Anordning om ikrafttræden for Grønland af visse bestemmelser i lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme (hvidvaskloven)
Verify source ↗ AI-assisted research summary: For certain covered businesses and persons in Greenland, the order requires a whistleblowing arrangement and prohibits retaliation against employees or former employees who report violations. It also gives Erhvervsstyrelsen supervision, inspection, and order-making powers, and the order starts on 1 July 2026.
Anordning om ikrafttræden for Grønland af visse bestemmelser i lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme (hvidvaskloven) Anordning om ikrafttræden for Grønland af visse bestemmelser i lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme (hvidvaskloven) VI FREDERIK DEN TIENDE, af Guds Nåde Danmarks Konge, gør vitterligt: I medfør af § 85, stk. 2 og 4, i lov nr. 651 af 8. juni 2017 om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme (hvidvaskloven), som ændret ved lov nr. 480 af 12. maj 2023, lov nr. 481 af 22. maj 2024 og lov nr. 1666 af 30. december 2024, bestemmes: I lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme (hvidvaskloven), som sat i kraft for Grønland ved kongelig anordning nr. 956 af 17. maj 2021, som ændret ved anordning nr. 2627 af 28. december 2021, anordning nr. 920 af 26. juni 2023, anordning nr. 150 af 20. februar 2024 og anordning nr. 859 af 26. juni 2024, foretages følgende ændringer: § 35, stk. 1, 1. pkt., affattes således: Virksomheder og personer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 5, 8 og 10, for så vidt angår alternative investeringsfonde, og nr. 13, 14, 16, 19 og 21-26, skal have en ordning, hvor deres ansatte via en særlig, uafhængig og selvstændig kanal kan indberette overtrædelser eller potentielle overtrædelser af denne lov og regler udstedt i medfør heraf. § 36, stk. 1, 1. pkt., affattes således: Virksomheder og personer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 5, 8 og 10, for så vidt angår alternative investeringsfonde, og nr. 13, 14, 16, 19 og 21-26, må ikke udsætte den ansatte eller den tidligere ansatte for ufordelagtig behandling eller ufordelagtige følger, som følge af at den ansatte eller den tidligere ansatte har indberettet virksomhedens eller personens overtrædelse eller potentielle overtrædelse af denne lov og regler udstedt i medfør heraf til en tilsynsmyndighed eller til en ordning i virksomheden. § 38, stk. 5, affattes således: Oplysninger om, at der er givet underretning efter § 26, stk. 1 og 2, eller at dette overvejes, eller at der er eller vil blive iværksat en undersøgelse efter § 25, stk. 1, kan videregives mellem virksomheder og personer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 13, 14 og 16, og lignende virksomheder, der har hjemsted eller er hjemmehørende i et EU- eller EØS-land eller i et tredjeland, der opfylder kravene i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/849/EU af 20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, hvis både den person, der videregiver oplysningerne, og den person, oplysningerne videregives til, har fælles ejerskab, fælles ledelse eller fælles kontrol med overholdelse af regler om forebyggelse af hvidvask og finansiering af terrorisme. § 57, stk. 1, 1. pkt., affattes således: Erhvervsstyrelsen påser, at virksomheder og personer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 14, 16 og 21, og filialer, distributører og agenter her i landet af sådanne udenlandske virksomheder og personer overholder denne lov, regler udstedt i medfør heraf samt love indeholdende regler om finansielle sanktioner mod lande, personer, grupper, juridiske enheder eller organer. §§ 59 og 60 affattes således: Virksomheder og personer som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 14, 16 og 21, skal give Erhvervsstyrelsen de oplysninger, der er nødvendige for styrelsens virksomhed. Erhvervsstyrelsen kan, hvis formålet tilsiger det, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse få adgang til virksomheder og personer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 14, 16 og 21, med henblik på indhentelse af oplysninger, herunder ved kontrolbesøg. Erhvervsstyrelsen kan inden for en af Erhvervsstyrelsen fastsat frist påbyde de virksomheder og personer, som er nævnt i § 1, stk. 1, nr. 14, 16 og 21, at foretage de nødvendige foranstaltninger i tilfælde af overtrædelse af bestemmelser i denne lov, de regler, der er fastsat i medfør heraf, eller love indeholdende regler om finansielle sanktioner mod lande, personer, grupper, juridiske enheder eller organer. Anordningen træder i kraft den 1. juli 2026. Under Vor Kongelige Hånd og Segl