogi-økonomi Datavidenskab Datavidenskab og machine learning Forsikringsmatematik Geografi Geografi & geoinformatik It-produktudvikling Kunstig intelligens Machine learning og datavidenskab Matematik Matematik og anvendt matematik Matematik-økonomi Miljø- og fødevareøkonomi Softwareudvikling Dansk A Engelsk B Matematik A Artificial Intelligence (engelsksproget) Data Science (engelsksproget) It-Product Development (engelsksproget) Computer Science (engelsksproget) Engelsk B Matematik A Kognitions- og datavidenskab Dansk A Engelsk B Matematik A Kemi B eller Bioteknologi A Dyrevidenskab Fødevarer og ernæring Dansk A Engelsk B Matematik A Fysik B og Kemi B eller Fysik B og Bioteknologi A eller Geovidenskab A og Kemi B eller Kemi B og Biologi A og Fysik C 6. Sundhedsvidenskabelige bacheloruddannelser Farmaci Klinisk biomekanik Medicin Medicin med industriel specialisering Odontologi Veterinærmedicin Dansk A Engelsk B Matematik A Fysik B og Kemi B eller Fysik B og Bioteknologi A eller Geovidenskab A og Kemi B eller Kemi B, Biologi A og Fysik C Folkesundhedsvidenskab Sundhed og informatik Dansk A Engelsk B Matematik A 7. Teknisk-videnskabelige bacheloruddannelser Fysik og ingeniørvidenskab Geofysik og rumteknologi Dansk A Engelsk B Matematik A Fysik A og Kemi B eller Fysik A og Bioteknologi A Bioteknologi Fysik og teknologi Ingeniørvidenskab Kemi og teknologi Kemi og bioteknologi Kemiteknologi Miljøteknologi Miljøvidenskab Teknisk videnskab (teknologi) Dansk A Engelsk B Matematik A Fysik B og Kemi B eller Fysik B og Bioteknologi A eller Geovidenskab A og Kemi B Chemical Engineering and Biotechnology (engelsksproget) General Engineering (engelsksproget) Engelsk B Matematik A Fysik B og Kemi B eller Fysik B og Bioteknologi A eller Geovidenskab A og Kemi B Anvendt matematik Arkitektur og design By-, energi- og miljøplanlægning Byggeri Byggeri og anlæg Byggeteknologi Bygningsdesign Bygningsteknik og -design Bæredygtige byggeprocesser Bæredygtigt design Bæredygtigt energidesign Cyberteknologi Design og analyse af konstruktioner Design og innovation Elektroteknologi Energi Energisystemer Energiteknologi Kunstig intelligens og data Mekanik Mekanik og produktion Mekanik og teknologi Medicin og teknologi Mekanisk design og teknologi Produktudvikling og innovation Softwareteknologi Sundhedsteknologi Dansk A Engelsk B Matematik A Fysik B og Kemi C eller Fysik B og Bioteknologi A eller Geovidenskab A og Kemi C Mechanical Engineering (engelsksproget) Energy Engineering (engelsksproget) Engelsk B Matematik A Fysik B og Kemi C eller Fysik B og Bioteknologi A eller Geovidenskab A og Kemi C Computerteknologi Cyber- og computerteknologi Elektronik Elektronik og systemdesign Matematik-teknologi Robotteknologi Spiludvikling og læringsteknologi Sundheds- og velfærdsteknologi Dansk A Engelsk B Matematik A Fysik B eller Geovidenskab A Applied Industrial Electronics (engelsksproget) Electronics (engelsksproget) Engineering, Innovation and Business (engelsksproget) Interactive Technology Engineering (engelsksproget) It, Communication and New Media (engelsksproget) Mechatronics (engelsksproget) Engelsk B Matematik A Geovidenskab A eller Fysik B Software engineering (engelsksproget) Engelsk B Matematik A Humanistisk-teknologisk bacheloruddannelse Humanistisk-teknologisk bacheloruddannelse + journalistik + andet fag Teknoantropologi Dansk A Engelsk B Matematik B Globale forretningssystemer Landinspektørvidenskab Software Software Engineering (dansksproget) Dansk A Engelsk B Matematik A Teknisk videnskab i teknisk biomedicin Teknisk videnskab i bioteknologi Dansk A Engelsk B Matematik A Fysik B eller Geovidenskab A Kemi B eller Bioteknologi A Computer Engineering Data science og management Dansk A Engelsk B Matematik A Geovidenskab A eller Fysik B Bioteknologi A eller Kemi C Adgang til visse kandidatuddannelser, jf. § 37, stk. 3 Kandidatuddannelse Faglige adgangskrav Kandidatuddannelsen i teologi, cand.theol. Bacheloruddannelsen i teologi Kandidatuddannelsen i jura, cand.jur. Bacheloruddannelsen i jura Kandidatuddannelsen i psykologi, cand.psych. Bacheloruddannelsen i psykologi Kandidatuddannelsen i klinisk biomekanik, cand.manu. Bacheloruddannelsen i klinisk biomekanik Kandidatuddannelsen i medicin, cand.med. Bacheloruddannelsen i medicin Kandidatuddannelsen i odontologi, cand.odont. Bacheloruddannelsen i odontologi Kandidatuddannelsen i farmaci, cand.pharm. Bacheloruddannelsen i farmaci Kandidatuddannelsen i farmaceutisk videnskab, cand.scient.pharm. Bacheloruddannelsen i farmaci Kandidatuddannelsen i veterinærmedicin, cand.med.vet. Bacheloruddannelsen i veterinærmedicin Kandidatuddannelsen i medicin med industriel specialisering, cand.scient.med. Bacheloruddannelsen i medicin eller Bacheloruddannelsen i medicin med industriel specialisering Kandidatuddannelsen inden for det landinspektørvidenskabelige område, cand.geom. Bacheloruddannelsen i landinspektørvidenskab Adgang til visse kandidatuddannelser, jf. § 37, stk. 4 Kandidatuddannelse Faglige adgangskrav Kandidatuddannelsen i revision, cand.merc.aud. Forudsætningen for optagelse på uddannelsen er, at ansøgeren besidder viden, kundskaber og færdigheder svarende til dem, der erhverves gennem uddannelsen til den almene erhvervsøkonomiske bacheloruddannelse (HA). De erhvervsøkonomiske fag skal udgøre mindst 75 ECTS-point. Ansøgere med en erhvervsøkonomisk diplomuddannelse med speciale i regnskab og økonomistyringHD(R) eller i finansiering HD(F) kan optages på uddannelsen, på betingelse af at ansøgeren består erhvervsøkonomiske fag og hertil knyttede redskabsfag svarende til mindst 20 ECTS-point. Universitetet fastsætter en tidsfrist for, hvornår fagene skal være bestået, dog senest ved udgangen af første studieår. Kandidatuddannelsen i biomedicinsk teknik, cand.scient.med. Forudsætningen for optagelse på kandidatuddannelsen er, at ansøgeren besidder viden, kundskaber og færdigheder svarende til dem, der erhverves gennem en bacheloruddannelse i medicin, i naturvidenskab, i teknisk videnskab eller en diplomingeniøruddannelse. Kandidatuddannelsen inden for det ingeniørvidenskabelige område, cand.polyt. Forudsætningen for optagelse på kandidatuddannelsen er, at ansøgeren har gennemført en bacheloruddannelse i teknisk videnskab, en diplomingeniøruddannelse eller en bacheloruddannelse i naturvidenskab.