Bekendtgørelse af lov om almen voksenuddannelse og om anerkendelse af realkompetence i forhold til fag i almen voksenuddannelse, i uddannelsen til hf-eksamen og i uddannelsen til almen studentereksamen (avu-loven)

Bekendtgørelse af lov om almen voksenuddannelse og om anerkendelse af realkompetence i forhold til fag i almen voksenuddannelse, i uddannelsen til hf-eksamen og i uddannelsen til almen studentereksamen (avu-loven) Bekendtgørelse af lov om almen voksenuddannelse og om anerkendelse af realkompetence i forhold til fag i almen voksenuddannelse, i uddannelsen til hf-eksamen og i uddannelsen til almen studentereksamen (avu-loven) Herved bekendtgøres lov om almen voksenuddannelse og om anerkendelse af realkompetence i forhold til fag i almen voksenuddannelse, i uddannelsen til hf-eksamen og i uddannelsen til almen studentereksamen (avu-loven), jf. lovbekendtgørelse nr. 603 af 23. maj 2019, med de ændringer, der følger af § 9 i lov nr. 1648 af 16. december 2025. Den ændring, der følger af § 10, nr. 2, i lov nr. 1746 af 27. december 2016 om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og forskellige andre love (Indførelse af folkeskolens afgangseksamen, adgangskrav til erhvervsuddannelserne og ændringer som følge af lovgivning om de gymnasiale uddannelsers indhold m.v.), er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da tidspunktet for ikrafttræden af denne ændring fastsættes af undervisningsministeren, jf. § 23, stk. 3, i lov nr. 1746 af 27. december 2016. Uddannelsens formål Almen voksenuddannelse har til formål at styrke voksnes muligheder for videre uddannelse og at fremme deres interesse for at uddanne sig. Uddannelsen udbydes som undervisning i enkeltfag, der afsluttes med prøver og eksamen efter national standard. Almen voksenuddannelse skal styrke kursisternes faglige indsigt, viden og kompetencer samt deres kritiske sans. Gennem uddannelsen skal kursisterne tilegne sig mundtlige og skriftlige udtryksmåder, der sætter dem i stand til at kommunikere nuanceret og målrettet. Kursisterne skal tillige lære at anvende forskellige arbejdsformer, og deres kreative og innovative evner skal udvikles. Undervisningen bygger på åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Undervisningen tilrettelægges, så kursisterne styrker deres forudsætninger for aktiv medvirken i et demokratisk samfund. Uddannelsen skal bidrage til, at kursisterne med viden og holdninger kan handle i en lokal og global sammenhæng. Målgruppe og optagelse Undervisningsministeren skal sikre, at alle, der er fyldt 25 år, inden for en rimelig geografisk afstand fra deres bopæl kan modtage undervisning i henhold til denne lov, jf. dog stk. 5. Personer under 25 år kan efter undervisningspligtens ophør modtage undervisning i henhold til denne lov, jf. dog stk. 4 og 5, hvis en af følgende betingelser er opfyldt: Personen er selvforsørgende eller er og vedbliver med at være i deltidsbeskæftigelse i minimum 20 timer om ugen. Personen har gennemført en ungdomsuddannelse, men ønsker faglig opkvalificering. Personen er i gang med en ungdomsuddannelse, men har behov for supplerende fag. Personen tager hf-enkeltfag, men har behov for faglig opkvalificering inden for et enkelt fag med undtagelse af fag nævnt i § 5, stk. 1, nr. 1 og 2, for at kunne gennemføre det gymnasiale niveau, og den faglige opkvalificering er af mindre tidsmæssigt omfang end hf-enkeltfagene. Personen benytter sig af retten til fravær efter kapitel 4 i barselsloven og ønsker at følge enkelte fag. Personen følger undervisning på uddannelsesinstitutioner under Danmarks Fængsler. Uddannelsesinstitutionen afgør ud fra en vurdering af ansøgerens forudsætninger, om vedkommende kan optages på fag inden for almen voksenuddannelse, og på hvilket niveau. Loven finder ikke anvendelse for personer, der deltager i et afsøgningsforløb efter lov om kommunal indsats for unge under 25 år eller er optaget på forberedende grunduddannelse i henhold til lov om forberedende grunduddannelse. Personer, der opholder sig ulovligt i Danmark, kan ikke optages eller være indskrevet på fag inden for almen voksenuddannelse. Uddannelsens indhold m.v. Almen voksenuddannelse udbydes af voksenuddannelsescentre og andre uddannelsesinstitutioner, der i henhold til lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. er godkendt hertil. Undervisningsministeren kan godkende, at uddannelsesinstitutioner under Danmarks Fængsler og andre uddannelsesinstitutioner end nævnt i stk. 1 udbyder almen voksenuddannelse. Almen voksenuddannelse er tilrettelagt som enkeltfagsundervisning afsluttende henholdsvis på basisniveau og på niveauerne G, F, E og D, hvor D er det højeste niveau. Som kernefag udbydes: Dansk på basisniveau og på niveauerne G til D. Dansk som andetsprog på basisniveau og på niveauerne G til D. Engelsk på basisniveau og på niveauerne G til D. Matematik på basisniveau og på niveauerne G til D. Naturvidenskab på niveauerne G til D. Historie på niveau D eller samfundsfag på niveauerne G og D. Tysk på basisniveau og på niveauerne G til D eller fransk på basisniveau og på niveauerne G til D. Institutionen udbyder mindst én gang årligt de fag, der er nævnt i stk. 1. Som tilbudsfag kan udbydes: Billedkunst på niveau D. Formidling på niveau D. Grundlæggende it på basisniveau og på niveau G. Idræt på niveau D. Latin på niveauerne E og D. Livsanskuelse på niveau D. Psykologi på niveau D. Samarbejde og kommunikation på niveau G. Institutionen skal medvirke til at sikre et alsidigt udbud af fag efter stk. 1. Undervisningsministeren kan tilføje nye niveauer samt tilføje nye fag til den fagrække, der er nævnt i §§ 5 og 6. Kursister omfattet af § 2, stk. 2, nr. 4, kan højst følge undervisningen i ét fag hvert halvår. Fagudbuddet i henhold til §§ 5 og 6 kan omfatte elementer af fag. Uddannelsesinstitutionen skal tilbyde supplerende, differentieret undervisning som supplement til undervisningen i de enkelte fag. Uddannelsesinstitutionen kan tilbyde særligt tilrettelagt introducerende undervisning til de enkelte fag. Undervisningsministeren fastsætter regler om uddannelsens indhold, organisering og tilrettelæggelse, herunder regler om fagenes mål, indhold og uddannelsestid på forskellige niveauer samt om, på hvilket niveau et fag afsluttes med prøve. Bistand til elever med særlige behov For at fastholde kursister i uddannelse skal institu­tionen yde bistand til de kursister, der har behov herfor. For unge under 25 år ydes bistand efter 1. pkt. i samarbejde med kommunalbestyrelsen. Institutionen skal udarbejde retningslinjer for fastholdelsesarbejdet, jf. stk. 1, herunder om nedbringelse af frafald og procedurer ved omvalg eller frafald. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om fastholdelsesarbejdet. Kursister med funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære vanskeligheder med behov for specialpædagogisk bistand skal i forbindelse med undervisningen endvidere have tilbud om følgende støtteformer: Hjælpemidler og instruktion i brug heraf. Personlig assistance og sekretærhjælp. Støttetimer med henblik på kompensation for fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse. Særligt udformede undervisningsmaterialer. Tegnsprogstolkning og skrivetolkning. Kursister, der får støtte efter stk. 1, kan medbringe og anvende den bevilgede støtte i alle dele af undervisningen. Kursisten kan anvende støtte efter stk. 1 i forbindelse med uddannelsens almindelige undervisning og ekskursioner som led i uddannelsen. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om yderligere støtteformer. Kursisten kan i fortsættelse af undervisning efter denne lov anvende et bevilget it-hjælpemiddel efter § 12 a, stk. 1, nr. 1, ved fortsat uddannelse i en ungdomsuddannelse, forberedende voksenuddannelse, ordblindeundervisning for voksne og efter- og videreuddannelse, indtil der på den nye uddannelse ydes tilbud om den fornødne støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter bestemmelserne i den lovgivning, som gælder for den pågældende uddannelse. Undervisningsministeren kan træffe beslutning om, at en kursist kan anvende et andet hjælpemiddel, der er bevilget efter § 12 a, stk. 1, i denne lov ved fortsat uddannelse i en ungdomsuddannelse, forberedende voksenuddannelse, ordblindeundervisning for voksne og efter- og videreuddannelse, indtil der på den nye uddannelse ydes tilbud om den fornødne støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter bestemmelserne i den lovgivning, der gælder for den pågældende uddannelse. Kursisten kan anvende de bevilgede hjælpemidler, der er omfattet af stk. 1 eller 2, i 3 måneder efter kursistens skift til en ny uddannelse. Undervisningsministeren kan i forbindelse med en beslutning efter stk. 2 efter en konkret vurdering bestemme, at den periode, kursisten anvender det bevilgede hjælpemiddel, skal være kortere end 3 måneder. Intern evaluering Institutionen skal foretage en løbende evaluering af den enkelte kursist. Undervisningen skal løbende evalueres for at sikre, at planlægningen og gennemførelsen af undervisningen lever op til de mål, der er for uddannelsen og for de enkelte fag. Undervisningsministeren fastsætter regler om intern evaluering. Aktiv deltagelse og orden Kursisterne har pligt til at deltage aktivt i undervisningen. Institutionen fastsætter regler om aktiv deltagelse og orden. Institutionen kan herunder fastsætte regler om kursisternes mødepligt til undervisningen. Institutionen gør kursisterne bekendt med institutionens regler om aktiv deltagelse og orden samt om de konsekvenser, det vil få, hvis kursisten ikke overholder reglerne. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om de forhold, der er nævnt i stk. 1 og 2. Bliver institutionen bekendt med, at en kursist opholder sig ulovligt i Danmark, skal institutionen straks udskrive kursisten. Prøver og eksamen Undervisningsministeren fastsætter regler om prøver og eksamen og om selvstuderendes adgang til at aflægge prøve. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om deltagerbevis for undervisning på niveauer, der ikke afsluttes med prøve. En kursist kan erhverve en almen forberedelseseksamen, når kursisten har bestået prøverne i følgende fag: Dansk på niveau D eller dansk som andetsprog på niveau D. Engelsk på niveau D. Matematik på niveau D. To af de fag, der er nævnt i § 5, stk. 1, nr. 5-7, og i § 6, stk. 1. Merit Institutionen kan efter ansøgning ved undervisningens start give en kursist merit for dele af undervisningen i et fag, når der foreligger et grundlag, der efter institutionens vurdering kan erstatte dele af undervisningen i det pågældende fag. For kursister, der har fået merit for undervisning efter stk. 1, kan institutionen tilrettelægge særlige forløb med kortere uddannelsestid. Institutionen giver efter ansøgning en kursist merit for fag, der kan indgå i en almen forberedelseseksamen. Det er en forudsætning, at der er sket en vurdering af det meritgivende grundlag. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om merit, herunder om, i hvilket omfang meriterede fag kan indgå i en almen forberedelseseksamen. Tilsyn og kvalitetssystem Undervisningsministeren fører tilsyn med undervisning, prøver og eksamen i henhold til denne lov. Institutionen fastlægger et system til kvalitetsudvikling og resultatvurdering i forbindelse med uddannelsen og undervisningen. Undervisningsministeren fastsætter regler herom. Undervisningsministeren kan hos udbyderne af undervisning efter denne lov kræve alle nødvendige oplysninger til brug for tilsyn og udarbejdelse af statistik, herunder i forbindelse med individuel kompetencevurdering i henhold til lovens kapitel 13. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om elektronisk kommunikation mellem institutionen og Undervisningsministeriet, herunder om form og format og om anvendelse af digital signatur i forbindelse med aflevering af oplysninger. Ministeren kan endvidere fastsætte krav til kontrol- og sikkerhedsforanstaltninger. Undervisningsministeren kan videregive oplysninger om uddannelsesdeltageres deltagelse i uddannelse efter denne lov til arbejdsløshedskasser til brug for rådgivning af deres medlemmer i forhold til kompetenceudvikling. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke oplysninger der kan videregives efter stk. 1. Undervisningsministeren kan endvidere fastsætte regler om videregivelse til andre, som har tilsvarende rådgivningsopgaver, og om betingelser for videregivelse af oplysninger, herunder personoplysninger. Videregivelse af oplysninger fra Det Centrale Personregister Private uddannelsesinstitutioner, der udbyder almen voksenuddannelse, har adgang til oplysninger om opholdsstatus i Det Centrale Personregister vedrørende personer, der ansøger om optagelse på fag inden for almen voksenuddannelse eller om individuel kompetencevurdering, eller som er indskrevet på fag inden for almen voksenuddannelse, hvis det er nødvendigt til brug for institutionens administration af § 2, stk. 5, og § 14 a. Private uddannelsesinstitutioners adgang til Det Centrale Personregister, jf. stk. 1, er underlagt Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriets I henhold til kgl. resolution af 3. juni 2026 er Digitaliseringsministeriet nedlagt og dets forretninger overført til Uddannelses- og Forskningsministeriet, hvis betegnelse er ændret til Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriet. Ministeriebetegnelsen i § 22 b er tilpasset hertil. standardvilkår for dataleverancer til private. Oplysningerne er undergivet tavshedspligt hos de private uddannelsesinstitutioner. Straffelovens §§ 152-152 f finder anvendelse. Forsøgs- og udviklingsvirksomhed Undervisningsministeren kan som en midlertidig ordning fravige lovens bestemmelser, i det omfang det anses for påkrævet for at fremme forsøgs- og udviklingsvirksomhed. Undervisningsministeren kan yde tilskud til forsøgs- og udviklingsvirksomhed og andre formål på institutioner, der er godkendt i henhold til § 3, stk. 2. Klageadgang Undervisningsministeren fastsætter regler om klage over institutionens afgørelser i henhold til denne lov, jf. dog stk. 2 og § 31, samt regler udstedt i medfør heraf, herunder om klagefrist. Bestemmelsen i § 31 gælder tilsvarende for institutionens afgørelse om merit efter §§ 17 og 18. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om klage over afgørelser i forbindelse med prøver og eksamen, herunder om at omprøve og ombedømmelse kan resultere i en lavere karakter. Har undervisningsministeren bemyndiget en styrelse under Undervisningsministeriet til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren, kan ministeren fastsætte regler om fremgangsmåden ved og adgangen til at klage over afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelsen, herunder om, at afgørelsen ikke kan indbringes for ministeren. Kvalifikationskrav til lærerne For at kunne varetage undervisning i henhold til denne lov skal den pågældende have gennemført uddannelsen til lærer i folkeskolen med det pågældende fag som linjefag eller have tilsvarende kvalifikationer. For at varetage undervisning i dansk som andetsprog skal den pågældende have gennemført uddannelsen til underviser i dansk som andetsprog for unge og voksne eller have tilsvarende kvalifikationer. Individuel kompetencevurdering Et voksenuddannelsescenter og anden uddannelsesinstitution, der udbyder almen voksenuddannelse, jf. lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., har pligt til at tilbyde alle, der har adgang til uddannelse efter denne lov og efter lov om de gymnasiale uddannelser, en individuel kompetencevurdering i forhold til målene for et eller flere af de fag, der indgår i de nævnte uddannelser, og som udbydes af den pågældende institution som led i en almengymnasial uddannelse. Uddannelsesinstitutionen træffer afgørelse om individuel kompetencevurdering. Den individuelle kompetencevurdering efter stk. 1 finder sted uden samtidig ansøgning om optagelse på almen voksenuddannelse eller en gymnasial uddannelse, henholdsvis ansøgning om som selvstuderende at aflægge prøve i enkeltfag, der udbydes af en uddannelsesinstitution, der er omfattet af stk. 1. Individuel kompetencevurdering har til formål at vurdere ansøgerens samlede viden, færdigheder og kompetencer i forhold til målene for et eller flere fag i almen voksenuddannelse eller i de gymnasiale uddannelser. Ansøgeren skal fremlægge fornøden dokumentation for de kompetencer, der ønskes vurderet. Uddannelsesinstitutionen kan afslå at iværksætte en individuel kompetencevurdering, hvis den skønner, at ansøgerens dokumenterede kompetencer ikke eller kun i meget begrænset omfang indgår i målene for det eller de fag, som kompetencerne ønskes vurderet i forhold til. Institutionen udsteder et kompetencebevis, hvis den pågældende ansøger har dokumenteret og institutionen har vurderet, at ansøgerens kompetencer giver grundlag herfor. Kompetencebeviset kan omfatte afgrænsede dele af et fag eller et helt fag på niveauerne G til A. Undervisningsministeren fastsætter regler om individuel kompetencevurdering, herunder om tilrettelæggelse, varighed og gennemførelse samt om kompetencebeviset og de rettigheder, kompetencebeviset giver. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om krav til kvalifikationer for personer, der foretager individuel kompetencevurdering. Klage over afgørelser om anerkendelse af kompetence i forbindelse med individuel kompetencevurdering, jf. § 27, stk. 1, kan, for så vidt angår den faglige vurdering, indbringes for Kvalifikationsnævnet, der er nedsat i henhold til lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v. Klagen kan indbringes af den, afgørelsen vedrører, inden 4 uger efter at klager har fået meddelelse om afgørelsen. Klagen skal være skriftlig og begrundet. Klagen stiles til Kvalifikationsnævnet og sendes til den uddannelsesinstitution, der har truffet afgørelsen. Hvis institutionen fastholder afgørelsen, sender institutionen klagen til Kvalifikationsnævnet med en udtalelse. Kvalifikationsnævnets afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Kvalifikationsnævnet kan i særlige tilfælde se bort fra overskridelse af fristen i stk. 1. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om uddannelsesinstitutionernes behandling af klager. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser Loven træder i kraft den 1. august 2009. § 2, stk. 2, og §§ 37 og 38 træder i kraft den 1. august 2008, jf. dog stk. 4, og har virkning for kursister, der optages efter den 1. august 2008 i henhold til § 2, stk. 2. § 26 har virkning for lærere, der ansættes med virkning fra den 1. august 2009 eller senere. (Udelades) Lov om almen voksenuddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 998 af 20. juli 2007, ophæves. (Udelades) (Udelades) (Ophævet) (Udelades) Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Lov nr. 1746 af 27. december 2016 (Indførelse af folkeskolens afgangseksamen, adgangskrav til erhvervsuddannelserne og ændringer som følge af lovgivning om de gymnasiale uddannelsers indhold m.v.) Lovændringerne vedrører lovens titel, § 15, stk. 1, 2. og 3. pkt., § 25 a og § 27, stk. 1, 1. pkt. Ændringerne vedrører lovens § 15, stk. 1, 2. og 3. pkt., er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da tidspunktet for ikrafttræden af disse ændringer fastsættes af undervisningsministeren, jf. § 23, stk. 3, i lov nr. 1746 af 27. december 2016. indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser: Loven træder i kraft den 1. januar 2017, jf. dog stk. 2 og 3. (Udelades) Undervisningsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 8, nr. 7 og 10, og § 10, nr. 2, om udstedelse af digitale beviser. (Udelades) Lov nr. 745 af 8. juni 2018 (Ændringer som følge af lovgivning om forberedende grunduddannelse m.v.) Lovændringerne vedrører overskriften til kapitel 2, § 2, § 7 a og § 12, stk. 1, 2. pkt. indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser: (Udelades) Lov nr. 1648 af 16. december 2025 (Afskæring af offentlige tilbud m.v. til udlændinge, som opholder sig ulovligt i Danmark) Lovændringerne vedrører § 2, stk. 1, 2 og 5, § 14 a, kapitel 9 a og overskriften hertil, og § 22 b. indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser: Loven træder i kraft den 1. januar 2026, jf. dog stk. 2-6. (Udelades)