Bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2026/2027

Bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2026/2027 1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 91/676/EØF af 12. december 1991 om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget, EF-Tidende 1991, nr. L 375, side 1, som ændret senest ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2008/1137/EF af 22. oktober 2008 om tilpasning til Rådets afgørelse 1999/468/EF af visse retsakter, der er omfattet af proceduren i traktatens artikel 251, for så vidt angår forskriftsproceduren med kontrol, EU-Tidende 2008, nr. L 311, side 1. Bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2026/2027 Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 91/676/EØF af 12. december 1991 om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget, EF-Tidende 1991, nr. L 375, side 1, som ændret senest ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2008/1137/EF af 22. oktober 2008 om tilpasning til Rådets afgørelse 1999/468/EF af visse retsakter, der er omfattet af proceduren i traktatens artikel 251, for så vidt angår forskriftsproceduren med kontrol, EU-Tidende 2008, nr. L 311, side 1. I medfør af § 3, stk. 3, § 5, stk. 6, § 7, stk. 4, § 9, stk. 2, § 13, stk. 2-5, § 16, stk. 2, § 17, stk. 5, § 19, § 21, stk. 4, § 22, stk. 3 og 4, § 23, § 24, stk. 3, § 25, stk. 3, 5 og 6, § 26, § 27, § 28, § 30, § 31, § 35, § 36, stk. 2, 4, 5 og 6, § 37, § 41, stk. 2, § 42, stk. 3, § 47, stk. 3, § 48, stk. 1 og 2, § 52, § 53, stk. 3, og § 54, stk. 1, i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag, jf. lovbekendtgørelse nr. 1053 af 21. august 2025, og efter forhandling med justitsministeren fastsættes efter bemyndigelse: Anvendelsesområde og definitioner Bekendtgørelsen finder anvendelse for: Virksomheder, der efter gødskningsloven er registrerede eller registreringspligtige i Register for Gødningsregnskab. Virksomheder, herunder fælles biogas-, forarbejdnings-, komposterings-, pyrolyse-, forbrændings- og brændingsanlæg og offentligt ejede virksomheder, der sælger eller afgiver kvælstof- eller fosforholdig gødning. Fælles biogas-, forarbejdnings-, komposterings-, pyrolyse-, forbrændings- og brændingsanlæg, der modtager kvælstof- eller fosforholdig gødning. I denne bekendtgørelse forstås ved: Afgasset biomasse: Organisk produkt fra biogasanlæg fremstillet af stoffer, produkter og materialer af vegetabilsk eller animalsk oprindelse. Anden organisk gødning: Organisk gødning, der ikke er husdyrgødning. Bioaske: Gødningstyper, der hidrører fra forgasning eller forbrænding af organisk materiale, herunder de asketyper, der er omfattet af bekendtgørelse om anvendelse af bioaske til jordbrugsformål, og forbrændt husdyrgødning. Biogasanlæg: Et anlæg, der ud fra stoffer, produkter og materialer af vegetabilsk eller animalsk oprindelse producerer biogas og afgasset biomasse. Biokul: Stabilt produkt med højt kulstofindhold fra pyrolyseanlæg fremstillet af stoffer, produkter og materialer af vegetabilsk eller animalsk oprindelse. Brændingsanlæg: Et anlæg, der er godkendt efter artikel 24, stk. 1, litra d, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1069/2009 af 21. oktober 2009 for så vidt angår brænding af husdyrgødning som brændsel i anlægget. Forarbejdet husdyrgødning: Produkter fra et forarbejdningsanlæg, dog ikke afgasset biomasse, der ikke efter forarbejdningsanlæggets behandling forarbejdes yderligere. Forarbejdningsanlæg: Et anlæg, der modtager husdyrgødning fra en eller flere husdyrproducenter, og som ved en teknisk forarbejdning af husdyrgødningen skaber produkter, der er forskellige fra det materiale, der tilføres anlægget med hensyn til tørstofindhold, sammensætning og koncentration af gødningsstoffer, og som ikke er et biogas-, pyrolyse-, forbrændings- eller brændingsanlæg. Forbrændingsanlæg: Et anlæg, der er godkendt efter bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed, der kan forbrænde affald i henhold til reglerne i den til enhver tid gældende bekendtgørelse om anlæg, der forbrænder affald. Forædlet organisk gødning: Anden organisk gødning, der er tørret eller på anden vis forarbejdet med henblik på at øge gødningsværdien, og hvortil der kan være tilsat mineralske gødningsstoffer. Fælles biogasanlæg: Et biogasanlæg, der ikke drives under samme CVR-nummer som en virksomhed, der er registreret eller registreringspligtig i Register for Gødningsregnskab. Fælles komposteringsanlæg: Et anlæg, der ikke drives under samme CVR-nummer som en virksomhed, der er registreret eller registreringspligtig i Register for Gødningsregnskab, og som via en kontrolleret aerob biologisk-teknisk behandling fremstiller et produkt, der er mere homogent end indgangsmaterialet. Gødskningsloven: Lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag, jf. lovbekendtgørelse nr. 1053 af 21. august 2025. Husdyrgødning: Gødning fra dyretyper for hvilke der i bilag 2, tabel 2, er fastsat normer for indholdet af kvælstof og fosfor i enhver anden form end aske, herunder: Fast husdyrgødning: Faste ekskrementer. Anden husdyrgødning og gødning afsat direkte på mark: En blanding af faste ekskrementer og urin. Dybstrøelse: En gødningsmåtte, hvor udskilt urin og vandspild opsuges, ved løbende tilføring af halm eller andet tørstof. Ajle: Urin, som opsamles separat fra den faste husdyrgødning i staldsystemet. Gylle: Blanding af faste ekskrementer og urin samt eventuel strøelse. Væskefraktion efter forarbejdning: Den flydende fraktion fra separeret gylle. Fiberfraktion efter forarbejdning: Den faste fraktion fra separeret gylle. JB-nr.: Jordbundstypenummer fastsat i medfør af den til enhver tid gældende bekendtgørelse om jordbundstypeklassifikation. Kompost: Fast organisk materiale, der er omsat og stabiliseret ved en beluftning og ikke tilført syntetiske tilsætningsstoffer, herunder mineralsk gødning, og som ikke er husdyrgødning eller have- og parkaffald. Komposteret husdyrgødning: Husdyrgødning, der er komposteret på et fælles komposteringsanlæg. Kunstgødning: Urea og uorganiske gødninger med undtagelse af bioaske, der indeholder hovednæringsstofferne kvælstof eller fosfor, og som er fremstillet ved en industriel proces. Landbrugsareal: Arealer med produktion af afgrøder, hvor der er fastsat en kvælstofnorm på mere end 0 kg kvælstof pr. ha eller en fosfornorm på mere end 0 kg fosfor pr. ha, og udyrkede arealer, der er til rådighed for produktion af afgrøder, men som ligger brak, eller permanente græsarealer. Dette gælder uanset, om arealerne er arealer i væksthuse eller under fast eller mobilt overdække. Lukket system: Et dyrkningssystem med fast bund, der sikrer, at der ved dyrkning i systemet ikke kan ske udvaskning af næringsstoffer til vandmiljøet. Nyregistreret virksomhed: En virksomhed, der ikke i den foregående planperiode har været registreret i Register for Gødningsregnskab. Organisk gødning: Stoffer, produkter og materialer af vegetabilsk eller animalsk oprindelse, der indeholder hovednæringsstofferne kvælstof eller fosfor, og som ikke er kunstgødning eller bioaske. Primolager: En virksomheds primolager af kvælstof og fosfor i hver gødningstype opgøres efter gødskningslovens § 29, som den forudgående planperiodes ultimolager. Pyrolyseanlæg: Et anlæg, der ved nedbrydning af stoffer, produkter og materialer af vegetabilsk eller animalsk oprindelse under iltfrie termiske processer ved høje temperaturer producerer biokul. Register for Gødningsregnskab: Det register, som føres i medfør af § 5, stk. 1, i gødskningsloven. Type 1-korrektion: Pligtmæssig type 1-korrektion: Korrektion for afvigelser i produktionsniveau i produktionen af kvælstof og fosfor i husdyrgødning for visse dyrearter, jf. gødskningslovens § 22, stk. 1, 2. pkt. Frivillig type 1-korrektion: Korrektion for afvigelser i ydelsesniveau i produktionen af kvælstof og fosfor i husdyrgødning, jf. gødskningslovens § 22, stk. 2. Type 2-korrektion: Frivillig korrektion for afvigelser i fodermængde og -sammensætning i produktionen af kvælstof og fosfor i husdyrgødning, jf. gødskningslovens § 22, stk. 2. Ultimolager: Virksomhedens lagerbeholdning af kvælstof og fosfor i gødning pr. den 31. juli fratrukket den mængde kvælstof og fosfor, der er tildelt fra den 1. august til den 30. september, til afgrøder, som skal høstes eller afgræsses inden den 31. december. Styrelsen: Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø. Registrering i Register for Gødningsregnskab Virksomheder, der er registreret eller registreres i Register for Gødningsregnskab, registreres med angivelse af CVR-nr., jf. dog stk. 2. Har en virksomhed efter ansøgning fået tilladelse til at blive registreret for en del af virksomheden i Register for Gødningsregnskab, kan virksomheden lade sig registrere med et SE-nr. Virksomheder, der ønsker registrering i medfør af gødskningslovens § 6, skal anmelde deres virksomhed til registrering senest den 31. juli 2027. Anmeldelse til registeret skal ske i Styrelsens Tast selv, som kan tilgås via Styrelsens hjemmeside. Tilmeldingsbevis for registrering i Register for Gødningsregnskab sendes digitalt til virksomheden via Tast selv. Afmelding af en virksomhed fra registeret, jf. gødskningslovens § 9, stk. 1, skal være modtaget styrelsen senest den 31. juli 2027. Kvælstofkvote Kvælstofkvoten for virksomheden opgøres på baggrund af de arealer, virksomheden har rådighed over pr. 31. juli 2027. Tildeling af kvælstofkvote for den enkelte mark forudsætter, at der på marken dyrkes en afgrøde med henblik på høst til salg, opfodring eller som energiafgrøde, hvor udbytte og anvendelse kan dokumenteres. Markens afgrøde er den eller de afgrøder, der dyrkes på arealet, dog på grundlag af den senest etablerede afgrøde, hvis marken er sået om. Kvoten for den enkelte mark beregnes som arealet med den angivne afgrøde i ha med mindst to decimaler ganget med den pågældende afgrødes kvælstofnorm for markens jordbundstype med fradrag af angiven forfrugtsværdi, jf. §§ 6-14, jf. bilag 1, tabel 1 og 2. For virksomheder, der ved aftale med en offentlig myndighed har forpligtet sig til eller i henhold til anden lovgivning er forpligtet til at tilføre en mindre mængde kvælstof end afgrødens kvælstofnorm med fradrag af angiven forfrugtsværdi, jf. bilag 1, tabel 1 og 2, er det denne mindre mængde, der skal anvendes ved beregning af markens kvælstofkvote. I lukkede systemer er kvoten lig med den tildelte mængde kvælstof fratrukket den mængde kvælstof, der fraføres systemet i form af vækstmedie eller vandingsvand med henblik på anvendelse som gødning. Indholdet af kvælstof og fosfor i den fraførte gødning fastsættes ved analyse, jf.

§ 55. Virksomhedens samlede kvote for kvælstof for planperioden kan ikke udgøre mindre end 0 kg kvælstof. Kvælstofnormer Virksomheden skal ved beregning af kvælstofkvoten anvende de kvælstofnormer for landbrugsafgrøder og for grøntsager på friland og andre plantekulturer, der fremgår af bilag 1, tabel 1 og 2. Dyrkes en afgrøde, der ikke fremgår artsspecifikt af bilag 1, tabel 1 eller 2, skal fællesnormen for afgrødekategorien anvendes. Kvælstofnormen for den dyrkede afgrøde skal fradrages forfrugtsværdi for den afgrøde, der er dyrket på arealet året før, jf. bilag 1, tabel 1 og 2. Kvælstofnormen med fradrag af forfrugtsværdien kan ikke udgøre mindre end 0 kg kvælstof. Kvælstofnormen for vandet sandjord, jf. bilag 1, tabel 1, kolonne 10, kan anvendes, hvis det ved en vandindvindingstilladelse, der omfatter hele eller dele af den pågældende mark, hvor den højere kvælstofnorm ønskes anvendt, kan dokumenteres, at der er mindst 75 mm vand svarende til 750 m3/ha til rådighed for arealet. Styrelsen kan efter ansøgning fastsætte en højere kvælstofnorm end anført i bilag 1, tabel 1 og 2, for følgende afgrøder: Afgrøder, der er omfattet af bilag 1, tabel 2, hvor der ikke er fastsat en artsspecifik kvælstofnorm. ”Grøntsager, andre” anført i bilag 1, tabel 2. Ansøgningen skal indeholde dokumentation for, at den specifikke art har behov for en højere kvælstofnorm. Kvælstofnormer til græs Kvælstofnormer for græs kan anvendes i følgende tilfælde, hvis betingelserne i stk. 2-6 er overholdt: Virksomheden anvender græsset til opfodring af eget dyrehold. Virksomhedens arealer med græs afgræsses af andre husdyr end virksomhedens egne. Virksomheden sælger det høstede græs. Virksomheden anvender det høstede græs i eget biogasanlæg. Virksomheden anvender græsset i kombinationer af nr. 1-4. Ved anvendelse efter stk. 1, nr. 1, skal virksomheden kunne dokumentere sammenlagt at have dyr nok i den aktuelle og den efterfølgende planperiode til at optage det antal foderenheder, der produceres. Ved beregning skal anvendes udbyttenormen for den dyrkede afgrøde, jf. bilag 1, tabel 1, og det maksimale optag af foderenheder per dyr, jf. bilag 1, tabel 4. Ved anvendelse efter stk. 1, nr. 2, skal virksomheden kunne dokumentere afgræsningen ved en græsningsaftale, jf. § 30, stk. 4, eller ved oplysninger, der fremgår af gødningskvitteringen, jf.

§ 26. Det skal kunne dokumenteres, at afgræsningen er sket med nok dyr til at optage det antal foderenheder, der produceres. Ved beregning skal anvendes udbyttenormen for den dyrkede afgrøde, jf. bilag 1, tabel 1, og det maksimale optag af foderenheder per dyr, jf. bilag 1, tabel 4. Ved anvendelse efter stk. 1, nr. 3, skal virksomheden kunne dokumentere, at græsset senest den 31. juli 2028 er solgt ved faktura med angivelse af den solgte mængde i foderenheder. Den solgte mængde skal mindst svare til udbyttenormen for den dyrkede afgrøde i foderenheder pr. ha, jf. bilag 1, tabel 1. Ved anvendelse efter stk. 1, nr. 4, skal den høstede mængde opgøres og kunne dokumenteres. Den høstede mængde skal mindst svare til udbyttenormen for den dyrkede afgrøde i foderenheder pr. ha, jf. bilag 1, tabel 1. Ved anvendelse efter stk. 1, nr. 5, skal anvendelsen af de enkelte andele af græsset kunne dokumenteres i overensstemmelse med stk. 2-5. Ved anvendelse af græsset i eget biogasanlæg skal indholdet af kvælstof og fosfor indregnes i gødningsregnskabet som tilført organisk materiale til anlægget. Dokumentation påkrævet efter § 7 og § 9, stk. 1-6, skal opbevares på virksomheden i 5 år fra planperiodens udløb og skal forevises på forlangende i forbindelse med kontrol. Brødhvede Ved dyrkning af de hvedesorter, der er nævnt i bilag 1, tabel 3, jf. § 2, nr. 4, i bekendtgørelse om brødhvede, og de sorter, der er omfattet af § 2, nr. 1-3, i bekendtgørelse om brødhvede, kan den i bilag 1, tabel 1, fastsatte kvælstofnorm for hvede til brødfremstilling anvendes, hvis betingelserne i stk. 2-4 og 7 er opfyldt. Følgende betingelser vedrørende virksomhedens tidligere produktion og afsætning af hvede skal være opfyldt for, at kvælstofnorm for hvede til brødfremstilling kan anvendes: Virksomheden skal i mindst 1 af de 2 foregående planperioder (høst 2025 og 2026) have dyrket en brødhvedesort, hvor hveden havde et proteinindhold på mindst 11,5 pct., et faldtal på mindst 275 samt en hektolitervægt på mindst 77,0 kg, og er leveret til en grovvare- eller møllervirksomhed med henblik på brødfremstilling. Virksomheden skal for den aktuelle planperiode (høst 2027) have indgået kontrakt med en grovvare- eller møllervirksomhed om dyrkning og levering af hvede fra virksomheden til brødfremstilling, eller virksomheden skal ved kontrol dokumentere, at hveden efter høst er solgt til grovvare- eller møllervirksomhed med henblik på brødfremstilling senest 31. marts 2028. Virksomheden skal kunne dokumentere den i stk. 2, nr. 1, nævnte levering. Dokumentationen skal indeholde oplysninger om hvedesorten, den leverede mængde hvede, proteinindholdet, faldtallet og hektolitervægten. Virksomheden skal have dokumentation for den indgåede kontrakt med eller kvittering for levering til, jf. stk. 2, nr. 2, en grovvare- eller møllervirksomhed om dyrkning af hvede fra virksomheden til brødfremstilling. Dokumentationen skal indeholde følgende oplysninger: Navn, adresse og CVR-nr. på den virksomhed, der leverer hvede til brødfremstilling. Navn, adresse og CVR-nr. på den grovvare- eller møllervirksomhed, der har aftaget eller vil aftage hvede til brødfremstilling. Ved indgåelse af en kontrakt, jf. stk. 2, nr. 2, skal denne indeholde oplysninger om brødhvedearealets størrelse angivet i ha med 2 decimaler, den anvendte hvedesort og mængden af brødhvede angivet i hkg. Kontrakten skal være dateret og underskrevet af begge parter og angive den planperiode, dokumentationen omfatter. Ved salg efter høst, jf. stk. 2, nr. 2, 2. led, skal den leverede mængde af brødhvede og indleveringsdato dokumenteres ved faktura. Den leverede mængde angives som afregnet vare, idet der korrigeres til basisvandprocent og ren varevægt. For virksomheder, der har indgået kontrakt, jf. stk. 2, nr. 2, 1. led, kan der maksimalt anvendes brødhvedenorm for et areal svarende til det brødhvedeareal, der er anført i kontrakten. For virksomheder, der dokumenterer afsætning af brødhvede, jf. stk. 2, nr. 2, 2. led, kan der maksimalt anvendes brødhvedenorm for et areal, der svarer til den leverede mængde brødhvede, jf. stk. 4, nr. 4, divideret med standardudbyttet pr. ha, jf. bilag 1, tabel 1. Virksomheden skal have udarbejdet og indberettet en opdateret gødningsplanlægning for de to forudgående planperioder og den aktuelle planperiode, jf.

§ 15. Den dokumentation, der er nævnt i stk. 2-4, skal opbevares på virksomheden i 5 år planperiodens udløb og skal forevises på forlangende i forbindelse med kontrol. Kvælstofnormen for brødhvede kan anvendes af virksomheder, der ikke har været registreret i Register for Gødningsregnskab i den foregående planperiode, og for arealer, der er erhvervet ved ejer- eller brugerskifte, på de betingelser, der er nævnt i

§ 11. Dokumentationskravene i § 11, stk. 2-4 og 7, kan opfyldes ved anvendelse af dokumentation indhentet fra den tidligere ejer eller bruger. Korrektion af kvælstofnorm ved forventet højere udbytte Ved korrektion af en virksomheds kvælstofnorm ved forventet højere udbytte, jf. gødskningslovens § 16, stk. 1, ved afsætning af en afgrøde skal standardudbytterne i bilag 1, tabel 1, anvendes. Korrektionen foretages ved at gange det forventede højere udbytte med korrektionsfaktoren i bilag 1, tabel 1, kolonne 17. Det forventede højere udbytte udgør gennemsnittet af de høstudbytter, der er opnået for den pågældende afgrøde inden for de 5 umiddelbart forudgående planperioder, jf. dog stk. 3 og 4. Det højeste og det laveste udbytte fra de 5 forudgående planperioder kan dog udelades ved beregningen af det gennemsnitlige udbytte, hvis afgrøden har været dyrket i alle 5 forudgående planperioder. Det højeste udbytte fra de 5 forudgående planperioder, jf. stk. 2, skal udelades, hvis afgrøden for planperioden 2025/2026 først bliver solgt efter den 10. september 2027, eller afgrøden kun har været dyrket i 4 ud af de 5 umiddelbart forudgående planperioder. Virksomheden skal kunne dokumentere, at afgrøden har været dyrket af virksomheden i de 5 umiddelbart forudgående planperioder, og at det gennemsnitlige udbytte beregnet ud fra de opnåede udbytter i disse planperioder er højere end standardudbytterne for den pågældende afgrøde, jf. dog stk. 3 og 4. Dokumentationen, jf. stk. 5, skal bestå af faktura på salg af den pågældende afgrøde opgjort i ren varevægt og gødningsplanlægningen, der angiver arealet med den pågældende afgrøde. Ved dokumentation af tidligere opnåede høstudbytter for en afgrøde skal opgørelsen alene ske ud fra virksomhedens samlede salg af afgrøden i pågældende planperiode uden hensyn til jordtype, vanding, sorter eller proteinindhold. For korn- og industriafgrøder samt frø til udsæd angives udbyttet som afregnet vare, idet der korrigeres til basisvandprocent og ren varevægt. For kartofler angives udbyttet som afregnet vare, idet der korrigeres for frasortering og lagringssvind. Den i stk. 5, nævnte dokumentation for anvendelse af korrigeret norm ved forventet højere udbytte skal opbevares på virksomheden i 5 år fra planperiodens udløb og skal forevises på forlangende i forbindelse med kontrol. Ved korrektion af en virksomheds kornafgrødes kvælstofnorm ved forventet højere udbytte, jf. gødskningslovens § 16, stk. 1, ved anvendelse af afgrøden på egen virksomhed skal standardudbytterne i bilag 1, tabel 1, anvendes. Korrektionen foretages ved at gange det forventede højere udbytte med korrektionsfaktoren i bilag 1, tabel 1, kolonne 18. Det forventede højere udbytte udgør gennemsnittet af de høstudbytter, der er opnået for den pågældende kornafgrøde inden for de 5 umiddelbart forudgående planperioder, jf. dog stk. 3. Det højeste og det laveste udbytte fra de 5 forudgående planperioder kan dog udelades ved beregningen af det gennemsnitlige udbytte, hvor afgrøden har været dyrket i alle 5 forudgående planperioder. Det højeste udbytte fra de 5 forudgående planperioder, jf. stk. 2, skal udelades, hvis afgrøden kun har været dyrket i 4 ud af de 5 umiddelbart forudgående planperioder. Virksomheden skal kunne dokumentere, at afgrøden har været dyrket i de 5 umiddelbart forudgående planperioder, og at det gennemsnitlige udbytte beregnet ud fra de opnåede udbytter i disse planperioder er højere end standardudbytterne for den pågældende afgrøde, jf. dog stk. 3. Dokumentationen, jf. stk. 4, skal bestå af en opgørelse for hver planperiode over virksomhedens foderforbrug samt virksomhedens kornbalance opgjort efter stk. 6, 2. og 3. pkt. Kornbalancen skal indeholde oplysninger om primo- og ultimolager korrigeret for køb, salg og opfodring. Dokumentationen skal endvidere omfatte virksomhedens gødningsplanlægning udarbejdet efter gødskningslovens § 41, der angiver arealet med den pågældende kornafgrøde. Høstudbyttet, jf. stk. 4, opgøres på grundlag af virksomhedens foderforbrug og kornbalance for hver planperiode. Opgørelsen for den enkelte planperiode af foderforbrug og kornbalance skal mindst omfatte en sammenhængende periode på 12 måneder i perioden 1. august ved planperiodens begyndelse til 15. februar i den umiddelbart efterfølgende planperiode. Foderforbrug kan opgøres på baggrund af enten standardværdier, virksomhedens effektivitetskontrol eller virksomhedens korrektion for afvigelser i ydelses- og produktionsniveau samt fodermængde og -sammensætning, jf. §§ 36-47. Anvendes virksomhedens korrektion for afvigelser i ydelses- og produktionsniveau samt fodermængde og -sammensætning, skal denne være sammenfaldende med korrektion for afvigelse i ydelses- og produktionsniveau af kvælstof i husdyrgødning, jf. §§ 36-47. Den i stk. 1, 4 og 5 nævnte dokumentation for anvendelse af korrigeret norm ved forventet højere udbytte skal opbevares på virksomheden i 5 år fra planperiodens udløb og skal forevises på forlangende i forbindelse med kontrol. Gødningsplanlægning og gødningsregnskab Gødningsplanlægning Virksomheder, der er registrerede eller registreringspligtige i Register for Gødningsregnskab, skal indberette deres gødningsplanlægning til Styrelsen senest den 10. september 2027. Gødningsplanlægningen skal indeholde følgende oplysninger: Et markkort med angivelse af marknummer, der viser de marker, der indgår i virksomhedens samlede landbrugsareal pr. 31. juli 2027. Markernes afgrøder i planperioden, jf. bilag 1, tabel 1 og 2. Markernes jordtype angivet med et JB-nr. Vandet sandjord, hvis dette findes på virksomheden. Markens forfrugt. Korrektion af kvælstofnorm på baggrund af forventet højere udbytte eller på grund af miljøtilsagn. Ændringer i gødningsplanlægningen, som er indberettet efter stk. 1, skal foretages senest den 31. marts 2028. Indberetning af gødningsplanlægningen og efterfølgende ændringer heri skal foretages digitalt ved brug af Styrelsens Tast selv, som kan tilgås via Styrelsens hjemmeside. Indberetninger eller ændringer i indberetninger, der ikke er foretaget digitalt i det særlige skema, anses ikke for modtaget i Styrelsen. Gødningsregnskab Virksomheder, der er registrerede eller registreringspligtige i Register for Gødningsregnskab, skal indberette deres gødningsregnskab, herunder oplysninger om antal dyr pr. dyretype, staldsystem og besætningsnummer, til Styrelsen senest den 31. marts 2028. Gødningsregnskabet skal indberettes digitalt via Landbrugsindberetning.dk. Fradrag af kvælstof og fosfor i gødningsregnskabet Gødning afsat til en virksomhed registreret i Register for Gødningsregnskab En virksomhed kan i gødningsregnskabet fratrække kvælstof- og fosforindholdet i den gødning, der i planperioden er afsat til en virksomhed registreret i Register for Gødningsregnskab. Virksomheden skal indberette afsætningen via gødningskvitteringen, jf.

§ 26. Gødning afbrændt på virksomhedens eget forbrændings- eller brændingsanlæg En virksomhed kan i gødningsregnskabet fratrække kvælstofindholdet i den gødning, der er afbrændt på virksomhedens eget forbrændings- eller brændingsanlæg, når betingelserne i kapitel 14 er opfyldt. Gødning afsat til en virksomhed registreret i Leverandørregister for Gødningsleverancer En virksomhed kan i gødningsregnskabet fratrække kvælstof- og fosforindholdet i den organiske gødning, der er afsat til et anlæg, som er registreret i Leverandørregister for Gødningsleverancer. Virksomheden skal indberette afsætningen via gødningskvitteringen, jf.

§ 27. En virksomhed kan i gødningsregnskabet fratrække kvælstof- og fosforindholdet i den kunstgødning, der er afsat til en virksomhed, som er registreret i Leverandørregister for Gødningsleverancer jf.

§ 68. Gødning afsat til anlæg eller til virksomheder uden for Danmark En virksomhed kan i gødningsregnskabet fratrække kvælstof- og fosforindholdet i den gødning, der i planperioden er afsat til anlæg eller til jordbrugsmæssig udnyttelse i virksomheder uden for Danmark. Virksomheden skal indberette afsætningen via gødningskvitteringen, jf.

§ 29. Afbrænding af fiberfraktion Ved afbrænding eller afsætning til forbrænding, herunder afsætning ud af landet, af den fiberfraktion, der er fremkommet ved forarbejdning af den organiske gødning på virksomheder tilmeldt Register for Udlednings- og Gødningsregnskab, skal den afbrændte eller afsatte kvælstof- og fosformængde, der fratrækkes i udlednings- og gødningsregnskabet dokumenteres. Dokumentationen skal ske ved bilag fra vejning på brovægt og samtidig prøvetagning med henblik på analyse af kvælstof- og fosforindholdet. Analysen skal foretages på baggrund af repræsentative prøver. Forarbejdningsanlægget skal opgøre den leverede mængde forarbejdede organiske gødning, som analysen gælder for. Gødning afsat af udegående husdyr En virksomhed kan i gødningsregnskabet fratrække kvælstof- og fosforindholdet i den gødning, der afsættes af udegående husdyr på arealer, der i henhold til anden lovgivning ikke må tilføres mere gødning, end der efterlades af husdyrene, hos en modtager, der ikke er registreret i Register for Gødningsregnskab. Virksomheden skal indberette afsætningen via gødningskvitteringen, jf.

§ 30. Styrelsen kan i tilfælde af brand eller tyveri og efter ansøgning tillade, at virksomheden i gødningsregnskabet kan fratrække kvælstof- og fosforindholdet i henholdsvis husdyrgødning, komposteret husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, afgasset biomasse, anden organisk gødning, biokul, bioaske og kunstgødning, hvis der kan fremlægges dokumentation fra en offentlig myndighed om de særlige omstændigheder, der ligger til grund for ansøgningen. Overførsler af gødning En virksomhed, der i planperioden overfører gødning til en virksomhed registreret i Register for Gødningsregnskab, som skal fratrækkes i gødningsregnskabet jf. §18, skal indberette overførslen via gødningskvitteringen. Gødningskvitteringen skal indeholde følgende oplysninger: Modtagers CVR-nummer. Gødningstypen. Mængden af kvælstof og fosfor i kg. Den andel af det totale indhold af kvælstof, der skal anvendes til beregning af virksomhedens forbrug af kvælstof. Angivelse af om overførsel af husdyrgødning sker ved afsætning af gødning via udegående dyr på den modtagende virksomheds arealer. Datoen for overførslen. Gødningskvitteringen skal være digitalt signeret af afsætter og modtager. Virksomheden skal indberette gødningskvitteringen senest ved fristen i

§ 16. En virksomhed, der i planperioden overfører organisk gødning til en virksomhed registreret i Leverandørregister for Gødningsleverancer, som skal fratrækkes i gødningsregnskabet, jf. § 20 skal indberette overførslen via gødningskvitteringen. Gødningskvitteringen skal indeholde følgende oplysninger: Modtagers CVR-nummer. Gødningstypen. Mængden af kvælstof og fosfor i kg. Den andel af det totale indhold af kvælstof, der skal anvendes til beregning af virksomhedens forbrug af kvælstof. Angivelse af om overførsel af husdyrgødning sker ved afsætning af gødning via udegående dyr på den modtagende virksomheds arealer. Datoen for overførslen. Gødningskvitteringen skal være digitalt signeret af afsætter og modtager. Virksomheden skal indberette gødningskvitteringen senest ved fristen i

§ 16. En virksomhed, der i planperioden overfører kunstgødning til en virksomhed, der er registreret i Leverandørregister for Gødningsleverancer, som skal fratrækkes i Gødningsregnskabet, skal opbevare dokumentation for overførslen i form af faktura eller lignende dateret driftsbilag på den overførte mængde kvælstof og fosfor. Oplysninger ved overførsel af organisk gødning og bioaske til virksomheder uden for Danmark En virksomhed, der i planperioden, overfører gødning til virksomheder uden for Danmark, som skal fratrækkes i gødningsregnskabet, jf. § 22, skal indberette overførslen via gødningskvitteringen. Gødningskvitteringen skal indeholde følgende oplysninger: Modtagers udenlandske virksomhedsidentitetsnummer. Gødningstypen. Mængden af kvælstof og fosfor i kg. Angivelse af at gødningen er afsat til udlandet. Datoen for overførslen. Virksomheden skal indberette gødningskvitteringen senest ved fristen i

§ 16. Virksomheden skal opbevare dokumentation i form af et underskrevet bilag indeholdende modtagers navn, adresse og udenlandske virksomhedsidentitetsnummer. En virksomhed, der i planperioden fratrækker husdyrgødning, jf. § 24, som er afsat af udegående dyr hos en virksomhed, der ikke er registreret i Register for Gødningsregnskab, skal indberette afsætningen via gødningskvitteringen. Gødningskvitteringen skal indeholde følgende oplysninger: Gødningstypen. Mængden af kvælstof og fosfor i kg. Den andel af det totale indhold af kvælstof, der skal anvendes til beregning af virksomhedens forbrug af kvælstof. Angivelse af at dyrene går på arealer, der i henhold til anden lovgivning ikke må tilføres mere gødning, end der efterlades af husdyrene. Datoen for overførslen. Virksomheden skal indberette gødningskvitteringen senest ved fristen i

§ 16. Virksomheden skal opbevare dokumentation i form af en underskrevet græsningsaftale indeholdende følgende oplysninger: Modtagers CVR-nummer eller CPR-nummer samt navn og adresse. Afgræsningsperioden. Dyretype. Antal dyr, der går på arealerne. Størrelsen af afgræsningsarealet. En virksomhed, der modtager gødning, fra private eller fra virksomheder, herunder dødsbo og udenlandske virksomheder, der ikke er registreret i Register for Gødningsregnskab, eller i Leverandørregister for Gødningsleverancer, skal indberette modtagelsen via gødningskvitteringen. Gødningskvitteringen skal indeholde følgende oplysninger: Leverandørens CVR-nummer, CPR-nummer, eller udenlandske virksomhedsidentitetsnummer. Gødningstypen. Mængden af kvælstof og fosfor i kg. Den andel af det totale indhold af kvælstof, der skal anvendes til beregning af virksomhedens forbrug af kvælstof. Datoen for overførslen. Virksomheden skal indberette gødningskvitteringen senest ved fristen i

§ 16. Virksomheden skal opbevare dokumentation i form af en dateret og underskrevet opgørelse fra leverandøren indeholdende følgende oplysninger: Leverandørens CVR-nummer, CPR-nummer, eller udenlandske virksomhedsidentitetsnummer samt navn og adresse. Gødningstype. Mængden af kvælstof og fosfor i kg. Dokumentation for overførsel Dokumentation efter §§ 29-31 skal opbevares på virksomheden i 5 år fra planperiodens udløb og skal kunne forevises på forlangende i forbindelse med kontrol. Husdyrgødning m.v. Beregning af besætningsstørrelse Virksomhedens besætningsstørrelse i planperioden beregnes for hver dyretype, staldsystem og besætningsnummer som det samlede antal årsdyr eller det samlede antal producerede dyr i planperioden. Virksomhedens besætningsstørrelse skal for alle andre dyrearter end kvæg kunne dokumenteres ved besætningsoptegnelser eller ved driftsbilag på leveringer af producerede dyr. Opgørelsen af antal årsdyr eller antal producerede dyr skal foretages som anført i bilag 2, tabel 1. Beregning af kvælstof og fosfor i husdyrgødningsproduktionen En virksomheds produktion af kvælstof og fosfor i husdyrgødning beregnes som antal årsdyr eller antal producerede dyr af de pågældende dyretyper ganget med den i bilag 2, tabel 2, fastsatte norm for indhold af kvælstof og fosfor i husdyrgødning for den pågældende dyretype og i det pågældende staldsystem uanset om dyrene går ude en del af planperioden. Fremgår dyretypen eller staldsystemet ikke af bilag 2, tabel 2, angives den dyretype og det staldsystem, der stemmer bedst overens med virksomhedens. En virksomheds produktion af kvælstof og fosfor i husdyrgødning beregnes som summen af produktionen af kvælstof og fosfor i husdyrgødning fra hver af virksomhedens dyretyper og staldsystemer i planperioden. Korrektion af virksomhedens produktion af kvælstof og fosfor i husdyrgødning En virksomheds produktion af kvælstof og fosfor i husdyrgødning skal for dyrearterne, kvæg, svin og fjerkræ, der fremgår af bilag 2, tabel 3, korrigeres for afvigelser i produktionsniveau med en type 1-korrektionsformel, jf. bilag 2, tabel 3. En virksomheds produktion af kvælstof og fosfor i husdyrgødning kan for dyrearterne kvæg, svin, fjerkræ og kødædende pelsdyr, der fremgår af bilag 2, tabel 3, korrigeres for afvigelser i fodermængde og -sammensætning med en type 2-korrektionsformel, der fremgår af bilag 2, tabel 3. Beregning af korrektionsfaktorer skal ske på grundlag af oplysninger om virksomhedens drift. For hver dyretype skal data for hele virksomheden samles, og der må kun foretages enten type 1-korrektion eller type 2-korrektion. Type 2-korrektion baseret på indkøbt foder fra foderstofvirksomhed Ved beregning af type 2-korrektion med indkøbt foder anvendes indholdet af foderenheder (FE), fodertørstof, råprotein og fosfor, der fremgår af foderets deklaration. Indholdet af foderenheder (FE), fodertørstof, råprotein og fosfor i foder skal angives for hver dyreart som følgende: Svin: Antal foderenheder pr. kg foder, gram råprotein pr. foderenhed og gram fosfor pr. foderenhed. For dyretypen årsso angives foderenheder pr. kg foder i FEso. For øvrige dyretyper angives foderenheder pr. kg foder i FEsv. Fjerkræ: Gram råprotein pr. kg foder og gram fosfor pr. kg foder. Kvæg: Kg fodertørstof pr. kg foder, gram råprotein pr. kg fodertørstof og gram fosfor pr. kg fodertørstof. For dyretypen ammekvæg angives antal foderenheder pr. kg foder, gram råprotein pr. foderenhed og gram fosfor pr. foderenhed. Kødædende pelsdyr: Gram råprotein pr. kg foder og gram fosfor pr. kg foder. Der kan for hver dyretype korrigeres for kvælstof, fosfor eller begge dele. Type 2-korrektion baseret på indkøbt foder fra andre virksomheder end foderstofvirksomheder Ved beregning af type 2-korrektion med indkøbt foder fra anden virksomhed end foderstofvirksomhed anvendes indholdet af foderenheder (FE), fodertørstof, råprotein og fosfor, der fremgår af medfølgende analyseattest. Indholdet af foderenheder (FE), fodertørstof, råprotein og fosfor i foder skal angives for hver dyreart som følgende: Svin: Antal foderenheder pr. kg foder, gram råprotein pr. foderenhed og gram fosfor pr. foderenhed. For dyretypen årsso angives foderenheder pr. kg foder i FEso. For øvrige dyretyper angives foderenheder pr. kg foder i FEsv. Fjerkræ: Gram råprotein pr. kg foder og gram fosfor pr. kg foder. Kvæg: Kg fodertørstof pr. kg foder, gram råprotein pr. kg fodertørstof og gram fosfor pr. kg fodertørstof. For dyretypen ammekvæg angives antal foderenheder pr. kg foder, gram råprotein pr. foderenhed og gram fosfor pr. foderenhed. Kødædende pelsdyr: Gram råprotein pr. kg foder og gram fosfor pr. kg foder. Der kan for hver dyretype korrigeres for kvælstof, fosfor eller begge dele. Type 2-korrektion baseret på egen avl anvendt til opfodring i egen kvægbesætning Ved beregning af type 2-korrektion for kvæg, hvor egen avl anvendes til opfodring i egen kvægbesætning, skal en af følgende typer af værdier af fodertørstof, råprotein og fosfor i fodermidler anvendes på samtlige fodermidler af egen avl standardværdier, jf. bilag 2, tabel 5, eller virksomhedens egne værdier baseret på analyser, jf.

§ 42. Ved beregning af type 2-korrektion for kvæg kan alle virksomhedens egne værdier af foderets indhold af fodertørstof, råprotein og fosfor baseret på analyser anvendes, når betingelserne i stk. 2-4 er opfyldt. Alle analyser af de enkelte fodermidler fra egen avl, der anvendes til opfodring i egen kvægbesætning, skal indgå som et vægtet gennemsnit i beregningen af fodermidlets samlede indhold af kg fodertørstof pr. kg foder, gram råprotein pr. kg fodertørstof og gram fosfor pr. kg fodertørstof. For dyretypen ammekvæg skal alle analyser af de enkelte fodermidler fra egen avl, der anvendes til opfodring i egen ammekvægsbesætning indgå som et vægtet gennemsnit i beregningen af fodermidlets samlede indhold af foderenheder pr. kg foder, gram råprotein pr. foderenhed og gram fosfor pr. foderenhed. Analyse af kg fodertørstof pr. kg foder, gram råprotein pr. kg fodertørstof og gram fosfor i kg fodertørstof i fodermidler af egen avl, som indgår i virksomhedens foderopgørelse, skal foretages på baggrund af repræsentative prøver udtaget ved kegle-neddeling. For dyretypen ammekvæg skal analyse af antal foderenheder pr. kg foder, gram råprotein pr. foderenhed og gram fosfor pr. foderenhed i fodermidler af egen avl, som indgår i virksomhedens foderopgørelse, foretages på baggrund af repræsentative prøver udtaget ved kegle-neddeling. Der skal som minimum foreligge én analyseret foderprøve for hvert fodermiddel og én analyseret foderprøve for hvert parti eller slæt, som indgår i de enkelte dyretypers foderopgørelse. Type 2-korrektion baseret på egen avl anvendt til opfodring i egen svine- eller fjerkræbesætning Ved beregning af type 2-korrektion for svin og fjerkræ, hvor egen avl anvendes til opfodring i egen besætning, skal standardværdierne for indholdet af gram råprotein pr. kg fodermiddel, gram fosfor pr. kg fodermiddel, foderenheder svin (FEsv) pr. kg fodermiddel og foderenheder søer (FEso) pr. kg fodermiddel i samtlige fodermidler af egen avl, der fremgår af bilag 2, tabel 4, anvendes. Ved anvendelse af standardværdierne, der fremgår af bilag 2, tabel 4, skal værdierne fastsat for det år, hvor fodermidlet er høstet, anvendes, jf. dog stk. 3. Ved anvendelse af standardværdierne, der fremgår af bilag 2, tabel 4, hvor der ikke er fastsat en værdi for høståret, skal standardværdien for fodermidlet anvendes. Opgørelser af foder Der skal for planperioden udarbejdes en samlet foderopgørelse for hver dyretype, jf. dog stk. 2, der som minimum indeholder følgende oplysninger: Fodermidler anvendt i planperioden. Indholdet af foderenheder, fodertørstof, råprotein og fosfor i samtlige fodermidler, jf. stk. 3. Det totale forbrug af foder i planperioden opgjort i antal foderenheder (svin), kg fodertørstof (kvæg), antal foderenheder (ammekvæg) eller kg foder (fjerkræ og kødædende pelsdyr) pr. fodermiddel og summen heraf for alle fodermidler. Der skal for kvæg foretages foderkontrol mindst 6 gange jævnt fordelt i planperioden, hvor indholdet af råprotein og fosfor i foderforbruget, samt det totale foderforbrug, beregnes. Foderforbruget skal vægtes i forhold til antal dage og antal dyr, som den enkelte foderkontrol omfatter. Indholdet af foderenheder (FE), fodertørstof, råprotein og fosfor i foder skal angives for hver dyreart som følgende: Svin: Antal foderenheder pr. kg foder, gram råprotein pr. foderenhed og gram fosfor pr. foderenhed. For dyretypen årsso angives foderenheder pr. kg foder i FEso. For øvrige dyretyper angives foderenheder pr. kg foder i FEsv. Fjerkræ: Gram råprotein pr. kg foder og gram fosfor pr. kg foder. Kvæg: Kg fodertørstof pr. kg foder, gram råprotein pr. kg fodertørstof og gram fosfor pr. kg fodertørstof. For dyretypen ammekvæg angives antal foderenheder pr. kg foder, gram råprotein pr. foderenhed og gram fosfor pr. foderenhed. Kødædende pelsdyr: Gram råprotein pr. kg foder og gram fosfor pr. kg foder. Korrektion for afvigelser i normproduktionen ved virksomhedsoverdragelse En virksomhed, der overtager en anden virksomhed i planperioden, kan anvende normtal for produktion af kvælstof og fosfor for planperioden for den overtagne virksomhed. Type 2-korrektion kan samtidig anvendes på den eksisterende virksomhed. Dokumentation for korrektion af afvigelser i normproduktionen En virksomhed skal dokumentere afvigelser fra standardforudsætningerne ved virksomhedens indkøbs-, salgs-, driftsbilag og produktionsrapporter med nøgletal for produktionsniveau og fodereffektivitet. Dokumentationen for afvigelser fra standardforudsætningerne skal mindst omfatte en sammenhængende periode på 365 dage i perioden fra den 15. juni 2026 og til og med den 31. august 2027 i planperioden, jf. dog stk. 3. Det er alene afvigelser i fodermængde og -sammensætning, der kan medtages fra virksomhedens foderkontrol eller foderopgørelser. I forbindelse med ophør af virksomhed er dokumentationsperioden fra planperiodens start til ophørstidspunktet. Ved beregning af type 2-korrektion for kvæg skal dokumentationen for egne værdier for indhold af råprotein og fosfor derudover omfatte resultater af foderanalyser af det anvendte foder. Det skal tydeligt fremgå af dokumentationen, hvilke værdier der ligger til grund for beregningerne. Dokumentationen for type 1-korrektion skal omfatte oplysninger fra indeværende planperiode. Indholdet af kvælstof og fosfor i andre former for gødning end ubehandlet husdyrgødning Afgasset biomasse Et biogasanlæg, der afsætter afgasset biomasse, skal fastsætte indholdet af kvælstof og fosfor i den afgassede biomasse på en af følgende måder: Indholdet af kvælstof og fosfor beregnes på grundlag af oplysninger om den husdyrgødning eller anden organiske gødning, eller bioaske, der er tilført anlægget, jf. gødskningslovens § 22, stk. 1, og §§ 30, 33-46. Indholdet af kvælstof og fosfor bestemmes ved analyse, jf. § 54, og bilag 3. Biogasanlægget skal fastsætte den andel, der skal anvendes ved beregning af forbruget af kvælstof, jf. §§ 55 og 57. Forarbejdet organisk gødning Et forarbejdningsanlæg, der afsætter forarbejdet organisk gødning, skal fastsætte indholdet af kvælstof og fosfor i den afsatte forarbejdede organiske gødning, således at indholdet svarer til indholdet af kvælstof og fosfor i den husdyrgødning og anden organiske gødning, som er tilført anlægget. Forarbejdningsanlægget, der afsætter forarbejdet organisk gødning til andre virksomheder end virksomheder, der er registreret i Register for Gødningsregnskab, skal angive indholdet af kvælstof og fosfor i henhold til deklaration, jf. bekendtgørelse om gødning og jordfor-bedringsmidler m.v. Forarbejdningsanlægget skal fastsætte den andel, der skal anvendes ved beregning af forbruget af kvælstof jf. §§ 55 og 57. Komposteret husdyrgødning Et fælles komposteringsanlæg, der afsætter komposteret husdyrgødning, skal bestemme indholdet af kvælstof og fosfor i den komposterede husdyrgødning ved analyse, jf.

§ 54. Det fælles komposteringsanlæg skal fastsætte den andel, der skal anvendes ved beregning af forbruget af kvælstof jf.

§ 55. Biokul Et pyrolyseanlæg, der afsætter biokul, skal bestemme indholdet af kvælstof og fosfor i biokullet ved analyse, jf.

§ 54. Pyrolyseanlægget skal fastsætte den andel, der skal anvendes ved beregning af forbruget af kvælstof jf. §§ 55 og 57. Bioaske For et forbrændings- og brændingsanlæg, der afsætter bioaske, skal indholdet af fosfor i bioasken svare til indholdet af fosfor i den gødning, som er tilført anlægget. Indholdet af kvælstof i bioaske fastsættes til 0 kg. Anden organisk gødning En producent af anden organisk gødning, der afsætter denne gødning, skal bestemme indholdet af kvælstof og fosfor i den anden organisk gødning ved analyse, jf. § 54 jf. dog

§ 53. Producenten af anden organisk gødning skal fastsætte den andel, der skal anvendes ved beregning af forbruget af kvælstof jf.

§ 57. Spildevandsslam og komposteret husholdningsaffald m.m. Indholdet af kvælstof og fosfor i spildevandsslam og komposteret husholdningsaffald m.m. skal bestemmes i overensstemmelse med bekendtgørelse om tilsyn med spildevandsslam m.m. til jordbrugsformål. Analyse af kvælstof- og fosforindhold Analyse af indhold af kvælstof og fosfor i gødning skal foretages på baggrund af repræsentative prøver. Der skal for hver måned i den planperiode, hvor gødningen afsættes, foretages minimum én analyse af repræsentative prøver af den afsatte gødning. Den mængde gødning, som analysen gælder for, skal opgøres. Analyser skal være foretaget af et laboratorium, der er akkrediteret til udførelse af den pågældende analyse af Den Danske Akkrediteringsfond (DANAK) eller et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af European co-operation for Accreditation’s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse. Andel af den totale mængde af kvælstof, der skal anvendes ved beregning af forbruget af kvælstof (udnyttelseskrav) Husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, afgasset biomasse, og komposteret husdyrgødning fra fælles komposteringsanlæg Ved beregning af forbruget af kvælstof i husdyrgødning skal følgende andele af det totale indhold af kvælstof i gødningen anvendes, jf. dog stk. 2: Svinegylle: 80 pct. Kvæggylle: 75 pct. Fjerkrægylle: 80 pct. Gylle fra kødædende pelsdyr: 75 pct. Dybstrøelse (kvæg og svin): 50 pct. Dybstrøelse (fjerkræ) og anden husdyrgødning (fjerkræ): 70 pct. Kvæggødning afsat direkte på mark: 50 pct. Svinegødning afsat direkte på mark :50 pct. Fjerkrægødning afsat direkte på mark: 70 pct. Hestegødning, hjorte, struds, emu og chinchilla: 55 pct. Fiberfraktion efter forarbejdning: 55 pct. Væskefraktion efter forarbejdning: 85 pct. Ajle: 85 pct. Biokul baseret på husdyrgødning: 0 pct. Anden husdyrgødning der ikke er omfattet af nr. 1-14 afsat direkte på mark: 55 pct. Anden husdyrgødning, der ikke er omfattet af nr. 1-14: 55 pct. Den andel af den totale mængde kvælstof i forarbejdet husdyrgødning, som skal anvendes ved beregning af forbruget af kvælstof, skal mindst svare til den andel, der er fastsat for den husdyrgødning, som er tilført anlægget. For blandinger af gødning, herunder for afgasset biomasse og forarbejdet husdyrgødning og anden organisk gødning opgøres den andel, der skal anvendes ved beregning af forbruget af kvælstof, som gennemsnittet af de fastsatte andele for de enkelte gødningstyper vægtet i forhold til den totale mængde af kvælstof i gødningstyperne. For afgasset biomasse fra fælles biogasanlæg, forarbejdet husdyrgødning fra forarbejdningsanlæg og komposteret husdyrgødning fra fælles komposteringsanlæg fastsættes den andel af det totale antal kg kvælstof i den afgassede biomasse, forarbejdede husdyrgødning og den komposterede husdyrgødning, der skal anvendes ved beregning af forbruget af kvælstof, ud fra det vægtede gennemsnit af de mængder organisk gødning, der er modtaget på det fælles biogasanlæg, forarbejdningsanlægget eller det fælles komposteringsanlæg i den foregående planperiode. For fælles biogasanlæg, forarbejdningsanlæg og fælles komposteringsanlæg, der ikke modtog organisk gødning i den forudgående planperiode, fastlægges den andel af det totale antal kg kvælstof i den afgassede biomasse, den forarbejdede husdyrgødning og den komposterede husdyrgødning, der skal anvendes ved beregning af forbruget af kvælstof, ud fra det vægtede gennemsnit for de forventede tilførte mængder i indeværende planperiode. Fravigelse af værdien for indholdet af kvælstof og fosfor i husdyrgødning Styrelsen kan efter ansøgning tillade, at andelene i § 55 fraviges, når gødningsværdien nedsættes som følge af krav om håndtering af husdyrgødning, komposteret husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning i forbindelse med bekæmpelse af smitsomme husdyrsygdomme. Anden organisk gødning Ved beregning af forbruget af kvælstof i anden organisk gødning skal følgende andele af det totale indhold af kvælstof i gødningen anvendes: Biokul baseret på anden organisk gødning: 0 pct. Forædlede organiske gødninger: 90 pct. Grønsaft: 40 pct. Have- og parkaffald: 0 pct. Kartoffelfrugtsaft: 50 pct. Komposteret husholdningsaffald: 20 pct. Kompost: 15 pct. Kød- og benmel, børstemel, blodmel og fiskemel/fiskeaffald: 80 pct. Spildevandsslam: 50 pct. Andre typer af anden organisk gødning, der ikke er omfattet af nr. 1-9: 40 pct. Hvis den faktiske andel i gødningen, der kan udnyttes af afgrøden, afviger fra andelene fastsat i stk. 1, nr. 2, 8 og 10, kan virksomheden i gødningsregnskabet angive den faktiske andel, der skal anvendes ved beregningen af forbruget af kvælstof. Virksomheden skal fra leverandøren kunne dokumentere kulstof- og kvælstofindholdet for hver leverance af gødningen (C/N-forholdet), som beregnes ved følgende formel 87% - (5% x C/N) + (100% - (87% - (5% x C/N))) x 40%. Dokumentationen, jf. § 57, stk. 2 og 3, skal opbevares på virksomheden i 5 år fra planperiodens udløb og skal kunne forevises på forlangende i forbindelse med kontrol. Kunstgødning Virksomhedens forbrug af kvælstof i kunstgødning opgøres som den totale mængde af kvælstof i kunstgødningen. Opgørelse af lagerstatus for kvælstof og fosfor Lagerstatus for kvælstof og fosfor i husdyrgødning, komposteret husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, afgasset biomasse, anden organisk gødning, biokul og bioaske Virksomhedens lagerstatus af kvælstof og fosfor i henholdsvis husdyrgødning, komposteret husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, anden organisk gødning, afgasset biomasse, biokul og bioaske skal opgøres pr. 31. juli 2027. Virksomhedens ultimolager opgøres som lagerstatus fradraget den mængde kvælstof og fosfor i husdyrgødning, komposteret husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, anden organisk gødning, afgasset biomasse, biokul og bioaske, der udbringes i perioden fra den 1. august 2027 til den 30. september 2027 til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden den 31. december 2027. Opgørelsen af ultimolageret for kvælstof og fosfor i husdyrgødning, komposteret husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, anden organisk gødning, afgasset biomasse, biokul og bioaske, der er produceret og modtaget på virksomheden, beregnes på baggrund af kvælstof- og fosformængden i lageret. Lagerstatus for husdyrgødning, komposteret husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, anden organisk gødning, afgasset biomasse, biokul og bioaske opgøres som summen af hver lagerbeholdning af kvælstof og fosfor i hver gødningstype. Lagerstatus omfatter alle lagre af husdyrgødning, komposteret husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, anden organisk gødning, afgasset biomasse, biokul og bioaske uanset, hvor gødningen er opbevaret. Opgørelsen foretages på baggrund af: Husdyrnormer fastsat i bilag 2, tabel 2 og 3. De oplysninger, der er fulgt med gødningen ved modtagelse. En kombination af nr. 1 og 2. Opgørelsen af lagerstatus pr. 31. juli 2027 skal være dateret og skal opbevares på virksomheden i 5 år fra planperiodens udløb og kunne forevises på forlangende i forbindelse med kontrol. Ultimolager for kvælstof og fosfor i organisk gødning og i bioaske Virksomhedens samlede ultimolager af henholdsvis kvælstof og fosfor i husdyrgødning, komposteret husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, anden organisk gødning, afgasset biomasse, biokul og bioaske må ikke udgøre mere end 50 pct. af den samlede mængde af henholdsvis kvælstof og fosfor, der er produceret og modtaget på virksomheden i planperioden, jf. dog stk. 2-4. Det samlede ultimolager af henholdsvis kvælstof og fosfor i husdyrgødning, komposteret husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, anden organisk gødning, afgasset biomasse, biokul og bioaske for virksomheder uden husdyrbesætning og virksomheder med en husdyrbesætning, der producerer gødning med et samlet kvælstofindhold på maksimalt 3.000 kg kvælstof, må maksimalt udgøre 100 pct. af den samlede mængde af henholdsvis kvælstof og fosfor, der er produceret og modtaget på virksomheden i planperioden. Det samlede ultimolager af fosfor for virksomheder, hvor modtaget fosfor i bioaske udgør mere end 75 pct. af den samlede mængde fosfor i husdyrgødning, komposteret husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, anden organisk gødning, afgasset biomasse og bioaske, der er produceret og modtaget på virksomheden i planperioden, må maksimalt svare til den mængde fosfor, der i alt er modtaget og produceret på virksomheden i den forudgående og indeværende planperiode. Stk. 1-3 finder ikke anvendelse for virksomheder, hvor kvælstofindholdet i dybstrøelse udgør mere end 75 pct. af virksomhedens samlede kvælstofproduktion. For virksomheder med produktion af konsumæg eller rugeæg med gødningstypen fast gødning, herunder dybstrøelse, jf. staldsystemer i bilag 2, tabel 2, hvor det ikke er muligt at fjerne gødning, før hønsene sættes ud, må ultimolager af kvælstof og fosfor i fast gødning, herunder dybstrøelse fra disse staldsystemer, maksimalt svare til den samlede produktion af fast gødning opgjort i kg kvælstof og fosfor i indeværende planperiode og i den forudgående planperiode. Styrelsen kan i særlige tilfælde og efter ansøgning tillade, at bestemmelserne i stk. 1 og 2 fraviges. Lagerstatus for kvælstof og fosfor i kunstgødning Virksomhedens lagerstatus af kvælstof og fosfor i kunstgødning skal opgøres pr. 31. juli 2027. Virksomhedens ultimolager af kvælstof og fosfor i kunstgødning opgøres som lagerstatus fradraget den mængde kvælstof og fosfor i kunstgødning, der udbringes i perioden 1. august 2027 til 30. september 2027 til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden 31. december 2027. Lagerstatus for kunstgødning opgøres som summen af al lagerbeholdning af kvælstof og fosfor i kunstgødning. Beregningen foretages på baggrund af de oplysninger, der er fulgt med gødningen ved modtagelse, og omfatter alle lagre af kunstgødning uanset, hvor gødningen er opbevaret. Ved salg eller afgivelse af kunstgødning skal der foreligge dokumentation i form af faktura eller lignende dateret driftsbilag på den solgte eller afgivne mængde kvælstof og fosfor. Nyregistrerede virksomheders opgørelse af primolager af gødning Virksomheder, der ikke i den foregående planperiode har været registreret i Register for Gødningsregnskab, skal opgøre deres primolager af gødning på følgende måde: Virksomhedens primolager af kvælstof og fosfor i husdyrgødning, komposteret husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, afgasset biomasse, anden organisk gødning, biokul og bioaske skal fastsættes ved beregning eller måling pr. 1. august 2026 fradraget den mængde kvælstof og fosfor i gødningstyperne, der udbringes i perioden 1. august 2026 til 30. september 2026 til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden 31. december 2026. Opgørelsen af primolageret skal opbevares på virksomheden i 5 år fra planperiodens udløb og kunne forevises på forlangende i forbindelse med kontrol. Der skal foretages en statusopgørelse af virksomhedens primolager af kunstgødning pr. 1. august 2026, fradraget den mængde kvælstof og fosfor i kunstgødning, der udbringes i perioden 1. august 2026 til 30. september 2026 til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden 31. december 2026. Opgørelsen af primolageret skal være dateret og skal opbevares på virksomheden i 5 år fra planperiodens udløb og kunne forevises på forlangende i forbindelse med kontrol. For hver enkelt mark skal forfrugten fastsættes som markens afgrøde i den foregående planperiode. Ophør og overdragelse En virksomhed, som før udløbet af planperioden ophører med at eje eller have brugsret til et areal med afgrøder, som er omfattet af en kvælstof- eller fosfornorm fastsat i bilag 1, tabel 1 og 2, skal senest en måned efter ophørstidspunktet give den virksomhed, der overtager arealet eller brugsretten hertil, hvis den overtagende virksomhed er registreret i Register for Gødningsregnskab, de skriftlige oplysninger, der fremgår af gødskningslovens § 32, stk. 2, nr. 1-4. Ændringer som følge af ophør af ejendoms- eller brugsretten til et areal skal tillige registreres i gødningsplanlægningen, jf.

§ 15. En erklæring om, at forbruget af gødning på et areal skal henføres til den overtagende virksomhed, jf. gødskningslovens § 33, stk. 3, skal være underskrevet af begge parter. Erklæringen skal opbevares på den ophørende virksomhed i 5 år fra planperiodens udløb og skal kunne forevises på forlangende i forbindelse med kontrol. Virksomheder registeret i Register for Gødningsregnskab, der har overdraget arealer og underskrevet en erklæring som nævnt i stk. 3, skal foretage indberetning om den afsatte mængde kunstgødning via gødningskvitteringen jf. § 26, for den samlede planperiode. Indberetningen skal indeholde oplysninger om kunstgødning, som den virksomhed, der overdrog arealerne, har solgt eller afgivet i planperioden 2026/2027. Ved afmeldelse fra Register for Gødningsregnskab skal virksomheden efter gødskningslovens § 42 udarbejde gødningsregnskab for planperioden. Gødningsregnskabet skal indberettes til Styrelsen med samme frist som angivet i

§ 16. Angiver virksomheden en dato for ophør, der ikke svarer til tidspunktet for planperiodens udløb, skal virksomheden indberette gødningsregnskab til Styrelsen fra planperiodens start frem til datoen for afmeldelse. Opgørelse af en ophørende virksomheds lager, jf. gødskningslovens § 34, stk. 1, skal indeholde de oplysninger, der fremgår af nærværende bestemmelses stk. 3-5. Det samlede lager af kvælstof og fosfor i husdyrgødning, komposteret husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning og biokul skal opgøres fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet på grundlag af virksomhedens primolager, jf. gødskningslovens § 29, produktionen af kvælstof og fosfor i gødningen, mængden af modtaget og afgivet kvælstof og fosfor i gødningen, og mængden af forbrugt kvælstof og fosfor i gødningen fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet. Det samlede lager af kvælstof og fosfor i anden organisk gødning og biokul skal opgøres fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet på grundlag af mængden af modtaget og afgivet kvælstof og fosfor i gødningen, og mængden af forbrugt kvælstof og fosfor i gødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet. Det samlede lager af fosfor i bioaske skal opgøres fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet på grundlag af mængden af modtaget og afgivet fosfor i bioaske, og mængden af forbrugt fosfor i bioaske. Kunstgødning på lager hos overdrager på overdragelsestidspunktet skal indberettes via gødningskvitteringen, jf.

§ 26. I særlige tilfælde, herunder ved overdragelse af lagre fra et dødsbo, kan Styrelsen godkende, at virksomhedens samlede lager af husdyrgødning, komposteret husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, afgasset biomasse, anden organisk gødning og bioaske opgøres på grundlag af repræsentative prøver analyseret på et laboratorium, der er autoriseret eller akkrediteret, jf. § 54, stk. 4. Gødskningslovens § 43, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse ved overdragelser. Gødningsleverandører Registrering i Leverandørregister for gødningsleverancer Virksomheder, herunder anlæg, og offentligt ejede virksomheder der ikke er tilmeldt Register for Gødningsregnskab, der sælger, afgiver eller modtager gødning skal registrere sig i Styrelsens Leverandørregister for gødningsleverancer. Tilmeldingsbevis for registrering i Leverandørregister for gødningsleverancer sendes digitalt til virksomheden via Tast selv. En virksomhed, som ikke er registreret i Register for Gødningsregnskab, der i planperioden overfører kunstgødning, skal indberette oplysningerne i

§ 70. Indberetningerne skal indeholde oplysninger om kunstgødning, der i henhold til faktura er afsat eller aftalt afsat i planperioden. Ved leverancer af flydende ammoniak skal den mængde, der må anvendes til ludning af halm efter reglerne i bekendtgørelse om miljøregulering af dyrehold og om opbevaring af gødning, opgøres særskilt. Leverancer af foderurea opgøres ligeledes særskilt. Virksomheden skal indberette oplysningerne senest den 1. september i den efterfølgende planperiode. En virksomhed, der overfører kunstgødning til en virksomhed, der er registreret i Register for Gødningsregnskab, skal indberette følgende oplysninger: Modtagers CVR-nummer. Typen af kunstgødning, produktnummer og produktnavn. Den totale mængde af kunstgødning i kg. Mængden af kvælstof og fosfor i kg. Datoen for leverancen. En virksomhed, der i planperioden overfører kunstgødning til en virksomhed, der ikke er registreret i Register for Gødningsregnskab og til private, skal indberette følgende oplysninger: Modtagers CVR-nummer ved overførsel til en virksomhed. Typen af kunstgødning. Den totale mængde af kunstgødning i kg. Mængden af kvælstof og fosfor i kg. Overførsel af organisk gødning og bioaske Følgende virksomheder, der ikke er registreret i Register for Gødningsregnskab, som i planperioden overfører organisk gødning og bioaske, skal indberette oplysningerne i § 72: Offentligt ejede virksomheder. Fælles biogasanlæg. Forbrændings- og brændingsanlæg. Forarbejdningsanlæg. Fælles komposteringsanlæg. Pyrolyseanlæg. Andre virksomheder, som overfører organisk gødning eller bioaske. Virksomheden skal indberette oplysningerne uanset om overførslen sker gennem tredjemand. Virksomheden skal indberette oplysningerne senest den 1. september i den efterfølgende planperiode. Virksomheden skal indberette oplysningerne via gødningskvitteringen. En virksomhed, der i planperioden overfører organisk gødning og bioaske til en virksomhed registreret i Register for Gødningsregnskab skal indberette følgende oplysninger: Modtagers CVR-nummer. Gødningstypen. Den totale mængde gødning i kg. Mængden af kvælstof og fosfor i kg. Den andel af den totale mængde kvælstof, der skal anvendes ved beregning af forbruget af kvælstof i den afsatte gødning. Datoen for leverancen. En virksomhed, der i planperioden overfører organisk gødning og bioaske til en virksomhed, der ikke er registreret i Register for Gødningsregnskab, til udlandet og til private, skal indberette følgende oplysninger: Modtagers CVR-nummer ved overførsel til en virksomhed eller modtagers udenlandske virksomhedsidentitetsnummer. Gødningstypen. Den totale mængde gødning i kg. Mængden af kvælstof og fosfor i kg. Modtagelse af organisk gødning og bioaske Følgende virksomheder, der ikke er registreret i Register Gødningsregnskab, og som i planperioden modtager organisk gødning og bioaske, skal indberette oplysningerne i § 74: Fælles biogasanlæg. Forbrændings- og brændingsanlæg. Forarbejdningsanlæg. Fælles komposteringsanlæg. Pyrolyseanlæg. Andre virksomheder som modtager organisk gødning og bioaske. Virksomheden skal indberette oplysningerne via gødningskvitteringen senest den 1 september i den efterfølgende planperiode. En virksomhed, der i planperioden modtager organisk gødning og bioaske, skal indberette, hvem virksomheden har modtaget organisk gødning og bioaske fra for så vidt angår gødning, der ikke er modtaget fra en virksomhed registreret i Register for Gødningsregnskab. Virksomheden skal indberette følgende oplysninger: Afsætters CVR-nummer eller udenlandske virksomhedsidentitetsnummer ved modtagelse fra en virksomhed. Gødningstypen, produktnummer og produktnavn. Den totale mængde gødning i kg. Mængden af kvælstof og fosfor i kg. Den andel af den totale mængde kvælstof, der skal anvendes ved beregning af forbruget af kvælstof i den afsatte gødning. Forbrændingsanlæg og brændingsanlæg, som tilhører virksomheder, der er omfattet af Register for Gødningsregnskab På forbrændings- og brændingsanlæg, som tilhører virksomheder, der er omfattet af Register for Gødningsregnskab, der forbrænder husdyrgødning, komposteret husdyrgødning eller forarbejdet husdyrgødning, med henblik på fratræk af kvælstof i den totale mængde af kvælstof, skal der foreligge en opgørelse for den afbrændte gødning, jf. stk. 2. Opgørelsen for den afbrændte gødning skal omfatte følgende: Det totale antal kg kvælstof og gødningstypen, der tilføres forbrændings- eller brændingsanlægget. Den producerede energimængde med angivelse af en energimålers visning, jf.

§ 76. Opgørelsen skal ajourføres dagligt i perioder, hvor forbrænding finder sted. Opgørelsen skal være påført virksomhedens CVR-nr. og den planperiode, hvor forbrændingen finder sted. Varmeveksleren på forbrændings- og brændingsanlæg, som tilhører virksomheder, der er omfattet af Register for Gødningsregnskab, skal være forsynet med en energimåler, der måler den producerede energimængde i kWh. Energimåleren skal være kalibreret af et institut, der er akkrediteret hertil. På forbrændings- og brændingsanlæg, som tilhører virksomheder, der er omfattet af Register for Gødningsregnskab, skal der ved enhver bortskaffelse eller anvendelse af bioaske udtages en repræsentativ kontrolprøve af bioasken, jf. stk. 2. Kontrolprøven skal udgøre mindst 100 g aske og være påført dato for prøveudtagningen. Dokumentation, jf. §§ 75 og 77, skal opbevares på virksomheden i 5 år fra planperiodens udløb og skal kunne forevises på forlangende i forbindelse med kontrol. Afskæring af klageadgang, offentliggørelse, obligatorisk digital kommunikation og straf Afskæring af klageadgang Styrelsens afgørelser truffet efter gødskningsloven eller efter denne bekendtgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Offentliggørelse Styrelsen kan på Styrelsens hjemmeside offentliggøre med navns nævnelse oplysninger indberettet i gødningsregnskaberne, resultater på grundlag af kontrol, herunder indskærpelser, samt vedtagne administrative bødeforelæg. Obligatorisk digital kommunikation Påmindelsesbreve, skriftlige partshøringer og skriftlige referater af telefoniske partshøringer i medfør af forvaltningslovens § 19, om indberetning af afsat gødning i Leverandørregister for gødningsleverancer, efter bekendtgørelsens kapitel 13, sendes digitalt til virksomheden via Tast selv. Straf Overtrædelse af § 10, § 11, stk. 8, § 13, stk. 8, § 14, stk. 7, § 15, stk. 1 og 3, §§ 16 og 17, §§ 26-32, § 42, §§ 46-54, § 55, §§ 57 og 58, § 60, § 61, stk. 1, 2 og 6, § 62, stk. 1-3 og 5, §§ 63 og 64, § 65, stk. 2-4, § 66, stk. 1-6, § 68, stk. 1 og §§ 69-74 straffes med bøde. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter straffelovens 5. kapitel. Skønnes en overtrædelse af gødskningslovens § 12 ikke at ville medføre højere straf end bøde, jf. gødskningslovens § 53, stk. 1, nr. 1, kan Styrelsen i et bødeforelæg tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retssag, hvis den, der har begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden en nærmere angiven frist at betale en bøde som angivet i bødeforelægget. Retsplejelovens regler om krav til indholdet af et anklageskrift og om, at en sigtet ikke er forpligtet til at udtale sig, finder efter gødskningslovens § 54, stk. 2, tilsvarende anvendelse på bødeforelæg meddelt efter stk. 1. Vedtages bødeforelægget inden den givne frist, bortfalder videre forfølgning, jf. gødskningslovens § 54, stk. 3. Ikrafttræden Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2026. Bilagsoversigt Bilag 1 Kvælstof- og fosfornormer m.v. Tabel 1 Normer til landbrugsafgrøder (kvælstof og fosfor) Tabel 2 Normer for grøntsager på friland og andre plantekulturer (kvælstof og fosfor) Tabel 3 Godkendte vinterhvedesorter til brødhvede Tabel 4 Maksimalt græsoptag pr. dyretype. Bilag 2 Husdyrnormer m.v. Tabel 1 Opgørelse af antal dyr inden for forskellige husdyrarter Tabel 2 Indhold af kvælstof og fosfor i husdyrgødning Tabel 3 Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold Tabel 4 Protein- og fosforkoncentration i fodermidler til svin og fjerkræ Tabel 5 Gram råprotein og fosfor pr. kg tørstof i afgrøder til kvæg Tabel 6 Standardforudsætninger for produktionen af kvælstof og fosfor i husdyrgødning Bilag 3 Krav til prøvetagning i forbindelse med analyse af kvælstof og fosfor i afgasset biomasse Kvælstof- og forfornormer m.v. Bilag 1, Tabel 1: Normer til landbrugsafgrøder (kvælstof og fosfor) Kvælstof- og fosfornormer i kg pr. ha for planperioden 2026/27. Normerne angiver total mængde kvælstof på årsbasis. Afgrødekode Afgrøde Forfrugtsværdi Indregning af forfrugtsværdi i afgrødens kvælstofnorm Uvandet grovsand Uvandet finsand Vandet sandjord Sandblandet lerjord Lerjord Humusjord Korrektion for udbytte (salg) Korrektion for udbytte (opfodring) Normer for fosfor JB 1 + 3 JB 2 + 4 og 10 + 12 1 JB 1 - 4 JB 5 - 6 JB 7 - 9 JB 11 kg N/ha Ja/Nej Udbytte-norm Kvælstof-norm Udbytte- norm Kvælstof- norm Udbytte- norm Kvælstof- norm Udbytte- norm Kvælstof- norm Udbytte- norm Kvælstof- norm Udbytte- norm Kvælstof- norm kg N/hkg kg P/ha kg N/ha kg N/ha kg N/ha kg N/ha kg N/ha kg N/ha 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 Vårsæd til modenhed 11 hkg/ha hkg/ha hkg/ha hkg/ha hkg/ha hkg/ha 1 Vårbyg 2 0 Ja 47 (52) 136 54 (59) 132 59 (65) 154 66 (73) 140 70 (77) 145 54 (59) 97 1,5 1,5 22 2 Vårhvede 2 0 Ja 42 (46) 159 48 (53) 153 53 (58) 175 59 (65) 159 63 (69) 165 48 (53) 118 1,5 1,5 19 6 Vårhvede, brødhvede 2 0 Ja 42 (46) 164 48 (53) 158 53 (58) 180 59 (65) 164 63 (69) 170 48 (53) 123 1,7 1,7 19 3 Vårhavre 0 Ja 45 113 52 108 57 131 58 107 61 112 52 73 1,5 1,5 23 4 Blanding af vårsåede kornarter 8 0 Ja 45 113 52 108 57 131 58 107 61 112 52 73 1,5 1,5 23 55 Vårrug 0 Ja 45 113 52 108 57 131 58 107 61 112 52 73 1,5 1,5 21 8 Vårspelt 0 Ja 45 113 52 108 56 131 57 107 60 112 52 73 1,5 0 21 5 Majs til modenhed 0 Ja 65 132 65 117 72 147 71 120 75 128 65 57 1,5 0 24 19 Majs til modenhed med græsudlæg 0 Ja 65 132 65 117 72 147 71 120 75 128 65 57 1,5 0 24 7 Korn og bælgsæd, under 50 pct. bælgsæd 8+13 6 Ja 45 75 48 61 51 78 54 54 56 55 48 26 0,5 0 19 18 Korn og bælgsæd, over 50 pct. bælgsæd 13 18 Nej 0 0 0 0 0 0 0,0 0 19 56 Vårtriticale 0 Ja 45 113 52 108 57 131 58 107 61 112 52 73 1,5 1,5 24 58 Sorghum 0 Ja 113 108 131 107 112 73 1,5 0,0 23 70 Vårbyg, efterårssået 15 0 Ja 47 (52) 136 54 (59) 132 59 (65) 154 66 (73) 140 70 (77) 145 54 (59) 97 1,5 1,5 22 71 Vårhvede, efterårssået 15 0 Ja 42 (46) 159 48 (53) 153 53 (58) 175 66 (73) 159 63 (69) 165 48 (53) 118 1,5 1,5 19 72 Vårhavre, efterårssået 15 0 Ja 45 113 52 108 57 131 58 107 61 112 52 73 1,5 1,5 23 Vintersæd til modenhed 11 hkg/ha hkg/ha hkg/ha hkg/ha hkg/ha hkg/ha 10 Vinterbyg 2 0 Ja 55 (61) 160 59 (65) 150 62 (68) 170 77 (85) 173 82 (90) 184 59 (65) 90 1,2 1,2 19 11 Vinterhvede 2 0 Ja 54 (59) 175 67 (74) 180 71 (78) 201 84 (92) 206 89 (98) 218 67 (74) 120 1,5 1,5 20 13 Vinterhvede, brødhvede 2 0 Ja 54 (59) 215 67 (74) 220 71 (78) 241 84 (92) 246 89 (98) 258 67 (74) 160 1,7 0,0 20 57 Vinterhavre 2 0 Ja 44 (48) 123 56 (62) 122 55 (61) 136 66 (73) 134 70 (77) 144 56 (62) 62 1,2 1,2 20 14 Vinterrug 2 0 Ja 44 (48) 123 56 (62) 121 55 (61) 135 66 (73) 134 70 (77) 143 56 (62) 61 1,2 1,2 16 15 Vinterhybridrug 2 0 Ja 53 (58) 134 66 (73) 134 66 (73) 149 76 (84) 146 80 (88) 156 66 (73) 74 1,2 1,2 19 16 Vintertriticale 2 0 Ja 46 (51) 164 58 (64) 163 58 (64) 178 66 (73) 173 71 (78) 183 58 (64) 103 1,2 1,2 21 9 Vinterspelt 2 0 Ja 44 (48) 123 56 (62) 121 55 (61) 135 66 (73) 134 70 (77) 143 56 (62) 61 1,2 1,2 16 17 Blanding af efterårssåede kornarter 2+8 0 Ja 44 (48) 123 56 (62) 121 55 (61) 135 66 (73) 134 70 (77) 143 56 (62) 61 1,2 1,2 19 Oliefrø og bælgsæd hkg/ha hkg/ha hkg/ha hkg/ha hkg/ha hkg/ha 21 Vårraps 18 Ja 19 136 22 126 24 144 25 120 26 122 22 66 1,5 0 22 22 Vinterraps 18 Ja 29 159 37 170 37 170 42 177 44 180 37 110 1,5 0 29 23 Rybs 18 Ja 19 136 22 126 24 144 25 120 26 122 22 66 1,5 0 22 24 Solsikke 18 Ja 20 185 22 170 24 185 25 160 26 160 22 110 0 0 18 25 Sojabønner 18 Nej 48 0 48 0 48 0 48 0 48 0 48 0 0 0 32 26 Linser 18 Nej 17 0 17 0 17 0 17 0 17 0 17 0 0 0 15 27 Kikærter 18 Nej 20 0 20 0 20 0 20 0 20 0 20 0 0 0 16 30 Ærter 18 Nej 48 0 48 0 48 0 48 0 48 0 48 0 0 0 27 31 Hestebønner 18 Nej 48 0 48 0 48 0 48 0 48 0 48 0 0 0 30 32 Lupin 18 Nej 32 0 32 0 32 0 32 0 32 0 32 0 0 0 19 54 Bælgsæd blanding 18 Nej 50 0 59 0 69 0 76 0 76 0 59 0 0 0 32 35 Bælgsæd, flerårig blanding 8 18 Nej 48 0 48 0 48 0 48 0 48 0 48 0 0 0 28 36 Bælgsæd, andre typer til modenhed blanding 8 18 Nej 48 0 48 0 48 0 48 0 48 0 48 0 0 0 28 180 Gul sennep 18 Ja 21 140 24 128 26 146 26 121 27 123 24 68 1,5 0 23 182 Blanding af oliearter 8 18 Ja 136 126 144 120 122 66 0 0 22 273 Lucerne til fabrik 3 115 Nej 12 0 13 0 16 0 14 0 14 0 13 0 0 0 40 277 Kløver til fabrik 3 115 Nej 12 0 14 0 16 0 12 0 15 0 14 0 0 0 57 Hør og hamp hkg/ha hkg/ha hkg/ha hkg/ha hkg/ha hkg/ha 40 Oliehør 18 Ja 16 101 16 86 16 101 16 76 16 76 16 26 0 0 19 41 Spindhør 18 Ja 97 63 97 48 97 63 97 38 97 38 97 0 0 0 25 42 Hamp 18 Ja 129 155 129 140 129 155 129 130 129 130 129 80 0 0 26 51 Blanding af bredbladet afgrøde, frø/kerne 8 18 Ja 136 126 144 120 122 66 0 0 22 52 Quinoa 18 Ja 114 114 114 114 114 54 0 0 22 53 Boghvede 18 Ja 114 114 114 114 114 54 0 0 22 Frøgræs hkg/ha hkg/ha hkg/ha hkg/ha hkg/ha hkg/ha 101 Rajgræsfrø, alm. 18 Nej 13 180 13 180 13 180 13 180 13 180 13 120 0 0 10 102 Rajgræsfrø, alm. 1. år, efterårsudlagt 18 Nej 13 210 13 210 13 210 13 210 13 210 13 150 0 0 10 103 Rajgræsfrø, ital. 18 Nej 14 125 14 125 14 125 14 125 14 125 14 65 0 0 11 104 Rajgræsfrø, ital., 1. år, efterårsudlagt 18 Nej 14 155 14 155 14 155 14 155 14 155 14 95 0 0 11 116 Rajgræsfrø, hybrid 18 Nej 12 140 12 140 12 140 12 140 12 140 12 80 0 0 10 117 Rajgræsfrø, hybrid, efterårsudlagt 18 Nej 12 170 12 170 12 170 12 170 12 170 12 110 0 0 10 105 Timothefrø 18 Nej 4 110 4 110 4 110 4 110 4 110 4 50 0 0 7 106 Hundegræsfrø 18 Nej 10 200 10 200 10 200 10 200 10 200 10 140 0 0 10 107 Engsvingelfrø 18 Nej 8 140 8 140 8 140 8 140 8 140 8 80 0 0 8 108 Rødsvingelfrø 18 Nej 14 150 14 150 14 150 14 150 14 150 14 90 0 0 11 109 Rajsvingelfrø 18 Nej 11 160 11 160 11 160 11 160 11 160 11 100 0 0 9 118 Rajsvingelfrø, efterårsudlagt 18 Nej 11 190 11 190 11 190 11 190 11 190 11 130 0 0 9 110 Svingelfrø, bakke- (tidl. stivbladet) 18 Nej 13 150 13 150 13 150 13 150 13 150 13 90 0 0 10 111 Svingelfrø, strand- 18 Nej 13 200 13 200 13 200 13 200 13 200 13 140 0 0 10 112 Engrapgræsfrø (marktype) 18 Nej 10 160 10 160 10 160 10 160 10 160 10 100 0 0 8 113 Engrapgræsfrø (plænetype) 18 Nej 10 170 10 170 10 170 10 170 10 170 10 110 0 0 8 114 Rapgræsfrø, alm. 18 Nej 8 120 8 120 8 120 8 120 8 120 8 60 0 0 7 115 Hvenefrø, alm. og krybende 18 Nej 4 120 4 120 4 120 4 120 4 120 4 60 0 0 5 120 Kløverfrø 115 Nej 5 0 5 0 5 0 5 0 5 0 5 0 0 0 3 121 Bælgplanter, frø 8 18 Nej 4 0 4 0 4 0 4 0 4 0 4 0 0 0 3 122 Kommenfrø 18 Nej 11 132 11 132 11 132 11 132 11 132 11 72 4 0 9 123 Valmuefrø 18 Ja 5 135 8 133 9 152 9 127 9 127 8 73 4 0 12 124 Spinatfrø 18 Ja 12 148 15 160 17 169 17 169 17 169 15 100 4 0 13 125 Bederoefrø 18 Ja 20 210 20 210 20 210 20 210 20 210 20 150 0 0 25 126 Blanding af markfrø til udsæd 8 18 Nej 0 120 0 120 0 120 0 120 0 120 0 60 0 0 10 127 Lucernefrø 115 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 3 Kartofler hkg/ha hkg/ha hkg/ha hkg/ha hkg/ha hkg/ha 149 Kartofler, lægge- (certificerede) 0 Ja 321 109 347 100 373 120 373 95 373 95 347 40 0,2 0,0 38 150 Kartofler, lægge- (egen opformering) 0 Ja 321 109 347 100 373 120 373 95 373 95 347 40 0,2 0,0 38 151 Kartofler, stivelses- 0 Ja 401 186 445 180 488 204 488 179 488 179 445 120 0,2 0,0 42 152 Kartofler, spise- (pakkeri, vejsalg) 0 Ja 333 149 411 149 437 170 437 145 437 145 411 89 0,2 0,0 41 154 Kartofler, spise- (proces, skrællet, kogte) 0 Ja 333 149 411 149 437 170 437 145 437 145 411 89 0,2 0,0 41 155 Kartofler, pulver/granules- 0 Ja 401 186 445 180 488 204 488 179 488 179 445 120 0,2 0,0 42 156 Kartofler, friteret/chips/pommes frites 0 Ja 401 172 445 166 488 190 488 165 488 165 445 106 0,2 0,0 42 157 Kartofler, spise-, tidligt høstede med efterafgrøder 0 Ja 333 109 411 109 437 130 437 105 437 105 411 49 0,2 0,0 41 Rodfruger til fabrik hkg/ha hkg/ha hkg/ha hkg/ha hkg/ha hkg/ha 160 Sukkerroer til fabrik 3 Ja 482 135 533 125 533 140 653 127 713 133 533 65 0,1 0,0 41 161 Cikorierødder 3 Ja 197 151 251 142 320 164 320 139 340 141 251 82 0,1 0,0 41 162 Blanding, andre industriafgrøder 8 3 Ja 120 120 120 120 120 60 0,0 0,0 41 Helsæd, vår FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha 210 Vårbyg, helsæd 0 Ja 5.200 136 6.100 132 6.700 154 7.700 140 8.200 145 6.100 97 0 0 27 211 Vårhvede, helsæd 0 Ja 4.800 159 5.600 153 6.200 175 7.000 159 7.500 165 5.600 118 0 0 28 212 Vårhavre, helsæd 0 Ja 5.400 113 6.300 108 7.000 131 7.100 107 7.500 112 6.300 73 0 0 27 Vårrug, helsæd 0 Ja 5.400 113 6.300 108 7.000 131 7.100 107 7.500 112 6.300 73 0 0 27 213 Blandkorn, vårsået, helsæd 8 0 Ja 5.500 113 6.400 108 7.100 131 7.100 107 7.600 112 6.400 73 0 0 28 214 Korn og bælgsæd, helsæd, under 50 pct. bælgsæd 8+13 6 Ja 5.500 75 6.400 61 7.100 78 7.100 54 7.600 55 6.400 26 0 0 34 217 Korn og bælgsæd, helsæd, over 50 pct. bælgsæd 8+13 18 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 34 215 Ærtehelsæd 18 Nej 5.900 0 5.900 0 5.900 0 5.900 0 5.900 0 5.900 0 0 0 29 216 Majshelsæd 0 Ja 9.900 132 9.900 117 10.900 147 10.800 120 11.300 128 9.900 57 0 0 39 218 Majshelsæd med græsudlæg 0 Ja 9.900 132 9.900 117 10.900 147 10.800 120 11.300 128 9.900 57 0 0 39 Helsæd, vinter FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha 220 Vinterbyg, helsæd 0 Ja 6.500 160 7.100 150 7.600 170 9.600 173 10.200 184 7.100 90 0 0 27 221 Vinterhvede, helsæd 0 Ja 7.000 175 8.800 180 9.300 201 11.200 206 11.800 218 8.800 120 0 0 36 222 Vinterrug, helsæd 0 Ja 5.500 134 7.200 134 7.100 149 8.800 146 9.300 156 7.200 74 0 0 30 223 Vintertriticale, helsæd 0 Ja 5.600 164 7.200 163 7.200 178 8.200 173 8.700 183 7.200 103 0 0 27 224 Blandkorn, efterårssået helsæd 8 0 Ja 5.600 123 7.100 121 6.700 135 8.500 134 9.000 143 7.100 61 0 0 26 Korn, grønkorn FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha 230 Blanding af vårkorn, grønkorn 8 0 Ja 3.200 96 4.000 92 4.000 111 4.300 91 4.300 95 4.000 57 0 0 23 701 Grønkorn af vårbyg 0 Ja 3.200 116 4.000 112 4.000 131 4.300 119 4.300 124 4.000 77 0 0 23 702 Grønkorn af vårhvede 0 Ja 3.200 135 4.000 130 4.000 149 4.300 135 4.300 140 4.000 95 0 0 23 703 Grønkorn af vårhavre 0 Ja 3.200 96 4.000 92 4.000 111 4.300 91 4.300 95 4.000 57 0 0 23 704 Grønkorn af vårrug 0 Ja 3.200 96 4.000 92 4.000 111 4.300 91 4.300 95 4.000 57 0 0 23 705 Grønkorn af vårtriticale 0 Ja 3.200 96 4.000 92 4.000 111 4.300 91 4.300 95 4.000 57 0 0 23 234 Korn og bælgsæd, grønkorn, under 50 pct. bælgsæd 8+13 0 Ja 3.200 64 4.000 52 4.000 66 4.300 46 4.300 47 4.000 17 0 0 22 235 Blanding af vinterkorn, grønkorn 8 0 Ja 4.100 104 5.300 103 5.300 115 6.400 114 6.400 121 5.300 43 0 0 27 706 Grønkorn af vinterbyg 0 Ja 4.100 136 5.300 128 5.300 144 6.400 147 6.400 156 5.300 68 0 0 27 707 Grønkorn af vinterhvede 0 Ja 4.100 149 5.300 153 5.300 171 6.400 175 6.400 185 5.300 93 0 0 27 708 Grønkorn af vinterhavre 0 Ja 4.100 105 5.300 104 5.300 115 6.400 114 6.400 122 5.300 44 0 0 27 709 Grønkorn af vinterrug 0 Ja 4.100 104 5.300 103 5.300 115 6.400 114 6.400 121 5.300 43 0 0 27 710 Grønkorn af hybridrug 0 Ja 4.100 114 5.300 114 5.300 127 6.400 124 6.400 133 5.300 54 0 0 27 711 Grønkorn af vintertriticale 0 Ja 4.100 139 5.300 139 5.300 152 6.400 147 6.400 156 5.300 79 0 0 27 Græs, permanent 4 FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha 250 Permanent græs, meget lavt udbytte 18 Nej 800 30 800 30 800 30 800 30 800 30 800 30 0 0 4 251 Permanent græs, lavt udbytte 18 Nej 1.800 80 1.800 80 1.800 80 1.800 80 1.800 80 1.800 80 0 0 9 252 Permanent græs, normalt udbytte 18 Nej 3.200 158 3.200 158 3.200 158 3.200 158 3.200 158 3.200 158 0 0 17 259 Permanent græs til fabrik, over 6 tons 3 18 Nej 7 230 7 230 7 230 7 230 7 230 7 230 30 0 23 276 Permanent græs og kløvergræs uden norm, under 50 pct. kløver 5+13 18 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 286 Permanent græs og kløvergræs uden norm, over 50 pct. kløver 5+13 115 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 287 Græs til udegrise, permanent 18 Nej 63 63 63 63 63 63 0 0 25 363 Paludikultur, permanent græs 18 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Græs, permanent omlagt mindst hvert 5. år 4 FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha 255 Permanent græs, under 50 pct. kløver/lucerne 13 115 Nej 7.800 291 8.000 293 9.300 307 8.300 296 8.300 296 8.000 293 0 0 30 256 Permanent græs, over 50 pct. kløver/lucerne 13 115 Nej 5.900 75 6.400 75 7.600 75 7.600 75 7.600 75 6.400 75 0 0 38 257 Permanent græs, uden kløver 18 Nej 8.400 336 8.900 346 10.600 380 9.500 358 9.500 358 8.900 346 0 0 41 272 Permanent græs til fabrik 3 18 Nej 12 280 13 310 16 400 14 340 14 340 13 310 30 0 46 274 Permanent lucernegræs over 25 pct. græs, til fabrik 3 115 Nej 12 75 14 75 16 75 15 75 15 75 14 75 15 0 46 278 Permanent lucerne og lucernegræs over 50 pct. lucerne1 3 115 Nej 12 75 13 75 15 75 13 75 13 75 13 75 15 0 40 279 Permanent kløvergræs til fabrik 3+13 115 Nej 12 253 12 259 14 294 13 267 13 267 12 259 15 0 39 Græsmarksplanter, omdrift 4 FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha 266 Græs under 50 pct. kløver/lucerne, ekstremt lavt udbytte (omdrift) 13 18 Nej 600 30 600 30 600 30 600 30 600 30 600 30 0 0 2 267 Græs under 50 pct. kløver/lucerne, meget lavt udbytte (omdrift) 13 18 Nej 1.600 80 1.600 80 1.600 80 1.600 80 1.600 80 1.600 20 0 0 6 268 Græs under 50 pct. kløver/lucerne, lavt udbytte (omdrift) 13 18 Nej 2.900 155 2.900 155 2.900 155 2.900 155 2.900 155 2.900 95 0 0 11 260 Græs med kløver/lucerne under 50 pct. bælgpl. (omdrift) 13 115 Nej 7.800 291 8.000 293 9.300 307 8.300 296 8.300 296 8.000 233 0 0 30 284 Græs med vikke og andre bælgplanter, under 50 pct. bælgpl. 13 115 Nej 5.900 272 6.400 277 7.600 289 7.600 289 7.600 289 6.400 217 0 0 25 261 Kløvergræs, over 50 pct. kløver (omdrift) 13 115 Nej 5.900 75 6.400 75 7.600 75 7.600 75 7.600 75 6.400 75 0 0 38 262 Lucernegræs, over 50 pct. lucerne (omdrift) 13 115 Nej 6.000 75 6.500 75 7.600 75 7.600 75 7.600 75 6.500 75 0 0 34 263 Græs uden kløvergræs (omdrift) 18 Nej 8.400 336 8.900 346 10.600 380 9.500 358 9.500 358 8.900 286 0 0 41 269 Græs, rullegræs 0 Nej 210 210 210 210 210 150 0 0 20 270 Græs til udegrise, omdrift 115 Nej 180 180 180 180 180 120 0 0 25 264 Græs og kløvergræs uden norm, under 50 pct. kløver (omdrift) 5+13 18 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 285 Græs og kløvergræs uden norm, over 50 pct. kløver (omdrift) 5+13 115 Nej 800 0 800 0 800 0 800 0 800 0 800 0 0 0 170 Græs til fabrik (omdrift) 3 18 Nej 12 298 13 328 16 418 14 358 14 358 13 268 30 0 46 174 Kløvergræs til fabrik 3 115 Nej 12 250 13 265 15 295 13 265 13 265 12 205 15 0 35 171 Lucerne, slæt 115 Nej 12 0 13 0 16 0 14 0 14 0 13 0 0 0 40 172 Lucernegræs, over 25 pct. græs til slæt inkl. eget foder 13 115 Nej 13 75 13 75 16 75 14 75 14 75 13 15 0 0 40 173 Kløver til slæt 115 Nej 12 0 12 0 15 0 13 0 13 0 12 0 0 0 46 236 Græs med kløver/lucerne under 50 pct. bælgplanter (omdrift) efterårsudlagt i vinterkorn til grønkorn 13 115 Nej 7.800 291 8.000 293 9.300 307 8.300 296 8.300 296 8.000 233 0 0 30 237 Græs med kløver/lucerne over 50 pct. bælgplanter (omdrift) efterårsudlagt i vinterkorn til grønkorn 13 115 Nej 5.900 75 6.400 75 7.600 75 7.600 75 7.600 75 6.400 75 0 0 25 362 Paludikultur, omdriftsgræs 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 975 Græs, slæt før vårsået afgrøde 6+10 0 Nej 2.800 109 2.800 109 2.800 109 2.800 109 2.800 109 2.800 49 0 0 12 Andre foderafgrøder FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha 280 Fodersukkerroer 3 Ja 9.500 193 12.900 212 12.800 227 14.000 213 14.000 213 12.900 152 0 0 45 281 Kålroer 3 Ja 7.500 187 9.200 189 9.100 204 9.200 179 9.200 179 9.200 129 0 0 35 282 Fodermarvkål 3 Ja 7.500 138 8.100 132 9.100 164 9.200 139 9.200 139 8.100 72 0 0 25 283 Fodergulerødder 3 Ja 7.500 172 9.100 173 9.000 188 9.100 163 9.100 163 9.100 113 0 0 25 Udlæg og efterafgrøder 4+10 FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha 943 Kløvergræs med over 50 pct. kløver, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.l. høstet i maj/juni 7+13 0 Nej 2.700 33 3.000 36 4.200 48 2.600 32 2.600 32 3.000 36 0 0 17 944 Kløvergræs med over 50 pct. kløver, udlæg/efterslæt efter helsæd høstet senest 1. august 7+13 0 Nej 1.400 18 1.600 20 1.700 21 1.300 17 1.300 17 1.600 20 0 0 9 945 Kløvergræs med over 50 pct. kløver, udlæg/efterslæt efter korn o.l. 7+13 0 Nej 700 8 700 8 700 8 700 8 700 8 700 8 0 0 4 946 Kløvergræs med over 50 pct. kløver til fabrik, efterslæt efter grønkorn o.l. høstet i maj/juni 7+13 0 Nej 4 27 5 29 5 29 4 27 4 27 5 29 0 0 20 960 Græs, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.l. høstet i maj/juni 7 0 Nej 4.800 200 5.100 206 6.500 234 4.700 198 4.700 198 5.100 206 0 0 32 961 Græs, udlæg/efterslæt efter helsæd/tidlig frøgræs eller vinterbyg høstet senest 1. august 7 0 Nej 2.800 135 3.100 141 3.200 143 2.700 133 2.700 133 3.100 141 0 0 19 962 Græs, udlæg/efterslæt efter korn/sildig frøgræs 7 0 Nej 1.300 64 1.300 64 1.300 66 1.300 64 1.300 64 1.300 64 0 0 8 963 Kløvergræs med under 50 pct. kløver, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.l. høstet i maj/juni 7+13 0 Nej 4.200 147 4.500 150 5.800 163 4.100 146 4.100 146 4.500 150 0 0 26 964 Kløvergræs med under 50 pct. kløver, udlæg/efterslæt efter helsæd høstet senest 1. august 7+13 0 Nej 2.100 91 2.400 94 2.500 95 2.000 90 2.000 90 2.400 94 0 0 14 965 Kløvergræs med under 50 pct., udlæg/efterslæt efter korn o.l. 7+13 0 Nej 1.300 39 1.300 39 1.300 40 1.300 39 1.300 39 1.300 39 0 0 7 966 Græs/kløvergræs med under 50 pct., udlæg til fabrik, efterslæt efter grønkorn o.l. høstet i maj/juni 3+13 0 Nej 7 260 8 290 8 290 7 260 7 260 8 290 30 0 33 968 Efterafgrøder, pligtige, husdyr, målrettede 12 17/25 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Efterafgrøder, kvælstoffikserende 14 50 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 970 Øvrige udlæg og efterafgrøder 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Udyrkede arealer, vildtagre o.l. FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha 310 Brak, slåning 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 319 Miljøtilsagn, udtagning, ej landbrugsareal 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 324 Blomsterbrak 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 342 Bestøverbrak 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 345 Brak langs vandløb og søer, slåning (alternativ til efterafgrøder) 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 271 Rekreative formål 9 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 486 Hønsegård uden plantedække 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 579 Tagetes, sygdomssanerende plante 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Arealer med tilsagn under miljøordningerne 247 Miljøtilsagn, græs (0 N), omdrift 5 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 254 Miljøtilsagn, græs (0 N), permanent 5 22 Nej 800 0 800 0 800 0 800 0 800 0 800 0 0 0 0 Særlige afgrødekoder i forbindelse med tilsagn eller miljøtiltag 312 20-årig udtagning 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 316 20-årig Udtagning med fastholdelse, ej landbrugsareal 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 317 Vådområder med udtagning 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 318 Miljøtilsagn, ej udtagning, ej landbrugsareal 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 321 Miljøtiltag, ej landbrugsarealer 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 322 Minivådområder, projekttilsagn 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 326 Ej landbrug, MSO, omlagt fra permanent græs 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 361 Ikke støtteberettiget landbrugsareal 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 567 Klima-lavbundsprojekt, national ordning 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Noter til Bilag 1, Tabel 1. JB 12 kan indplaceres som andre jordtyper ud fra den aktuelle tekstur. Korrektion af kvælstofnormen for højere forventet udbytte foretages i forhold til udbyttenormerne angivet i parentes, når forfrugten er alt andet end korn. Når forfrugten er korn, sker korrektionen i forhold til den først angivne udbyttenorm uden parentes. Græs mv. til fabrik: Udbytte i ton færdigvarer pr. ha (93 pct. tørstof). Der kan omregnes mellem foderenheder og færdigvarer med faktoren 1 FE = 1,25 kg færdigvare. Udbyttekorrektion fremgår af kolonne 17. Tildeling af kvælstofkvote forudsætter opfyldelse at kravene til udnyttelse i Bilag 1, Tabel 4 og normudbytte jf. Tabel 1 kolonne 5,7,9,11, 13 eller 15. Benyttes til græsmarker, der ikke opfylder kravene for tildeling af norm jf. Bilag 1, Tabel 4. Normen kan anvendes, når der tages et slæt efter 1. maj forud for en forårssået afgrøde med sent såtidspunkt som f.eks. majshelsæd. Normen kan også anvendes, når der om foråret tages et slæt af italiensk rajgræs forud for høst af frø. Normen gælder også for efterslæt, der benyttes til afgræsning eller slæt. Afgrøden skal medregnes i Bilag 1, Tabel 4. Kan anvendes som fællesnorm jf. § 6, stk. 2. Arealer til rekreative formål herunder til vildtpleje og jagt kan gødskes uden at regne kvælstoffet med i gødningsregnskabet, hvis der er betalt afgift af gødningen, jf. gødskningslovens §18, stk. 2. Kan ikke anvendes som hovedafgrøde. I kornafgrøder og grovfoder beregnes den økonomisk optimale kvælstofnorm med indregning af værdien af protein. I de indstillede normer for kornafgrøder indregnes 75 pct. af proteinværdien i kvælstofnormen. Værdien af protein beregnes ud fra værdien ved opfodring til svin ud fra de sidste 5 års priser for korn og soyaskrå. Korrektionen med 75 pct. af værdien af protein betyder, at normen er ca. 20 kg kvælstof pr. ha højere end, hvis der ikke blev korrigeret for proteinværdi og 10 kg lavere end, hvis hele værdien af protein indgik i beregningen. Hvis kornet sælges uden, at der afregnes ud fra proteinindholdet, bør kvælstoftilførslen korrigeres herfor. Efterafgrøder med eftervirkning på 25 kg N pr. ha anvendes, når der på virksomheden er udbragt 80 kg N eller derover fra husdyrgødning og anden organisk gødning pr. ha harmoniareal i forrige planperiode. Pligtige efterafgrøder med eftervirkning på 17 kg N pr. ha anvendes, når der på virksomheden er udbragt under 80 kg N fra husdyrgødning og anden organisk gødning pr. ha harmoniareal i forrige planperiode. Angivelsen af hvorvidt der er over eller under 50 pct. bælgsæd er afhængig er udsædsmængden baseret på frøantal. Efterafgrødeblandinger med kvælstoffikserende arter som alternativ til pligtige efterafgrøder, husdyrefterafgrøder samt målrettede efterafgrøder. Der trækkes en eftervirkning på 50 kg N pr. ha etableret med en efterafgrødeblanding med kvælstoffikserende arter. Benyttes hvis afgrøden udsås tidligere end 1. januar i den pågældende planperiode. Bilag 1, Tabel 2: Normer for grøntsager på friland og andre plantekulturer (kvælstof og fosfor) Kvælstof- og fosfornormer i kg pr. ha for 2026/27. Normerne angiver total mængde kvælstof på årsbasis. Afgrødekode Afgrøde Forfrugtsværdi Indregning af forfrugtsværdi i afgrødens kvælstofnorm Alle jordtyper kvælstofnorm Normer for fosfor Kg N/ha Ja/Nej Kg N/ha Kg P/ha 1 2 3 4 5 6 Grøntsager, friland 13 400 Asieagurker 25 Ja 135 30 401 Asparges 25 Nej 150 20 402 Bladselleri 25 Ja 215 40 403 Blomkål 25 Ja 255 40 404 Broccoli 25 Ja 215 40 405 Courgette, squash 25 Ja 150 30 406 Grønkål 50 Ja 185 25 407 Gulerod 0 Ja 125 35 408 Hvidkål 50 Ja 285 40 409 Kinakål 25 Ja 195 35 Knoldfennikel 25 Ja 180 20 410 Knoldselleri 50 Ja 235 40 411 Løg 0 Ja 165 40 412 Pastinak 25 Ja 165 35 413 Rodpersille 25 Ja 165 30 415 Porre 40 Ja 240 40 416 Rosenkål 50 Ja 240 40 417 Rødbede 25 Ja 180 35 418 Rødkål 50 Ja 265 40 420 Salat (friland) 25 ja 165 30 421 Savoykål 25 Ja 265 40 422 Spinat 25 Ja 120 25 423 Sukkermajs 25 Ja 155 40 424 Ærter, konsum 17 Nej 0 25 425 Sukkermajs med græsudlæg 25 Ja 155 40 426 Bønner, andre 17 Nej 50 25 427 Babyleaves 14 25 Ja 140 30 428 Spidskål 25 Ja 225 40 429 Jordskokker, konsum 25 Nej 150 30 450 Grøntsager, blandinger 25 Ja 180 30 430 Bladpersille 25 Ja 205 20 431 Purløg 50 Ja 300 20 432 Krydderurter (undtagen persille og purløg) 25 Ja 205 20 434 Grøntsager, andre (friland) 25 Ja 135 20 Medicinplanter 440 Solhat 0 Nej 75 20 448 Medicinplanter, en- og toårige 0 Nej 80 20 449 Medicinplanter, stauder 0 Nej 80 20 496 Medicinpl., vedplanter 0 Nej 80 20 Havefrø 650 Chrysanthemum Garland, frø 27 Ja 60 20 651 Dildfrø 27 Ja 90 20 652 Kinesisk kålfrø 27 Ja 140 35 653 Karsefrø 27 Ja 150 30 654 Rucolafrø 27 Ja 150 30 655 Olieræddike til frø, radisefrø 27 Ja 150 30 656 Bladbedefrø, rødbedefrø 27 Ja 210 40 657 Grønkålfrø 27 Ja 160 40 658 Gulerodsfrø 27 Ja 160 30 659 Kålfrø (hvid- og rødkål) 27 Ja 200 40 660 Persillefrø 27 Ja 210 40 661 Kørvelfrø 27 Ja 180 30 662 Majroefrø 27 Ja 160 40 663 Pastinakfrø 27 Ja 120 30 664 Skorzonerrod/skorzonerrodfrø 27 Nej 150 40 665 Havrerodfrø 27 Ja 150 40 666 Purløgsfrø 27 Nej 120 20 667 Timianfrø 27 Nej 120 40 668 Blomsterfrø 27 Ja 60 30 Planteskoleplanter og væksthuse 501 Stauder 0 Nej 300 30 502 Blomsterløg 0 Nej 300 45 503 En- og toårige planter 0 Nej 300 30 504 Solbær, stiklingeopformering 0 Nej 100 25 505 Ribs, stiklingeopformering 0 Nej 100 25 506 Stikkelsbær, stiklingeopformering 0 Nej 100 25 507 Hindbær, stiklingeopformering 0 Nej 100 25 508 Andre af slægten Vaccinium 0 Nej 100 25 509 Trækvæde 0 Nej 100 25 489 Havtorn 0 Nej 100 25 491 Storfrugtet tranebær 0 Nej 100 25 492 Tyttebær 0 Nej 100 25 493 Surbær 0 Nej 100 25 494 Japan kvæde 0 Nej 100 25 537 Valnød (almindelig) 0 Nej 100 25 538 Kastanje (ægte) 0 Nej 100 25 495 Morbær 0 Nej 100 25 540 Tomater 2+11 0 Nej 2.350 500 541 Agurker 2+11 0 Nej 2.100 450 542 Salat (drivhus) 2+12 0 Nej 900 150 543 Grøntsager, andre (drivhus) 2+8 0 Nej 800 140 544 Snitblomster og snitgrønt 2 0 Nej 1.100 160 545 Potteplanter 2 0 Nej 950 140 547 Planteskolekulturer, stauder 0 Nej 300 60 497 Planteskolekulturer, vedplanter, til videresalg 0 Nej 300 60 548 Småplanter, en-årige 2 0 Nej 300 60 499 Lukket system 3 0 Nej Tildelt mængde fratrukket mængde som forlader det lukkede system Tildelt mængde fratrukket mængde som forlader det lukkede system 563 Svampe 3 0 Nej Tildelt mængde fratrukket mængde som forlader det lukkede system Tildelt mængde fratrukket mængde som forlader det lukkede system 564 Containerplads 4 0 Nej 550 60 Frugt og bær 510 Melon 25 Ja 135 30 512 Rabarber 50 Nej 150 20 513 Jordbær 7 0 Nej 160 25 514 Solbær 0 Nej 160 30 515 Ribs 0 Nej 160 30 516 Stikkelsbær 0 Nej 100 25 517 Brombær 0 Nej 100 25 518 Hindbær 0 Nej 100 25 519 Blåbær 0 Nej 160 25 532 Anden buskfrugt 8 0 Nej 85 25 520 Surkirsebær uden undervækst af græs 0 Nej 150 30 521 Surkirsebær med undervækst af græs 1 0 Nej 200 30 522 Blomme uden undervækst af græs 0 Nej 150 30 523 Blomme med undervækst af græs 1 0 Nej 200 30 524 Sødkirsebær uden undervækst af græs 0 Nej 150 30 525 Sødkirsebær med undervækst af græs 1 0 Nej 200 30 526 Hyld 0 Nej 200 30 527 Hassel ( Corylus maxima ) 0 Nej 85 30 490 Hassel, træ ( Corylus avellana ) 0 Nej 85 30 528 Æbler 0 Nej 140 30 529 Pærer 0 Nej 140 30 530 Vindrue 0 Nej 140 30 536 Spisedruer 0 Nej 140 30 533 Rønnebær 0 Nej 100 30 534 Hyben 0 Nej 100 30 535 Bærmispel 0 Nej 100 30 539 Blandet frugt 0 Nej 100 30 531 Anden træfrugt 8 0 Nej 100 30 551 Moskusgræskar 25 Ja 135 30 552 Mandelgræskar 25 Ja 135 30 553 Centnergræskar 25 Ja 135 30 570 Humle 0 Nej 175 25 Trækulturer 311 Skovrejsning på tidl. landbrugsjord 0 Nej 0 0 482 Skovlandbrug med permanent græs 0 Nej 100 0 483 Skovlandbrug med græs i omdrift 0 Nej 100 0 484 Skovlandbrug med omdriftsafgrøder 0 Nej 100 0 485 Skovlandbrug med permanente afgrøder 0 Nej 100 0 487 Skovlandbrug, ikke støtteberettiget 0 Nej 100 0 488 Hønsegård, permanent græs 22 Nej 80 0 Hønsegård, omdriftsgræs 22 Nej 80 0 565 Skovrejsning, direktivimplementerende uden tilsagn 0 Nej 0 0 566 Klimaskovrejsning, national ordning 0 Nej 0 0 580 Anden skovdrift 9 0 Nej 0 0 575 Skovrejsning (privat) – kulstofbinding og grundvandsbeskyttelse 0 Nej 0 0 576 Skovrejsning (statslig) - forbedring af vandmiljø og grundvandsbeskyttelse 0 Nej 0 0 577 Skov med biodiversitetsformål 0 Nej 0 0 578 Skovrejsning (privat) – forbedring af vandmiljø og grundvandsbeskyttelse 0 Nej 0 0 581 Skovdrift med fjernelse af ved 10 0 Nej 15 10 582 Pyntegrønt, økologisk jordbrug, JB 2+4 – 12 0 Nej 90 10 582 Pyntegrønt, økologisk jordbrug, JB 1+3 0 Nej 110 10 583 Juletræer og pyntegrønt, JB 2+4 - 12 0 Nej 90 10 583 Juletræer og pyntegrønt, JB 1+3 0 Nej 110 10 585 Skovrejsning i projektområde, som ikke er omfattet af tilsagn 0 Nej 15 10 586 Offentlig skovrejsning 0 Nej 15 10 587 Skovrejsning på tidl. landbrugsjord 0 Nej 15 15 589 Bæredygtig skovdrift 0 Nej 0 0 590 Bæredygtig skovdrift i Natura 2000-område 0 Nej 0 0 Energiafgrøder og anden særlig produktion 591 Lavskov 6 0 Nej 100 15 592 Pil 5 0 Nej 120 15 593 Poppel 6 0 Nej 120 15 594 El 6 0 Nej 75 15 596 Elefantgræs 0 Nej 75 15 597 Rørgræs 0 Nej 75 15 598 Sorrel 0 Nej 150 15 Øvrige afgrøder 900 Øvrige afgrøder 0 Nej 60 15 903 Lysåbne arealer i skov 0 Nej 0 0 907 Naturarealer, økologisk jordbrug 0 Nej 0 0 920 Økologisk sommerbrak 0 Nej 0 0 921 Bar jord 0 Nej 0 0 Noter til Bilag 1, Tabel 2 Brugen forudsætter, at der er græsdække, som høstes eller afgræsses i planperioden. Kvælstofnormerne gælder for åbne systemer og er angivet i kg N årligt pr. ha grundareal væksthus. Væksthus defineres som åbne systemer med overdækning, hvor der dyrkes i bundjorden. For kulturer dyrket i færre end 52 uger beregnes kvælstofnormen forholdsmæssigt. I lukkede systemer er normen for kvælstof og fosfor lig med den tildelte mængde kvælstof og fosfor fratrukket den mængde kvælstof og fosfor, der forlader det lukkede system. En containerplads er et afgrænset, planeret dyrkningsareal på friland, hvorpå der dyrkes planter i potter (containere). Normen for pil gælder kun for pil dyrket med henblik på høst. Normen gælder kun til og med 4. planperiode efter stævning eller plantning. Normen for poppel, el og lavskov gælder kun for kulturer dyrket med henblik på høst. Normen gælder kun til og med 10. planperiode efter stævning eller plantning. Norm for jordbær i væksthus er 1.000 kg N/ha væksthusgrundareal for 9 måneders dyrkningssæson med dyrkning i bundjorden. Kan anvendes som fællesnorm jf. gødskningsbekendtgørelsens § 6, stk. 2. Anden skovdrift end afgrødekode 487, 575-578 og 581-590. Kan anvendes for skovarealer, hvor der fjernes ved, men ikke tilføres kvælstof eller fosfor. Fjernelse af over 10 pct. af veddet de seneste 10 år ved flishugning, renafdrift eller lignende. Nyplantning af skov med henblik på fjernelse af over 10 pct. af veddet, når bevoksningen er sluttet, sidestilles med fjernelse af 10 pct. af veddet. For tomat og agurk er normen angivet for én dyrkningssæson. For tomat og agurk er dyrkningssæsonen 9 måneder. For virksomheder, der over for Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø kan dokumentere, at de har en dyrkningssæson på 11 måneder, er normen for tomat dog 3.000 kg N pr. ha og 2.800 kg N pr. ha for agurk. Normen for salat i væksthuse er baseret på produktion af 7 hold pr. år. For virksomheder, der over for Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø kan dokumentere, at de har flere end 7 hold pr. år, korrigeres normen forholdsmæssigt. For grøntsager på friland, hvor der er fastsat en artsspecifik kvælstofnorm, gælder normen pr. kultur. Ved flere kulturer(hold) pr. år på samme areal anvendes normen for hver kultur(hold), men den angivne forfrugtsværdi fratrækkes. Babyleaves dækker bladgrønt generelt (f.eks. kålsorter og spinat), der har en vækstsæson på 20-50 dage. Bilag 1, Tabel 3: Godkendte vinterhvedesorter til brødhvede Asgaard Bright Danicum Heroldo Hyvega Informer KWS Brise KWS Emerik KWS Extase KWS Kask KWS Lili KWS Montana LG Initial LG Kermit LG Rebellion NOS Kanga NOS Woody Shaun Skagen SU Fiete SU Horizon SY Revolution Ure WPB Ennis Bilag 1, Tabel 4: Maksimalt græsoptag pr. dyretype Maksimalt græsoptag pr. dyretype 1 Dyretype Enhed Maksimal græsoptagelse, FE pr. enhed 2 Malkeko, tung race (1 årsko uden opdræt) 1 årsko 4.013 Malkeko, Jersey (1 årsko uden opdræt) 1 årsko 3.360 Ammeko, under 400 kg (1 årsko uden opdræt) 3 1 årsko 1.602 Ammeko, 400-600 kg (1 årsko uden opdræt) 3 1 årsko 2.228 Ammeko, over 600 kg (1 årsko uden opdræt) 3 1 årsko 2.618 Opdræt, kvier 0-6 mdr. tung race (både malkekøer og ammekøer) 1 årsopdræt 259 Opdræt, kvier/stude tung race 6 mdr. – kælvning (27 mdr.)/slagtning (både malkekøer og ammekøer) 1 årsopdræt 2.141 Opdræt, kvier 0-6 mdr. Jersey (både malkekøer og ammekøer) 1 årsopdræt 218 Opdræt, kvier/stude jersey 6 mdr. – kælvning (25 mdr.)/slagtning (både malkekøer og ammekøer) 1 årsopdræt 1.820 Slagtekalv, tung race, 0 - 6 mdr. 1 produceret slagtekalv 259 Slagtekalv, tung race, 6 mdr. – slagtning (410 kg) 1 produceret slagtekalv 208 Slagtekalv af kødkvæg, 6-15 mdr. 4 1 produceret slagtekalv 1.060 Hest, under 300 kg 1 årshest 1.129 Hest, 300 kg – mindre end 500 kg 1 årshest 1.777 Hest, 500 kg – mindre end 700 kg 1 årshest 2.377 Hest, 700 kg og derover 1 årshest 2.741 Får, moderdyr med afkom 1 årsfår 711 Mohairged, moderdyr med afkom 1 årsged 711 Kødged, moderdyr med afkom 1 årsged 711 Malkeged, moderdyr med afkom 1 årsged 711 Hjorte > 15 mdr. 10 stk. 10.846 Hinder > 15 mdr. 10 stk. 9.040 Unge hjorte 3-15 mdr. 10 stk. 6.873 Unge hinder 3-15 mdr. 10 stk. 5.882 Årshind 1 stk. 923 Dådyr 1 stk. 537 Økololgisk årsso, staldperiode 120 - 185 dage, græsopfodring via rodemateriale 1 årsso 50 Konventionel årsso, græsopfodring via rodemateriale 1 årsso 125 Smågrise, fravænning til 31 kg (konv. og øko.), græsensilage som rodemateriale 10 producerede smågrise 10 Slagtesvin (konv. og øko.) fra 31 kg til slagtning, græsensilage som rodemateriale 10 producerede slagtesvin 50 1) Normen kan kun opnås ved opfodring af eller afgræsning med de nævnte dyretyper. 2) Ved afgræsning med dyr, som ikke er virksomhedens egne, lægges det til grund, at det maksimale foderoptag ved overførsel af 100 kg kvælstof er 4.000 FE. 3) For avlstyre anvendes værdierne for årsammekøer for den tilsvarende vægtklasse. 4) Dyretypen ”Slagtekalv af kødkvæg, 6-15 mdr. ” fremgår ikke af bilag 2 om ”Husdyrnormer m.v.” Slagtekalve af kødkvæg skal i gødningsregnskabet indberettes under dyretypen ”Slagtekalv, tung race, 6 mdr. – slagtning (410 kg)”. Det maksimale græsoptag beregnes automatisk ud fra 208 FE pr. enhed og ikke ud fra tabelværdien på 1.060 FE pr. enhed. Det maksimale græsoptag skal derfor for denne dyretype beregnes manuelt ud fra 1.060 FE pr. enhed. Husdyrnormer m.v. Bilag 2, Tabel 1: Opgørelse af antal dyr inden for forskellige husdyrarter Kode dyretype Dyretype Opgørelse 1201 og 1231 Malkeko (1 årsko uden opdræt) Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser (tung race og Jersey opgøres hver for sig). Opgørelserne skal være vægtede gennemsnit af lakterende og ikke lakterende køer (goldkøer). 1 årsko svarer til 365 foderdage. 1241, 1242 og 1243 Ammeko (1 årsko uden opdræt) Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser Antal årsdyr opgøres inden for vægtkategorierne under 400 kg, 400-600 kg, og over 600 kg. 1 årsko svarer til 365 foderdage. 1202 og 1232 1 årsopdræt, kvier 0-6 mdr. (både fra malkekøer og ammekøer) Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser (tung race og Jersey opgøres hver for sig). 1 årsopdræt svarer til 365 foderdage. 1203 og 1233 1 årsopdræt, kvier/stude 6 mdr. - kælvning*/ slagtning (både fra malkekøer og ammekøer) Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser (tung race og Jersey opgøres hver for sig). 1 årsopdræt svarer til 365 foderdage. 1203 og 1233 * Kælvning: 27 mdr. for tung race og 25 mdr. for Jersey *Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser (tung race og Jersey opgøres hver for sig). 1204 1 produceret slagtekalv 0-6 mdr. * Optælling: Antal dyr afgået i planperioden (slagtet, solgt eller døde, samt kalve, der har passeret 6 måneders alderen). Tung race og Jersey opgøres hver for sig, og der laves et vægtet gennemsnit. 1205 1 produceret slagtekalv 6 mdr. – slagtning* *Slagtning: 414 kg Salgsbilag i perioden. Tung race og Jersey opgøres hver for sig, og der laves et vægtet gennemsnit. Opgøres på baggrund af antal dyr afgået i planperioden (slagtet, solgt eller døde). 1501 og 1502 1 årsso med 35,0 pattegrise til 6,4 kg Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser. 1501 er bidraget fra løbe-/drægtighedsstald og 1502 er bidraget fra farestalden. Dyrene tælles som søer fra og med første løbning. 1 årsso svarer til 365 foderdage. 1508 10 producerede sopolte, 31-117 kg til egen besætning Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser. Dyrene tælles som sopolte indtil 117 kg. 1513 og 1514 1 økologisk årsso med 25,8 pattegrise til 16 kg Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser. 1513 er bidraget fra løbe-/drægtighedsperioden og 1514 er bidraget fra faremark. Dyrene tælles som søer fra og med første løbning. 1 årsso svarer til 365 foderdage. 1511 10 producerede smågrise, 6,4–31 kg En opgørelse skal ud fra løbende besætningsoptegnelser både gøre rede for det antal smågrise, der forbliver i egen besætning og det antal, der sælges. 1515 10 producerede smågrise, økologiske, 16-31 kg En opgørelse skal ud fra løbende besætningsoptegnelser, der både gør rede for det antal smågrise, der forbliver i egen besætning, og det antal, der sælges. 1512 10 producerede slagtesvin, 31–117 kg Salgsbilag i perioden. Antal producerede slagtesvin beregnes som (antal solgte dyr x 1,01). 1515 10 producerede slagtesvin, økologiske, 31-117 kg Salgsbilag i perioden. Antal producerede slagtesvin beregnes som (antal solgte dyr x 1,01). 3202-3205, 3207 og 3270-3273 1000 producerede slagtekyllinger Salgsbilag for vækstkategori 1 i perioden. Salgsbilag for vækstkategori 2 i perioden. Salgsbilag for økologiske slagtekyllinger i perioden. 3301 og 3302 100 producerede kalkuner Salgsbilag i perioden, fordelt på de to kategorier hunner eller hanner. 3500 100 producerede ænder Salgsbilag i perioden. 3400 100 producerede gæs Salgsbilag i perioden. 3101-3104 og 3290 100 årshøner Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser. 1 årshøne svarer til 365 foderdage. 3111 og 3295 100 producerede hønniker Købs- og salgsbilag i perioden. 4401 100 stk. æglæggende fasanhøner i perioden 1.3-20.6, inkl. 10 kokke Optælling sker som antal indsatte høner ved start af æglægning. 4402 1000 producerede fasankyllinger, alder 0-42 dage Optælling sker som antal kyllinger ved 42 dage. 4403 100 producerede fasanopdræt (høner og kokke), alder 6 uger (42 dage) – 42 uger Optælling sker som antal indsatte kyllinger ved 6 uger (42 dage). 2400 1 mink årstæve inkl. 5,34 hvalpe Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser. 1 årstæve, svarer til 365 foderdage. De angivne faktorer gælder pr. påbegyndt måned, dette uanset om årstæverne kun har været på virksomheden i dele af en måned. 1101-1104 1 årshest Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser. Føl medregnes fra fravænningstidspunktet. Opgøres inden for vægtkategorierne under 300 kg, 300 – indtil 500 kg, 500 – indtil 700 kg og 700 kg og derover. 1 årshest svarer til 365 foderdage. 1300 1 årsfår (moderdyr med afkom) Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser. 1 årsfår svarer til 365 foderdage. 1401 1 Mohair årsged (moderdyr med afkom) Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser. 1 årsged svarer til 365 foderdage. 1402 1 Kød årsged (moderdyr med afkom) Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser. 1 årsged svarer til 365 foderdage. 1403 1 Malke årsged (moderdyr med afkom) Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser. 1 årsged svarer til 365 foderdage. 2501 Chinchilla, 100 årshun med 2 unger pr. hun. Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser. 1 årshun svarer til 365 foderdage *til dyretype 2400 Måned Aug Sep Okt Nov Dec Jan Feb Mar Apr Maj Juni Juli Faktor 16,6 15,2 14,2 7,66 2,47 2,70 3,07 4,09 2,89 4,31 11,1 15,7 Bilag 2, Tabel 2: Indhold af kvælstof og fosfor i husdyrgødning Kode dyretype Kode staldsystem Dyretype og staldtype Gødningstype Indhold kg kvælstof (ab lager) Indhold kg fosfor (ab lager) 1 2 3 4 Malkeko, tung race (1 årsko uden opdræt) 1201 1 Bindestald med grebning Fast gødning 82,2 24,3 + ajle 61,9 2,55 1201 2 Bindestald med riste Gylle 158 26,8 1201 3 Sengestald med fast gulv Gylle 148 26,6 1201 4 Sengestald med spalter (kanal, linespil) Gylle 152 26,6 1201 5 Sengestald med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Gylle 152 26,6 1201 14 Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb 1 Gylle 154 26,6 1201 6 Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse 171 29,9 1201 7 Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 108 18,7 + gylle 58,9 10,6 1201 8 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil) Dybstrøelse 108 18,7 + gylle 60,5 10,6 1201 9 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Dybstrøelse 108 18,7 + gylle 60,5 10,6 1201 15 Dybstrøelse, lang ædeplads, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb Dybstrøelse 108 18,7 + gylle 61,3 10,6 Malkeko, Jersey (1 årsko uden opdræt) 2 1231 1 Bindestald med grebning Fast gødning 66,1 20,8 + ajle 49,4 2,05 1231 2 Bindestald med riste Gylle 127 22,9 1231 3 Sengestald med fast gulv Gylle 119 22,7 1231 4 Sengestald med spalter (kanal, linespil) Gylle 122 22,7 1231 5 Sengestald med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Gylle 122 22,7 1231 14 Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb 1 Gylle 123 22,7 1231 6 Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse 138 25,4 1231 7 Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 86,8 15,8 + gylle 47,2 9,03 1231 8 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil) Dybstrøelse 86,8 15,8 + gylle 48,5 9,03 1231 9 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Dybstrøelse 86,8 15,8 + gylle 48,5 9,03 1231 15 Dybstrøelse, lang ædeplads, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb Dybstrøelse 86,8 15,8 + gylle 49,1 9,03 Ammeko, under 400 kg (1 årsko uden opdræt) 3 1241 1 Bindestald med grebning Fast gødning 14,7 3,74 + ajle 24,9 0,479 1241 2 Bindestald med riste Gylle 41,5 4,22 1241 9 Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil) Gylle 38,9 4,17 1241 10 Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl el. ringkanal) Gylle 38,9 4,17 1241 11 Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb Gylle 39,8 4,17 1241 3 Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse 45,7 4,97 1241 5 Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 28,3 3,11 + gylle 14,7 1,66 1241 6 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, liniespil) Dybstrøelse 28,3 3,11 + gylle 15,5 1,66 1241 7 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Dybstrøelse 28,3 3,11 + gylle 15,5 1,66 Ammeko, 400-600 kg (1 årsko uden opdræt) 3 1242 1 Bindestald med grebning Fast gødning 20,8 5,43 + ajle 36,9 0,740 1242 2 Bindestald med riste Gylle 60,4 6,17 1242 9 Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil) Gylle 56,7 6,10 1242 10 Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl el. ringkanal) Gylle 56,7 6,10 1242 11 Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb Gylle 58,0 6,10 1242 3 Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse 65,9 7,17 1242 5 Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 40,7 4,47 + gylle 21,4 2,42 1242 6 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil) Dybstrøelse 40,7 4,47 + gylle 22,6 2,42 1242 7 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Dybstrøelse 40,7 4,47 + gylle 22,6 2,42 Ammeko, over 600 kg (1 årsko uden opdræt) 3 1243 1 Bindestald med grebning Fast gødning 22,8 6,09 + ajle 42,8 0,926 1243 2 Bindestald med riste Gylle 68,6 7,02 1243 9 Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil) Gylle 64,5 6,95 1243 10 Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl el. ringkanal) Gylle 64,5 6,95 1243 11 Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb Gylle 66,0 6,95 1243 3 Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse 73,9 8,01 1243 5 Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 45,5 4,98 + gylle 24,4 2,76 1243 6 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil) Dybstrøelse 45,5 4,98 + gylle 25,7 2,76 1243 7 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Dybstrøelse 45,5 4,98 + gylle 25,7 2,76 1 årsopdræt, kvier af tung race 0-6 mdr (både malkekøer og ammekøer) 4+5 1202 1 Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse 27,4 3,38 1 årsopdræt, kvier/stude tung race 6 mdr. – kælvning (27 mdr.)/slagtning (både malkekøer og ammekøer) 4+5 1203 1 Bindestald med grebning Fast gødning 21,3 6,12 + ajle 24,6 0,602 1203 2 Bindestald med riste Gylle 48,4 6,73 1203 3 Sengestald med fast gulv Gylle 43,2 6,63 1203 4 Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil) Gylle 45,3 6,63 1203 5 Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl eller ringkanal) Gylle 45,3 6,63 1203 16 Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb 1 Gylle 46,3 6,63 1203 6 Dybstrøelse, hele arealet Dybstrøelse 54,6 7,79 1203 8 Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 34,7 4,96 + gylle 17,1 2,63 1203 9 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil) Dybstrøelse 34,7 4,96 + gylle 17,9 2,63 1203 10 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Dybstrøelse 34,7 4,96 + gylle 17,9 2,63 1203 12 Spaltegulvbokse Gylle 44,0 6,57 1 årsopdræt, kvier af Jersey 0-6 mdr. (både malkekøer og ammekøer) 3+4+7 71232 1 Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse 20,7 2,56 1 årsopdræt, kvier/stude Jersey 6 mdr. – kælvning (25 mdr.) / slagtning (både malkekøer og ammekøer) 3+4+7 1233 1 Bindestald med grebning Fast gødning 16,4 4,62 + ajle 18,1 0,451 1233 2 Bindestald med riste Gylle 36,4 5,07 1233 3 Sengestald med fast gulv Gylle 32,4 4,99 1233 4 Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil) Gylle 34,0 4,99 1233 5 Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl eller ringkanal) Gylle 34,0 4,99 1233 16 Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb 1 Gylle 34,7 4,99 1233 6 Dybstrøelse, hele arealet Dybstrøelse 41,7 5,96 1233 8 Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 26,4 3,78 + gylle 12,8 1,98 1233 9 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil) Dybstrøelse 26,4 3,78 + gylle 13,5 1,98 1233 10 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Dybstrøelse 26,4 3,78 + gylle 13,5 1,98 1233 12 Spaltegulvbokse Gylle 33,1 4,95 1 produceret slagtekalv, 0 - 6 mdr. 4+6+8 1204 1 Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse 11,0 1,22 1 produceret slagtekalv, 6 mdr. – slagtning (414 kg) 4+6+8 1205 1 Bindestald med grebning Fast gødning 9,39 2,41 + ajle 8,78 0,238 1205 2 Bindestald med riste Gylle 19,1 2,65 1205 10 Sengestald med fast gulv Gylle 17,0 2,60 1205 11 Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil) Gylle 17,8 2,60 1205 12 Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl eller ringkanal) Gylle 17,8 2,60 1205 19 Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb 1 Gylle 18,2 2,60 1205 3 Dybstrøelse, hele arealet Dybstrøelse 20,8 2,95 1205 5 Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 13,0 1,85 + gylle 6,70 1,03 1205 6 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil) Dybstrøelse 13,0 1,85 + gylle 7,05 1,03 1205 7 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Dybstrøelse 13,0 1,85 + gylle 7,05 1,03 1205 9 Spaltegulvbokse Gylle 17,3 2,58 1 årsso med 35,0 pattegrise til 6,4 kg 9+10 Bidrag fra løbe- og drægtighedsstald 1501 1 Individuel opstaldning, delvis spaltegulv Gylle 13,5 3,25 1501 8 Individuel opstaldning, fast gulv Fast gødning 4,01 2,01 + ajle 6,74 1,28 1501 4 Løsgående, dybstrøelse + spaltegulv Dybstrøelse 4,55 1,29 + gylle 8,80 2,18 1501 5 Løsgående, dybstrøelse + fast gulv Dybstrøelse 4,55 1,29 + gylle 8,59 2,18 1501 6 Løsgående, dybstrøelse Dybstrøelse 13,2 3,80 1501 7 Løsgående, delvis spaltegulv Gylle 13,3 3,27 Bidrag fra farestald 9 1502 1 Kassestier, delvis spaltegulv Gylle 5,77 1,39 1502 2 Kassestier, fuldspaltegulv Gylle 5,17 1,39 1502 5 Friland 11 Gødning afsat direkte på mark 6,80 1,77 10 producerede smågrise (både konventionel og friland), 6,4 - 31 kg 11+12 1511 1 Toklimastald, delvis spaltegulv Gylle 3,51 0,917 1511 3 Drænet gulv + spalter (50/50) Gylle 3,25 0,910 1511 4 Fast gulv Fast gødning 1,41 0,744 + ajle 0,829 0,185 1511 5 Dybstrøelse Dybstrøelse 2,75 1,01 10 producerede slagtesvin, 31 – 117 kg 11+12+ 14 1512 7 Delvis spaltegulv med 50-75 % fast gulv Gylle 23,8 4,11 1512 8 Delvis spaltegulv med 25-49 % fast gulv Gylle 23,0 4,09 1512 3 Drænet gulv + spalter (33/67) Gylle 22,4 4,09 1512 4 Fast gulv Fast gødning 8,95 3,51 + ajle 8,16 0,680 1512 5 Dybstrøelse, opdelt lejeareal Dybstrøelse 9,62 2,37 + gylle 11,4 2,04 1512 6 Dybstrøelse Dybstrøelse 19,2 4,74 10 producerede sopolte, 31 – 117 kg 15 1508 8 Delvis spaltegulv med 25-49 % fast gulv Gylle 23,0 4,09 1 årsso, økologisk med 25,8 pattegrise til 16 kg 16 1513 Bidrag fra løbe- og drægtighedsperioden 9 1513 1 Dybstrøelse hele arealet inde. Løbegård med fast/drænet gulv + spaltegulv (50%/50%) Dybstrøelse 5,10 1,83 Gylle 9,40 3,18 1513 2 Løbe/drægtighed, udendørs Gødning afsat direkte på mark 13,3 4,86 1513 3 Delvis spaltegulv inde. Løbegård med fast/drænet gulv + spaltegulv (50%/50%) Gylle 14,3 4,79 Bidrag fra faremarken 16 1514 1 Faremark, inkl. Smågrise Gødning afsat direkte på mark 13,3 4,86 10 producerede smågrise, økologiske, 16-31 kg 12 1515 1 Udendørs Gødning afsat direkte på mark 3,27 1,15 1515 2 Dybstrøelse hele arealet inde. Løbegård med fast/drænet gulv + spaltegulv (50%/50%) Dybstrøelse 1,07 0,424 Gylle 2,45 0,768 1515 3 Delvis spaltegulv inde. Løbegård med fast/drænet gulv + spaltegulv (50%/50%) Gylle 3,52 1,16 10 producerede slagtesvin, økologiske, 31-117 kg 11+14 1516 1 Udendørs Gødning afsat direkte på mark 32,0 8,85 1516 2 Delvis spaltegulv inde. Løbegård med fast/drænet gulv + spaltegulv (50%/50%) Gylle 30,2 8,92 1516 3 Dybstrøelse hele arealet inde. Løbegård med fast/drænet gulv + spaltegulv (50%/50%) Dybstrøelse 9,28 3,15 Gylle 20,6 5,93 1000 producerede slagtekyllinger 17 3205 1 Tilvækstkategori 1: Levende vægt ved slagtning, 1,83 kg Dybstrøelse 24,8 4,12 3202 1 Tilvækstkategori 1: Levende vægt ved slagtning, 2,32 kg Dybstrøelse 35,8 5,93 3203 1 Tilvækstkategori 1, Levende vægt ved slagtning, 2,83 kg Dybstrøelse 48,4 7,97 3204 1 Tilvækstkategori 1, Levende vægt ved slagtning, 3,33 kg Dybstrøelse 63,8 10,2 3273 1 Tilvækstkategori 2, Levende vægt ved slagtning 1,69 kg Dybstrøelse 28,5 4,52 3270 1 Tilvækstkategori 2, Levende vægt ved slagtning 2,05 kg Dybstrøelse 37,9 6,56 3271 1 Tilvækstkategori 2, Levende vægt ved slagtning 2,41 kg Dybstrøelse 48,0 8,13 3272 1 Tilvækstkategori 2, Levende vægt ved slagtning 2,76 kg Dybstrøelse 59,2 10,2 3207 1 Økologiske slagtekyllinger, Levende vægt ved slagtning 2,15 kg Dybstrøelse 73,0 23,0 Gødning afsat direkte på mark 7,78 2,54 100 producerede slagtefjerkræ 3301 1 Kalkuner, tunge hunner, produktionstid 112 dage Dybstrøelse 31,8 12,7 3302 1 Kalkuner, tunge hanner, produktionstid 147 dage Dybstrøelse 57,9 23,3 3500 1 Ænder, produktionstid 52 dage Dybstrøelse 12,5 4,48 3400 1 Gæs, produktionstid 91 dage Dybstrøelse 37,9 16,2 100 årshøner 18 3101 1 Friland, konsumæg, gulvdrift + gødningskummer Dybstrøelse 14,5 4,63 + fast gødning 22,9 9,24 Gødning direkte afsat på mark 4,13 1,54 3101 2 Friland, konsumæg, gulvdrift uden gødningskummer Dybstrøelse 43,4 13,9 Gødning afsat diretke på mark 4,77 1,54 3101 3 Friland, konsumæg, gulvdrift + fler-etagesystem med gødningsbånd Dybstrøelse 9,69 3,09 + fast gødning 40,1 10,8 Gødning afsat direkte på mark 5,53 1,54 3101 4 Friland, konsumæg, gulvdrift + fler-etagesystem med gødningsbånd Dybstrøelse 9,69 3,09 + gylle 46,2 10,8 Gødning afsat direkte på mark 6,18 1,54 3102 1 Økologiske, konsumæg, gulvdrift +fler-etagesystem med gødningbånd Dybstrøelse 11,4 4,13 + fast gødning 46,4 14,3 Gødning afsat direkte på mark 6,41 2,05 3102 2 Økologiske, konsumæg, gulvdrift + gødningskumme Dybstrøelse 17,0 6,18 + fast gødning 26,5 12,3 Gødning afsat direkte på mark 4,79 2,05 3102 3 Økologiske, konsumæg, gulvdrift + fler-etagesystem med gødningsbånd Dybstrøelse 11,4 4,13 + gylle 53,5 14,3 Gødning afsat direkte på mark 7,17 2,05 3103 1 Skrabehøner, konsumæg, gulvdrift + gødningskummer Dybstrøelse 15,1 4,86 + fast gødning 24,2 9,8 3103 2 Skrabehøner, konsumæg, gulvdrift + fler-etagesystem med gødningsbånd Dybstrøelse 11,4 3,68 + fast gødning 40,6 11,0 3103 3 Skrabehøner, konsumæg, gulvdrift + fler-etagesystem med gødningsbånd Dybstrøelse 11,4 3,68 + gylle 46,8 11,0 3104 2 Burhøns, konsumæg, bånd Fast gødning 48,1 13,3 3104 3 Burhøns, konsumæg, bånd Gylle 55,5 13,3 3290 1 Rugeæg høner, gulvdrift + gødningskummer Dybstrøelse 30,6 23,2 100 producerede hønniker 3111 5 Konsum, bure, produktionstid 118 dage Fast gødning 5,39 1,90 3111 6 Konsum, gulvdrift, produktionstid 118 dage Dybstrøelse 6,89 1,91 3295 1 Rugeæg hønniker, gulvdrift, produktionstid 119 dage Dybstrøelse 5,70 2,83 Mink, 1 årstæve med 5,34 hvalpe 2400 1 Kødædende pelsdyr, bure, gødningsrende, ugentlig tømning Dybstrøelse 0,610 0,175 Gylle 3,62 0,777 2400 3 Kødædende pelsdyr, bure, fast gødning i gødningsrende 19 Anden husdyrgødning 3,00 0,952 1 årshest 1101 1 1 årshest, under 300 kg Dybstrøelse 22,3 4,84 1102 1 1 årshest, 300 kg – mindre end 500 kg Dybstrøelse 36,9 7,40 1103 1 1 årshest, 500 kg – mindre end 700 kg Dybstrøelse 45,7 9,40 1104 1 1 årshest, 700 kg og derover Dybstrøelse 55,4 11,4 Får og geder (årsdyr) 1300 1 1 får, moderdyr med afkom Dybstrøelse 15,2 3,23 1401 1 1 Mohairged, moderdyr med afkom Dybstrøelse 16,3 3,09 1402 1 1 Kødged, moderdyr med afkom Dybstrøelse 14,7 2,57 1403 1 1 Malkeged, moderdyr med afkom Dybstrøelse 15,2 3,28 Andre dyrearter 20 Kg N Kg P 4701 1 Struds, kylling, 0-3 mdr., 100 producerede dyr Anden husdyrgødning 37,7 12,2 4702 1 Struds, kylling, 3-12 mdr., 10 producerede dyr Anden husdyrgødning 76,9 24,8 4703 1 Struds, kylling, 3-14 mdr., 10 producerede dyr Anden husdyrgødning 90,9 29,3 4704 1 Struds, æglægning, 10 stk. opdræt Anden husdyrgødning 111 55,3 4705 1 Struds, voksen, hun, 10 årsdyr Anden husdyrgødning 125 94,7 4706 1 Struds, voksen, han, 10 årsdyr Anden husdyrgødning 143 108 4707 1 Emu, kylling, 0-3 mdr., 100 producerede dyr Anden husdyrgødning 12,6 4,10 4708 1 Emu, kylling, 3-12 mdr., 100 producerede dyr Anden husdyrgødning 263 84,9 4709 1 Emu, voksen, 10 årsdyr Anden husdyrgødning 45,5 34,4 2701 1 Kanin, angora, 10 årsdyr Anden husdyrgødning 13,3 2,50 2702 1 Kanin, hobby, 10 årsdyr Anden husdyrgødning 6,70 1,20 4401 1 100 stk. æglæggende fasanhøner i perioden 1.3-20.6, inkl. 10 kokke Anden husdyrgødning 17,9 4,78 4402 1 1000 producerede fasankyllinger, alder 0-42 dage Anden husdyrgødning 34,0 8,60 4403 1 100 producerede fasanopdræt (høner og kokke), alder 6 uger (42 dage) – 42 uger Anden husdyrgødning 23,6 8,64 4501 1 Agerhøns, avlsdyr, 100 stk. Anden husdyrgødning 44,4 18,8 4502 1 Agerhøns, opdræt, 1000 stk. Anden husdyrgødning 13,3 6,60 4201 1 Vagtel, avlsdyr, 100 stk. Anden husdyrgødning 22,2 9,40 4202 1 Vagtel, opdræt, 1000 stk. Anden husdyrgødning 6,70 3,30 2101 1 Hjorte > 15 mdr., 10 stk. Anden husdyrgødning 222 47,7 2102 1 Hinder > 15 mdr., 10 stk. Anden husdyrgødning 185 39,7 2103 1 Unge hjorte 3-15 mdr., 10 stk. Anden husdyrgødning 141 30,2 2104 1 Unge hinder 3-15 mdr., 10 stk. Anden husdyrgødning 121 25,9 2105 1 Årshind, 1 stk. Anden husdyrgødning 18,9 4,00 2106 1 Dådyr, 1 stk. Anden husdyrgødning 11,0 2,40 2501 1 Chinchilla, 100 årshunner med 2 unger pr. hun Anden husdyrgødning 75,5 13,8 Noter til bilag 2, tabel 2 Kvæg: Faste drænede gulve med 2 pct. fald mod langsgående dræn. Gulvet/gangarealet rengøres mekanisk med et skraberanlæg hver anden time. Skraberen afleverer gødningen i en eller flere tværkanaler eller i en langsgående skrabekanal i midten af gangen. Gulvets samlede lysåbningsareal (spalteåbning) må maksimalt udgøre 5 pct. af gangarealet. Produktioner af malkekvæg og opdræt, hvor den genetiske andel af Jersey er mellem 12,5 pct. og 87,5 pct., kan indberettes med den gennemsnitlige andel af Jersey i produktionen. Ved anvendelse af denne indberetning kan der ikke anvendes type 1 eller type 2 korrektion. For opdræt og slagtekalve benyttes normen for enten årsopdræt, tung race eller slagtekalve 0-6 mdr. /slagtekalve 6 mdr. til slagtning, tung race. For ammekøer under 400 kg med mindst 75 pct genetisk materiale fra enten Dexter, Galloway eller Skotsk Højlandskvæg bruges normerne for Jersey for malkekøer og opdræt. Se også note 5 for slagtekalve. 1 stk. årsopdræt svarer til 365 foderdage. For avlstyre op til 414 kg benyttes samme dyretypekode som for slagtekalve, 0-6 mdr. og slagtekalve 6 mdr. til slagtning. For tungere avlstyre bruges værdier pr. årstyr, som er 2 gange normerne for slagtekalve fra 6 mdr. til 414 kg. Dyretypekode for avlstyre er 1206 og koden for staldsystemet er det samme som for slagtekalve, 6 mdr. til slagtning, dette gælder for alle racer. Produktionen af kvælstof og fosfor fra opdræt og slagtekalve er opdelt i småkalve og i kvier/stude/slagtekalve. Kalvene er defineret som småkalve i de første 6 måneder, hvor de går på dybstrøelse, og som kvier/stude/slagtekalve (6 mdr. til slagtning) i tiden efter overførsel til endeligt staldsystem. Alle kalve til slagtning betragtes som slagtekalve uafhængigt af køn. Indgår der således både hundyr og handyr i slagtekalveproduktionen, er det muligt at lave korrektioner ud fra den samlede produktion og foderopgørelse for hele produktionen. Produktionen af kvælstof og fosfor fra opdræt og slagtekalve er opdelt i småkalve og i kvier/stude/slagtekalve. Kalvene er defineret som småkalve i de første 6 måneder, hvor de går på dybstrøelse, og som kvier/stude/slagtekalve (6 mdr. til slagtning) i tiden efter overførsel til endeligt staldsystem. Alle kalve til slagtning betragtes som slagtekalve uafhængigt af køn. Indgår der således både hundyr og handyr i slagtekalveproduktionen, er det muligt at lave korrektioner ud fra den samlede produktion og foderopgørelse for hele produktionen. Slagtekalve af tung race og Jersey opgøres hver for sig, og der anvendes et vægtet gennemsnit i forhold til antal samt ind- og afgangsvægt af de to racer. Svin: Normalt fordeler foderforbruget sig for en årsso med omkring 70 pct. i løbe/drægtighedsstalden og 30 pct. i farestalden. Produktionen af gødning for en årsso er derfor opdelt i et bidrag fra løbe/drægtighedsstalden og i et bidrag fra farestalden. Ved angivelsen af antal dyr oplyses det fulde antal årssøer både i løbe/drægtighedsstalden og i farestalden. Har virksomheden for eksempel 50 årssøer, oplyses 50 årssøer i løbe/drægtighedsstalden og 50 årssøer i farestalden. 100 års-ungorner på karantænestationer indberettes som 70 drægtige søer i det relevante staldsystem. 100 årsorner på KS-stationen indberettes som 90 drægtige søer i det relevante staldsystem. Ved FRATS produktion forstås produktion af slagtesvin ”Fra fravænning til Slagtning”. FRATS har dyretypekoden 1520, hvor standardforudsætninger og kvælstof- og fosfornormer i husdyrgødningen samt type 1 og type 2 korrektionsligninger for slagtesvin anvendes. Den gennemsnitlige indgangsvægt skal være under 20 kg. For smågrise er normtallene baseret på solgte/overførte smågrise. Alternativt kan benyttes producerede smågrise fra en smågriserapport. Sælger virksomheden sopolte, der afviger fra en afgangsvægt på 117 kg, skal der korrigeres i kvælstof- og fosforproduktionen i husdyrgødningen på samme måde som for slagtesvin med afvigende afgangsvægt. For slagtesvin er normtallene baseret på producerede svin. Baseres opgørelsen på leverede slagtesvin, beregnes antallet af producerede svin som: leverede slagtesvin x 1,01. Dyretypen sopolte er beregnet til sopolte til erstatning af søer i egen sobesætning. Uanset hvilken staldtype, der anvendes i besætningen til sopolte, anvendes staldtypen: Delvis spaltegulv med 25-49 procent fast gulv. Der må ikke være flere sopolte end antallet af årssøer. Ved produktion af sopolte til salg bruges dyretyperne slagtesvin eller FRATS som beskrevet i note 9. Normalt fordeler foderforbruget sig for en årsso med omkring 50 pct. i løbe/drægtighedsstalden og 50 pct. i faremarken. Produktionen af gødning for en årsso er derfor opdelt i et bidrag fra løbe/drægtighedsstalden og i et bidrag fra faremarken. Ved angivelsen af antal dyr oplyses det fulde antal årssøer både i løbe/drægtighedsperioden og i faremarken. Har virksomheden for eksempel 50 årssøer, oplyses 50 årssøer i løbe/drægtighedsperioden og 50 årssøer i faremarken. Vækstkategori 2 slagtekyllinger har en tilvækst der er mindst 25 pct. mindre end de opnåede produktionsresultater for vækstkategori 1 slagtekyllinger opnået i 2025. I planperiode 2026/2027 skal vækstkategori 2 slagtekyllinger derfor have en gennemsnitlig daglig tilvækst, der er mindre end 50, 53, 56 eller 58 g/dag ved en alder på henholdsvis 35, 40, 45 eller 50 dage. Slagtekyllinger der har en tilvækst, der er højere end disse værdier skal regnes som vækstkategori 1. Normtallene er angivet for 100 enheder á 365 foderdage. Antal foderdage opgøres ud fra løbende registreringer af dødeligheden og beregnes normalt i effektivitetskontrollen. Antal foderdage kan dog også beregnes ved følgende formel: læggeperiodens varighed i dage x 0,5 x ( antal indsatte høner + antal høner ved afslutning). Det antages, at dødeligheden er jævnt fordelt over hele produktionsforløbet. Læggeperiodens start regnes fra indsætning i æglæggerstald. Gødningssystem med gødningsrender monteret i jordniveau for opsamling af gødning, urin og halm, som efter hver udmugning rives ned i gødningsrenden. Vandspild bortledes via vandafledere monteret under drikkevandsforsyningen. Andre dyretyper: For andre dyrearter er den samlede produktion af kvælstof og fosfor i gødningen anført for et specifikt antal årsdyr/producerede dyr. Bilag 2, tabel 3: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold Kode dyretype 1201: Malkeko, tung race (1 årsko uden opdræt) 1 Type 1 For hver 100 kg EKM, som produceres mere eller mindre end 12.191 kg EKM pr. årsko for tung race, tillægges eller fratrækkes 0,48 pct. af kvælstoffet og fosforet i gødningen. Type 2 Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, mælkeydelse (produceret) og proteinprocenten i mælk skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((kg fodertørstof pr. årsko x g råprotein pr. kg fodertørstof / 6.250) - (kg mælk pr. årsko x pct. protein i mælk / 638) - 1,73) / 162. Ved opgørelse af fodermængde, indhold af fosfor i foderet, mælkeydelse (produceret) og proteinprocenten i mælk skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((kg fodertørstof pr. årsko x g P pr. kg fodertørstof / 1000) - (kg mælk pr. årsko x 0,00096) - 0,49) / 26,5. Kode dyretype 1231: Malkeko, Jersey (1 årsko uden opdræt) 1 Type 1 For hver 100 kg EKM, som produceres mere eller mindre end 10.509 kg EKM pr. årsko for Jersey, tillægges eller fratrækkes 0,60 pct. af kvælstoffet og fosforet i gødningen. Type 2 Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, mælkeydelse (produceret) og proteinprocenten i mælk skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((kg fodertørstof pr. årsko x g råprotein pr. kg fodertørstof / 6.250) - (kg mælk pr. årsko x pct. protein i mælk / 638) - 1,08) / 130. Ved opgørelse af fodermængde, indhold af fosfor i foderet, mælkeydelse (produceret) og proteinprocenten i mælk skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((kg fodertørstof pr. årsko x g P pr. kg fodertørstof / 1000) - (kg mælk pr. årsko x 0,00108) - 0,31) / 22,6. Kode dyretype 1241: Ammeko, under 400 kg (1 årsko uden opdræt) Type 2 Ved opgørelse af fodermængde og indhold af råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko x g råprotein pr. FE/6250) – 6,78) / 43,6. Ved opgørelse af fodermængde og indhold af fosfor i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko x g P pr. FE/1000) – 1,35) / 4,14. Kode dyretype 1242: Ammeko, 400-600 kg (1 årsko uden opdræt) Type 2 Ved opgørelse af fodermængde og indhold af råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko x g råprotein pr. FE/6250) - 9,33) / 63,6. Ved opgørelse af fodermængde og indhold af fosfor i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko x g P pr. FE/1000) - 1,89) / 6,06. Kode dyretype 1243: Ammeko, over 600 kg (1 årsko uden opdræt) Type 2 Ved opgørelse af fodermængde og indhold af råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko x g råprotein pr. FE/6250) - 10,29) / 72,4. Ved opgørelse af fodermængde og indhold af fosfor i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko x g P pr. FE/1000) - 2,10) / 6,91. Kode dyretype 1202: Årsopdræt, kvier 0-6 mdr. tung race (både malkekøer og ammekøer) Type 1 Korrektion for afvigende indgangsalder og/eller afgangsalder (mdr.). Der korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor: (((alder, ind + alder, afgang) x 0,0729) + 1,93) / 2,37. Type 2 Korrektion for afvigende fodermængde og råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af en af formlerne: ((kg fodertørstof pr. årsopdræt x g råprotein pr. kg fodertørstof/6250) - 6,62) / 26,7. Korrektion for afvigende fodermængde og fosfor i foderet skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved hjælp af en af formlerne: ((kg fodertørstof pr. årsopdræt × g P pr. kg fodertørstof/1000) - 2,17) / 2,96. Kode dyretype 1232: Årsopdræt, kvier 0-6 mdr. Jersey (både malkekøer og ammekøer) Type 1 Korrektion for afvigende indgangsalder og/eller afgangsalder (mdr.). Der korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor: (((alder, ind + alder, afgang) x 0,0576) + 1,46) / 1,81. Type 2 Korrektion for afvigende fodermængde og råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af en af formlerne: ((kg fodertørstof pr. årsopdræt x g råprotein pr. kg fodertørstof /6250) – 4,96) / 20,0. Korrektion for afvigende fodermængde og fosfor i foderet skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved hjælp af en af formlerne: ((kg fodertørstof pr. årsopdræt x g P pr. kg fodertørstof/1000) – 1,63) / 2,22. Kode dyretype 1203: Årsopdræt, kvier/stude tung race 6 mdr. – kælvning (27 mdr.)/slagtning (både malkekøer og ammekøer) Type 1 *) *) Korrektionsformel for kvier af tung race kan bruges op til en kælvningsalder på 27 mdr. Ved en kælvningsalder over 27 mdr. bruges korrektionsfaktoren for en kælvningsalder på 27 mdr. Korrektion for afvigende indgangsalder og/eller afgangsalder (mdr.). Der korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor: (((alder, ind + alder, afgang) x 0,0729) + 1,93) / 4,34. Type 2 Korrektion for afvigende fodermængde og råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af en af formlerne: ((kg fodertørstof pr. årsopdræt x g råprotein pr. kg fodertørstof /6250) - 7,09) / 50,4. Korrektion for afvigende fodermængde og fosfor i foderet skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved hjælp af en af formlerne: ((kg fodertørstof pr. årsopdræt x g P pr. kg fodertørstof/1000) - 1,89) / 6,57. Kode dyretype 1233: Årsopdræt, kvier/stude Jersey 6 mdr. – kælvning (25 mdr.)/slagtning (både malkekøer og ammekøer) Type 1 *) *) Korrektionsformel for kvier af racen Jersey kan bruges op til en kælvningsalder på 25 mdr. Ved en kælvningsalder over 25 mdr. bruges korrektionsfaktoren for en kælvningsalder på 25 mdr. Korrektion for afvigende indgangsalder og/eller afgangsalder (mdr.). Der korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor: (((alder, ind + alder, afgang) x 0,0576) + 1,46) / 3,25. Type 2 Korrektion for afvigende fodermængde og råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af en af formlerne: ((kg fodertørstof pr. årsopdræt x g råprotein pr. kg fodertørstof /6250) – 5,26) / 37,9. Korrektion for afvigende fodermængde og fosfor i foderet skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved hjælp af en af formlerne: ((kg fodertørstof pr. årsopdræt x g P pr. kg fodertørstof/1000) – 1,40) / 4,95. Kode dyretype 1204: 1 produceret slagtekalv, 0 - 6 mdr. Type 1 Ved afvigende indgangsvægt og/eller afgangsvægt (kg) korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor: (1,87 x (vægt, afgang - vægt, ind) + 0,00463 x ((vægt, afgang) 2 - (vægt, ind) 2 )) / 553. Type 2 Ved afvigende tilvækst, fodermængde og råprotein i foder korrigeres kvælstofmængden med følgende faktor beregnet ud fra energioptag eller tørstofoptag: ((kg fodertørstof pr. produceret slagtekalv fra 0 til 6 mdr. x g råprotein pr. kg fodertørstof/6250) – (kg tilvækst x 0,0285)) / 10,5. Ved afvigende tilvækst, fodermængde og fosfor i foder korrigeres fosformængden med følgende faktor beregnet ud fra energioptag eller tørstofoptag: ((kg fodertørstof pr. produceret slagtekalv fra 0 til 6 mdr. x g P pr. kg fodertørstof/1000) – (kg tilvækst x 0,0085)) / 1,01. Kode dyretype 1205: 1 produceret slagtekalv, 6 mdr. – slagtning ved 414 kg Type 1 Ved afvigende indgangsvægt og/eller afgangsvægt (kg) korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor: (1,87 x (vægt, afgang - vægt, ind) + 0,00463 x ((vægt, afgang) 2 - (vægt, ind) 2 )) / 932. Type 2 Ved afvigende tilvækst, fodermængde og råprotein i foderet korrigeres kvælstofmængden med følgende faktor beregnet ud fra energioptag eller tørstofoptag: ((kg fodertørstof pr. produceret slagtekalv fra 6 mdr. til slagtning × g råprotein pr. kg fodertørstof/6250) – (kg tilvækst x 0,0245)) / 19,9. Ved afvigende tilvækst, fodermængde og fosfor i foderet korrigeres fosformængden med følgende faktor beregnet ud fra energioptag eller tørstofoptag: ((kg fodertørstof pr. produceret slagtekalv fra 6 mdr. til slagtning x g P pr. kg fodertørstof/1000) – (kg tilvækst x 0,0072)) / 2,58. Dyretypekode 1501 og 1502: 1 årsso med 35,0 pattegrise indtil 6,4 kg Type 2 Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, antal fravænnede grise og fravænningsvægt skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlen: (((FE pr. årsso x g råprotein pr. FE) / 6250) -1,98 -(antal fravænnede grise pr. årsso x fravænningsvægt x 0,0257 kg N pr. kg tilvækst)) / 21,6 1) . 1) Såfremt der kun anvendes foderblandinger deklareret med FE so , sættes FE lig FE so . Såfremt der anvendes foderblandinger deklareret med både FE sv og FE so anvendes følgende: FE pr. årsso beregnes som summen af FE sv og FE so , og g råprotein pr. FE beregnes som et vægtet gennemsnit af de anvendte foderblandingers råproteinindhold (g råprotein pr. FE sv x FE sv pr. årsso + g råprotein pr. FE so x FE so pr. årsso) / (FE sv + FE so ). Type 2 Ved opgørelse af fodermængde, indhold af fosfor i foderet, antal fravænnede grise og fravænningsvægt skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved hjælp af formlen: (((FE pr. årsso x g fosfor pr. FE) / 1000) - 0,58 - (antal fravænnede grise pr. årsso x fravænningsvægt x 0,006 kg P pr. kg tilvækst)) / 4,64 1) 1) Såfremt der kun anvendes foderblandinger deklareret med FE so , sættes FE lig FE so . Såfremt der anvendes foderblandinger deklareret med både FE sv og FE so anvendes følgende: FE pr. årsso beregnes som summen af FE sv og FE so , og g fosfor pr. FE beregnes som et vægtet gennemsnit af de anvendte foderblandingers fosforindhold (g fosfor pr. FE sv x FE sv pr. årsso + g fosfor pr. FE so x FE so pr. årsso) / (FE sv + FE so ). Dyretypekode 1513 og 1514: 1 årsso, økologiske med 25,8 pattegrise til 16 kg Type 2 Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, antal fravænnede og fravænningsvægt skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes: ((FEso pr. årsso x råprotein, g pr. FEso / 6250) – 1,98- (antal fravænnede pr årsso x frav.vægt x 0,028 kg N pr. kg gris)) / 32,3. Ved opgørelse af fodermængde, indhold af fosfor i foderet, antal fravænnede og fravænningsvægt skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes: ((FE pr. årsso x fosfor, g pr. FEso/1000) – 0,58- (antal fravænnede pr årsso x frav.vægt x 0,0055 kg P pr. kg gris)) / 9,50. Dyretypekode 1511: 1 produceret smågris, 6,4-31 kg Type 1 Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres kvælstof med følgende faktor: ((afgangsvægt - indgangsvægt) x (9,80+0,278 x (afgangsvægt + indgangsvægt) / 2)) / 369. Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres fosfor med følgende faktor: ((afgangsvægt - indgangsvægt) x (3,34 + 0,0191 x (afgangsvægt + indgangsvægt) / 2)) / 91,0. Type 2 Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, indgangsvægt og afgangsvægt skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlen: ((FE sv pr. produceret gris x g råprotein pr. FE sv / 6250) - ((afgangsvægt - indgangsvægt) x 0,0304 kg N pr. kg tilvækst)) / 0,369. Ved opgørelse af fodermængde, indhold af fosfor i foderet, indgangsvægt og afgangsvægt skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved hjælp af formlen: ((FE sv pr. produceret gris x g fosfor pr. FE sv / 1000) - ((afgangsvægt - indgangsvægt) x 0,0049 kg P pr. kg tilvækst)) / 0,0910. Dyretypekode 1515: 1 produceret smågris, økologisk, 16-31 kg. Type 1 Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres kvælstof med følgende faktor: ((afgangsvægt - indgangsvægt) x (18,3 + 0,394 x (afgangsvægt + indgangsvægt) / 2)) / 413. Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres fosfor med følgende faktor: ((afgangsvægt - indgangsvægt) x (6,45 + 0,0520 x (afgangsvægt + indgangsvægt)/2)) / 115. Type 2 Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, indgangs- og afgangsvægt skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlen: ((FEsv pr. produceret gris x råprotein, g pr. FEsv / 6250) - ((afgangsvægt - indgangsvægt) x 0,0296 kg N pr. kg tilvækst)) / 0,413. Ved opgørelse af fodermængde, indhold af fosfor i foderet, indgangs- og afgangsvægt skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved hjælp af formlen: ((FEsv pr. produceret gris x fosfor, g pr. FEsv / 1000) - ((afgangsvægt - indgangsvægt) x 0,0055 kg P pr. kg tilvækst)) / 0,115. Dyretypekode 1512/1520: 1 produceret slagtesvin, 31-117 kg og FRATS 2 Type 1 Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres kvælstof med følgende faktor: ((afgangsvægt - indgangsvægt) x (9,80+ 0,278 x (afgangsvægt + indgangsvægt) / 2)) / 2.612. Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres fosfor med følgende faktor: ((afgangsvægt - indgangsvægt) x (3,34 + 0,0191 x (afgangsvægt + indgangsvægt) / 2)) / 409. Type 2 Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, indgangsvægt og slagtevægt skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes: ((FEsv pr. produceret svin x g råprotein pr. FEsv / 6250) - ((afgangsvægt - indgangsvægt) x 0,0296 kg N pr. kg tilvækst)) / 2,61. Ved opgørelse af fodermængde, indhold af fosfor i foderet, indgangsvægt og slagtevægt skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved: ((FEsv pr. produceret svin x g fosfor pr. FEsv / 1000) - ((afgangsvægt - indgangsvægt) x 0,0055 kg P pr. kg tilvækst)) / 0,409. Dyretypekode 1516: 1 produceret slagtesvin, økologisk, 31-117 kg og FRATS 2 Type 1 Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres kvælstof med følgende faktor: ((afgangsvægt - indgangsvægt) x (18,3 + 0,394 x (afgangsvægt + indgangsvægt) / 2)) / 4078. Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres fosfor med følgende faktor: ((afgangsvægt - indgangsvægt) x (6,45 + 0,0520 x (afgangsvægt + indgangsvægt) / 2)) / 885. Type 2 Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, indgangs- og slagtevægt skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes: ((FEsv pr. produceret svin x råprotein, g pr. FEsv / 6250) - ((afgangsvægt - indgangsvægt) x 0,0296 kg N pr. kg tilvækst)) / 4,08. Ved opgørelse af fodermængde, indhold af fosfor i foderet, indgangs- og slagtevægt skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved: ((FEsv pr. produceret svin x fosfor, g pr. FEsv / 1000) - ((afgangsvægt - indgangsvægt) x 0,0055 kg P pr. kg tilvækst)) / 0,885. Dyretypekode 3202-3205, 3207 og 3270-3273, 3301, 3302, 3400 og 3500: Slagtefjerkræ Type 1 Vækstkategori 1: Ved afvigende levende vægt ved slagtning (levendevægt ny, kg, mellem 1,83 og 3,33 kg) beregnes korrektionsfaktoren for kvælstof eller fosformængde med nedenstående formler (den fremkomne faktor multipliceres med kvælstof eller fosforproduktionen ab dyr i den givne kategori). Vækstkategori 2: Ved afvigende levende vægt ved slagtning (levendevægt ny kg, mellem 1,69 og 2,76 kg) beregnes korrektionsfaktoren for kvælstof eller fosformængde med nedenstående formler (den fremkomne faktor multipliceres med kvælstof eller fosforproduktionen ab dyr i den givne kategori) Slagtekyllinger Produktionsvægt Kvælstof for vækstkategori 1 Levende vægt ved slagtning lig med eller større end 1,83 kg og mindre end 2,32 (N-prod. ved 1,83 kg ganges med): (1 + (levendevægt ny – 1,83 kg) x 0,906) Levende vægt ved slagtning lig med eller større end 2,32 kg og mindre end 2,83 (N-prod. ved 2,32 kg ganges med): (1 + (levendevægt ny – 2,32 kg) x 0,694) Levende vægt ved slagtning lig med eller større end 2,83 kg og mindre end 3,33 (N-prod. ved 2,83 kg ganges med): (1 + (levendevægt ny – 2,83 kg) x 0,641) Levende vægt ved slagtning lig med eller større end 3,33 kg (N-prod. ved 3,33 kg ganges med): (1 + (levendevægt ny – 3,33 kg) x 0,641) Produktionsvægt Kvælstof for vækstkategori 2 Levende vægt ved slagtning lig med eller større end 1,69 kg og mindre end 2,05 (N-prod. ved 1,69 kg ganges med): (1 + (levendevægt ny – 1,69 kg) x 0,926) Levende vægt ved slagtning lig med eller større end 2,05 kg og mindre end 2,41 (N-prod. ved 2,05 kg ganges med): (1 + (levendevægt ny – 2,05 kg) x 0,741) Levende vægt ved slagtning lig med eller større end 2,41 kg og mindre end 2,76 (N-prod. ved 2,41 kg ganges med): (1 + (levendevægt ny – 2,41 kg) x 0,667) Levende vægt ved slagtning lig med eller større end 2,76 kg (N-prod. ved 2,76 kg ganges med): (1 + (levendevægt ny – 2,76 kg) x 0,667) Produktionsvægt Fosfor for vækstkategori 1 Levende vægt ved slagtning lig med eller større end 1,83 kg og mindre end 2,32 (P-prod. ved 1,83 kg ganges med): (1 + (levendevægt ny – 1,83 kg) x 0,896) Levende vægt ved slagtning lig med eller større end 2,32 kg og mindre end 2,83 (P-prod. ved 2,32 kg ganges med): (1 + (levendevægt ny – 2,32 kg) x 0,678) Levende vægt ved slagtning lig med eller større end 2,83 kg og mindre end 3,33 (P-prod. ved 2,83 kg ganges med): (1 + (levendevægt ny – 2,83 kg) x 0,569) Levende vægt ved slagtning lig med eller større end 3,33 kg (P-prod. ved 3,33 kg ganges med): (1 + (levendevægt ny – 3,33 kg) x 0,569) Produktionsvægt Fosfor for vækstkategori 2 Levende vægt ved slagtning lig med eller større end 1,69 kg og mindre end 2,05 (P-prod. ved 1,69 kg ganges med): (1 + (levendevægt ny – 1,69 kg) x 1,259) Levende vægt ved slagtning lig med eller større end 2,05 kg og mindre end 2,41 (N-prod. ved 2,05 kg ganges med): (1 + (levendevægt ny – 2,05 kg) x 0,667) Levende vægt ved slagtning lig med eller større end 2, 41 kg og mindre end 2,76 (P-prod. ved 2,41 kg ganges med): (1 + (levendevægt ny – 2,41 kg) x 0,736) Levende vægt ved slagtning lig med eller større end 2,76 kg (P-prod. ved 2,76 kg ganges med): (1 + (levendevægt ny – 2,76 kg) x 0,736) Type 2 Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet og tilvækst skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes vha. : 1000 slagtekyllinger, tilvækstkategori 1, Levende vægt ved slagtning lig med eller større end 1,83 kg og mindre end 2,32 kg: ((kg foder pr. produceret kylling x g råprotein pr. kg foder / 6,25 / 1000) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 0,0285)) x 1000 kyllinger / 31,3. 1000 slagtekyllinger, tilvækstkategori 1, Levende vægt ved slagtning lig med eller større end 2,32 kg og mindre end 2,83 kg: ((kg foder pr. produceret kylling x g råprotein pr. kg foder / 6,25 / 1000) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 0,0285)) x 1000 kyllinger / 45,2. 1000 slagtekyllinger, tilvækstkategori 1, Levende vægt ved slagtning lig med eller større end 2,83 kg og mindre end 3,33 kg: ((kg foder pr. produceret kylling x g råprotein pr. kg foder / 6,25 / 1000) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 0,0285)) x 1000 kyllinger / 61,2. 1000 slagtekyllinger, tilvækstkategori 1, Levende vægt ved slagtning lig med eller større end 3,33 kg: ((kg foder pr. produceret kylling x g råprotein pr. kg foder / 6,25 / 1000) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 0,0285)) x 1000 kyllinger / 80,8. 1000 slagtekyllinger, tilvækstkategori 2, Levende vægt ved slagtning lig med eller større end 1,69 kg og mindre end 2,05 kg: ((kg foder pr. produceret kylling x g råprotein pr. kg foder / 6,25 / 1000) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 0,0285)) x 1000 kyllinger / 36,0. 1000 slagtekyllinger, tilvækstkategori 2, Levende vægt ved slagtning lig med eller større end 2,05 kg og mindre end 2,41 kg: ((kg foder pr. produceret kylling x g råprotein pr. kg foder / 6,25 / 1000) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 0,0285)) x 1000 kyllinger / 48,0. 1000 slagtekyllinger, tilvækstkategori 2, Levende vægt ved slagtning lig med eller større end 2,41 kg og mindre end 2,76 kg: ((kg foder pr. produceret kylling x g råprotein pr. kg foder / 6,25 / 1000) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 0,0285)) x 1000 kyllinger / 60,8. 1000 slagtekyllinger, tilvækstkategori 2, Levende vægt ved slagtning lig med eller større end 2,76 kg: ((kg foder pr. produceret kylling x g råprotein pr. kg foder / 6,25 / 1000) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 0,0285)) x 1000 kyllinger / 75,0. 1000 slagtekyllinger, økologisk ((kg foder pr. produceret kylling x g råprotein pr. kg foder / 6,25 / 1000) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 0,0285)) x 1000 kyllinger / 109. 100 kalkuner, hunner: ((kg foder pr. produceret kalkun x g råprotein pr. kg foder / 6,25 / 1000) - (kg tilvækst pr. produceret kalkun x 0,0288)) x 100 kalkuner/ 48,1. 100 kalkuner, hanner: ((kg foder pr. produceret kalkun x g råprotein pr. kg foder / 6,25 / 1000) - (kg tilvækst pr. produceret kalkun x 0,0288)) x 100 kalkuner / 87,8. 100 ænder: ((kg foder pr. produceret and x g råprotein pr. kg foder / 6,25 / 1000) - (kg tilvækst pr. produceret and x 0,024)) x 100 ænder / 17,3. 100 gæs: ((kg foder pr. produceret gås x g råprotein pr. kg foder / 6,25 / 1000)) - (kg tilvækst pr. produceret gås x 0,024)) x 100 gæs / 56,1. Ved opgørelse af fodermængde, fosfor i foderet og tilvækst skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved hjælp af formlerne: 1000 slagtekyllinger, tilvækstkategori 1, Levende vægt ved slagtning lig med eller større end 1,83 kg og mindre end 2,32 kg: ((kg foder pr. produceret kylling x g fosfor pr. kg foder / 1000) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 0,00444)) x 1000 kyllinger / 4,10. 1000 slagtekyllinger, tilvækstkategori 1, Levende vægt ved slagtning lig med eller større end 2,32 kg og mindre end 2,83 kg: ((kg foder pr. produceret kylling x g fosfor pr. kg foder / 1000) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 0,00444)) x 1000 kyllinger / 5,90. 1000 slagtekyllinger, tilvækstkategori 1, Levende vægt ved slagtning lig med eller større end 2,83 kg og mindre end 3,33 kg: ((kg foder pr. produceret kylling x g fosfor pr. kg foder / 1000) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 0,00444)) x 1000 kyllinger / 7,94. 1000 slagtekyllinger, tilvækstkategori 1, Levende vægt ved slagtning lig med eller større end 3,33 kg: ((kg foder pr. produceret kylling x g fosfor pr. kg foder / 1000) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 0,00444)) x 1000 kyllinger / 10,2. 1000 slagtekyllinger, tilvækstkategori 2, Levende vægt ved slagtning lig med eller større end 1,69 kg og mindre end 2,05 kg: ((kg foder pr. produceret kylling x g fosfor pr. kg foder / 1000) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 0,00444)) x 1000 kyllinger / 4,50. 1000 slagtekyllinger, tilvækstkategori 2, Levende vægt ved slagtning lig med eller større end 2,05 kg og mindre end 2,41 kg: ((kg foder pr. produceret kylling x g fosfor pr. kg foder / 1000) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 0,00444)) x 1000 kyllinger / 6,54. 1000 slagtekyllinger, tilvækstkategori 2, Levende vægt ved slagtning lig med eller større end 2,41 kg og mindre end 2,76 kg: ((kg foder pr. produceret kylling x g fosfor pr. kg foder / 1000) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 0,00444)) x 1000 kyllinger / 8,11. 1000 slagtekyllinger, tilvækstkategori 2, Levende vægt ved slagtning lig med eller større end 2,76 kg: ((kg foder pr. produceret kylling x g fosfor pr. kg foder / 1000) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 0,00444)) x 1000 kyllinger / 10,2. 1000 slagtekyllinger, økologisk ((kg foder pr. produceret kylling x g fosfor pr. kg foder / 1000) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 0,00444)) x 1000 kyllinger / 25,4. 100 kalkuner, hunner: ((kg foder pr. produceret kalkun x g fosfor pr. kg foder / 1000) - (kg tilvækst pr. produceret kalkun x 0,0067)) x 100 kalkuner / 12,7. 100 kalkuner, hanner: ((kg foder pr. produceret kalkun x g fosfor pr. kg foder / 1000) - (kg tilvækst pr. produceret kalkun x 0,0067)) x 100 kalkuner / 23,2. 100 ænder: ((kg foder pr. produceret and x g fosfor pr. kg foder / 1000) - (kg tilvækst pr. produceret and x 0,0055)) x 100 ænder / 4,29. 100 gæs: ((kg foder pr. produceret gås x g fosfor pr. kg foder / 1000) - (kg tilvækst pr. produceret gås x 0,0055)) x 100 gæs / 16,0. Dyretypekode 3101-3104, 3290, 3111, 3295: Årshøner eller producerede hønniker Type 2 Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, produktion af æg og tilvækst skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes. 100 fritgående høner: ((kg foder pr. årshøne g råprotein pr. kg foder / 6,25 / 1000) - (kg æg pr. årshøne x 0,0181) - (kg tilvækst pr. årshøne x 0,0288)) x 100 høner / 74,8. 100 økologiske høner: ((kg foder pr. årshøne x g råprotein pr. kg foder / 6,25 / 1000) - (kg æg pr. årshøne x 0,0181) - (kg tilvækst pr. årshøne x 0,0288)) x 100 høner / 86,7. 100 skrabehøner: ((kg foder pr. årshøne x g råprotein pr. kg foder / 6,25 / 1000) - (kg æg pr. årshøne x 0,0181) - (kg tilvækst pr. årshøne x 0,0288)) x 100 høner / 70,8. 100 burhøner: ((kg foder pr. årshøne x g råprotein pr. kg foder / 6,25 / 1000) - (kg æg pr. årshøne x 0,0181) - (kg tilvækst pr. årshøne x 0,0288)) x 100 høner / 62,9. 100 høner, rugeægsproduktion: ((kg foder pr. årshøne g råprotein pr. kg foder / 6,25 / 1000) - (kg æg pr. årshøne x 0,0181) - (kg tilvækst pr. årshøne x 0,0288)) x 100 høner / 88,9. 100 hønniker, konsumægsproduktion: ((kg foder pr. produceret hønnike x g råprotein pr. kg foder / 6,25 / 1000) - (kg tilvækst pr. produceret hønnike x 0,0288)) x 100 hønniker / 10,6. 100 hønniker, rugeægsproduktion: ((kg foder pr. produceret hønnike x g råprotein pr. kg foder / 6,25 / 1000) - (kg tilvækst pr. produceret hønnike x 0,0288)) x 100 hønniker / 8,72. Ved opgørelse af fodermængde, fosfor i foderet, produktion af æg og tilvækst skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes vha. formlerne: 100 fritgående høns: ((kg foder pr. årshøne x g fosfor pr. kg foder / 1000) - (kg æg pr. årshøne x 0,002) - (kg tilvækst pr. årshøne x 0,0067)) x 100 høner / 15,4. 100 økologiske høns: ((kg foder pr. årshøne x g fosfor pr. kg foder / 1000) - (kg æg pr. årshøne x 0,002) - (kg tilvækst pr. årshøne x 0,0067)) x 100 høner / 20,5. 100 skrabehøns: ((kg foder pr. årshøne x g fosfor pr. kg foder / 1000) - (kg æg pr. årshøne x 0,002) - (kg tilvækst pr. årshøne x 0,0067)) x 100 høner / 14,7. 100 burhøns: ((kg foder pr. årshøne x g fosfor pr. kg foder / 1000) - (kg æg pr. årshøne x 0,002) - (kg tilvækst pr. årshøne x 0,0067)) x 100 høner / 13,3. 100 høner, rugeægsproduktion: ((kg foder pr. årshøne x g fosfor pr. kg foder / 1000) - (kg æg pr. årshøne x 0,002) - (kg tilvækst pr. årshøne x 0,0067)) x 100 høner / 23,2. 100 hønniker, konsumægsproduktion: ((kg foder pr. produceret hønnike x g fosfor pr. kg foder / 1000) - (kg tilvækst pr. produceret hønnike x 0,0067)) x 100 hønniker / 1,90. 100 hønniker, rugeægsproduktion: ((kg foder pr. produceret hønnike x g fosfor pr. kg foder / 1000) - (kg tilvækst pr. produceret hønnike x 0,0067)) x 100 hønniker /2,81. Dyretype kode 2400: Mink, 1 årstæve med 5,34 hvalpe Type 2 Ved opgørelse af fodermængde og indhold af råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((kg foder pr. årstæve x g råprotein pr. kg foder / 6250) – 0,471) / 5,966. Ved opgørelse af fodermængde og indhold af fosfor i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((kg foder pr. årstæve x g fosfor pr. kg foder / 1000) – 0,070) / 0,944. Korrektionsformlerne for malkekøer, tung race og jersey type 1 er baseret på kg energikorrigeret mælk (EKM), og type 2 er baseret på kg produceret mælk. Har virksomheden ikke tilgængelige tal fra ydelseskontrollen, kan kg produceret mælk beregnes som kg leveret mælk x 1,055. Til beregning af kg EKM anvendes følgende formel: Kg EKM = kg produceret mælk x (383 x fedt% + 242 x protein% + 783,2) / 3.140, hvor fedt% og protein% er bestemt ved NIR analyser. Opgørelserne skal være vægtede gennemsnit af lakterende og ikke lakterende køer (goldkøer). Korrektionsformlerne for slagtesvin er baseret på afgangsvægt. Afgangsvægten skal beregnes som slagtevægt x 1,31. Slagtevægten skal været målt som fastlagt i bekendtgørelse nr. 133 af 7. februar 2024 om vejning, klassificering og indberetning af markedspriser for slagtekroppe af svin, kvæg og får med senere ændringer. Bilag 2, Tabel 4: Protein- og fosforkoncentration i fodermidler til svin og fjerkræ Indhold angivet i gram pr. kg foder kan bruges ved korrektion hos fjerkræ. Fodermidler Gram råprotein pr. kg Gram fosfor pr. kg FEsv pr. kg 1 FEso pr. kg 1 Vårbyg 2025 (85% tørstof) 83 2,8 1,04 1,04 Vårbyg 2024 (85% tørstof) 84 3,0 1,03 1,03 Vinterbyg 2025 (85% tørstof) 85 2,6 1,03 1,03 Vinterbyg 2024 (85% tørstof) 87 2,7 1,02 1,02 Hvede 2025 (85% tørstof) 89 2,5 1,15 1,11 Hvede 2024 (85% tørstof) 90 2,6 1,13 1,10 Rug 2025 (85% tørstof) 70 2,5 1,09 1,08 Rug 2024 (85% tørstof) 73 2,6 1,07 1,07 Havre, 2025 (85% tørstof) 88 2,8 0,83 0,90 Havre 2024 (85% tørstof) 85 2,8 0,83 0,88 Tritikale 2025 (85% tørstof) 98 2,8 1,11 1,09 Tritikale 2024 (85% tørstof) 89 2,8 1,12 1,09 Majs flerårigt gennemsnit 76 237 1,21 1,17 Majs vådkonserveret 52 1,9 0,82 0,79 Rapsfrø DL 179 7,0 2,07 2,04 Rapsskråfoder, lavt proteinindhold 326 10,7 0,74 0,86 Rapsskråfoder, middel proteinindhold 339 10,7 0,74 0,86 Rapsskråfoder, højt proteinindhold 352 10,7 0,75 0,86 Rapskagefoder, gns. alle producenter 294 10,1 0,96 1,06 Sojakage, 8% fedt (økologisk) 440 6,7 1,09 1,15 Sojaskråfoder, toastet, NON GMO 445 6,0 0,84 0,93 Sojaskråfoder, afskallet, toastet, lavt proteinindhold 445 6,3 0,93 0,99 Sojaskråfoder, afskallet, toastet, middel proteinindh. 455 6,3 0,93 0,98 Sojaskråfoder, afskallet, toastet, højt proteinindhold 471 6,3 0,93 0,98 Sojaprotein HP 300 559 7,7 0,98 1,03 Sojaprotein, Vilosoy 520 7,1 0,98 1,03 Sojaprotein, AX3 digest 680 6,0 1,04 1,07 Solsikkeskråfoder afskallet 350 10,8 0,65 0,78 Solsikkeskage, 19 % træstof 269 7,6 0,79 0,92 Ærter, høst 2025 199 3,6 1,03 1,03 Ærter, høst 2024 201 4,2 0,97 0,97 Valle 1. Højt proteinindhold i tørstof (4,7% tørstof) 6,8 0,47 0,05 0,04 Valle 2. Middel proteinindhold i tørstof, (4,8% tørstof) 5,4 0,53 0,06 0,05 Valle 3. Lavt proteinindhold i tørstof, (4,8% tørstof) 2,9 0,45 0,06 0,06 Valle 4, Perlac 14, Hoco, 2024 (14,1% tørstof) 3,7 0,51 0,15 0,14 Fiskemel, standard 696 21,0 1,16 1,10 Fiskemel, LT 717 22,2 1,19 1,13 Svinefedt 0 0 3,81 3,55 Sojaolie og rapsolie 0 0 4,04 3,76 Palmeolie 0 0 3,81 3,54 Hestebønner, høst 2025 240 4,5 0,81 0,88 Hestebønner, høst 2024 238 5,4 0,69 0,80 Hestebønner, gns. af flere år (2012-2024) 247 5,0 0,79 0,87 Kløvergræs (18.2% tørstof) 35 0,65 0.12 0.14 Kløvergræsensilage (28,7 % tørstof) 47 0,95 0,14 0,20 Majsensilage (30,7% tørstof) 22 0,49 0,24 0,27 1) FEsv og FEso er bestemt på baggrund af beregningsmetode for energiværdi til svin gældende fra 1. september 2006 for FEsv (PD-meddelelse FO 08/06) og fra 1. september 2023 for FEso2023 (Notat nr. 2314, Landbrugsinfo). Bilag 2, tabel 5: Gram råprotein og fosfor pr. kg tørstof i afgrøder til kvæg Afgrøder Råprotein (g/kg TS) Fosfor (g/kg TS) Afgrøder Råprotein (g/kg TS) Fosfor (g/kg TS) KORN OLIEFRØ Byg, crimpet (65% TS) 107 3,4 Bomuldsfrø 234 9,8 Vårbyg 107 3,4 Rapsfrø, 00 188 7,6 Vinterbyg 104 3,0 Sojabønner 403 6,0 Havre 109 3,4 Sojabønner, toasted 403 5,8 Rug 86 2,9 Hørfrø 227 5,7 Hvede 107 2,9 Solsikkefrø 214 5,8 Majs, fint formalet 94 3,2 Rapsfrø, NaOH ludet 178 7,2 Triticale 110 3,1 Vegetabilsk fedt (fedtmix) 0,0 0,0 Milo 98 3,3 Hørfrøskrå 398 8,8 Majs, knækket 94 3,2 Rapsskråfoder, 4% fedt 387 12,9 Kornblanding, byg/hvede 50/50 107 3,2 Rapskagefoder, 10,5% fedt, DK alm 344 11,1 Hvede-/kornbærme, tørret 347 8,1 Rapskagefoder, 13% fedt 331 10,9 Majsbærme, lys "golden" 294 8,4 Rapskagefoder, 20% fedt, koldpresset 301 10,1 Majsbærme mørk 291 8,4 Palmekage 171 6,5 Havre, afskallet 135 4,6 Sojaskråfoder 487 7,6 Havreskaller 26 1,7 Sojaskråfoder, afskallet 526 7,5 Havreskalmel (klid) 47 1,7 Sojakage 467 7,0 Hvedestrømel 195 11,9 Sojaskaller 123 1,6 Hvedeklid 180 11,9 Non-GM HP Sojaskråfoder, afskallet 526 7,1 Hvedeglutenfoder 172 9,9 Non-GM LP Sojaskråfoder, afskallet 495 7,1 Majskim 161 17,4 Soypass 503 6,1 Majsglutenfoder 260 10,4 Solsikkeskråfoder delv. afskallet 30 % NDF 389 12,7 Majsgluten 60% 682 5,5 Solsikkeskråfoder delv. afskallet 25 % NDF 408 12,7 Majsstivelse 5,0 1,6 Solsikkekagefoder delv. afskallet 335 11,2 Majsfodermel 106 5,6 Hørfrøkagefoder 331 8,7 Mask, frisk 215 7,2 Hampefrø 258 11,5 Kornbærme, frisk 320 8,1 Palmeskrå 180 6,4 Maltspirer 301 8,0 Hampefrøkage 346 - Mask, ensileret 215 7,2 Rapsolie 0,0 0,0 Rug, NaOH ludet, 75% TS 83 2,8 Sojamelasse (sojaskråekstrakt) 100 0,8 Hvede, NaOH ludet, 75% TS 103 2,8 Solsikkekagefoder, uafskallet 265 9,3 Hvede, NaOH ludet, 65% TS 103 2,8 Sojaolie 0,0 0,0 Byg, NaOH ludet, 75% TS 10 1 3,2 BÆLGPLANTEFRØ Majs, crimpet 86 2,4 Lupin, gul 419 4,7 Byg, 1,5% urea, 80% TS 15 5 3,3 Lupin, smalbladet 349 5,8 Rug, 1,5% urea, 80% TS 13 4 2,9 Ærter 239 4,6 Hvede, 1,5% urea, 80% TS 155 2,9 Hestebønner 287 6,1 Hvedegluten 843 1,7 Hestebønner, toasted 287 6,1 Lupin, smalbladet toasted 349 6,0 Hestebønner, lidt varmebehandling 287 6,1 Hestebønner, crimpede 287 6,0 Afgrøder Råprotein (g/kg TS) Fosfor (g/kg TS) Afgrøder Råprotein (g/kg TS) Fosfor (g/kg TS ) RODFRUGTER Kløvergræs, 20-25 cm, 40% kløver 210 4,0 Foderroer 45 1,7 Kløvergræs, 6-8 cm, 60% kløver 250 4,0 Sukkerroer 41 1,7 Kløvergræs, 12-15 cm, 60% kløver 240 4,0 Gulerødder 101 3,1 Kløvergræs, 20-25 cm, 60% kløver 220 4,0 Roepiller, umelasseret 96 1,0 Kløvergræs, 6-8 cm, tidlig, vanding 235 3,8 Roepiller, letmelasseret 93 0,7 Kløvergræs, 6-8 cm, midt, vanding 240 4,3 Roepiller, melasseret 97 0,8 Kløvergræs, 6-8 cm, sen, vanding 255 4,3 Roemelasse 130 0,4 Øko kløvergræs, 16 apr - 15 jun, 14 % kløver, 10-15 cm 166 3,8 Roepiller mel. Danisco kosetter 110 0,8 Øko kløvergræs, 16 juni - 15 aug, 26 % kløver, 10-15 cm 157 4,3 HP-Pulp, ensilage 94 0,8 Øko kløvergræs, 16 aug - 15 okt, 14 % kløver, 10-15 cm 214 4,3 Kartoffelpulp 98 1,9 Varigt enggræs 200 4,0 Vinasse 354 7,7 Græs, 6-8 cm 220 3,4 Roetop, frisk, 20% aske 164 2,7 Græs, 12-15 cm 210 3,4 Roetop, samensileret 180 2,7 Græs, 20-25 cm 190 3,4 Kartofler 92 2,1 GRÆS OG BÆLGPLANTER Kartoffelproteinkoncentrat 857 4,3 Italiensk rajgræs, forår, tidlig 250 4,3 Kartoffelproteinkoncentrat (Portapro) 820 1,9 Italiensk rajgræs, forår, midt 210 4,3 Roer + top, samensileret 95 1,9 Italiensk rajgræs, forår, sen 180 4,3 Foderroer, samensileret 74 1,7 Italiensk rajgræs, efter helsæd 170 4,3 ANDRE FRØ OG FRUGTER Italiensk rajgræs, efter korn 185 4,3 Citruskvas 74 1,3 Lucerne, beg. blomst 217 2,8 Pektinaffald 71 0,7 Lucerne, i blomst 184 2,8 AFGRÆSNING Lucerne, e. blomst 159 2,8 Kløvergræs, 6-8 cm, 20% kløver 230 4,0 Hvidkløver, frisk 268 3,1 Kløvergræs, 12-15 cm, 20% kløver 220 4,0 Rødkløver, frisk 225 3,0 Kløvergræs, 20-25 cm, 20% kløver 200 4,0 1. slæt kløvergræs, frisk 145 3,1 Kløvergræs, 6-8 cm, 40% kløver 240 4,0 2. slæt kløvergræs, frisk 159 3,5 Kløvergræs, 12-15 cm, 40% kløver 230 4,0 3. slæt kløvergræs, frisk 169 3,8 Afgrøder Råprotein (g/kg TS) Fosfor (g/kg TS) Afgrøder Råprotein (g/kg TS) Fosfor (g/kg TS ) HELSÆD 4. slæt kløvergræsensilage 188 4,2 Hestebønner, frisk 190 4,7 5. slæt kløvergræsensilage 203 4,3 Smalbladet lupin, frisk 178 2,6 6. slæt kløvergræsensilage 223 4,3 Grønbyg før skrid., frisk 156 3,7 Græs + ærteensilage 163 3,1 Byghelsæd, frisk 102 2,9 Kløvergræs + majs, ensilage 119 2,9 Havrehelsæd, frisk 105 3,5 1. slæt græsensilage 14 0 3,4 Majshelsæd, frisk 73 2,2 2. slæt græsensilage 150 3,6 Grønrug, frisk 143 3,9 3. slæt græsensilage 160 3,8 Ærtehelsæd, frisk 148 3,3 4. slæt græsensilage 180 4,1 Fodermarvkål, frisk 124 3,8 5. slæt græsensilage 197 4,5 Grønært, frisk 189 3,4 Græspulp, ensilage 178 3,6 Grøn vinterhvede, frisk 150 2,6 1. slæt lucerneensilage 178 3,4 Kolbemajs, frisk 76 2,2 2. slæt lucerneensilage 183 3,4 GRÆS- OG KLØVERGRÆSENSILAGE 3. slæt lucerneensilage 196 3,4 Kløvergræsens., høj FK, 20% kløver 157 3,2 4. slæt lucerneensilage 221 3,4 Kløvergræsens., middel FK, 20% kløver 158 3,0 HELSÆDSENSILAGE Kløvergræsens., lav FK, 20% kløver 15 4 3,1 Fodermarvkål, ensilage 121 2,5 Kløvergræsens., høj FK, 40% kløver 158 3,7 Kolbemajs, ensilage 78 2,5 Kløvergræsens., middel FK, 40% kløver 155 3,7 Rapsensilage 111 3,5 Kløvergræsens., lav FK, 40% kløver 156 3,6 Hestebønne, ensilage 170 4,7 Kløvergræsens., høj FK, 60% kløver 182 4,2 Smalbladet lupin, ensilage 156 3,4 Kløvergræsens., middel FK, 60% kløver 168 4,2 Havre + ærte + vikke, ensilage 117 3,4 Kløvergræsens., lav FK, 60% kløver 162 4,2 Grønbygensilage 140 3,0 Forårsudl. Italiensk rajgræs, ensilage 153 3,1 Byghelsæd, ensilage, høj FK 100 2,7 Efterafgrøde, helsæd, ensilage 164 3,1 Byghelsæd, ensilage, middel FK 97 2,6 Efterafgrøde, korn, ensilage 156 3,1 Byghelsæd, ensilage, lav FK 101 3,1 Hundegræs, ensilage 126 3,5 Vinterbyghelsæd, ensilage 101 2,7 Varigt enggræs, ensilage 12 8 3,3 Havrehelsæd, ensilage 113 2,5 Græsensilage, høj FK 155 3,6 Hvedeært, ensilage 120 2,9 Græsensilage, middel FK 156 3,6 Hvedehelsæd, ensilage, høj FK 105 3,0 Græsensilage, lav FK 152 3,5 Hvedehelsæd, ensilage, middel FK 96 3,0 Græsensilage, meget lav FK 142 3,2 Hvedehelsæd, ensilage, lav FK 93 3,0 Lucerneensilage, høj FK 18 0 3,4 Bygært, ensilage, 20% ærter 103 2,7 Lucerneensilage, lav FK 189 3,4 Bygært, ensilage, 40% ærter 122 2,6 Hvidkløver beg. blomst, ensilage 270 4,1 Bygært, ensilage, 60% ærter 148 3,0 Rødkløver beg. blomst, ensilage 225 3,0 Majsensilage, høj FK 75 1,9 1. slæt kløvergræsensilage 142 3,3 Majsensilage, middel FK 73 1,9 2. slæt kløvergræsensilage 152 3,5 Majsensilage, lav FK 73 1,8 3. slæt kløvergræsensilage 166 3,8 Triticalehelsæd, ensilage 105 2,5 Afgrøder Råprotein (g/kg TS) Fosfor (g/kg TS) Afgrøder Råprotein (g/kg TS) Fosfor (g/kg TS ) HELSÆDSENSILAGE (FORTSAT) Grønhø, lucerne 170 3,3 Grønrug, ensilage 122 3,9 Grønpiller, Ekstra 180 4,1 Grønbygært, ensilage, 40% ærter 137 3,2 Grønpiller, Plus 180 3,8 Grønbygært, ensilage, 70% ærter 174 3,1 Grønpiller, Standard 170 3,7 Grønært, ensilage 152 2,5 Lucernepiller, Ekstra 200 3,7 Ærtehelsæd, ensilage 151 3,0 Lucernepiller, Standard 170 3,7 Hvede-græs, ensilage 130 3,2 ANDRE PLANTER Majs + roer, ensilage 79 2,0 Rørmelasse 55 0,7 Ensileret ribbehøstet byg 92 3,1 MÆLKEPRODUKTER Ensileret ribbehøstet rug 101 3,4 Skummetmælkspulver 369 10,2 Ensileret ribbehøstet hvede 104 3,0 Sødmælk, stor race 265 7,2 Ensileret ribbehøstet havre 105 3,5 Sødmælk, jersey 258 7,2 Ensileret ribbehøstet ærter 221 4,2 Syrnet råmælk 390 16,0 HØ OG HALM Valle 130 7,9 Vårbyghalm 51 0,9 Laktose pulver 0,0 0,0 Byghalm, NH 3 -beh. 1) , høj FK 83 0,8 Mælkeerstatning, 60% skummetmælk 253 8,0 Rapshalm 33 1,0 Mælkeerstatning, vallebaseret 189 8,0 Lucernehø, wrap 173 3,0 DIVERSE PRODUKTER Kløverhø, høj FK 132 2,9 Mættet fedt, frie fedtsyrer 0,0 0,0 Kløverhø, lav FK, wrap 106 2,9 Mættet fedt, triglycerid 0,0 0,0 Græshø, wrap 104 2,4 Forsæbet fedt (PFAD) 0,0 0,0 Byghalm, NaOH-beh. 45 0,8 Byghalm, NH 3 -beh. 1) , lav FK 69 0,8 Havrehalm, NH 3 -beh. 1) 80 1,4 Hvedehalm, NH 3 -beh. 1) 80 0,8 Rughalm, NH 3 -beh. 1) 80 0,8 Vinterbyghalm 40 0,8 Havrehalm 37 1,4 Hvedehalm 33 0,9 Rughalm 38 1,0 Ærtehalm 68 2,0 Hvidkløverhalm 145 2,0 Rajgræshalm 67 1,1 Rødsvingelhalm 35 1,1 GRØNPILLER OG GRØNHØ Grønhø, Ekstra 180 4,1 Grønhø, Plus 180 3,8 Grønhø, Standard 170 3,7 Data fra NorFor´s fodermiddeltabel (www.norfor.info). Værdier hentet 5/11-2025. Ved leverancer af flydende ammoniak skal den mængde, der efter reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen må anvendes til ludning af halm, opgøres særskilt. Bilag 2, tabel 6: Standardforudsætninger for produktionen af kvælstof og fosfor i husdyrgødning Normerne for indhold af kvælstof og fosfor i husdyrgødning angivet i Bilag 2, tabel 2 er fastsat på grundlag af nedenstående forudsætninger om de enkelte husdyrarters produktionsniveau og fodermængde og fodersammensætning. Kvæg Tørstof kg Råprotein g pr. kg tørstof Fosfor g pr. kg tørstof Mælke- ydelse * Mælkeproteinprocent. Tilvækst i kg Malkeko (1 årsko uden opdræt) Tung race 8.723 165 4,37 11.585 kg produceret (12.191 kg EKM) 3,67 Jersey 6.959 167 4,52 7.939 kg produceret (10.509 kg EKM) 4,43 Kg tørstof Råprotein g/kg tørstof Fosfor g/kg tørstof 1 årsopdræt, kvier 0 - 6 (både malkekøer og ammekøer) ** Tung race 1138 183 4,51 Jersey 854 183 4,51 1 årsopdræt, kvier/stude 6 mdr. - kælvning (27/25 mdr.)/slagt (både malkekøer og ammekøer)** Tung race 2.610 138 3,24 Jersey 1.957 138 3,24 Kg tørstof Råprotein g/kg tørstof Fosfor g/kg tørstof Levende vægt i kg Tilvækst kg Indgang Afgang 1 produceret slagtekalv, 0 - 6 mdr. Tung race 563 173 4,51 40 220 180 1 produceret slagtekalv, 6 mdr. – slagtning Tung race 919 169 4,36 220 414 194 FE Råprotein g pr. FE Fosfor g pr. FE Ammeko, under 400 kg (1 årsko uden opdræt) 1.525 207 3,60 Ammeko, 400 - 600 kg (1 årsko uden opdræt) 2.207 207 3,60 Ammeko, over 600 kg (1 årsko uden opdræt) 2.502 207 3,60 *EKM = energikorrigeret mælk ** Mængderne er angivet pr. årsopdræt (svarer til 365 foderdage) Svin Tilvækst Kg FE* pr. kg tilvækst FE* pr. årsso Råprotein g pr. FE Fosfor g pr. FE Afgangsvægt i kg 1 årsso med 35,0 pattegrise til 6,4 kg 1.529 120 4,29 1 årsso, økologisk med 25,8 pattegrise til 16 kg** 2.236 128 5,52 1 produceret smågris, 6,4 – 31 kg 24,6 1,73 164 4,97 31 1 produceret økologisk smågris 16– 31 kg 15 2,10 170 6,26 31 1 slagtesvin, 31 – 117 kg 86 2,55 147 4,02 117 1 økologisk slagtesvin, 31 – 117 kg 86 2,99 161 5,28 117 * Ved smågrise og slagtesvin opgøres foderforbrug i FEsv, og ved søer opgives foderforbrug som summen af FEsv og FEso. ** Inkl. foder til smågrisene inden fravænning. Indhold af råprotein og fosfor er vægtet gennemsnit for foder til søer (løbe-/drægtighed samt i faremark), smågrisefoder (inden fravænning), afgræsning og grovfoder. 1 produceret slagtefjerkræ Foder pr. prod. dyr Kg Råprotein g pr. kg foder Fosfor g pr. kg foder Tilvækst pr. dyr Kg * Tilvækstkategori 1: Levende vægt ved slagtning, 1,83 kg ** 2,51 205 4,8 1,79 Tilvækstkategori 1: Levende vægt ved slagtning, 2,32 kg ** 3,41 202 4,7 2,28 Tilvækstkategori 1, Levende vægt ved slagtning, 2,83 kg ** 4,42 199 4,6 2,79 Tilvækstkategori 1, Levende vægt ved slagtning, 3,33 kg ** 5,51 198 4,5 3,29 Tilvækstkategori 2, Levende vægt ved slagtning 1,69 kg ** 2,57 202 4,6 1,65 Tilvækstkategori 2, Levende vægt ved slagtning 2,05 kg ** 3,29 200 4,7 2,01 Tilvækstkategori 2, Levende vægt ved slagtning 2,41 kg ** 4,05 198 4,6 2,37 Tilvækstkategori 2, Levende vægt ved slagtning 2,76 kg ** 4,84 197 4,6 2,72 Økologiske slagtekyllinger, Levende vægt ved slagtning 2,15 kg 5,46 195 6,4 2,15 Kalkuner, tunge hunner 112 dage 24,3 196 7,9 9,7 Kalkuner, tunge hanner 147 dage 50,7 176 7,1 19,1 Ænder, 52 dage 9,75 168 6,5 3,7 Gæs, 91 dage 28,0 160 7,0 6,5 * Tilvækst = slagtevægt – klækningsvægt. Klækningsvægt for vækstkategori 1 = 40 gram og vækstkategori 2 = 40 gram. ** Forventede levende vægte og tilvækst ved 30, 35, 40 og 45 dage for vækstkategori 1 slagtekyllinger og 35, 40, 45 og 50 dage for vækstkategori 2 slagtekyllinger. 1 årshøne eller 1 produceret hønnike Foder * kg Råprotein g. pr. kg. foder Fosfor g pr. kg foder Æg prod. * Kg Tilvækst* Kg Fritgående høner 43,6 160 4,5 19,6 0,46 Økologiske høner 42,2 180 5,8 18,5 0,46 Skrabehøner 42,1 160 4,5 19,7 0,46 Burhøner 39,1 160 4,5 19,8 0,46 Høns, rugeægsproduktion** 58,4 129 4,7 14,0 2,21 Hønniker, konsumægproduktion 5,51 159 4,9 1,20 Hønniker, rugeægsproduktion 6,06 148 6,8 1,95 * Mængderne er angivet pr. årshøne (svarer til 365 foderdage), henholdsvis pr. produceret hønnike. **Inkl. 0,09 hane pr. årshøne. Mink Hvalpe pr. årstæve Kg foder pr. årstæve Råprotein g pr. kg foder Fosfor g pr. kg foder 1 mink, årstæve inkl. hvalpe 5,34 256,6 157 3,95 Krav til prøvetagning i forbindelse med analyse af kvælstof og fosfor i afgasset biomasse Krav til prøvetagning i forbindelse med analyse af kvælstof og fosfor i afgasset biomasse Der skal for hver måned i den planperiode, hvor den afgassede biomasse afsættes, foretages minimum en analyse af repræsentative prøver af den afgassede biomasse. Inden prøvetagning skal den afgassede biomasse være fuldstændig omrørt, således at prøven udtages fra en masse med et homogent indhold. Prøven skal udtages umiddelbart efter omrøring. Før udtagning af hver delprøve tappes mindst 10 l afgasset biomasse for at sikre, at prøven ikke består af gammel afgasset biomasse. Der skal månedligt analyseres en prøve på 2 l, der består af 4 delprøver på hver 0,5 l, som udtages med mindst 5 dages mellemrum indenfor den pågældende måned. Den repræsentative prøve skal udtages manuelt på én af følgende måder fra: rør, der leder afgasset biomasse fra biogasreaktor til efterlager på biogasanlægget, eller rør fra reaktor eller efterlager til gyllevogn/gylletrailer/lastbil/ slamsuger, eller direkte i gyllevogn/gylletrailer/lastbil/ slamsuger. Delprøverne skal umiddelbart efter prøvetagning opbevares i fryser, indtil der er samlet 2 l. Herefter skal der som minimum sendes én homogen prøve på 1 l til analyse. Der skal udarbejdes egenkontrol af prøvetagningen, der indebærer en beskrivelse af procedure og dato for prøvetagningen, opbevaring samt dato for forsendelse til laboratorie.